Stads & Havneingeniøren - december 2004 by Teknik & Miljø - KTC

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

DECEMBER 12 ◆ 2004

Sammen ﬁnder vi løsningen

Rosenborg Slot DDO®by2003. ©COWI A/S

Geograﬁsk Information & IT tilbyder at være din leverandør, rådgiver og sparringspartner inden for: • • • • • •

GIS og IT Vektorkort og ortofotos Ledningsregistrering 3D modeller og visualisering Landmåling Ekspropriation

www.cowi.dk/GIS

F. R . I .

2 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

Fair fordeling af opgaver og ressourcer

DECEMBER 2004 Nr. 12 • 95. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Stads- og Kommunegartnerforeningen samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 91 03 Mobil 40 60 25 55. E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14. E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats, reproduktion og tryk: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Telefax 54 76 00 56. E-mail: info@grafikom.dk Abonnementspris: Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse Oplag:

Nu foreligger de lovforslag, der skal regulere kommunalreformens gennemførelse - herunder overdragelse af nuværende amtsopgaver til stat og kommuner. Der har været indledende økonomiske drøftelse imellem staten og KL i forbindelse med lovforslagene – også på teknik- og miljøområdet, og der forløber lige nu en intens høringsfase. Det kræver, at parterne har et indgående kendskab til amternes ressourceforbrug på de forskellige opgaveområder. Dette kendskab har finansministeriet fået via amtsrådsforeningen, der har indhentet opgørelser fra landets amter på de forskellige opgaveområder. Derfor sidder finansministeriet med alle kort på hånden og forhandler det økonomiske grundlag for opgaveoverflytningerne fra amterne til stat og kommuner. KTC mener, at det er nødvendigt, at der er en stor åbenhed om disse forhandlinger, fordi staten selv skal overtage opgaver og økonomi. Det skulle jo nødigt gå sådan, at staten inddrager mere økonomi fra amterne end den opgaveportefølje, staten skal overtage, berettiger til. Risikoen er, at kommunerne kommer til at stå i en situation, hvor der ikke er nok penge til at finansiere de opgaver, som kommunerne fremover skal løse. Så får kritikerne ret i, at kommunerne ikke kan løse de nye opgaver. Amtsrådsforeningen må her støtte både stat og kommuner med alle nødvendige oplysninger, for der er også mange af amternes nuværende medarbejdere, der fremover får ansættelse i kommunerne, og de skal også have mulighed for at få de nødvendige ressourcer til at løse opgaverne med - for deres nye arbejdsgiver. Når ressourcefordelingen imellem stat og kommuner er faldet på plads, skal der ske en fordeling af ressourcerne imellem de nye kommuner. Her må det sikres at ressourcerne ligesom medarbejderne kommer til at følge opgaverne. Der må ikke anvendes almindelige DUT-principper for denne fordeling, for så risikerer vi f.eks., at kommuner med mange naturopgaver ikke får de nødvendige ressourcer til at løse disse opgaver, og at urbaniserede forstadskommuner uden naturopgaver får nogle ressourcer de ikke skulle have haft. teknisk direktør Peter Clausen Helsingør Kommune Formand for KTCs bestyrelse

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl. I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

Forsidebillede: Redaktionen ønsker god jul med dette billede fra Roskilde. Flere oplysninger på www.elsparefonden.dk .

INDHOLD Leder af teknisk direktør Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 »Strategisk alliance« mellem Odense og Vejle Af driftschef Bjarne Munk Sørensen, Odense Kommune og direktør Flemming Knudsen, Vejle Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

SIDE 6

Borgerinddragelse i »Kongernes Nordsjælland« Af projektleder Søren Mark Jensen, Pilotprojekt Kongernes Nordsjælland og biolog Jeff Rasmussen, Hillerød Kommune . . . . . . . . 10

SIDE 10

Kompetencenettet på KTC Viden Center Af vidensformidlingskonsulent Helle Husum, KTC . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Kan kommunerne nå målsætningerne for vandløbene? Af biolog Frode Thorhauge, Miljøcenter Fyn/Trekantområdet . . . . . . . 14 Vandløbsvedligeholdelse efter Partneringmodellen Af landinspektør Stig Per Andersen, Dansk Vandløbsrådgivning, miljøtekniker Hans Lassen, Græsted-Gilleleje Kommune, og naturgeograf Martin Sparvath, G. Tscherning A/S. . . . . . . . . . . . . . . . 18

Side 14

Side 18

Roskilde Forsyning: Klare værdier, flad struktur og trivsel Af Maiken Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Ry Kommune: Østjyllands smørhul udbygger Af Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Danske Parkdage i Faaborg 2004 Af Lisbeth Østergaard, Faaborg Kommune og Lene Holm, Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Liftkontrollen møder kommunal opbakning Af Andre Bakke, Materielsektionen, Dansk Byggeri . . . . . . . . . . . . . . . 29

SIDE 24

Hvorfor spuler vi kloakken? Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 OPP-kontrakter i juridisk lys Af advokat Michael Gjedde-Nielsen, advokatfirmaet Viltoft og Høberg-Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Danmarks største anlægsprojekt i partnering Af Gerda Hald, anlægschef, Odense Vandselskab as og Erling Holm, Erling Holm ApS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

SIDE 21 SIDE 26

Ny håndbog på vej: Trafikkens forurening af jord- og vandmiljøet: Af Jørn Raaberg og Knud A. Pihl, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Udskiftning af vejbelysning på private fællesveje Af konsulent Rasmus Tengvad, KL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 SIDE 38

Habitatdirektivet og lokalplanlægning Af udbygningschef Søren Blaabjerg, Farum Kommune, advokat Eigil Worm, fa. Westergaard og Alstrøm samt Martin Hesselsøe og John Frisenvænge, begge Amphi Consult. . . . . . . 46 Fra grundvand til drikkevand: Hvad sker der med vandet undervejs til forbrugeren? Af Lone Mossin, Henrik Andersen og Hans Ole Hansen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S . . . . . . . . . . . . . 49

SIDE 44

SIDE 32

Støjkortlægning og handlingsplaner - ny bekendtgørelse Af cand.jur. Gitte Tuesen og specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Lyspris til Ørestad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

SIDE 49 SIDE 54

> BioTherm Termofil udrådning af slam

> Thelys Termisk

Det er os med de unikke produkter og løsninger til

hydrolyse

> BioPasteur Hygiejnisering af slam

Slam

> BioCon Slamtørring og forbrænding

> Dekantercentrifuge

> Forafvander

> Skruepresse

> Pyrofluid Slamforbrænding

> Se alle vore produkter til slambehandling på www.kruger.dk

Åbyhøj Tlf: 8746 3300 Fax: 8746 3310 aarhus@kruger.dk

5 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Aalborg Tlf: 9818 9300 Fax: 9818 9305 aalborg@kruger.dk

Søborg Tlf: 3969 0222 Fax: 3969 0806 kruger@kruger.dk

»Strategisk alliance« mellem Odense og Vejle Af driftschef Bjarne Munk Sørensen, Odense Kommune og direktør Flemming Knudsen, Vejle Kommune Den 1. januar 2005 fusionerer Entreprenørgården I/S (Vejle Kommune) og Park & Vej Service (Odense Kommune) i ét samlet Interessentskab. Interessentskabets arbejdsområder er udførelse af opgaver indenfor drift og vedligeholdelse af vej-, park-, renovations- og kloakområderne mv. Formålet med fusionen er at sikre det fælles selskab og medarbejderne rammerne for at kunne fremme effektiviteten og dermed opnå styrke til at tage konkurrencens udfordringer op.

Ledetrådene i fusionen Mange forbinder effektiviseringer med færre ansatte, men I/S Entreprenørgården har gennem sit hidtidige virke vist, at effektiviseringer også kan betyde fast-

holdelse af arbejdspladser. Det skal videreføres i det nye selskab og i fremtiden være én af ledetrådene i det nye samarbejde - fremme af konkurrencekraft og samtidig fastholdelse af arbejdspladser.

Selskabets formål er at udføre opgaver inden for drift og vedligeholdelse af vej-, park-, kirkegårds-, renovations- og kloakområdet for interessenterne og andre offentlige myndigheder samt tilsvarende relevante anlægsopgaver inden for de nævnte områder.

En anden ledetråd vil være, at konkurrencekraften omsættes til konkurrencedygtige ydelser til interessenterne, og en tredje ledetråd vil være udvikling. Selskabet har en størrelse og et fundament, der gør det muligt at udvikle nye metoder til at løse kommunale driftsopgaver. En fjerde ledetråd er samarbejder, hvor selskabet gennem professionalisme skal fremstå som en attraktiv samarbejdspartner for andre operatører på markedet. Strukturreformen kører, nye kommuner tager form, så en femte ledetråd vil være tilbud til de nye kommuner om samarbejde.

Hvilke overvejelser er gået forud? I Vejle: Vejle Kommunes entreprenørafdeling blev for flere år siden skilt ud i en selskabslignende konstruktion og har siden 1. januar 2002 sammen med TørringUldum Kommunes udførerafdeling fungeret som et egentligt interessentskab: I/S Entreprenørgården. I/S Entreprenørgården har foretaget en gennemgribende tilpasning i forhold til konkurrenceudsættelsen - herunder en ganske betydelig effektivisering. Man har formået at fastholde og endda øge det oprindelige bemandingsniveau samtidig med, at omsætningen er steget ganske betragteligt. For Vejles vedkommende er den nye I/S-konstruktion blevet aktuel, efter at Tørring-Uldum Kommune i december i fjor opsagde sin deltagelse i I/S Entreprenørgården med udgangen af 2004. Siden har Entreprenørgården således været på udkig efter en ny partner. I Odense: Odense Kommunes udførende entreprenørafdeling - Park & Vej Service - har i godt ti år fungeret som en kommunal enhed på markedsvilkår, idet der siden 1993 har været anvendt en BUM-model og foretaget et stigende udbud af opga6 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

ver. Siden 2001 har Park & Vej Service været fuldt og helt adskilt fra bestillersiden via en kontraktstyring relateret til den administrerende direktør for miljøog teknikområdet. Undervejs i denne proces er der opnået en ganske betydelig effektivitetsforbedring på 15-20% målt på omsætningen pr. medarbejder. Erfaringerne har dog samtidigt vist, at der er en række vanskeligheder forbundet med at skulle fungere på markedsvilkår i kommunalt regi. Det har været vanskeligt at opnå en tilstrækkelig konkurrenceevne og fleksibilitet. Blandt de væsentligste faktorer kan nævnes, at offentlige overenskomster og kommunale regelsæt ikke er indrettet med henblik på konkurrencevirksomhed, ligesom det kan være vanskeligt i alle henseender at holde det fornødne fokus på produktiviteten og bundlinien. Den positive og motiverende effekt, der kunne ligge i den ikke ubetydelige effektivisering, er nærmest druknet, idet kommunens budgetter samtidig er blevet væsentligt reduceret og udbudsgraden øget, hvilket alt i alt har medført en omfattende nedgang i omsætningen og dermed antallet af ansatte. Ledelsen i Park & Vej Service tog på denne baggrund i efteråret 2003 initiativ til at analysere situationen og mulighederne for at skabe en mere positiv og motiverende udvikling, bl.a. for at sikre, at Park & Vej Service fremover kan fremstå som en både konkurrencedygtig og attraktiv arbejdsplads. Analysen viste, at problemerne samlede sig om følgende syv hovedpunkter: • et omfattende kommunalt regelsæt • kapacitetstilpasninger • markedsvilkår • motivation/ personaleforhold • ejermæssigt fokus/ kultur • konkurrenceevne/ fleksibilitet • kunde- og leverandørforhold Konklusionen på disse overvejelser blev, at både ledelse og medarbejdere anbefalede det politiske system, at Park & Vej Service hurtigst muligt skulle omdannes til et interessentskab. Og dermed opstod der basis for en drøftelse mellem Vejle og Odense kommuner om at fusionere Entreprenørgården I/S og Park & Vej Service. De indledende drøftelser fandt sted i februar 2004 og i slutningen af august kunne aftalen sendes til behandling i de to kommuners politiske udvalg. Ultimo september er aftalen godkendt i begge kommuners byråd, og det praktiske arbejde med at realisere fusionen pr. 1. januar 2005 er i fuld gang. 7 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Odense Kommunes udførende entreprenørafdeling - Park & Vej Service - har i godt ti år fungeret som en kommunal enhed på markedsvilkår.

I/S’et i praksis Interessentskabet Selskabet bliver et interessentskab med en kapital på 20 mio. kr. Vejle Kommune indskyder 8 mio. kr. og Odense Kommune12 mio. kr. Selskabet får to hovedafdelinger og hjemsted i Odense, og det får ca. 350 medarbejdere og en budgetteret årlig omsætning på 150 mio. kr. Interessentskabskontrakten Interessentskabet fungerer på basis af en Interessentskabskontrakt mellem Vejle og Odense kommuner. Kontrakten indeholder bl.a. følgende bestemmelser. - Selskabets navn er endnu ikke bestemt, men vil blive fastlagt af bestyrelsen - Selskabets hjemsted vil være Odense, men med to hovedafdelinger - Selskabets formål er at udføre opgaver inden for drift og vedligeholdelse af vej-, park-, kirkegårds-, renovations- og kloakområdet for interessenterne og andre offentlige myndigheder samt tilsvarende relevante anlægsopgaver inden for de nævnte områder - Selskabet ledes af en bestyrelse, der som en af sine første opgaver skal konstituere sig og udarbejde en forretningsorden, hvori de nærmere betingelser for Interessentskabets daglige drift og virke vil blive fastlagt - bl.a. bestyrelsens mødefrekvens, faste dagsordenpunkter samt direktionens særlige forpligtelser og bemyndigelser. Bestyrelsen vil som udgangspunkt bestå af 7 medlemmer: De to Byråd udpeger hver ét medlem, og disse 2 udpeger i fællesskab 3 medlemmer med særlig

økonomisk og forretningsmæssig baggrund. Endelig vælger medarbejderne 2 bestyrelsesmedlemmer. De to byrådsudpegede medlemmer råder over et antal stemmer, som står i forhold til den indskudte kapital. Ifølge kontrakten er Odense Kommune som ny indtrædende interessent pligtig at placere en nærmere fastsat omsætning i interessentskabet de første to år efter indtræden. Derefter er man frit stillet og kan udbyde samtlige sine entreprenøropgaver i fri konkurrence dog skal selskabet gives mulighed for at byde på alle relevante opgaver. Som en sidebemærkning kan det nævnes, at i en interessentskabsmodel kan interessenterne til enhver tid placere opgaver i interessentskabet uden, at disse behøver at komme i konkurrence. Interessenterne kan således variere deres udbudsgrad fra 0 - 100%, idet man kan vælge at placere en større eller mindre del af sine opgaver i I/S’et. Dette er ikke lovligt i en aktieselskabsløsning. Interessentskabets organisering Bestyrelsen udgør selskabets øverste myndighed. Ved sammensætningen af bestyrelsen vil der blive lagt stor vægt på at få tilført økonomisk og forretningsmæssig erfaring fra det private erhvervsliv. Selskabets daglige ledelse udgøres af en direktion bestående af en administrerende og en teknisk direktør. Omkring organiseringen af produktion, administration og ledelse er det målet at smelte de to organisationer mest muligt sammen til trods for, at der fortsat skal opereres fra to geografisk adskilte lokaliseringer. Dette gøres bl.a.

➜ 7

Interessentskab får en samlet kapital på 20 mio. kr., og får ca. 350 medarbejdere med en budgetteret årlig omsætning på 150 mio. kr.

ved at lederne vil få ledelsesmæssige opgaver og ansvar både i Vejle og i Odense, og at der i selskabets værdigrundlag lægges væsentlig vægt på et gennemgående fælles ansvar for at ressourcerne overalt udnyttes effektivt, og at sluboptimering ikke vil blive tolereret. Det ses som en styrkelse af konkurrenceevnen, at det nye selskab kan trække på to erfarne entreprenørafdelingers samlede kompetencer og udnytte den fleksibilitet, der ligger i at kunne flytte ressourcer efter behov. I praksis vil det også i fremtiden primært være medarbejderne i Odense, som løser Odense-opgaver, og tilsvarende medarbejderne i Vejle, som løser Vejleopgaver. Ved særlige opgaver og i spidsbelastninger vil det derimod være naturligt at trække på de samlede ressourcer. Den sammenflettede ledelsesstruktur

skal endvidere medvirke til en læring af hinanden og dermed bl.a. sikre en effektiv fusion og udjævning af kulturforskelle.

Perspektiverne Som I/S har vi juridisk status som en særkommune og det betyder, at vi skal følge de samme love, regler og overenskomster, som gælder for en kommune. Er der så overhovedet opnået nogen forskel fra at være en udførende afdeling i den tidligere hjemkommune? Ja - det er der! Fra regler til værdier Foruden det grundlæggende regelsæt, der gælder for alle kommuner, så er det jo almindelig praksis, at hver enkelt kommune har en tendens til at opbygge

et omfattende supplerende lokalt regelsæt - et regelsæt, som er bygget op over en lang årrække, og hvis primære mål er at forhindre fejl. Fejl kan altid bruges til politisk pres, så derfor har mange kommuner bygget omfattende bureaukratisk og erfaringsbaseret regelsæt op, som slet ikke har udgangspunkt i konkurrence eller tilstrækkelig fleksibilitet til at matche en virksomhed i konkurrence. Overgangen til et I/S giver mulighed for at lægge afstand til en del af det omfattende lokale regelsæt - dvs. administrative praksiser, lokale politikker, sædvaner og kutymer, som ikke harmonerer med det konkurrencepres, vi udsættes for, og som ikke virker befordrende for den udviklingsånd, fleksibilitet og beslutsomhed, der kræves af en moderne entreprenørvirksomhed. Der lægges således op til større vægt på værdier og begrænsning af regler. Det ejermæssige fokus ændrer sig erfaringsmæssigt ved overgangen fra Byråd til I/S-bestyrelse, idet bestyrelsens forretningsmæssige fokus rettes professionelt ind på interessentskabets aktiviteter med krav om, at disse både øger produkternes værdi og bidrager til et positivt resultat på bundlinien. Fra rettigheder til produktivitet Vi vil endvidere forsøge at flytte fokus væk fra »rettigheder og arbejdsregler« til »produktive opgaveløsninger« - et fokus, som er grundlæggende nødvendigt for selskabets konkurrenceevne, men som jo også på længere sigt vil gavne den enkelte medarbejder og være med til at sikre vedkommende en solid og konkurrencedygtig arbejdsplads og dermed den bedst opnåelige tryghed i ansættelsen. Effektivisering og vækst Umiddelbart forbindes de fleste effektiviseringer med færre ansatte. Det vil ikke være motiverende, hvis vi lægger ud med at opfordre medarbejderne til effektiviseringer, og at det så bare medfører en fyreseddel. Vi vil forsøge at gå en anden vej rundt, idet vi som ledelse vil gøre os store anstrengelser for at skaffe kompenserende arbejde til selskabet i takt med en effektivisering. Det er hidtil lykkedes ganske godt for I/S Entreprenørgården. Vækst er alt andet lige mere motiverende end nedgang!

Vejle Kommunes entreprenørafdeling blev for flere år siden skilt ud i en selskabslignende konstruktion og har siden 1. januar 2002 sammen med Tørring-Uldum Kommunes udførerafdeling fungeret som et egentligt interessentskab: I/S Entreprenørgården.

Kompetencer og ressourcer Fusionen betyder, at det nye I/S fremstår med flere kompetencer samlet set end de to virksomheder hver for sig. De to geografiske udgangspunkter Vejle og Odense 8 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

giver mulighed for at operere over et stort geografisk omrĂĽde - med det samlede kompetenceomrĂĽde. Der er mulighed for at bruge begge arbejdspladser som platforme eller springbrĂŚtter til at komme lĂŚngere omkring, end det ville vĂŚre muligt for hver enkelt virksomhed. De to kommuner udgĂ¸r tilsammen et marked som giver os bedre mulighed for at udnytte vores kapacitet bedre bl.a. kan udnyttelsen af forskellige specialmaskiner m.m. udnyttes bedre og dermed gĂ¸res mere rentable - det gĂŚlder f.eks. materiellet til at foretage opstribning pĂĽ kĂ¸rebanerne. Tilsvarende mĂ¸der Vejle og Odense op med forskellige kompetencer, som kan udnyttes til at give bud bĂĽde mellem de to geografiske lokaliteter og i en passende radius udenom. Odense kan bl.a. som nĂŚvnt foretage opstribning pĂĽ kĂ¸rebaner. Vejle har bl.a. erfaring i at arbejde med renovation og passe rensningsanlĂŚg Fortsat trimning I/S-modellen lĂ¸ser ikke alle vore konkurrencemĂŚssige problemer, men den giver mulighed for at trimme organisationen pĂĽ vĂŚsentlige omrĂĽder og bringe os videre i en udvikling, sĂĽ et eventuelt spring videre til en A/S-model ikke vil opleves sĂŚrligt voldsomt, hvis interessenterne pĂĽ et tidspunkt peger pĂĽ en sĂĽdan lĂ¸sning. Samtidig opnĂĽr interessenterne jo at fĂĽ trimmet deres udfĂ¸rende afdelinger, sĂĽ deres markedsvĂŚrdi forventeligt vil stige markant. En sĂĽdan udvikling vil heller ikke vĂŚre uinteressant set med medarbejderĂ¸jne. Fleksibilitet I/S-modellen er sĂĽledes en fleksibel lĂ¸sning, idet interessenternes udbudsgrad kan spĂŚnde fra 0 - 100%, og man til enhver tid kan ÂťhjemplacereÂŤ opgaver, hvis der uforudset opstĂĽr problemer med private entreprenĂ¸rer, f.eks. grove misligholdelser, konkurser o.l. Endvidere sikres interessenterne adgang til vĂŚrdifuld entreprenĂ¸rteknisk viden, erfaring og knowhow, hvilket man ikke umiddelbart har adgang til fra private entreprenĂ¸rer. Juridisk adskillelse Endelig fĂĽr man ogsĂĽ lagt arms lĂŚngde mellem Bestiller og UdfĂ¸rer, idet I/Sâ&#x20AC;&#x2122;et vil udgĂ¸re en selvstĂŚndig juridisk enhed i forhold til interessentkommunerne. Man fĂĽr med andre ord etableret et forhold mellem den kommunale bestiller og I/Sâ&#x20AC;&#x2122;et, som vil ligne det juridiske og professionelle forhold, der er gĂŚldende mellem enhver privat leverandĂ¸r og kommunen som indkĂ¸ber. 9 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 12 Âˇ 2004

Samlet set er der mulighed for at gĂ¸re den samlede virksomhed bĂĽde mere konkurrencedygtig og mere robust, og dermed gĂ¸re den til en mere tryg og udviklende arbejdsplads for de ansatte, hvilket igen forventes at smitte af pĂĽ motivation og konkurrenceevne.

Muligheder i den fremtidige kommunalstruktur? NĂĽr Interessentskabet er en realitet fra 1. januar 2005, er det vores opfattelse, at vi kan blive en bĂĽde spĂŚndende og attraktiv mulighed for flere af de nye storkommuner, som nu skal i gang med at overveje, om de skal fortsĂŚtte med 3-

5 mindre materielgĂĽrde, eller om de skal investere relativt mange ressourcer i en samling af deres materielgĂĽrde og anskaffelse af rationelt maskinel og grej. Opsplitningen af amternes opgaver giver ogsĂĽ mulighed for at bringe I/Sâ&#x20AC;&#x2122;et pĂĽ banen. Her er vi overbeviste om, at det kan blive en attraktiv lĂ¸sning at indgĂĽ i Interessentskabet, eller at lade Interessentskabet give et samlet tilbud pĂĽ lĂ¸sningen af den nye kommunes tekniske opgaver. Vi imĂ¸deser med bĂĽde spĂŚnding og optimisme de nye udfordringer og den forestĂĽende realisering af den nye kommunestruktur. â&#x2013;

(ERMHE WÂ&#x2DC;KIV VoHKMZIV 9KERHE :INWIOXSVTVSKVEQ 0SOEPZINI )RXIFFI 7SQ VoHKMZIV WOEP HY ZÂ&#x2014;VI QIH XMP EX WMOVI IR FÂ&#x2014;VIH]KXMK EHQMRMWXVE XMSR EJ HI PSOEPI SK VIKMSREPI ZINI (Y WOEP EVFINHI M Â¨0SGEP 6SEHW (MZMWMSRÂŠ M 8VEÂ´OQMRMWXIVMIX M )RXIFFI -RHWEXWIR WOEP WOI MKIRRIQ WEQEVFINHI QIPPIQ REXMSREPI SK PSOEPI Q]RHMKLIHIV MRZSPZIVMRK EJ HIR TVMZEXI WIOXSV SK QIH PSOEP HIPXEKIPWI M ZINZIHPMKILSPHIPWIR (Y LEV WXSV IVJEVMRK QIH HMWWI SQVoHIV IV GMZMPMRKIRMÂ&#x2DC;V IPPIV XMPWZE VIRHI EOEHIQMWO YHHERRIPWI WEQX XEPIV SK WOVMZIV Âľ]HIRHI IRKIPWO 6IJIVIRGIRYQQIV %RWÂ&#x2DC;KRMRKWJVMWX

9+% NERYEV OP

=HIVPMKIVI STP]WRMRKIV *YPH WXMPPMRKWFIWOVMZIPWI SK SFPMKEXSVMWO ERWÂ&#x2DC;KRMRKWWOIQE PMKKIV To [[[ YVZEP HO HERMHE 0ERHIWXVEXIKMIV JSV HI IROIPXI WEQEVFINHWPERHI WEQX ERHIX Â&#x2DC;OSRSQMWO SK TSPMXMWO FEKKVYRHWQEXIVMEPI JMRHIW To [[[ YQ HO %RWÂ&#x2DC;KRMRKIV QIH ERKMZIPWI EJ VIJIVIRGIRYQQIV WOEP WIRHIW XMP

1IVGYVM 9VZEP % 7 To QYS$QIVGYVM YVZEP GSQ EPXIVREXMZX XMP 4LMPMT ,I]QERW %PPq ,IPPIVYT JE\

Borgerinddragelse i Kongernes Nordsjælland Af Søren Mark Jensen, projektleder Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Jeff Rasmussen, Biolog, Hillerød Kommune I Danmark har miljøministeren igangsat 7 pilotprojekter for nationalparker: Læsø, Vadehavet, Kongernes Nordsjælland, Thy, Lille Vildmose, Mols Bjerge og Møn. I Kongernes Nordsjælland skal et pilotprojekt undersøge mulighederne for at etablere en nationalpark med udgangspunkt i Gribskov og Esrum Sø. I artiklen beskrives borgerinddragelsen i Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland, hvor kendte metoder kombineres med nye spændende tiltag.

Da den nuværende Regering i 2002 fremlagde deres naturplan signalerede den at borgerne i højere grad end hidtil skulle involveres og have noget at skulle have sagt indenfor planlægning og beslutninger vedrørende naturen i deres lokalområde. Borgerinddragelsen kom til udtryk i udmeldinger som: »Lokalt forankret samarbejde« og »løbende inddragelse af lokalbefolkningen«. 10

Formålet var, og er, at inddrage borgere, brugere og beboere mest muligt og sikre, at der laves de mest holdbare løsninger på det bedst mulige grundlag. Da man i Nordsjælland skulle i gang med pilotfasen til Nationalpark Kongernes Nordsjælland valgte projektets styregruppe (se boks) derfor at satse meget stærkt på borgerinddragelses-processen. Teknologirådet blev engageret som pro-

cesrådgiver, og der blev udarbejdet en skitse til et forløb for borgerinddragelse der strækker sig over 11/2 år. Kort fortalt består forløbet af 4 faser. En indledende fase med debatmøder og informationsmøder for borgere i Frederiksborg Amt, hvor ideer og forslag samles og drøftes. Derefter er der en fase hvor interesserede borgere uddyber de fremsatte forslag i en række åbne temagrupper. Dette følges op af en borgervurdering, hvor et repræsentativt udsnit af amtets borgere får mulighed for at prioritere de mange færdige forslag. I en sidste og konkluderende fase skal styregruppen for projektet på baggrund af de foregående faser lave en endelig indstilling til Miljøministeren. På nuværende tidspunkt er de 2 første faser gennemført.

