Havnekultur - håndbog for projektmagere og havnebyer by Kulturhavn365

HAVNEKULTUR

INDHOLD

INTRO Forord 8 Indledning 12

BILLEDSERIER Forårshavn 88 Sommerhavn 100 Efterårshavn 112 Vinterhavn 124

RESSOURCER Havnelingo 212 Havnekort 222

INDHOLD

DIN HAVN 1. Havnen som rekreativt område 14 2. Adgang til havnens rene vand 24 3. Kommunen som paraply 36 4. Mikrolegater rammer vækstlaget 46 5. Hjælp projektmagerne godt fra land 58 6. Sådan spirer samarbejder 70 7. Tjekliste: Fra industrihavn til kulturhavn 82

DIT HAVNEPROJEKT 1. Vand og vejr som kreativt benspænd 136 2. Sådan søsætter du et pilotprojekt 146 3. Netværk kan redde dit projekt 158 4. Planlægning og PR 170 5. Sikkerhed og tilladelser i havnen 182 6. God stil i havnen 194 7. Tjekliste: Fra ide til havneevent 206

D I T H AV N E P ROJ E K T

INTRO

Forord Niko Grünfeld / Kultur- og fritidsborgmester, København

Havnen tilbyder også et sted, hvor vi bare kan være. Ved havnen kan man lade op til lyden af bølger og blæst, lade tankerne flyde og trække luft ned i lungerne. Det kan vi, fordi havnen byder på natur midt i byen. Vandet er et fælles rum og en ressource. Derfor bør vi have hele byen in mente, når vi udvikler havnen.

”Derude et sted bag ved molen ligger verden og livet og solen,” sang Osvald Helmuth i 1937. Engang var havnen porten til verden og et handelscenter, hvor skibe fra hele verden lagde til kaj. Molerne summede af erhverv og industri, og der duftede af fisk, tjære og penge. Havnen strømmer stadig gennem bylandskabet med historiens vingesus, men havnen har ændret karakter. Det giver plads til nye fortolkninger af, hvad en havn kan og skal i dagens Danmark. For københavnerne er Københavns Havn nu både et sanserum og et pusterum. Her kan et flydende blomsterbed vugge i takt med bølgerne, kajakroere få dagens motion, og børn og vandhunde springe i vandet fra byens havnebade og badezoner.

INTRO

Alle skal have mulighed for at bruge og præge det blå byrum. Inklusive dem, der bor et stykke væk fra havnen.

Niko Grünfeld / Kultur- og fritidsborgmester, København

Vi behøver ikke nøjes med at betragte de spejlblanke overflader, mens vi dingler med benene ud over kajkanten. Faktisk kan vi komme helt tæt på vandet og mærke havnens råhed og poesi. Vi kan bade, sejle, fiske og padle gennem havnen. Vi kan også udfolde vores kreativitet. Vi kan synge, digte, smage, eksperimentere og fortælle med vandet som udgangspunkt. Gevinsterne er mange. Det har vi særligt set de forgangne tre et halvt år. Siden 2015 har udviklingsprojektet Kulturhavn365 nemlig testet nye måder at bruge havnen på. Nordea-fondens gavmilde støtte har muliggjort projektet og givet plads til, at vi har kunnet nytænke kulturoplevelser i det offentlige rum. Nu kan vi slå fast med syvtommersøm, at havnekultur lønner sig. Kulturhavn365 har fra dag et hentet sit brændstof fra den nysgerrighed og drivkraft, der bobler hos byboerne. En bred vifte af ildsjæle har taget teten og bidraget med deres definition på havnekultur. Fra den lokale kunstner til virksomheder, kulturinstitutioner, idrætsklubber og foreninger. Med små legater har projektet

INTRO

fået fat i det spirende vækstlag i København. Ideerne er piblet frem, og flere end 170 borgerdrevne aktiviteter har spredt ringe i havnevandet med støtte fra Kulturhavn365. De mange skæve påfund understreger, at havnen er et kulturlaboratorium og en kreativ frizone, hvor både erfarne og uprøvede kulturskabere kan eksperimentere. Havnens unikke karakteristika giver nemlig anledning til at gentænke fasttømrede koncepter.

Det er mit håb, at vi fremadrettet kan videreudvikle den iderigdom, Kulturhavn365 har iværksat. Havnen er et fikspunkt i byens fortælling. Lad os gribe øjeblikkets mulighed for at forme den fortælling, så havnen kommer til at dufte af kultur og rekreation. Det gælder også i andre havne, som gennemlever samme udvikling. Hvis vi sikrer en god dialog på tværs af danske havnebyer, kan vi for alvor sammen løfte denne dagsorden. Vi skal turde tænke langsigtet og tænke nyt. Kulturhavn365-projektet er nu slut, men vi er kun nået til begyndelsen på vores kultureventyr i havnen.

En koncert forandrer sig fundamentalt, når den foregår under vand. Et Luciaoptog har nyhedsværdi, når lyset bæres frem i kajakker. Ændrer vi rammen og rykker et arrangement ud på vandet, forvandler vi også selve konceptet. Det er vigtigt for menneskers liv og trivsel at have adgang til den type kulturoplevelser – også når kulden bider i kinderne, vinden rusker i håret, og vi må have fat i paraplyen. I en travl hverdag kan maritime kulturoplevelser og opholdszoner give næring til krop og sjæl.

INTRO

Indledning Skab kultur i din havn 365 dage om året Mange storbyer har vokseværk. Det skaber en stadig mere mangfoldig befolkning, som udfordrer pladsen. Uudnyttede havnearealer har et stort kulturelt potentiale. Kulturprojekter stortrives i det fleksible havnebyrum, men de bliver også ekstra besværlige, når de foregår på, i eller under vand. Det er nemmere at afvikle en koncert på land end på vand. I denne håndbog hjælper vi dig med at styre gennem havnekulturens farvand. Kulturhavn365 har opsamlet en guldgrube af erfaringer siden projektets begyndelse i 2015. Sammen med gæve projektmagere har vi udforsket morgendagens oplevelser langs Københavns Havns 42 kilometer kaj. Det har resulteret i over 170 aktiviteter med stor geografisk spredning – på alle tider af året. Havnen er kort sagt en fantastisk kulturscene, som lægger op til stor variation i kulturindslagene. Også selvom vejret svinger. Det er bemærkelsesværdigt, at det eneste projekt, som er blevet aflyst på grund af vejret, har været et sommerevent.

INTRO

Havnekultur inspirerer og glæder borgerne i byen. Der er masser af muligheder for at bruge havnen, og folk tager gerne lidt ekstra tøj på, når det er pivkoldt. Jan Henriksen / Kulturhavn365

Forhåbentlig kan denne håndbog bidrage til, at kulturen gror i havnemiljøer rundt omkring i Danmark. Vi folder bogens pointer ud på vores hjemmeside, www.kulturhavn365.dk. Her kan du finde små videoer, interviews, beskrivelser af alle gennemførte projekter og meget andet. Vi håber, at du kan bruge vores erfaringer som inspiration til, hvordan du kan videreudvikle kultur i din havn. God læselyst.

Fælles for projekterne er, at de er båret frem af ildsjæle, som brænder for deres ideer. Der er saft, kraft og lærdom at hente i de gennemførte havneprojekter. Kulturhavn365’s opgave har bestået i at bane vejen og rådgive undervejs. Vi giver dig svar på, hvad havnen særligt kan, og hvordan du får dit projekt fra land. Håndbogen er tænkt som et opslagsværk. Det er ikke nødvendigt at gennemtrawle den fra ende til anden. Du kan med fordel lave nedslag i de afsnit, der hjælper dig med de problemer, du bakser med netop nu.

D I N H AV N

I mange byer er havnen pĂĽ vej til at blive en kulturhavn med stort K. Industrien viger pladsen for det maritime kulturog fritidsliv.

HAVNEN SOM REKREATIVT OMRĂ&#x2026;DE

D I N H AV N

Ved Knippelsbro kom der 68 skibe ind om dagen i 1937. Nu kommer der nærmest ingen udover hyggetrafik. Havnen er blevet et naturområde, som vi skal blive endnu bedre til at udnytte rekreativt i København. Malthe Merrild / Kulturtårnet på Knippelsbro

En farverig have flyder under Langebro, en kajakroer samler plastikflasker op, og tre synkronsvømmere trodser regnvejret og springer på hovedet i havnen. Nej, Københavns Havn er ikke længere et gråt industrilandskab, men et rum med plads til nye tanker og ideer. Vandet er en kæmpe ressource og en oplagt rekreationszone. Havne over hele Danmark undergår i disse år en tilsvarende forvandling fra industrihavne til moderne kulturhavne. Når vi kigger ud over Europa, slår de samme tendenser igennem i storbyer som Oslo, Stockholm, Amsterdam og London. De tomme pladser fra industrierne har gjort det muligt at indtænke kultur i byudviklingen. Havnen er et af de områder i storbyen, hvor mulighederne for byudvikling er størst. Projekter som Havneparken (1983-1995) og Havnebadet Islands Brygge (2002) har for alvor forankret havnen som et blåt åndehul i københavnernes bevidsthed. Sådanne tiltag letter noget af det pres, der er på bymidten. Havnens transformation rejser også spørgsmål om, hvem der har ret til den store, blå fælled midt i byen. Hvad skal den bruges til? Kampen om arealerne begynder så småt at melde sin ankomst ved den eftertragtede havnefront. Havneknejpe på Refshaleøen Restauranten La Banchina har fået stjernestatus. Fra havneknejpens tre bådebroer kan du nyde udsigten over Inderhavnen. Banchina betyder i øvrigt bådebro på italiensk.

D I N H AV N

F O RTÆ L L I N G

Professor i byplanlægning: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.

D I N H AV N

Havnen står som symbol på byens udvikling De store byer, herunder København, er i gang med en omstilling. De ændrer sig fra industribyer til en ny fase, hvor serviceindustrien, kommunikationsindustrien og finansverdenen sætter dagsordenen. Havnen er en af de mest centrale scener for den omstilling. Fra slutningen af 1800-tallet op gennem de første 50 år af 1900-tallet var det havnen, der modtog industrien. Alle de store, betydelige industrier i København, for eksempel sukkerfabrikkerne, lå faktisk ud til havnen med deres mange tusinde arbejdere. Mange industrier tegnede havnen som et industrielt rum. Det er det samme industrielle rum, som nu bliver den mest synlige del af omdannelsesprocessen til en postindustriel dagsorden. Havnekonkurrencen i 1984 spår om fremtiden 17

I en af kommuneplanerne i begyndelsen af 80’erne havde man et kort med nogle blå pletter. Det var alle de industriområder, der var blevet tomme. Det blev set som et problemkort. Det drejede sig om at få industrien og arbejdspladserne tilbage. I løbet af 80’erne fik man øje på, at de blå felter, hvor der før havde ligget industri, i virkeligheden var en chance for at skabe noget nyt. I 1984 udskrev man ”Havnekonkurrencen”. Det var en ret usædvanlig konkurrence, idet man meget åbent spurgte: ”Hvad skal vi gøre med havnen?” Vinderforslaget var udarbejdet af arkitekt og professor i bygningskunst Halldor Gunnløgsson og arkitekten Knud Fladeland Nielsen. Projektet havde en meget strategisk tænkning, idet det benyttede sig af de store kulturinstitutioner. De tænkte: Vi har en industriel havn, hvor man kun kommer, hvis man har noget at gøre. Hvis vi lægger nogle store kulturanlæg på havnefronten, vil folk komme ned og benytte sig af dem. Efterhånden vil det sprede sig, så man får integreret havnen i byens daglige liv. Samme strategi brugte man betydeligt senere i Bilbao i Spanien.

D I N H AV N

Jens Kvorning / Professor

En aktiv og integreret havnefront Alle de store kulturanlæg, der var peget på i konkurrencen, er faktisk bygget nu. Det har gjort havnefronten meget aktiv. De nye broer herude ved Holmen har gjort, at virkelig mange mennesker bevæger sig langs med havnen. Det indfrier ønsket om at gøre havnen til det nye centrale rum i byen. Man kan komme målrettet og besøge en af de store kulturinstitutioner, eller man kan bruge havnen som et stort promenaderum. Man kan være til stede i havnen og bruge den på forskellige måder. På den måde er den blevet indskrevet i byens daglige liv.

Havnekonkurrencen gjorde det synligt, hvilket potentiale der lå i havneområderne. Med nyt indhold kunne man bringe København over til at være en postindustriel by.

D I N H AV N

Havnebadet Islands Brygge starter det hele

Man er tilbøjelig til altid at skælde ud på politikerne. Der er faktisk nogle eksempler på, at de forstår meget mere end så mange andre. Det er vigtigt at kreditere de københavnske politikere for, at de tog en meget imponerende beslutning om at ofre en masse penge på at rense vandet i havnen. Det er noget, vi i høj grad høster fordele af i dag. Det gjorde, at vi med det lille svømmeanlæg på Islands Brygge for alvor kunne anlægge en ny forståelse af havnen. Nu kunne man svømme i den.

Havnebadet på Islands Brygge var et vigtigt nyt tilskud til, hvad havnen kunne. Pludselig var der altså nogen, der løb rundt i små badebukser midt inde i byen. Jens Kvorning / Professor

Det blev en læreproces for byen i, hvordan havnen som rum kunne meget mere. Den kunne rumme mange flere slags byliv end det mere formelle, der knyttede sig til at gå i teatret. I den proces er havnen blevet integreret som et nyt, centralt rum i byen, som byens liv i høj grad samler sig om. Specielt om sommeren. Havnen giver tilskud til mangfoldigheden På den ene side er vi begejstrede for, at der sker så meget. Det sker også, fordi det er særdeles lukrativt, underforstået at det er relativt

D I N H AV N

dyre ting, som bliver bygget. Bagsiden af udviklingen er, at København bliver dyrere og dyrere, og det bliver sværere for lav- og mellemindkomstgrupper at få råd til at bo i byen. Vi har fået løbet denne udvikling i gang. Nu er den så stærk, at den begynder at producere disse delvist uønskede ting. Den presser dem uden så mange penge ud af byen.

JENS KVORNING Jens Kvorning har været professor i byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole siden 2002. Gennem en årrække har han forsket i Københavns udvikling og danske havneprojekter. Han har desuden arbejdet som konsulent for en række tegnestuer og offentlige institutioner.

Vi kan se havnen som en nyetableret form for centrum. Det er i hvert fald en af vores redningsmuligheder i stedet for kun at blive behersket af meget dyre lokaler. I det store og hele er det lig med kedsomhed. Vi går ikke efter kun at komme i butikker og se en film i en 32-etagers biograf, som kan ses alle steder. Vi går efter det, der er særligt for den by, og som knytter sig til det alternative. Hvis byen ikke kan skaffe plads til de kreative funktioner, så bliver den uinteressant som turistby. Det er et spørgsmål om byens overlevelse. Derfor har vi dem herude på Holmen og på Refshaleøen. Forhåbentlig får vi dem igen ude på Papirøen. Det er jo et enormt vigtigt tilskud til Københavns mangfoldighed.

