Hvalpebog fra Lachleen Cairn Terrier af Berit Rosenfeldt
Kære Hvalpekøber Hjertelig tillykke med jeres nye hvalp. Skulle der hen af vejen opstå spørgsmål, er I altid velkommen til at ringe/maile til os. Jeres hvalp er ud af et kuld på 6 hvalpe. Den er født den 10. August 2016. Den er født i min stue under mit nøje opsyn, og vi har gjort os meget umage med at give den en god opvækst og prægning. Hvalpen har fået ormekur 2 gange, og skal ikke have ormekur før om min. ½ år. Det ormemiddel hvalpene har fået er i pastaform og hedder Panacure og Milbamax, det købes hos dyrlægen. Den er vaccineret første gang og skal vaccineres igen, når den bliver 12uger – og er dermed færdigvaccineret. Den er fodret med Royal Canine Hvalpefoder og I har fået noget med hjem, så I kan lave en blød overgang til et evt. andet foder, men jeg vil anbefale at I fortsætter med hvalpefoder til hvalpen bliver 1 år gammel og derefter skifter til voksenfoder af samme mærke som hvalpefoder. Den må få max. 125 g foder fordelt på 2 måltider (2½ dl). Foderet kan med fordel blødes op med kogende vand og afkøles, på den måde sikre man sig at den får den nødvendige væske, men de spiser det gerne tørt. Som godbidder kan grøntsager samt frugt med fordel bruges, samt selvfølgelig noget af hvalpens madration. Ellers kan en cocktailpølse deles i mindst 8 stykker eller almindelig hundekiks, Frolic feder og bør begrænses.Sørg for at din cairn aldrig bliver fed, så har I den længere. Hvalpene er desuden glad for
hytteost, og yoghurt naturel, samt lillebror ost i stænger når der virkelig skal kræses om den, men pas på osten feder. I holder følgende vægtskema: 2 måneder 2,2 kg—3 måneder 3,3kg—4 måneder 4,4kg. Din hvalp har ikke lært at gå i snor, så forvent ikke de kilometer lange gåture de første mange uger, den er vant til at være meget ude i længere tid, men godt af at komme ud i perioder flere gange om dagen. Pas nu på min lille guldklump… det ville glæde mig at høre lidt nyt fra jer engang imellem. Kærligst Berit Rosenfeldt
Hvorfor netop en cairn Cairn Terrieren er en hund, der i kraft af sin store tilpasningsevne, sin intelligens og sit sunde nervesystem kan trives og passe ind i næsten et hvilket som helst miljø. Dens veludviklede flokinstinkt gør den til en pragtfuld ven og kammerat. Først og fremmest er cairnen en glad og munter sjæl, altid veloplagt til leg og narrestreger. Den er parat til at klovne lidt for at sætte sine mennesker i godt humør. En snu rad, der nok kan løbe om hjørner med folk for at få sin vilje. Men også fintmærkende nok til at være medfølende, hvis det er det, der er brug for. En cairn udmærker sig frem for mange andre racer, ved at være en hund der aldrig bærer nag. Den er dejlig ukompliceret i sin væremåde, så man behøver ikke at være magister i psykologi forat have en cairn. Hvor cairnen end havner, vil den bestræbe sig af hele sin lille kærlige hundesjæl på, at gøre alt og være alt for sine mennesker. Når du anskaffer dig en cairn, får du tilbedelse, trofast venskab, mange glæder og et gnistrende festfyrværkeri oven i købet.
Hvalpen Når man får en lille ny Cairn Terrier indi hjemmet, så påtager man sig en forpligtelse i de næste 13-15 år. Det er et nyt familiemedlem, der gør sin entré, og derfor bør anskaffelsen også være et familie-
anliggende. Alle i familien skal være enige om og positive overfor hvalpen, ellers bliver det næppe og en succes. De voksne må især være klar over, at ansvaret og det meste arbejde hviler på dem. Man kan ikkelægge det fulde ansvar for et levende væsen over på et barn, der både har sin skolegang og mange andre ting at passe. En cairn er en dejlig legekammerat, men den må aldrigblive et legetøj, man tager frem, når man har lyst, og stuver væk når man ikke har tid.