Arbejdet i temagrupperne Projektet i Nordsjælland er det sidste af de 7 nationalparkprojekter, som kom i gang, men det har samme deadline (1. juli 2005) som de andre projekter. Forløbet er derfor under tidspres. Efter den første intensive fase med informati10 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

onsmøder, guidede ture mv. hen over sommeren i år, blev visioner og ideer samlet i 10 temaer, og der dannedes 10 åbne borger-temagrupper, som nu er i gang med at udarbejde konkrete forslag til afgrænsning af parken og til forbedringer af natur, kulturhistorien og friluftslivet i parken. I de 10 temagrupper diskuteres blandt andet emner som: • Landskabskorridorer til forbedring af planter og dyrs spredning og menneskers færdsel. Der arbejdes med mulige korridorer mod både nord, syd, øst og vest for parkens kerneområder. Nogle af de øvrige arealer, som der er i spil er blandt andet: Pøleådalen, Arresø, Tisvilde hegn, Melby Overdrev, Store Dyrehave og skoven mellem Gribskov og Helsingør • Naturlige hydrologiske forhold i skovområder samt store områder med urørt skov og vilde store planteædere så naturen kan udvikle sig mere frit og dynamisk • Genetablering af én af Nordsjællands største søer - Søborg Sø • Frederiksborghestens genindførelse på historiske stutterivange i Gribskov m.h.p. både at bidrage til overlevelse af den oprindelige Frederiksborghest samt at øge biodiversiten ved græsning • Etablere historiske »oplevelsesstier« fra Kronborg til Frederiksborg Slot, hvor besøgende kan lære om egnens og Danmarks historie ved at færdes på gang- og cykelstier. • Muligheder for naturvenlig landbrugsudvikling i og omkring Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Der er p.t. omkring 170 aktive borgere i temagrupperne, som varierer i størrelse fra 5 til over 35 deltagere. Deltagerne består af en blandet skare af personer, der deltager ud fra forskellige vinkler og interesser. Nogle bor i nationalparkens nærområde og er generelt interesseret i emnet eller har særlige interesser som de ønsker tilgodeset. Andre har en særlig faglig baggrund eller indsigt som de ønsker at stille til rådighed eller involvere direkte mens andre igen er foreningsfolk som repræsenterer natur-, fritid- eller erhvervsinteresser. 11 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

De 4 faser i Kongernes Nordsjælland: • Fase 1 fandt sted i maj og juni 2004 og omfattede blandt andet et orienteringsmøde og et borger-caféseminar samt et turprogram med ture i området som også lagde op til drøftelser om en evt. kommende nationalpark. • Fase 2 strækker sig over efteråret 2004, hvor 10 bredt sammensatte temagrupper arbejder med omkring 120 deltagere uddyber og konkretiserer ideerne fra fase 1. • Fase 3 består af et stort anlagt borgertopmøde, der afholdes den 26. februar 2005, hvor et bredt udsnit af den nordsjællandske befolkning skal prioritere mellem de konkrete forslag fra temagrupperne. • Fase 4 gennemføres i foråret 2005 og forventes at omfatte 3 på hinanden følgende værksteder, hvor styregruppen stykker det endelige forslag vedrørende parkens afgrænsning og indhold sammen til miljøministeren senest 1. juli 2005.

Hver borger i temagrupperne har fra projektets sekretariat modtaget en guide, som kort beskriver projektets baggrund og forløb samt ikke mindst indeholder et rapporteringsskema, som skal udfyldes for hvert forslag temagrupperne udarbejder. Gruppernes arbejde skal ende op i en række alternativer forslag, som alle går videre til projektets styregruppe. De mest kontroversielle og vidtrækkende forslag vil efter indstilling fra styregruppen blive taget op til diskussion og prioritering på borgertopmødet i februar 2005. Samtlige forslag - både dem som er oppe på borgertopmødet

og alle de øvrige forslag - bliver taget op af styregruppen i dens afsluttende værkstedsforløb under fase 4. For hver temagruppe er der blandt gruppens medlemmer udpeget en formand og valgt en sekretær og der er tilknyttet en ressourceperson fra nationalparkens sekretariat. Ressourcepersonen må ikke styre forløbet, men skal støtte gruppen med viden og ekspertkontakt samt bidrage til at temagruppen har kontakt til og koordinerer med de øvrige temagrupper, hvor det er relevant. Parallelt med temagruppernes arbejde udarbejdes en række professionelle tekniske undersøgelser som er igangsat af projektets styregruppe. Det drejer sig om faglige kortlægninger af projektområdets nuværende status og potentialer indenfor natur, kulturhistorie, landskab og friluftsliv. Da de faglige redegørelser p.g.a. tidspresset bliver udarbejdet samtidig med at temagrupperne udarbejder deres forslag, er der grænser for hvor meget temagrupperne og de professionelle konsulenter kan informere og inspirere hinanden. Dog sikrer projektets sekretariat at der etableres kontakt og muligheder for nærmere samarbejde mellem konsulenterne og de relevante temagrupper. I forløbet er det også meningen, at temagrupperne kan arrangere debatmøder, invitere fagfolk og tage på mindre ekskursioner o. lign. efter behov. Der er samlet afsat 100.000 kr. til temagruppernes arbejde, og de er selv ansvarlig for deres del af budgettet.

Billede fra caféseminaret, hvor mere end 100 deltagere diskuterede visioner for nationalparken. Foto:/Tankegang as.

➜ 11

Borgertopmødet Det mest nyhedskabende element i borgerinddragelsesprocessen er det stort anlagte borgertopmødet, også kaldet Citizen Summit. Her sendes invitationer ud til omkring 10.000 tilfældigt udvalgte borgere i Frederiksborg Amt og forhåbentlig siger mindst 800 ja til at deltage i arrangementet. Borgertopmøder er ikke tidligere afprøvet herhjemme, men er kendt fra USA. Mest spektakulært var for nylig metodens brug i forbindelse med beslutninger vedrørende anvendelsen Ground Zero i New York efter terrorangrebet den 11. september. Metoden bruges også løbende af bystyret i Washington til at få borgernes prioritering i forbindelse med planlægning og budgettering indenfor sundhedsvæsen, trafik og uddannelse. På mødet i februar 2005 præsenteres de mest kontroversielle og vidtrækkende forslag til nationalparkens afgrænsning og indhold som er udarbejdet af temagrupperne. Efter korte diskussioner ved 8-mandsborde stemmer deltagerne om forslagene. Det hele køre elektronisk så resultatet umiddelbart kan aflæses på storskærm. Borgertopmødet tilstræber at være en åben proces, der leverer kontante resultater på stedet. Resultatet giver således et godt fingerpeg om, hvad borgerne i området ønsker og prioriteter højt i en kommen-

Involvering af unge forældre og deres børn Sideløbende med det skitserede borgerinddragelsesforløb er der også søsat et mindre forløb, som er rettet mod inddragelse af unge forældre og deres børn. Unge forældre er ofte fortravlede og svære at få i tale, men udgør sammen med deres børn en vigtig bruger- og samfundsgruppe, som gerne skulle give sit besyv med i den samlede diskussion om nationalparken. Styregruppen har derfor valgt at gøre en særlig indsats på dette område og har derfor engageret Institut for Demokrati og Naturforvaltning, Roskilde Universitet, til at fungere som konsulenter i dette forløb. Foreløbigt viser det sig som forventet at denne gruppe er svære at rekruttere til langvarige møder og arbejdssessioner vedrørende parken, men også at de har mange ting på hjerte og kan levere kreative og relevante input.

Styregruppe Projektet ledes af en bredt sammensat styregruppe. I styregruppen er repræsentanter fra den politiske ledelse fra Nordsjællands 6 nordligste kommuner: Helsinge, Hillerød, Græsted-Gilleleje, Hundested, Frederiksværk og Fredensborg-Humlebæk. Desuden deltager Frederiksborg Amt, de nordsjællandske landbrugsorganisationer, Danmarks Naturfredningsforening og en række andre organisationer og interessegrupper i projektets styregruppe. Helsingørs borgmester, Per Tærsbøl er formand for styregruppen.

Sekretariat Sekretariatsfunktionen varetages af Frederiksborg Statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen. Der er desuden etableret et udvidet sekretariat med natur- og miljømedarbejdere fra Skov- og naturstyrelsen, Frederiksborg Amt og de 6 kommuner, som samarbejder om udførelsen af borgerinddragelsen og de tekniske undersøgelser.

de nationalpark, og projektets styregruppe får derved et enestående input som kan bruges i gruppens bestræbelser på at afstemme det endelige forslag til ministeren med de lokale muligheder og befolkningens ønsker.

Information og høringer eller mere intensiv inddragelse? Borgerinddragelse kan indrettes på mange måder, og der er forskellige holdninger til hvor væsentlig borgerinddragelse er, og hvor meget det kan bruges som et konstruktivt element i planlægningen. Måske ville et samarbejde mellem stat, amt og kommuner og en løbende høring af borgerne, som vi kender i andre planlægningssammenhæng efter manges mening være tilstrækkeligt. Eller måske er det både mere tilfredsstillende og giver bedre resultater, hvis man sikrer at myndighedsforslag ikke blot kommer til høring, men også inkluderer input fra borgerne i selve skabelsesprocessen. Hvis det sidste skal være tilfældet, er det væsentligt at udvikle metoder og skabe klare regler og forløb som kan sikre borgernes mere intensive inddragelse. M.h.p. at lære af erfaringerne fra nationalpark pilotprojekterne har miljøministeren bestemt at der skal foretages en professionel og uafhængig evaluering af borgerinddragelsen i alle 7 projekter. Af undersøgelsen skal det fremgå om borgerinddragelsen har fungeret efter hensigten: At skabe mest mulig lokal forankring og konsensus. Her midt i borgerinddragelsesforløbet vedrørende den mulige Nationalpark Kongernes Nordsjælland er vi meget imponerede over, hvor mange mennesker som har engageret sig i arbejdet med at skabe nationalparkens rammer

og indhold. Det er processens formål at skabe bred dialog og samarbejde. Det er også vigtigt at sikre at de involverede borgeres ressourcer og kvalifikationer i form af lokal kendskab, viden og kreativitet indgår som et element i udformningen af nationalparkens indhold og form. Der er godt gang i den i temagrupperne. Der udarbejdes og diskuteres mange både kreative, konstruktive og kontroversielle forslag til parkens indhold og afgrænsning i grupperne, og det kan allerede på nuværende tidspunkt konstateres, at temagrupperne gør deres del af arbejdet. Umiddelbart viser den nuværende deltagelse, at befolkningen har taget metoden for borgerinddragelse til sig. Nu må det vise sig, om det er muligt at samle 800 nordsjællandske borgere til borgertopmødet og ikke mindst om politikere, embedsmænd og andre professionelle også viser vilje til at følge de ønsker borgerne har til en nationalpark i Nordsjælland. I sidste ende er det projektets styregruppe som skal samle alle trådene, indgå de nødvendige kompromiser og stå for det endelige forslag til miljøministeren ■ Yderligere oplysninger om grupperne og om projektet kan ses på hjemmeside www.nationalparknordsjaelland.dk Hjemmesiden indeholder blandt korte referater af møderne i temagrupperne samt oplysninger om tid og sted for de næste møder, som er åbne for alle interesserede. Der er også etableret en »postkasse«på hjemmesiden, hvor personer, som ikke har tid eller lyst til at deltage i temagruppens arbejde kan levere deres egne forlag til projektets sekretariat.

12 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Kompetencenettet på KTC Viden Center Af vidensformidlingskonsulent Helle Husum, KTC Spørgsmål kræver svar. Spørgelysten på KTCViden er stor, så KTC Viden efterlyser flere kompetencepersoner, der vil stille deres viden til rådighed.

Status på KTC Viden Center: 4700 brugere Knap 1000 brugere har stillet deres erfaringer til rådighed i Kompetencenettet Omkring 900 dokumenter fra 100 kommuner KTC Viden Center er et lukket vidensdelingsnetværk for medarbejdere i tekniske forvaltninger i kommunerne og nogle fælleskommunale selskaber.

Erfaringsudveksling mellem medarbejdere på det kommunaltekniske område foregår bl.a. på KTC Viden Center – KTCs vidensdelingsnetværk, der ligger på adressen www.ktcviden.dk På KTC Viden Center er der et kompetencenet, hvor alle brugere på vidensdelingsnetværket kan stille spørgsmål til deres kolleger i andre kommuner. Alle brugere kan oprette et spørgsmål på Kompetencenettet, og alle brugere kan læse spørgsmålene og eventuelt svare på dem. Når man opretter et indlæg, får de personer der har oprettet sig som kompetencepersoner indenfor det aktuelle område, en mail med spørgsmålet. Når man opretter sig i Kompetencenettet, bestemmer man selv hvor mange spørgsmål man ønsker at modtage om ugen. Så man står ikke til rådighed mere end man selv ønsker.

Del dine erfaringer Jo flere personer der opretter sig som kompetencepersoner og stiller deres kompetencer til rådighed for deres kolleger, jo mere kommer der gang i dialo13 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

gen og erfaringsudvekslingen på Kompetencenettet. Rigtig mange ønsker at stille spørgsmål, men dialogen bliver bedst og bredest hvis rigtig mange også stiller deres viden til rådighed. På www.ktcviden.dk kan du hurtigt oprette dig i Kompetencenettet, og du kan stille spørgsmål til kompetencepersoner over hele landet eller blande dig i allerede oprettede dialoger.

Eksempler på spørgsmål på Kompetencenettet: • Dialog om udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling • Er det lovligt at opføre kolonihavehuse i to etager? • Spørgsmål om manglende overdækning af gyllebeholder • Dialog om TV-overvågning på offentlige pladser • Spørgsmål om udstykning af erhversareal • Efterlysning af udbudsmateriale til spildevandsanlæg • Lokalisering af bowlingcenter ■

Kommunerne abonnerer på vidensdelingsnetværket og alle medarbejdere kan så frit oprette sig som brugere.

www.ktcviden.dk

Ny Vidensformidlingskonsulent Den 1. januar 2005 tiltræder 37 årige Morten Leth Jacobsen som ny vidensformidlingskonsulent. Morten Jacobsen er uddannet ingeniør fra teknikum i Horsens og siden i Kommunikation og Formidling samt Kommunikation i Elektroniske medier fra Århus universitet. Morten Jacobsen kommer fra en lignende stilling i et center under Socialministeriet.

Kan kommunerne nå målsætningerne for vandløbene? Af biolog Frode Thorhauge, Miljøcenter Fyn/Trekantområdet I 2015 er der en deadline i vandrammedirektivet. På det tidspunkt skal vandområderne som minimum være i en god økologisk tilstand. I særdeles mange vandløb vil det kræve restaurering for at vandløbene kan få den miljøtilstand de har potentiale til. Det er tvivlsomt om kommunerne kan overholde denne deadline og om de magter opgaven uden hjælp udefra. Det vil blive belyst ud fra de faktiske forhold på Fyn, hvor amtets indsats vil blive sammenlignet med det der sker i de 32 fynske kommuner.

Fyns Amt har en stab af medarbejdere, der beskæftiger sig med vandløbene. Hvert år bruges der millioner på vandløbspleje. I de store amtsvandløb fjernes der spærringer, vandløb gensnoes, vådområder etableres mv. Sidste år blev 6 km af Odense Å ( det største vandløb) lagt tilbage til det oprindelige forløb. Nu foreligger der bevilling ( inklusiv EU- og statsstøtte) på 32 millioner kroner til at genslynge en meget lang reguleret strækning af åen. 14

2/3 af amtsvandløbene har en acceptabel miljøtilstand. Der er sket en markant forbedring i de sidste årtier, hvilket bl.a. kan tilskrives renseanlæggenes forbedrede effektivitet og at små anlæg er fjernet. Amtet har i mange år praktiseret en miljøvenlig vedligeholdelse. Amtet har også gjort en meget stor indsats for at fjerne spærringer i amtsvandløbene, så at der er fri passage for fisk og smådyr. 75 % af 219 spærringer er fjernet siden 1980. I Odense Å er alle

spærringer nu fjernet. Amtet har i de sidste par år også etableret 7 vådområder.

Kommunernes indsats En kommune har typisk et par åmænd, der står for vedligeholdelsen af vandløbene primært i form af grødeskæring. Mange gange er den årlige grødeskæring overladt til et privat firma. I kommunens budget er der ikke afsat penge til vandløbsforbedringer udover den nødvendige vedligeholdelse af vandløbene. I disse år gennemføres der spildevandsrensning i det åbne land med det formål at forbedre vandløbenes forureningstilstand og mindske vandområdernes kvælstof og fosforbelastning. Det berører ikke kommunens budget meget, da udgifterne til spildevandsrensning er brugerfinansieret. Kun 1/3 af de små vandløb (kommunale og private vandløb) har en acceptabel miljøtilstand. Siden 2000 er der dog sket en markant forbedring, hvilket sikkert kan tilskrives en mere miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene. Det er 14 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

undtagelsen at man nu graver sten og grus op af vandlĂ¸bene. De fĂ¸rste forbedringer i miljĂ¸tilstanden kan nu ogsĂĽ konstateres i omrĂĽder, hvor der er gennemfĂ¸rt forbedret spildevandsrensning i det ĂĽbne land. Mange af de smĂĽ vandlĂ¸b har dog meget dĂĽrlige fysiske forhold.

VandlĂ¸bsrestaurering Mange vandlĂ¸bsstrĂŚkninger har et stort behov for at der gennemfĂ¸res decideret vandlĂ¸bsrestaurering for at de kan blive optimale med hensyn til et varieret plante- og dyreliv. Mange regulerede vandlĂ¸b kan have et stort potentiale til at fĂĽ bedre fysiske forhold. For amtet er vandlĂ¸bsrestaurering en selvfĂ¸lgelig del af indsatsomrĂĽdet. For de fynske kommuner er vandlĂ¸bsrestaurering nĂŚsten et helt ukendt kapitel. Den stĂ¸rste kommune Odense Kommune gennemfĂ¸rer i mindre omfang smĂĽ projekter. I en anden kommune blev der for et par ĂĽr siden indledt et samarbejde imellem amt og kommune. Samarbejdet gik i stĂĽ som fĂ¸lge af kommunens begrĂŚnsede indsats. I en tredje kommune er vandlĂ¸bsrestaureringen gĂĽet i gang i forbindelse med at der nu er ved at blive gennemfĂ¸rt forbedret spildevandsrensning i det ĂĽbne land. Kun en enkelt kommune har en handlingsplan for vandlĂ¸bsrestaurering og er godt i gang med at gennemfĂ¸re restaureringer. Sportsfiskerne har vĂŚret med til at gennemfĂ¸re 3 mindre projekter pĂĽ Fyn. Sportsfiskerne har selv stĂĽet for projekterne og udfĂ¸rslen af arbejdet i felten.

Aarup Kommune â&#x20AC;&#x201C; en undtagelse I Aarup Kommune har man en handlingsplan for vandlĂ¸bsrestaurering i kommunevandlĂ¸bene. Der afsĂŚttes hvert ĂĽr midler til vandlĂ¸bsrestaurering. Kommunalbestyrelsen har besluttet at kommunen pĂĽ dette omrĂĽde skal ligge i front pĂĽ Fyn. Det startede i 2001. De 2 ĂĽmĂŚnd syntes at det var hĂĽblĂ¸st at slĂĽ grĂ¸de i vandlĂ¸bene om efterĂĽret uden at det medfĂ¸rte varige forbedringer i potentielle gode vandlĂ¸b. Teknisk forvaltning kontaktede MiljĂ¸center Fyn/TrekantomrĂĽdet, der i samrĂĽd med kommunen udarbejdede et pilotprojekt for en vandlĂ¸bsstrĂŚkning pĂĽ 1,2 km.

Pilotprojektet Projektet blev gennemfĂ¸rt i 2002. Det var et helhedsprojekt der omfattede: Ă&#x2020;ndret grĂ¸deslĂĽning: I stedet for en gang slĂĽs grĂ¸den nu 2 gange om ĂĽret. Det er nu lettere at holde vĂŚksten af planterne nede og etablere en strĂ¸mrende. Den samlede arbejdsindsats er ikke blevet stĂ¸rre med ĂŚndringen, snarere mindre. Beplantning med rĂ¸del: Der er nu plantet rĂ¸del i vandkanten pĂĽ en meget stor del af strĂŚkningen, skiftevis i hver side af vandlĂ¸bet og med pauser. FormĂĽlet er fĂĽ en delvis beskygning af vandlĂ¸bet og dermed en begrĂŚnset grĂ¸devĂŚkst i vandlĂ¸bet. PĂĽ sigt er det mĂĽlet at vandlĂ¸bet ikke har behov for at grĂ¸den skal slĂĽs. VandlĂ¸bet skal stort set kunne passe sig selv. â&#x20AC;&#x201C; Nu 21/2 ĂĽr efter at trĂŚerne er plantet er mange mere end 3 m hĂ¸je. Vegetationen i og ved vandlĂ¸bet har ĂŚndret sig fra en monokultur af den hĂ¸jest uĂ¸nskede plante lodden dueurt til en meget varieret vegetation af mange plantearter. StĂ¸rre sten og gydegrus: Der er udlagt utroligt mange sten i vandlĂ¸bet stort set pĂĽ hele strĂŚkningen og der er etableret adskillige gydebanker. FormĂĽlet er at fĂĽ et mere varieret dyreliv og forbedre Ă¸rredernes gyde- og opvĂŚkstvilkĂĽr. Ă&#x2026;ret efter projektets gennemfĂ¸relse er den nederste strĂŚkning forbedret fra faunaklasse 5 til 6. Det forventes at hele strĂŚkningen i lĂ¸bet af et par ĂĽr vil vĂŚre i den bedste faunaklasse 7 lige som Brende Ă&#x2026;, som den udmunder i. SpĂŚrringer: Flere spĂŚrringer i form af rĂ¸roverkĂ¸rsler er fjernet ved at de simpelthen er taget op. Et fald pĂĽ 40 cm ved en landevej er udjĂŚvnet over en strĂŚkning pĂĽ 30 m ved etablering af et stryg bestĂĽende af gydegrus og stĂ¸rre sten. Ă&#x2DC;rrederne benytter nu stryget til gydning og der stĂĽr Ă¸rredyngel pĂĽ strĂŚkningen. Sandfang: Der er etableret et sandfang, sĂĽ at der nu er 2 sandfang. Efter behov graves der sand op af sandfangene. Der vil ikke vĂŚre behov for opgravning af sand pĂĽ andre strĂŚkninger.

'2Â&#x152;.4 2%'.3+!" ).4%2.%4

$ET GRÂ&#x2019;NNE REGNSKAB BEHÂ&#x2019;VER IKKE AT STĂ&#x152; I ET RINGBIND ELLER EN TYK FOLDER $ET KAN OGSĂ&#x152; LIGGE PĂ&#x152; NETTET OG FRISTE LÂ?SERNE MED FAKTUELLE INFORMATIONER GODE HISTORIER TIPS BAGGRUNDSVIDEN OG LIDT UNDERHOLDNING $EN LÂ&#x2019;SNING HAR &REDERIKSBERG +OMMUNE VALGT 4ANKEGANG HAR UDARBEJDET BYENS GRÂ&#x2019;NNE REGNSKAB I SAMARBEJDE MED TEKNISK FORVALTNING 4AST WWW FREDERIKSBERG DK ELLER RING TIL 4ANKEGANG FOR AT HÂ&#x2019;RE MERE OM PROJEKTET

Handlingsplan og fortsat restaurering Pilotprojektet blev i 2002 gennemfĂ¸rt som planlagt. Der var god mediedĂŚkning i fjernsyn og aviser. Da projektet var forlĂ¸bet sĂĽ godt Ă¸nskede forvaltningen udarbejdet en handlingsplan for de kommunale vandlĂ¸bsstrĂŚkninger pĂĽ 24 km. MiljĂ¸centret har sammen med

&REDERIKSHAVN +Â&#x2019;BENHAVN 4 WWW TANKEGANG DK

15 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 12 Âˇ 2004

"UREAU FOR OFFENTLIG KOMMUNIKATION

åmændene og forvaltningen udarbejdet en prioriteret handlingsplan for ca. 12 km vandløbsstrækning omfattende de potentielt bedste vandløbsstrækninger. I 2003 er der udarbejdet et projekt for et 6 km langt vandløb. Projektet er ændret lidt i overensstemmelse med lodsejerkommentarer og amtets § 3 afgørelse. I 2004 er arbejdet på 2 km gennemført. I 2006 forventes restaureringen af de i alt 6 km afsluttet.

Kan Aarup kommune nå det inden 2015? Omkring 2009 må det forventes at de 12 km vandløb, som handlingsplanen omfatter er gennemført. Herefter må det overvejes hvad der kan gøres med de resterende 12 km kommunevandløb. På forhånd står det klart at det ikke har noget formål at gøre ret meget ved en del af strækningerne af forskellige årsager (rørlagte strækninger, stillestående, grøftagtige). Så resterer der 12 km private vandløb, hvor kommunen også bør/skal overveje om der er behov for restaurering. Umiddelbart må det vurderes at kommunen kan have afsluttet restaureringerne inden f. eks. 2012. Hvis det kniber kan indsatsen intensivers også set på

baggrund af den arbejdsrutine, som kommunen har fået.

Hvad koster vandløbsrestaurering? I runde tal skønnes det at kommunens udgifter til vandløbsrestaurering indtil udgangen af 2006 omfattende udgifter til miljøcentret, materialer, maskiner og mandskab i felten vil være: Pilotprojekt (1,2 km) Handlingsplan Nyt projekt ( 6 km) I alt

ca. 60.000 kr. ca. 10.000 kr. ca. 160.000 kr 230.000 kr.

For de første 7,2 km vandløb vil udgiften til helhedsløsningerne være ca. 32.000 kr. per km. Fordeles udgiften over årene 2002 til 2006 vil udgiften per år være ca. 46.000 kr. Hertil skal lægges de udgifter forvaltningen har i anvendte timer til projekterne. I Aarup Kommune er der meddelt påbud til ca. 350 ejendomme om at de skal have forbedret spildevandsrensning inden 2005. Et nedsivningsanlæg inklusiv ny bundfældningstank kan laves for ca. 25 – 55.000 kr. og et minirenseanlæg inklusiv ny bundfældningstank for ca. 55.000 – 75.000 kr. Det er en udgift

som ejerne skal afholde. Sættes gennemsnitsprisen til 50.000 kr vil den samlede udgift til spildevandsrensning i det åbne land inden udgangen af 2005 være på ca. 17,5 millioner kr. Når vandløbsrestaureringerne er afsluttet i kommunen vil den samlede udgift hertil måske være i størrelsesordenen 0,5 millioner. Det kan så sammenholdes med de mange millioner kroner borgerne skal investere inden 2006.

