![](https://assets.isu.pub/document-structure/220223101056-063f32f37d0fa49799f2d93a5f7b5f8b/v1/0d331e7f802e7961aa2cd0e60979cb00.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
2 minute read
Fængslet
Trænger du til at få sat dit eget liv lidt i perspektiv? Så tag en tur på Fængslet og mærk den tankevækkende historie, der har udspillet sig her.
Så snart du træder ind bag de tykke mure, indfanges du af de unikke oplevelser, som Fænglset byder på – med et prisvindende museum, koncerter, festivaler og mulighed for at overnatte i en vaskeægte fængselscelle.
Kom med ind i en hidtil lukket verden, der nu er åbnet op og fuld af liv, oplevelser samt rå og upolerede historier.
Fængselsmuseet har flere gange vundet priser for dets spændende udstillinger, der giver dig en anderledes oplevelse. Her har du helt exceptionelt muligheden for at komme med bag tremmer og møde tidligere indsatte som skygger på væggene eller følge i flugtkongen Lorentzens fodspor gennem en 18 meter lang flugttunnel. Men bare rolig. Fængslet holder ikke længere på folk. I modsætning til flugtkongen Lorentzen kan du frit køre herfra igen.
Aktiviteten ”Det skjulte stempel” er på rekordtid blevet storfavorit blandt de yngste gæster! Som nyankommet fange får du og din familie overleveret et skrivehæfte fra en tidligere fange med en række opgaver, I skal løse for at få adgang til det skjulte stempel, som får jer ud i friheden. Ved hjælp af morsekoder, mønstergenkendelse og meget andet skal I selv finde ud gennem museet og dermed undslippe et liv i fængsel.
Vestsalen er kronen på værket i Fængslets transformation.
I 2021 åbnede Vestsalen – en ny spektakulær kultur-, event- og konferencesal, som inviterer til oplevelser i særklasse. Den enestående arkitektur smelter sammen med rå fængselsæstetik og skaber en ekstraordinær ramme. Med Vestsalen er Fængslets vision om at åbne en tidligere lukket verden op for alvor ført ud i livet.
Familieaktiviteten ”Det skjulte tempel”
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220223101056-063f32f37d0fa49799f2d93a5f7b5f8b/v1/154347c748d0daf9696b79190f272ad2.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Aktiviteter i 2022
Fængslet er ikke blot et prisvindende museum! Vidste du, at der næsten hver weekend er events i og uden for fængselsbygningen?
De årligt tilbagevendende tæller for eksempel Krimimessen, Horsens Middelalderfestival, Grundlovsdebat, Beers Behind Bars, Wall of Sound, Verdensballetten, Habengut Marked, Halloween og Jul på Fængslet.
Find dem i kalenderen på kystlandet.dk eller på faengslet.dk.
Vestsalen
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220223101056-063f32f37d0fa49799f2d93a5f7b5f8b/v1/10325021c9882e1a245d54c769867f39.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Lorentzens flugttunnel
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220223101056-063f32f37d0fa49799f2d93a5f7b5f8b/v1/6e40dde581b490f506b75a309fbd5bc7.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Hør historien Carl Lorentzen brugte 11 mdr. på at grave sig ud af fængslet.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220223101056-063f32f37d0fa49799f2d93a5f7b5f8b/v1/79a435d0f6907cd2849bdaea3a113306.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Danmarks sidste halshugning fandt sted i Horsens Statsfængsel
FÆNGSLET
Fussingsvej 8 8700 Horsens 76 10 00 11 kontakt@faengslet.dk faengslet.dk
ÅBNINGSTIDER
Åbningstider kan findes på hjemmesiden. Det er muligt at få guidede ture på dansk og engelsk.
PRISER
Børn 0-17 år Gratis Voksne 100-110 kr.