D I N H AV N

Havnen er meget mere end promenader og huse med udsigt. Vi skal have mulighed for at mærke bølgeskvulpene og duften af frisk havvand, før kulturen kan blomstre i byens blå park.

ADGANG TIL HAVNENS RENE VAND

D I N H AV N

Kontakt med vandet Fortidens erhvervshavn trækker stadig spor gennem København. Mange steder giver de høje kajkanter begrænset adgang til det glimtende, blå vand. Derfor har Københavns Kommune niveaudelt bolværket med trapper, stensætninger, broer og flydende strukturer. Disse varierede udformninger forbinder byboerne med det våde element. Kommunen ønsker også at bryde de asfalterede, brostensbelagte promenader med grønne områder.

Jeg bliver aldrig træt af at kigge på vandet. Midt i en pulserende storby kan man faktisk finde ro langs vandet. 24

Malthe Merrild / Kulturtårnet på Knippelsbro

Blå og grønne byrum Havnen summer først af kultur og rekreation, når byboerne har lyst til at gøre ophold. Som Kulturhavn365 har vist, kan havnen indtage rollen som byens samlingspunkt. Det blå strøg indbyder til afslapning, fordybelse, sport og leg. De gode byrumsoplevelser afhænger af, at interessenter og myndigheder fastholder et fokus på: ɥɥ ɥɥ ɥɥ ɥɥ

Gode rekreative områder langs kajen Adgang helt ned til vandet Mulighed for færden ved, i og på vandet Rent havnevand

Badevandskvalitet Det er unikt, at en storby som København har så rent havnevand, at man kan tage en dukkert uden at blive syg. Sådan har det dog ikke altid været: Før midten af 1990’erne var havnevandet så forurenet, at

D I N H AV N

det var forbudt at bade og fiske i det. Hovedårsagen til den dårlige vandkvalitet var industriaffald, kloakudløb, alger og oliespild fra skibsfragt. Herefter tog Københavns Kommune og Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) initiativ til at gøre hovedrent i havnen, og i 2002 åbnede havnebadet ved Islands Brygge. I dag bliver regn- og kloakvandet ledt hen til store, underjordiske bassiner fremfor at ende i havneløbet. Indsatsen for at vedligeholde afløbssystemet er både stor og dyr. Systemet skal nemlig også tilpasses, så det imødekommer klimaudfordringer og befolkningstilvækst. Gevinsterne ved investeringerne er dog mange. Københavns havnevand har fin badevandskvalitet 95 procent af tiden. Det rene vand tiltrækker fisk, sæler og andre dyr.

Maj Dørup / Kunstner

H AV N E T I P Områder, som først skal byudvikles i fremtiden, ligger nemt øde hen. Du kan med fordel anvende de steder til events og midlertidige formål. Vis kulturskaberne de uudnyttede havnearealer, og giv dem mulighed for at eksperimentere med kunst og kultur.

Havnen er forbundet til det store hav, der er rundt om København. Det er fantastisk, hvordan vandet flyder gennem byen og skaber et naturlignende miljø.

D I T H AV N E P ROJ E K T

D I N H AV N

Tæt på vandet Den fine badevandskvalitet gør, at københavnerne kan komme i nærkontakt med det våde element. Badeferien, fisketuren og kulturoplevelsen ligger med andre ord lige uden for hoveddøren.

D I N H AV N

INTERVIEW

Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.

D I N H AV N

Hvordan arbejder du med udvikling af havnen? I visionen ”En havn af muligheder” har vi sat retningen for, hvilken havn vi gerne vil have. Visionen handler om at skabe adgang til og fra vandet, opholdssteder, promenader og projekter som oplevelsesruten Havneringen. Nyhavn, Islands Brygge og Christianshavn har været kæmpe succeser, men vi ønsker ikke bare at lave kopier rundtomkring. Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Den skal passe sammen med bydelen og de beboere, der er. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder. Det er fest og gang i den på Islands Brygge, men det kan også bare være en bænk i et stille, grønt område eller sådan noget som cykelstien ned gennem det grønne område ved Nokken på Amager. Hvor lang tid går der, før jeres havneideer bliver til virkelighed?

Hvad er formålet med de stenrev, du har taget initiativ til? De skal forbedre livsmulighederne for dyr og planter og dermed øge diversiteten i havnen. Derudover er det et byrumsprojekt, som skaber nye oplevelser. Både når man går på bryggen rundt om Skuespilhuset, sejler forbi i kajak, eller når man kommer med en

Det er en lang proces, fordi det meste af udviklingen sker i samarbejde med private. Mange projekter kommer fra private entreprenører og firmaer, som udvikler enkeltelementer i havnen. Nogle kommer selv med flotte projekter. Sådan noget som Sandkaj i Nordhavn har kørt af sig selv. I andre projekter er vi i dialog og forhandling med investorerne. Det er meget forskelligt, hvor meget fokus der er på brug af havnen, og hvor offentligt/privat de ønsker det. Vi presser hele tiden på for at gøre det så offentligt tilgængeligt som muligt og med størst mulig variation og kvalitet. Vores beslutning om fri adgang til havnen er meget vigtig. Man skal ikke få lov til at lukke dele af havnen af. Alle skal kunne komme ned til havnen og nyde den.

D I N H AV N

kanaltursbåd. Tidligere var vandfladen bare flad og mørk. Stenrevene bryder bølgerne, så der kommer nogle interessante vandspejlinger og brydninger i overfladen. Det er en måde at trække biologien op gennem overfladen og sige: ”Se, hvad der er hernede.”

Stenrevene er et godt eksempel på noget, som både gavner biologien og bylivet.

Hvad er der så dernede under overfladen? Vi har jo en fantastisk vandkvalitet i Københavns Havn, som gør, at vi også får en rigtigt fin biologi. Når vandet er rent og klart, er der muligheder for, at der for eksempel kan gro ålegræs. Ålegræs er føde- og opvækstområde for en masse dyr, specielt fisk. Både ålegræs og stenrev giver høj diversitet og mange arter. Vi har over 100 arter af fisk i havnen – alt fra små kutlinger, over hornfisk og multer til torsk og makrel. Det gør også, at der nu og da ses sæler i havnen.

Stenrev for dyrene I marts 2017 byggede Københavns Kommune seks små stenrev ud af 300 ton sten til glæde for det maritime dyreliv. Der gemmer sig blandt andet snegle, rejer, krabber og fisk inde i hulerne.

Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler

D I N H AV N

Kræver det store investeringer at få en ren havn? Det er specielt for København, at vi har dette flodagtige system med en stor gennemstrømning af havnen. Vi er begunstiget af strømforholdene, men det er også en bevidst handling, at vi vil have den rene havn. Vi har siden 1990 investeret omkring en milliard kroner i at få rent badevand. Det kan således være dyrt, men det kommer meget an på udformningen af havnen, og om den ligger i bunden af en fjord eller ud til Lillebælt. Det kommer også an på, om der har ligget et gammelt skibsværft, så sedimentet er smaskfuldt med tungmetaller. Hvordan er samspillet med vandet udenfor? Hvis man har kloakudløbet til åen, som kommer midt ud i havnen, så er der måske lang vej igen. Men det kan lade sig gøre. Man kan lave en afskærende ledning og rense spildevandet eller lede det ud et andet sted. Det afhænger af, hvilket image man vil have i en by, og hvor meget man vil og kan investere.

LARS ANKER ANGANTYR Lars Anker Angantyr har de sidste 10 år arbejdet med udvikling af havnen og sidder i Byens Udvikling under Teknik- og Miljøforvaltningen. Her bidrager han til at forløse havnens rekreative potentiale og forbedre havnens biologi. Du kan læse mere på www.kk.dk/havnen, hvor du blandt andet kan finde kommunens vision og udviklingsplan for havnen.

D I N H AV N

Flere hjerner arbejder som bekendt bedre end en. Styrk relationerne i havnen ved at sætte forskellige aktører sammen, og lad dem dele erfaringer og knowhow. Her er vores råd til at danne netværk i havnen.

KOMMUNEN SOM PARAPLY

D I N H AV N

Workshop på Kayak Bar Hvordan får alle en god oplevelse ved vandet? Projektmagere, erhvervsdrivende og organisationer udvekslede drømme og erfaringer på et morgenmøde i 2018.

Sæt ansigt på hinanden Havnen åbner sig, når du taler med nye aktører. Derfor er der brug for en instans, der binder trådene sammen. Kommunen kan løfte denne opgave. Grib fat i projektmagere, forvaltninger, virksomheder, foreninger og organisationer. Skab et forum, hvor de kan sætte ansigt på hinanden, videndele og indgå samarbejder. Projektmagerne vil opleve, at de får bedre adgang til havnen, og at andre havneaktører hjælper kulturen på vej. Netværket vokser bedst ansigt-til-ansigt, men et virtuelt samlingspunkt har også sine fordele.

Kulturhavn365 har hjulpet med at udbrede Miljøkajakken til andre instanser og aktører, som har taget kontakt til os for at lave et samarbejde. Tobias Weber-Andersen / Foreningen Miljøkajakken

D I N H AV N

Workshops og inspirationsmøder Mange projektmagere står med identiske udfordringer, når de skal i gang med deres havneprojekt. Afhold workshops og inspirationsmøder, hvor du kan rådgive i plenum. Inviter myndigheder og søulke, som kan øse ud af deres viden. Indlæg også gerne et socialt element efter de faglige indspark, så havneaktørerne kan mingle med hinanden. Oven i matroshatten får du indblik i de problemstillinger, som optager projektmagerne. Hold øje med, om der danner sig et mønster i deres spørgsmål. I så fald er det på tide at lave en workshop for dem, der er i samme båd. Temaer kan for eksempel berøre: Ønsker og ideer til vores havn Inspiration til kreative havneprojekter Muligheder og begrænsninger i havneområderne Rådgivning om sikkerhed og tilladelser Fundraising til små projekter

Udtænk et format, som du kan gentage med jævne mellemrum. Hermed har du materiale i erfaringsbanken til en anden god gang. Overvej desuden, om det giver mening at skræddersy nogle møder til bestemte målgrupper såsom selvstændige, foreninger eller uddannelsessteder.

H AV N E T I P Undersøg, om du kan etablere en grejbank i din by. Grejbanken bør indeholde alt fra flydespærrer og bøjer til våddragter, kajakker, sikkerhedsudstyr, flåder, værktøj, borde, stole, og hvad man ellers har brug for. Måske vil en håndfuld projektmagere bistå med at drive udlejningen.

ɥɥ ɥɥ ɥɥ ɥɥ ɥɥ

D I N H AV N

INTERVIEW

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement Københavns Kommune har været begunstiget af en flot bevilling fra Nordea-fonden. Som chefkonsulent Jan Henriksen siger, kan mindre også gøre det. Det handler om at kickstarte en bevægelse.

D I N H AV N

Hvordan kommer man som havneby i gang med havnekultur? Det er vigtigt, at man prioriterer en medarbejderressource, der kan tage ansvar for at sætte en bevægelse i gang. Det kan være i en tidsbegrænset periode. Vedkommende skal nedbryde barrierer på kryds og tværs og bringe folk sammen. Få de kreative sjæle til at smide en masse skæve ideer på bordet. Der skal måske også et foreningsliv og et handelsliv til. Dem skal vi bringe sammen med de kreative mennesker. Hvordan gør vi det?

Skal man have en stor bevilling for at sætte skub i bevægelsen? Vi har haft en periode med ekstra og risikovillige penge. Har man færre penge, kan man sætte mindre i gang. Så må man bare kompensere med ekstra meget kreativitet. Når mennesker bruger deres fantasi og rationelle tænkning på helt nye måder, kan vi få de mest fantastiske ting til at ske. Også nærmest uden penge. Det er ikke et argument for, at man ikke skal prioritere penge. Det er bare for at sige: Det må for Guds skyld ikke blive en stopklods, der gør, at vi ikke rykker. Hvad har det betydet at have en havnekulturpulje? Vi har jo haft lokkemidler med Havnekulturpuljen. Vi er nået bredt ud, fordi vi har givet portioner op til 25.000 kroner. Det har også en værdi på den lange bane. Nu er vi mange, der har prøvet at skabe noget i havnen. Vi håber, at de får lyst til at lave noget igen.

Presse, workshops og møder er selvfølgelig uundgåelige. Med dette projekt har vi gjort noget endnu sjovere, som har virket: Vi har fået nogle ting til at ske i virkeligheden, og så har vi eksponeret det. Fremfor at fortælle om, hvilke muligheder der er i havnen, har vi brugt Instagram og Facebook til at inspirere med små videoklip, billeder og interviews.

D I N H AV N

En havnekulturpulje kan få ting til at vokse og sprede sig. Det er lidt som at smide en sten i vandet og se ringene brede sig. Jan Henriksen / Chefkonsulent

Ildsjæle går rigtigt langt på kronen eller literen. De ser ikke altid så nøje på deres tidsforbrug. Det betyder, at man kan nå ret langt. De er selvfølgelig glade for at få en håndsrækning. Det er nogle gange nødvendigt, for der er også udgifter forbundet med havnekultur. Vi kan selvfølgelig også have stor fornøjelse af, at professionelle kunstnere optræder. De skal også have en indtægt, for ellers er de der ikke. Så det skal ikke kun være det andet, men det begynder med ildsjæle og et brændende engagement.

Havnen er vores alles ”Der er ikke så mange hegn rundt om havnen, som der kan være på land. Det er en ressource, vi har til deling,” mener Jan Henriksen fra Københavns Kommune.

D I N H AV N

Hvordan skal kommunen organisere sig? En kommune kan gøre meget ved at have en afklaret indre organisering. Det betyder, at man skal organisere sig på kryds og tværs af de forvaltninger, der nødvendigvis bliver involveret, når man skal arbejde med kultur i en havn. Det gør det nemt at rette henvendelse udadtil og tage imod de henvendelser, der kommer fra kreative mennesker. Det er vigtigt, at en kommune tager opgaven på sig. Ser muligheder fremfor begrænsninger og risici. Man skal have modet til at turde begå fejl og mislykkes. Hvad håber du, der kommer til at ske med erfaringerne?

JAN HENRIKSEN Jan Henriksen er chefkonsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Siden januar 2016 har Jan arbejdet med at udvikle Københavns Havn som ramme for kultur, idræt og fritid. Han har det overordnede ledelsesansvar for Kulturhavn365 og søsterprojektet Kulturhavn Festival.

Jeg håber, vi har fået skabt en bevægelse i København, som ikke bare stopper med projektet. Det er besluttet, at vi skal fortsætte en indsats på et eller andet niveau i fem år. Jeg tror på, der er en overførselsværdi på de erfaringer, vi har gjort i Københavns Havn. Jeg håber, at alle danske havne bliver spændende kulturarenaer, som giver noget til bysamfundene og menneskerne, der lever der.