Afsluttende bemærkninger På Fyn er det stort set kun amtet og en enkelt kommune, der systematisk er ved at gennemføre vandløbsrestaurering. Der er et par kommuner der arbejder med nogle projekter. Det er meget, meget tvivlsomt om de enkelte kommuner vil kunne overholde vandrammedirektivets tidsfrist 2015 til at have bragt vandløbene i en god økologisk tilstand. Aarup Kommune der er startet i 2001 kan sandsynligvis nå det. Det er også meget tvivlsomt om kommunerne vil gå i gang med at foretage vandløbsforbedringer før der fra højere instanser (staten ?) foreligger instruks herom. I forhold til de mange millioner kr. der i de enkelte kommuner skal anvendes til forbedret spildevandsrensning i det åbne land er det næsten uanstændigt at kommunerne ikke samtidigt bruger penge til at optimere de fysiske forhold i vandløbene, så at de kan få et varieret plante- og dyreliv og leve op til det de er målsat som, og især da de om få år ikke længere er spildevandsbelastede. Det koster i størrelsesordenen 30.000 kr. pr km mindre vandløb at lave en såkaldt »helhedsløsning« med hensyn til vandløbsrestaurering. Det forudsætter selvfølgelig at kommunen selv står for udførslen af arbejdet. Hvis et vandløb skal gensnoes eller en rørlagt strækning graves op bliver det betydeligt dyrere. Hvis en kommune vælger at udlicitere arbejdet skal prisen nok også få en tak opad. Kommunerne må opfordres til hurtigt at gå i gang. Det er vigtigt at få udarbejdet en kommunal vandløbsplan i forlængelse af kommunens spildevandsplan. For en mindre kommune kan et budget på 50 – 100.000 kr. være en god start. Der er ingen grund til at vente indtil kommunerne lægges sammen til større enheder. På Fyn er de største kommuner ikke bedre end de små med hensyn til vandløbsrestaurering. ■

16 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Perfektionist?

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb el-tavler gadebelysning trafikregulering tele- og kabelanlæg højspændingsanlæg brøndboring brandhaner springvand overvågning målere

Så er KE Partner den rette.

KE Partner A/S Grøndalsvænge Allé 13 2400 København NV

Uanset hvilken opgave du skal have udført på forsyningsnettet, kan KE Partner hjælpe dig. Vi tager os af entreprenøropgaver, der spænder lige så vidt, som de anlæg vi udfører. Fra etablering af nye anlæg til drift og vedligehold af eksisterende.

Tel. : +45 33 95 29 29 Fax.: +45 33 95 29 20 E-mail: info@kepartner.dk

Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

13909-KEP/3 ann 185x265L.indd 1 17 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

www.kepartner.dk

19/11/04 14:14:07

Vandløbsvedligeholdelse efter Partneringmodellen Af landinspektør Stig Per Andersen, Dansk Vandløbsrådgivning, miljøtekniker Hans Lassen, Græsted-Gilleleje Kommune, og naturgeograf Martin Sparvath, G. Tscherning A/S. Græsted-Gilleleje Kommune udliciterede i 2003 vedligeholdelsen af kommunevandløbene i 4 år udført efter partneringprincippet. Hvilken gavn – videnopbygning – har kommunen af partnering? Hvilke fordele og ulemper er der ved partnering? Kan der opnås en bedre vandløbskvalitet for færre penge? Disse spørgsmål belyses i artiklen på baggrund af de første 11/2 års erfaringer.

I årene forud havde kommunen entreret med flere entreprenører om vedligeholdelsen af kommunevandløbene samt indgået en aftale med en rådgiver om kontrol af vedligeholdelsen og årlig kontrolopmåling af 1/3 af vandløbene. Ca. 1/3 af de samlede omkostninger gik til kontrol, som kommunen reelt ikke havde megen glæde af. 18

Entreprenøren (Åmanden) færdes i og ved vandløbene i mange timer om året, og opnår derfor et stort kendskab til vandløbskvaliteten på de forskellige vandløbsstrækninger. Denne viden kom ikke altid kommunen for øre. Den tilsynsførendes kontrol var fokuseret på overholdelse af strømrendebredder og bunddybder m.v.

Der var ikke sædvane for en dialog mellem Åmænd, tilsynsførende og kommunen. Kommunen gik glip af informationer om vandløbets samlede fysiske og biologiske tilstand, der for få midler kunne være med til at opbygge kommunens viden og være til stor gavn i den daglige administration. Oven i hatten var der af og til uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, som kommunen egentlig ikke burde involveres i, men alligevel blev det. Dokumentationen af den udførte vedligeholdelse var ikke altid præcis nok til at tilfredsstille kritiske lodsejere. Set i det lys overvejede kommunen alternative konstruktioner. Valget faldt på udbud efter partneringmodellen, d.v.s. en organisationsform med et tæt, åbent og ærligt samarbejde mellem alle involverede parter. Partneringmodellen nyttiggør alle »førstehåndsoplysninger« og styrker videndeling og kompetencer hos alle parter rundt om bordet. Vandløbskvaliteten sættes i centrum. 18 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Processen Udbudsmaterialet var udarbejdet med henblik pĂĽ at vĂŚlge det ÂťĂ¸konomisk mest fordelagtige tilbudÂŤ. I udbudsmaterialet var der redegjort for 4 kriterier, som ville blive lagt til grund for bedĂ¸mmelsen. Den relative vĂŚgtning var ogsĂĽ oplyst. UdvĂŚlgelseskriterierne: â&#x20AC;˘ Erfaring med vedligeholdelse og rĂĽdgivning om vandlĂ¸b, og partneringlignende samarbejder â&#x20AC;&#x201C; 20%. â&#x20AC;˘ Koncept for kvalitetssikring â&#x20AC;&#x201C; 20%. â&#x20AC;˘ IdĂŠskitser og beskrivelser â&#x20AC;&#x201C; 20%. â&#x20AC;˘ Pris â&#x20AC;&#x201C; 40%. VĂŚgtningskriterierne og deres relative betydning (pointtildelingen) var derimod ikke oplyst. Det tjener to formĂĽl: â&#x20AC;˘ EntreprenĂ¸ren og rĂĽdgiveren var tvunget til forlods at sĂŚtte sig ind i opgavelĂ¸sningen, beskrive anderledes samarbejdsformer og arbejdsmetoder samt fremlĂŚggelse af koncepter for kvalitetssikring. â&#x20AC;˘ Kommunen havde mulighed for at lĂŚgge vĂŚgt pĂĽ sĂŚrlige kompetencer, der mĂĽske ikke var overvejet forud for udbudet. Da entreprisen var af relativt beskeden Ă¸konomisk stĂ¸rrelse og kompleksitet, udfĂ¸rte kommunen selv bedĂ¸mmelsen.

Aftalens pris og indhold Entreprisen omfatter ĂŠn 4-ĂĽrig entreprise med option pĂĽ yderligere 2 ĂĽr om vedligeholdelsen af 24 km rĂ¸rlagte vandlĂ¸b og 31 km ĂĽbne vandlĂ¸bsstrĂŚkninger. Kontrol med samtlige vandlĂ¸b samt opmĂĽling af 10 km vandlĂ¸b om ĂĽret. Det vindende tilbud ligger Ă¸konomisk i samme stĂ¸rrelsesorden som tidligere, men kommunen fĂĽr nu det tĂŚtte samarbejde og videndeling med i hatten. Aftalen gĂĽr kort sagt ud pĂĽ, at entreprenĂ¸ren og rĂĽdgiveren er sikret en fast omsĂŚtning, men opgaverne kan ĂŚndres vĂŚsentligt under aftalens varighed.

De fĂ¸rste 1 /2 ĂĽrs erfaringer 1

Partnerskabsprincippet er for nogle umiddelbart ikke en ny samarbejdsform, men bag facaden gemmer der sig en mere struktureret form for samarbejde. Partnering er desuden baseret pĂĽ gensidig tillid og et nĂŚrt, smidigt og uformelt holdarbejde. Kommunikationen parterne imellem er hurtig og struktureret. Den formelle ansvarsfordeling er dog fastlagt pĂĽ forhĂĽnd. 19 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 12 Âˇ 2004

Kommunen har det overordnede â&#x20AC;&#x201C; og erstatningspĂĽdragende â&#x20AC;&#x201C; ansvar for grĂ¸deskĂŚring, oprensning og kontrol m.v. samt for igangsĂŚttelse af merarbejder og vandlĂ¸bsforbedringer. EntreprenĂ¸ren har ansvaret for vedligeholdelsens gennemfĂ¸relse indenfor kontraktmĂŚssige rammer, vurdering af vandlĂ¸bstilstand samt ansvar for vedligeholdelsens fremdrift. RĂĽdgiveren har ansvaret for tilsyn og kontrol samt for

Partneringmodellen nyttiggĂ¸r alle ÂťfĂ¸rstehĂĽndsoplysningerÂŤ

forslag til forbedringer af vandlĂ¸bskvaliteten samt til smidiggĂ¸relse af rammer for (sam)arbejdet. Samarbejdet bestĂĽr af 3 â&#x20AC;&#x201C; 4 stĂ¸rre trepartsdrĂ¸ftelser om vedligeholdelsen, mulige tiltag til vandlĂ¸bsforbedringer og ÂťĂĽret der gikÂŤ. Desuden er der mĂ¸der ved vandlĂ¸bene sammen med Ă&#x2026;mĂŚndene. Hertil kommer en hyppig mail- og telefonaktivitet. Kun vĂŚsentlige beslutninger fĂ¸res til referat.

,QYLWDWLRQ WLO VHPLQDUHW

)OHNVLEHO E\JJHVDJV EHKDQGOLQJ +YRUGDQ KnQGWHUHU YL GH IXQNWLRQVEDVHUHGH NUDY" 'HQ IHE 6FDQGLF +YLGRYUH HOOHU 'HQ IHE 6FDQGLF .ROGLQJ

9L VÂ WWHU IRNXV Sn Q\H NUDY GHU VWLO OHV WLO GHQ NRPPXQDOH E\JJHVDJV P\QGLJKHG RJ Sn PXOLJKHGHQ IRU DW VLNUH HQ HQVDUWHW VDJVEHKDQGOLQJ 9L KÂĄUHU RP IRUYHQWQLQJHUQH WLO GHQ GLJLWDOH IUHPWLG RJ JHQQHPJnU EO D GH Q\H HQHUJLPÂ VVLJH NUDY VDPW RUGQLQJHQ RPNULQJ HQHUJLPÂ UNQLQJ DI E\JQLQJHU 'HUXGRYHU VHU YL Sn GH DIOÂĄEVWHNQL VNH IRUKROG RJ EHKDQGOHU EO D IÂĄO JHQGH VSÂĄUJVPnO Â&#x2021; +YDG EHW\GHU GHQ NRPPHQGH &( PÂ UNQLQJ DI DIOÂĄEVSURGXNWHU IRU GHQ NRPPXQDOH VDJVEHKDQGOLQJ" Â&#x2021; +YLONH NUDY VWLOOHU GH NRPPHQGH Â QGULQJHU DI E\JQLQJVUHJOHPHQ WHW WLO E\JJHVDJVEHKDQGOHUH DI GH DIOÂĄEVWHNQLVNH IRUKROG"

Flydende ansvarsfordeling Ansvarsfordelingen er i dagligdagen forholdsvis flydende, idet der ofte vil vĂŚre behov for en Âťnu-og-herÂŤ kontakt mellem entreprenĂ¸ren/kommunen om uforudsete merarbejder, entreprenĂ¸ren/rĂĽdgiveren om ÂťkreativÂŤ fortolkning af regulativets bestemmelser samt kommunen/rĂĽdgiveren om juridiskadministrative forhold. Set fra kommunens synspunkt: â&#x20AC;˘ Dialogen. Den lĂ¸bende dialog er den stĂ¸rste gevinst i forhold til tidligere traditionelle udbud. Den tĂŚttere kontakt giver et pingpong omkring stort og smĂĽt, som kunne have kostet dyrt, hvis tilsvarende viden skal hentes pĂĽ traditionel vis. â&#x20AC;˘ Inspirationen. PĂĽ de uformelle 3partsmĂ¸der gives tid til at udveksle synspunkter og erfaringer andre steder fra, som har bragt helt nye tiltag pĂĽ banen. â&#x20AC;˘ Stemningen. Den gode kemi parterne imellem giver en god stemning, som medfĂ¸rer at vi betragter vandlĂ¸bene som ÂťvoresÂŤ vandlĂ¸b. Dermed tĂŚnkes der ikke sĂĽ meget i kroner og Ă¸re, som i muligheder for forbedring af vandlĂ¸bsmiljĂ¸et.

'DJHQ JLYHU GHVXGHQ SUDNWLVN EXG Sn IOHNVLEHO E\JJHVDJVEHKDQGOLQJ IRUKnQGVGLDORJ PHG E\JKHUUH RJ HN VHPSOHU Sn FKHFNOLVWHU YHMOHGQLQJHU RJ UHWVKnQGKÂ YHOVH L GHQ GDJOLJH E\JJHVDJVEHKDQGOLQJ ,QGOÂ J YHG

6YHQG 6YHQGVHQ 3URIHVVRU 'DQPDUNV 7HNQLVNH 8QLYHUVLWHW

)OHPPLQJ 6SULQJERUJ &LYLOLQJHQLÂĄU 7HNQRORJLVN ,QVWLWXW 5ÂĄUFHQWUHW

&KULVWLDQ (LIHU $UNLWHNW RJ VSHFLDONRQVXOHQW *ODGVD[H .RPPXQH

-DQD (JHU 6FKUÂĄGHU )XOGPÂ JWLJ ./ Âą NRQWRUHW IRU WHNQLN RJ PLOMÂĄ /Â V PHUH Sn ZZZ VHPLQDUHU GN HOOHU ULQJ Sn

â&#x17E;&#x153; 19

Set fra entreprenørens synspunkt: • Ideologi. Partneringmodellen passer den ideologiske entreprenør godt. Modellens vide rammer gør det muligt for entreprenøren selv at ændre vandløbskvaliteten til det bedre. • Økonomi. Indtil nu har der ikke været grund til strid om økonomiske spørgsmål, men dette kan skyldes den gode kemi i samarbejdet og den fordomsfrie indstilling til opgaven. • Arbejdernes omfang. Rådgiverens anbefalinger om bl.a. nedklassificering af en række vandløb medføre en reduktion i arbejdernes omfang, hvilket på sigt kan stille store krav til samarbejdet. Set fra rådgiverens synspunkt: • Tilbudsgivning. Underkriteriet »Idéskitser og beskrivelser – 20%« indebærer, at der i forbindelse med tilbudsgivningen bruges forholdsvis megen tid på at sætte sig ind i gældende regulativer og faktiske forhold m.v. Samtidig er der en stor risiko for, at idéskitserne gives videre til det »vindende tilbud« uden økonomisk kompensation. • Kvalitet. Det tværfaglige samarbejde og videnudvekslingen medfører øget kvalitet i arbejdet. • Merarbejder. Nye opgaver kommer i hus uden brug af større ressourcer på tilbudsgivning. Omvendt er honoraret lavere.

Vedligeholdelsen i praksis Kommunens kendskab til vandløbene specielt problemstrækningerne - entre-

prenørens kendskab til biologiske forhold samt rådgiverens kendskab til »strækning« af vandløbsloven uden at komme direkte i konflikt med regulativerne, har gjort det muligt at udføre vedligeholdelsen efter behov og på en mere miljøvenlig måde.

,, ,,

Kommunen får nu det tætte samarbejde og videndeling med i hatten

Formidlingen af informationer omkring tidsplan, fremdrift og vedligeholdelse fremsendes til kommunen to gange om ugen. Den daglige vedligeholdelse har fungeret nærmest upåklageligt med et par mindre undtagelser, der er fanget i entreprenørens kvalitetssikring og rådgiverens tilsynsfunktion. Kommunen har med de »nye spilleregler« undgået egentlige klagesager. Kommunen, entreprenøren og rådgiveren har alle et samlet overblik over vedligeholdelsen, hvorfor lodsejerhenvendelser bliver besvaret og/eller kontrolleret inden for kort tid (dage), evt. udbedret, hvis det er nødvendigt. De første erfaringer peger på, at der i mange vandløb er økonomi i at gå fra en 2 gange årligt terminsbestemt vedligeholdelse til behovsorienteret vedligeholdelse, hvorved forstås 3 – 5 tilsyn med minimal vedligeholdelse, d.v.s. fjernelse af uønskede vækster i strømrenden. Ved kraftig grødevækst iværksættes grødeskæring nødtvungen i overens-

Entreprenøren (Åmanden) færdes i og ved vandløbene i mange timer om året, og opnår derfor et stort kendskab til vandløbskvaliteten på de forskellige vandløbsstrækninger.

stemmelse med regulativets uhensigtsmæssige forskrifter, selvom det ikke har indflydelse på jordbrugserhvervets dyrkningsmuligheder.

Afrunding Kommunen har på et tidligt tidspunkt sandet, 1. at man ifølge regulativerne er pålagt forpligtigelser, der væsentligt afviger fra en mangeårig administrativ praksis, 2. at kommunen er pålagt klækkelige omkostninger til kontrol uanset, at der ikke findes væsentlige interesser som kan begrunde dette, samt 3. at vedligeholdelsesbestemmelserne er til hinder for målsætningsopfyldelse m.v. Via partneringsamarbejdet fremstår 2 forhold af økonomisk betydning således nu tydeligere for kommunen. For det første har kommunen i mange år vedligeholdt en række vandløb, som kommunen ikke har væsentlige interesser i. For det andet har kommunen pålagt sig selv omkostningstunge kontrolfunktioner. Rådgiveren skal derfor over en 4-årig periode udarbejde forslag til (om)klassificering af vandløb, koncepter for nye og billigere vedligeholdelsesmetoder og opmålingsstrategier, samt en vurdering af Kloakforsyningens indflydelse på vandløbenes vedligeholdelse, herunder bidrag for disse ulemper. Hertil kommer tilretningen af tvetydige bestemmelser i regulativerne og afslutningsvis en omfattende regulativrevision. Selvom dette arbejde langt hen ad vejen honoreres som ekstraarbejder, tyder de første priskalkulationer på, at kommunens honorar til rådgiveren er tjent hjem på 1 – 2 år. Det vurderes, at kommunen kan opnå besparelser i størrelsesorden 20 – 40% på vandløbsvedligeholdelsen. I vandløbene ses allerede større tendens til strømrendedannelse og »nyttige« vandløbsplanter med den ændrede (og billigere) behovsorienterede vedligeholdelse. Principperne i partneringmodellen kan godt anvendes, selvom vedligeholdelsen og tilsyns- og kontrolfunktionerne m.v. udføres i kommunalt regi. Det forudsætter dog, at kommunen har de fornødne kompetencer – og ikke mindst den fornødne tid - til varetagelse af ansvarsfunktionerne. Det vil i den forbindelse ikke være odiøst at inddrage ekstern hjælp til opbygning af disse kompetencer. ■ 20 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Roskilde Forsyning:

Klare værdier, flad struktur og trivsel Af Maiken Christensen, Journalist DJ Roskilde Forsyning er på blot to år blevet en rigtig god forretning. Bag de flotte tal på bundlinjen ligger en omlægning fra traditionel til værdibaseret ledelse samt en beslutning om at integrere virksomhedens værdier og styrke kulturen gennem regelmæssig coaching. I virksomheden Roskilde Forsyning, som leverer både vand, varme og el til Roskilde kommunes borgere og virksomheder, besluttede man for to år siden at lægge ledelsesstilen om fra en traditionell topstyret til en moderne værdibaseret ledelse. En beslutning, der har vist sig 21 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

at være til gavn både for økonomien, for samarbejdet i ledelsen og for virksomhedens ansatte. – Vi startede med at sætte os sammen i ledelsen og finde frem til de fem værdier, som Roskilde Forsyning idag ledes i overensstemmelse med, og vi

aftalte, at så skulle der også slås et ordentligt slag! fortæller virksomhedens chef, Torben Christiansen. Værdierne (troværdighed, gensidig respekt, synlighed, forandringsvillighed, medarbejderinvolvering, red.) blev trykt på små foldere, som medarbejderne kunne ha’ i lommerne og taskerne – plus på nogle større til opslagstavlerne. Ikke for at trække ledelsens værdier ned over hovedet på medarbejderne men for at give dem nogle stikord til de tanker, de skulle gøre sig frem mod trin to i processen: Etableringen af en lang række små debatfora, som skulle give medarbejderne mulighed for i en lille tryg kreds at diskutere værdierne og finde sig

➜ 21

selv både i forandringsprocessen og det nye Roskilde Forsyning. Ideen med at indlede processen med gruppearbejde viste sig at være god, og værdidiskussionerne gav gode vibrationer rundt om i afdelingerne – i starten. – Det blev lidt sværere, da værdierne skulle omsættes til praksis. Vores oplevelse var, at medarbejderne mest brugte dem negativt. Det vil sige til at være efter hinanden med, når de ikke blev fulgt, fremfor at støtte og inspirere hinanden til at tænke i værdibaner. Senere fik jeg som led i opfølgningen spurgt medarbejderne, om de selv synes de brugte værdierne positivt. Tilbagemeldingen var »Ja, da« – så det var nogle få negative udsagn, som tog fokuset.

Mere kog på gryden Det første år gav den nye værdibaserede ledelse meget, men herefter begyndte effekten at dø lidt ud. – Sådan er det jo: Efter en tid skal der noget nyt, noget andet til at holde gang i maskineriet. Efter medarbejdernes opfattelse gik det fortsat fint, men i ledelsen syntes vi ikke, at der var kog nok på gryden. Så Torben Christiansen besluttede sig for at genopfriske processen. Dels ved at udarbejde et profilmagasin, hvor virksomhedens værdier blev uddybet og lettere omdefineret. Og dels ved at etablere en coaching-ordning. – Vi tabte nogle dygtige medarbejdere undervejs i starten. Det er jeg ked af, og jeg er overbevist om, at vi ved at køre coaching vil kunne forhindre, at det sker igen. Alle mennesker rummer skjulte ressourcer, som du kan få frem, hvis du kan coache. De fleste af os ved, når vi bliver stillet overfor en opgave, ikke alene, at vi kan løse den, men også hvordan den løses bedst! Men nogle

gange skal vi have lidt hjælp til at finde vores løsning – og tro på den. Netop det er efter min mening blandt en leders fornemmeste opgaver: At støtte sine medarbejderne i troen på, at de i stand til at løse deres opgaver på den bedst mulige måde. Så da konsulent Pia Bruun fra firmaet Udvikling Via Pia kontaktede Torben Christiansen og introducerede ham til tanken om at tilføre sin ledelse løbende trivselstræning, var han klar.

Kernen er coaching Forud for indførelsen af den værdibaserede ledelse havde Torben Christiansen surfet en del rundt på nettet og var i den forbindelse stødt på begrebet coaching. Og kernen i Cura Culturas trivselstræning er netop coaching. Så gennem det sidste år er ledelsesgruppen i Roskilde Forsyning regelmæssigt blevet coachet af Pia Bruun. Både som gruppe og enkeltvis, og både på det personlig plan og for at lære, hvordan de som ledere kan blive gode coaches for deres medarbejdere. – Coaching kan ikke erstatte ledelse. Ind imellem er der brug for en, der kan gå ind og skære igennem. Men vi prøver i ledelsen virkelig at køre som et team og har færre konflikter og langt større respekt for hinanden end før. Og bliver vi gode til at motivere vore medarbejdere til at yde deres bedste, opnår vi, at udskiftning af medarbejdere vil blive væsentlig mindre, siger Torben Christiansen. Pointen er, at der er ingen metode, der er hellig – heller ikke chefens eller »plejer«s. – Via Pia er netop bragt ind for at bryde mønstret og se på virksomheden med objektive øjne, og coachingen ud på at undersøge: Er der andre måder at

CURA CULTURA Grundkonceptet består i, at en coach fra firmaet Udvikling Via Pia tilbringer 4 -12 dage om året på virksomheden, og at ledelsen og de medarbejdere, der er knyttet til ordningen, på forhånd booker sig ind efter behov. Formålet med trivselstræningen kan være alt fra hjælp til forståelse og implementering af nye strukturer og ledelsesformer til at forebygge stress og nå afgrænsede målbare mål som f.eks. en reduktion i sygefraværet. Kerneydelsen består i målrettet coaching af de enkelte medarbejdere, gruppevis undervisning i coachende adfærd, samt telefoncoaching. Desuden omfatter konceptet en række individuelt tilpassede løsninger. Eksempelvis kan personlig coachingen suppleres med persontypetests i modellen Enneagrammet.

gøre det her på – hvor er der et rationale? Hvem har ikke oplevet at stå med et problem, komme til møde med følelsen af at være helt tom for ideer og en time senere opleve sig selv præsentere løsningen. Kunsten som coach er at være udenforstående og ikke at kende svaret på forhånd – har jeg lært. Indrømmet, det er ikke nemt! Jeg er en rastløs sjæl med 100 ideer og meget lidt tålmodighed, og jeg er vant til at installere mine meninger i folk. Men som leder i en værdibaseret virksomhed bør jeg hverken plante, så eller installere, tværtimod går opgaven ud på at holde mig helt neutral. Det er sørme vanskeligt men også meget spændende!

Alle får tilbuddet Hidtil er det kun ledelsen i Roskilde Forsyning, der har oplevet trivselstræningen i praksis. – Vi skal jo have fod på det i ledelsen, før vi kan overbevise medarbejderne om værdien af det. Men planen er, at fra næste år skal samtlige 72 medarbejdere have tilbuddet. I starten vil det koste noget på produktiviteten, men det tager vi med, for det kommer hjem igen. Det her er jo en uddannelse som alt muligt andet. Vores intentioner er gode men vi har også en travl hverdag, og foreløbig er det min erfaring er, at man næppe kan gennemføre værdibaseret ledelse uden løbende at have nogen til at hjælpe sig med at holde fast. Pia Bruuns styrke er, at hun sikrer kontinuitet i vores udvikling som henholdsvis ledere og medarbejdere, holder os fast på vores beslutninger, hjælper os med at lære af vores fejl og inspirerer os til at gå nye veje. Med sin kommunal miljøtekniske baggrund matcher hun desuden denne virksomhedsbranche, og det går hurtigt med analysen af behovet, fordi hun taler til vores faglighed. Ifølge Pia Bruun kan en virksomhed spare penge ved at indføre trivselstræning. – Trivselstræningen øger produktiviteten, bl.a. fordi der ikke længere er behov for undskyldninger og overspringshandlinger, og fordi det stressrelaterede sygefravær bliver bragt ned! 20 ansatte med to unødvendige sygedage pr. år koster en virksomhed mindst 40-50.000 kr. om året. Coaching af 20 ansatte i tre timer koster kun 36.000 årligt, når der er aftalt en månedlig opfølgning, oplyser hun.

■ 22

22 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

VI HAR ENDNU IKKE SET ET ANLÆGSPROJEKT DER KUNNE BRINGE OS UD AF FATNING Vi har mange års erfaring med udførelse af anlægsprojekter i alle størrelser. Og vi kan hurtigt mobilisere de nødvendige ressourcer. Vi lægger vægt på at arbejdet bliver udført ordentligt og til tiden. Hver gang. Det kræver at overblik og grundighed går hånd i hånd. Derfor har vi ikke plads til undskyldninger hverken gode eller dårlige.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

NCC_StadsHavneIng_185x265.indd 1 23 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

24/11/04 15:03:20

Ry Kommune:

Østjyllands smørhul udbygger Af Michael Nørgaard Andersen

Ry Kommune og ny kommunestruktur

Østjyllands smørhul, Ry Kommune, har en ambitiøs plan. Kommunen vil skabe et helt nyt område - Kildebjerg-Ry, som integrerer erhverv, bolig, natur og fritid. Planen støttes af et næsten - enigt byråd, der i midten af oktober vedtog forslag til lokalplan for området. Planen roses bl.a. af fremtidsforskere, men deler også byen.

Ry er kendt for Himmelbjerget i hele Danmark. I Østjylland er Ry et attraktivt bosætningsområde med storslået natur 1 /2 time fra Århus og storbyens kvaliteter. Det betyder høje huspriser, men også ubegrænsede vækstmuligheder for byen. Kildebjerg-Ry projektet betyder opførelse af 600 boliger og erhvervsejendomme i et skønt naturområde og en integreret golfbane i området, hvis det samlede projekt gennemføres. Lokalplanen og kommuneplantillæg for første del af projektet er vedtaget i Byrådet, og herudover har Byrådet vedtaget kommuneplantillæg for 2. og 3. etape af projektet og herunder bl.a. golfba24

nen. Ry Kommune arbejder p.t. på aftaler med lodsejere i området og på at skaffe investorer til golfbanen.

