Kulør juni 2020

Page 1

Gratis magasin

6

JUNI 2020 Nr. 161

Tættere på dig

TI L D IG FR A D IN LO KA LE SPA RKØ BM A N D

Filminstruktør Lone Scherfig

“Der gik hele 18 år, før min mand og jeg fik hinanden”

sjove og svære labyrinter, du kan fare vild i

Farvel til hvepse, myrer og mus Sådan bekæmper du kryb og kravl uden at bruge gift

Naturens

vilde bær

Netop nu kan du fylde kurven med saftige bær, som gror vildt i naturen. Her får du guiden til at finde dem og bruge dem på nye måder DANSKE    RÅVARER

OPSKRIFTER

FAMILIE

SUNDHED

BOLIG

KREATIVITET

KRYDSORD


BABY BLØDE F DDER

Effektiv peelende hjemmebehandling

Med Baby Foot Exfoliation Peel er det farvel til

tørre og sprækkede fødder. Kun én behandling fjerner hård hud

- afskalningen vil begynde efter 3-7 dage og efter ca. 14 dage er resultatet

baby bløde fødder.

Baby Foot kan købes i Matas, Magasin & Helsam samt udvalgte skønhedsklinikker & webshops. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 75 89 28 80 Baby Foot Annonce Kulør2020 208 x 278.indd 1

06-05-2020 10:12:49


DET KAN DU LÆSE

EN AF DE LOKALE Vi besøger Aalborg Læs mere på side 17

Indhold juni 2020 FORDYBELSE

28

Filminstruktør Lone Scherfig fortæller om vigtige fremmede i hendes liv

43

10 Tæt på maden Du kan finde masser af vilde bær i den danske natur, som smager eminent 17 En af de lokale  Vi sætter fokus på Aalborg 18 Producenten Ved et tilfælde blev Mette Engdal Nørgaard marmelademester hos Sorring Bær, som hun i dag ejer 28 På tomandshånd Jordemødrene under fødslen og en sær dreng i skolegården er nogle af de fremmede, der har haft størst betydning i filminstruktør Lone Scherfigs liv

Loftsbjælker og loppefund er opskriften på et idyllisk sommerhus tæt på stranden

34 Bæredygtig hverdag Slip af med sommerens kryb, kravl og skadedyr uden at bruge gift 37 Sund familie Derfor er det enormt sundt at synge

FORBRUG

14 God appetit Put bær i aftensmaden 23 Købmanden  Plantebaserede varer flyver over disken hos købmanden i Gug ved Aalborg 26 SPAR Brug grillen til at lave smagfulde desserter

FORNØJELSE

10

Saml vilde bær i den danske natur

HVER MÅNED 04 Velkommen 07 Spar tid og penge 42 Månedens bøger 55 Krydsord

32 Familie og fritid Lad bare ungerne kede sig i ferien – det er nemlig rigtig sundt 40 Gemte perler Seks sjove og anderledes labyrinter, I kan fare vild i sammen 43 Kom indenfor Et sommerhus blev revet ned og et nyt bygget op med samme ydre, men et moderne indre 48 Haven Ribs, peberrod og blå kartofler er nogle af de gamle sorter, du kan dyrke i din have 53 Den kreative Sådan laver du et nemt og billigt skrivebord 56 Grønne fingre Giv en værtindebuket, der holder længe 58 Historisk nedslag Engang var kejsersnittet en sikker dødsdom for mor og barn

48

Sådan dyrker du gamle havesorter

JUNI 2020 | Kulør 3


VELKOMMEN

KOM UNGER, VI SKAL KEDE OS!

A

aah, sommeren er her endelig, og det er tid til at lægge skolebøgerne væk, slukke arbejdscomputeren og holde ferie sammen. Forude venter en lang ferie for skolebørnene, og du har forhåbentlig også en del uger til at komme ned i gear. Hvis din familie minder lidt om min, så går der faktisk ikke særlig lang tid, før vi bliver lidt rastløse – måske især børnene. Og så er det, vi begynder at google, hvad vi skal lave. Skal vi på museum? Skal vi tage på en spontan sommerhustur? Skal vi tage på stranden? Lige pludselig fylder vi dagene med en masse aktiviteter og kan faktisk ende med at blive helt forpustede af alt det, vi "skal" nå. Men ikke i år. I år vil jeg helt bevidst sætte rigtig god tid af til, at vi ikke skal noget. Jo, vi skal kede os. For helt ærligt, hvornår har du sidst kedet dig? Sådan rigtig kedet dig, hvor du næsten ikke kunne være i din krop af ren kedsomhed? Mit gæt er, at du ikke kan huske det. Det kan jeg i hvert fald ikke. For hvis jeg keder mig, så har jeg min trofaste digitale ven lige ved hånden, som kan underholde mig i timevis, når jeg scroller gennem venners feriebilleder. Det kan være helt enormt svært for både børn og voksne at få lov at kede sig i disse moderne tider. Der er altid en skærm, som byder på underholdning. Mine forældre sagde altid, at det er sundt at kede sig – og det viser sig, at de har ret. På side 32 kan du læse, hvorfor det er så sundt at kede sig for

UDGIVES I SAMARBEJDE MED En af de lokale REDAKTION Ansvarshavende chefredaktør Pernille Kleding / pernille.kleding@otw.dk Redaktør Maria Greve / maria.greve@otw.dk Layout Aller Grafisk Design Journalister Maria Præst, Cathrine Eriksen Fris, Lea Agnete Hammersholt Malmos, Andreas Bang Kirkegaard, Annette Aggerbeck, Camilla Zarah Lawes, Mai Knauer, Emma Martiny, Camilla Biesbjerg Markussen, Winnie Methmann, Matilde Wichmann, Jytte Boch Korrektur a1kommunikation

dig og dine børn, og hvorfor det er en rigtig god idé at give kedsomheden plads. Og når I så er færdig med at kede jer, så kan I gå på jagt i naturen efter vilde bær til en lækker sommerdessert. Find guiden til jeres bærjagt på side 10. God læselyst og god sommer!

Maria Greve Redaktør

International Media Director Mark Dixon / mark.d@dgmedia.dk PRODUKTION OG TRYK Aller Tryk Oplag: 60.000 Læsertal Gallup helår 2019: 71.000 Distribution 6 gange årligt i SPAR – første mandag i måneden i lige måneder UDGIVER

I juni kan du ... ... indføre morgensang i familien – det er nemlig super sundt (læs hvorfor på side 37 ) ... fejre midsommer med bål i haven ... plukke smukke blomster i vejkanten og lave buketter til hjemmet ... få gang i grillen igen. Hvis du vil grille noget andet end kød og pølser, så tjek side 26 ... pakke en strandkurv med lækre sandwicher og kølig saft og tage den med på stranden

4  Kulør | JUNI 2020

ANNONCESALG DG Media Produktchef Birgitte Vindeløv / birgitte.v@dgmedia.dk

OTW er Nordens førende content­ bureau med fem kontorer og mere end 200 dedikerede medarbejdere. I OTW skaber vi fortællinger, der skaber forandring. Med engagerende og effektivt indhold løfter vi vores kunder ud af støjen og tættere på deres mål og modtagere. OTW er partner på flere af landets gratismagasiner: LIME i Netto, SKØN i Matas og Kulør i SPAR, som tilsammen når ud til over 520.000 læsere. Læs mere på OTW.dk FORSIDEFOTO Frederikke Heiberg FOTO AF REDAKTION Nellie Møberg


BESTIL ONLINE ELLER FIND NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.SOFT-SPOT.DK

Lime_ann_mar20.indd 1

FITFLOP DK

10.03.2020 10.15


KIG ENDELIG FORBI

VI ELSKER GÆSTER!

regnskoven.dk

LIME KULØR SKØN Elsker gæster 2020 208x278.indd 1

02.01.2020 14.38


SPAR I HVERDAGEN

SPAR penge i sommer­ ferien

1

Lej din bil ud Hvis din bil holder stille i ferien, kan du leje den ud på apps som GoMore eller Snappcar og tjene penge på det. Opret en profil med fotos og beskrivelse af bilen, og angiv, hvilke dage du skal bruge den. Straks kan andre brugere anmode om at leje din bil.

Tekst Cathrine Eriksen Fris Foto PantherMedia Kilder taenk.dk, bolius.dk idenyt.dk, dr.dk, helsebixen.dk, groenforskel.dk, bedrelivsstil.dk

2

Lad andre leje din bolig Skal jeres hus alligevel stå tomt i sommerferien, kan I leje det ud. Det kræver ikke andet end at oprette en profil på Airbnb.dk, tage nogle flotte billeder og sætte en pris. Du må tjene op til 24.000 kroner om året på at udleje din bolig, før du skal betale skat af fortjenesten.

3

Bytte-bytte bolig Byt jeres hjem med en familie i Danmark, og oplev et nyt sted i landet. Så får du en feriebolig helt gratis – dog slipper du måske ikke for at slå græs, gøre rent eller fodre kæledyr. Tjek Bolig­bytte. dk, Love­homeswap.com eller Homeexchange.com.

Skøn luftfrisker Lad duften af afslappende vanilje sprede sig i hjemmet. Skær en citron i skiver, og put dem i en glaskrukke. Tilsæt tre rosmarin­rødder og en spise­skefuld vaniljeekstrakt. Fyld så krukken op med vand op til randen. Sæt din nye luftfrisker på bordet.

Tip! Dine skærme tiltrækker meget støv, men du kan slippe for at støve af for ofte ved at bruge en hjemmelavet blanding. Kør skærmen over med en klud med lunkent vand og eddike, så vil støvet ikke sætte sig lige så nemt.

FRYS DINE BANANER Har du altid bananer, der ikke når at blive spist, før de er bløde og brune? Så kan du fryse dem ned i stedet for at smide dem ud. Tag dem op, når du skal bruge dem til banankage, til bananis eller i smoothies.

Vidste du, at …

du kan lave din egen vinduesrens? Du blander 5 liter koldt vand med 1 spsk. opvaskemiddel og en halv hætte salmiakspiritus. Så har du et effektivt middel til at få skinnende ruder. Grøn Balance konc. opvask, vejl. udsalgspris 12 kr. i SPAR. JUNI 2020 | Kulør 7


SPAR I HVERDAGEN

SPAR TID med micro­ ovnen

1

Smut hvidløgene Det kan være bøvlet at pille hvidløgsfed, og nogle gange skal skrællen næsten kradses af med neglene. Put hvidløgsfeddene i mikrobølgeovnen 10 sekunder, og du vil opleve, at de nemt smutter ud af skrællen.

2

Lav sprøde chips Lav hjemmelavede chips på ingen tid. Alt, du skal bruge, er kartofler, som du skærer i tynde skiver. Put lidt olie på et stykke bagepapir, spred kartoflerne på det, dryp med lidt olie igen, og tilføj salt. Giv dem ca. 8-9 minutter i mikroovnen på fuld varme.

FARVEL TIL SKJOLDER Fjern trælse gule skjolder under armene på hvide T-shirts med hvid eddikesyre. Bland tre dele eddike med syv dele lunt vand, put trøjen i blandingen, og lad ligge natten over. Skyl den grundigt, og vask i vaskemaskinen.

Vidste du, at …

du kan lave en lækker og frisk ansigtsmaske med ting fra dit køkken? Du skal bare bruge en kiwi, en mango og en smule yoghurt. Bland ingredienserne sammen, og lad masken sidde i 10 minutter, før du vasker af med lunkent vand. Kiwi vejl. udsalgspris pr. stk. 2,50 kr. i SPAR. 8  Kulør | JUNI 2020

Sandleg i skyggen Plager børnene om en sandkasse, men er I ikke helt med på idéen? Lav en midlertidig og billigere sandkasse ved at købe et lille telt, og fyld det med sand – som hovedregel må du gerne hente lidt sand fra stranden, bare ikke mere end en bærepose eller spand. Det er den optimale legeplads over sommeren, hvor børnene kan sidde i skygge, sandet bliver aldrig vådt, og ingen katte kan tisse i sandet, for I kan lukke teltet om natten.

De lækre jordbær er dyrebare, så undgå at spilde halvdelen af jordbærret, når du skærer toppen af. Stik et sugerør ind i jordbærret fra bunden – modsatte side af den grønne top – og pres det igennem, til toppen falder af. Vupti, så har I et helt jordbær uden top.

Tekst Lea Hammersholt Malmos Foto PantherMedia, Colourbox Kilder samvirke.dk, alt.dk

3

Tør krydderier Tør dine friske krydderurter i mikrobølgeovnen, så de ikke visner og går til spilde, hvis I skal på ferie. Vask bladene, spred dem ud på et lille stykke bagepapir, og put dem i mikrobølgeovnen i 30 sekunder til 1 minut. Så er der tørrede urter, som kan gemmes op til tre måneder.


F책 endnu flere opskrifter fra

G책 p책 opdagelse p책 spisbedre.dk


Vidste du, at … appen ’Vild mad’ kan hjælpe dig med at finde vilde bær i naturen – og masser af andre spiselige råvarer?