D I N H AV N

Du kan bruge en havnekulturpulje som løftestang. Mikrolegater griber fat i de kreative miljøer, der ikke normalt går den kommunale vej. Brug et enkelt ansøgningsformat, så bureaukrati ikke spænder ben for sjove påfund.

MIKROLEGATER RAMMER VÆKSTLAGET

D I N H AV N

Midler til små projekter Mikrolegater kan motivere og puffe til morgendagens kulturentreprenører. Tilskud i en størrelsesorden på 5.000-25.000 kroner sender prøveballoner i luften. De små projekter, der spirer frem, kan vokse sig større med tiden. De brander også byen. København tilbyder både store og små kulturoplevelser. Fra et spektakulært søslag i havnen til en lille blomsterbøje, der gynger i vandkanten. Begge har en eksistensberettigelse. Mikrolegater faciliterer den skæve af slagsen.

Små pengeportioner afholder nogle etablerede kulturskabere fra at søge puljen. Andre ser det som en lejlighed til at eksperimentere. Under alle omstændigheder når du bredt ud. Mikrolegater aktiverer også dem, der ikke ved, at de går med en projektmager i maven.

Når maksimumbeløbet er 25.000, er man afhængig af, at folk lægger frivilligt arbejde. Det behøver ikke være dårlige projekter, der kommer ud af det. Tværtimod. Daniel Randskov / Cph Raft Entertainment

En ny vinkel på byen Rasmus Poul Bodholdt inviterede københavnerne på hele otte forskellige slentreture langs havnen fra november 2017 til februar 2018. Turene fyldte deltagerne med musik og stilhed. Hver tur sluttede med sociale arrangementer ved vandet.

D I T H AV N E P ROJ E K T

D I N H AV N

Sådan får du en effektiv pulje Gør det nemt at søge puljen, så alle kan være med. Gennemsigtighed gør, at projektmagerne let kan afkode, hvad puljen dækker. Du sparer dig selv og projektmageren for arbejdstid ved at kvalificere ideerne tidligt i processen. Allerhelst inden de sender en ansøgning. Vær på bølgelængde med dem ved at:

ɥɥ ɥɥ ɥɥ ɥɥ ɥɥ

Formulere, hvad puljen forstår ved ”havnekultur” Opstille puljekriterierne på spiselig, visuel maner Synliggøre, at du står klar med midler og vejledning Udpege mulige kulturområder i havnen Give feedback på ideerne

Undlad at pålægge projektmagerne en masse bureaukrati. Et simpelt ansøgningsformat tiltrækker de ildsjæle, som ellers bliver skræmt væk af krav og alenlange skemaer. Hold fast i, at iderigdommen skal drive værket. Den gode ide kan snildt skinne igennem i en kort tekst uden 37 bilag. Fasthold det handlingsorienterede drive gennem hele forløbet, og garanter en hurtig behandlingstid af ansøgningerne. Husk også at følge op på projekter, der ikke bliver til noget alligevel. Skrinlagte projekter indeholder også stor læring.

Mange puljer dækker kun materialeomkostninger. Kulturhavn365 gav os mulighed for at honorere kunstnerne. Det viser, at kommunen værdsætter kultur og den tid, det tager at skabe det. Carol Hayes / GivRum

D I N H AV N

Betal projektmagerne for deres tid 25.000 kroner er knappe ressourcer, når det kommer til kulturarrangementer. Arrangørerne knokler og løber den ekstra meter for at realisere deres projekt. Ofte overstiger arbejdstimerne de lønnede timer, tilskuddet dækker. I realiteten giver borgerne dermed deres tid til kommunen. Kulturhavn365 har derfor tilladt, at 50 procent af tilskuddet fra Havnekulturpuljen er gået til honorarer. Projektmagerne og deres samarbejdspartnere skal have løn, når de udfører et reelt stykke arbejde. Du kan også overveje helt at skrotte en procentvis afgrænsning af honorardelen.

H AV N E T I P Sammensæt et puljeudvalg, der rækker ud over kommunens medarbejdere. Kulturhavn365 har haft gavn af et eksternt puljeudvalg. Seks kulturledere fra forskellige dele af det københavnske kulturliv har uddelt midlerne. Udover armslængde har denne konstruktion givet input fra kulturfolk med fingeren på pulsen.

D I N H AV N

INTERVIEW

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, som vi kan se lyse Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

D I N H AV N

Hvad er havnekultur for dig? Det er noget, som tager udgangspunkt i havnens DNA, hvilket man kan fortolke vidt. Det kan være den historiske havn. Havnen som rekreativt område eller erhvervssted i byen. Eller havnen i fremtiden. Det kan også være i en mere overført betydning: Havnen som stedet, vi kommer til og tager fra. Hvor vi længes og mødes. Der er masser af muligheder, men det rigtige projekt forholder sig til havnen som kulturhistorisk fænomen. Hvad lagde du vægt på i din udvælgelse af projekter?

Hvilken type projekter kan man realisere for 25.000 kroner? Det kræver, at man virkelig er skarp på at sige: ”Dette har noget energi, og det vil vi gerne støtte. Vi vil også gerne støtte det anden gang, fordi vi kan se, at det har et vækstpotentiale, og at det bliver medskabt af andre.” For 25.000 får du ikke et stort kulturevent, som er produceret professionelt. Der har været en diskrepans mellem, hvem man ønskede skulle engagere sig, og hvem der løber efter 25.000. Hvad egner havnen sig til om vinteren? Det har været Kulturhavn365-projektets ønske at bruge havnen i de døde områder og finde ud af, hvad vi kan bruge havnen til om vinteren. Det modarbejdes af, at havnen er ret uegnet til det meste om vinteren andet end at sidde i et saunabad. En helt overraskende

Udover havnens DNA var det helt klart også den geografiske spredning. Det hele skal ikke ligge inde omkring Slotsholmen eller på Ofelia Plads i august måned, hvor der er masser af ting i forvejen. Man skal helst føle, at der med disse midler bliver tændt en elektrisk pære, og man kan se den lyse. Vi skal ikke tænde elektrisk pære nummer 500, som vi ikke kan se lyse, fordi der er så meget andet i forvejen.

D I N H AV N

succes har været Kayak Republics Santa Lucia-optog. Styrken er, at det er utroligt inkluderende. Det tager udgangspunkt i en medskabelse af eventet. Dette medejerskab er alt for fedt. Når det fungerer, kan det dybest set være nok så koldt. Folk kommer alligevel.

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra starten insisterede mere på samskabelse. Det er det, som får tingene til at vokse, selvom man kun har 25.000. 52

Ulla Tofte / M/S Museet for Søfart

Hvad vil du gøre anderledes en anden gang? Det er alt for diffust at sige, at vi gerne vil skabe liv på havnen. For mange går galt i byen og bruger kræfter på at lave en ansøgning. Søgekriterierne og målene med puljen skal være sindssygt klare fra start. Så er det også nemmere at gå til ansøgerne og sige: ”Du falder udenfor.” Eller håndplukke nogle og sige: ”Det er lige det, vi har drømt om.” Hvordan kan man videreføre Kulturhavn365’s arbejde? Mange aktører har fået øjnene op for havnen. Det er fordelen ved, at der har været så mange aktører indover. Deri ligger en form for videreførelse. Nogle projekter overlever. Måske er der også borgere, der betragter havnen som en kulturscene, hvor man kan forvente, at der sker noget.

Havneferier Havnen har fyldt meget i Ulla Toftes barndom. ”Når vi var på ferie, skulle vi altid hen til en havn. Hele min barndom handler på en måde om at gå rundt på en mole,” fortæller hun.

D I N H AV N

Er der fællestræk mellem Helsingør Havn og Københavns Havn? Helsingør Havn er der, hvor Københavns Havn var for 10 år siden. Der er en erkendelse af, at værftet ikke genåbner, og arbejdspladser ikke kommer tilbage i traditionel forstand. Vi skal noget andet med denne havn. Den skal være et rekreativt sted. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør, og hvilke aktører der er. Vi har meldt os på banen som en primæraktør, men der kan være mange andre. Der har København indfaset sin brug af havnen og åbnet op for en masse aktører.

Ulla Tofte / M/S Museet for Søfart

ULLA TOFTE Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør. Fra 1999-2015 stod hun i spidsen for kulturfestivalen Golden Days. Hun sidder desuden i en række bestyrelser. Ulla har bidraget til at forme havnekulturens udvikling som en del af Kulturhavn365’s puljeudvalg.

For få år siden dominerede Helsingør Skibsværft hele området. Vores rolle bliver fremadrettet at tage ejerskab over den kulturhavn, vi er en del af. Få havn, by og internationale gæster til at smelte sammen igen.

D I N H AV N

Giv projektmagerne en enkelt indgang til kultur i havnen. Hold døren åben, og bak dem op hele vejen igennem. Kaffe på kanden er selvsagt et must.

HJÆLP PROJEKTMAGERNE GODT FRA LAND

D I N H AV N

Jeg arbejder alene i modsætning til mange andre. Det betyder vildt meget, at der er nogen, som er imødekommende og støtter op på alle tænkelige måder. Maj Dørup / Kunstner

Rådgivning og peptalks Havnen er ikke nødvendigvis en nem scene at indtage. Nogle projektmagere har aldrig lavet kulturaktiviteter før – og slet ikke i havnen. Hjælp dem med at overkomme bump på vejen. Den personlige opbakning batter i den grad. Bidrag med peptalks, motivation og rådgivning, når de møder modstand. Imødekom de aspekter, projektmagerne efterspørger. De kan spænde bredt: fra ideudvikling til kontakter og praktisk afvikling. Vær på forkant i forhold til uforudsete forhold, og få dem til at tænke i plan B-muligheder. Mangler du ekspertise på et område, yder du fin assistance ved at guide dem i retning af havnespecialister, der kan svare. Typiske spørgsmål ɥɥ Tilladelser: Hvilke skal man bruge, og hvordan får man dem i hus? Kravene veksler fra kommune til kommune. Læg op til, at projektmagerne kontakter havnemyndighederne, kommunen og politiet i så god tid som muligt ɥɥ Afviklingssted: Projektmagerne ønsker ofte konkrete bud på lokationer. Det gælder både havneområder mere bredt, men også specifikke pladser, bygninger med videre

Kaffeslabberas Skab et fysisk rum, hvor folk har lyst til at lægge vejen forbi til en kop kaffe og en snak om deres projekt.

D I N H AV N

ɥɥ Markedsføring: Mange ønsker input til, hvordan de kan promovere deres event, særligt hvis de ikke kan trække på deres eget netværk. En bro til de etablerede medier er guld værd. Du møder dyb taknemmelighed, hvis du tilmed vil producere en video eller andet brugbart PR-materiale, som kan bidrage til at bryde gennem lydmuren ɥɥ Andre puljer: Nogle efterspørger en liste over andre puljer, de kan søge. Kortlæg, hvilke små puljer dit lokalområde byder på, så du er forberedt, når spørgsmålet kommer

Luiza Scalco / GivRum

H AV N E T I P Tag ud i havnen, og opsøg projektmagerne. Oplev deres store engagement, og støt dem til det sidste. Også når deres arrangement finder sted. Du vil opleve, at du bedre kan rådgive andre fremadrettet, når din egen rygsæk er spækket med havneoplevelser.

Vi fik ikke kun midler gennem Kulturhavn365, men også synlighed og opbakning. Vi følte, at Kulturhavn365 troede på vores events, selvom de var lidt skøre.

D I N H AV N

INTERVIEW

Havnekulturkontoret: Byliv og kultur kan sagtens vokse på en byggeplads Kulturhavn365 og Kultur Østerbro er gået sammen om at omdanne Nordhavns gamle postbygning til et kulturhus. Projektleder Jonas Kold og eventkoordinator Maria Franz fortæller om vigtigheden af at invitere folk indenfor.

D I N H AV N

Hvordan har I støttet opstarten af Nordhavns kulturliv? jonas: Projekterne blev skabt af bydelens beboere. Beløbet var maksimum 25.000 kroner pr. projekt. Vi kom også med en viden fra andre steder i byen fra kulturskabere og deres erfaringer. Det gjorde, at vi kunne facilitere et netværk. maria: Jeg er til enhver tid fortaler for, at der er en base, som ideerne kan fødes i. Et sted, hvor der altid er varm kaffe på kanden, og man kan komme ind og få noget ekspertviden om, hvordan vi kan realisere ideerne. De projekter, som startede i Nordhavn, blomstrer videre uden støtten fra Kulturhavn365.

Jonas Kold / Kulturhavn365

Hvordan er det at arbejde med midlertidige kulturprojekter? jonas: Midlertidige projekter er nemmere at overskue. Man har en bevidst bagkant. Flere tør involvere sig, fordi de ikke er forpligtede til at fortsætte. Samtidig begynder nogle virkelig at brænde for det, så der faktisk sker mere. maria: Når det er midlertidigt, så er det, som om alt bliver ekstra intenst. Man kæmper lidt ekstra for at få ting til at ske, og der er højere til loftet. Der er skabt en masse idrætsforeninger i Nordhavn,

Når du involverer mennesker, hvor de er, får du aktiviteter, som vedkommer dem. Det giver ingen mening at arrangere noget, som de ikke vil have. Det er for det første dyrt, og så er det spild af tid.

D I N H AV N

En splinterny bydel Havnekulturkontoret har givet en kulturel vitaminindsprĂ¸jtning til Nordhavn, som lige nu bliver udviklet i stor stil. PĂĽ sigt regner man med 40.000 arbejdspladser og 40.000 beboere i omrĂĽdet.

D I N H AV N

især vandsport som SUP, kajak og vinterbadning. Der kommer helt sikkert også nogle surfere og sælspottere. Virkeligt mange er engagerede i brugen af vandet. Der får vi lov at spille en rolle. Vi kan danne ramme om foreningsmøder og aktiviteter. Hvis de vil lave et ekstraordinært event, står vi klar til at hjælpe med at rådgive, løfte og fundraise. Hvilke erfaringer har I fået med denne model?

maria: Det er vigtigt, at man er synlig og tilstedeværende. Vi kan hjælpe dem, der måske ikke har lige så meget erfaring med kulturprojekter. Min rolle har været at guide, vejlede, facilitere og altid holde døren åben. Det har Kulturhavn365 også haft som slogan. jonas: Jeg har i mange år arbejdet med en terminologi, der hedder: Hvorfor skal vi rykke menneskerne hen til os, når vi kan rykke kulturaktiviteterne eller idrætsaktiviteterne ud til menneskerne? Det er vigtigt at give ejerskab til indbyggerne i en helt ny bydel. Jeg tror også sagtens, at man kan gøre det i en etableret bydel. Som projekt eller organisation skal man bare være til stede, inddragende og synlig.