Stor vækst Projektet indebærer for Ry by som har ca. 5.500 indbyggere umiddelbart en stor vækst, og vil således betyde en stor forandring for byen. Ry har i forvejen et problematisk trafikknudepunkt, hvor to amtsveje og en jernbane mødes og vejnettet vil med udbygningen af Kildebjerg-Ry blive endnu mere belastet. »Med den udbygningstakt som er lagt ind i projektet, mener vi, at befolk-

Alting peger mod, at Ry Kommune indgår i en kommende fremtidig kommune bestående af Galten, Hørning, Skanderborg og Ry, men den endelige beslutning herom er endnu ikke truffet. Realiseres denne kommunesammenlægning, vil den fremtidige kommune få et befolkningstal på 52.000.

ningstilvæksten holder det hidtidige niveau som har været 1 % for hele kommunen og 2 % for Ry By, og der således ikke tale om en eksplosiv vækst« fortæller Ry kommunes teknisk chef Knud Martin Kjeldsen. »Vi erkender, at trafikbelastningen vil øges og at vi har en særlig udfordring her. Århus Amt har dog tilkendegivet, at man vil overdrage de to centrale amtsveje som er i byen til kommunen, og det gør det nemmere for os at finde en samlet trafikløsning. Vi har ideer til omlægning af trafikken i bymidten, bl.a. etablering af sivegader og stilleveje, og har sat det rådgivende ingeniørfirma COWI til at udarbejde et forslag til en samlet trafikplan for byen«. 24 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Utilfredse borgere Trafikbelastningen er dog fortsat en bekymring for mange af byens borgere. Det blev afspejlet på et borgermøde i august måned. Utilfredsheden gælder bl.a. opførsel af et 7 etagers højt vartegn ved Kildebjerg, den øgede trafikbelastning og meget grundlæggende, at man sætter spørgsmålstegn ved om væksten er til byens bedste. Dette på trods af, at borgerinddragelsen er på dagsordnen i Ry. »Vi har i en årrække arbejdet meget systematisk med borgerinddragelse i de byer som er i kommunen, og har bl.a. en meget kompetent proceskonsulent i de projekter som vi kører i vores byer. I Kildebjerg-Ry-projektet har vi involveret mere »traditionelt« ved borgermøder og høringer, og det har været kritiseret af nogle borgere i Ry«, siger teknisk chef Knud Martin Kjeldsen. »Jeg synes generelt, at aktiv dialog og borgerinddragelse giver bedre løsninger og kvalificerer vores arbejde i forvaltningen. Men debatten kan være noget ophedet«. Fremtidsforskere og erhvervsfolk roser projektet bl.a. for integrationen af erhverv, boliger og rekreative muligheder. Se mere om projektet på www.kildebjerg-ry.dk ■

25 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Uddrag af vision for Kildebjerg Ry: Kildebjerg Ry skal være et nyt og anderledes, bæredygtigt og mangfoldigt byområde med en høj arkitektonisk kvalitet. Natur, erhverv, boliger og fritidsfaciliteter skal integreres, og området skal planlægges og udbygges på en måde, som kan tiltrække vidensvirksomheder og højt kvalificerede borgere. • Kildebjerg Ry skal give de ypperste udviklingsbetingelser for vidensvirksomheder, deres medarbejdere og disses familier. • Etableringen af det store integrerede erhvervs-, fritids- og boligområde skal ske på måder, som både tager hensyn til og som samtidig øger de enestående natur- og landskabskvaliteter i kommunen. • Visionen for hele Ry Kommune er, at Videnparken understøtter et aktivt lokalsamfund, og at den bidrager til en videreudvikling og stadig fornyelse af kommunens bredspektrede servicetilbud. • Kildebjerg Ry kan udvikles til en helt ny type byområde, hvor boliger kombineres med optimale muligheder for eksempelvis selvstændige erhvervsdrivende inden for moderne videnserhverv. Der skal også være muligheder for fælles hjemmearbejdspladser, decentral offentlig service og aktivitetsmuligheder for aktive ældre. • Kildebjerg Ry skal trafikalt være indrettet, så der ikke sker trafikuheld med personskader (0-visionen). Det skal bl.a. ske ved, at der opbygges et separeret vejog stisystem, og at der designes sikre standardløsninger for alle potentielle konfliktpunkter i trafiksystemet. Der planlægges et sammenhængende stisystem med god forbindelse til den eksisterende by. • Kildebjerg Ry skal ikke blot leve sit eget liv, men fra starten udgøre en itegreret del af Ry By. • Centralt i området anlægges en 9 eller 18 hullers golfbane, som giver en ekstensiv udnyttelse af det flotte landskab, og som samtidig kan fungere som et fælles rekreativt område for bebyggelsen og hele Ry by. Golfbanen kan være med til at tiltrække indbyggere og arbejdskraft til vidensvirksomhederne. Fra www.kildebjerg-ry.dk

Danske Parkdage i Faaborg 2004 Af Lisbeth Østergaard, Faaborg Kommune og Lene Holm, Odense Kommune For 5. gang afholdtes Danske Parkdage i samarbejde mellem Skov & Landskab og Stads- og Kommunegartnerforeningen. Danske Parkdage er en årlig tilbagevendende begivenhed, der sætter fokus på forvaltningen af grønne områder baseret på den nyeste viden med plads og rum for debat og dialog om både mål og metoder.

På Faaborgs kirkegårde oplevede jeg en meget inspirerende kontrast mellem kirkegårdens stramme struktur i kombination med det blå hav og naturens påtrængende uforudsigelighed

souschef i Odense Kommunes Park- og Vejafdeling, Jeremy Dean.

En række faglige indlæg på konferencen bød på gode eksempler på forvandling af byarealer fra én funktion til en anden. For mange byer er omdannelse af havnearealer aktuelt og det gælder også for Faaborg, hvor havnearealerne i disse år undergår forvandling. Tidligere var den væsentligste funktion havnedriften. Nu og i fremtiden vil arealernes største potentiale blive som bolig- og rekreative arealer. Det rejser en række spørgsmål om, hvordan de nye hensyn og behov kan bruges til at revitalisere et område og samtidig bevare de købstadstræk og 26

elementer, som kan være væsentlige for en by set i større sammenhæng. Et andet eksempel er ændringerne af kirkegårdes brug. Vore kirkegårde rummer mange kulturhistoriske elementer, som skal bevares. Samtidig rummer arealerne også rekreative potentialer som smukke områder, der indbyder til fordybelse og refleksion. Hvorfor altid tænke på at skabe nye områder for at opfylde disse behov, når man i mange tilfælde kan indbyde til en anden og fornyet brug af eksisterende områder, som allerede rummer mange af de efterspurgte kvaliteter.

Eksemplet fra Faaborg viste, at man allerede er langt i denne udvikling i behørig respekt for kirkegårdenes primære funktion som begravelsespladser. Desuden kan kombinationen af det nye havneområde, de gamle byparker, stranden og kirkegårdene, der alle er kædet sammen af promenaden Langelinie give gode muligheder for at supplere hinanden. Flere oplægsholdere omtalte behovet for at tilgodese børn og unge og den uorganiserede idræt. 41% af befolkningen dyrker i dag uorganiseret idræt, 26 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Til venstre: Vinder i kategorien "Den smukkeste komposition" fremstillet af Frederikshavn Kommune. Frederikshavn vandt også titlen som Årets Publikumsfavorit. Til højre: Vinder i kategorien "Den mest utraditionelle". Blomsterkrukken er fremstillet af Københavns Kommune.

og tallet kan blive højere, hvis det lykkedes at skabe flere indbydende rammer for motion og bevægelse til gavn for den enkelte borger, men også til gavn for samfundet set i et langsigtet sundhedsperspektiv. Tiden er inde til i højere grad at fokusere på, hvad man kan gøre for at forebygge en række livsstilsyg-

Faaborgs opfindsomhed udi ikke programsatte overraskelser imponerede mig

formand for Stads- og Kommunegartnerforeningen, Peter Bjørno Jensen.

domme, som desværre rammer stadig yngre og yngre mennesker. En væsentlig forudsætning for øget aktivitet og idræt er at mulighederne findes i lokalområdet, at aktiviten skal »ligge i vejen«. Lokale- og Anlægsfonden har muligheder for at bidrage økonomisk til nyskabende projekter. ➜

DAKOFA-konference om Elektronikskrot Tirsdag den 25. januar 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Implementeringen af elektronikskrot-direktivet er i fuld gang, og et forslag til ny elektronikskrotbekendtgørelse blev sendt i høring i slutningen af december 2004. Bekendtgørelses-forslaget fremlægges sammen med de nye regler som følge af direktivet om begrænsning af visse farlige stoffer i elektronik. De nye regler lægges frem til debat, herunder de umiddelbare konsekvenser for både producenter, kommuner og affaldssektoren.

Endvidere gives et overblik over implementeringen i andre lande samt de løsningsmodeller, der forventes fra producentside i Danmark. Desuden inddrages de miljømæssige konsekvenser af de nye regler, herunder om producentansvaret vil føre til mere miljøvenligt design og øget genanvendelse. Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . Tilmeldingsfrist

2.050,3.550,-

´18. januar 2005

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 27 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Danske Parkdage 2004 på torvet i Faaborg.

Blomster som blikfang og borgerengagement

atter i år tør for stemmesedler. Publikumsfavorit med 183 af de afgivne stemmer var blomsterkummen fra Frederikshavn Kommune. Vinderne modtog begge en »løgpræmie« der blev overrakt af Niels Jørgen Mogensen fra Prodana.

Produktudstillingen Produktudstillingen foregik i år i et telt. 11 leverandører mødte op og fremviste Deres produkter. Dette foregik under afslappede forhold, hvor der var tid til at studere de enkelte produkter og få en god snak med den enkelte leverandør.

Oplysning er godt, men oplevelse er bedre. Danske Parkdage har derfor de senere år indeholdt en blomsterkonkurrence for Stads- og kommunegartnerforeningens medlemmer med det formål at sætte fokus på det grønne og værdien af blomster i byen. I år dystede 19 kommuner på Torvet i Faaborg om den ærefulde kåring. I år var det Frederikshavn der løb af med sejren med årets smukkeste kombination, mens Københavns Kommune modtog præmien for den mest utraditionelle blomsterkrukke. I forbindelse med arrangementet blev også afholdt en publikumsafstemning. På 2 timer indkom ikke mindre end 425 stemmer fra meget engage- Fra venstre præmiesponsor Niels-Jørgen Mogensen, Prodana, og prismodtagerne Jane Tværmose, København og Just Jensen fra Frederikshavn. rede borgere – man løb 28

Nordisk Parkkongres 24.-26. august 2005 i Odense Næste år har Stads- og Kommunegartnerforeningen 50 års jubilæum. I den forbindelse afholdes Danske Parkdage i form af en nordisk kongres med overskriften »Byens grønne ressourcer – identificering af grønne værdier«. Kongressen afholdes i Odense, idet foreningen i sin tid blev stiftet her. ■ 28 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Liftkontrollen møder kommunal opbakning Af Andre Bakke, Liftkontrollen Såvel Kommunernes Landsforening som Kommunal Teknisk Chefforening er begge positive overfor Liftgruppens arbejde med at højne sikkerheden inden for personlifte. Peter Clausen, formand for Kommunalteknisk Chefforening, støtter Liftkontrolordningen, som i det daglige håndteres af Teknologisk Institut, Havari og Sikkerhed. Ordningen blev lavet af Liftgruppen under Materielsektionen, Dansk Byggeri i 2000 for at hæve kvaliteten af det lovpligtige årseftersyn på personlifte. »Vi kan kun se fordelene i, at Teknologisk Institut, som uvildig instans, højner kvalitetsniveauet og skaber en mere ensartet kvalitet i årseftersynene på lifte«, siger Peter Clausen.

En styrkelse Samtidigt er Kommunernes Landsforening positive. »Vi ser Liftkontrol-ordningen som en styrkelse af årseftersynet, når Teknologisk Institut både godkender værksteder, foretager stikprøvekontrol af de lovpligtige eftersyn og samtidig deler viden om fejl og faldgrubber blandt værkstederne«, udtaler chefkonsulent Preben Meier Pedersen fra Kommunernes Landsforening. Formand for Liftgruppen, som tæller 19 udlejningsvirksomheder på landsplan, Flemming Lynge Nielsen, udtrykker tilfredshed med den kommunale anerkendelse af ordningen og understreger, at det gode samarbejde mellem Teknologisk Institut, værkstederne og Liftgruppens medlemmer har givet resultat i form af højere kvalitet af årseftersynene. »Liftgruppens initiativ gælder for alle brugere af personlifte, det være sig private eller offentlige. Vi har systematisk 29 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

fået fjernetde grelle fejl, som vi så i starten af ordningen, og for hvert år har vi set en god udvikling med færre og mindre grelle fejl, som kommer branchen til gode under ét«, siger Flemming Lynge Nielsen, som dog påpeger, at der stadig er plads til forbedringer.

gennem bedre årseftersyn og gennem uddannelse af brugerne af personlifte, kan vi forebygge ulykker. Liftgruppen har derfor også taget initiativ til at udvikle et kursus i betjening af personlifte i samarbejde med AMU. Første kursus har vi netop afholdt med god respons fra kursisterne« fortæller Flemming Lynge Nielsen, som samtidigt løfter sløret for et kommende kursus i Lovpligtig årseftersyn på personlifte fra 2005, helt i rød tråd med Liftgruppens arbejde og kontrollens anvisninger ■

Alle er velkomne I dag bliver halvdelen af de i alt ca.10.000 personlifte i Danmark serviceret gennem Liftkontrol-ordningen, og tallet forventes at stige støt. »Alle potentielle værksteder, som kan imødekomme de høje krav til årseftersyn, kan kontakte Teknologisk Institut og søge om optagelse. Ligeledes er alle liftejere velkomne i Liftgruppen, blot deres lifte bliver serviceret gennem Liftkontrolordningen og de har fokus på høj sikkerhed«, siger Flemming Lynge Nielsen. Men også øvrige udlejere af liftmateriel kan være med til at skærpe sikkerheden på mandskabslifte ved altid at lade et af de i alt 57 værksteder, der er godkendt af Teknologisk Institut's Liftkontrol, udføre det lovpligtige årseftersyn.

Sikker lift og sikker brug går hånd i hånd Med et voksende marked af personlifte, finder Flemming Lynge Nielsen det væsentligt at sikre fortsat fokus på og fremgang i kvalitetsforbedringerne. »Kun

Se mere på

www.liftkontrol.dk 29

Hvorfor spuler vi kloakken? Af Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut. Der bliver hvert år spulet mange 100 km kloakledninger, men ved vi egentlig, hvad vi gør, når vi spuler?

De fleste ryster på hovedet, hvis man spørger hvorfor de spuler deres kloak. De gør det selvfølgelig, fordi der enten er forstoppelse eller for at undgå, at der kommer en forstoppelse. Så vi spuler, og det har vi gjort i mange år, og der er mange firmaer, der lever godt af det. Men ved vi egentlig, hvad vi får for pengene, når vi rekvirerer en spuling?

Hvor ren skal ledningen være? Når der er opstået en forstoppelse, og der bestilles en spuling, skal spulefirmaet så • blot fjerne forstoppelsen? • spule hele ledningen helt ren for alle aflejringer? Bygherren stiller aldrig nogen krav, og han ved i praksis ikke, hvad han får. Der bliver brugt mange penge på spuling, og derfor vil der også være penge at spare for en bygherre, hvis han stiller krav om, hvad han vil have. I praksis kan man forestille sig, at krav 30

til, hvor godt der skal spules, kan stilles op i 4 klasser: Klasse D: Blokeringer skal være fjernet Klasse C: Større aflejringer skal fjernes Klasse B: Alle aflejringer skal være fjernet (forarbejde for TVinspektion) Klasse A: Alt skal være fjernet. Dvs. aflejringer, udfældning, rødder, indragende stik mm (forarbejde for renovering) Hvis man spuler, fordi der er en blokering i systemet, kan det anbefales at bruge renseklasse B og fjerne alle aflejringer, da det formindsker risikoen for nye forstoppelser eller blokeringer betydeligt. Der kan dog være tilfælde, hvor ledningsejere ønsker at bruge klasse D eller C. Eksempelvis har flere kommuner ansat et spulefirma til at stå for vagttjenesten uden for normal arbejdstid. Der kan være besparelser ved, at disse firmaer bruger renseklasse D. I den normale arbejdstid forestår ledningsejeren selv rensningen herunder »efterrensning« af ledninger, hvor der har været

forstoppelser eller blokeringer uden for normal arbejdstid. I store ledningssystemer kan der forekomme tilfælde, hvor en ledning både har tilstrækkelig hydraulisk kapacitet og selvrensningsevne, selvom der ligger aflejringer i bunden. De behøver derfor kun at spules med klasse D eller C ved blokeringer. Det er således en økonomisk overvejelse, om man vælger klasse D, klasse C, klasse B eller klasse A.

Hvor stort må trykket være? Krav kan også dreje sig om maximale spuletryk. Hvis man har et gammelt og renoveringsmodent kloaksystem, kan det ikke tåle høje spuletryk, og derfor kan der også stilles krav om, hvor store tryk der må køres med. Her bør man fx stille krav til det maximale tryk før spulehovedet (der er noget andet end trykket lige ved pumpen). Krav kan fx være: • Ingen oplysninger om kvaliteten af systemet: Max 100 bar bag spulehovedet • Dårligt ledningssystem: Max 60 bar bag spulehovedet • Gode ledninger: Max 160 bar bag spulehovedet Hver spulevogn er individuel, idet der er forskel på fx rørføring på selve vognen, samt på slangelængde og –dimension. Disse forskelle kan man overkomme, ➜ 30 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Hvad får man får pengene, når man bestiller en kloakspuling? Kravspecifikation kan gøre resultatet mere sikkert.

idet det i dag er muligt at »deklarere« en spulevogn, så det altid kan dokumenteres, hvad trykket er lige bag spulehovedet.

Kontrol Hvis man begynder at stille krav, skal man samtidig tænke på kontrol af, om man har fået det, man har bedt om. Det findes der heller ikke nogen tradition for, og det er da også nogle gange svært men ikke umuligt at kontrollere. Nogle gange kan kontrollen være krav om kvalitetssikring hos entreprenøren, andre gange dokumentation for spulevognens funktion (dokumentation af tryk og vandføring lige før spulehovedet). Endelig skal man ikke glemme uddannelse. Spuleoperatører er ufaglærte og lærer af deres kolleger (både det gode og det dårlige). Det har man i Danmark og Norge rådet bod på ved at udvikle kurser, der er beregnet på nye spuleoperatører. Her kan de lære grundbegreberne ved spuling samt sikkerhed og sundhed. Derefter følger så oplæringen i firmaet. En del danske kommuner er begyndt at stille krav om, at spulefirmaer, der arbejder for dem, skal have operatører med kursusbevis.

Fremtiden Der bruges mange penge på spuling. Både kommuner og spulefirmaer vil vinde ved, at vi begynder at stille krav til arbejdet, og kontrollere om vi har fået det, vi har bedt om. Hjælp og inspiration til dette arbejde kan hentes i Rørcenter-rapport 001: Vejledning i rensning af afløbsledninger, September 2002. ■ 31 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Den Kommunale Højskole Postboks 160 Kystvej 8500 Grenaa T: 8959 5959 F: 8959 5989 dkh@cok.dk www.cok.dk Byggesagsbehandling - grundlæggende for nye og mindre erfarne medarbejdere, beskæftiget med byggesagsbehandling Kursusperioder: 04.01. – 07.01.2005 og 28.09. – 30.09.2005 Projektledelse, herunder projektledelse, når afdelinger og funktioner skal sammenlægges for administrative medarbejdere og andre, der skal til eller netop er begyndt at arbejde med projekter. Kursusperioder: 05.01. – 07.01.2005 og 10.08. – 12.08.2005 Lejeret for medarbejdere i amter og kommuner der arbejder med lejemål udlejet efter Lejeloven og Boligreguleringsloven, samt medarbejdere ved Huslejenævn Kursusperiode: 23.01. – 26.01.2005 Ledelse af dialogprocesser for ledere med direkte personaleansvar, som ønsker at skærpe evnen til at lede gennem processer, og som har brug for redskaber til at kunne agere som proceskonsulenter i egen organisation Kursusperiode: Modul 1: 09.-12.01.2005. Modul 2: 08.-11.03.2005 Funktionsbaserede brandkrav for byggesagsbehandlere samt medarbejdere i beredskabsforvaltningerne i øvrigt, der har med brandteknisk sagsbehandling at gøre Kursusperiode: 02.02. – 04.02.2005 Modstandens dynamik for afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere i amter og kommuner Kursusperioder: 20.02. – 23.02.2005 og 30.10. – 02.11.2005 Driftsledere på kommunale renseanlæg for driftsledere og driftsassistenter ved renseanlæg Kursusperioder: Modul 1 – Myndighed: 20.–23.02.2005. Modul 2: Ledelse – 24.–27.04.2005.Modul 3:Tenik–05.–08.06.2005. Modul 4: Bevisgivende prøve – 18.–19.08.2005

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

OPP-kontrakter i juridisk lys Af advokat Michael Gjedde-Nielsen, advokatfirmaet Viltoft & Høberg-Petersen I denne artikel gennemgås de vigtigste lovregler om OffentligPrivate Partnerskaber (OPP), herunder de EU-retlige udbudsregler, der bør overvejes i forbindelse med indgåelse af en OPP-kontrakt. Endvidere behandles nogle kontraktretlige spørgsmål, der er specifikke for OPP-projekter.

Denne artikel handler om Offentlig-Private Partnerskaber (i det følgende OPP). Hermed menes en kontraktform med følgende karakteristika: • Kontrakten omfatter både bygge/anlægsfasen og den efterfølgende driftsfase. • Den Private Part finansierer byggeriet/anlægsarbejdet. • Den Private Part ejer typisk bygningen/anlægget i kontraktperioden. • Den Private Part får (først) betaling i driftsfasen. 32

• Kontrakten løber typisk over 25-35 år. • Den Private Parts ydelser defineres ud fra funktionskrav (output-kriterier). OPP-kontrakter har været kendt i England siden begyndelsen af 1990'erne, hvor de benævnes »Public Private Partnership« (PPP) eller »Private Finance Initiative« (PFI). Tendensen i England er gået mod, at PPP/PFI-kontrakter anvendes på stadigt flere områder, og således at kontrakterne bliver mere og mere

komplekse. En kontrakt kan f.eks. omfatte opførelse og drift af et nøglefærdigt hospital, incl. løbende opdatering af alt nødvendigt klinisk udstyr. Den Private Part erlægger alle ydelser, der er nødvendige for hospitalets drift, bortset fra de lægefaglige ydelser. Erfaringerne i Storbritannien har været overvejende positive, og det er overordnet opfattelsen, at PPP/PFI-kontrakter er motiverende for såvel overholdelse af tidsplaner som overholdelse af budgetter. Bl.a. på baggrund af de positive erfaringer i England har regeringen iværksat en række tiltag til fremme af OPP i Danmark. Disse tiltag er nærmere beskrevet i regeringens publikation »Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP)« fra januar 2004 og skal derfor ikke omtales nærmere i denne artikel. Der kan hos kommuner og amter spores en betydelig interesse for de muligheder, der eventuelt kan ligge i anvendelsen af OPP-kontrakter. Formålet med denne artikel er indledningsvis kort at pege på de væsentligste mulige fordele og barrierer for OPP-kontrakter i Danmark. Derefter omtales de 32 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

væsentligste juridiske regler, der må iagttages, hvis et amt eller en kommune overvejer at indgå en OPP-kontrakt. Afslutningsvis behandles selve kontraktforholdet mellem den Offentlige Part og den Private Part. Denne behandling vil ske med udgangspunkt i den Basiskontrakt, Erhvervs- og Byggestyrelsen har ladet udarbejde.

delig grad af frihed med hensyn til, hvorledes ydelserne i de to faser skal tilrettelægges. En sådan synergieffekt er vel ikke ny, og mange vil hævde, at enhver fornuftig bygherre sørger for, at et bygge- eller anlægsarbejde bliver udformet under hensyntagen til en optimering af den efterfølgende driftsfase.

Her skal kort omtales de fordele, der traditionelt nævnes i forbindelse med OPPkontrakter. Disse fordele kommenteres samtidig, men af pladshensyn helt summarisk. Forfatteren er således opmærksom på, at vurderingen af fordele og ulemper ved OPP-kontrakter nødvendigvis må være betydeligt mere nuanceret og i øvrigt altid tage udgangspunkt i den konkrete situation, hvor en OPPkontrakt påtænkes anvendt.

• OPP-kontrakter indebærer et incitament til en løbende optimering Det er korrekt, at den Private Part, der skal forestå driften af et givent bygge- eller anlægsarbejde i en periode på 25-35 år, har et kraftigt incitament til at optimere driften mest muligt. For den Offentlige Part peger dette forhold imidlertid alene mod en OPP-kontrakt i det omfang kontrakten muliggør, at den Offentlige Part også får andel i en optimeringsgevinst.

• Der opnås en helhedsvurdering af, hvorledes opgaven løses bedst Det er korrekt, at der kan opnås en synergieffekt mellem bygge-/anlægsfasen og den efterfølgende driftsfase i og med, at den Private Part forestår begge faser, og i øvrigt har en bety-

• OPP-kontrakter giver mulighed for erfaringsopsamling og innovation Det er korrekt, at den lange kontraktperiode giver mulighed for en erfaringsopsamling hos parterne med deraf følgende mulighed for innovative tiltag.

Fordele/barrierer ved OPP

• Bedre udnyttelse af den Offentlige Parts og den Private Parts kompetencer Filosofien ved OPP er, at hver part skal lave det, vedkommende er bedst til, og at den Offentlige Part skal koncentrere sig om sine kernekompetencer. Dette forhold gør sig imidlertid også gældende ved enhver overvejelse om udlicitering, og er således ikke i sig selv et specifikt argument for en OPP-kontrakt. Det er imidlertid nok rigtigt, at det forhold at OPP-kontrakter løber over meget lang tid, og således kan danne rammen om et langsigtet samarbejde mellem den Offentlige Part og den Private Part, giver nogle særlige muligheder for synergi mellem offentlige og private kompetencer. • OPP-kontrakter giver mulighed for at optimere ansvars- og risikofordeling Det anføres ofte i forbindelse med OPP-kontrakter, at risikoen skal ligge hos den part, der har bedst mulighed for at vurdere og påvirke risikoen, og hvor risikoen derfor kan håndteres billigst. Dette er korrekt, men er vel en filosofi, der bør gøre sig gæl-

➜

Skov & Landskabskonferencen Onsdag den 2. februar 2005 i Nyborg

Ny viden om skov, skovprodukter, by, parker og det åbne land • • • • • • • •

18 veloplagte foredragsholdere Dialog med forskere og fagfæller Konferencerapport med resumeer og kontaktpersoner Frokost med udsigt over Storebælt Pris før 12. januar: 1.550 kr. (ikke-abonnenter på Videntjenesten 2.300 kr.) Pris fra 12. januar: 1.750 kr. (ikke-abonnenter på Videntjenesten 2.500 kr.) Meld dig til senest den 26. januar Brug hjemmesiden eller kontakt Dorthe Gartmann på dgc@kvl.dk eller 3528 1901

Se programmet på

www.SL.kvl.dk 33 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

dende ved al kontraktudformning. Det vigtige ved OPP-kontrakter er nok snarere, at den Offentlige Part ved vurderingen af, om en OPP-kontrakt vil være en fordelagtig model frem for at indgå en entreprisekontrakt og efterfølgende selv forestå den løbende drift, bliver tvunget til at prissætte de risici, som den Offentlige Part normalt selv kommer til at bære ved den traditionelle organisationsform. Der har nok været en tendens til, at sådanne risici, eksempelvis risikoen for en ekstraordinær bygningsvedligeholdelse, ikke er blevet prissat. Regeringen har som led i ovennævnte initiativpakke til fremme af OPP udarbejdet nogle redskaber1, der giver mulighed for, at den Offentlige Part i forbindelse med vurderingen af, om en OPP-kontrakt er at foretrække, mere systematisk kan vurdere de mulige risici i forskellige scenarier.