10  Kulør | JUNI 2020


TÆT PÅ MADEN

Nyd smagen af naturens vilde bær Sommeren er over os, og det er højsæson for friske bær. Tag på bærjagt i naturen, hvor masser af vilde bær bare venter på at blive plukket. Tekst Maria Præst Foto PantherMedia

F

riske bær er smagen af sol og sommer – uanset om det er en skål søde jordbær med mælk, syrlige hindbær eller en håndfuld lækre blåbær. Hylderne i supermarkedet, gårdbutikker og de små vejboder bugner af farverige bær, men de smager næsten endnu bedre, når du plukker dem selv. Og det er der heldigvis god mulighed for i Danmark. Vi er så heldige, at mange bær gror godt i det kolde nordiske klima. “Vi har masser af vilde bær i Danmark, som har tilpasset sig de steder i naturen, hvor de trives bedst. Det gælder heder, overdrev, skove – alle de steder i naturen, som er uberørte,” forklarer Lasse Lose, der er pometmester på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

MASSER AF SMAG

lækkerier. Prøv for eksempel at lave jeres egen saft, marmelade, eller blend bærrene med lidt sødmælk og en kugle vaniljeis, og du har en frisk sommermilkshake.

HATTEN FULD Inden du begiver dig ud på den store bærjagt, er der nogle få regler, du skal følge. Du må plukke bær overalt i statens skove og på offentlige naturområder, men er du i en privat skov, må du kun plukke det, du kan nå fra stier og veje. Du må heller ikke bare plukke løs, som det passer dig. Ifølge Jyske Lov fra 1241 må du i naturen samle det, du kan bære i din hat. Men da de færreste går med hat i dag, er det ændret til en fuld bære eller kurv. “Der er begrænsninger på, så vi ikke forstyrrer naturens egen orden. De vilde bær har en vigtig funktion i naturen som fødekilde til dyr og insekter, så hvis vi plukker alle bærrene, må dyrene søge et andet sted hen,” forklarer Lasse Lose. Han understreger dog, at du skal plukke virkelig mange bær, før det sker. Så tag ungerne og en lille kurv under armen, og gå ud i naturen på jagt efter vilde bær.

Vi har masser af vilde bær i Danmark, som har tilpasset sig de steder i naturen, hvor de trives bedst.

Det gode ved at plukke vilde bær er, at de ofte smager af mere. Frugterne er mindre, men sødere og mere kraftige i smagen end havebær. Det skyldes, at de vilde bær har måttet klare sig selv og vokser på de steder, der egner sig allerbedst. “Alle bær i vores haver stammer fra de vilde bær. Sorter med de største bær og bedste smag er blevet valgt ud og forædlet på planteskoler, så du selv kan plante dem hjemme i haven – men ikke alle bliver helt lige så gode,” forklarer Lasse Lose. Finder du en god bærbusk ude i naturen, kan du godt forsøge at gøre den kunsten efter hjemme i din egen have. Du må ikke grave busken op, men du må gerne så frøene fra de bær, du plukker. Så gælder det bare om at efterligne buskens naturlige miljø derhjemme. “Vilde blåbær trives for eksempel bedst i en sur jord med lav pH-værdi, mens vilde hindbær har brug for læ og masser af sol,” forklarer Lasse Lose. Nyplukkede bær holder sig ikke friske ret længe, men fortvivl ikke, hvis du får plukket mange flere, end du kan spise. Der er heldigvis masser af muligheder for at trylle bærrene om til andre søde

JUNI 2020 | Kulør 11


TÆT PÅ MADEN

5 vilde bær,

du kan finde i den danske natur Brombær Kendetegn: Brombær vokser på buske med lange skud, så der dannes et tæt krat.

Hindbær Kendetegn: Hindbær vokser på høje buske, der kan blive op til 1,5 meter høje. Bladene er ægformede og savtakkede.

Hvor: I skovbryn og lysninger med masser af sol. Hvornår: September og oktober – bærrene skal være helt sorte

Hvor: I løv- og nåleskove, skov­ rydninger og krat. Hvornår: Juli og august

Blåbær Kendetegn: Små blåsorte bær, der vokser på en dværgbusk på op til 45 cm med kantede, grønne grene.

Havtorn Kendetegn: Små orange bær, der vokser på buske, der kan blive op til fire meter høje – og er kendt for sine mange torne, der gør det lidt besværlige at plukke. Hvor: I klitter, strandområder og heder. Hvornår: August og september

Skovjordbær Kendetegn: Skovjordbær er en urt, der kan blive 5-15 cm høj, og de står ofte tæt. De små blade er ægformede og savtakkede.

Hvor: I skyggen i skove med nåletræer og bøgetræer.

Hvor: I løvskov og på græsområder, hvor der er lys og fugtig muldbund.

Hvornår: Juli og august

Hvornår: Juni, juli og august

5 giftige bær, du skal undgå

12  Kulør | JUNI 2020

Galnebær Vokser ved stranden og er blanke, sorte bær, der ligner kirsebær. Bærrene er meget giftige – blot et par bær udgør en alvorlig forgiftningsrisiko for børn, mens ti bær har samme effekt på voksne.

Liguster Liguster vokser som hæk i mange haver og har små, sorte bær, der er giftige. Du skal dog spise mange bær for at opleve symptomer.

Vrietorn Bærrene er først grønne, så røde og til sidst sorte. Uanset farven kan de give kvalme, mavepine og opkast efter blot fem bær.

Sort natskygge Ukrudtsplante på stranden med kuglerunde sorte bær, hvor især de umodne grønne bær er giftige.

Kilde: Samvirke

Kvalkved Skinnende røde bær, der minder om ribs. De smager dog virkelig grimt og giver en kvælende fornemmelse, hvis du spiser dem.


ANNONCE

Modelfoto

HJERNESCANNING LYVER IKKE

Her er tabletten, der giver vitaminer til hjernens hukommelsesdel på få timer Du mister overblikket, når du har travlt. Du glemmer navnene på folk, du har kendt i årevis. Du farer vild, når du kører bil.

Jeg havde nær mistet overblikket! Ruth er en travl og aktiv dame,

Det kaldes aldersrelateret hukommelsestab. Tusindvis af danskere rammes af denne aldersrelaterede udvikling. Mange tager også skridt til at bevare en god normal hjernefunktion op i alderen og flere og flere benytter sig af Clear Brain™ tabletten.

der nyder pensionisttilværelsen.

BANEBRYDENDE

begyndte at miste overblikket.

New Nordic har udviklet en banebrydende tablet, med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten bidrager til din mentale ydeevne og kognitive funktion, så som hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Tabletten kan anvendes af både unge og ældre. FORSØGSRESULTATERNE ER IMPONERENDE

Tabletten er med aminosyren L-theanin, der Grøn te L-theanin Placebo naturligt findes i grøn te. Hjernescanninger af raske personer viser tydeligt hvordan hjernebølgerne afslører højere aktivitet allerde indenfor en time. Fra målinger ses her ved siden af hvordan det naturlige ekstrakt aktiverer hjernens hukommelses- og koncentrationsdel – de røde hjernebølger – i modsætning til de mere inaktive blå hjernebølger hos forsøgspersonen, der AKTUELT NU: har fået placebotablet (“snyde-tablet”). Bestil Clear Brain™ i dag og få VALNØD leveret direkte til døren Foruden det særlige teekstrakt, indeholder Clear Brain naturlige ekstrakter fra Klik på newnordic.dk, matas.dk, valnød, granatæble, fyrrebark og peber helsam.dk eller andre online samt vitaminer som giver næring til helsebutikker. hjernen. B-vitaminer, der bidrager til normal funktion af nervesystemet. Fås også hos Matas, Helsam Pantothensyre, der bidrager til normal og andre helsekostbutikker mental ydeevne. Og jod, der bidrager samt på apoteket. til normal kognitiv funktion, dvs. huKundeservice tlf.: 46 33 76 00 kommelse, koncentration og opmærksomhed. Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

–Jeg har altid været frisk og klar i hovedet, men for nogle måneder siden var det som om, jeg –Jeg havde svært ved at klare helt almindelige hverdagsting, jeg kunne ikke huske, hvor jeg lagde ting og jeg følte mig ked af det. Jeg tager Clear Brain tabletten hver dag.

FRISK OG KLAR I HOVEDET –Det er vigtigt for mig at holde mig frisk og klar i hovedet, så jeg kan nyde tilværelsen og være noget for mine børnebørn. Passe min have og spille kort med mine naboer. Jeg vil gerne være i stand til at have travlt uden at jeg mister overblikket og føler mig forvirret og udmattet. Jeg skal ikke sidde og falde hen i en lænestol, jeg vil ud og være sammen med min familie og venner.


Sommerbær i aftensmaden

Bærbuskene bugner af søde og syrlige bær, og du kan sagtens bruge dem til andet end kage, saft og syltetøj.

Kebabspyd med nye kartofler, blomkålscouscous og jordbær 4 personer

e med n r e g n u ’ a T t i køkkene

Det skal du bruge: ½ kg små nye kartofler 1 spsk. olivenolie 8 grillspyd

Kødboller med persille: 500 g hakket oksekød 1 lille løg 2 fed hvidløg 1 håndfuld bredbladet persille 1 tsk. stødt koriander 1 tsk. stødt kanel 1 tsk. stødt allehånde ½ tsk. muskatnød 1 ½ tsk. salt Peber Blomkålscouscous: 1 blomkål 1 håndfuld bredbladet persille 1 håndfuld frisk mynte 1 usprøjtet citron 3 spsk. olivenolie 1 tsk. honning 1 tsk. dijonsennep Salt og peber 125 g jordbær 50 g mandler 150 g feta

Lad ungerne lave deres spyd selv, og put eventuelt også andre lækre sager som grillet peberfrugt og champignon på.

14  Kulør | JUNI 2020

Sådan gør du: Kødboller med persille: Pil og hak løg fint, og pres hvidløg. Skyl og hak persille fint. Rør kødet sammen med løg, hvidløg, persille og alle krydderierne. Stil farsen i køleskabet i 30 minutter. Skrub kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand i 1012 minutter, til de er netop møre. Lad dem køle af. Blomkålscouscous: Rens blomkålen, og riv den på den grove side af et rivejern. Skyl og hak persille og mynte fint, og bland det med blomkålen i en stor skål. Riv skallen af citronen, og pres saften. Rør en dressing sammen af citronskal og -saft, olie, honning, sennep, salt og peber. Vend citrondressingen sammen med blomkålscouscoussen i skålen. Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i halvtykke skiver. Rist mandlerne let gyldne på en tør pande, og hak dem groft. Smuldr fetaen. Vend jordbærskiver, mandler og feta i blomkålscouscoussen. Kødboller med persille, fortsat: Tænd ovnen på 225°. Form farsen til små kødboller. Vend de kogte kartofler med olivenolie. Sæt kødboller og kartofler på grillspyd, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Steg spyddene i ovnen i ca. 15 minutter, til kødbollerne er gennemstegt. Servér med blomkålscouscous.


GOD APPETIT

Bagt laks med jordbærsalsa, persillekartofler og sauce royale 4 personer

Den lækre til weekenden

Det skal du bruge: 600 g fersk laksefilet i et helt stykke 1 spsk. olivenolie Salt og peber

Tekst Camilla Zarah Lawes, Mai Knauer, Emma Martiny og Camilla Biesbjerg Markussen Foto Columbus Leth, Winnie Methmann, Betina Hastoft

Persillekartofler: 800 g nye kartofler 1 håndfuld kruspersille 2 spsk. olivenolie 1 tsk. flagesalt Jordbærsalsa: 250 g jordbær 1 lille rødløg 1 potte frisk basilikum 1 spsk. olivenolie 1 spsk. balsamicoeddike 1 tsk. flydende honning Salt og peber Sauce royale: 75 g smør 1 bananskalotteløg 200 g cremefraiche 38 % 1 tsk. dijonsennep 1 æggeblomme 1 håndfuld kruspersille 1 tsk. citronsaft Salt og peber Sådan gør du: Tænd ovnen på 200°. Læg laksefileten på en bageplade med bagepapir, dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag laksen i ovnen i ca. 20 minutter – den er færdig, når kødet deler sig i fine flager. Persillekartofler: Skrub kartofler, og kog dem møre i letsaltet vand i 10 minutter. Lad dem trække i kogevandet i 5 minutter. Hæld vandet fra. Skyl og hak persille groft. Vend de varme kartofler sammen med olie og persille, og drys med flagesalt. Jordbærsalsa: Rens jordbær, og skær dem i små tern. Pil og hak rødløg fint. Hak basilikumbladene. Vend jordbær, rødløg og basilikum sammen med olie, balsamico og honning. Krydr med salt og peber. Sauce royale: Skær smør i tern. Pil og hak skalotteløg fint. Varm smør, løg, cremefraiche, sennep og æggeblomme op til lige under kogepunktet i en kasserolle. Rør godt undervejs. Saucen må ikke koge! Tag gryden af varmen, og rør hakket persille i. Smag til med citronsaft, salt og peber. Fordel lidt jordbærsalsa oven på laksen, og anret resten i en skål. Byd kartofler og sauce royale til.

Hvis du vil spare tid, så køb en god færdiglavet bearnaise, og servér til – bearnaise minder nemlig om sauce royale, men er lidt kraftigere i smagen.

JUNI 2020 | Kulør 15


GOD APPETIT

til Den gode hverdag

Kikærtesalat med kylling, hindbær og rugbrødschips 4 personer Det skal du bruge: 400 g frisk babyspinat 1 dåse kikærter 50 g mandler 1 knivspids salt 4 kyllingebrystfileter 2 spsk. olie til stegning Mormordressing: 1 dl piskefløde 2 spsk. hindbæreddike 1 tsk. rørsukker Salt og friskkværnet peber Rugbrødschips: En rest godt rugbrød (ca. 4cm) 2 spsk. olie til stegning Salt Til servering: 125 friske hindbær 200 g feta Salt og friskkværnet peber

Lav en helt vegetarisk version af salaten ved at udskifte kylling med falafel.