I Nordhavn er alt oppe i luften, fordi alle er nye for hinanden. Det skaber et rum, som er nemmere at eksperimentere i. Man kan hoppe med på nogle vilde ting. Maria Franz / Kultur Østerbro

D I N H AV N

JONAS KOLD & MARIA FRANZ Jonas Kold er projektleder for Kulturhavn365, mens Maria Franz arbejder som eventkoordinator hos Kultur Østerbro. I foråret 2016 flyttede de deres kulturarbejde til Nordhavn, som på det tidspunkt var en byggeplads uden butikker, restauranter eller kulturaktiviteter.

D I N H AV N

Slå pjalterne sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere. Sammen kan I mobilisere en kulturbølge i havnen.

SÅDAN SPIRER SAMARBEJDER

D I N H AV N

Gensidig inspiration Havnen giver mange fælles snitflader, selvom vi arbejder i forskellige organisationer eller kommunale afdelinger. Udnyt det, og spil bold med de andre, der arbejder med havnen eller ser en værdi i havnekultur. Gå sammen om et konkret projekt, hvis I får muligheden. Samarbejder er en unik chance for at kigge andre over skulderen og mærke, hvordan de tilgår havnekultur. Det giver anledning til at ruske lidt op i den arbejdsgang, I plejer at have. Du får nemlig nye input til, hvordan du kan planlægge, fundraise, markedsføre og afvikle events i havnen. Klar arbejdsfordeling Der kommer uden tvivl mange bolde i luften, når du samarbejder med andre om et havneevent. Opsæt klare rammer, så I ved, hvem der gør hvad. Måske er du en haj til at indhente tilladelser og sørge for sikkerhed i havnen, mens din samarbejdspartner er PR-strategiernes ukronede dronning. Alle oplever det som en lettelse, hvis I har en knivskarp arbejdsfordeling. Det samme gælder internt. Uddeleger opgaven til en eller to medarbejdere, så arbejdsbyrden ikke tapper hele teamet for energi. En eller to personer bør agere ankermand på det aktuelle event. De andre ”passer butikken” og har hånd i hanke med øvrige faste havneopgaver. Hold kontakten ved lige Lav en grundig evaluering sammen på den anden side af afviklingen. Sørg for at invitere samarbejdspartnere til fremtidige arrangementer, så relationen ikke løber ud i sandet. Måske har I dannet grobund for endnu et arrangement, en workshop eller noget tredje?

Ilddåb En kold søndag kunne københavnerne få deres ilddåb som vinterbader. Dagen bød desuden på sauna, ildkanon, lys og koncert med The Orb. Eventet var arrangeret af Frost Festival og Kulturhavn365.

D I N H AV N

H AV N E T I P Inviter andre havneaktører eller kulturprojekter til at arbejde på jeres kontor i ny og næ. Pak selv computeren, og ryk ud til andre, når du kan. De gode ideer ser dagens lys, når du bryder de vante rammer.

D I N H AV N

INTERVIEW

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn I efteråret 2017 genopliver Nationalmuseet, Tordenskioldsdage og Kulturhavn365 den gamle krigshavn anno 1717. Tordenskiold er omdrejningspunktet, og Den Sorte Diamant udgør bagtæppet. Historien suser gennem havnen med bulder, brag og lysglimt fra gamle sejlskibe. Ifølge museumsinspektør Maj Laasholdt er det et drømmeeksempel på et samarbejde, hvor alt går op i en højere enhed.

D I N H AV N

Hvordan opstod ideen til et søslag? Hvis man siger Tordenskiold, kan man ikke undgå også at sige sejlskibe. Dengang sejlede man ud og gik i krig med svenskerne på vandet. Vi blev nødt til at inddrage havnen i en eller anden udstrækning. Tordenskioldsdage i Frederikshavn har gennem en årrække lavet søslag i Frederikshavn. De har en kæmpe erfaring, vi står på skuldrene af.

Maj Laasholdt / Nationalmuseet

Hvor meget samarbejde var der undervejs? Det var fedt at få lov til at trække vores museumserfaring og kulturformidling ud i byen og lave noget i samarbejde med kommunen. Jeg havde første møde med Kulturhavn365 i maj måned, og vi gjorde det i oktober. Der var kun et halvt års modningsproces. Der er mange mennesker, der har noget at sige i forhold til at involvere havnen. Der er havnemyndighederne, kommunen og andre instanser. Kulturhavn365 havde hele netværket. De vidste, hvem jeg skulle lokalisere for at få landet aftaler og tilladelser. Nogle gange er det nemmere at tale med interne, som ved, hvem man skal tale med. Vi fik også pålagt af politiet, at vi skulle terrorsikre området. Det er en ny ting, som man desværre bliver nødt til at tage med i overvejelserne, når man planlægger kulturarrangementer i byrummet.

Da vi begyndte at tale om at lægge nogle skibe ned i havnen og lave søslag, tænkte jeg: Det er for crazy. Man kan da ikke lave et søslag i Københavns Havn.

D I N H AV N

Store, flotte fregatter er stærkere end tusind ord. Det er også fedt for havnen. Der ligger en masse lag af historie oven på hinanden i havnen. 76

Maj Laasholdt / Nationalmuseet

Hvordan oplevede du søslaget? Man plejer at gennemgå store setups med en generalprøve. Det kunne vi ikke. Vi havde fra klokken seks til otte begge aftener. Det var der, vi kunne lukke havnen af, og der var afviserfartøjer i spil. Vi måtte sætte vores lid til de mennesker, vi samarbejdede med. Vi skulle også tage højde for, at det var skibe og levende ild, og at der var masser af strøm i havnen. Det hele taget i betragtning er jeg imponeret over, at det gik, som det gjorde. Udfordringen fredag var, at det klokken seks begyndte at stå ned i stænger. Men vi gennemførte det, og det var meget autentisk. Sådan ville det også have set ud på Tordenskiolds tid. Jeg var nærmest helt rørt over, at der var så mange mennesker.

Søslag i Københavns Havn Kajen var pakket med mennesker, da havnen blev indhyllet i røg fra skibenes kanoner. Den russiske fregat Shtandart var kronjuvelen i hele setuppet.

D I N H AV N

Det er historieformidling, når det er fedest. Man skal ikke læse alt muligt eller have en kæmpe forforståelse. Man skal gå ned i havnen, og så skal man se de store, flotte skibe. De sejlede så langsomt, samtidig med at der var vild eksplosion. Det var ballet ude på vandet. Kommer der et søslag i havnen igen? Det vil jeg ikke udelukke, men det er ikke noget, man skal trække frem hvert år. Det skal være noget spektakulært, der folder sig ud en gang imellem. Man kunne også drømme om at gøre det endnu vildere med mange flere skibe over flere dage. Det kommer an på, om man kan finde en fond og andre, der synes, det er interessant at smide noget krudt efter. 79

MAJ LAASHOLDT Maj Laasholdt er museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun har også ansvaret for publikumsaktiviteter på Tøjhusmuseet. Maj har tidligere grebet fat i vores historiske rødder i forskellige stillinger hos Arbejdermuseet og kulturfestivalen Golden Days.

Moderne historieformidling ”For nogle er et museum noget med montrer, hvor man skal være musestille. Vi skal sprænge rammerne for, hvad folk regner med, når vi siger historie,” siger Maj Laasholdt.

D I N H AV N

Fra industrihavn til kulturhavn En række forhold skal på plads, før din havn bliver kulturvenlig. Sæt hak ved punkterne i denne tjekliste, og få havnens tusind blomster til at blomstre.

TJEKLISTE

D I N H AV N

Havnens fysiske rammer Sørg for, at havnen forbliver offentligt tilgængelig Skab adgang helt ned til vandet Plant nogle træer Rens havnen, så man kan bade i den

Netværk i havnen Bring havneaktører sammen på tværs af interesser Inviter til workshops og inspirationsmøder Opret et virtuelt havnenetværk Vær nysgerrig på input udefra Besøg de andre i havnen Etabler en grejbank

Mikrolegater Udbyd små, hurtige legater Gør det nemt at søge puljen Kommuniker, hvad puljen støtter Hav en procedure for ansøgninger og evalueringer Vejled ansøgeren undervejs Betal projektmagerne for deres tid med honorarer Undgå bureaukrati Følg projekterne tæt Tag ned i havnen, og se, hvad du har støttet

D I N H AV N

Rådgivning og sparring Inviter projektmagerne indenfor Sørg for, at der altid er kaffe på kanden Inspirer med videoer, billeder og gode havnehistorier Giv rådgivning, sparring og peptalks Hjælp projektmagerne videre, hvis du mangler viden Tilbyd assistance til synliggørelse og PR

Samarbejder 83

Samarbejd med eksterne og interne aktører Søg inspiration udefra Tag ved lære af din samarbejdspartner Hav en klar arbejdsfordeling Evaluer grundigt på den anden side Hold kontakten ved lige

BILLEDSERIER

Postkort fra Københavns Havn gennem de fire årstider.

BILLEDSERIER

Forårshavn Havnen byder på et væld af oplevelser fra vandsiden, når temperaturen stiger, og foråret melder sin ankomst.

Havbonde for en dag Aspirerende havbønder satte muslingebændler i vandet, såede tang og plantede østers. Dagen var arrangeret af foreningen Maritime Nyttehaver, der opdyrker Københavns Havn og skaber bæredygtige madoplevelser for byboerne.

Elevation None En kvinde svømmer rundt på en gavl i Nordhavn. ”Maleriet hiver havnen op på land og projekterer vores skønne bys vandområder i byens offentlige rum. København har masser af plads og potentiale til flere vægmalerier,” siger kunstneren Jacoba Niepoort.

Winter Raft Concert Den tomme havnefront ved Kalvebod Brygge blev omdannet til en koncertvenue en kold forårsdag. “Den simple ting med at rykke ud på vandet med bandet gjorde noget andet ved koncertoplevelsen,” siger arrangørerne Cph Raft Entertainment.

DM i Minibådbyggeri Kulturtårnet på Knippelsbro gav bådfans mulighed for at kreere deres drømmebåd. Altså miniudgaven af slagsen. De brugte nemlig havnen til De Uofficielle Danmarksmesterskaber i Minibådbyggeri. Der var præmier og klapsalver til både den hurtigste og den flotteste båd.

Hjertesejlads Heart Beat Nation spredte kærlighed med en sejlende kærlighedsmanifestation. Her blev blomster og hjerteflag uddelt til en masse smilende mennesker, der gyngede med til lyden af Bob Marleys ”Is This Love?” Den hjertevarme happening var arrangeret af Rune Fjord Studio.

96 Ren Havn Den 2. april 2017 samlede frivillige et kvart ton affald fra havnen, herunder en jernhest, der havde forvildet sig ned i kanalen. Den ĂĽrlige forĂĽrsrengĂ¸ring i havnen er arrangeret af Kayak Republic.

BILLEDSERIER

Sommerhavn Vandhunde og solbadere valfarter til havnen i sommermånederne. Den blå park summer af liv, og der er ekstra mange plask i havnebadene.

Afslapning ved vandet Refshaleøen husede engang det store skibsværft Burmeister & Wain. I dag byder øen på et væld af kulturoplevelser.

100

101

DM i SUP Det allerførste Kulturhavn365-støttede event var DM i SUP i 2015. Her dystede 65 vandentusiaster på en 10 kilometer lang rute fra Islands Brygge til Slusen i Sydhavnen. DSRF og Copenhagen Watersports var initiativtagerne til SUP-dysten.

102

Miljøkajakken Frivillige samler skrald fra havnen i hele kajaksæsonen. Du kan hoppe i Miljøkajakken og hjælpe med at rense Københavns Havn for skrald. Helt gratis. Indtil videre har kajakken samlet over tre ton affald.

103

105

Hydrofeministisk oplæsning En regnfuld og blæsende dag i august udforskede Miriam Wistreich og Rosemary Lee grænserne på vores vandbaserede selv. Arrangementet bød på en oplæsning af et hydrofeministisk essay på kajen. Efterfølgende var der havsnacks og en signaturcocktail med et stænk havvand.

106

Klassisk på Kyssetrappen Over fire torsdage inviterede GoBoat og Ofelia Plads til klassisk musik i det fri. Ved hver koncert blev et klassisk orkester sejlet ud i Kvæsthusgraven på en flydende koncertpram, mens publikum kunne tage plads på Kyssetrappen.

109

DM i Vandbombe Frygtløse udspringere dystede om at lave Danmarks bedste vandbombe i Havnebadet Fisketorvet. Kunsten var at præstere det største plask og samtidig lave et spektakulært svæv i luften. Det bombastiske mesterskab var stablet på benene af PlayPark.

BILLEDSERIER

110

Efterårshavn Det danske efterår giver skift i vejret og vind i sejlene. Mørke dage med rusk og regn forhindrer ikke kulturoplevelser i havnen.

Harbouring Feelings I september udførte det Berlin-baserede kunstnernetværk ON/OFF et urbant eksperiment på en tømmerflåde. Deltagerne skulle på en rejse gennem Sydhavnens fortællinger og følelser. Performancen var en del af City Link Festival, som GivRum arrangerede.

112

113

Ekko Stilla Kunstneren Lizette Bryrups interaktive lysskulptur ”Ekko Stilla” oplyste Havneholmen i november 2017. ”Havnen er en scene, man ikke får andre steder. Et samspil mellem elementerne, der for eksempel ikke findes på Kgs. Nytorv,” mener kunstneren.

114

Pool party I 2017 fyldte København 850 år, og det fejrede Golden Days til den helt store guldmedalje. Den stod blandt andet på badefest i kanalerne.

115

116

117

Sauna Attack Mens vinteren sneg sig ind pĂĽ os, ville Butchers Heat gerne dele deres begejstring for varme. Derfor havde de fĂĽet det bedste inden for sauna og saunagus i Danmark til at komme og fyre op for festen. Der var lagt i kakkelovnen til en brandhyggelig weekend ved Lynetten Havn.

118

Silent Disco Cirka 75 festglade mennesker deltog i en lydløs dansefest i Sydhavnens gamle fiskerihavn. ”Fiskerihavnen udgjorde en meget speciel, magisk kulisse. Desuden var det fedt at samle lokale og havnegæster i en fælles dans,” fortæller arrangørerne GivRum.

120

121

Smutmesterskaber Ja, en olympisk disciplin er født. Flere deltagere slog et smut forbi smutmesterskaberne i Nordhavn denne oktoberlørdag i 2017. Alle var velkomne til at komme og kyle en flad sten af sted og se den danse på vandoverfladen. Der var endda præmier til dem, som kunne tælle flest hop. Careless Confetti stod bag.

BILLEDSERIER

122

Vinterhavn Den kolde tid er også kulturtid. Når vintermørket falder på, lægger havnen op til lys, sauna og kolde gys.

Vinterbadning i bølgen blå Flere og flere har lyst til at hoppe i havnens kolde bølger, og Københavns vinterbaderklubber kan knap nok følge med. Kulturhavn365 har støttet en række arrangementer, der har givet nysgerrige en smagsprøve på det kolde gys.