• OPP-kontrakter forøger chancen for overholdelse af tidsplaner og budgetter Erfaringerne fra England peger på, at man især i anlægsfasen har kunnet konstatere væsentligt færre og mindre forsinkelser og en betydelig højere grad af budgetoverholdelse. Baggrunden herfor anføres at være, at den Private Part har et særligt incitament til at få byggeriet færdigt til tiden, da honoreringen af den Private Part først starter ved driftsfasens begyndelse. Derudover forudsættes den Offentlige Part at give afkald på den sædvanlige bygherrerolle i konsekvens af, at den Private Part jo ejer byggeriet i hele kontraktperioden. Risikoen for forsinkelser og fordyrelser som følge af ekstraarbejder foranlediget af bygherreønsker er således mindre. Det er vigtigt at pege på, at denne fordel alene opnås, hvis den Offentlige Part er indstillet på i byggefasen at give afkald på en egentlig bygherrerolle til fordel for en rolle, der i højere grad minder om den rolle, lejeren har i forhold til udlejeren ved de såkaldte skræddersyede lejemål. • OPP-kontrakter befordrer langsigtet strategisk planlægning Det er korrekt, at det forhold at den Private Part har ansvaret for den løbende vedligeholdelse af et byggeri i en periode på 35 år, gør, at der vil ske en langsigtet planlægning af vedligeholdelsen. Det er også korrekt, at 34

den Offentlige Part, der selv forestår vedligeholdelsen, langtfra altid vil foretage en tilsvarende planlægning. Vedligeholdelsen vil ofte i højere grad være styret af budgetmæssige forhold fra år til år. Heroverfor kan den Offentlige Part indvende, at OPP-kontrakter pålægger den Offentlige Part nogle bindinger (man har så at sige købt en bestemt vedligeholdelsesstandard de næste 35 år). Den fleksibilitet som muligheden for en udskydelse eller fremskyndelse af konkrete vedligeholdelsestiltag indebærer, er sværere at opnå ved en OPP-kontrakt, vel at mærke hvis OPP-kontraktens fordele (den langsigtede vedligeholdelse) samtidig skal bibeholdes. • OPP-kontrakter giver en budgetmæssig sikkerhed (fast pris) og fører alt andet lige til en bedre totaløkonomi OPP-kontrakters længde indebærer, at der utvivlsomt i kontraktperioden vil være behov for at foretage løbende justering af ydelsesomfang og kontraktvilkår i øvrigt. Sådanne justeringer kan være affødt af den Offentlige Parts ændrede behov, af ny lovgivning eller af ny teknologi. Sådanne ændringer vil uvægerligt udløse et krav om prisjusteringer. Fast pris eller budgetmæssig sikkerhed er på det grundlag næppe en realitet. Om OPP-kontrakter totalt set vil være billigere end den måde, hvorpå man hidtil har grebet byggeog driftsaktiviteter an på, må tiden vise. Det er utvivlsomt, at OPP-kontrakter har et besparelsespotentiale. Dette potentiale må imidlertid holdes op mod at OPP-kontrakter indebærer, at finansieringen tilvejebringes af den Private Part, der under ingen omstændigheder vil kunne låne så billigt, som den Offentlige Part. • Sammenfattende kan anføres, at der næppe kan gives et entydigt svar på, om OPP-kontrakter er en god eller dårlig idé. Det må altid bero på en konkret vurdering - en vurdering der givetvis vil falde ud til, at OPP-kontrakter i nogle situationer vil være et godt valg, mens OPP-kontrakter i andre situationer ikke fremstår som den mest hensigtsmæssige løsning.

Juridiske rammer • Skattemæssige forhold OPP-kontrakter bør aldrig være funderet på skattetænkning. Udover at

den Offentlige Part næppe vil have megen sympati for en sådan model, vil den også være risikabel henset til den lange kontraktperiode sammenholdt med, at skatteregler ofte ændres. Den Private Parts mulighed for at afskrive på de bygninger/anlæg, han stiller til rådighed for den Offentlige Part, spiller naturligvis en rolle for økonomien i et OPP-projekt. En grundlæggende forudsætning for en sådan afskrivningsret er naturligvis, at den Private Part ejer bygningen/anlægget i kontraktperioden. Hvis den Private Part, også efter kontraktperiodens udløb, beholder ejerskabet til bygningerne - hvilket må forudsætte, at bygningerne, som eksempelvis kontorbygninger, kan anvendes til andet end offentlige formål - vil han kunne afskrive på bygningerne. Hvis OPP-kontrakten lader det stå åbent, hvorledes der skal forholdes med bygningerne ved kontraktudløb, må det antages, at det samme vil være gældende. Hvis bygningerne i henhold til kontrakten skal overgå til den Offentlige Part ved kontraktudløb, må den Private Parts afskrivningsmuligheder i kontraktperioden bero på en helt konkret vurdering, hvor det bl.a. vil spille en rolle, med hvilken sikkerhed vilkårene for overdragelsen er fastlagt på forhånd. • Lejeretlige forhold Hvis OPP-kontraktens genstand er bygninger, vil den Private Parts tilrådighedsstillelse af disse bygninger være omfattet af erhvervslejeloven. Erhvervslejeloven indeholder en række ufravigelige regler. Ingen af disse ufravigelige regler stiller sig afgørende i vejen for, at de hensyn, der særligt ønskes tilgodeset ved en OPPkontrakt, kan tilgodeses. Man skal imidlertid være opmærksom på, at erhvervslejeloven indeholder en række fravigelige regler, der vil være gældende, hvis andet ikke fremgår af OPP-kontrakten. Det er ikke alle disse fravigelige regler, der er hensigtsmæssige i forhold til en OPP-kontrakt. Det er derfor vigtigt, at der på disse områder i OPP-kontrakten sker en udtrykkelig regulering. • Reglerne om kommunal låntagning OPP-kontrakter er ikke et mirakelmiddel til en kommune med en anstrengt økonomi. Ifølge lånebekendtgørelsens2 § 4, 34 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

stk. 1, nr. 7, henregnes til kommunal låntagning »Indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler mv., eller aftale om drift af institutioner, hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave«. På baggrund af praksis vil en OPP-kontrakt, der reelt indbærer et lejeforhold over 2535 år, blive sidestillet med en kommunal anlægsopgave, således at opførelsesomkostningerne for den benyttede ejendom skal henregnes til kommunens låntagning og dermed belaste kommunens låneramme. Der gives i henhold til lånebekendtgørelsens § 17 årligt dispensation til optagelse af lån for visse typer af byggeri, eksempelvis skolebyggeri. Det forhold at eksempelvis en skole opføres og efterfølgende drives i henhold til en OPP-kontrakt, hindrer ikke, at en kommune kan anvende en dispensation i henhold til lånebekendtgørelsens § 17. Derudover har regeringen, som et af de initiativer, der er nævnt indledningsvis, i 2004 reserveret en pulje på DKK 100 mio. til OPP-projekter med effektiviseringsaspekter. En tilsvarende ordning kan forventes etableret for 2005.

EU-udbud3 OPP-kontrakter skal, alene på grund af deres størrelse, stort set altid udbydes i henhold til EU's udbudsdirektiver. OPPkontrakter er komplicerede, og der kan derfor i udbuds- og kontraktindgåelsesfasen være behov for en betydelig fleksibilitet. Spørgsmålet er, om EU's udbudsdirektiver kan honorere dette behov. Hvis udbyderen er en forsyningsvirksomhed, kan udbudsformen udbud efter forhandling frit anvendes. Denne udbudsform indebærer en ganske vid adgang til forhandling med de prækvalificerede tilbudsgivere. Hvor udbyderen ikke er en forsyningsvirksomhed, vil udbudsformen udbud efter forhandling reelt alene kunne anvendes »i undtagelsestilfælde når byggeog anlægsarbejdernes, varerindkøbenes eller tjenesteydelsernes art eller de dermed forbundne risici ikke muliggør en forudgående samlet prisfastsættelse«4. Man har i England gennem de sidste 10 år stort set undtagelsesfrit anvendt udbud efter forhandling ved OPP-kontrakter, sandsynligvis med baggrund i ovennævnte bestemmelse. Denne vide anvendelse er ikke funderet på EF-Domstolens praksis eller på en godkendelse 35 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

fra Kommissionen. Disse organer har tværtimod gentagne gange i andre sammenhænge indskærpet, at undtagelsesbestemmelserne skal fortolkes indskrænkende. De tilkendegivelser om OPP-kontrakter, Kommissionen er kommet med, må fortolkes således, at Kommissionen som udgangspunkt har den opfattelse, at OPP-kontrakter ikke har en sådan særegen karakter, at udbud efter forhandling kan anvendes. Dette er også Konkurrencestyrelses opfattelse. Det sammenskrevne direktiv for områderne indkøb, tjenesteydelser og bygge-

og anlægsarbejder, introducerer en ny udbudsform benævnt konkurrencepræget dialog. Denne udbudsform kan ikke anvendes undtagelsesfrit, men er forbeholdt »særligt komplekse projekter«, hvor det »er umuligt objektivt at fastlægge de vilkår, der kan opfylde udbyderens behov, eller at vurdere, hvad markedet kan tilbyde af tekniske og/eller finansielle og juridiske løsninger«. Som eksempel på sådanne kontrakter nævner direktivet kontrakter, »der indebærer en kompleks struktureret finansiering, hvis finansielle og juridiske forhold ikke kan fastsættes i forvejen«. ➜ 35

I forbindelse med vedtagelsen af det nye direktiv, har Kommissionen bl.a. peget på OPP-kontrakter som et område, hvor konkurrencepræget dialog ofte kan anvendes. Den konkurrenceprægede dialog muliggør, at udbyderen på grundlag af et udkast til et udbudsmateriale kan drøfte samtlige vilkår i dette udbudsmateriale, såvel tekniske, juridiske som kommercielle med de prækvalificerede tilbudsgivere. På den måde kan sikres, at man udbyder noget, som markedet kan tilbyde på rimelige vilkår, ligesom der kan ske en optimering af kontraktbestemmelserne, eksempelvis med hensyn til risikoplacering. Under dialogfasen kan de prækvalificerede tilbudsgivere ligeledes fremkomme med skitser til, hvorledes de har tænke sig at løse opgaven. Når udbyderen mener at have fået tilstrækkelige informationer, erklærer han dialogen for afsluttet og færdiggør på dette grundlag udbudsmaterialet, som de prækvalificerede bliver bedt om at afgive tilbud på. Der foretages herefter en evaluering af tilbudene efter de almindeligt gældende retningslinjer. Det er vigtigt at understrege, at udbudsformen konkurrencepræget dialog ikke rummer mulighed for forhandling med tilbudsgiverne, efter at udbyderen har erklæret dialogen for afsluttet. Sammenfattende må det antages, at udbudsformen konkurrencepræget dialog langt hen ad vejen kan tilgodese det behov for fleksibilitet, som OPP-kontrakters komplekse karakter afføder.

Kontraktforhold Et af regeringens initiativer til at fremme OPP har været at lade udarbejde en såkaldt Basiskontrakt med tilhørende Vejledning5. Basiskontrakten er reelt en standardkontrakt, hvis primære område er byggerier af mere traditionel karakter. Basiskontrakten vil imidlertid med visse tilvirkninger også kunne anvendes, hvor OPP-kontraktens genstand er et anlægsarbejde, eksempelvis en kontrakt om anlæg og vedligehold af en vejstrækning. Basiskontrakten indeholder 59 enkeltpunkter, der hver er opdelt i gennemsnitligt ca. 5 underpunkter. Der er således i Basiskontrakten omkring 300 enkeltbestemmelser. Basiskontrakten indeholder alene den juridiske regulering af kontraktforholdet og forudsættes således suppleret med 16 nærmere angivne bilag, der må udarbejdes individuelt fra kontrakt til kontrakt. 36

• Hovedprincipperne i Basiskontrakten Basiskontrakten er udarbejdet ud fra følgende hovedprincipper: - ikke fokus på bygninger, men på ydelser - den Offentlige Part opgiver bygherrerollen - risiko placeres, hvor den bedst kan vurderes og kontrolleres - ydelser defineres ved output-kritierier - kontraktlængden nødvendiggør fleksibilitet - incitamenter til løbende optime ring Det er ikke inden for rammerne af denne artikel muligt at foretage en nærmere behandling af Basiskontraktens indhold. Nedenfor er enkelte punkter omtalt lidt nærmere. • Byggefasen Basiskontrakten bygger som nævnt på den filosofi, at den Offentlige Part opgiver den traditionelle bygherrerolle. Basiskontrakten giver imidlertid fortsat mulighed for, at den Offentlige Part i byggefasen kan udbede sig dokumentation for tekniske forhold samt kræve iværksat diverse prøver. Derudover har den Offentlige Part en i princippet fri adgang til at kræve ændringer af byggeriet. Af hensyn til overholdelse af såvel tidsplan som budgetter bør denne ret imidlertid udøves med stor varsomhed. Den Private Part har ret til tidsfristforlængelse med hensyn til driftsfasens start efter regler svarende til reglerne i AB 92. Hvis det kontraktlige tidspunkt for driftsstart ikke overholdes, uden at den Private Part har ret til tidsfristforlængelse, vil han ifalde bod. Derudover vil de løbende betalinger blive tilbageholdt, indtil driftsfasen kan starte, ligesom den totale driftsperiode, og dermed perioden hvor den Private Part modtager vederlag, vil blive afkortet svarende til forsinkelsen. • Betalingsmekanismer Den Private Part modtager månedlige eller kvartalsvise betalinger, der dels dækker forrentning og afskrivning af byggeriet, dels dækker vederlaget for de løbende ydelser i driftsfasen (bygningsvedligeholdelse, rengøring, vedligeholdelse af grønne arealer, kantinedrift, energistyring mv.). De månedlige eller kvartalsvise betalinger danner samtidig rammen om det sanktionssystem, der træder i kraft, hvis den Private Part ikke lever

op til kontrakten. Der vil i så fald ske fradrag i betalingerne beregnet i forhold til kvalitetsafvigelsens omfang/begrænsningen i rådigheden over bygningen. Det er vigtigt, at dette sanktionssystem virker motiverende for den Private Part, samtidig med at det giver den Offentlige Part en rimelig kompensation ved afvigelser fra den kontraktlige standard. På den anden side er det tilsvarende vigtigt, at sanktionssystemet ikke er præget af vilkårlighed eller går ud over, hvad ovennævnte hensyn tilsiger. Den Private Part vil næsten altid lånefinansiere kontrakten. Långiverens primære - og ofte eneste - sikkerhed vil være en transport i den løbende pengestrøm, dvs. de månedlige/kvartalsvise betalinger. Bestemmelser, der unødigt truer denne pengestrøm, fører uvægerligt til højere finansieringsomkostninger og kan i sidste ende betyde, at en OPP-kontrakt ikke er en attraktiv løsning. Det er vigtigt, at der i OPP-kontrakten indarbejdes et system for løbende rapporteringer, der gør ovennævnte sanktionssystem operativt. En forudsætning for, at sanktionssystemet kan bringes i anvendelse, er, at den Offentlige Part i det hele taget bliver opmærksom på, at kontrakten ikke opfyldes korrekt. Hvis den manglende opfyldelse af kontrakten står på over en længere periode og vedrører centrale elementer i ydelserne, giver Basiskontrakten mulighed for, at den Offentlige Part, i en kortere periode, kan overtage de pågældende ydelser for den Private Parts regning, eksempelvis selv forestå kantinedrift. • Ændringer Kontraktlængden (25-35 år) gør det afgørende, at OPP-kontrakten indeholder bestemmelser om ændringer i kontraktperioden. Basiskontrakten giver den Offentlige Part en i princippet uindskrænket ændringsret, men naturligvis mod en tilsvarende justering af den Private Parts vederlag. Ved større ændringer er der erfaringsmæssigt en risiko for, at den Private Part vil søge at genforhandle dele af kontrakten eller i øvrigt forbedre kontraktens økonomi. Dette er søgt imødegået bl.a. ved et krav om åbne kalkulationer både for så vidt angår den Private Parts oprindelige tilbud som kalkulationen af efterfølgende ændringer. 36 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Der vil i kontraktperioden utvivlsomt indtræde ændringer i lovgivningen, der har betydning for opfyldelsen af kontrakten. Spørgsmålet er, i hvilket omfang sådan lovgivning skal føre til regulering i den Private Parts vederlag. Dette problem har været indgående debatteret i England. Basiskontraktens regulering svarer til den sædvanlige regulering i England. Basiskontrakten fastsætter således, at ændringer i generel lovgivning, eksempelvis barselsregler, ikke giver parterne ret til at kræve de månedlige/kvartalsvise betalinger justeret. Ændringer i projektspecifik lovgivning, eksempelvis et krav om at der i skolekantiner alene må anvendes økologiske madvarer, giver derimod parterne ret til at kræve en justering af de månedlige/kvartalsvise betalinger. At afgræsningen mellem generel lovgivning og projektspecifik lovgivning kan give anledning til fortolkningstvivl, er vist åbenbart. • Incitamenter/optimering Der er i Basiskontrakten indbygget bestemmelser om incitamenter for parterne til at foretage en løbende optimering af økonomien i OPP-kontrakten. Her skal nævnes følgende:

Den Private Part kan inden for rammerne af funktionsbeskrivelsen selv vælge metoder. Den deraf følgende optimeringsgevinst tilfalder den Private Part.

Den Offentlige Part kan gennem udøvelsen af sin ændringsret tilpasse kontrakten til ændrede behov, ny lovgivning og ny teknologi. Den deraf følgende mulige gevinst tilfalder den Offentlige Part.

Den Private Part har pligt til at påpege optimeringsmuligheder ved at ændre funktionsbeskrivelsen. Den deraf følgende gevinst deles mellem parterne.

En eventuel gevinst ved en refinansiering, typisk efter byggefasen, deles mellem parterne.

Visse tjenesteydelser, f.eks. rengøring, skal løbende udbydes af den Private Part, og den deraf følgende mulige gevinst deles eller tilfalder den Offentlige Part.

Den Private Part kan efter nærmere aftale benytte bygningen til andre formål på tidspunkter, hvor den Offentlige Part ikke har noget behov,

eksempelvis benytte en kantine som selskabslokaler i weekenden. Den deraf følgende gevinst deles mellem parterne. ■

Noter 1) Den såkaldte »Public private Comparator« og den tilsvarende »Public Sector Comparator«. 2) Bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998 om kommuners låntagning 3) Betragtningerne i forhold til EU's udbudsdirektiver er gældende såvel i forhold til de nugældende fire udbudsdirektiver, som i forhold til de to nye udbudsdirektiver, der forventes at træde i kraft omkring årsskiftet i Danmark 4) Citat fra det nye sammenskrevne direktivs artikel 30, stk. 1, der er identisk med formuleringen i de tidligere direktiver uden for forsyningsområdet 5) Såvel Basiskontrakt som Vejledning kan findes på www.udbudsportalen.dk

Forfatteren er advokat og partner i advokatfirmaet Viltoft & HøbergPetersen. Forfatteren har gennem 25 år beskæftiget sig med kontraktforhold, primært inden for byggeog anlægsområdet, samt udbudsret. Derudover har forfatteren i 2003 for Erhvervs- og Byggestyrelsen forestået udarbejdelsen af en OPP-Basiskontrakt med tilhørende Vejledning.

Jordens bedste valg

i bund og grund • Kartering og jordbehandling • Vi renser jorden i hele Danmark • 6 pladser til jordrens over hele landet • Rensning af jorden on-site Grav dybere på www.soilrem.com

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

37 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Danmarks største anlægsprojekt i partnering Af Gerda Hald, anlægschef, Odense Vandselskab as og Erling Holm, Erling Holm ApS. For at gøre klar til byomdannelsen på Odense Havn skal afløbssystemet over de næste 2 år ombygges med blandt andet tunnelering og andre ledningsanlæg i store dimensioner og store dybder. Flere steder under meget vanskelige adgangs- og jordbundsforhold. Denne udfordring løser Odense Vandselskab, COWI og Arkil i Danmarks hidtil største anlægsprojekt i partnering.

I de kommende år omdannes Odenses havneområde med nye erhverv, boliger, butikker, restauranter og forskellige kulturelle aktiviteter. Efter planerne i et helt ombygget havneområde med vandet, kanaler, søer mv. i centrum. For at kunne realisere disse forhold er det nødvendigt med en ombygning af et af de store knudepunkter i Odense Vandselskabs afløbssystem omkring de indre havnebassiner. Her aflastes der i dag jævnligt afløbsvand under regnvejr. Forhold som ikke er foreneligt med byomdannelsen. 38

Når arbejderne er udført, vil der i havneområdet være ændret centrale dele af afløbssystemet, så der efter 2005 ikke mere kommer afløbsvand ud i de indre dele af havnebassinet. Sammen med ændringen af afløbssystemet i selve havneområdet anlægges en afskærende ledning i store dimensioner fra et utidssvarende bassin. På denne måde fjernes nogle uæstetiske forhold og til tider lugtgener. Ved bassinet bliver der herved helt anderledes muligheder for at anvende lokalområdet. Forbedringen af forholdene vil byde

på mange vanskelige arbejder. Der skal passeres beboede og rekreative områder, fredskov og beskyttede vådområder, samt områder med dårlige jordbundsforhold og jordforurening. Desuden drejer det sig om dele af afløbssystemet med meget store vandmængder.

Mulige løsninger Ud fra planerne for områderne blev det besluttet at satse på løsninger, som fjerner flest mulige gener og ulemper i lokalområderne og i de aktuelle dele af afløbssystemet. Blandt andet de store ledningsdimensioner fra det eksisterende bassin frem til et nyt fælles knudepunkt med pumpestation og nødoverløb. Herfra pumpes afløbsvandet til renseanlæg Nordvest i takt med, at der her er plads, idet de store ledninger betyder mulighed for opmagasinering af flere tusinde kubikmeter. Et nødoverløb er under projektudviklingen mellem Vandselskabet, rådgiveren og entreprenøren yderligere optimeret. Nødoverløbet bliver bedre placeret og overløbsmængderne på årsbasis reduceres mere end oprindeligt planlagt. Det samme er anlægsmetoder og 38 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

ledningsdimensioner, hvorved Ă¸konomien ligeledes er blevet meget optimal. De store ledninger vil blive forsynet med automatiske spuleanordninger og med risteanlĂŚg, idet et vigtigt mĂĽl med projektet ogsĂĽ er at opnĂĽ optimale driftsforhold og arbejdsforhold for driftspersonalet. ForundersĂ¸gelser har vist, at der flere steder skal arbejdes i meget dĂĽrlig jordbund, bl.a. blĂ¸d bund RĂ¸rene er meget store efter danske forhold. fra den gamle NĂŚsbyhoved SĂ¸, som blevet drĂŚnet for omkring 200 ĂĽr siden, og kvalitet, herunder vandtĂŚthed, styrke omrĂĽder med forureninger fra tidligere og betontĂŚthed omkring armeringen. tiders aktiviteter. Desuden skal flere Andre vigtige parametre ved valget af stĂŚrkt trafikerede veje passeres. Det leverandĂ¸r var den nĂ¸dvendige levesamme gĂŚlder flere ejendomme, hvorringstakt af de ca. 13 tons tunge rĂ¸r, for anvendelsen af tunnelering har sĂĽledes at lĂŚgningen pr. arbejdsdag vĂŚret i fokus fra starten. kunne optimeres. Der bliver tale om ledningsdimensioner med indvendige diametre pĂĽ 2 â&#x20AC;&#x201C; 2,5 meter. UdfĂ¸rt med store betonledninger Partnering enten i ĂĽben grav i op til 7 â&#x20AC;&#x201C; 8 meters I marts 2003 blev det besluttet at gendybde eller tunnelering i 5-6 meters nemfĂ¸re arbejdet i en partneringaftale. dybde. Der er her valgt at trĂŚkke pĂĽ Blandt andet fordi forundersĂ¸gelserne ekspertise omkring tunnelering fra firog de mest velegnede lĂ¸sninger viste, at maet Ă&#x2DC;stergaard. der var behov for at finde de endelige Efter en prĂŚkvalifikation og tilbud lĂ¸sninger i et meget tĂŚt og ĂĽbent samblandt de stĂ¸rste danske og tyske levearbejde med en meget kompetent randĂ¸rer af betonrĂ¸r, leveres der vĂĽdrĂĽdgiver og entreprenĂ¸r, som hver for stĂ¸bte Ă&#x2DC; 2.500 mm rĂ¸r fra tyske Gollsig behersker mange fagomrĂĽder. witzer syd for Berlin. Partnering er velegnet til den aktuelle Herved er sikret rĂ¸r til en meget konudbygning, idet det er en samarbejdskurrencedygtig pris, og i en meget hĂ¸j

form, hvor der stilles store krav til at bygherren, rĂĽdgiveren og entreprenĂ¸ren finder lĂ¸sningerne i fĂŚllesskab. Partnering er specielt derved, at entreprenĂ¸ren er med fra starten til at vĂŚlge de endelige lĂ¸sninger og anlĂŚgsmetoder. Herved udnyttes hele tiden bygherrens lokalkendskab og driftserfaringer, rĂĽdgiverens kompetence og erfaringer, samt entreprenĂ¸rens erfaringer med materialer og anlĂŚgsmetoder, til at finde de mest optimale lĂ¸sninger, teknisk og Ă¸konomisk. Partnering er desuden karakteriseret ved, at lĂ¸sningerne prissĂŚttes i fĂŚllesskab, den sĂĽkaldte targetpris. Det vil sige alle tre parter sidder fra starten hele tiden med ved bordet. BĂĽde nĂĽr der kalkuleres og besluttes lĂ¸sninger. Dette har vist sig at holde stik i samarbejdets fĂ¸rste halve ĂĽr, og alle evalueringer tyder pĂĽ, at der er etableret et samarbejde, som kan holde. OgsĂĽ nĂĽr der er behov for ĂĽben og direkte drĂ¸ftelse. Et vigtigt grundlag er, at de tre parter etablerede en rĂŚkke mĂĽlsĂŚtninger under udarbejdelsen af partneringaftalen. Centralt i disse mĂĽlsĂŚtninger var meget naturligt i partnering en rĂŚkke konkrete krav om ĂĽbenhed, loyalitet, videndeling, overholdelse af tid og bud-

â&#x17E;&#x153;

:HE*,6 ,QWUD RJ LQWHUQHWOÂĄVQLQJHU QHPW RJ KXUWLJW EDVHUHW Sn DOOH JÂ QJVH GDWDIRUPDWHU

+HMUHYDQJ Ă&#x201A; $OOHUÂĄG Ă&#x201A; 7HOHIRQ Ă&#x201A; )D[ Ă&#x201A; JHRJUDI#JHRJUDI GN Ă&#x201A; ZZZ JHRJUDI GN

39 Âˇ Stads- og havneingeniĂ¸ren 12 Âˇ 2004

get. Men der er også krav om driftsvenlige løsninger, mindst mulige gener for omgivelserne, merværdi for projektet, villighed til at gå nye veje, samt ikke mindst stolthed over projektet og evnen til samtidigt sammen at ha’ det sjovt hver dag !