16  Kulør | JUNI 2020

Sådan gør du: Rugbrødschips: Skær rugbrødet i papirtynde skiver, og steg dem på begge sider i olie på en pande, til de er helt sprøde. Drys med salt, og lad dem afkøle på en rist. Salaten: Skyl og tør babyspinaten. Dræn kikærterne, skyl dem, og lad dem dryppe af i en sigte. Smut mandlerne, og rist dem på en tør pande, til de bliver let gyldne. Krydr dem med salt. Bland spinat, kikærter og mandler i en skål. Steg kyllingefileterne i olie på en varm (grill) pande, til de er gennemstegte. Lad dem hvile, og skær dem herefter i 1 cm tykke skiver. Mormordressing: Rør fløde, hindbæreddike og rørsukker sammen. Smag til med salt og peber. Vend forsigtigt mormordressingen i salaten. Servering: Fordel den stegte kylling oven på salaten sammen med friske hindbær og smuldret feta. Krydr med salt og peber, og servér straks med sprøde rugbrødschips til.


OMRÅDET

EN AF DE LOKALE Aalborg

Tekst Cathrine Eriksen Fris Foto Mick Anderson/Ritzau Scanpix, Visit Aalborg, Aalborg Karneval

Byen med den berømte gade

Udendørs galleri Mere end 67 gadekunstværker pryder bygninger og siloer spredt rundt i Aalborg. Du kan finde vægmalerier, der forestiller alt fra det første møde med svigerforældrene til biler, skeletter og en stor fisk. Find et kort over Aalborg Street Art på visitaalborg.dk.

Med karneval og Jomfru Ane Gade er Aalborg kendt for at være en festlig by. Men i halvtredserne gik havneindustribyen under navnet ’Den gamle havneluder’, hvor der ikke var andet i syne end akvavit og tobak. Hele Danmark kender Jomfru Ane Gade, som har diskoteker og barer på samtlige matrikler. Festgaden menes at være opkaldt efter tidligere nonne og jomfru Ane Madsdatter Viffert, som levede indtil 1573. Hvis du undrer dig over, hvorfor hun var tidligere nonne, skyldes det, at nonnerne blev smidt ud af klostrene ved reformationen, hvorefter Jomfru Ane flyttede ind på en sidegade til den gade, der blev døbt Jomfru Ane Gade. Diskoteket Gaslight fik den første alkoholbevilling 5. maj 1967, hvor både Simon Spies

og Beatles-ikonet John Lennon er blevet afvist i døren, da deres påklædning ikke var nobel. Siden er nye værtshuse jævnligt åbnet på gaden, mens andre har drejet nøglen om. Kær by har mange navne, og det har Aalborg også. Byen var kendt som ’Den gamle havneluder’ og ’Byen med de mange skorstene’, blandt andet fordi Nordens største tobaksfabrik C.W. Obel lå i byen. I dag går den under navnet ’Nordens Paris’.

Danskernes yndlingssnaps Aalborg Taffel Akvavit kom i handlen i 1846, hvor den blev lavet på De Danske Spritfabrikker i Aalborg Vestby. Opskriften er stadig den samme, og snapsen er i dag den mest solgte i Danmark.

100 kilo

Så meget konfetti var købt til karnevalet i 2019, hvor 85.000 deltog. Aalborg Karneval strækker sig over to uger og består af International Parade, Børnekarneval og Stjerneparaden. JUNI 2020 | Kulør 17


EN AF DE LOKALE Aalborg

Marmelademester Mette laver sirup og marmelader i hånden

Det var ved et rent tilfælde, at Mette Engdal Nørgaard købte et hus, som lå lige over for Sorring Bær. I dag ejer hun selv virksomheden, hvor hun blandt andet bruger mælkebøtter og hyben i sine produkter.

d MARMELADEMESTER METER

Tekst & foto Andreas Bang

d FLERE FAVORITTER Mettes egen favoritmarmelade er marmeladen med appelsin og gulerod. Hendes egne børn spiser ikke så meget marmelade, men de elsker, når hun laver hindbærmarmelade, for så ved de, der er hindbærsnitter i sigte.

Mette Engdal Nørgaard er ejer af Sorring Bær og har været det siden 2011. Men hun går også under navnet marmelademester Mette på grund af de lækre marmelader, hun laver af forskellige bær.

c TAPNING VED HÅNDKRAFT Alle flasker og glas hos Sorring Bær tappes i hånden enten ved hjælp af tappemaskineri eller med kander. På samme måde bliver alle låg skruet på manuelt én ad gangen.

18  Kulør | JUNI 2020

c GODE GAMMELDAGS OPSKRIFTER Opskrifterne, som Mette bruger, er gamle opskrifter fra husmødre i Sorring og omegn. Da Sorring Bær blev grundlagt i 1989, bidrog lokalområdets husmødre nemlig med deres bedste opskrifter på blandt andet lækre marmelader. Siden da er de fleste opskrifter dog blevet opdateret med en højere frugtprocent.


PRODUCENTEN

a TILFÆLDIGHEDERNES SPIL Det var en tilfældighed, at Mette Engdal Nørgaard og hendes tidligere mand endte i den lille by Sorring mellem Silkeborg og Aarhus. De forelskede sig i et hus, og lige ovre på den anden side af vejen lå fabrikken Sorring Bær, hvor Mette i 2008 fik job som marmelademester.

PRODUKTION PÅ PLEJEHJEM d Sorring Bær blev grundlagt i 1989 i den lille by Sorring. I starten lånte ejerne det lokale plejehjems køkken, og året efter kom den første solbærmarmelade på markedet. Mette Engdal Nørgaard blev ansat i Sorring Bær i 2008, da hun havde set et opslag i den lokale brugs, hvor de søgte en marmelademester. I 2011 finder hun ud af, at fabrikken er under salg, og efter lidt betænkningstid beslutter Mette at købe Sorring Bær.

JUNI 2020 | Kulør 19


d DRINKS MED MARMELADE I Mette elsker at udvikle nye produkter. ”Det er allersjovest at være marmelademester, når jeg eksperimenterer med at lave nye produkter. Så forsøger jeg at inspirere til, hvordan man kan bruge marmelade ud over at smøre det på rundstykkerne. For eksempel i bagværk eller drinks,” siger Mette Engdal Nørgaard.

b EKSTRA HÆNDER Det meste af tiden arbejder Mette alene i produktionen og på lageret, som er et tidligere autoværksted. Når der er travlt, har hun dog nogle unge mennesker til at hjælpe med at sætte labels på produkter og pakke store ordrer.

a MÆLKEBØTTER OG HYBEN Gruekedlen bliver brugt til at lave sirup, og den er hurtig til at varme op. Og det er ikke kun klassiske sirupper såsom vaniljesirup, man kan få hos Sorring Bær, men også mere utraditionelle varianter med eksempelvis mælkebøtte eller hyben/æble.

d NYT DESIGN Efter et par år som indehaver af virksomheden lavede Mette hele designet i Sorring Bær om, så alle produkter blandt andet fik ny emballage og nye etiketter.

20  Kulør | JUNI 2020


PRODUCENTEN

a PLADS TIL ALLE KUNDER Mettes største kunde er Arla Unika, men hun har også en lille butik i forlængelse af produktionshallen. Her kommer lokale kunder forbi og henter deres favoritmarmelade, -sirup eller -limonade.

c GRYDE SOM TAK Produktionsudstyret overtog Mette Engdal Nørgaard fra de tidligere ejer, da hun i 2011 købte Sorring Bær. Steamgryden her er dog kommet til sidenhen. Den fik Mette som delbetaling for en dag som gæstelærer på Kokkeskolen i Silkeborg.

JUNI 2020 | Kulør 21


Sommerferie for børn PRISEKSEMPEL I UGE 27: • Ophold gælder for 4 personer, 3 overnatninger (fredag-mandag) • Fri entré til Hugos Badeland samt Zik & Zaks Abeland. • Fri entré til Parken inkl. forlystelser og Hugo-shows. • Slutrengøring er inkl. i prisen.

SÅDAN GØR DU: — Book på www.jesperhus.dk — Gælder alle ferieophold til min. 2400,— Benyt rabatkode 20036 — Rabatkoden gælder til og med 15/7 2020

5OO,-

Familietelt uge 27, fre-man

A-hytte uge 27, fre-man

Før 2998,-

Før 5998,-

Hugos Legehytte uge 27, fre-man

Junglehytte uge 27, fre-man

Før 6998,-

Før 7998,-

2498,- 5498,6498,- 7498,-

i rabat i alt på alle ferieophold. Book på jesperhus.dk Spar, annonce_maj 2020.indd 1

7900 Nykøbing Mors · Tlf. 9670 1400 · www.jesperhus.dk

24/03/2020 10.35


EN AF DE LOKALE

KØBMANDEN

Aalborg

“Plante­ baserede produkter er enormt populære” Teenagerne er vilde med pizzasnegle og pølsehorn, og de plantebaserede produkter sælger godt i Peter Jægers SPAR-butik i Aalborg. Tekst Lea Hammersholt Malmos Foto Andreas Bang Kirkegaard

ǘǘ Hvad er den bedste oplevelse, du har haft med en kunde? Det var, da en ældre dame skulle hente en rød rollator fra vores pakkeshop. Hun havde set den til banko og havde fluks fået sin søn til at bestille en til hende. Men så stod hun her og kunne ikke samle rollatoren, så jeg slog den ud, spændte et par skruer og justerede håndtagene. Det tog fem minutter, men var meget betydningsfuldt for hende, og nu smiler hun altid indforstået til mig. ǘǘ Hvilke varer sælger du flest af i butikken? Vi sælger meget frugt og grønt samt de hurtige, lette indkøb som drikkevarer, cigaretter og rugbrød. Og så er der teenagerne, som køber rigtig mange pizzasnegle og pølsehorn fra vores bake-off. Jeg ved ikke, hvor de får pengene fra, for dengang jeg var dreng, der hed det altså madpakke med rugbrødsmadder hver dag. ǘǘ Er der varer, du er overrasket over, sælger så godt? Vores Fri For-serie, som er produkter, der blandt andet er glutenfrie, laktosefrie og plante­baseret har en stejlt stigende salgskurve. Det er ikke alle steder, at serien er specielt levedygtig, men det er den altså her. Og så sælger vi godt med pizzaer fra frost. ǘǘ Hvad har du altid i dit eget køleskab? Jeg værdsætter, at det skal være nemt og hurtigt, når jeg har haft lange arbejdsdage. Jeg har derfor altid rullepølse og ham­ burgerryg, så vi kan lave smørrebrød. Og skal det være varmt, så har vi også altid en rulle pizzadej, skinke og pepperoni liggende.

JUNI 2020 | Kulør 23




Grill din dessert Når du alligevel har gang i grillen til aftensmaden, så udnyt eftervarmen til at lave desserter. Her får du lækre opskrifter og tips og tricks til at lave søde sager på grillen. Tekst Camilla Zarah Lawes og Maria Greve Foto Wichmann+Bendtsen Photography, Colourbox Regi Notre Dame

BRUG INDIREKTE GRILL

Sådan bager du din yndlingskage på grillen

Når du skal lave desserter på din grill, er det en rigtig god idé at bruge den ’kølige’ side af grillen. Hvis du lige har grillet pølser og kød og har kul fordelt ligeligt i grillen, så saml dem i den ene side, og grill desserterne i den modsatte. På den måde bliver grillen nærmest som en udendørs ovn, og det fungerer bedst med de fleste desserter.

Hvis du har en grill med låg, kan den fungere lige så fint som en ovn, og du kan derfor snildt bage kage på den. 1. Hvis du har gasgrill, så forvarm den i 10-15 minutter på medium varme. Har du kulgrill, så tænd for kullene, og vent på, de bliver grå. Derefter fordeler du dem i hver side, så kagen kan stå i midten uden at stå lige over kullene. På den måde bruger du indirekte varme. 2. Brug en form af metal, som kan tåle meget varme. Undgå forme af glas eller keramik. 3. Sæt kagen på grillen, og luk låget. Ofte skal kagen have lidt mere tid på grillen end i ovnen, men tjek den undervejs, så den ikke brænder på.

26 Kulør | JUNI 2020

Lad børnene grille Hvis du har lidt større børn, kan du sagtens lade dem grille deres egne desserter. En nem børnedessert kan være et spyd med forskellige slags frugt, som dit barn selv vælger, og skumfiduser. De fleste typer frugt smager himmelsk efter en tur over grillens varme, og en klassiker som grillede skumfiduser smager rigtig godt sammen med de søde og syrlige frugter.

Brug masser af smør til formen, når du skal grille din dessert. Din kage kan nemmere sidde fast i formen, når den bliver grillet, og derfor skal du ikke holde dig tilbage med at smøre formen godt til.


SPAR

Grillet vandmelon med pastis, lakridsis og hindbær

Bananer i pyjamas med romsirup og hasselnødder

Det skal du bruge: ½ fast vandmelon 2 spsk. solsikkeolie 1 dl pastis 6 stilke estragon 1 l lakridsis 6 spsk. flydende lakridssirup 4 hindbær

Det skal du bruge: Romsirup: 1 vaniljestang 1⁄2 dl mørk rom 100 g muscovadosukker 3 kardemommefrø Desuden: 6 bananer 100 g hasselnøddeflager Lidt kokosflager (kan udelades) Skovsyre

Sådan gør du: Del vandmelonen i tykke skiver på 1-2 cm. Pensl med olie, læg skiverne på grillen, og grill dem i 2-3 minutter på hver side. Hæld pastis på −pas på, for alkoholen får grillen til at flamme med ild. Tag vandmelonerne af varmen. Hak estragonen groft. Servér vandmelonerne med 1 stor kugle lakridsis til. Hæld lidt lakridssirup over isen, og drys med estragon og friske hindbær.