123

124

125

Celebration of Darkness En seks meter høj lysinstallation satte spot på den mørke vinterhavn som en del af Copenhagen Light Festival 2018. Installationen var et samarbejde mellem den spritnye lysfestival og Kulturhavn365.

126

127

Cirkelbroen i frostvejr Cirkelbroen er mere end en bro. Den er ogsĂĽ en skulptur og en oplagt kulturvenue. Broen er tegnet af kunstneren Olafur Eliasson, som har brugt sejlskibet som visuelt afsĂŚt.

128 Sydende søndag CopenHot har både vildmarksbade, flydende spabade og finsk panorama-sauna. Alle vildmarksbadene og de flydende spabade er i øvrigt fyldt med saltvand fra havnen. Københavnerne kunne gratis prøve den nordiske wellnessoplevelse en søndag i januar 2017.

129

130

Lucia i kajak Det er blevet en tradition, at flere hundrede kajakker sejler gennem havnen i et langt, lysende Luciaoptog den 13. december. ”Det er en helt særlig oplevelse. Man kan sagtens sejle i kajak, selvom det er iskoldt. Også selvom der er lidt is på overfladen,” siger Tobias Weber-Andersen fra Kayak Republic, som organiserer optoget.

131

132

133

Flydende juletræ Et otte meter højt juletræ sejlede gennem Københavns Havn hele december i 2015. Et af designkriterierne var, at det skulle være så højt, at broerne måtte åbne sig for at lade juletræet passere. Som kunstneren Christian Liljedahl pointerer: ”Normalt åbner broerne for gamle sejlskibe, men nu er havnen blevet en havn af kultur og poesi. Derfor åbner vi altså også broerne for juletræer.”

134

D I T H AV N E P ROJ E K T

Du kan bruge havnen til at sætte skub i den kreative magi. Det samme gælder det ustadige danske vejr, som ofte tvinger dig til at improvisere og have en plan B i baglommen.

135

VAND OG VEJR SOM KREATIVT BENSPÆND

136

D I T H AV N E P ROJ E K T

Det er sjovt, at der har været den ramme fra starten, at det skulle sætte fokus på havnen. Det har givet os et udgangspunkt og noget at tænke kreativt indenfor. Nina Greve Roesen / KUU Business

ɥɥ ɥɥ ɥɥ ɥɥ

Havnens DNA og identitet Skellet mellem kaj og vand Mindre kendte havneområder Vand som materiale og sted

Mange projektmagere kan skrive under på, at havnekultur kan give en grå hår. Havnen rummer nemlig mange specifikke sikkerheds- og spilleregler. Vind og vejr kan desuden gøre det svært at styre flåder eller både omkring. Når du har sat skik på de praktiske aspekter, vil du dog opleve, at der findes en anden frihed på vandet.

Havnevandring med tegneblyant og papir Omkring 20 københavnere tegnede sig vej gennem Københavns Havn, da undervisningsenheden Det Mobile Akademi inviterede til kunstnerisk havnevandring.

137

Havnen som omdrejningspunkt Slip din krøllede hjerne fri, og sæt havnen i spil på en anderledes måde. Det er svært at være kreativ helt uden begrænsninger. Havnen er derfor en oplagt ramme, når du kaster dig over ideudviklingen. Overvej, hvordan du kan arbejde med følgende temaer:

D I T H AV N E P ROJ E K T

Havnen kan i sig selv afføde en masse ideer. Tag ned på havnen og se, hvad der sker. Forestil jer, hvad I godt kunne tænke jer at bruge havnen til.

138

Stine Sørensen / Det Mobile Akademi

Det danske vejr er plan B-vejr Danmark er ikke just kendt for sin overflod af tørvejr, solskin og D-vitamin. Faktisk regner det i gennemsnit 179 dage om året. Selvom kalenderen viser juli, kan vejret snildt være en grå, våd og kold omgang. Derfor er det smart at have en plan B i baghånden, såfremt det står ned i stænger, eller der er Mordor-ond kulde, når du skal afvikle dit arrangement. Så ender du ikke med ingenting, hvis du er nødt til at aflyse plan A. Du kan også vende det ustadige vejr til en slags vikingetest og stædigt proklamere: ”Vi gennemfører uanset hvad.” Vurder, om dit publikum kan forskanse sig bag paraplyer, eller du kan placere dem i læ i tilfælde af ustadigt vejr. Varme drikke til deltagere og arrangører er også en sikker vinder, når kulden bider lidt. Det er ingen skam at sige stop Hvis du på dagen vurderer, at vejret og forholdene gør det for usikkert at gennemføre, er det helt i orden at sige stop. Husk, vi laver kultur for at skabe gode oplevelser. Lyt til din mavefornemmelse. Hvis noget føles forkert, så tryk på stopknappen. Snak på forhånd om, hvad I gør, hvis det bliver nødvendigt. Ender I med at aflyse, er det altid god stil at melde det klart ud til dem, der har sat kryds i kalenderen.

D I T H AV N E P ROJ E K T

H AV N E T I P Hop på cyklen, og gå på opdagelse i havnens afkroge. I København gemmer der sig mange skjulte perler uden for menneskemagneter som Nyhavn og Islands Brygge. Nogle steder skyder nye byggerier op, mens andre emmer af historie og patina. Lokaliser den maritime stemning, der passer til lige netop dit kulturprojekt.

D I T H AV N E P ROJ E K T

INTERVIEW

140

GivRum hoppede i havnen i september: Vi skal fejre det rene havnevand City Link Festival har tidligere sat spot på byudviklingen i byer som Hamborg og Edinburgh. I september 2017 stod Københavns Sydhavn for tur med GivRum som afsender. Med støtte fra Kulturhavn365 satte de synkronsvømning, byvandring, tømmerflådeperformance og lydløst diskotek på plakaten. Britiske Carol Hayes og brasilianske Luiza Scalco fra GivRum fortæller her om deres møde med Sydhavnens vand og vejr.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Vi havde en del events i havnen, fordi København har en masse blå rum og interessant havneudvikling. Luiza Scalco / GivRum

Hvad fascinerer jer ved Sydhavnen? carol: Der er de åbne vandområder, men også mere afskærmede rum, der lægger op til intime performances. Sydhavnen er i hastig udvikling. Der bliver bygget, hvor end du kaster blikket. Det er samtidig et område, der rummer to dele: det gamle og det nye. Skellet mellem de to halvdele er ret stort. Både fysisk, socialt og økonomisk. Årets festivaltema var at bygge broer: mellem de to områder, mellem beboerne i Sydhavnen og mellem Sydhavnen og København.

Mødte I udfordringer undervejs? carol: Det var en udfordring at få folk til Sydhavnen, særligt i slutningen af september. Det hjalp at inkludere disse events i en større festival. Dermed blev folk motiverede til at tilbringe en hel dag i Sydhavnen. luiza: Det er altid svært at trække folk udenfor og få dem til at interagere med omgivelserne og vandet. Vi tog chancen, hvilket er den eneste mulighed, når du vil lave udendørs arrangementer i København. Danmark er ikke kendt for sit gode vejr. Vi omfavnede det faktum og havde det sjovt med det. Vi kan ikke blive indenfor hele året.

141

luiza: Vores events udspillede sig steder, som selv københavnere ikke kendte til. Vi fik interessant feedback fra folk, der havde en oplevelse med at udforske byen, inklusive lokale fra Sydhavnen.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Hvad ville I gøre anderledes, hvis I skulle gøre det igen? carol: I fremtiden kunne vi have gavn af flere lokale forbindelser til havnespecifikke organisationer. Eksempelvis roklubber. Det kunne styrke den lokale fortælling yderligere. Hvordan tager I konceptet videre herfra?

142

luiza: Det var vigtigt, at vi kunne eksperimentere med en prototype på en ide. Nu kan vi tale om at føre projekterne videre, fordi vi kan vise, at det faktisk kan lade sig gøre. Vi fundraiser blandt andet til ”The Underwater Ballroom”, som vi gerne vil rykke til andre nordiske byer. København er ikke den eneste by med dette fantastiske, rene havnevand. Det findes også i Helsinki, Stockholm og dele af Oslo. carol: Film- og billeddokumentationen af disse events gør det så meget lettere at skrive disse ansøgninger. Vi kan helt simpelt vise, hvordan det fungerede, og at alle var glade og havde det sjovt.

GIVRUM GivRum har siden 2010 pustet liv i tomme bygninger og offentlige byrum over hele landet. I 2017 afviklede de byudviklingsfestivalen City Link i København. GivRum har også fået støtte af Kulturhavn365 til at lave saunagus for Sydhavnens beboere.

The Underwater Ballroom En flok friske vandhunde brugte en time på at lære en danserutine på land. Herefter hoppede de i Teglværkshavnens efterårskolde vand og dansede til tonerne fra strygekvartetten Halvcirkel.

D I T H AV N E P ROJ E K T

143

144

D I T H AV N E P ROJ E K T

Tænk på dit havneprojekt som et eksperiment og en proces. Du kan teste dele af projektet undervejs, men havnen og vejret kan skabe uforudsete begrænsninger. Vend eventuelle fejltrin til læring, du kan bruge fremadrettet.

145

SÅDAN SØSÆTTER DU ET PILOTPROJEKT

D I T H AV N E P ROJ E K T

Projektet som proces Du har fundet din ide. Du har ressourcerne på plads. Nu er du klar til at smøge ærmerne op og gå i gang med den store, forkromede projektplan. Indtil du opdager, at der ikke eksisterer nogen manual til tømmerflådekoncerter, østersmeditationer eller flydende juletræer. I den situation bør du finde det nærmeste spejl og sige til dig selv:

146

ɥɥ ɥɥ ɥɥ ɥɥ

Prøv noget af uden at vide, om det virker Tro på din ide, selvom den virker umulig Accepter, at du ikke kan forudse alt Tillad en vis fejlmargin

Vi har set vores projekt som en måde lige at teste nogle ideer af. Det er vores første prototype på at skabe mere havnekultur og lave en ny karriere den vej igennem. Daniel Randskov / Cph Raft Entertainment

Det er naturligt, at dit koncept ændrer sig undervejs. Måske finder du ud af, at du ikke kan få adgang til den kajplads, du havde kastet din kærlighed på. Det kan også ske, at du støder på tekniske udfordringer eller noget tredje. Havneprojekter har det med at udvikle sig i en anden retning, end du regner med, når du går i gang. Accepter, at destinationen ikke er fastlagt på forhånd, men at projektet er en proces. Samtidig gør du dig selv en tjeneste ved at finde ud af, hvad kernen i din ide er, og hvor du er villig til at gå på kompromis.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Brug din erfaring til at finjustere projektet Mange kulturskabere har brugt støttemidlerne fra Kulturhavn365 til at teste et større format i lille skala. Det inkluderer alt fra tematiske havnevandringer til teater ombord på en kanalrundfart. Hold fast i grundessensen af din ide, og bryg på, hvordan du kan føre projektet videre efter første afvikling. Når du har afprøvet konceptet, har du erfaringen og beviset, der kan få sponsorer og samarbejdspartnere med ombord. Samtidig ved du på det tidspunkt, hvilke elementer du kan skrue på for at raffinere projektet yderligere.

Magnus Maarbjerg / Fokstrot

H AV N E T I P Visualiser dit projekt med en tegning, foto, video eller noget fjerde. Et innovativt koncept nyder altid godt af en form for illustration som følgesvend. Det bidrager også til, at samarbejdspartnere, myndigheder og publikummer får samme billede på nethinden, som du har.

147

Vi har bygget en prototype og har lært en masse af den. Projektet kan skaleres op og ned. Det kan være, vi bygger en ø til, hvis vi får midler til det. Det kan også ske, vi bygger to eller tre. Hvem ved?

148

D I T H AV N E P ROJ E K T

149

Copenhagen Islands Arkitekten Marshall Blecher og design- og produktionsvirksomheden Fokstrot har skabt en lille ø i havnen. De har også andre mobile steder i støbeskeen, herunder en flydende sauna-ø, en flydende muslingefarm og en ”sail-in-cafe”.

D I T H AV N E P ROJ E K T

INTERVIEW

150

Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Hvorfor skulle Sydhavnen opleve en undervandskoncert? Sydhavnen er mit kvarter, og jeg vil gerne se det blomstre. Det er godt at få noget liv derned, for der sker ikke så meget. Det er et nyt kvarter med en masse store, dyre, mærkelige bygninger uden så meget liv. Dette arrangement bringer virkelig sjælen ned på gadeplan. Hvad er det særlige ved lyd, når det kommer under vand?

Hvordan har I oplevet forløbet? Det er et utroligt krævende projekt. Instrumenterne kan man bygge ret nemt, men der skal en hel masse tekniske ting på plads for at få det hele til at spille under vandet. Jeg ville gerne have, at der var flere mennesker, men vejret var ikke ligefrem med os. Ellers er jeg alt i alt super tilfreds, bortset fra at vi jo blev ret syge af vandet. Vandet her er ret beskidt. Jeg ved ikke, om det var, fordi vi tilbragte så meget tid dernede. Vi var jo næsten tre gange en time under vandet, og så kommer man til at sluge en masse. Så vi fik nogle infektioner.

151

Resonansen og klangene forandrer sig fuldstændigt, så i virkeligheden sker der noget uforudsigeligt. Lyd under vand rejser meget længere, men ringer hurtigere ud. Det virker rigtigt godt at stryge på metalliske overflader og perkussive elementer under vand. Vi slår med nogle gamle møtrikker og stryger med en bue. Det er noget med at fokusere og lytte, mens man trækker vejret ind. Når man puster ud, kommer boblerne. Så er det lidt svært at høre, hvad man har gang i. Tingene går langsommere, også i bevidstheden, når man er under vandet. Det er, som om man kommer ind i et drømmestadie. Især efter et par timer. Alt føles anderledes, og så kan man ikke tænke helt klart. Det er bare ren leg. Vi ved egentlig ikke, hvad vi laver.

152

D I T H AV N E P ROJ E K T

153

Under over fladen Regnen piskede ned, da dykkere spillede på hjemmebyggede instrumenter i Sydhavnen. Seancen blev livestreamet indenfor hos strandbaren Teglværket, så publikum kunne følge undervandskoncerten.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Havnen er en del af byen: København. Det ligger jo i navnet. Det er der, kulturen lever og ånder. Vi vil helt sikkert benytte os af muligheder i havnen igen.

154

Jonny Rottman / Copenhagen Acid Puppies

Hvis jeg skal være lidt selvkritisk, så har det hele været meget tummelumsk. Men det er også det, der er problemet: Hvis man bruger for meget tid på at spekulere på, om alt er, som det skal være, så får man det ikke gjort. Så jeg tror, man skal gøre det et par gange for helt at finde ud af, hvad der skal til. Hvad vil I gøre anderledes en anden gang? Der var mange ting, jeg godt kunne tænke mig at raffinere. Nu var det jo et eksperiment, men hvis det skal være en rigtig undervandskoncert, så skal der nogle bedre instrumenter til. Jeg ville bruge meget mere tid på at bygge instrumenterne og få dem testet ordentligt. Det var fuld improvisation, men det var meget sjovt, og det lød af noget. Der kom lyd ud, og det var næsten overraskende, at det også lød godt. Vi skal også blive bedre til at planlægge et ordentligt setup. Få budgetteret ordentligt, sætte penge af til PR og søge nogle flere penge. En anden gang vil vi få nogle seriøse og professionelle teknikere indover og give dem en ordentlig løn. Så tror jeg, at man kan få lavet noget seriøst.