Konkurrence På grund af arbejdets store omfang har såvel valget af rådgiver som valget af entreprenør været gennemført Samarbejdet om projektudviklingen. efter EU’s Forsyningsdirektiv. Der blev prækvalificeret henholdsvis 4 rådgivere og 4 entreprenører Desuden skulle der afgives bindende til at afgive tilbud. tilsagn på bl.a. dækningsbidrag og en De tilbudsgivende har herefter fået række af deres mest kvalificerede medarlejlighed til at gennemgå alt foreliggenbejdere. de materiale, forundersøgelser, udarbejParterne er valgt efter det for bygherdede forslag mv. samtidig med at de ren økonomisk mest fordelagtige tilbud. gav tilbud på grundlag af et tilbudsPå grundlag af de afgivne tilbud blev grundlag, som specificerede bygherrens der med såvel rådgivere som entreprekrav og ønsker til tilbudsgivningen. nører gennemført to forhandlingsrunSåvel rådgivere som entreprenører der, hvor de bydende fik lejlighed til at har givet tilbud i form af at komme med præsentere og uddybe deres tilbud, heralternative forslag til løsninger, samt under alternativer og erfaringer med prissætte deres ydelser for både de forsåvel teknik som samarbejder. slag Vandselskabet havde udarbejdet og Vandselskabet har derved haft lejligderes egne alternativer. hed til sammen med deres bygherre-

rådgiver at vurdere indhold og baggrund for de afgivne tilbud, herunder at gå i dialog om fx alternative løsninger og materialer, foreslåede anlægsmetoder, priser og bemandinger mv. Og de bydende har haft lejlighed til at korrigere og supplere deres tilbud frem til aflevering af de endelige tilbud. Straks efter at der i begyndelsen af december var valgt rådgiver og entreprenør indledtes udformningen af partneringaftalen. Denne var på plads efter en workshop for styregruppe og projektledelse medio januar. Aftalen er udformet i en fælles dialog uden forudgående krav og med et minimum af bindinger. Parterne har bl.a. også aftalt, at de sammen vil give den danske kommunalog anlægsbranche lejlighed til undervejs og efterfølgende at lære af erfaringerne med denne samarbejdsform og om de nye anlægsmetoder, som projektet vil tage i brug. Første gang bliver 10. februar 2005, hvor der i Odense afholdes et arrangement om blandt andet fremtidens afløbssystemer og samarbejdsformer. ■

Ved ledningen i åben grav anvendes store gravekasser

40 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Ny håndbog på vej:

Trafikkens forurening af jord- og vandmiljøet Af Jørn Raaberg og Knud A. Pihl, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut For nogle år siden deltog Vejdirektoratet i samarbejde med DHI og Hedeselskabet i et fælles europæisk projekt kaldet POLMIT. Dette projekt havde til formål at undersøge trafikkens og vejens indflydelse på miljøet. Der blev i den forbindelse oprettet 2 miljømålestationer i hvert af 7 deltagende lande. Som et led i denne undersøgelse er udarbejdet en vejledning med »best practice«: Hvordan kan man bedst beskytte det lokale jord- og vandmiljø?

Den endelige rapport fra det fælles europæiske projekt POLMIT (Pollution of Groundwater and Soils by Road and Traffic Pollutants: Dispersal Mechanisms, Pathways and Mitigation Measures) er endnu ikke udgivet. Projektet havde til formål at undersøge forureningen langs

vejene, og på baggrund af disse resultater give anvisninger på, hvorledes man kan begrænse forureningen. Derfor har en del af projektets formål været at udarbejde en vejledning (håndbog), som beskriver de mulige foranstaltninger, man kan anvende til at beg-

rænse forureningen fra trafikken.

Kilder til forurening I introduktionen til håndbogen [1] angives, at formålet er at give læseren en indføring i de kilder, som giver anledning til forurening og de metoder, som kan være med til at afhjælpe forureningen. Der er i håndbogen nævnt følgende kilder til forurening: • Trafikken • Vejsalt i forbindelse med vintervedligeholdelsen • Slid af belægningen • Skilte, autoværn etc. • Uheld I håndbogens tabel 2-1 (artiklens tabel 1) er samlet kilder til forurening og væsentlige parametre. Det skal bemærkes, at de angivne værdier i denne tabel ikke stammer fra analyserne, som er foretaget i POLMIT, men hentet fra litteraturen (Gupta et al, 1981) [2]. Håndbogen fokuserer på diffus forurening, men man bør have andre kilder til forurening i tankerne, f.eks. uheld med tankbiler, der vil medføre akut forurening.

Spredning af forurening Håndbogen giver en beskrivelse af, hvorledes forureningen spredes. Her angives, at hovedkilderne til spredning af forurening til omgivelserne fra trafikken er: • opsprøjt • tør spredning af materiale fra vejen • vejvand der løber ud over belægningskanten De vigtigste faktorer, der har indflydelse på spredningen af forureningen, er ifølDen nye håndbog anviser metoder, der kan være med til at afhjælpe forureningen fra trafikken.

➜

41 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Skitse over forureningskilder fra trafikken.

ge håndbogen vejens overflade (belægningstype), regnens karakteristik samt jordtypen i området. Det nævnes f.eks., at opsprøjtet fra en drænasfalt er en del mindre end for tætte overflader som en almindelig tæt asfaltbeton. Håndbogen henviser til en hollandsk undersøgelse, der har vist, at forureningens spredningsmønster varierer ved de to forskellige typer belægninger (drænasfalt kontra tætte belægninger). Ved drænasfalt foregår transporten for hovedpartens vedkommende ved afløb af regnvand, mens for tætte belægninger sker transporten hovedsagelig ved opsprøjt. Yderligere viser undersøgelser, hvorledes de forurenende stoffer transporteres. Salte, herunder fra vejsalt, er opløst i vandet, mens stoffer som f.eks. PAH’er hovedsalig er vedhæftet til partikler. For tungmetaller gælder, at disse transporteres på begge metoder. Regnmængden i lokalområdet har også indflydelse på spredningsmønstret af forureningen. I tørre områder og tidsperioder er det tør luftspredning og efterfølgende aflej42

ring på jorden, som er dominerende, mens det i regnfulde områder er afløb af regnvand, opsprøjt og nedsivning, som dominerer. Jordbundstypen ved vejen har stor betydning for, hvor hurtigt forureningen trænger ned til drænsystemet eller grundvandet. De forurenende stoffer transporteres gennem jorden ved adsorption og desorption, og hastigheden, hvormed dette sker, afhænger af forureningstypen og indholdet af organisk materiale i jorden. Generelt kan siges, at jo større indhold af organisk materiale og jo finere partikelstørrelse det organiske materiale findes i, jo større er adsorptionen og jo langsommere sker spredningen. Dette medfører, at der på en sandet jord med et lavt indhold af organisk materiale, vil der ske en hurtig nedsivning til grundvandet.

Foranstaltninger til beskyttelse af miljøet I håndbogens kapitel 4 er beskrevet de afhjælpende foranstaltninger, som man

har mulighed for at anvende. Disse kan opdeles i to hovedgrupper. De kildebaserede ser på reducerende foranstaltninger som f.eks. nedsættelse af den tilladte hastighed af trafikken, og anvendelse af andre og mindre forurenende materialer til bremser og dæk. De effektbaserede foranstaltninger ser på teknikker til behandling af vandet fra vejen, herunder anvendelse af drænasfalt, opsamling, bortledning, oplagring, nedsivning af det forekommende vand, samt fjernelse af sedimenter og forurenende stoffer. Ud fra et diagram kan man vurdere om særlige foranstaltninger er nødvendige for en vej. Om det skal være kildebaserede foranstaltninger eller det skal være effektbaserede foranstaltninger, fremgår af Håndbogens kapitel 4. Inden vandet udledes til spildevandsledning eller vandløb kan det have gennemgået forskellige behandlinger. Kapitlet giver nogle eksempler på, hvorledes vejvand i England behandles før det udledes. Samtidig er der foretaget en evaluering af, hvor gode disse behandlinger er til at fjerne de forurenende dele. Netop håndbogens tabel 4-3 gengiver de engelske undersøgelsesresulta42 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

ter. Det kan nævnes, at man skulle kunne opnå rensning af suspenderet stof i vejvandet på op til 100 % ved anvendelse af drænasfalt og forsinkelsesbassiner.

Forurenings gruppe Eksempler

[1] POLMIT, Pollution from road and vehicles and dispersal to the local environment, Handbook [2] Gupta, M.K.; Agnew, R.W. & Kobriger, N.P. (1981) Constituents of highway runoff. Vol 1V: Characteristics of runoff from operating highways, Research Report. Federal Highway Administration. FHWA/RD-81/045

■

Parametre

Middel

Interval

Partikler

Støv, sten, sand, grus, frø, glas, plastik og metaller

Dæk, bremser, belægning, udstødning, mudder og snavs fra biler

Totalt tørstof 1147 Totalt flygtigt tørstof 242 Total suspenderet stof 261 Flygtigt suspenderet stof 77

Tungmetaller

Bly, zink, jern, kobber, nikkel, cadmium og krom

Brug af blyholdig benzin, bremsestøv, additiver til olier og rust

Bly Zink Jern Kobber Nikkel Cadmium Chrom

0,96 0,41 10,3 0,103 9,92 0,04 0,04

0,02-13,1 0,01-3,4 0,1-45,0 0,01-0,88 0,1-49 0,01-0,4 0,01-0,14

Organisk materiale

Planter, støv og snavs, humus, olie og brændstof

Vegetation, affald, dyrs afføring, brændstof og olie

BOD5 TOC COD Olie

24 41 14,7 9,47

2-133 5-290 5-1058 1-104

Pesticider/ Ukrudtsmidler herbicider

Vedligeholdelse

Dieldrin Lindane PCB

0,005 0,04 0,33

0,002-0,007 0,03-0,03 0,02-8,89

Næringssalte

Kunstgødning, brændstof og olie

Total N NO2 + NO3 PO4

2,99 1,14 0,79

0,1-14,0 0,01-8,4 0,05-3,55

Jord, affald, fugle- og dyreekskrementer

Totale coliforme Fækale coliforme

Afsluttende bemærkninger Det skal pointeres, at denne håndbog bygger på data, som er fundet dels ud fra litteraturen, dels ved undersøgelse af de 14 stationer spredt ud over Europa, og selvom man har tilstræbt at få mange forskellige lokaliteter med, har det selvfølgelig ikke været muligt at dække alle forhold. Med håndbogen har man fået et godt værktøj til at tage de bedste hensyn til miljøet ved nyanlæg og ved ombygning af veje. Håndbogen kan lånes i foreløbig udgave ved henvendelse til Biblioteket hos Vejteknisk Institut i Roskilde på telefon 46 30 70 00.

Kilde

Nitrogen og fosfor

Pathogene Coliforme bakterier (Indikator)

145-21 640 26-1522 4-1656 1-837

Tabel 1 Oversigt over forureningskilder og parametre (Gupta et al.) [2]

Smid kloakken i databasen – frem for databasen i kloakken!

Invitation til seminar om MobilGIS - om fremtidens løsning på landmålerens mobile “kontor”. I får stor rationalisering af arbejdsgangene I får mulighed for on-line præcisionsmåling med professionelt GPS-system ■ I får alle data til rådighed i marken ■ I får hurtig opdatering af baggrundskort direkte fra central server ■ I får større mulighed for effektiv genfinding og vedligeholdelse af data ■ ■

MobilGIS

Seminaret finder sted: 18. januar 2005 hos Atkins, der ligger lige ved Ørestad station.

LORA GRAFISK / 6321

Nærmere program og tilmelding på www.atkins.dk og på www.trimblecenter.dk. Deltagelse er gratis. Atkins Arne Jacobsens Allé 17 Ørestad 2300 København S

Venlige hilsener – og på gensyn Eli Skop, tlf. 8233 9448 Søren Ellegaard, tlf. 7733 2245

Tlf. 8233 9000 info-dk@atkinsglobal.com www.atkins.dk Medlem af

43 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Udskiftning af vejbelysningen på private fællesveje Af konsulent Rasmus Tengvad, KL, Kontoret for teknik og miljø Mange kommuner betaler for vejbelysningen på private fællesveje. Men det er der ikke hjemmel til – i hvert fald ikke i vejlovene

Hvis kommunerne fortsat ønsker at betale for vejbelysningen på andet end de kommunale veje, så skal det være med baggrund i andre forhold end rent trafikmæssige og som samtidig vurderes at være af særlig kommunal interesse. Det vurderer Indenrigsministeriet efter at være blevet forelagt spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne må varetage drift og vedligeholdelse af vejbelysningen på private fællesveje.

Grundejernes ansvar Som udgangspunkt er det grundejerne selv, der skal afholde alle udgifter på pri44

vate fællesveje. Det fremgår af Privatvejsloven. Alligevel har de fleste kommuner i mange år betalt for drift af vejbelysningen på disse veje. Begrundelsen herfor er historisk. Vejbelysningen er traditionelt blevet betragtet som en del af elforsyningsnettet og ikke som en installation tilknyttet vejen. Det begrundes med, at masterne også blev brugt til både at transportere el til beboerne og til vejbelysningen. Mange steder er elselskaberne nu begyndt at kabellægge forsyningsnettet i jorden, og dermed er spørgsmålet opstået om hvem, der skal betale for en samtidig renovering af vejbelysningen på de private fællesveje.

Ministeriet gav sidste år en vurdering af sagen, som slår fast, at det som udgangspunkt er grundejerne tilknyttet den private fællevej, der skal afholde udgifterne til drift og vedligeholdelse af vejen. Dette gælder også vejbelysningen. Efter ministeriets opfattelse har kommunerne ikke hjemmel i vejlovene til at varetage denne opgave. Med andre ord, så kan trafikale forhold, som reguleres i vejlovene, ikke begrunde, at kommunerne betaler for vejbelysningen.

Forhold af særlig kommunal interesse Der kan imidlertid være andre forhold end rent trafikmæssige, der kan begrunde, at kommunerne afholder udgifterne til vejbelysningen på private fællesveje. Fælles er, at der skal være tale om forhold, som har en særlig kommunal interesse. Eksempler herpå kan være, hvis kommunen af arkitektoniske årsager ønsker en ensartet belysning af vejnettet. Eller 44 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

hvis det vurderes, at det af hensyn til trafikanternes almindelige tryghedsfølelse samt af kriminalpræventive årsager er vigtigt at sikre belysning af vejnettet. Et andet forhold, som kan være relevant i denne sammenhæng, er hensynet til en rationel økonomisk forvaltning i kommunen. I mange områder eksisterer ikke en beslutningsdygtig grundejerforening, hvilket betyder, at kommunen i de tilfælde vil skulle udarbejde en individuel fordelingsnøgle for hver enkelt vejstrækning til fordeling af udgifterne på den enkelte grundejer. Det kan altså være ganske omkostningskrævende at fordele udgifterne første gang. Omvendt kan der for kommunen i det lange løb være ganske betydelige beløb at spare, og dette må naturligvis også indgå i den samlede vurdering. Endelig er det ministeriets vurdering, at kommunen - i tilknytning til ovennævnte forhold – vil kunne inddrage trafikmæssige, herunder trafiksikkerhedsmæssige formål i vurderingen af, om der foreligger en saglig kommunal interesse i at sikre vejbelysningen også på private fællesveje.

www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk www.stadhavn.dk Ligebehandling

En særlig problemstilling

En kommune kan altså vælge at afholde udgifterne til vejbelysningen på private fællesveje, hvis det opfylder et af de ovenfornævnte kommunale formål. Det er imidlertid vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at kommunen er forpligtet til at behandle forhold, der i det væsentligste er ens, på samme måde. Dette følger af borgernes almindelig krav på lige behandling. Hvis en kommune således overtager udgifterne på nogle private fællesveje, vil kommunen derfor som udgangspunkt være forpligtet til tillige at overtage udgifterne på andre veje, hvor lignende forhold gør sig gældende.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt kommunen kan tillade sig at skelne mellem private fællesveje, hvis forholdene vedrørende for eksempel administration og fordeling af udgifterne er forskellige. For eksempel er der stor forskel på kommunens omkostninger til fordeling af udgifter i områder med en privat fællesvej, hvor en grundejerforening har et tinglyst ansvar for vejen i forhold til områder, hvor dette ikke er tilfældet. Ministeriet forholder sig ikke til denne særlige problemstilling, men KL finder det tvivlsomt, om en sådan forskel alene er tilstrækkelig til at foretage en sådan skelnen. ■

Hvordan opnås de bedste løsninger? I Hedeselskabet Miljø og Energi A/S er vi ikke i tvivl: Tæt samarbejde og videndeling er nøglen til effektive, kundetilpassede løsninger.

er alle k s n ø i V ig Jul og l e d æ l g en ytår et godt N

Kommunernes erfaringer med driften af bl. a. de tekniske anlæg spiller en central rolle for os. Denne viden er en vigtig forudsætning for, at vi kan udnytte vore stærke kompetencer som sparringspartner og rådgiver. Sammen med kunden kan vi på den baggrund, skabe den optimale løsning til gavn for borgerne.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Aalborg 99 35 16 00 Viborg 87 28 10 00 Århus 87 38 61 66 Esbjerg 36 97 36 36 Odense 66 15 46 40 Roskilde 46 30 03 10 www.hedeselskabet-me.dk

45 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Habitatdirektivet og lokalplanlægning Af udbygningschef Søren Blaabjerg, Farum Kommune, advokat Eigil Worm, fa. Westergaard og Alstrøm samt Martin Hesselsøe og John Frisenvænge, begge Amphi Consult. Habitatdirektivet omhandler beskyttelse af levesteder for udvalgte dyr og planter i EU. Direktivet indeholder nogle få bestemmelser af generel karakter, som har betydning overalt i EU, hvor visse arter af dyr og planter forekommer. Disse bestemmelser er især fastlagt i direktivets artikel 12. I det følgende beskæftiger denne artikel sig med bestemmelserne i Habitatdirektivets artikel 12. Artikel 12 i Habitatdirektivet indeholder en række meget generelle bestemmelser om en streng beskyttelse af bestemte dyre- og plantearter samt deres leveste-

der. Fx indeholder Artikel 12, litra d et direkte forbud mod »forringelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder« for de dyre- og plantearter som er

Habitatdirektivets bilag IVa og IVb Arter omfattet af Habitatdirektivets artikel 12 er opført på direktivets bilag IVa og IVb. Følgende arter forkommer i Danmark: Flagermus: vandflagermus, damflagermus, skægflagermus, brandts flagermus, frynseflagermus, bechsteins flagermus, skimmelflagermus, sydflagermus, nordflagermus, brunflagermus, bredøret flagermus, langøret flagermus, dværgflagermus, troldflagermus. Gnavere mm: Hasselmus, birkemus, bæver. Krybdyr: Markfiben, europæisk sumpskildpadde. Padder: Stor vandsalamander, klokkefrø, løgfrø, løvfrø, spidssnudet frø, springfrø, strandtudse, grønbroget tudse. Fisk: Snæbel. Biller: Bred vandkalv, lys skivevandkalv, eremit. Sommerfugle: Sortplettet blåfugl. Guldsmede: Grøn mosaikguldsmed, stor kærguldsmed, grøn kølleguldsmed Muslinger: Tykskallet malermusling. Planter: Vandranke, Liden Najade, Fruesko, Mygblomst, Gul Stenbræk, Enkelt Månerude. Derudover en række havpattedyr som ikke er relevante i denne sammenhæng

nævnt i Habitatdirektivets bilag IVa og IVb. De arter som oftest vil være relevante i Danmark er fx de fleste danske flagermusearter, samt i særlig grad paddearterne stor vandsalamander og spidssnudet frø, som er udbredte i store dele af landet. Udover disse arter omfatter listen en række mere specielle arter som ikke er vidt udbredte i Danmark, men som kan forekomme talrigt i dele af landet (se boks).

Praksis om artikel 12 I en række aktuelle sager fra 2003 har Naturklagenævnet (NKN) tage stilling til nogle af de spørgsmål, som viser sig i praksis for kommunerne i forbindelse med Habitatdirektivets art. 12. Naturklagenævnet har foretaget en sammenfatning af sin praksis i NKO 296 fra december 2003 (se www.nkn.dk). Det er af særlig betydning, at NKN nu har slået fast, at bestemmelserne i Habitatdirektivet må tillægges direkte virkning i Danmark, selv om der (-endnu-) ikke er fastsat særlige regler om udmøntningen af bestemmelserne i dansk ret. Dette betyder, at offentlige myndigheder - herunder kommunerne - direkte skal overholde direktivets bestemmelser og derfor skal tage hensyn hertil, bl.a. i forbindelse med den kommunale planlægning. Det ligger endvidere nu klart, at en kommune for at overholde direktivet har pligt til at undersøge, om der findes beskyttede arter i et område som berøres af lokalplanlægning. Samt vurdere hvad en eventuel forekomst af beskyttede arter betyder for udformningen af lokalplanen. Det kan yderligere ses af klagesagerne, at overholdelsen af Habitatdirektivet klart er et retligt spørgsmål, som vil kunne påklages, og som vil blive undergivet 46 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

en ret detaljeret vurdering af NKN. Der er derfor - også ud fra praksis - al mulig grund til, at kommunerne ved lokalplanlægning, er omhyggelige med at foretage de fornødne undersøgelser og tilpasninger i forhold til Habitatdirektivet for at undgå klagesager og en eventuel underkendelse af planlægningen.

Hvornår er Habitatdirektivet overholdt? Et væsentligt spørgsmål er hvornår Habitatdirektivets krav om ikke at »forringe eller ødelægge yngle- eller rasteområder« kan anses for overholdt. NKN har i forbindelse med behandlingen af de aktuelle sager vurderet, at direktivet kan anses for overholdt hvis lokalplanen er udformet, så man sikrer opretholdelse af de beskyttede dyrearter inden for lokalplanområdet, i samme omfang som hidtil. Dette er i harmoni med Habitatdirektivets overordnede målsætning, og NKN har med støtte af Skov- og Naturstyrelsen accepteret, at man i hvert fald på det nuværende implementeringsstadium vil anse direktivbestemmelserne for overholdt, når dette er tilfældet.

Dispensationsmuligheder Der er i praksis ikke mulighed for at dispensere fra direktivets bestemmelser. Den særlige mulighed for dispensation, der er nævnt i direktivets art. 16 er således så snæver, at den ikke vil være anvendelig i praksis på lokalt plan. Den udformede praksis om, at bestanden som sådan skal kunne opretholdes inden for det berørte område, giver imidlertid også visse muligheder for, at området ændres, blot dette ikke samlet set er til skade for bestandens beståen. Således bevares en vis fleksibilitet for kommunens planlægning inden for rammerne af de biologiske krav.

Hvilken betydning har artikel 12 for fremtidens lokalplanlægning? Det ligger som nævnt klart, at kommunen er forpligtet til at foretage alle fornødne undersøgelser for at få belyst, om direktivets regler overholdes. Indledningsvis bør kommunen derfor undersøge, om der er beskyttede arter inden for lokalplanområdet eller områder der bliver påvirket ved lokalplanens gennemførelse. Dette arbejde kan over47 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Billede af stor vandsalamander (tegning af Kåre Fog).

lades til eksterne eksperter og/eller information kan hentes fra Amtet og interessegrupper. Findes beskyttede arter i området bør mere detaljerede undersøgelser foretages af fagbiologiske eksperter. Eksperterne skal redegøre for, hvor de beskyttede arter forekommer, og hvad der vil være nødvendigt for at sikre bestandens opretholdelse og dermed overholdelse af direktivet. Kommunerne bør her være opmærksomme på, at de biologiske forhold ofte betyder, at undersøgelserne kun kan foretages på bestemte årstider. Med hensyn til de mest almindeligt forekommende beskyttede arter af padder gælder det således, at arternes forekomst bedst fastlægges og kvantificeres i for-

årsperioden (marts-maj) suppleret med enkelte undersøgelser i løbet af sommeren. For andre grupper som bl.a. flagermus og insekter skal de fleste relevante undersøgelser foretages i sommerperioden. Ved udformningen af selve projektet og lokalplanen er det endvidere nødvendigt at sikre sig det fagbiologiske modspil, således at projektet kan tilrettes i forhold til de beskyttede arters behov. Dette kan både dreje sig om udformning og placering af byggeri og veje, men også om forhold i forbindelse med dræning, etablering af nye levesteder, pleje af ubebyggede områder m.v. Med hensyn til selve den praktiske udformning af lokalplanens bestemmel-

➜ 47

Paddetunnel på Rørmosegård under arbejdet med indbygningen i vejkassen.

ser om foranstaltninger til gavn for de beskyttede arter, har Naturklagenævnet præciseret, at bestemmelserne skal indføjes i selve lokalplanen og ikke kan videredelegeres til udmøntning i en landskabsplan el.lign., idet en sådan ikke anses for at have bindende virkning. Ved udformningen af projekter og lokalplaner vil sikring af bestandens bevarelse ofte betyde, at væsentlige dele af arealerne ikke bebygges. For de ubebyggede arealer fastsættes specificerede naturvenlige mål for plejen. Yderligere skal dyrenes muligheder for passage på tværs af nye trafikerede veje i området eventuelt sikres. Konkret kan det fx betyde etablering af hegn og underføringer som forhindrer de beskyttede arter i at færdes på vejene. I andre tilfælde vil det være relevant at etablere nye fugtige lavbundsarealer og kunstige overvintringssteder i forbindelse med grønne områder mellem bebyggelsen, eller at sikre en beplantning i området som skaber de rette levevilkår for de beskyttede arter. Også i forbindelse med anlægsarbejde og byggeri skal der tages hensyn til de beskyttede arter, således at bestanden skades mindst muligt. Der kan således være årstidsbestemte begrænsninger i, hvornår vegetation eller bygninger kan fjernes, fordi de tjener som overvintringssteder eller tilsvarende biologisk betingede forhold, som kan gribe ind både praktisk og tidsmæssigt i realiseringen af lokalplaner. Det kan fx være relevant med periodevis opstilling af midlertidige hegn som forhindrer de beskyttede dyrearter i at færdes i de områder som er udsat for meget voldsomme anlægsaktiviteter. 48

Et praktisk eksempel Lokalplan 32.1 (Rørmosegaard) i Farum kommune er i 2002 udarbejdet på baggrund af omfattende indledende biologiske undersøgelser. Undersøgelserne påviste tilstedeværelse af to arter som skal beskyttes iht. Habitatdirektivet (spidssnudet frø og stor vandsalamander). Begge arter er almindelige i Nordsjælland, men direktivet foreskriver, som beskrevet, at arternes yngle- og rasteområder skal beskyttes. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen blev større arealer helt friholdt for byggeri. Kommunen har, med fagbiologisk bistand, sikret af de friholdte arealer efter byggeriets afslutning skal plejes for at opnå optimale forhold for de beskyttede arter. Derudover etableres en paddetunnel og -hegn som forhindrer de beskyttede arter i at færdes på en vej som passerer meget tæt på et af ynglestederne i området. Endelig er der lavet forslag til etablering af kunstige overvintringssteder for de beskyttede arter overalt på arealet. Lokalplanen sikrer således arternes mulighed for at trives i området på lang sigt.

Sammenfatning I fremtiden kan man tænke sig, at der fremkommer andre fortolkningsbidrag til Habitatdirektivets art. 12, end de nu foreliggende. Som det er i dag, må man imidlertid tilråde kommunerne at søge fagbiologisk bistand i god tid, hvor der blot er risiko for tilstedeværelsen af beskyttede arter. Habitatdirektivets art.