Sådan gør du: Romsirup: Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom alle ingredienser til siruppen i en gryde, og kog siruppen tyk. Tag den af blusset, og hæld evt. på et rent glas, hvis du ikke bruger den med det samme. Desuden: Læg bananerne på grillen, vend dem hvert minut, og giv dem 10-12 minutter i alt. Skær en ridse i hver banan, fjern lidt skræl, og hæld romsirup i. Drys med hasselnøddeflager, kokosflager og pynt med skovsyre.

Jordbærspyd med mascarponecreme og basilikum Det skal du bruge: 750 g jordbær 6 spsk. fint rørsukker 12 træspyd 1 alubakke Lidt sukker Mascarponecreme: 250 g mascarpone 8 spsk. hakket basilikum 2 spsk. citronsaft 4 spsk. flormelis

Sådan gør du: Skyl jordbærrene, så de er våde, rul dem i rørsukker, og sæt dem på træspyd. Læg dem i en alubakke, der er drysset med sukker. Grill dem i 4 minutter på hver side. Mascarponecreme: Rør mascarpone med basilikum, citronsaft og flormelis. Servér cremen til spyddene.

Tarte tatin med abrikoser og lavendel Det skal du bruge: 10-12 abrikoser 3 plader butterdej a 85 g 180 g sukker 100 g smør Lavendelblade og -blomster Smør til formene 1 l vaniljeis Kokosflager Skovsyre Sådan gør du: Skær abrikoserne over på midten, og fjern stenene. Del butterdejsplader midtover, så du har 6 kvadrater, og stil til side. Smelt sukkeret på

en pande ved svag varme. Tilsæt smørret, når det er gyldent, så det skummer op. Tag af blusset, og rør godt. Smør 6 små tærteforme, Ø 7-8 cm, med smør. Hæld den varme karamelmasse i, og læg abrikoserne med skærefladen nedad i hver form, fordel lidt lavendelblade over. Læg butterdejen over, og skub den godt ned i kanten hele vejen rundt. Bag kagerne på den varme grill i 15-20 minutter, til butterdejen hæver flot op og bliver gylden. Anret hver tarte tatin på en tallerken med 1 kugle is, og pynt med lavendelblomster, kokosflager og skovsyre.

JUNI 2020 | Kulør 27


PÅ TOMANDSHÅND

”Hvis vi ikke har andre, så har vi altid de fremmede” En dreng med en krokodille i skolegården, to af Danmarks mest fremtrædende instruktører og 100 musikere. Det er nogle af de fremmede, som har gjort stort indtryk på filminstruktør Lone Scherfig. I anledningen af hendes nye film fortæller hun her om møderne med dem. Tekst Lea Hammersholt Malmos Foto Christina Hauschildt, Krestine Havemann

D

e er overalt. De fremmede ansigter, som står foran os i køen i supermarkedet, cykler forbi os på cykelstien eller sidder ved nabobordet på en café. Langt de fleste ænser vi knap nok, men i filminstruktør Lone Scherfigs nye film, ’The Kindness of Strangers’, handler det om de fremmede, som berører og ændrer hinandens liv. Og det har instruktøren selv prøvet flere gange. For nogle gange ender en fremmed med at blive et af de vigtigste mennesker i ens liv. Vi ved det bare sjældent, og det vidste Lone Scherfig heller ikke, da hun i en alder af kun 12 år mødte den vigtigste fremmede i hendes liv. Jesper Allentoft. Han var fire år ældre end hun, gik på samme skole og var ejer af en masse usædvanlige dyr som slanger, skildpadder og en vaskeægte krokodille. Krokodillen boede i skolens biologilokale, og hvis man skulle se den, var det Jesper, man traf. Og det gjorde Lone så. “Jeg synes, han var rigtig flot. Og fordi han havde alle de dyr og havde sådan nogle runde John Lennon-briller, fik han særstatus,” siger Lone Scherfig, der grinende påpeger, at hun ikke blev forelsket i ham, fordi han havde så mange dyr. Men Jesper havde allerede en kæreste, og det var ingen andre end Lones egen storesøster. Faktisk var han og storesøsteren kærester i flere år, mens den unge Lone gik og var lidt småforelsket i ham. “Jeg troede aldrig, jeg ville få ham, da jeg var barn. Han var jo min søsters. Men da min søster og Jesper splittede, begyndte vi at komme til de samme fester, og det blev klart, at vi så efter hinanden. På trods af det var timingen bare aldrig rigtig,” siger Lone Scherfig og fortæller, at der gik mange år, hvor enten Jesper eller hun selv havde andre kærester, var ude at rejse eller ikke så meget til hinanden. Faktisk skulle der gå hele 18 år fra første møde, før de to befandt sig samme sted på det rigtige tidspunkt. Men derfra gik

det stærkt. Allerede to år efter på Lone Scherfigs 32-års fødselsdag blev hun endelig gift med den fremmede krokodilledreng fra skolegården. Men vejen fra fremmed til ven er gudskelov ikke altid så kringlet, og det er netop, hvad Lone Scherfigs nye film handler om.

NÅR USIKKERHEDEN SPÆNDER BEN For ’The Kindness of Strangers’ illustrerer, hvordan fremmede på et øjeblik kan blive viklet ind i hinandens liv og få afgørende betydning for hinanden. “Jeg har villet belyse, at selv når vi er alene, så har vi altid de fremmede. Den medmenneskelighed og åbenhed, som karaktererne har til hinanden, den er vigtig i vores samfund. Og selv om mange af karaktererne er bedre mennesker end jeg, forsøger jeg at leve op til den næstekærlighed, som filmen rummer,” siger Lone Scherfig, der dog ikke altid finder det lige let at lukke fremmede ind. Den erfarne filminstruktør beskriver nemlig sig selv som genert og privat. ”Både min søster, vores afdøde mor, moster, mormor og hendes søster er og var også ret private. Nogle gange tror jeg, det er, fordi vi har søstre, som har taget førstepladsen. Når jeg har kunnet fortælle hende alt, har jeg ikke behøvet eller haft lyst til at dele det med andre,” siger Lone Scherfig, der blandt andet har oplevet at blive skældt ud og kaldt en dårlig veninde, fordi hun ikke har delt nok af sig selv. “Men jeg mærker også, at jeg bliver usikker og bange for at kede folk, når det skal handle om mig, og derfor lader jeg hellere være med at fortælle om mig selv, hvilket gør, at jeg kun hver fjerde-femte år finder nye venner og veninder. Til gengæld beholder jeg dem så for livet.” Mens vi taler om usikkerheden, griner Lone Scherfig lidt af sig selv og undskylder. For hun synes, at det virker nærmest arrogant at påberåbe sig at være genert, når hun lever et liv i

Jeg troede aldrig, jeg ville få ham, da jeg var barn. Han var jo min søsters

28 Kulør | JUNI 2020


Blå bog Filminstruktør, 61 år Gift med psykologen Jesper Allentof og mor til Feline på 25 år Debuterede fra Den Danske Filmskole i 1984 og fik sit gennembrud med dogmefilmen ‘Italiensk for begyndere’ i 2000, som solgte 828.000 biografbilletter og vandt en række internationale priser De sidste år har Lone primært lavet udenlandske film, og ‘An Education’ blev i 2010 nomineret til hele tre af de prestigefyldte Oscarstatuetter Hun er aktuel med filmen ’The Kindness of Strangers’, som har premiere i de danske biografer denne sommer

JUNI 2020 | Kulør 29


PÅ TOMANDSHÅND instruktørstolen med alt, hvad det indebærer af opmærksomhed, filmfestivaler, taler og møder med fremmede. Men i arbejdsmæssig sammenhæng er billedet også helt anderledes. For er samtalen først faglig, kan hun snakke til højre og venstre med skuespillere, fotografer, instruktører og andre, hun ikke kender. Men det er også i det faglige rum, at hun er blevet strøget med hårene, da hun var barn og ung.

AT BLIVE SET OG HØRT Nogle af de første fremmede til at gøre et indtryk i Lone Scherfigs liv var nemlig hendes undervisere. For selv om Lone Scherfig med egne ord var lidt disharmonisk som barn, var der heldigvis dem, som kunne forstå og tøjle hende. “Jeg var fræk, og jeg kedede mig i timerne, så jeg larmede og forstyrrede, indtil min dansklærer begyndte at omslutte mig med interesse og omsorg og rose mit skolearbejde og mit sprog,” siger Lone Scherfig, der medgiver, at hun trives virkelig godt i medvind. Senere blev det kollegerne Peter Aalbæk og Lars von Trier, der viste den unge, spirende filminstruktør kærlighed og respekt. Når Peter Aalbæk gik stuegang på filmselskabet Zentropa, mødte han Lone Scherfig med grin og drillerier, men også en tillid til, at det, hun lavede, blev godt. “Peter sagde dengang til mig, at jeg var en af de eneste instruktører, han ikke syntes, at det var kedeligt at tale med. Om han har ændret mening siden, det ved jeg ikke,” griner Lone Scherfig om kollegaen, der i dag er mere en ven end en fremmed. Men hjerteligheden har hun også mødt fra komplet fremmede.

100 HJERTEVARME KRAM

Jeg tror, at jeg havde været overdrevet pessimistisk og bange for fødslen, så jeg var helt overrasket over, hvor nemt det gik. Jeg var bare nødt til at skrive tak til de fremmede fantastiske mennesker, som havde hjulpet mig

Blandt andet for 25 år siden, da hun fødte Feline. En lille blårød baby landede på hendes bryst for første gang omgivet af mennesker, Lone Scherfig ikke kendte. Men de fremmede i kitler gjorde så stor en forskel for hende, at hun efterfølgende skrev breve til sygehuset med tak til jordemor og læge. “Jeg tror, at jeg havde været overdrevet pessimistisk og bange for fødslen, så jeg var helt overrasket over, hvor nemt det gik. Jeg var bare nødt til at skrive tak til de fremmede fantastiske mennesker, som havde hjulpet mig. Jeg takkede dem for, at jeg havde fået det fineste barn på hele sygehuset,” fortæller Lone Scherfig, der gang på gang har oplevet den næstekærlighed, hun forsøger at påpege i sin film – også fra helt andre end kittelklædt sygehuspersonale. For på sin 55-års fødselsdag var hun til musikoptagelse i Berlin på filmen ’Their Finest Hour’ i et traditionstungt studie med højt til loftet, store flygler og storladent, symfonisk filmmusik. Da mørket kom snigende, blev der sagt farvel – og dét med manér. For alle 100 musikere sluttede dagen med at give Lone Scherfig et knus. “Tænk sig, at man kan få 100 hjertelige knus af komplet fremmede, som ikke engang vidste, jeg havde fødselsdag. Det er jo fantastisk og understreger, at vi skal passe på hinanden, være åbne og kærlige, så selv hvis vi ikke har andre, så har vi de fremmede.” 30  Kulør | JUNI 2020

Lone mødte sin mand, Jesper, i skolen, da hun var barn.

Lones tre skævheder Glæden ved tal ”Som 10-årig fik jeg Statistisk Årbog af min far i fødselsdagsgave. Jeg var frygtelig skuffet, men jo mere jeg læste i den, jo gladere blev jeg alligevel for den. I dag er jeg stadig fascineret af tal, der fortæller noget om os alle sammen.”

Husmodertips ”Jeg har mange, og jeg bruger dem – for eksempel skal en økologisk peanut butter stå på hovedet for ikke at skille. Det er en slags kulturhistorie, som jeg slæber rundt på, men nogle gange ville jeg da hellere have, at mine hjerneceller blev brugt på noget, der gjorde en større forskel.

Masser af dippedutter ”Jeg elsker perler, bånd, papirstumper, stofrester, knapper og porcelænsskår med mønstre. Jeg har store kasser fyldt, og en sjælden gang imellem går jeg ind i en lykkerus og syr dukketøj eller klipper papir i mange timer.”


Lone Scherfig er den første danske filminstruktør, som har fået en film nomineret til en Oscar-statuette i kategorien 'Bedste film'. Det var for filmen 'An Education'.

JUNI 2020 | Kulør 31


FAMILIE OG FRITID

MOR, JEG KEEEDER MIG!

Derfor skal I kede jer sammen i ferien Sommerferien venter lige om hjørnet, men du behøver ikke stå klar med tusind aktiviteter. Det er nemlig helt okay og faktisk sundt med lidt kedsomhed for både børn og voksne. Tekst Maria Præst Foto PantherMedia , Shutterstock Illustration Marianne Bisballe Jensen

G

ØV DIG I KEDSOMHED Derfor skal vi øve os i at kede os, mener han. Heldigvis er der mulighed for små åndehuller af kedsomhed overalt – især i sommerferien. Det kan for eksempel være, når I sidder i bilen, når I står i kø nede i supermarkedet, eller når I er færdige med en aktivitet og ikke ved, hvad der skal ske nu. “I stedet for at hive en iPad frem eller finde på en masse aktiviteter så prøv bare at lave ingenting. Kig lidt ud ad vinduet, lad tankerne vandre, og se, hvor de fører jer hen. Måske bliver I overraskede," siger John Halse. Det gode ved at kede sig er, at der ikke går ret lang tid – det kan være fem minutter eller en halv time – før det begynder at krible i finger­ spidserne, og I finder på noget nyt, sjovt og spændende helt af jer selv. ­ “For børn er det vigtigt, at hjernen får plads til selv at kunne finde på nye ting. Tomrummet ansporer naturligt hjernen til selv at finde på noget, og det er igennem den frie leg, der ikke er igangsat af voksne, at kreativiteten udvikler sig," forklarer John Halse. Kedsomhed stimulerer altså både selvstændighed, opfindsomhed og nysgerrighed hos børn, så der er god grund til at skrue ned for de planlagte aktiviteter i sommerferien.