D I T H AV N E P ROJ E K T

155

COPENHAGEN ACID PUPPIES Copenhagen Acid Puppies er en kulturforening og et eksperimenterende kunstnerkollektiv, som består af Jonny Rottman, Philip Byriel Schjødt og Sofie Johannesen. Deres mission er klar: De ønsker at revolutionere den danske kultur med lyd, performance og eksperimenter, der skubber grænser.

156

D I T H AV N E P ROJ E K T

Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken (eller tømmerflåde) selv. Der er altid hjælp at hente i havnen. Bank på hos din lokale havneaktør, når du har kortlagt dine udfordringer.

157

NETVÆRK KAN REDDE DIT PROJEKT

D I T H AV N E P ROJ E K T

158

Dyrk ildsjælene Det er værd at undersøge, om der findes et relevant netværk for havnekultur i din by. I København har Kulturhavn365 eksempelvis taget initiativ til en Facebook-gruppe (”Netværk for Havnekulturskabere”), hvor projektmagere kan spørge hinanden til råds. Du kommer også langt ved at kontakte aktører, der popper op, når man siger ”havn”. Det kan være den lokale kajakklub, kulturhus, kunstner, kommune eller andre. Måske har de lyst til at lege med.

Find ildsjælene i lokalområdet, og dyrk dem. Vi havde et godt samarbejde med Valby Bådklub lige ved siden af arealet. Jan Lippert / Sound21

Denne tilgang er især et plus, hvis du ønsker mange deltagere. Det beviste Cph Raft Entertainment og Maritime Nyttehaver, som i marts 2017 slog deres tømmerflådekoncert og østerssmagning sammen til et enkelt event. Sammen skabte de noget, der var større end de to projekter hver for sig. Summa summarum: Når I er flere om et arrangement, har I så mange muskler at spille på, at Skipper Skræk skal spise mere spinat for at følge med. Træk på andres knowhow Identificer nogle garvede havnerotter, som kan skærpe dit projekt. Et sæt friske øjne kan opsnappe huller i konceptet og skubbe dig i den rigtige retning. Det gælder også, selvom du har tænkt så langt ud af

D I T H AV N E P ROJ E K T

boksen, at der ikke eksisterer noget oplagt forlæg. Ideen rummer med garanti problemstillinger, andre allerede har bakset med. Udnyt det, og undgå mere blod, sved og tårer end højst nødvendigt. Lån og lej materialer I nogle byer kan du låne materialer fra en såkaldt ”grejbank”, som indeholder alt fra våddragter til SUP-boards, kajakker, vaders, svømmefødder og vandkikkerter. Friluftsrådet står eksempelvis for at koordinere et landsdækkende netværk af grejbanker, der primært henvender sig til foreninger, skoler og i nogle tilfælde private. Andre steder er det ikke helt så organiseret og foregår mere ad hoc. Igen kommer du langt ved at række ud til havneaktører – store som små – som du kan komme i tanker om i dit lokalområde. 159

H AV N E T I P Selvom du planlægger et lille arrangement, er det altid rart med en hjælpende hånd. Måske har du luft i økonomien til at kunne betale nogen for at hjælpe til. Alternativt kan du få fat i frivillige. Heldigvis har mange byer et frivilligkorps, som står på spring for at understøtte events.

160

D I T H AV N E P ROJ E K T

Christian Liljedahl / Kunstner

Plantasia Festival Hvordan skaber vi grønne byrum og haver i København? Det undersøgte det flydende kunstnerkollektiv Illutron i sensommeren 2016. Havefestivalen fandt sted i Illutrons egen urbane taghave, Plantasia.

161

Illutron hjælper mange andre kulturprojekter med at komme i vandet. Vi har for eksempel en kran, som kan få mange projekter ud at sejle.

D I T H AV N E P ROJ E K T

INTERVIEW

162

Cph Raft Entertainments kamp med vand blev til via havnenetværk Sommeren 2017 var en pjaskvåd omgang. Alligevel mente Cph Raft Entertainment, at københavnerne skulle udsættes for mere vand. Derfor kastede de byens mest bidske vandkrigere ud på fire tømmerflåder ved Kalvebod Bølge. Vandkampen udspillede sig over tre dage med havnevandet som ammunition. I arrangørernes optik kunne eventet ikke lade sig gøre uden hjælp fra det københavnske havnenetværk.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Hvordan kom I på ideen til jeres vandkamp? daniel: Vi kom på den skøre ide, efter vi var til et netværksarrangement med Kulturhavn365. Her holdt vi et oplæg om vores forrige arrangement, som var en koncert på tømmerflåde. En af deltagerne kom hen til os og spurgte: ”Hvad med, om vi laver noget leg af en art på tømmerflåde?” Ideen foldede sig ud derfra. Vi vil vise havnens muligheder og potentiale. Der er ikke nogen bedre måde end leg ude på havnen. fredrik: Man kommer tættere på vandet. Det er også en måde at bruge havnen på, som man måske ikke ser andre steder.

Daniel Randskov / Cph Raft Entertainment

Hvordan har I oplevet forberedelserne? rune: Det var værdifuldt for os, at vi havde gjort det før, og at der var et netværk. I Facebook-gruppen ”Netværk for Havnekulturskabere” kan man spørge om alverdens ting. Det var også derigennem, vi mødte Illutron, som har hjulpet os. Der har vi haft faciliteter til at bygge tømmerflåden og løfte den ned i vandet. Det har været nemt nok at lave kultur i havnen primært på grund af disse netværk, og fordi almindelige københavnere synes, det er interessant at se, hvad der foregår i havnen. Der er opbakning både fra andre kulturskabende og fra publikum.

163

Havnen rummer et stort potentiale, som tilføjer en ny dimension til ethvert arrangement: vinden, bølgerne, solen. Der er mange ting, som gør det særligt.

164

D I T H AV N E P ROJ E K T

Vandkamp Marathon Hvert hold blev udstyret med vandpistoler, som skulle lades med havnevand. P책 hver fl책de hang en tom spand. Spillet gik ud p책 at skyde s책 meget vand i de andres spande, at de faldt ned.

D I T H AV N E P ROJ E K T

165

D I T H AV N E P ROJ E K T

Der findes mange kulturskabere heromkring, som laver finurlige ting. De vil hellere end gerne snakke med folk.

166

Fredrik Malte Petersen / Cph Raft Entertainment

daniel: Hele logistikken kan man ikke klare alene som havnekulturskaber. Det er vigtigt at have et netværk, og det er klart et af de stærkeste råd. Vi har også haft en god oplevelse med havnefogeden her i København. Han har været med på ideen. Det er jo et lidt vovet koncept. Han legede med, men sagde til gengæld, hvad vi skulle gøre. Han har været en stor hjælp. Er I stødt på udfordringer undervejs? rune: Vandet sætter en begrænsning, og det gjorde vores ressourcer også. Vi måtte prioritere benhårdt: Skulle vi have en eller anden vanvittig DJ til at stå og spille musik i tre dage, eller skulle vi have en soundbox? daniel: Vores allerstørste udfordring er, at vi ikke holder til i havnen. Vi har ikke noget sted at have vores tømmerflåde. Det har forårsaget enorme logistiske udfordringer, hvis ikke ligefrem problemer. Vi har oplevet, at det er svært at få en plads i havnen. Det har gjort, at vi har måttet tænke i andre baner og sætte tømmerflå-

D I T H AV N E P ROJ E K T

den op på land. Det hæmmer os i forhold til at lave flere projekter, hvis vi hver gang skal bruge en kran for at få en tømmerflåde i vandet, kontra at vi havde den liggende i vandet. Det kunne gøre, at vi havde råd til at hjælpe helt små kulturskabere, fordi vi bare kunne sejle af sted med vores egen tømmerflåde fra vores egen lokation i havnen. Hvad så nu? daniel: Folk har henvendt sig via vores Facebook-side og hjemmeside. De er kommet med andre skøre ideer, som vi har taget imod med kyshånd. Vi er helt klart åbne for at lave nye ting, men vi har besluttet internt, at vi lige sætter bremserne i og evaluerer. Så finder vi ud af, hvad næste fede indspark skal være i denne fine havn. 167

C P H R A F T E N T E RTA I N M E N T Cph Raft Entertainment består af Alex Randskov, Daniel Randskov, Fredrik Malte Petersen og Rune Møller. De tilbyder både leje af tømmerflåder og kan også sørge for musikudstyr og booking af bands. Med reference til Mark Twain fastholder gruppen, at man føler sig både fri, rolig og veltilpas på en tømmerflåde.

168

D I T H AV N E P ROJ E K T

Du skal ofte agere blæksprutte, når du planlægger dit arrangement. Logistik, praktik, kreativitet og økonomi skal nemlig gå op i en højere enhed.

169

PLANLÆGNING OG PR

D I T H AV N E P ROJ E K T

170

Havnekultur på budget Små kulturprojekter handler om at få meget ud af rigtigt lidt. Selv med et økonomisk tilskud i ryggen er du ofte underlagt et stramt budget, hvor du må spinke og spare. Og ikke mindst lægge mange gratis arbejdstimer. For nogle lykkes det at få kroner i kassen via fonde og legater. De lokale af slagsen (herunder lokaludvalg) er et godt sted at begynde. Afsøg mulighederne for at indgå samarbejder med andre kulturaktører eller virksomheder. De kan muligvis sponsorere eller udlåne materialer, du ellers skulle betale ud af egen lomme. Forklar, hvordan din originale ide tilføjer et friskt pust til deres forretning. Husk dog at være tro mod dit projekt, og tænk over, hvem du selv vil sættes i forbindelse med. Praktiske forhold Havnefronten vrimler ikke med eventfaciliteter. Mange steder er scenen helt bar, og alt fra anlæg til borde og stole skal lejes ind. Der er en række praktiske ting, du bør holde dig for øje, når du går i gang med planlægningen: ɥɥ Adgang til strøm og vand ɥɥ Regler for støjniveau ɥɥ Toiletforhold Adgang til strøm kan især give vanskeligheder. Nogle steder er der etableret en række selvbetjente elskabe, som du kan benytte. Kontakt kommunen for at høre nærmere. Andre steder må du opspore en venlig sjæl i området, der vil udlåne strøm. Det er slet ikke umuligt. Markedsføring Der kommer for alvor skub i forberedelserne, når du har fastlagt den ultimative deadline: en dato. Så snart du har tid og sted på plads, kan du også kaste dig over PR-indsatsen. Mange vælger en kombination af

D I T H AV N E P ROJ E K T

pressekontakt, flyers/plakater og de sociale medier. Mindre kan også gøre det. Gå under alle omstændigheder i gang minimum en måned forinden. Så kan din målgruppe nå at fordøje konceptet og sprede budskabet til deres netværk. Gør følgende, når du formidler dit projekt: ɥɥ Opmærksomhed: Formuler en klokkeklar overskrift, og suppler med noget visuelt ɥɥ Identifikation: Fremhæv relevansen for publikum, og hvad de får ud af at deltage ɥɥ Forståelse: Vær klar i spyttet, og brug et letforståeligt sprog ɥɥ Handling: Luk cirklen ved at opsummere, hvorfor publikum skal møde op

H AV N E T I P Konstruer en holdbar drejebog, hvor alle opgaver, tidspunkter og materialer figurerer. Noter ved hvert punkt, hvem der er hovedansvarlig for opgaven. Husk buffertid, så programmet ikke skrider, hvis noget tager længere tid end forventet.

171

Vurder, om det er et succeskriterium for dig, at der kommer mange mennesker, og design din promovering derefter. Nogle vælger helt at droppe PR. Spontan magi kan opstå, når en musiker sejler gennem kanalerne som en overraskelse. Eventet skyder op og fordufter så igen. Ingen i publikum er orienteret på forhånd, men de får en speciel oplevelse her og nu.

172

D I T H AV N E P ROJ E K T

Farvet røg under broer Hans E. Madsen installerede røgmaskiner og LED-lys under de lave broer på Slotsholmen. "Jeg har trukket strøm fra kajakklubben 100 meter væk. Der er gået meget kabel til det," siger han.

D I T H AV N E P ROJ E K T

173

D I T H AV N E P ROJ E K T

INTERVIEW

174

Maj Dørup: Vandet forener eventyr og magi En kold vinteraften smeltede fortællingen om Den Lille Havfrue sammen med Københavns historie. Deltagerne steg ombord på en kanalbåd og lyttede til en nyfortolkning af den ikoniske historie fra 1837. Samtidig blev de fodret med havnens visuelle indtryk. Kunstneren Maj Dørup knoklede flere måneder for at stable oplevelsen på benene i samarbejde med større fisk i havnen.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Vandet er symbol på følelserne og alt det, vi ikke kan se under vandets overflade. Det er mystisk og dragende på en eller anden måde. Maj Dørup / Kunstner

Hvordan har du forberedt din poetiske kanalrundfart? Der har været mange forskellige aktører i spil for at få det til at lade sig gøre. Vi har haft bådfirmaet Strömma, som har kastet sig ud i samarbejdet med os. En lydtekniker, lydmixer og flere skuespillere har lavet et kæmpestort stykke arbejde. Enkelte har siddet med markedsføring, og endnu flere har hjulpet til.

Det er meningen, at det skal være en teateroplevelse mere end en kanalrundfart. Den kan selvfølgelig også vise København og havnen på en anden måde i tusmørkelyset. Noget af det, jeg elsker mest på denne tur, er faktisk lyset. Havnen er meget eventyrlig og poetisk. Det er specielt at opleve det blå, poetiske lys med de fine gadelygter fra bådens side. Det giver noget specielt sammen med den eventyrlige musik og stemning. Hvad har støtten fra Kulturhavn365 betydet for dig? Uden støtten havde jeg ikke brugt de sidste tre måneder på at lave det mere eller mindre fuld tid. Det har åbnet nogle døre. Jeg har kunnet komme med en håndfuld penge og sige: ”Jeg har nogle tusinde. Vil du være med til at producere det?” Det kan godt være, det er mindre, end folk normalt får. Men den symbolske værdi er meget stor. Det er noget andet end at bede folk om at gøre ting gratis.

175

Hvad er det særlige ved denne kanalrundfart?

D I T H AV N E P ROJ E K T

Hvad har du brugt pengene på? Der har været mange udgifter til honorarer og materialer. Jeg har også brugt penge på at leje lydstudie og stille en underskudsgaranti til Strömma. Vi betaler en del penge til bådene for at køre det. De har også personale, så de har en del udgifter forbundet med at drive bådene.