12 stiller således udvidede krav til kommunernes brug af fagbiologisk ekspertise, og man må gennem den tidsmæssige indpasning af denne søge at opnå, at lokalplanlægningen (kommune-planlægningen) kan gennemføres smidigt og ikke sinkes. Afslutningsvis kan den optimale implementering (baseret på den nuværende viden) af Habitatdirektivets art. 12 i lokalplanlægningen opsummeres således: • Findes arter omfattet af Habitatdirektivet i området eller tilgrænsende områder? (Oplysninger kan skaffes gennem kontakt til Amtet, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité, andre organisationer og via biologiske konsulenter). • Hvis forekomst af beskyttede arter kan afvises på forhånd, kan lokalplanlægningen fortsætte uden særlige biologiske hensyn (de følgende punkter vil i den situation være irrelevante). • Hvis der findes beskyttede arter i området, bør kommunen iværksætte en biologisk undersøgelse som klarlægger hvilke arter der findes i området, samt skitserer omfanget af disse arters beskyttede levesteder. • På baggrund af undersøgelsens resultater og rådgivning fra biologiske eksperter inddrages hensyn til de beskyttede dyrearter i lokalplanen. Bebyggelsesplanen indrettes så der tages hensyn til resultatet af de undersøgelser som er foretaget. • I anlægsfasen tages omfattende hensyn til de beskyttede arter under udførelsen af bygge og anlægsarbejderne i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelser. Afhængigt af hvilke arter som er relevante i området, kan hensyn bl.a. omfatte at anlægsarbejdet koncentreres på bestemte årstider, samt at man i samråd med konsulenter opsætter afskærmninger eller lignende som forhindrer adgang for de beskyttede dyrearter til anlægsområdet.

Referencer: Naturklagenævnet orienterer, nr. 296, december 2003: »Habitatdirektivets artikel 12 og den kommunale planlægning«, www.nkn.dk Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside indeholder aktuelle oplysninger om Habitatdirektivets artikel 12: www.sns.dk Hjemmesiden www.amphi-plan.dk indeholder oplysninger om praktiske erfaringer med anvendelse af Habitatdirektivets artikel 12 i forbindelse med lokalplanlægning af byggeri og golfbaner. På hjemmesiden findes også en længere version af denne artikel.

■ 48 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Fra grundvand til drikkevand

Hvad sker der med vandet undervejs til forbrugeren? Af Lone Mossin, Henrik Andersen og Hans Ole Hansen, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S I Danmark er adgangen til rent drikkevand ikke længere væk end den nærmeste vandhane. Vandkvaliteten er god og forsyningen stabil. Men hvor kommer vandet egentlig fra, og hvad udsættes det for, fra det bliver pumpet op fra grundvandsmagasinet, og til vi tapper det fra hanen?

Der er for tiden stor opmærksomhed omkring vores drikkevand. Der er meget fokus på både kvaliteten og størrelsen af grundvandsressourcerne. Men hvad sker der med vandet, fra det bliver pumpet op fra grundvandsmagasinet, til det har passeret vandværket, og til slut via vandledningsnettet ender ude hos forbrugeren? Hvad skal der til for at sikre en stabil forsyning med vand af høj kvalitet, og er vores forsyningssystem klar til at dække fremtidens vandbehov?

Grundvandets dannelse Den alt overvejende kilde til drikkevand i Danmark er grundvand. Grundvand er groft sagt nedbør, der er sivet ned i jorden. Hvor vandet er samlet i sandede og grusede jordlag eller i opsprækket kalk, kan man efterfølgende indvinde det til drikkevand. Der vil ofte være flere vandførende jordlag, når man borer ned i undergrunden, og jo dybere man borer, jo ældre vand vil man typisk nå ned til. Noget grundvand er flere tusinde år gammelt, mens andet kun er få årtier. 49 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Vandforsyningsstrukturen i Danmark

selvom tætbefolkede områder med stort vandbehov får vand fra kildefelter placeret i større afstand, over 50 km. Der skelnes mellem flere vandforsyningsenheder. Kommunale vandværker, private almene vandværker, private ikkealmene vandforsyningsanlæg og private enkeltanlæg. Der findes over 3000 almene vandværker, og langt de fleste danskere får drikkevand fra vandværker. Men godt 50.000 husstande har stadig egen indvinding.

Boremetoder og boringstyper

Det afgørende for at indvinde vand af en ordentlig kvalitet er, at boringen er udført omhyggeligt og indrettet til formålet. Ligeledes er det vigtigt, at der udpeges områder, der er velegnet til vandindvinding. Boringer udført i 70’erne og 80’erne er præget af, at brøndboring har været en meget lidt reguleret branche, og der har været anvendt materialer af svingende kvalitet. Selv boringer udført i vore dage er af varierende kvalitet. Brøndboreruddannelsen vil helt sikkert løfte bundniveauet i branchen, og som hovedregel er der en god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Der findes en bred vifte af brønde og boringstyper, som anvendes til indvinding af drikkevand. De første vandforsyninger har betjent sig af gravede brønde f.eks. Odense Vandselskab, der er landets ældste vandforsyning fra 1853. I dag anvendes enten tørboringer eller skylleboringer afhængig af de geologiske forhold, den ønskede kvalitet og formålet med borinBilledet viser, hvor let og overskueligt et udpumpningsanlæg kan udføres. To gen. frekvensstyrede pumper til normal drift og bag dem et lille hydrofor til natforDen offentlige almene vandforsyning i Danmark startede for over 150 år siden, og den er kendetegnet ved en meget decentral struktur. I 1980 trådte en ny vandforsyningslov i kraft, som krævede en landsdækkende planlægning af vandforsyningsstrukturen. I den forbindelse blev der sat gang i renoveringen af mange små lokale vandværker. I dag er situationen den, at vandet de fleste steder stadig indvindes tæt på forbrugeren,

brug. Styringen til anlægget hænger ved siden af en affugter på væggen. Foto: Henrik Andersen, HME.

➜ 49

hvor meget ler, der er nødvendigt for sikre en effektiv lerspærre.

Indvindingen Indvindingen er følsom overfor fordelingen over døgnet. Kraftige kortvarige indvindinger skaber store trykforskelle i boringen og dens nærmeste omgivelser, hvilket kan medføre en række uønskede effekter. En stor trykforskel eller »sænkning« vil kunne føre til udfældning af okker og mangan i boring og pumpe og give anledning til øget slitage. Derudover vil hyppige store sænkninger forøge risikoen for indvinding af overfladepåvirket vand eller for indvinding af forurenet vand fra boringens nærområde.

Vandværket

Et gennemtæret forerør er trukket op, og et nyt forerør kan etableres i det samme hul. Foto: Asbjørn Højfeldt A/S.

Uafhængigt af boreprocessen findes principielt 4 boringstyper. Den åbne type, hvor der ikke er udført filter, anvendes kun i faste bjergarter (kridt og kalk). De tre øvrige typer er alle med filter enten udført som en form for net eller si, der hindrer sand og grus i at strømme med vandet ind i boringen, og med en gruskastning udenfor filterrøret, der ligesom nettet skal hindre materiale i at strømme ind i boringen, og desuden sikre en mere jævn vandstrøm. Kornstørrelsen i gruskastningen er afstemt efter formationens kornstørrelse, således der sikres størst mulig vandindstrømning, uden at materiale fra det vandførende lag kan trænge igennem og ind i boringen. Fra filteret til jordoverfladen er boringen forsynet med et forerør, der skal sikre, at vandet kan pumpes op, og overfladevand ikke trænger ind i boringen. Normalt har forerøret en mindre diameter end det hul, der er boret. Mellemrummet mellem forerør og borehullets væg er i mange ældre boringer blot fyldt op med sand eller grus og udgør en genvej for transport af overfladevand til boringens filter. Da overfladevand ofte er af ringere kvalitet end vand, der 50

indvindes dybt i jorden, er det ikke ønskeligt med kontakt mellem grundvandsmagasin og overfladen. Utætheder i selve forerøret vil også udgøre en genvej for overfladevand til grundvandsmagasinet. Den fysiske tilstand af den del af boringerne, som er beliggende under jorden kan ikke umiddelbart vurderes. Der kræves typisk inspektion med videokamera, som afslører utætte samlinger, og borehulslogging, der belyser placering af lerspærre, indstrømningsforhold og skift i vandkemi. Hvis der konstateres utætheder i en boring, er der flere metoder til at renovere boringen, således at genvejsstrømningen til grundvandsmagasinet kan elimineres. De to hyppigst anvendte metoder er indvendig opforing, og overboring, hvor det gamle forerør med bagfyld og filter trækkes op, og nyt forerør og filter etableres i hullet. Siden 1980 har der været krav om, at der ved terræn samt ved alle gennemborede lerlag skal etableres en afpropning med ekspanderende ler, der kan virke som lerspærre, og derved hindre genvejsstrømning for overfladevand. Der er meget forskellige fortolkninger af

Langt størstedelen (85%) af det grundvand, der indvindes i Danmark, kan sendes ud til forbrugerne efter en simpel vandbehandling på vandværkerne. Den simple behandling består i, at råvandet først iltes og dernæst filtreres. Iltningen kan enten ske ved udluftning, som indebærer, at vandet løber ned over iltningstrapper, så store flader af vandet kommer i kontakt med atmosfæren eller ved kraftig indblæsning af luft i vandet. Ved iltningen vil stoffer på gasform f.eks. kuldioxid og methan undslippe vandet. Iltning af vandet vil også bevirke, at forskellige stoffer f.eks. jern og mangan udfældes, og derved kan de fjernes fra vandet. Filtrering sker for at fange de udfældninger, der er sket i vandet under iltningen og andet partikulært materiale. Traditionelt har danske vandværker anvendt et filterlag bestående af kvartssand, men i dag har 2-lags filtre efterhånden fået stor udbredelse, især i trykfilteranlæg. Ved 2-lags filtre er det første (nederste) lag som oftest kvartssand, og det andet består af antracit, som er knust stenkul. Under langt de fleste forhold vil den mest hensigtsmæssige vandbehandling opnås, hvis der er et forholdsvis jævnt flow igennem døgnet både på indvindingssystemet og især på vandbehandlingen. Det skyldes, at en lang række bakterier medvirker aktivt i processen. De fleste bakterier trives bedste under nogenlunde konstante forhold, således også bakterier i et vandfilter. En jævn tilførsel af vand til filteret vil sikre en jævn »fodring« af bakterierne, så der ikke sker masseuddøen eller opblomstring. Hvis den simple vandbehandling ikke er tilstrækkelig, er der mulighed for at 50 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

lave en særlig behandling. Dette er tilfældet for 14% af det indvundne grundvand. Den særlige behandling kan omfatte intensiv udluftning, speciel filtrering eller kemisk fældning. Efter vandbehandling ledes drikkevandet over i en rentvandsbeholder eller sendes direkte fra vandbehandling via pumper eller en hydrofor ud til forbrugerne. Pumperne er i dag ofte frekvensstyrede, og de kan ved at variere omdrejningstallet opretholde et forudbestemt tryk på ledningsnettet. En hydrofor er en trykbeholder med vand og luft, som i lighed med de frekvensstyrede pumper kan opretholde et forudbestemt trykinterval.

Forsyningsnettet

forbruget faldet med op mod 30%. Faldet er en følge af individuel afregning af vandforbruget og stærkt stigende priser. Vandforbruget har betydning for dimensioneringen af både indvindingspumperne, vandbehandlingsanlæggene, vandbeholdere, udpumpningssystemet og ledningsnettet. I forbindelse med renovering og nyanskaffelser er det vigtigt at fokusere på fremtidens forbrug, således at der kan opnås en rationaliseringsgevinst, en øget forsyningssikkerhed, og fortsat høj

lig tilførsel. Rentvandsbeholderen kan også blive for stor og dermed give for lange opholdstider. Hvis der optræder perioder med lavt forbrug kan vandstanden i beholderen i nogle tilfælde med fordel sænkes. Ligeledes kan rentvandspumperne også være for store, hvilket giver et for stort elforbrug. Kapaciteten og dimensioneringen af forsyningsnettet er ligeledes vigtig for vandkvaliteten. Der er talrige eksempler på, at dårlig struktur i forsyningsnettet har medført ledningsstrækninger uden tilstrækkeligt flow, hvilket giver anledning til aflejringer og fra tid til anden opblomstring af bakterier.

Handlingsplan

Vandkvaliteten trues flere steOpholdstider og forsyningsder af miljøfremmede stoffer sikkerhed er nøgleord, når det ligesom naturlige stoffer i gælder planlægning af ledstore områder gør grundvanningsnet. Det er vigtigt at det uegnet som drikkevand, fokusere på tilstanden, kapaderfor ligger der store udforciteten, vedligeholdelsen og dringer for vandværkerne i at fornyelsen af ledningsnettet, bevare en god og stabil da transporten i dette ofte vil vandforsyning i Danmark. påvirke kvaliteten, inden vanAmterne er ved at udarbejde det når ud til forbrugeren. indsatsplaner for at beskytte Ledningsnettet rummer det rene grundvand. I den risiko for bakteriologisk foruforbindelse er det vigtigt, at rening, hvilket er særlig risikade vandværker, der indgås belt ved ledningsføring samaftaler med, er i så god men med eller tæt på kloakstand, at der ikke er risiko for, ledninger. Derudover vil at de nedlægges i nær fremvarmepåvirkningen fra fjerntid. Det er vigtigt, at ressourvarmeledninger og solbeskincerne/indsatsen koncentreres nede vejbelægninger i nogle i de områder, hvor indvindintilfælde kunne skabe en bakgen er værd at beskytte. terieopblomstring i drikkevanVandværkerne kan bidrage det. Hvis ledningsnettets til en fortsat stabil leverance dimension ikke er afstemt af vand af høj kvalitet fra efter vandgennemstrømningrundvandmagasin til forbrugen kan lange opholdstider ger ved at iværksætte forskelBlåt PVC forerør indsættes i en eksisterende boring. Der kan efter behov forringe vandkvaliteten. lige tiltag. Det er vigtig med etableres filter, og der pakkes med ekspanderende ler i rummet mellem forerørene – for at sikre en jævn pakning er der »styr« på rørene. Brud og lækage på leden tilstandsvurdering af både Foto: Henrik Andersen, HME. ningsnettet vil påvirke forsyindvindingsboringer, vandningssikkerheden. Selv små behandlingsanlæg, udpumpvandkvalitet. Der skal søges overenslækager vil over tid give stort vandtab, ningsanlæg og vandforsyningsnet. Dersom med dagens vandpriser kan udgøre stemmelse mellem de enkelte anlægsde- næst skal forsyningsbehovene registrele i vandværket. Overblik over dette en betragtelig udgift. Ved brud er det res, anlæggets kapacitet vurderes og kræver en registrering af både vandværvigtigt at have styr på konsekvenserne. I den fremtidige forbrugsudvikling estiden sammenhæng er det vigtigt at have kets og ledningsnettets størrelse, kapaci- meres. Dvs. det skal vurderes, hvorvidt tet, materialer, og placering af ventiler. overblik over afspærringsventilerne og der er behov for en kapacitetstilpasning Ved estimeringen af kapaciteten skal der deres tilstand, så man hindrer, at brudaf anlægget. Det anbefales, at der fokuseres på både udpumpning og leddet får konsekvenser for andre lukkecelopstilles en renoveringsplan for eksisteningsnet. ler end den, hvor bruddet er sket. rende udstyr og anlæg, ligesom det skal Selvom det af hensyn til selve grundfastlægges, hvilke investeringer, der venvandsmagasinet kan være hensigtsmæster vandværket på både kort og lang sigt med en kontinuerlig oppumpning, sigt, som følge af både renoveringsbeKapaciteten kan det give problemer for vandbehov og kapacitetstilpasning. Ind til for 15 år siden var vandforbruget handlingen, idet vandstrømmen kan blistadig stigende, men siden da er vandve for lille, hvis der køres med kontinuer■ 51 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Støjkortlægning og handlingsplaner - ny bekendtgørelse Af jcand. jur. Gitte Tuesen og specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsens enhed for transport og industri Støj er en type forurening, hvorpå der gennem tiden har været meget lidt fokus. Et nyt direktiv er med til at vende billedet. Myndighederne skal femover kortlægge de vigtigste støjkilder og udarbejde handlingsplaner for større veje, byområder, lufthavne og jernbaner. Første fase af kortlægningen skal afsluttes i 2007.

Ekstern støj er normalt ikke så kraftig, at den giver høreskader. Men støjen kan være generende og kan forstyrre kommunikation, søvn og hvile, hvilket kan give stress og en række ulemper og helbredseffekter som hovedpine, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støjens helbredsvirkninger indgår i baggrunden for, at man både i EU og Danmark gennem de sidste år har haft en øget fokus på løsning af støjproblemerne. Den seneste større lovgivning fra EU’s side er omfattet af et EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj fra 2002. Direktivet er nu blevet implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 766

af 7. juli 2004 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (støjbekendtgørelsen). Støjbekendtgørelsen skal revideres i løbet af 2005 som følge af kommunalreformen, hvorved amterne nedlægges. Den myndighedsfordeling mellem kommuner og amter, som fremgår af bekendtgørelsen, er således ikke korrekt efter 1. januar 2007. Støjbekendtgørelsen fastsætter regler for udarbejdelse af støjkortlægning og efterfølgende handlingsplaner om større veje, større jernbaner og større lufthavne samt over større byområder. I de større byområder skal også visse virksomheder indgå i støjkortlægningen. Første gang, der skal støjkortlægges, er i

midten af 2007. Handlingsplanerne skal være udarbejdet senest året efter. De større lufthavne, som er omfattet af støjkortlægningen, er i første omgang Kastrup, Roskilde og Billund. Støjkortlægningen fastlægges ud fra det princip, at de myndigheder, der konkret udøver myndighedsbeføjelser overfor støjkilden, også har ansvaret for støjkortlægningen og udarbejder handlingsplaner. Den særlige forpligtelse til at gå mere detaljeret til værks i større sammenhængende byområder vil i første omgang (2007/2008) kun gælde for kommunerne i det sammenhængende byområde i Københavnsområdet. I næste fase (2012/2013) vil også Odense, Ålborg og Århus indgå som større, sammenhængende byområder. Støjkortlægningen skal gennemføres ud fra andre principper, end der hidtil har været benyttet her i landet ved regulering og planlægning af ekstern støj. Det indebærer blandt andet, at der skal bruges nye målestørrelser LDEN og Lnight, som er et sammenvægtet mål for støjen over et helt døgn, hvor støjen i aftenperioden 'straffes' med et tillæg på 5 dB og natstøjen med 10 dB, henholdsvis middelværdien af støjniveauet i natperioden kl. 22 - 07. Desuden skal støjen betragtes som middelværdien over et helt år, hvor praksis hidtil har været et middeldøgn hvor der var gunstige lydudbredelsesforhold.

Beregningsmetode

www.ktcviden.dk

Miljøstyrelsen forventer, at EU-kommissionen til 2. kortlægningsrunde i 2012 har offentliggjort en fælles europæisk beregningsmetode, som opfylder de nævnte principper, og som vil blive krævet anvendt til støjkortlægning. Herved sikres det, at kortlægningen sker på samme måde i hele EU.

➜ 52

52 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

»Eksempel på støjkortlægning – beregnet med programmet soundPlan. Kilde: John Klinkby, soundplan«

Metoden er under udvikling indenfor projekterne Harmonoise og Imagine, men er ikke klar til første fase af kortlægningen. For at undgå, at de danske støjkort skal ændres markant, når den harmoniserede beregningsmetode indføres, har Miljøstyrelsen valgt, at der til første fase af kortlægningen af vejstøj og støj fra jernbaner skal benyttes beregningsmetoden Nord2000, der indgår i Harmonoise metoden, og som også opfylder de principper, der skal benyttes ved støjkortlægningen. Alle støjkort udføres på baggrund af Kort- og Matrikelstyrelsens Kort 10, og illustrationen af støjzonerne omkring veje, jernbaner, lufthavne og virksomheder vil blive tilgængelig fra Miljøstyrelsens hjemmeside som lag til Kort 10's grundkort. Det er hensigten, at støjkortene også skal kunne ses via de støjkortlæggende myndigheders hjemmeside.

lyde, som dominerer. Det vil således være muligt for den besøgende uforstyrret at høre rislen i åen, raslen af blade, fuglefløjt m.v. Der vil altså være tale om områder, hvor den besøgende kan have oplevelsen af at befinde sig i naturen uden at blive forstyrret af lyde fra menneskelige aktiviteter.

Handlingsplaner Hver kommune i byområder (københavnsområdet) og hvert amt udenfor

byområder har ansvaret for at koordinere handlingsplanerne fra de forskellige myndigheder inden for sit geografiske område. I handlingsplanerne indgår en vurdering og prioritering af de forskellige støjproblemer og relevante indsatsmidler, som myndigheden agter at igangsætte. Har kommunen udpeget stilleområder, vil handlingsplanen endvidere tage stilling til beskyttelsen af disse. Handlingsplanerne er omfattet af en offentlighedsprocedure med en høringsfrist på mindst 8 uger. Det er nødvendigt at arbejde på mange fronter til bekæmpelse af støjproblemer. Støjbekendtgørelsen har den betydning, at kernen i indsatsen mod støj fra de vigtigste støjkilder fremover vil være handlingsplaner baseret på støjkortlægningen. Det er også et formål med støjkortlægningen at skabe bedre information for myndighederne og befolkningen, og at give et bedre grundlag at prioritere støjindsatsen på. Samtidig skaber handlingsplanerne et rum for drøftelse af prioriteringer og beslutninger for indsatsen til nedbringelse af støjen. Bekendtgørelsen vil blive suppleret med en vejledning om støjkortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner samt et cirkulære. Vejledning og cirkulære forventes offentliggjort i slutningen af 2005. Cirkulæret fastsætter yderligere krav udover støjbekendtgørelsens krav til støjkortlægning. Vejledningen om støjkortlægning og handlingsplaner er tænkt som en inspiration til myndighedernes arbejde efter støjbekendtgørelsen. ■

Vi fjerner forurenet jord - og gør den sund!

»Stilleområder« I forbindelse med støjkortlægningen indføres der også et nyt begreb – »Stilleområder«. Det er områder, hvor myndighederne har til hensigt at sikre et lavt støjniveau. Målsætningen for stilleområder i byer kan være, at den besøgende oplever et åndehul til byens larm. Der kan være tale om offentligt tilgængelige haver, parkanlæg udlagt til rolige beskæftigelser, udendørs teatre, kirkegårde, haver til hospitaler og andre institutioner. Udenfor byområder kan der arbejdes med mere ambitiøse mål for stilleområder, for eksempel at det i den helt overvejende del af tiden er naturens egne 53 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Jordforurening, som følge af industrielt spild, nedgravet affald, henkastede kemikalier og udslip fra nedgravede tanke, er daglige problemer for både kommuner, amter og bygherrer. Dansk Jordrens modtager, behandler og slutdisponerer alle former for forurenet jord. Herudover udføres »on-site« rensning som entrepriseopgaver overalt i Danmark.

Kumlehusvej 1, Øm 4000 Roskilde Telefon 46 47 04 00 Telefax 46 47 04 01 Industrimærsken 2 4241 Vemmelev Telefon 58 38 32 94 Telefax 58 38 32 98

Lyspris til den nye Ørestad Belysningen i Ørestad får årets udelyspris for et vellykket og omfattende belysningsprojekt

Tirsdag den 30. november blev Ørestad udnævnt til »Årets Udelysby 2004«. Ørestad får prisen for et smukt og gennemtænkt belysningsanlæg, hvor æstetik, funktionalitet og energihensyn går op i en højere enhed.

Kulturministeren overrakte prisen Årets udelyspris er stiftet af de danske elselskaber og Lysteknisk Selskab. Det var kulturministeren, som overrakte prisen til Ørestadsselska-bets adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen. Overrækkelsen fandt sted i Ørestadssselskabet på Arne Jacobsens Allé, hvorfra der er udsigt til det belønnede anlæg. Prisen gik til Ørestadsselskabet og arkitektfirmaet ARKKI, men de har ikke klaret opgaven alene. »De bedste løsninger kommer når arkitekter, rådgivere, designere og entreprenører mødes og arbejder sammen. I »projekt-Ørestaden« er samarbejde blevet taget alvorligt. Resultatet er vellykket«, sagde kulturministeren. »Èn af de unikke løsninger er belysningen. Den er specielt designet til Ørestad og understreger Ørestads helt eget udtryk. Samtidig har Udelyset en vigtig funktion. Den binder hele Ørestad sammen«. Ministeren understregede desuden, at rigtigt udelys også handler også om at skrue ned for el-regningen gennem mindre el-forbrug. »Ifølge undersøgelser er det et sparepotentiale på omkring 30 procent ved 54

brug af nye belysningsanlæg med god økonomi. Det har I også tænkt på. Ved at vælge energirigtige løsninger - sparer I en masse penge«, pointerede ministeren ved overrækkelsen.

En værdig vinder I uddybningen af juryens begrundelse for valg af Ørestad, påpegede juryformand Kenneth Munck, Lysteknisk Selskab bl.a.: »Vi har en meget værdig vinder i år. Ørestad får ikke prisen, fordi en enkelt parameter er opfyldt, men fordi alle detaljer er løst med en fin fornemmelse for helheden. Der er skabt et meget smukt og enkelt belysningskoncept, der virker som en god ramme for belysningen i området«.

Høj kvalitet for pengene Kvalitet og miljø har været to af de vigtigste kodeord i udviklingen af Ørestad, som en ny bydel, der skal tiltrække virksomheder, studerende og beboere.

Administrerende direktør Jens Kramer Mikkelsen, Ørestadsselskabet, takkede for prisen og sagde: »Ørestadsselskabet lægger stor vægt på at skabe en by af høj kvalitet til gavn for beboere og brugere, og der bliver brugt mange ressourcer på at skabe rammer for et godt byrum - herunder lyssætningen - og på at etablere aktiviteter og liv i den nye bydel. Derfor er det glædeligt, at initiativerne bliver påskønnet.« Arkitekt Yrjö Rossi fra arkitektfirmaet ARKKI fulgte tråden fra kulturministerens tale op ved at understrege, hvor vigtigt samarbejdet er for et godt resultat. »Det er vigtigt med en god bygherre og gode samarbejdspartere, og det har vi haft. Jeg vil gerne takke Rambøll, KE Partner, Københavns Kommune og Louis Poulsen for det store arbejde de har lagt i projektet. Uden deres input var projektet ikke blevet nær så godt«.Det er femte gang at udelysprisen uddeles. I 2003 gik prisen til Odense. Kilde: Pressemeddelelse fra Lysteknisk Selskab 54 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Møder om kort- og geodataområdet Alle står over for mange udfordringer med implementering af kommunalreformen – også på kort og geodataområdet. Derfor inviterer KTC, KL og KMS sammen med de kommunale kortsamarbejder til en række halvdagsmøder om etablering og vedligeholdelse af et nyt fælles administrationsgrundlag baseret på en fælles standardiseret kortlægning. Der er stadig 4 møder tilbage. Møderne varer fra 9:00 til 12:00. Nærmere om program og tilmelding på www.ktc.dk.