32 Kulør | JUNI 2020

Sådan skaber du plads til kedsomhed i ferien 1. Drop planerne Vær ikke bange for at have dage i ferien, hvor der intet er på programmet.

2. Gør det positivt Det er vigtigt at vise, at det ikke er forkert at kede sig. Læg i stedet op til, at der er tid og plads til at hygge sig med lige det, børnene har lyst til. 3. Hav is i maven Vær tålmodig, og undgå at foreslå aktiviteter. Efter et stykke tid skal ungerne nok selv finde på noget, de gerne vil lave. Kilde: John Halse

Kilde r: videnskab.dk, boringconference.com

aaab! Hvornår har du og dine børn sidst kedet jer? Sådan virkelig kedet jer, hvor man ikke ved, hvad man skal gøre af dig selv, skifter stilling i sofaen hundredvis af gange og sukker dybt, mens det samtidig sitrer i hele kroppen efter at lave et eller andet sjovt? Det kan faktisk rigtig svært at kede sig i dag, hvor der stort set altid er underholdning ved hånden. “Vi har så mange platforme, oplevelser og indtryk omkring os i dag, at vi aldrig behøver at komme i den situation, hvor vi kan sige: Jeg keder mig. Men det er sundt for både børn og voksne at kede sig," siger børnepsykolog John Halse, der blandt andet har udgivet bøger om børn, stress og dilemmaer i den moderne familie. Der sker nemlig en vigtig proces i hjernen, når du ikke kan finde på noget bedre end at trille tommelfingre. “Når vi keder os, kører hjernen på et lidt lavere blus end normalt. Det er her, du kan slappe af, og hjernen får lov til at leve sit eget liv. Du får tid til at reflektere over dit eget liv og verden, og det er en kærkommen pause," forklarer John Halse. Især for børn er pauserne vigtige, da de her udvikler kompetencer, som de ellers ikke normalt når at fordybe sig i – dem vender vi tilbage til.


Vidste du, at ...

3 TING DU KAN SIGE TIL DIT BARN, NÅR DET KEDER SIG

kedsomhed er en følelse på linje med forelskelse eller vrede, som dit barn skal lære at håndtere? Nyere forskning viser, at kedsomhed opstår, fordi hjernen har været stimuleret i længere tid og har brug for at fordøje oplevelser, indtryk og informationer.

Hvis dit barn klager over, at det keder sig, er der ingen grund til bekymring. I stedet for fluks at forslå en masse aktiviteter, så prøv med et af disse tre svar: 1 “Tillykke med det, min ven. Det bliver spændende at se, hvad du finder på."

Kilde: Familieterapeut Jesper Juul

2 “Kunne du måske finde på noget, der ville gøre det mere spændende?" Kilde: nordicparenting.dk

3 “Hvad mærker du i din krop? Hvad tænker du, at du kan gøre ved, at du keder dig?" Kilde: bupl.dk

Klog på kedsomhed VERDENS KEDELIGSTE KONFERENCE En gang om året kan man i London deltage i verdens kedeligste konference, The Boring Conference. Her hylder udvalgte talere kedelige ting som eksempelvis toast, stregkoder og gule linjer.

GENIAL KEDSOMHED Fysikeren Isaac Newton har fortalt, at det var, mens han sad under et træ og så et æble falde til jorden, at han fik idéen om en universel tyngdekraft. Idéen blev senere til gravitationsteorien.

Læs ‘Lykkelige Alfons Åberg’

3

timer

Så længe går der højst, før vi ikke kan holde ud at kede os længere. Herefter bliver kedsomheden afløst af mental friskhed – en form for lykkefølelse. Så hold ud, næste gang du keder dig. Det ender godt.

De fleste børn kender historierne om Alfons Åberg. I ’Lykkelige Alfons Åberg’ keder Alfons og hans far sig helt forfærdeligt, fordi julen er forbi. De ville ønske, at man kunne springe alt det kedelige og triste over, så det kunne være jul hver dag. Men farmoren er klogere. Hun siger, at det kun er godt, at de keder sig, for hvis man havde det sjovt hver dag, ville det aldrig være sjovt. Det kedelige er nødt til at være der, så du kan mærke forskel, når det sjove dukker op.

JUNI 2020 | Kulør 33


FARVEL TIL HVEPSE, SNEGLE OG BLADLUS

Bekæmp sommerens ubudne gæster uden gift Sommeren bringer mange skadedyr, kryb og insekter med sig, og det kan både gå ud over ledninger, træmøbler og salatblade. Heldigvis kan du slippe af med de irriterende dyr på nemme måder uden at bruge gift. Tekst Cathrine Eriksen Fris Foto PantherMedia, Shutterstock

MUS Musen bygger huler og reder i isoleringen, på loftet eller under trægulvet. I jagten efter mad kan de finde på at gnave sig igennem sengetøj, gardiner, møbler og træværk, som vil lide stor skade. Når du skal slippe af med din husmus, skal du først finde ud af, hvordan den er kommet ind, og så lukke indgangen. Sæt efterfølgende musefælder op, hvor musen færdes. Brug madding, der ikke bliver tør, som for eksempel et stykke spegepølse, en nød eller en rosin. Brug flere musefælder med forskellig madding.

I hjemmet SPYFLUER Sum sum sum. Spyfluernes summen kan ødelægge mange hyggelige stunder, og det er ikke særlig appetitlige at have flyvende omkring i hjemmet. Generelt bryder fluer sig ikke om lugten af kraftige krydderurter, og duften af citron og nelliker vil hurtigt afskrække dem. Skær en citron over i to halvdele, og stik nelliker ind i dem, indtil de er fyldt op. Læg citronerne overalt i huset, og gentag, indtil fluerne er væk. 34  Kulør | JUNI 2020

HUSMÅR Hvis en husmår er flyttet ind på dit loft, spreder en kraftig stank af urin og afføring sig. Husmåren kan godt finde på at bide og kradse i isoleringen på loftet, så det bliver revet op og mister sin effekt. Husmåren er nataktiv og larmer typisk i de tidlige morgentimer. Slip af med din husmår ved at skrue højt op for radioen og tænde lyset på loftet i dagtimerne, når måren gerne vil sove.

MYRER Myrer forvolder ikke direkte skade på huset, men er irriterende at have besøg af inden døre. Når du skal bekæmpe myrer i huset, er det ikke nok at angribe de enkelte myrer. Du skal finde boet ude i haven, inde i væggen eller under gulvet. Hvis du finder myreboet i haven, kan du hælde kogende vand deri. Det vil ikke dræbe alle myrerne, men ødelægge de fleste æg. En anden mulighed er at hælde sand fra stranden ned i boet – myrerne kan ikke bygge med så fint sand og driver derfor forhåbentligt videre.

BANANFLUER De gør ingen skade, men bananfluer myldrer frem i varmen og kan være ret så generende. Brug ikke for meget tid på at fange dem i et klap mellem håndfladerne, men lav en skål med æbleeddike og et par dråber opvaskemiddel. Eddikelugten vil tiltrække bananfluerne, og opvaskemidlet fanger fluerne i overfladen.


BÆREDYGTIG HVERDAG

I haven

SNEGLE UDEN HUS

Sneglen er en grovæder. Især dræbersnegle vil hærge din køkkenhave og æder lystigt af salat, radiser, squash og græskar. Den bedste måde at komme sneglene til livs er ved at samle dem ind og dræbe dem. Indret en fangstplads i et mørkt og fugtigt hjørne af haven med en åben kompostbunke eller rådden icebergsalat, som vil tiltrække mange af havens snegle. Klip sneglende over med en saks eller en spade, eller hæld kogende vand over dem.

2

etu do se bu

MOSEGRISE Dine rododendroner, blomsterløg, rodfrugter og frugttræernes rødder er guf for mosegrisen. Mosegrise formerer sig som rotter, så det er vigtigt, du reagerer, så snart du opdager det første skud. Du kan kende mosegrisens skud ved, at de er fladere og mere åbne end de velkendte muldvarpeskud. Slip af med den ubudne gæst ved at bruge muldvarpesakse, som du graver ned i en af gangene ved siden af et mosegriseskud eller i selve skuddet. Mosegrise lever typisk i flok, så hav gerne gang i flere sakse på én gang. Når en mosegris træder på saksen, vil den blive aflivet.

HVEPSE Har du et hvepsebo i din have? Begynd din bekæmpelse om aftenen, når alle hvepse er hjemme i boet. Start med at bruge en miljøvenlig insektspray som eksempelvis ECOstyle, som du sprøjter ind i boet i cirka 20 sekunder. I løbet af et kvarter vil hvepsene være lammet. Fjern derefter hvepseboet. Vær forsigtig, så du ikke bliver stukket. Hvis du er utryg ved det, kan du naturligvis få professionel hjælp. Er du blot plaget af hvepsenes færden ved middagsbordet, skal der andre midler i brug. Beklæd et fad eller en tallerken med alufolie, og læg en lille bunke knastørt kaffegrums i fadet. Sæt ild til kaffegrumsen, så det vil begynde at ulme i varmen og udsende en røg og lugt, som hvepsene ikke bryder sig om. Forhåbentligt vil de være borte efter få minutter.

BLADLUS Godt nok er bladlus små, men de kan gøre stor skade. Bladlusen stikker sin snabel ind i planten for at suge plantesaft til sig, hvorefter cellen går til. Så længe det ikke er mere end et enkelt eller få stik, har det ikke den store betydning, men når mange celler dør, går det udover plantens vækst. Det mest effektive middel er at blande vand med opvaskemiddel, brun sæbe eller rapsolie og duppe det på planten med en svamp. Du kan også hælde blandingen på en sprayflaske og sprøjte det angrebne område godt og grundigt ind. JUNI 2020 | Kulør 35


ANNONCE

Hold dine tarme sunde

FARVEL TIL URINVEJSBESVÆR

Dine tarme har brug for mælkesyrebakterier, og når du runder 50 år, så falder den samlede mængde af bifido-mælkesyrebakterier markant. I tilskuddet Duolac Daglig 50+ Vitalitet får du i alt 10 milliarder mælkesyrebakterier, hvoraf seks milliarder er de såkaldte bifidobakterier. Du kan også vælge at tage Duolac Mikrobiom+ 12, som ud over 20 milliarder mælkesyrebakterier også dækker 100 procent af den daglige anbefalede tilførsel af B1-, B2- og B6-vitamin. Duolac 50+ Vitalitet, 30 kapsler/30 dage, vejl. pris 199,95 kr. og Duolac Mikrobiom+ 12, 35 kapsler/35 dage, vejl. pris 249,95 kr. på apoteket

Urinvejsbesvær er et almindeligt problem hos mange kvinder, men der er heldigvis flere ting, man kan gøre for at afhjælpe generne. Femistina er et innovativt kosttilskud mod urinvejsbesvær. Det indeholder den patenterede kombination af birkeekstrakt, der bidrager til sunde urinveje, melbærris, der støtter blærens normale funktion, samt berberin og D-Mannose. Femistina har en tredobbelt funktion, idet den øger udskillelsen af bakterier via urinen og hindrer, at bakterier sætter sig fast på slimhinden og gemmer sig i cellerne. Femistina (10 dages behandling) fra 145 kr. Forhandles på femistinashop.dk, Matas, udvalgte apoteker, helsekostbutikker og webshops

Få en skøn sommer Gør noget godt for dig selv og din familie i de varme måneder. Tekst Redaktionen Foto PR

STRAM HUDEN OP Hvis du er træt af appelsinhud og har brug for en opstramning af huden, kan du få en hjælpende hånd af den nye Body Shaperserie fra LIFT4SKIN. Serien består af tre produkter. Anti-Cellulite serum er en effektiv anti-cellulitebehandling, som stimulerer ned­ brydningen af det ydre fedtvæv. Derudover stimulerer Slimming Serum nedbrydningen af fedtvæv. Frie fedtsyrer i hudcellerne opløses, så din hud bliver strammet op. Og endelig understøtter Anti-Cellulite Scrub reduktionen af cellulite og stimulerer blodcirkulationen. Pris pr. stk. 249 kr., 200 ml. Forhandles hos cosmage.dk, matas.dk, webapoteket.dk, apotekeren.dk og apopro.dk

Innovativ ansigtspleje

Dus med dyrene

Du skal ikke længere end til Randers for at opleve den varme regnskov. I trækronerne over dig springer aber rundt og leger, mens flagermus og dovendyr får sig et hvil. Mød også to fantastiske jaguarer, der nyder sommeren ved deres pool. I år kan I også møde hyænerne i det nye anlæg Hyænesletten. Og så kan børnene boltre sig på en ny legeplads. Læs meget mere på regnskoven.dk

36 Kulør | JUNI 2020

Frisk huden i ansigtet op med denne serie på fire produkter. Active Glycol fra LIFT4SKIN indeholder de populære AHA-frugtsyrer, som udglatter hudens overflade, mens de stimulerer regenereringen af hudcellerne. Progressive Facial Rejuvenation Treatment stimulerer cellefornyelse og mindsker porerne. Avanceret SPF 20 Day Cream beskytter mod solens skadelige stråler og reducerer misfarvning. Avanceret Night Cream indeholder nærende, plantebaserede olier, og endelig kan du bruge Corrective Eye Cream, som reducerer mørke rande under øjnene. Pris fra 349 kr. Forhandles på cosmage.dk, webapoteket.dk og matas.dk


SUND FAMILIE

Syng dig sund og glad Når du slipper din indre sangfulg fri, er det både sundt for dit fysiske og mentale helbred. Bliv klogere på sangens mange sundhedsfordele, og få eksperternes råd til at få mere sang ind i hverdagen. Tekst Annette Aggerbeck Foto Shutterstock

D

et er aldrig for sent at begynde at synge, og her taler vi ikke om at indlede en ny karriere som professionel solosanger eller korsanger. Der er mange andre grunde til at lade tonerne flyde frit. Sang er nemlig ikke kun sundt for os, men gør os også i rigtig godt humør. At synge påvirker os som ingen anden aktivitet. Ikke engang motion har så mange forskellige sundhedsmæssige fordele, lyder budskabet fra Lasse Skovgaard, der er uddannet musikpædagog, organist og sanger. Lasse Skovgaard har også en ph.d.-grad i sundhedsvidenskab og forsker i de gavnlige effekter af fritidsaktiviteter, heriblandt sang.