176

Hvad skal du bruge denne generalprøve til? Vi skal lave en masse markedsføring, så vi kan få solgt mange billetter til næste tur. Forhåbentlig kan det blive et permanent tilbud i Københavns Havn. Vi vil gerne have nogle potentielle samarbejdspartnere med ned og opleve det, så de kan få lyst til at samarbejde med mig og det gode team fremadrettet. Jeg vil gerne i kontakt med kommuner og virksomheder, som kunne tænke sig at prøve turen i deres regi. Vi kommer også til at lave en engelsk version, som er mere rettet mod turister og engelsktalende beboere i København.

MAJ DØRUP Maj Dørup er selvstændig kunstner. Hendes projekter sætter fokus på bæredygtige og sociale temaer. Hun udbyder også workshops for børn og voksne. Hørespillet om Den Lille Havfrue er første skud på stammen i en hel række af hørespil under titlen ”HistoricFictions”.

D I T H AV N E P ROJ E K T

177

178

D I T H AV N E P ROJ E K T

Den Lille Havfrue og Tidevandet I februar 2018 stævnede en kanalbåd ud fra Nyhavn med et unikt hørespil ombord. Kunstneren Maj Dørup brugte nemlig havnen som scene til en genfortælling af H.C. Andersens historie om Den Lille Havfrue.

Maj Dørup / Arrangør

”Det var dejligt at være på kanalrundfart på en anderledes måde. Det passede så fint med lyset, der ligesom forsvandt. En lille københavnerpause med eventyr spredt ud over det hele.” Lykke Palm / Deltager

”Det er en fin ide at bruge kanalbådene til at give en følelse og oplevelse – mere end bare en lang række informationer. Det er dejligt, at der er gjort så meget for at gøre havnen tilgængelig for folk.” Anders Holsting / Deltager

179

”Nu har vi haft den første tur og gjort os de første erfaringer med, hvordan det hele lød nede i båden. Det har vi ellers kun kunnet gætte os frem til. Det er enormt lettende.”

180

D I T H AV N E P ROJ E K T

Havnen er en færdselsåre, som er underlagt bestemte regler og sikkerhedsbestemmelser. Brug dem som en rettesnor, når du planlægger din kulturaktivitet. Vi skal passe godt på hinanden, når vi nyder havnens muligheder.

181

SIKKERHED OG TILLADELSER I HAVNEN

D I T H AV N E P ROJ E K T

Godt sømandskab Hårde såvel som bløde havnetrafikanter bør udvise det, vi kalder ”godt sømandskab”. Det betyder, at alle tager hensyn til trafikken, vind og vejr samt egen og andres sikkerhed. Kort sagt:

182

ɥɥ ɥɥ ɥɥ ɥɥ

Tag ansvar Vær opmærksom og hensynsfuld Hav tjek på sikkerhed og regler Brug din sunde fornuft

Tilladelser Foregår arrangementet på eller i havnevandet, skal du have grønt lys fra de lokale havnemyndigheder. I København skal ansøgningen til havnefogeden indeholde en projektbeskrivelse og en sikkerhedsinstruks. I enkelte tilfælde er der også behov for en miljøgodkendelse. Det kan forekomme, hvis du eksempelvis skal placere genbrugsmaterialer i vandet. Hvis arrangementet omfatter badning eller svømning, skal du koordinere det med havnemyndigheden og kommunens badevandsvagt for at sikre, at vandet er rent nok.

Vi skulle blandt andet have flydespærrer og den ultimative tilladelse fra havnefogeden og politiet. Derudover skulle vi have nogle divemasters som livreddere. Jonny Rottman / Copenhagen Acid Puppies

Du skal også indhente en række tilladelser, der relaterer sig til arrangementer mere generelt. Når du afholder et offentligt arrangement i det fri, skal du som hovedregel altid have tilladelse fra kommunen og po-

D I T H AV N E P ROJ E K T

litiet. I København er der desuden det særlige forhold, at kommunen ikke ejer alle bolværker. Kaster du din kærlighed på et stykke af kajen, som er privatejet, skal du derfor kontakte den private grundejer og få lov til at låne pladsen. Det kræver også særlige tilladelser, hvis du skal opsætte midlertidige konstruktioner såsom telte eller scener. De mange tilladelser kan føles som en ordentlig mundfuld. Et godt råd er derfor at gå i gang så tidligt som muligt. Det giver dig mulighed for at tilpasse projektet undervejs, såfremt det bliver nødvendigt.

Forsikringer ved havnearrangementer Kommer folk til skade på indretninger eller udstyr, som du har sat op, kan du blive ansvarlig for skader. Derfor er det en god ide at anskaffe en arrangøransvarsforsikring. Du kan tegne forsikringen for enkelte events eller vælge, at den skal dække alle dine aktiviteter i løbet af året. Kontakt eventuelt Forsikringsoplysningen, som giver uvildig rådgivning. Har du din egen båd, kan du tegne en ansvarsforsikring, der dækker båden. Når du skal ud at sejle, bør du også vurdere, om der er tale om erhvervs- eller fritidssejlads. Inviterer du fremmede ombord på din båd eller flåde, er der tale om erhvervssejlads. Erhvervssejlads kræver en

183

Event eller permanent? I København kan du møde udfordringer, når der er tale om såkaldte ”permanente installationer”. Det vil sige en aktivitet, skulptur eller lignende, der forløber over mere end seks uger eller har karakter af en byggesag. Du sparer meget arbejde ved at sikre, at dit projekt falder under kategorien ”event” – altså en aktivitet, der forløber på en eller flere datoer. Har du spørgsmål, kan du hive fat i kommunens ”Dialogteam for byggesager”.

D I T H AV N E P ROJ E K T

184

speciel forsikring, som du typisk kan få som en tillægsdækning hos dit forsikringsselskab. Her gælder også særlige regler. Så længe du sejler med færre end 12 personer, er reglerne dog ret overskuelige. Søfartsstyrelsen kan lede dig på rette vej. Sikkerhedsinstruksen Det er dig som arrangør, der har ansvaret for sikkerheden, når I er ude at sejle. Derfor skal du udarbejde en sikkerhedsinstruks, som forklarer, hvordan du har sørget for sikkerheden under sejladsen eller aktiviteten til søs. Det er også denne sikkerhedsinstruks, havnefogeden beder dig udarbejde, når du søger om tilladelse til dit havnearrangement. I instruksen skriver du, hvad der kan gå galt, og hvordan du undgår, det sker. Instruksen beskriver også, hvordan folk skal opføre sig ombord. Hold det kort og præcist, og hav en udprintet version med på dagen. Retningslinjerne for sikkerhedsinstruksen er udarbejdet af Søfartsstyrelsen. Kontakt gerne deres flinke medarbejdere, hvis du kommer i tvivl. Du kan også hente gode råd hos Søsportens Sikkerhedsråd.

H AV N E T I P Du skal have endnu mere tjek på sikkerheden i de kolde måneder. Falder du i vandet, er du nemlig ude af stand til at redde dig selv efter få minutter. Sørg for, at alle bærer redningsveste, hvis I skal ud på en flåde eller på anden vis kan risikere at falde i vandet. Brug eventuelt også en våddragt, da den forlænger tiden, du kan være i vandet.

Den blå vandvej Havnetrafikken er sammensat af mange forskellige typer af trafikanter, der skal sikkert fra A til B. Der er alt fra havnebusser til kanalrundfarter, motorbåde, kajakker og flåder.

D I T H AV N E P ROJ E K T

185

D I T H AV N E P ROJ E K T

186

INTERVIEW

Havnefogeden anbefaler: Der skal være en, der har styr på sikkerheden Havnefogeden er øverste myndighed i havnen og har ansvaret for, at reglerne bliver håndhævet. Når du skaber aktiviteter i og på vand i København, skal du derfor søge tilladelse hos havnefogeden. Københavns nuværende havnefoged, Morten Johansen, giver her sine tips til, hvordan du sætter sikkerheden i højsædet for dig selv og andre.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Er der områder i havnen, der egner sig bedst til kultur? Det er der helt sikkert. Hvis man er i den sydlige del af havnen, er der mindre erhvervstrafik og mindre sejlads. Jeg plejer at sige fra Langebro og så sydover. Det er noget mere sikkert at gøre det der. Laver man et godt event, kan man også trække folk derned. Tag ud til den lokation, hvor du har tænkt, kultureventet skal være. Kig dig omkring og se, om det kan lade sig gøre. Vi har alle sammen drømme, men nogle gange er det ikke helt realistisk. Måske skal du lave det lidt om, når du har set lokationen. Hvordan får man jeres tilladelse til at lave et event i havnen?

Det er ikke altid, By & Havn ejer bolværket. I så fald skal man ansøge hos den private bolværksejer, som kan være en boligforening, et pensionsselskab eller deslige. Morten Johansen / Havnefoged, København

Måske inviterer kulturskaberne folk ned på en flåde og ned i vand. Der skal man være sikker på proceduren, hvis noget går galt. Man kan gå ind på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside, som har en hel procedure. Den kan man downloade og fylde ud, så den passer til ens eget projekt.

187

Vær i så god tid som muligt. Man skal sende en ansøgning til os med en projektbeskrivelse og en sikkerheds- og risikovurdering. I projektbeskrivelsen skal man beskrive sit projekt med tid og sted. Det behøver ikke være så detaljeret. En god beskrivelse skal ikke være en doktorafhandling.

D I T H AV N E P ROJ E K T

188

Man kan bruge bøjer og flydespærrer til at afspærre og sikre området. Det er en måde at gøre folk opmærksomme på, at der her er nogen, der arbejder helt nede i vandet. Morten Johansen / Havnefoged, København

Hvad kan potentielt gå galt? Man kan jo falde i vandet. Det er ikke sikkert, at gæster eller udøvere kan svømme. Man kan også falde og slå sig og så falde i vandet. Det er en farlig situation, man skal tage højde for, før man begynder. Det er faktisk meget simpelt. Det handler om at udrede: ”Så ringer vi efter politiet, og så ringer vi efter en ambulance.” Man skal have de numre og sørge for, at en i gruppen har styr på sikkerheden.

Hyggelige havneevents Morten Johansen har bevidnet mange sjove events gennem tiden. En af favoritterne er Illutrons flydende juletræ fra 2015. ”Der var mange, der syntes, det var rigtigt hyggeligt,” fortæller han.

D I T H AV N E P ROJ E K T

189

190

D I T H AV N E P ROJ E K T

Hvad mener du med en, der har styr på sikkerheden? Når eventet kører, bør der være en, der holder øje med sikkerheden. Det kan være en situation, hvor der står nogen helt ude på kanten uden redningsvest på en kold vinterdag. Vedkommende skal sørge for normal sikkerhed og spørge: ”Hvad er klogt at gøre?” Er der mange kulturskabere, som henvender sig til dig? Der er en del. Efter Kulturhavn365 fik penge fra Nordea-fonden, er der selvfølgelig mange mennesker, der har fået muligheden for at lave et eller andet på vandet. Selvfølgelig mærker vi det. Hvad er det ved havnen, du godt kan lide?

MORTEN JOHANSEN Morten Johansen kom til By & Havn i 2008 som havneassistent og har været havnefoged siden 2013. Før havnekarrieren i København var han fisker i 30 år. Han har altid været draget af havnen og husker, hvordan han løb rundt nede på havnekajen som ganske lille knægt.

191

Livet i havnen forandrer sig hele tiden. Nogle holder ferie, andre sejler for erhverv. Nogle er på vej på en fisketur, når man snakker med dem. Som regel er det altid glade, tilfredse mennesker, man møder på havnen.

192

D I T H AV N E P ROJ E K T

Havnen er fyldt med uskrevne regler og traditioner for, hvordan man opfører sig på vandet. Noget handler om sikkerhed. Andet handler om god stil. Følg disse råd, og vind respekt fra en gammel søulk.

193

GOD STIL I HAVNEN

D I T H AV N E P ROJ E K T

Hjælp andre med et smil

194

Ser du en båd, som ser ud til at have problemer, så spørg, om du kan hjælpe. Er motoren gået i stå, er det rart at blive slæbt ind til kaj.

Respekter havnetrafikken Hvis du er på vandet for sjov, så giv plads, når havnerundfarterne eller havnebusserne kommer forbi. Vis dine hensigter tydeligt ligesom på vejene, og vær opmærksom på ensrettede havneveje.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Husk fartbegrænsningerne

Fang skraldet – også de andres Husk, at det blæser ved vandet, og at skraldet derfor nemt flyver over bord eller i vandet. Fisk skraldet op, hvis du kan, og smid det i den nærmeste skraldespand.

195

I Københavns Havns hovedløb må du sejle 6 knob eller 11 km/t, hvilket svarer til dovent løbetempo. I sideløbene og kanalerne må du sejle 4 knob eller 7 km/t. Det kan sammenlignes med hurtigt gåtempo.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Lær at binde et knob, så du kan fortøje din båd 196

Kan du binde et pælestik eller et dobbelt-halvstik, så kan du binde alt. ”If you can’t tie knots, tie lots.”

Spørg de erfarne Der er ikke noget, en gammel søulk elsker mere end at få lov til at dele ud af sin erfaring. Måske risikerer du at få en god historie om “dengang han lå i Biscayen, og kokken kom farende …”

D I T H AV N E P ROJ E K T

Hilsepligt Passerer du en anden båd, er det altid god stil lige at lette på hatten eller give et nik til hilsen. 197

Tag hensyn til naboerne på kajen Mange steder i de nye boligområder bor folk lige ned til vandet. Det er hyggeligt at sejle forbi folks vinduer, og folk synes, det er spændende, at du kommer forbi. Men når du øver dig på støjguitar, så husk, at folk skal i seng på et tidspunkt.

D I T H AV N E P ROJ E K T

INTERVIEW

198

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet Kunstneren Christian Liljedahl har lavet en blomsterbøje, som fylder havnen med farver. Ideen udspringer af en brainstormsession med temaet: Hvilke poetiske projekter kan vi lave i havnen? Et af svarene var flydende blomster. Siden 2008 har Christian haft sin gang på skibet og kunstnerkollektivet Illutron. Eftersom gruppen holder fysisk til ved vandet på Refshaleøen, ligger det lige for at bruge havnen som scene.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Hvorfor skal der et blomsterbed ud på vandet? Blomster ude på vandet er umiddelbart svært, fordi de dør. Blomster kan ikke holde til saltvand, så hvis vi kan overkomme det, kan vi lave noget rigtigt poetisk. Jeg vil gerne lave noget, som folk kun læser om i bøger. Poetiske billeder og overraskelser, som gør, at folk måske kommer til at tænke lidt ekstra over verden. Jeg lavede på et tidspunkt et sejlende badekar, hvor jeg tog bad, mens jeg sejlede rundt i havnen. Den allerbedste kommentar, jeg netop fik på det, var en, der så det og sagde: ”Det der er jo sådan noget, man kun læser om i bøger.”