80% af amtsvejene til kommunerne Som et resultat af kommunalreformen fremsætter regeringen et forslag til ændring af vejloven, der indebærer, at 80 % af amtsvejene overflyttes til kommunerne og 20 % til staten. Med kommunalreformen skal der også på vejområdet ske ændringer. De 10.000 km landeveje, som amterne i dag har ansvaret for, fordeles ifølge regeringens forslag med ca. 8000 km til de nye kommuner og med ca. 2000 km til staten fra 1. januar 2007. Med den politiske aftale af juni 2004 blev der skabt grundlag for at udarbejde et forslag til fordeling af amternes veje. Her blev der lagt vægt på, at de mest overordnede vejforbindelser i Danmark skulle varetages af staten, og at de mere lokalprægede forbindelser skulle overtages af de nye og større kommuner. Med forslaget vil der på 55 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

& Set Sket

vejområdet fremover kun være to administrative niveauer i Danmark, der beskæftiger sig med veje nemlig kommunerne og staten. I den nuværende situation er der knap tre hundrede forskellige vejbestyrelser fordelt på kommuner, amter og stat. I fremtiden forenkles det til i størrelsesordenen 100 vejbestyrelser i de nye kommuner og staten. Der er lagt vægt på, at amtsveje med ringe trafikal betydning og lokalt præg overdrages til de nye kommunale vejbestyrelser, mens statens vejnet fremover skal sikre forbindelsen mellem de større byer, havne og erhvervscentre. Med forslaget vokser det samlede kommunale vejnet til ca. 80.000 km, mens statens vejnet forøges med 1980 km til ca. 3600 km pr 1. januar 2007. For så vidt angår de amtsveje, der foreslås nedklassificeret til kommuneveje, kan der henvises til www.vejsektoren.dk. På »Det ny Danmarkskort - med veje« kan man kommune for kommune se, hvor mange km amtsvej, der foreslås nedklassificeret. »Jeg er glad for, at der nu er fremlagt et forslag, hvor hovedparten af amtsvejene går til kommunerne, og de

mest overordnede nuværende amtsveje går til staten. Med forslaget kan der ske en koncentration af vejog trafikkompetencer i de større kommuner og tilsvarende i staten. Forslaget sikrer, at staten har et overordnet vejansvar for et vejnet der forbinder landsdelene, de større byer og erhvervscentre,« udtaler trafikminister Flemming Hansen. Kilde: www.vejsektoren.dk

Nordisk lyspris til Metroen Københavns Metro har modtaget endnu en pris i den lan-

ge række af arkitektur- og designpriser, som Metroen er blevet hædret med. En jury bestående af repræsentanter for de nordiske lande valgte efter et tæt opløb mellem Hasselblads hovedkontor i Göteborg og Metroen at tildele belysningen af Metroens dybe undergrundsstationer 1. prisen. I juryens begrundelse hedder det: »Anlægget tildeles første prisen for en velgennemført idé, hvor der gennem en bevidst dagslyskarakter i belysningen er sørget for en tryg og sikker belysning både dag og nat. Dagslyskarakteren er skabt gennem et højt belysningsniveau og en kold

➜

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Formanden park og vej - praktisk ledelse ..........................................19.-20. ......jan. Udbud af kloakopgaver ............................................................................07.-09. ......feb. Genbrugsstationer - træf for pladsmænd .................................................08. ......feb. Virksomhedstilsyn og administration ..................................................08.-09. ......feb. Driftslederen 2005, renseanlæg - kommunikation .........................21.-22. ......feb. Administration af lokalplaner ........................................................................22. ......feb. Skimmelsvampe i bygninger...........................................................................24. ......feb. Håndtering af jord - ﬂytning, genanvendelse, deponering..........24.-25. ......feb. Driftslederen 2005, genbrugsstationer - ledlese .....................28. feb.-01. ....mar. Grundkursus i spildevandsrensning .............................................28. feb.-04. ....mar Miljøgodkendelser......................................................................................03.-04. .....mar. Træf for park- og vejfolk .................................................................................07. .....mar. Administration af kloak............................................................................07.-08. .....mar. Grønne regnskaber.....................................................................................09.-10. .....mar. Pumpetræf 2005 ................................................................................................10. .....mar. Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................15. .....mar. Vandløbstilsyn og administration .........................................................17.-18. .....mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

at være kortere, fordi bæreevnen formentlig er mindre. Men til gengæld er udgiften kun ca. 25 % af en traditionel sideudvidelse. Kilde: www.vejsektoren.dk

Kommunalreform kan svække trafiksikkerheden

Københavns Metro har modtaget den nordiske lyspris.

lysfarve på kunstlyset samt gennem en bevidst placering og spredning af lyset. Måden at føre dagslys ned til stationernes laveste niveauer er innovativt og giver et meget smukt resultat både om dagen og om natten. Juryen finder også, at der en usædvanlig høj grad af detaljering og præcision i udformningen af både arkitektur og belysning. Dette hjælper til at skabe meget smukke offentlige rum med en fin bymæssig karakter«. Metroen fik førsteprisen i blandt i alt otte forslag fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. Kilde:www.lysteknisk.dk

Vejforum: Vejmiljøpris til Herning På Vejforum 2004 blev Vejmiljøprisen 2004 uddelt til Herning Kommune. Prisen går til en vejudvidelse, der er både billig og miljøvenlig. Prisen gik til Herning Kommune for kommunens måde at renovere, ombygge og udbygge Thorupvej. Prisen er indstiftet af den danske afdeling af Nordisk Vejteknisk Forening og præmierer det bedste vejbyg56

geri eller vejvedligeholdelsesarbejde, som er udført ved brug af restprodukter eller andre alternative materialer eller metoder, der skåner miljøet. Herning Kommune har som mange andre kommuner - problemer med nedkørte rabatter og afkørte asfaltkanter, fordi trafikafvikling og vejbredder ofte ikke kan forenes. Disse skader skaber mange klager fra bilister, cyklister og naboer til veje - og skaderne er sædvanligvis dyre at udbedre. I Herning Kommune har man valgt at foretage sideudvidelsen af Thorupvej på utraditionel vis. Det skyldes hovedsageligt økonomi, men sidegevinsten er en ikke uvæsentlig miljøgevinst i form af genbrug af allerede tilkørte materialer samt besparelse på nye materialer. En anden effekt ved brug af denne metode er fremkommelighed. Metoden viser sig at være meget mindre ødelæggende for trafikafviklingen - dels fordi den er hurtigere, og dels fordi den kan tilvejebringes, mens den normale trafikafvikling sker og ikke kræver lange trafikregulerende perioder. En ulempe ved metoden er, at levetiden må forventes

Underdirektør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, Karsten Kolding, advarer om, at den nye kommunalreform kan give problemer for trafiksikkerheden. Han frygter således, at arbejdet for sikrere veje kan vise sig svært at få koordineret kommunerne imellem. Et eksempel kunne være de problemer, det ville medføre, hvis en vej, der løber gennem flere kommuner, kun bliver saltet i nogle af kommunerne. Karsten Kolding lægger vægt på, at kommunalreformen også på mange måder kan vise sig at være fornuftig for trafiksikkerheden, da den kan ende med at styrke kommunernes generelle engagement i trafiksikkerhed. Kilde: Nordjyske Stiftidende/ www.sikkertrafik.dk

Københavns Kommune har solgt KE Partner A/S Københavns Kommune har underskrevet aftale om salg af Køben-havns Energis entreprenørselskab KE Partner A/S til det finsk-ejede entreprenørselskab Eltel Networks. Dermed bliver KE Partners 430 medarbejdere del af et nyt nordisk entreprenør-samarbejde. Med en kontant pris på 53 mio. kr. har det finsk-baserede entreprenør-selskab Eltel Networks købt KE Partner A/S. Dermed bliver KE Partner A/S del af et ledende entreprenør-selskab på det nordiske marked med kerne-

kompetencer inden for el, tele og mobile netværk. KE Partner blev etableret i 2000 som et datterselskab i koncernen Københavns Energi. KE Partners mission har været at opnå en ledende position på markedet for entreprenørydelser på forsyningsområdet: Derfor har KE Partner i de seneste år arbejdet målrettet mod at blive totalleveran-dør, når det gælder drift og vedligeholdelse af alle forsyningsnet - både hvad angår el, gas, vand, varme, afløb, tele, gadebelysning og trafik-systemer.

Vandmiljøet bliver langsomt, men tydeligt, bedre Vandmiljøet får det langsomt bedre, primært fordi vi er blevet langt mere effektive til at rense vores spildevand i løbet af de seneste ca. 15 år lige som landmændene nu bruger mindre gødning. Det har resulteret i at miljøtilstanden i grundvand, vandløb, søer og kystvand er blevet bedre. Miljøtilstanden er dog stadig et godt stykke fra målsætningerne. Det viser de seneste resultater af vandmiljøets tilstand fra det nationale overvågningsprogram som præsenteres i DMUNyt. Kilde: www.dmu.dk

Otte lovforslag i høring til 7. januar Som led i gennemførelsen af Danmarks nye kommunalreform sender Miljøministeriet i dag otte nye lovforslag i høring frem til den 7. januar. »Med kommunalreformen samler vi de borgerrettede opgaver i kommunerne. Vi sikrer, at der er den nødvendige statslige styring, og vi lægger opgaver om planlægning, jordforurening og råstoffer i de nye regioner. Nu skal lovgivningen tilrettelægges, og her finder jeg det meget vigtigt, at høringen giver både tid og mulighed 56 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

To gamle industribygninger fra 1887 og 1900, der ligger i kvarteret Vestbyen i Horsens, skal ombygges til et moderne kvarterhus. Ideen er, at bygningerne i det gamle industri- og arbejderkvarter skal rumme udstillinger, undervisning, musikudfoldelse og cafe-liv. Med en bevilling på op til 2 mio. kr. ønsker Fonden Realdania at støtte projektet, der dog stadig mangler mellem 3 til 4 mio. kr. for komme op på de ca. 17 mio. kr., det koster at få det moderne beboerhus realiseret. Huset skal styres af brugerne. Bag ombygningen står Horsens Kommune og Kvarterløftprojektet Vestbyen. Det er en del af det overord-

‹

PN STØBEGODS -det er os, der er i vejen 2 3

•

• 2 1

•

Mange af os kender det: På udflugten i naturen møder man et skilt med teksten »Privat« eller »Adgang forbudt for uvedkommende«. Må jeg så færdes her? Hvad siger loven egentlig? For familien på søndagsudflugt er det sådan set meget nemt – som udgangs-punkt. Gå- og cykelture på veje og stier i det åbne land er tilladt med mindre andet fremgår af skiltning. Og ejeren kan her kun lovligt opsætte »Adgang forbudt«-skilte, der begrænser denne færdsel, hvis produktions-interesser eller hensynet til dyre- og plantelivet tilsiger det - eller hvis privatlivets fred i væsentlig grad generes af færdslen. I private skove er det tilladt at gå og cykle på veje og stier - dog kun fra kl. 6.00 til solnedgang. Og det gælder uanset om der er opsat skilte med disse begrænsninger eller ej. Og på de allerfleste strande – private som offentlige – må man gå alle steder og også slå sig ned, hvis der er mere end 50 meter til nærmeste beboelse. Alligevel skiltes der af og til i strid med loven. Og nu skal de ulovlige skilte væk. Derfor har Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Danmarks Naturfredningsfor-

Utraditionel ombygning af industribygninger i Vestbyen i Horsens

•

Privat vej - Adgang tilladt!

•

I forbindelse med kommunalreformen er det vigtigt at indgåelse af nye kontrakter kan forløbe så problemfrit som muligt. For at lette processen i kommuner og amter har Konkurrencestyrelsen udarbejdet en vejledning om, hvordan udbudsreglerne bruges i denne situation. Vejledningen vil løbende blive opdateret. Første version af vejledningen kan findes på www.ks.dk

ening, Friluftsrådet, Amtsrådsforeningen og Skov- og Naturstyrelsen aftalt at iværksætte en kampagne, hvor lodsejerne opfordres til at rydde op i deres skilte og fjerne de ulovlige. Det er herefter op til amterne at gøre en indsats overfor de - forhåbentligt få – ulovlige skilte, som måtte stå tilbage. Og i forbindelse med kampagnen er der udarbejdet en vejledning om skiltning, der også har forslag til skilte med en udformning, der falder pænt ind i omgivel-serne, og som ejerne kan sætte op, hvis de finder det nødvendigt. Ideen bag de nye skilte er ikke at skræmme mennesker væk, men at give klar og korrekt information om, hvor og hvordan man må færdes. se mere på: http://www.skovognatur.dk/f riluft/adgangsskilte

•

57 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

Ny vejledning om udbud og kommunalreformen

•

for, at alle involverede parter kan komme med deres kommentarer og ideer, så vi får etableret et solidt forvaltningsmæssigt grundlag«, siger miljøminister Connie Hedegaard. Connie Hedegaard pointerer, at det har været overset i den hidtidige debat, at staten f.eks. skal udstikke bindende målsætninger og rammer for Danmarks samlede vand- og naturplanlægning. Det følger bl.a. af EU's direktiver om natur og miljø. Det forpligter Danmark på nationale bindende mål, som kommunerne er forpligtet til at leve op til. Staten får også ansvaret for godkendelse og tilsyn af de 250 mest komplicerede virksomheder i landet. Connie Hedegaard siger, at både statens og kommunernes arbejde på natur- og miljøområdet nu bliver styrket. »De nye kommuner bliver større og får tilført nye medarbejdere. Der bliver etableret en helt ny kvalitetsstyringsordning, der skal bidrage til en ensartet og effektiv administration rundt omkring i landets nye kommuner. Og der bliver mulighed for at oprette kommunale videncentre på særlige områder«, siger Connie Hedegaard. For hovedstadsområdet har det været vigtigt at etablere et lovgrundlag, der på planområdet tager højde for de særlige interesser, der er omkring hovedstadens udvikling. Derfor er der i planlovsforslaget indbygget et særligt kapitel om hovedstadsområdets planlægning med bestemmelser om principperne i byudviklingen, fx om videreførsel af den såkaldte fingerbystruktur og om sikring af de grønne kiler mod bebyggelse. Derudover skal kommende landsplanredegørelser give udmeldinger om de særlige forhold i hovedstaden. Læs de lovforslag, der er sendt i høring, på www.mim.dk/Lovstof/Hoeringer.

Spulebrøndkarme med dæksel til vej eller fortov. Flydende eller faste. Runde eller firkantede.

Spulebrøndkarme med dæksel til private haver.

Rendestensriste diagonale og slynget, med og uden hængsel.

Store brøndkarme, flydende eller faste, lette og svære dæksler eller riste samt

Rendestensrist med 4 affasede flanger til pladsarealer Fast rendestensrist til flisebelægning.

fjernvarmedæksler 5

Firkantet brøndkarm med rist til flisebelægning.

BØTKERS blå Ø Kvaglundsvej 81 DK-6705Reflex Esbjerg

Telefon 75 14 25 00 Telefax 75 14 09 34

Stads & havneingeniøren

ønsker alle læsere, annoncører, artikelforfattere, og samarbejdspartnere god jul og godt nytår. På gensyn i 2005

nede mål, at projektet skal være med til at udvikle området både socialt og kulturelt. Kilde:www.realdania.dk

Kommuner og advokater - kan de bruge hinanden? En offentlig sektor, der ser helt anderledes ud end i dag, og en lang række juridiske uklarheder. Kritiske og velorienterede borgere, der stiller større krav til den kommunale forvaltning. Embedsmænd under pres i det spændingsfelt, hvor politiske mål og gældende ret brydes. Blot tre områder, som betyder store udfordringer for kommunerne. Dette er udgangspunkt for en temadag, som Advokatsamfundet holder i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Konferencen hedder »Advokater og kommuner kan de bruge hinanden". Konferencen er en del af et forsøg på at bringe advokater og kommuner i kontakt med hinanden. Temadagen tager med indlæg og workshops 58

fat i en række situationer, hvor kommuner og advokater med fordel kan indgå samarbejder. Deltagelse i arrangementet er gratis. Flere oplysninger på www.kl.dk/323603.

Rambøll vinder stort bistandsprojekt i Vietnam I en tid med kun få danske bistandsprojekter har Rambøll vundet et kæmpe svensk miljøprojekt i Vietnam. Kontrakten er på 196 millioner kroner over fem år. Midt i en tørkeperiode hvad angår danske bistandsprojekter er det lykkedes Rambøll at vinde en 196 millioner kroner stor bistandskontrakt med Sida, der er den svenske pendant til Danida. Projektet skal styrke Vietnams kapacitet til at lovgive indenfor miljø og arealforvaltning på både nationalt og regionalt niveau. Baggrunden er populært sagt, at vietnameserne sammenlægger to administrative

enheder, der svarer til en miljøstyrelse og en kort- og matrikelstyrelse. »Kontrakten er frugten af et tæt samarbejde med vores svenske søsterfirma Rambøll Natura og er et godt udtryk for den nordiske profil, vi har fået siden vi sidste år købte svenske Scandiaconsult. Samtidig slår kontrakten en tyk streg under, at vi ikke har meldt os ud af markedet for bistandsprojekter. Bistandsmarkedet er også andet end Danida, og ikke mindst er de øvrige nordiske bistandsorganisationer nu rykket tættere på. Først og fremmest ser vi den nye kontrakt som endnu en anerkendelse af Rambølls kompetencer indenfor styring af store miljøprojekter,« siger Neel Strøbæk, der er områdechef i Rambøll Vand og Miljø. Projektet begynder i slutningen af 2004 og varer fem år. Ud af den totale kontraktsum på 196 millioner kroner er 48 millioner kroner honorartimer. Cirka 40 medarbejdere skal deltage i projektet – heraf er halvdelen vietnamesiske specialister. Konsortiet med Rambøll Natura i spidsen rummer også en Australsk partner. Kilde: www.ramboll.dk

KTC nyt Runde dage I januar måned 2005 kan følgende fejre: 50 år 04-01 Afdelingsleder Hans Andresen Schmidt Them Kommune 60 år 10-01 Fhv. Direktør Ulla Engel Tidl. Grenaa Kommune 11-01 Direktør Jørgen H. Bjerge Jørgensen Klintholm I/S

Høringssager I perioden 22. oktober til 24. november 04 har faggrupperne afgivet svar i følgende sager: Økonomisk høring af visse lovforslag vedr. udmøntning af kommunalreformen Det dyreetiske råds udtalelse om katte Kommissionens forslag til Rådets beslutning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF med henblik på at fastsætte de maksimale koncentrationsværdier for visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (fastsættelse af grænseværdier i ROHS-direktivet) DUT-høring og faglig høring om funktionsbaserede vand- og afløbsinstallationer Tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri Justitsministeriets vejledning for den nye retssikkerhedslov Udkast til ændring af jordforureningsloven Lov om miljømål og vandforsyningsloven DUT-høring af lovforslag på Trafikministeriets område Udkast til ny lov om indhentning af tilbud i byggeog anlægssektoren Udkast til skema for tilsynstema Udkast til standardkontrolplan DUT-høring af Fødevareministeriets lovforslag som følge af kommunereformen Branchebilag for autoophug og overfladebehandling Udkast til brev vedr. varsling af tilsyn Ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen)

Status på KTC Viden Center d. 30. november 2004: 933 afsnit fra 102 kommuner 3815 brugere 930 personer oprettet i Kompetencenettet 220 lokale webmastere n 58 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Leverandør til teknisk forvaltning

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09. Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85. E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom postbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask. Nicha Miljøteknik A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11. E-mail: nicha@nicha.dk • www.nicha.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt. Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30. NTM renovationsaggregater - renovationsvogne affaldscomprimatorer - affaldscontainere DME vejesysteme

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk MATIERE® betonelement firkant- og buetunneller. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Renovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22. E-mail: microclean@microclean.dk • www.microclean.dk Miljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelse Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Administrativ databehandling

Containere

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87. E-mail: ev@elbek-vejrup.dk • www.elbek-vejrup.dk Navision Financials leverandør til den offentlige sektor. Løsninger inden for entreprenør/forsyningsvirksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomi løsning og institutionsløsning. Indscanning af leverandørfaktura, arbejdssedler m.m. KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240 Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05. E-mail: aasum@aasumsmedie.dk Homepage: www.aasumsmedie.dk Dansk produktion af miljø- og affaldscontainere til indsamling, transport og opbevaring af alle yper organisk og miljøfarligt affald.

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk

Energibesparelser B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af energisparende foranstaltninger til kommunale bygninger, CTS-anlæg samt overvågningssystemer. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Affaldsbehandling Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Komplette anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Brandsikring Fire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød. Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69. E-mail: info@fire-eater.com • www.fire-eater.com INERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til knusning og sortering samt rundballe- og firkantpresser til emballering af affald. M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01. E-mail: sales@mj-as.com • www.mj-as.com M&J affaldsneddelere. RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Behandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

59 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Broer og tunneller Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14. Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov. Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98. Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98. Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle. Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

K.K. Miljøteknik, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01. Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby. Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Leverandør til teknisk forvaltning

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Genbrug af vejmaterialer, byggeog anlægsaffald samt stålslagger til vejformål. Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73. E-mail: info@uniscrap.dk • www.uniscrap.dk Landsdækkende og lokale miljøløsninger for alle affaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S. Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80. E-mail: rgs90@rgs90.dk • www.rgs90.dk Modtagelse af jord til analysering, sortering og rensning. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Oprensning, in-situ og styret underboring.

Forureningsundersøgelser Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Undersøgelser og håndtering af forurenet jord Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventar DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90. Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00. E-mail: ol@soe-lund.dk • www.soe.lund.dk Cykelparkering, overdækninger, containerinddækninger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankreingen retablering.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. Novem Park 51, 7500 Holstebro. Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg. Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer. MapInfo distributør og Bentley forhandler. Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m. GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMP og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140. E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme. NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice. Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Grundvandssænkning Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GIS ARTOGIS a/s Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med speciale i den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse. Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dk Levenrarandør af GIS-løsninger og rådgivning Speciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi. BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Grønne områder, -vedligeholdelse Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92. E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale. C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Kontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag, SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord, Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv. Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser. Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

60 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15, 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Redskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylin der-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Grønne tage ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. E-mail: info@bacbera.dk Katodisk beskyttelse. Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99. E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig. Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner. Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse. Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m. MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dk Anlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00. Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Vækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning. Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Kompostering Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39. E-mail: akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Tromlesorteringsanlæg, neddelere m.m. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup. Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35. E-mail: gemidan@gemidan.dk • www.gemidan.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald. Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning. Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63. E-mail: kompost@get2net.dk • www.kaersholm.dk Mobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald og til sortering af kompost. Rådgivning om kompostering. Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene. Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dk Rådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg. Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold. Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14. E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne. Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66. E-mail: seijsener@mail.dk Teknisk rådgivnings-, handels- og installationsfirma. Alt inden for brobelysning, strømstandere, vandstandere, betalingssystemer til strøm og vand, spildevands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifter og kraner).

61 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Legepladser

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk Badebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66. Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33. E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres.

ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved. Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Kørende materiel Stenderup Maskiner A/S Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dk Gummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, minigravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

Laboratorier Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation. COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. FORCE technology, Søborg Tlf. 39 55 59 99 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 5969. Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43. E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus. Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20. E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Nedrivning Golder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal 2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57. www.golder.com Rådgivning i forbindelse med planlægning, udbud og gennemførelse af nedrivningsarbejder. Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev. Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07. E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Miljørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivninger med kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning af asfalt og beton, oprydning efter brand samt oprensning af forurenet jord. Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38. Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Leverandør til teknisk forvaltning

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07. Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04. E-mail: post@trio-tv.dk • www.trio-tv.dk TV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger. Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenovering TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Opgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde og pumpestationer. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner. PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99. E-mail: peter.marxen@skanska.dk • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev. Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00. Sjælland, øerne og Bornholms amter. Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88. Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter. Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99. Vejle og Århus amter. Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33. Fyn, Sønderjylland og Ribe amter. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen. Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37. E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavilloner og mandskabsfaciliteter Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05. E-mail: mail@flexator.dk • www.flexator.dk Skoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter. Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.com/dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup. Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11. Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31. Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01. Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: vd@vd.dk • www.vd.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. E-mail: taj@viasys.dk • www.viasys.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Scanning Dansk Scanning ApS Scanning af tegnings- og dokumentarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning. MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering. Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V. Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugere Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup. Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: www.hedeselskabet.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprice. Tømning af slammineraliseringsanlæg. J. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80. E-mail: jhl@hvidtved.dk • www.hvidtved.dk Slamsugere og slamafvandingsanlæg. Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05. E-mail: lauridsen-hi@lauridsen-hi.dk www.lauridsen-hi.dk Lev. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvandslukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af genbrugsplast.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trapper, spulekipper m.v.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde. Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77. E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01. E-mail: sbsby@sbsby.dk SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51. E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Rådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektorplaner, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområder, konceptudvikling.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe. Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup. Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.d

62 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

Spildevandsrensning AEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22. E-mail: aec@aec.dk • www.aec.dk Spildevandsrensning for enkeltejendomme i »det åbne land« og for mindre decentrale rensesteder. AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg. Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03. Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32. E-mail: hpa@hpa.dk • www.hpa.dk Mekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter. Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og sparebassiner. Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler. Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951. E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dk Fældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCK Polymerer: EKOPAM New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.. NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 Kolding Tlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dk Polymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN. Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. E-mail: info@perstrup.dk www.perstrup.dk Betonelementtanke, PERSTRUP TANKEN. PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ringkøbing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail: stjernholm@stjernholm.dk • www.stjernholm.dk Sandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesi og afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygværker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Støjbekæmpelse Atkins Danmark A/S, København Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dk Rådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelse Special i planlægning, måling og beregning af trafikstøj. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

63 · Stads- og havneingeniøren 12 · 2004

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring. Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum. Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler. TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive. Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger. GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44. Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11. Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44. Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060 Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61. E-mail: wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6, 8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01. www.perstrup.dk • E-mail: info@perstrup.dk Betonelementtanke, PESTRUP TANKEN. TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70. Styret underboring. Renovering med gravning, rørsprængning og relining. Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69. E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Varmeforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vejarbejde, materialer for V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79. E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning. Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: info@scanvaegt.dk Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev. Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91. Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme. Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85. www.trafikprodukter.dk Viatherm® og Premark® vejstriber i termoplast reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærkespray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelstativer - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere rækværker - gadespejle og vejsandkasser. ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager. Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt. Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. Vejsalt. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk. Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere. KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter. Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60. www.svenningsens.com Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner, Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAX Tlf. 86 84 55 55 • mail@trimax.dk • www.trimax.dk Græsarmeringstyper i plast TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36. E-mail: tarco@tarco.dk • www.tarco.dk Asfaltmaterialer.

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

-JGUHSVQQFO

%FU TJLSF WBMH o O´S EV W MHFS QFSTPOMJGU /´S EV W MHFS FO MJGU NFE -JGULPOUSPM MPHP FS EFS TJLLFSIFE GPS BU t

-JGUFO IBS HFOOFNH´FU EFU MPWQMJHUJHF ´SMJHF FGUFSTZO Q´ FU HPELFOEU W SLTUFE BG I K LWBMJUFU

7 SLTUFEFSOF FS HPELFOEUF BG 5FLOPMPHJTL *OTUJUVU VE GSB LSBW PN UFLOJTLF LWBMJmLBUJPOFS QSPDFEVSFS PH EPLVNFOUBUJPO

t 5FLOPMPHJTL *OTUJUVU CFT HFS VBONFMEU EF W SLTUFEFS MBOEFU PWFS TPN FS UJMNFMEU PSEOJOHFO t

5FLOPMPHJTL *OTUJUVU GPSFUBHFS TUJLQS WFLPOUSPM Q´ VEG SFMTFO BG EF MPWQMJHUJHF FGUFSTZO Q´ QFSTPOMJGUF

)FSNFE FS EV TPN CSVHFS BG MJGUFO CFETU HBSEFSFU IWBE BOH´S ESJGU PH TJLLFSIFE -JGULPOUSPM PSEOJOHFO FS TLBCU BG -JGUHSVQQFO VOEFS .BUFSJFMTFLUJPOFO %BOTL #ZHHFSJ * TBNBSCFKEF NFE 5FLOP MPHJTL *OTUJUVU )BWBSJ PH 4JLLFSIFE IBS NBO MBWFU QSPDFEVSFS PH LWBMJUFUTLPOUSPM GPS BU CFHS OTF GVOLUJPOTGFKM PH TL SQF TJLLFSIFEFO Q´ MJGUFOF * GPSWFOUFS -JGUHSVQQFO BU NFSF FOE IBMWEFMFO BG EF J BMU MPWQMJHUJHF TFSWJDFFGUFSTZO WJM CMJWF TFSWJDFSFU HFOOFN PSEOJOHFO -JGUHSVQQFO U MMFS VEMFKOJOHTWJSLTPNIFEFS IWJT MJGUF BMMF JOEH´S J PSEOJOHFO %FS FS HPELFOEUF W SLTUFEFS TPN LBO TFSWJDFSF FGUFS -JGULPOUSPMMFOT BOWJTOJOHFS :EFSMJHFSF JOGPSNBUJPO mOEFT Q´ XXX MJGULPOUSPM EL FMMFS Q´ UMG