“Ligesom ved motion forbedres konditionen også ved sang. Når man virkelig synger igennem, er det regulær træning. Især mellemgulvsmuskulatur og rygmuskler bliver brugt. Ved sang stimuleres den dybe vejrtrækning, der er god for os, fordi den ilter blodet og udvasker kuldioxid, som er en slags affaldsstof. Et svensk studie har endda vist, at sang kan være med til at give en rolig hjerterytme," siger Lasse Skovgaard. Dorthe Elsebeth Larsen er operasanger og har sin egen virksomhed, hvor hun foruden at optræde også underviser i sang som voicecoach. Hun påpeger ligesom Lasse Skovgaard, at sang er god motion, og anbefaler, at man synger JUNI 2020 | Kulør 37


SUND FAMILIE

Få gang i sangstemmen • Indled med strækøvelser for hoved, ryg og brystkasse. • Lav en summelyd for at finde din resonans i pandehulerne. • Lav en summelyd for at finde din resonans i brystbenet. • Afprøv, om lydøvelserne kan holde din hals åben. • Syng ‘ah’, ‘ih’ og ‘oh’ med afspændt nakke og fokus frem foran dig. • Syng den sang, du har valgt. • Husk altid at trække vejret, når du synger. Du risikerer at blive hæs, hvis ikke du trækker vejret før hver linje. Kilde: Dorthe Elsebeth Larsen (voicecoach.dk)

i badet om morgenen eller i bilen, når man alligevel sidder i bilkø, for at få gang i kroppen og styrke konditionen. Hvis ikke man når sin motion en dag, kan en halv times sang fint erstatte en lille løbetur.

KROPPEN MASSERES INDEFRA Stemmen ændrer sig med alderen. For kvinder i begyndende overgangsalder betyder det, at stemmen får tilføjet dybere toner. Hvis man ikke holder sin stemme ved lige, kan man måske ikke længere synge i så høje toner, og stemmen kan blive mere sprød. Ændringen sker, fordi slimhinderne i mund og hals bliver mere tørre med alderen. Men når vi synger, sætter det gang i den naturlige fugtning af slimhinderne, så stemmen motioneres, og luftvejene renses. Det påvirker også stemmen positivt, og den bliver igen mere elastisk, som da vi var yngre. Når vi trækker vejret dybt, får vi desuden en øget blodtilførsel til hjernen. Et britisk studie viser endda også, at sangøvelser i tre måneder reducerer hyppighed og voldsomhed af snorken og forbedrer søvnkvaliteten. “Snorken og søvnapnø skyldes især, at musklerne i svælg, gane og luftrør er blevet slappe. Via sang- og stemmetræning styrker man disse muskler og motionerer slimhinderne indefra, så der sker en øget blodgennemstrømning. På den måde kan man formindske eller måske helt blive sin snorken eller søvnapnø kvit," siger Dorthe Elsebeth Larsen.

MENTALTRÆNING OG VELVÆRE Når vi skal lære en ny sang, opfatter hjernen det, ifølge Lasse Skovgaard, som at lære et nyt sprog. Hjernen prøver at finde mønstre i musikken – både i toner, tonehøjde, rytme og tekstindhold. “Sang aktiverer neurale netværk, så det er god hjernegymnastik at lære nye sange. Vi ved fra hjerneforskning, at 38  Kulør | JUNI 2020

områder af hjernen, som har med det motoriske, følelsesmæssige og kreative at gøre, bliver stimuleret på samme tid. Hvis man ovenikøbet synger i kor, synger man ofte flerstemmigt, og så udfordres hjernen yderligere ved at skulle forholde sig til, at der også synges andre toner, mens man selv skal synge sine egne toner," siger Lasse Skovgaard. Ud over at være glimrende mentaltræning er sang også velegnet til at sætte generende tanker på standby, hvis man kun koncentrerer sig om at synge, mens man gør det. Man kan således bruge sang som en pause fra fx bekymret tankemylder. Når vi synger godt igennem, udskiller vi desuden hormoner og signalstoffer som fx dopamin og serotonin, der giver os velvære. Dorthe Elsebeth Larsen opfordrer til, at man prøver at måle den positive effekt på sig selv ved at lave dette lille eksperiment: “Afsæt 14 dage til at synge omkring 10 af dine favoritsange hver dag. Syng godt igennem. Skriv før-ste dag, hvordan du har det bagefter, og skriv så om det samme, efter de 14 dage er gået. Du vil helt sikkert kunne mærke en positiv forskel – ikke kun ved at du er blevet i bedre humør og har fået mere overskud, men også ved at du har fået bedre kondition."

SUNDT MED FÆLLESSANG Lasse Skovgaard peger på, at det er særlig sundt at synge sammen med andre. “Fællessang har store gevinster. Når vi synger sammen, stiger oxytocin-niveauet. Dette hormon styrker følelsen af samhørighed og fællesskab. Når vi synger sammen, kommer vi tættere på hinanden – vi deler noget intimt med stemmen som vores personlige instrument. Man stiller ind på hinanden og knytter bånd, når man synger sammen. Så måske I skal indføre morgensang hjemme hos jer, inden I skal på job og skole for at få en sund og glad start på dagen."


Fisherman’s Friends

Asterix og trylledrikkens hemmelighed

Toni Morrison

BIBLIOTEKERNES FILMTILBUD Filmstriben giver adgang til omkring 2.800 spillefilm, kort- & dokumentarfilm. Se dem på tablet, smartphone, computer eller Apple TV 4. Gå på filmstriben.dk og se film med dit bibliotekslogin. Har du ikke et login, kan du få det på dit lokale bibliotek.

Følg Filmstriben på Facebook, Twitter og Instagram


x

FAR VILD I KRINGLEDE LABYRINTER

4 1 2

6 3

5

Ifølge græsk mytologi blev den berømte labyrint i Knossos brugt til at huse et menneskeædende uhyre, og gik man først ind i labyrinten, kom man aldrig ud. Heldigvis er disse labyrinter rundtom i landet helt fri for uhyrer, så du roligt kan udforske dem. Tekst Maria Greve Foto Jacob Nielsen, Samsø Labyrinten, Kalvehave Labyrintpark

TILBAGE TIL MIDDELALDEREN

1

RØMØ Du kan næsten få fornemmelsen af at være en ridder eller vagt på en borg i Middelalderen, når du begiver dig ind i Den Store Labyrint på Rømø i Vadehavet. Fem tårne troner op i luften, og herfra kan du få et overblik over gangene i den store trælabyrint. Nu gælder det om at finde otte poster, som er godt skjult i de kringlede gange, før du har gennemført labyrinten. Bagefter kan I nyde jeres medbragte mad i parken eller prøve kræfter med nogle af de andre aktiviteter såsom fodboldpool, krolf og kuglespil.

Læs mere på romolab.dk

60.000 M² MED KRINGLEDE GANGE

Hele 12 fodboldbaner – så meget fylder den enorme Samsø Labyrinten på den idylliske ø. Denne labyrint er lidt af en naturoplevelse, for bevoksningen består af mere end 20 forskellige slags træer og busker, og du kan være heldig at støde ind i både ræve, harer og de mere end 30 fuglearter, der holder til her. Tilsammen er labyrintens gange 5,5 kilometer lang, og hvis du vil undgå at gå i ring, kan du ved hjælp af en stifinder svare på spørgsmål, som leder dig på rette vej i hvert T-kryds – hvis du altså svarer rigtigt. SAMSØ

2

Læs mere på samsolabyrinten.com

KLAR, PARAT, LØØØB!

3

K ALVEHAVE Du skal kridte løbeskoene og sørge for at varme musklerne godt op, inden du starter på Væddeløbslabyrinten i Kalvehave Labyrintpark. Her skal du nemlig konkurrere med en anden om at komme først. I løber på hver sin gang, så der er ingen risiko for at spænde ben for hinanden. Gangene er nøjagtig lige lange, men de snor sig forskelligt, så det kan være vanskeligt at holde øje med, hvem der fører, før man rent faktisk når i mål. Det er en rigtig god mulighed for at dyste med hinanden og se, hvem der har mest sprint i sig. Og når I er helt forpustede og trænger til lidt ro, så kan I prøve kræfter med en af de andre labyrinter i parken – eksempelvis en næsten usynlig labyrint og en fordybelseslabyrint.

40  Kulør | JUNI 2020

Læs mere på kalvehave-labyrintpark.dk


GEMTE PERLER

QUIZ DIG GENNEM SKOVEN

TEST DIN STEDSANS I 3D

4

GUDHJEM Hjernecellerne skal på arbejde, hvis du skal finde gennem Quiz-labyrinten i en skov ved Gudhjem på Bornholm. Du kan nemlig kun finde den rigtige vej, hvis du svarer rigtigt i quizzen. Når du kommer til et T-kryds, skal du svare på et spørgsmål, som eksempelvis kan handle om Bornholms rundkirker, Harry Potter, golf eller Fortnite. Svarer du rigtigt, bliver du ledt på rette vej, men svarer du forkert, bliver du ledt den gale vej. Der findes quizzer i forskellige sværhedsgrader og til forskellige aldersgrupper, så hele familien kan være med.

5

Læs mere på bornholmsklatrebane.dk

Det går op og ned, til højre og venstre i denne særlige labyrint Labyrinthia i Silkeborg. Labyrinten er nemlig tredimensionel, da der både er trapper og gangbroer, som du skal op og ned ad for at kunne komme rundt. Det gælder om at finde ud til de fire hjørner, som er markeret med et flag, og til sidst skal du finde ind til midten af labyrinten. Hvis du mister overblikket, kan du finde hen til en gangbro, gå op på den og se ud over labyrinten, så du kan komme på rette vej. Når du har fundet vej ud, kan du prøve en af temaparkens andre labyrinter – eksempelvis vandlabyrinten, hvor det gælder om at komme igennem den uden at blive drivvåd. SILKEBORG

Læs mere på labyrinthia.dk

ALICE I LABYRINTLAND KØGE I det spritnye Køge Eventyrland kan du komme ind i det magiske univers fra Alice i Eventyrland i parkens store labyrint. Her kan du møde en lusket kat, drikke te med den gale hattemager, finde dronningens slot og meget andet, alt imens du forsøger at finde rundt i de kringlede gange. Ud over den store labyrint byder parken også på mindre labyrinter såsom Fyrtøjets hulelabyrint, Frøkongens vandlabyrint og Fitnesslabyrinten. I skrivende stund er labyrinten ikke helt færdig, og derfor er billedet fra byggeprocessen.

6

Læs mere på eventyrland.dk

JUNI 2020 | Kulør 41


OPLEV

”Max hyggefaktor”

Ewa Klingberg GÖTEBORGS-POSTEN

KRÆMMERFUND og K Æ R L I G H E D

R O M A N • G A D S F O R L AG

es ekskæreste, bestsellerforfatte-

or tredobbelt mord, er hun over-

kyldig. Spørgsmålet er, hvem der

ham – og hvorfor. Olivia beslutter

. For mange år siden knuste hun nu håber hun at kunne gøre det

gelig har han ikke myrdet nogen.

er ægte newyorker-krimier og

ppet de amerikanske bestseller-

kredser altid om stærke kvinder

Manhattans kaos og charme. og af krimiforfattere som

in Slaughter.

„Et plotgeni“ ”O”, - The Oprah magazine

FEEL GOOD I denne bog møder vi Felicia, som lige er blevet skilt efter mange års ægteskab og samtidig er blevet ejer af en forfalden ejendom. Kontoen er tæt på nul, og alt virker svært, indtil hun møder antikhandleren Jonathan, som tilbyder at indrette hendes lejlighed med gamle møbler. Men hvad ingen af dem ved, er, at et af møblerne har et hemmeligt rum, som gemmer på en glemt historie. ‘Kræmmerfund og kærlighed’ af Ewa Klingberg, 250 kr., Gads Forlag. Udkommer 11. juni.

SPÆNDING Leif Davidsen er aktuel med en ny bog, som byder på et gensyn med søskendeparret Tor og Laila fra bogen ‘Djævelen i hullet’. I dette hæsblæsende spiondrama bliver en russisk mand dræbt ved et giftmord i Ringkøbing, og det bringer en modvillig Tor i kontakt med den russiske efterretningstjeneste og til Danmark. Snart kastes både Tor og Laila på en farefuld færd igennem Europa. ‘Forræderens børn’ af Leif Davidsen, 300 kr., Lindhardt og Ringhof. Udkommer 4. juni.

Bøger

„Man bliver totalt afhængig af at læse videre“

„En veldrejet krimi til tiden.“

Karin Slaughter

Politiken om BAG FACADEN

i juni

MÅSKE USKYLDIG KRIMI

ALAFAIR BURKE ALAFAIR BURKE er en amerikansk krimiforfatter, og hendes bøger har adskillige gange toppet de amerikanske bestsellerlister. Hun bor på Manhattan, hvor de fleste af hendes krimier foregår. Hun er forhenværende anklager og underviser i strafferet ved siden af sit forfatterskab. MÅSKE USKYLDIG er hendes anden bog på dansk.