Hvordan har du oplevet processen med blomsterbøjen? Det viste sig at være svært at få lov af de lokalplanansvarlige til rent faktisk at lægge noget i vandet. Det tog så lang tid, at vi skubbede projektet et år mere. Fordi jeg havde et år til at tænke over det, kom der en ingeniørvinkel på det, som var: ”Hvad nu, hvis vi kan lave en snedig vandingsløsning?” Så var det i virkeligheden det, der tog enormt meget tid og en hel masse eksperimenter. Jeg lavede en vandpose, som lå nede i bunden med en pumpe. Noget elektronik styrede, at den en gang i døgnet tog vand op af posen og gjorde planterne våde, så de fik noget vand. Posen var ikke robust nok til alle de bevægelser, som er nede i vandet. Der kom huller i

199

Et år tog jeg et gammelt sejlskib og lagde ned på bunden af havnen. Inde på kajen var der en knap, man kunne trykke på. Når man trykkede på knappen, blev båden fyldt med luft og kom op af vandet. Den lå et øjeblik og sank så ned og forsvandt igen. Jeg har en ingeniørbaggrund og bruger selvfølgelig noget af min ingeniørviden til at få sådan noget til at lykkes. Men det er det poetiske i det, der er vigtigt. Det at lave noget, der normalt ikke kan lade sig gøre.

200

D I T H AV N E P ROJ E K T

201

Flydende blomsterbed Kunstneren Christian Liljedahl mener, der mangler blomster i havnen. Derfor har han udviklet en såkaldt "blomsterbøje", som spreder kulør i vandkanten.

202

D I T H AV N E P ROJ E K T

Det er fantastisk, at vandet er den der åbne scene. Det der blanke lærred, som man kan gøre noget ved. Christian Liljedahl / Kunstner

den. Fra at være en pose med ferskvand blev det til en pose med saltvand. Så det var jeg nødt til at droppe. For at få afsluttet projektet er jeg vendt tilbage til den oprindelige ide, som egentlig bare handler om at lave et blomsterbed ude på vandet. Så laver vi bare pæne blomster i stedet for, og så må vi se, hvor længe de kan leve. Jeg har fundet forskellige stenbedsplanter, der kan leve i et hårdt miljø og uden meget vand.

D I T H AV N E P ROJ E K T

Hvad skal der ske med blomsterbøjen nu? Planen er, at de ting, jeg har plantet her, gerne skal kunne leve i hvert fald et år. Jeg tænker, at den skal blive liggende her ved siden af Illutron. Der er faktisk også en anden version, jeg gerne vil lave, hvis jeg synes, jeg får tid til det. Denne blomsterbøje er flad og lav. Jeg vil gerne lave en, der er tre meter høj og så bare har en blomst i toppen. Problemet er, at vandet skal være tre meter dybt, for at det duer. Har du andre projekter linet op?

CHRISTIAN LILJEDAHL Christian Liljedahl opererer i krydsfeltet mellem performance- og installationskunst. Han har læst til ingeniør og har betrådt konsulentstillinger i IT-branchen i mange år. Siden 2008 har han arbejdet som kunstner fuld tid som en del af kunstnerkollektivet Illutron.

203

Jeg har et projekt, som handler om at lave undervandskameraer. Lige nu er det i den fase, hvor det er svært og kompliceret. Det har nogle teknologiske udfordringer. En god lektie at have med fra disse blomsterbøjer er, at det er fint, at projekterne får lov at tage en tur ud i universet. På et eller andet tidspunkt finder man tilbage til kernen. Så finder man ud af, hvad det er for en ide, der skal spire og gro.

204

D I T H AV N E P ROJ E K T

Fra ide til havneevent Grundig forberedelse er nøgleordet, når du laver havnekultur. Hold skruen i vandet med denne tjekliste, som guider dig gennem de vigtigste punkter før, under og efter dit event.

205

TJEKLISTE

D I T H AV N E P ROJ E K T

Koncept Tænk havnen og vandet ind som grundelementer Definer din målgruppe Lav en projektbeskrivelse Skærp din ide ved at få feedback fra andre

206

Planlægning Vend mulig placering med havnefogeden Fastsæt dato, og tjek eventuelle sammenfald Læg et budget Identificer mulige sponsorer og fonde Indgå aftaler med relevante samarbejdspartnere Lav en drejebog, der indeholder en plan B Skriv en sikkerhedsinstruks

Tilladelser De lokale havnemyndigheder Kommunen Politiet Grundejer/bolværksejer

Markedsføring Opret begivenheden på web og sociale medier Bed dit netværk dele eventet i deres cirkler Send pressemeddelelser til relevante medier Tryk flyers, som du kan placere rundt omkring i byen

D I T H AV N E P ROJ E K T

Praktiske forberedelser Undersøg, om du kan leje eller låne materialer Klargør de fysiske materialer Tegn relevante forsikringer Tjek stedets brandsikkerhed Undersøg myndighedernes krav om toiletforhold Tjek op på Fødevarestyrelsens krav til mad- og drikkevarer Få fat i en fotograf, der kan optage billeder eller video Orienter naboer i området Book folk til oprydning

Afvikling på dagen

Efter eventet Ryd op Spørg deltagerne om deres oplevelse Noter, hvad der gik godt og mindre godt Ajourfør regnskab Giv en tilbagemelding til eventuelle støttegivere Overvej, hvordan du kan videreføre projektet Klap dig selv på skulderen for dit hårde arbejde

207

Orienter dine gæster om programændringer Medbring sikkerhedsinstruks Sørg for, at al teknik fungerer Husk at overholde maksimum decibel Gør deltagerne opmærksomme på eventets rammer

208

RESSOURCER

209

RESSOURCER

Havnelingo 210

Hav tjek på de maritime udtryk, når du er sammen med andre søhelte og havnerotter. Undgå at sejle din egen sø.

Allemandstørn

Arbejde, som hele skibets besætning deltager i.

Bramsejl

Det eller de sejl, der sidder tredjenederst på en fuldrigget mast. Udødeliggjort af Hergés figur kaptajn Haddock med frasen ”splitte mine bramsejl”.

Bøje

Flydende, forankret beholder, der bliver brugt til at afmærke noget til søs. I havne også anvendt til fortøjning af skibe.

Den blå hylde

Den gamle

Søen. Når man lægger noget på den blå hylde, smider man det over bord. Skipperen.

RESSOURCER

Dødssejler

Et skib, som er livsfarligt at sejle med, fordi det er i en meget ringe forfatning (kaldes også ”plimsoller”). En dødssejler betegner desuden overtro om et spøgelsesskib, der varsler død.

Dønning

Bølgebevægelse skabt af vind eller store skibe langt borte.

Faldereb

Flytbar trappe, der hænger på ydersiden af et skib for at lette adgangen fra kaj eller skib. Når man sætter en åre forkert i vandet, så man mister magten over den.

Forhale

Trække et skib fra et sted i havnen til et andet ved hjælp af trosser.

Fortøje

Fastgøre en båd eller et skib til eksempelvis en pullert, pæl eller bøje med trosser.

Grønlændervending

Gå i dørken

Havari

Redning, der bliver brugt, når en kajak kæntrer og vender rundt. Stammer fra de grønlandske fangere, som lærte et utal af vendinger og rul i havet. Når man går i gulvet på skibet, for eksempel hvis man er udmattet eller beruset. Skade og tab, der rammer et skib.

211

Fange en ugle

RESSOURCER

Havblik

Havgal Holde søen

Vandets glatte og blanke overflade i vindstille vejr. Søsyg. Forblive til søs og undgå at gå i havn. Den synlige grænselinje mellem himmel og hav.

Kippe med flaget

En hilsen til et andet skib, som gives ved at hejse flaget op og ned.

Klare skærene

Når man sejler uden om de faretruende, spidse klipper under vandet.

212

Kiming

Knob

Har to betydninger: En knude, der sammenføjer to eller flere stykker tov. Desuden måleenhed for det antal sømil, et skib sejler i løbet af en time. Det vil sige: 1 knob = 1 sømil/time, hvilket er lig med 1,852 km/time.

Kølvand

Uro i vandet efter et hurtigt sejlende skib.

Ohøj

Pullert

Bruges for at tiltrække nogens opmærksomhed og/eller for at anslå en maritim stemning. Kort og tyk stolpe af metal, sten eller tre, som skibe og både kan fortøjes til ved hjælp af trosser.

RESSOURCER

Skude

Beskadiget eller gammelt skib.

Søforklaring

En vidneforklaring, som en skibsbesætning afgiver under søforhør i forbindelse med søulykker eller lignende. I daglig tale bruges ordet også om en lang, usandsynlig og undvigende undskyldning eller bortforklaring.

Tidevand

Vandets variation mellem højvande (flod) og lavvande (ebbe), som er forårsaget af Månens og Solens tiltrækning.

Trosse

Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra.

213

Vindøjet

Kraftigt tov. Bruges for eksempel ved fortøjning af store skibe.

Bag om Kulturhavn365

Jan Henriksen Chefkonsulent

Jonas Kold Projektleder

Jan er chefkonsulent i Københavns Kommunes kulturog fritidsforvaltning. Han har det overordnede ledelsesansvar for Kulturhavn365 og søsterprojektet Kulturhavn Festival.

Jonas har været projektleder for Kulturhavn365 siden 2015. Han har især stillet skarpt på partnerskaber med forskellige aktører inden og uden for Københavns Kommune.

Emma Amalie Klara Samuelsen Studentermedhjælper

Nina Vindum Rasmussen Kommunikationsmedarbejder

Emma har arbejdet som studentermedhjælper ved siden af sin kandidat i Visuel Kultur. Hun har kastet sig over kommunikation, arrangementer og dokumentation.

Nina har siden 2017 formidlet projektets gode historier på web, sociale medier og i pressen. Hun har desuden lagt kræfter i udarbejdelsen af denne bog.

Tak til Københavns Kommune og Kulturhavn365 vil gerne sige tusind tak til Nordea-fonden for at støtte projektet. Vi vil ikke mindst give en stående klapsalve til de mange projektmagere og samarbejdspartnere, som har sat kulør på havnen de forgangne tre et halvt år. Også en stor tak til alle de kulturog havneeksperter, der gavmildt har delt deres viden med os undervejs. Slutteligt vil vi gerne takke By & Havn for sparring og imødekommenhed.

Derfor støtter vi Kulturhavn365 Nordea-fonden støtter projektet, fordi vi kan se et stort udviklingspotentiale i mange danske havne for mere kultur og flere rekreative aktiviteter generelt. Mange gamle industrihavne bliver i disse år revitaliseret og nyfortolket, de får nye funktioner, og de skal imødekomme nye behov fra samfund, by og borgere. Der er også mange muligheder for, at det lokale foreningsliv kan blomstre på nye måder i de danske havne. Her giver Kulturhavn365 en masse gode eksempler på, hvordan det kan gøres – metodisk, organisatorisk og praktisk. Vi håber, at bogen sender en bølge af inspiration ud til andre havne, som har samme udfordringer med at skabe aktivitet året rundt. Henrik Lehmann-Andersen / Direktør

HAVNEKULTUR Håndbog for projektmagere og havnebyer © 2018 Kulturhavn365 Ansvarshavende redaktør: Jan Henriksen Redaktion: Jonas Kold, Emma Amalie Klara Samuelsen og Nina Vindum Rasmussen Bidragsydere: Joan Osted Thomsen, Christian Liljedahl og Mathias Nordby Redaktionel sparring: Maria Bierbaum Oehlenschläger Grafisk tilrettelæggelse: Buch Studio Bogen er sat med Freight Sans, Archer og Univers Illustrationer (s. 196-199): Sivellink Fotos: Abdellah Ihadian (s. 113), Airflix (s. 150-151), Andreas Raun Arneberg (s. 8, 20, 28, 32, 35, 44, 55, 56, 69, 80, 89-91, 126-129, 145, 174-175, 187, 191, 192, 218), Astrid Fjord Jensen (s. 96-97), Catrine Mannerup (s. 118-119), Jakub Klust (s. 162), Jasper Carlberg (s. 17, 66, 101, 130-131), Jill Christina (s. 102-103), Johan Peter Jønsson (s. 94-95), Kayak Republic (s. 104, 133), Lisbeth Johansen (s. 49, 108-111, 154-157, 179-180), Longfei Wang (s. 116-117), Mads Tolstrup (s. 43, 61), Malthe Ivarsson (s. 73-75), Mie Brinkmann (s. 106-107), Mike Bloch-Levermore (s. 132), Nina Vindum Rasmussen (s. 138, 141, 166-167, 202-204), Schack Lindemann (s. 134-135), Sofia Busk (s. 62, 125), Thomas Rousing (s. 92-93), Till Haupt (s. 120-121), Tobias Weber-Andersen (s. 98-99, 105), Troels Heien (s. 38, 79, 114-115, 216), Vartan Epremian (s. 122-123), Martin Oliver Macnaughton (s. 29) Tryk: Kandrups Bogtrykkeri A/S Bogen er trykt på Cyclus Offset 100 pct. genbrugspapir Printed in Denmark 2018 1. udgave, 1. oplag Oplag: 600 eksemplarer ISBN: 987-87-970607-0-4

VESTERBRO

SLUSEHAVNEN

TEGLVÆRKSHAVNEN

FISKERHAVNEN KALVEBODLØBET

KALVEBODERNE

100Om

ISLANDS BRYGGE

AMAGER FÆLLED

SYDHAVNEN

NOKKEN

ØRESTAD CITY

ØRESTAD SYD

ØRESTAD NORD

STADSGRAVEN

AMAGERBRO

SUNDBYVESTER

SUNDBYØSTER

KASTRUP

AMAGER STRAND

HAVNEKORT

KØBENHAVNS HAVN

NØRREBRO

SVANEMØLLEHAVNEN

FISKERIHAVNEN

FÆRGEHAVN NORD

SKUDEHAVNEN

KRONLØBET

PRØVESTENEN

REFSHALEØEN

YDERHAVNEN

NORDHAVNEN

SVANEMØLLEBUGTEN

KALKBRÆNDERIHAVNEN

ØSTERBRO

SØNDRE FRIHAVN

INDERHAVNEN HOLMEN CHRISTIANSHAVN CHR. HAVNS KANAL

NYHAVN SLOTSHOLMSKANALEN FREDERIKSHOLMS KANAL

Vil du skabe kultur i havnen? Her har du den ultimative guide til havnekultur. Hør en række centrale havneaktørers tips til, hvordan du tackler vand, vejr og andre havneforhold – hvad enten du er kulturskaber med hang til vand eller kommunalt ansat med blik for havnens muligheder. • Indret din havn til kultur • Sæt skub i samarbejder på tværs af din havn • Søsæt dit eget kulturprojekt i havnen Kulturhavn365 er et udviklingsprojekt under Københavns Kommune. Projektet er støttet af Nordea-fonden i perioden 2015-2018.