GADS FORLAG

Forsvarer for sin eks KRIMI Hvis du er vild med tv-serier som ‘Suits’ og ‘The Good Wife’, så vil du elske denne krimi. Olivia Randall er en af New York’s dygtigste forsvarsadvokater. Da hendes tidligere forlovede, Jack Harris, bliver anklaget for tredobbelt mord, er hun overbevist om, at nogen er ude på at gøre ham til syndebuk. Men efterhånden som beviserne mod Jack hober sig op, kommer hun i tvivl. Den mand, hun kendte i sin tid, kunne aldrig have begået mord. Men måske har hun aldrig rigtig kendt ham? ‘Måske uskyldig’ af Alafair Burke, 250 kr., Gads Forlag. Udkommer 18. juni.

42 Kulør | JUNI 2020

FOTO © NINA SUBIN | OMSLAG: HARVEY MACAULAY / IMPERIET

en krimi til fans af tv-serier som

WIFE

GIFTMORD I RINGKØBING

Lav et fantastisk kagebord K AGE Bagedystvinderen fra 2018, Emil Obel, serverer i denne bog opskrifter på otte overdådige kageborde, du kan forkæle venner og familie med. Hver af de otte kageborde har et tema såsom jul, karneval og rokoko, og til hvert kagebord er der fem opskrifter på lækre kager i forskellige sværhedsgrader. ‘Festlige & fantasifulde kageborde’ af Emil Obel, 270 kr., Politikens Forlag. Udkommer 26. juni.

Festlige & fantasifulde

KAGEBORDE af

Emil Obel

På flugt fra sin mand PSYKOLOGISK THRILLER I sin debutroman skriver Lisa Holmfjord om et emne, hun kender alt til. Hun er nemlig direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, og bogen handler netop om et voldeligt forhold. Esther er flygtet fra sin voldelige mand, som er en respekteret læge. Hun tager på krisecenter, men en dag opdager de andre kvinder, at Esther er forsvundet. ‘Døden er kun et øjeblik’ af Lisa Holmfjord, 250 kr., Gyldendal. Udkommer 12. juni.

POLITIKENS FORLAG

Tekst Maria Greve

orks bedste forsvarsadvokater. Da

ALAFAIR BURKE MÅSKE USKYLDIG

rker-krimi med masser ng og overraskelser

Kærlighed på svensk


KOM INDENFOR

Familien fik ved ombygningen lavet en dejlig stor terrasse med plads til både spiseplads og et indbydende dasehjørne. De to drømmesenge er fra Jysk, og tæpper og puder er fra Tine K.

Nybygget sommerhus i fortidens klæder Sommerhuset i Liseleje er nybygget, men ligner det oprindelige på grunden så meget, at naboerne ikke opdagede, at det var nyt. Tekst og foto Matilde Wichmann, Klix Kommunikation

I

2013 forelskede Nanna Meyer og hendes familie sig i den tilbagetrukne grund i Liseleje. Bag høje grantræer lå det originale træhus, som familien senere besluttede at rive ned for at

bygge deres nye sommerhus med plads til alle deres drømme. Huset er bygget med respekt for det originale hus’ charme, historie og nostalgi og indfanger alle familiens sommerhusdrømme uden at gå på kompromis

med Nannas personlige indretningsstil. “Det var vigtigt for os, at sommerhuset er et sommerhus og fanger den hyggelige stemning, som gamle sommerhuse har. Faktisk opdagede naboerne ikke, at vi havde JUNI 2020 | Kulør 43


Skab en hyggelig spisekrog med et rundt bord og kontrastfulde stole. Ikke nok med, at et rundt bord optager mindre plads, det bløder også rummet op og kan derfor sagtens bære et par større mørke stole. Den hvide vase er fra Ania, den sorte fra By Living, og den grønne er et loppefund fra mini-loppen. Både bord og spisebordsstole er fra Ikea.

Her bor HVEM? Nanna Meyer, ejendomsmægler og ejer af interiør­ firmaet Nter, sammen med sin mand og deres to sønner HVAD? Nybygget træsommerhus på 75m² HVOR? Liseleje

44  Kulør | JUNI 2020

TIP!

Integrér ude- og indeliv, og brug planter og strå fra haven i forskellige vaser og krukker på spisebordet.


KOM INDENFOR bygget et nyt hus, fordi det ligner det originale så meget, men indenfor er det naturligvis noget andet."

Med dobbeltdøre ud til terrassens spiseområde kan familien hele tiden være sammen, selv om den ene står i køkkenet, og den anden sidder på terrassen. Bord og stole fra Marguerit, puder fra Cozy Living, vase fra Normann Copenhagen og parasol fra Jysk.

GENOPBYGGET MODERNE SOMMERHUS Hvorfor rive et godt hus ned for at bygge det op igen? Det kan virke som en underlig beslutning, men der var en del gode grunde til det. For selv om det charmerende hus levede op til alle forvent­ ninger, havde det også brug for en kærlig hånd, derfor tog de fat i byggefirmaet Trelleborg, som hjalp med at få skabt et moderne sommerhus med gulvvarme i badeværelset, stor bruseniche, pejs og højt til loftet. De ydre rammer er bevaret i samme stil som tidligere, men indenfor er det hele nyt. Og Nanna har allerede næste projekt i tankerne. “Vi vil gerne have udendørsbruser, og jeg håber, vi har den klar, så snart sommeren starter." Den tidligere ejer efterlod forskellige møbler og nips, blandt andet en del af servicet i vintrineskabet, træbordet på terrassen og lysestagerne i vindues­ karmen. Nanna har gjort de efterladne fund til en integreret del af indretningen, så stemningen i huset balancerer på en grænse mellem fortid og nutid. “Jeg elsker at købe ting på loppemarkeder, og jeg synes, at sammensætningen af gamle og nye nips­ ting og møbler giver huset en helt speciel stemning. At nogle af de gamle fund så er fra det originale hus, synes jeg kun byder ind med endnu mere charme. På den måde kunne jeg indfange stemningen og historien fra det gamle."

I SAMSPIL MED NATUREN Nanna og hendes familie bruger så meget tid i som­ merhuset som muligt. Både sommer og vinter. I regn og i solskin. Det er vigtigt for familien, at huset kan sætte rammen for familiehygge på alle årstider. Om vinteren er der lagt op til indendørs hygge med tæpper og varme drikke, mens sommeren indbyder til en masse timer på den nærliggende strand og leg i den store have.

Få maritim sommerhusstemning med tekstiler i blålige nuancer og bløde, lyse sofaer. Sofaer og puf fra Ikea, sofabord fra Mater, stribede puder fra Tine K og hørpuder fra H&M Home.

Det første, man møder i huset, er en lys entré med billeder af hele familien. Lamper fra House Doctor, flettet skammel fra Tine K, knagerække fra Lind DNA og billedrammer fra Ikea. Stråhatte og jagtstol er loppefund.

JUNI 2020 | Kulør 45


Et stribet håndklæde og en stråhat slår sommerhusstemningen an i entréen.

De gamle bøjler i bambus har Nanna fundet på loppemarked, og de passer perfekt ind i stilen i sommerhuset. Blusen er fra Designers Remix.

Jeg elsker at købe ting på loppemarkeder, og jeg synes, at sammensætningen af gamle og nye nipsting og møbler giver huset en helt speciel stemning

Hængestol fra Broste Copenhagen og tæpper og puder fra Tine K.

Soveværelset er indrettet med lyse puder og tæpper og håndlavede kurve på væggen fra Martine Lie Interior Concepts. Lampen i loftet fra Tine K står perfekt til kurvene på væggen. Sengetøj fra Ikea og sengetæppe fra Tine K.

46  Kulør | JUNI 2020

Et af de steder, Nanna bedst kan lide at opholde sig, er på den overdækkede terrasse og i køkkenet, som er en del af familiens store opholdsrum. Adskillige døre skaber en forbindelse mellem indeog uderum – en forbindelse, der giver et samspil med natu-ren, hvad enten det er om sommeren eller om vinteren. “Jeg elsker at opholde mig i køkkenet i vores alrum, fordi det er her, vi alle samles og kan være sammen, selv om vi laver hver vores. Lige så meget elsker jeg vores terrasse og have, og mit ønske var netop fra start at integrere de to rum. Om sommeren er det jo vildt dejligt, at uderummet føles som en del af huset, fordi det er dér, vi opholder os mest. Om vinteren er der bare ikke noget hyggeligere end at sidde indenfor, mens sneen falder lige udenfor," smiler hun.


KOM INDENFOR

Skab et åbent og hyggeligt rum med lyse sofaer og mørke borde, skabe og lamper. På den måde holder du stilen ren, samtidig med at der tilføres noget varme, hvilket gør sig rigtig godt i et sommerhus. Sofaer fra Ikea, sofabord fra Mater, sort vitrineskab fra Nordal, skåle på væggen fra Tine K og lampe fra Modern Lamps.

Ved at bruge blå og grønne farver i dit sommerhus skaber du den perfekte illusion af at være tæt på vandet – hvilket giver en skøn sommerhusstemning, uanset om du bor tæt på vandet eller ej.

JUNI 2020 | Kulør 47


HAVEN

En hyldest til de gamle sorter Vil du servere blå pommes frites til grillbøffen eller søde, hvide ribs til desserten, kan du prøve at dyrke nogle af de gode, gamle sorter af bær og grøntsager. Tekst og foto Jytte Boch

Søde ærter Haveærter, Pisum sativum, er en kultur­plante, som er mange tusinde år gammel. Sukker­ærterne kendes tilbage fra 1500-tallet og marværterne fra 1700-­­tallet. Ærter er elsket af både voksne og børn. De er proteinrige og gode i køkkenhaven, da de samler kvælstof ligesom bønner til både egne rødder og omgivende planter. Ærteplanter findes i alle højder fra crika 40 centimeter til over to meter. Marværter og sukker­ ærter findes begge som høje ærter, og der er mange smagfulde, gamle sorter med godt udbytte. Høje ærter modner lidt senere end de lave sorter, men giver til Ærteplantens klatretråde er stærke og kan selv gribe fat i et ru underlag. gengæld et stort udbytte over en lang periode på en begrænset plads. Prøv for eksempel ‘Amandas høje ært’, ‘Karls høje ært’, ‘Gyrithes høje ært’ eller ‘Maries høje ært’. Af sukkerærter kan ‘Hendriks’ og ‘Bijou’ anbefales. Marv- og sukkerærter skal helst have en jordtemperatur på 8-10° – det vil sige, at de kan sås fra midten af april og frem til midten af juni. De kan dyrkes i al slags jord, men helst muldrig jord, der holder på vandet. Er jorden sandet, skal der vandes jævnligt, da ærte­planter ikke kan lide at tørre ud. Læg frøene i vand natten over inden såningen, for så spirer de hurtigere. Duerne er vilde med nysåede ærter, så dæk dem med fiberdug, til de får blade. De høje sorter kræver et solidt stativ at kravle på.

48  Kulør | JUNI 2020


De hvid-gule bær er næsten transparente. På en tør sommer bliver høsten større, hvis du vander busken.

Hvide ribs Ribs er en skøn, frisk sommerspise med en meget karakteristisk smag og en af de nemmeste frugtbuske til dyrkning i haverne. Hvid ribs, Ribes rubrum ‘Hvid hollandsk’, er en gammel ribssort, der har været dyrket i Danmark siden 1600-tallet. Busken får smukke, gulgrønne blomster i forsommeren og hvid-gule, næsten transparente bær, der modner sidst i juli. Bærrene er små til medium og har en noget sødere smag end de røde ribs. Bærrene kan spises friske direkte fra busken eller bruges i desserter og som syrligt pift i salater. De er også glimrende til råsyltede rysteribs eller i marmelader sammen med andre bær. Bærrene er også velegnede til frysning. Ribsbuske er utrolig stabile og giver mange bær hvert år. Busken vil helst stå i læ og kan lide sol, men trives også fint i halvskygge. Du kan dyrke ribs i al slags jord, blot den er veldrænet. ‘Hvid hollandsk’ er en meget sund sort, der er selvbestøvende. Busken bliver ca. 120 cm høj med oprette grene, og den breder sig ikke så voldsomt som flere af de røde sorter. Efter høst skæres et par af de gamle 3-årige skud ned til jordoverfladen, så der er plads til nyvækst. Lad busken have seks-otte grene, så er den let at gå til, når der skal plukkes. På lerjord behøver busken ikke megen gødning – på lettere jorde lidt mere, gerne to-tre centimeter havekompost eller naturgødning. Ribsbuske kan dyrkes frit eller espalieret, hvor sideskuddene skal klippes ind til cirka 20 centimeter. De fås også som opstammede buske. Den nemmeste måde at formere flere buske på er ved at bøje en gren til jorden. Dæk noget af grenen med jord, og læg en sten på til at holde den nede. Når grenen har slået rødder, klipper du den fra moderplanten. Grav herefter planten op, og genplant den straks.

JUNI 2020 | Kulør 49


HAVEN

Bønner Bønner, Phaseolus vulgaris, er meget produktive, og vælger du stangbønner, får du et stort udbytte på en begrænset plads helt fra juli til oktober. Den gamle, tyske sort ‘Blauhilde’ er både sygdomsresistent og smuk at se på med lysende, violette blomster, der senere bliver til lange, mørklilla bælge på 20-30 centimeter. ‘Blauhildes’ bælge er velsmagende både som små og store og er også egnede til frysning eller til tørring af bønnerne. Ved kogning skifter den lilla farve og bliver grøn. Alle bønner indeholder toksiner, der forsvinder ved kogning, så spis dem aldrig rå. Bønneplanter vil gerne stå i læ og have det lunt og solrigt, så du kan eventuelt forspire dem indenfor først i maj. Læg frøene i vand to timer før såning. Plant først ud på det blivende sted sidst i maj. Husk at hærde planterne inden udplantning, og plant derefter ud på en overskyet dag. Dæk helst de små planter med fiberdug den første uge, da både sol og vind kan ødelægge dem. Frøene kan også sås direkte på friland i 5 centimeters dybde i maj-juni, når jorden er mindst 12-14° varm. Planten kan løbe op i cirka 21⁄2 m, så den kræver et højt klatrestativ af grene, rionet eller et andet robust materiale. Bliver planten højere end stativet, nippes de lange stængler af. Bønner er ikke så gødningskrævende, da de selv henter kvælstof.

‘Blauhilde’ har fantastisk smukke blomster i lysende pink og violet.

50  Kulør | JUNI 2020


Afgræns peberrodsplanten ved at anbringe den i en container eller et højbed, så den ikke kan brede sig med siderødder.

Peberrod Revet peberrod er et uundværligt krydderi på pariserbøffen og en karakteristisk smagsgiver til peberrodssaucen. Roden indgår også i en del forskellige sylterier, blandt andet pickles og agurkesalat. Almindelig peberrod, Armoracia rusticana, har været dyrket i Danmark siden 1300-tallet og brugt som både krydderi og lægeplante i klosterhaverne. Afkog af rødderne blev benyttet ved blærebesvær, og de afskårne rødder er blevet brugt som omslag eller lagt i badevandet til gigtplagede lemmer. Peberrod er et flerårigt krydderi med en stærk smag. Bladene er lange og store, men det er kun roden, vi bruger. I forsommeren får planten de yndigste, hvide blomster, der udsender den skønneste duft. Blomsterne sætter ikke brugbare frø, men kan bruges som dekorativt supplement i salater. Planten breder sig voldsomt med siderødder, men kan begrænses ved at plante rødderne i en nedgravet container eller i et afgrænset højbed. Sørg for en dybmuldet løs jord, så rødderne kan vokse uden modstand – det giver lange lige rødder uden en masse siderødder. Vil du udrydde planten, skal alle rødder med op. Selv den mindste stump gror ivrigt videre, så den er meget nem at formere.

JUNI 2020 | Kulør 51


HAVEN

Blå kartofler Kartoflen tog turen fra Andesbjergene i Sydamerika, hvor indianerne havde dyrket den i 3.000 år, før den for alvor slog sig ned i de danske køkkener i 1800-tallet. Den blev hjembragt til den europæiske muld af spanske ekspeditionsbåde i starten af 1500-tallet, men den blev bestemt ikke budt velkommen herhjemme de første mange år, da den blev forbundet med overtro og fordomme. Krige og hungersnød gav dog kartoflerne en optur, og siden har vi totalt overgivet os til knolden. I dag må kartoflen siges at være hele Danmarks nationalspise. Den er både næringsrig og smagfuld og kan tilberedes på utallige måder. Desuden er den til rådighed i butikkerne hele året. Alligevel er der ikke noget, der kan slå en nyopgravet kartoffel fra egen have. Der findes et utal af forskellige sorter, men hvis du vil imponere dine gæster, er de blålilla kartofler ‘Blå congo’ et scoop. Skindet er næsten sort, men indeni har kødet den smukkeste, blålilla farve, og de bevarer farven ved kogning. De smager stort set som almindelige kartofler, men farven gør hele forskellen, så overrask dine venner med en lilla kartoffelmad, lilla pommes frites eller lilla kartoffelmos. Har du en altan, kan kartofler også dyrkes i potter. Der findes endda speciallavede kartoffelpotter, hvor to spande er sat sammen. Fyld løs jord i bunden af kartoffelpotten, fordel tre forspirede kartofler i dem, og fyld op med jord eller kompost. Vand jævnligt. Tjek kartoffelknoldene ved at løfte den inderste potte op. Høst af de kartofler, der er store nok, og sæt potten på plads. Lad de resterende kartofler gro videre.

Vidste du, at ... ... en gennemsnitsdansker spiser omkring 73 kg købekartofler om året?.

‘Blå congo’ har det smukkeste blålilla kød, der bevarer farven ved kogning.

‘Blå congo’ får yndige, blålige blomster.

52 Kulør | JUNI 2020


DEN KREATIVE

Nemt indbygget skrivebord og hylde Er det småt med plads og penge, gælder det om at tænke smart, når man indretter sig. En nem løsning er et indbygget skrivebord og hylde af genbrugstræ mellem to skabe. Tekst og foto Winnie Methmann

Klip ud, og gem. Instruktion på modsatte side.

JUNI 2020 | Kulør 53


DEN KREATIVE

1

2

Det skal du bruge: Sav Genbrugsbrædder Forrammeliste Skruer Skruemaskine eller skruetrækker Pensel Grundmaling (vi har brugt Flügger Wood Primer) Maling (vi har brugt Flügger High Finishtræmaling, sort)

Sådan gør du: TRIN 1

Sav genbrugsbrædderne ud til bordet – vi har savet: 4 brædder på hver 10 cm i bredden og 100 cm i længden. Til hylden har vi savet: 3 brædder på hver 10 cm i bredden og 100 cm i længden. Sav forrammelisten til skabenes sider til – vi har savet: Til bordet: 2 x 40 cm. Til hylden: 2 x 30 cm. Sav forrammelisterne til undersi-den af bordet – vi har savet: Til bordet: 2 x 30 cm. Til hylden: 2 x 20 cm. TRIN 2

Skru de 4 forrammelister på skabenes sider.

3

Tip!

4

Bordet kan også laves mellem et skab og en endevæg, eksempelvis ved vinduet. Tænk i alternative byggematerialer. Måske har du allerede en gammel bordplade stående i kælderen, som kan skæres til i de rigtige mål. Kig efter byggeaffald, når du færdes på gader og stræder – der er altid gode chancer for at få fingre i et par gamle gulvbrædder eller en gammel dør. Husk dog lige at spørge om lov, inden du fisker noget op af en byggeaffaldscontainer.

54  Kulør | JUNI 2020

TRIN 3

Mal først listerne med grundmaling, og lad dem tørre. Mal dem derefter i den farve, der passer til dit skab, og lad dem tørre. TRIN 4

Skru forrammelisterne på undersiden af genbrugsbrædderne – først dem til skrivebordet og så dem, der danner hylden. Montér nu bordpladen og hylden på de malede forrammelister. Skru evt. bordplade og hylde fast med et par skruer.


d n i V

KRYDSORD

Løs månedens voksenkryds, og deltag i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner, så du kan fylde indkøbsvognen med lækkerier fra din lokale SPAR.

Månedens voksenkryds

Sjov for børn

Løsning på voksenkryds i april: Sletteland

KRYDS & QUIZ Magasinet 40 spændende opgaver i alle sværhedsgrader. 32,95 kr.

SÅDAN GØR DU: Skriv månedens voksenkrydsløsning på et åbent kort til Kulør, OTW, Postboks 420, 0900 København C. Mærk kortet ‘Krydsord­juni’, eller send løsningen på mail senest 6. juli 2020 til konkurrence@kuloer.dk Vinderen får direkte besked.

FAMILIEQUIZ Opgaver til hele familien i alle sværhedsgrader. 32,95 kr.

JUNI 2020 | Kulør 55


GRØNNE FINGRE

Lav en smuk og holdbar værtindebuket

Sørg for, at værtindegaven ikke lider en alt for tidlig død ved at kreere buketter med eget vandreservoir. Tekst Lene Christensen Foto Claudi Thyrrestrup

56 Kulør | JUNI 2020


TRIN 1

Saml det, du skal bruge: Blomster – vi har brugt: Lyserøde pæoner, lyslilla levkøjer, blomster fra dronningebusk, hvide skvalderkålblomster og hvid stjerneskærm • Saks • Snor • Vase TRIN 2

1 3

2 4

Fjern de nederste blade fra stilkene, og sortér blomsterne i grupper. TRIN 3

Begynd med at lægge to blomster parallelt i hånden. TRIN 4

Læg den næste blomst på kryds over de to i hånden, og læg igen den efterfølgende blomst på kryds over den forrige osv. TRIN 5

Når du har gjort dette cirka fem gange, løsner du grebet og drejer buketten lidt i hånden, hvorefter du gentager fremgangsmåden, indtil buketten er færdig. Denne metode kaldes at binde i spiral, og man ser hurtigt hvorfor efter et par drej. I de første forsøg kan det være lidt af en udfordring både at holde på blom- sterne og samtidig dreje buketten med kun én hånd. Så må man snyde lidt og tage den anden til hjælp. Men allerede efter et par buketter begyn- der man at beherske teknikken. TRIN 6

5

6

Hold buketten i den ene hånd, mens du vikler snoren omkring bindingspunktet (der hvor alle stilkene krydser) med den anden. Læg buketten ned, stram til, og bind en knude. Klip stilkene til i den ønskede længde – klip dem skrå, så de får en større sugeflade til at optage vand. Sæt buketten i en vase med vand, indtil den skal med til fødselsdag, eller sæt den i den vase, du vil give som gave.

Husk, at roser, pæoner og andre blomster med hårde stilke skal stå i lunkent/varmt vand, mens tulipaner og andre løgplanter med urteagtige stilke skal stå i koldt vand. JUNI 2020 | Kulør 57


DENGANG

HISTORISK NEDSLAG

DENGANG

KEJSERSNITTET BLEV FOR DE LEVENDE Hver femte danske kvinde føder i dag ved kejsersnit, men for bare 200 år siden var operationen en næsten sikker dødserklæring for den fødende mor.

Et snit for de døde Oprindeligt blev kejsersnit udført på døde eller døende kvinder i forsøget på at redde børnene, der dog kun meget sjældent overlevede. Under Julius Cæsar (100 f.Kr. – 44 f.Kr.) var det i Rom bestemt ved lov, at børn skulle forløses ved kejsersnit, hvis moren var døende, så mor og barn kunne begraves hver for sig. I middelalderen anbefalede dele af den katolske kirke samme fremgangsmåde med henblik på, at de ofte døde børn kunne få frelst deres sjæle gennem dåben.

Forbedringer sænkede risiko De barske forhold for kejsersnittet blev betydeligt forbedret op gennem 1900-tallet. Først med bedøvelsesmidler og fokus på hygiejne, siden med blodtransfusioner og et mere lavtliggende tværsnit af livmoderen, som mindskede blødningsrisikoen. Endelig gjorde antibiotika også indgrebet markant mere sikkert.

Schweizisk mor og barn overlever Vi skal helt frem til 1500-tallet for at støde på en af de første beretninger om et kejsersnit, hvor både mor og barn overlevede. Ifølge nedskrivningen var det en schweizisk mand, der til daglig kastrerede grise, som skulle have udført kejsersnittet på sin kone.

9

Så få kejsersnit blev der foretaget i Danmark i perioden 1813-76, da dødeligheden for mødrene var mellem 75 og 100 procent. Det første kejsersnit foretaget på en levende kvinde herhjemme blev udført af en krigskirurg i 1813. Kvinden døde dog få dage efter af infektioner som følge af kejsersnittet.

Hver femte føder ved kejsersnit

Vidste du, at …

navnet kejsersnit sandsynligvis kommer fra det latinske ord cædere, der betyder at skære, selv om en sejlivet myte lyder, at indgrebet er opkaldt efter Julius Cæsar? 58  Kulør | JUNI 2020

Cirka 20-21 procent af danske fødsler foretages i dag ved kejsersnit. Omkring halvdelen af de udførte kejsersnit er planlagt, og der er kun en marginalt øget risiko for komplikationer forbundet med et planlagt kejsersnit sammenlignet med en planlagt vaginal fødsel.

Kilde r ‘Fødsel ved kejsersnit – en epidemi’ af klinisk lektor Lone Hvidman, sundhed.dk, illvid.dk

Tekst Lea Hammersholt Malmos Foto PantherMedia, Shutterstock


t r o j g r a h Vi n e g a d r e hv e r e g i l bil Kig

! s i r P l u ed G

e v o e d efter

m r e r a v r 350

Nu er der altid lav pris på mere end 350 populærer dagligvarer hos din lokale SPAR-købmand - også når det er kendte mærkevarer. Vi overvåger løbende normalprisen hos andre supermarkeder og discountbutikker og justerer vores egne priser, så du kan købe billigt ind lige rundt om hjørnet. Du skal bare kigge efter Gul Pris, og så ved du, prisen altid er lav. Og nogle gange er den faktisk endnu lavere, fordi varer med Gul Pris stadig kan komme på tilbud! Det er det, vi mener, når vi siger: Altid lav pris.


NU HJÆLPER VI DIG MED AT GØRE EN FORSKEL når du sorterer affald I SPAR ved vi, at det nogle gange kan være svært at gennemskue, hvordan forskellige typer affald skal sorteres. Derfor sætter vi løbende affaldssymboler på vores egne mærker, som en hjælp til dig, når du sorterer dit affald. Vi er godt i gang med First Price, og senere kan du også finde affaldssymboler på både Gestus og Grøn Balance, så vi sammen kan holde naturen ren.

Vores affaldssymboler er blot én af de mange indsatser, vi gør for naturen i SPAR. Læs mere på spar.dk/miljoe-og-sundhed


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.