Sikkerhed og sund fornuft
Hvis man ikke allerede har gjort sig tanker om hvalpens sikkerhed i og uden for hjemmet er det med at komme i gang. Ejerens ubetænksomhed kombineret med stejle trapper, blottede elledninger, div. kemikalier, huller i hegnet og swimmingpools med høje kanter, er hvert år skyld i at mange hunde mister livet. Gennemgå derfor hjemmet for steder hvor hvalpen potentielt kan komme galt af sted. Luk dørene til "roderum" og andre rum du ikke p.t. behøver at have adgang til. Det gør det trods alt mere overskueligt at holde øje med hvalpen. Sørg også for at fjerne nipsgenstande, dyre italienske lædersko og arvestykker du ikke kan tilgive, at hvalpen sætter tandmærker i. Hvalpens nye verden Når hvalpen ommer til sit nye hjem bliver dens verden på en måde udvidet. Det vil i praksis sige, at hvalpen skal lære at venlige, fremmede mennesker, andre hunde og dyr også er en del af dens
verdens billede. Hemmeligheden bag en vellykket socialisering af hvalpen, er at forsøge at se omgivelserne med hvalpens øjne! Begynd med korte, positive møder med mennesker og dyr, samt ture rundt i de udendørs omgivelser. Hvalpens naturlige nysgerrighed gør at den gerne vil udforske omgivelserne og det skal du støtte den i. I takt med de positive oplevelser vil hvalpens selvtillid vokse, og snart vil hvalpen tillidsfuldt følge dig hvor du går. Skrøne: Det er en skrøne, at hvalpen ikke må tages med ud før den er færdig vaccineret (altså før efter den er ca. 14 uger gammel), fordi hvalpen så vil blive syg. Hvis hvalpen i øvrigt er sund og rask, og er i gang med et vaccinationsprogram, kan man trygt tage den med ud efter den 8 uge. De positive oplevelser hvalpen får med mennesker, miljø m.m. er uerstattelige og fundamentale for hundens trivsel som voksen, og de overskygger lagt den meget lille risiko der er for at hvalpen kan blive smittet og syg.
Opholdssted Når hvalpen har gået rundt og snuset til alt det nye, vil den på et eller andet tidspunkt blive træt. Hvalpen trænger til megen søvn, og det er nu på tide, at vise den, hvor den skal sove. Sovestedet skal være hvalpens- og senere den voksne hunds tilflugtssted, så den kan få fred og ro, når den vil sove.
Hvis hvalpen skal trives - slutte sig til familien - og i det hele taget leve et fornuftigt hundeliv, skal den have lov til at følge sine mennesker rundt i huset. Det lærer den en masse af.
Alene hjemme Mange hunde må affinde sig med at være alene hjemme, fordi familien er udearbejdende. Det er et stort krav at stille til et flokdyr som hunden, som i vild tilstand ikke kommer ud for at blive ladt alene tilbage i mange timer. I praksis er det et stort problem i mange familier. Derfor må indlæringen foregå rigtigt.Den lille hvalp forstår ikke, hvorfor den bliver transporteret hen til et fremmed sted. Den vil i begyndelsen savne sine søskende, sin mor, menneskefamilien og de vante omgivelser. Derfor har den et stort behov for tryghed og mennesker hos sig, indtil den efter en tid er faldet til og har accepteret den nye "flok" og at "nu bor jeg her". Man må ikke gå fra hvalpen, før den føler sig fuldstændig hjemme. De første gange, man går fra hvalpen, skal den enten være meget træt eller optaget af noget, som den finder meget vigtigt - f.eks. et lækkert kødben at gnave i. Man må endelig ikke sige farvel til hvalpen, for så henleder man netop dens opmærksomhed på en selv, og det var jo ikke meningen. Man skal altså bare gå - men kun ganske kort tid. Måske bare et minut eller to. Og så kommer man tilbage igen, uden at sige noget til hvalpen.Det gør man mange gange, mens man langsomt forlænger den tid, man er væk. Meningen er, at hvalpen skal vænne sig til, at familien går - men kommer igen. Uden at hvalpen behøver at tage sig af det, og uden
at den bliver utryg. Man kan med fordel lade lidt lys samt TV eller radio spille i huset når man går, det kan mindske hundens ensomhed lidt.
Den første nat Når det bliver aften er alle formentlig godt trætte. Men det er ikke sikkert, at hvalpen er indstillet på at sove – og slet ikke – hvis hele familien går hver til sit og forlanger, at hvalpen skal sove alene. Den vil garanteret give sig til at hyle, og det har den al mulig grund til. I en sund og instinktsikker lille hvalp ligger der en nedarvet fornemmelse af, at det er farligt at være alene. I en vildtlevende ulve- eller hundeflok vil en hvalp, der bliver borte fra sin mor, hyle længe og indtrængende for at fortælle hende, hvor hun kan finde den. Det er en barsk oplevelse at udsætte hvalpen for, efter at den nu hele dagen har gjort sit bedste for at tilpasse og slutte sig til sin nye flok. Den bedste metode der både skåner hvalpen og dens ejere er, at have en høj kasse eller transportkasse som hvalpen ikke kan komme ud af, den sætter man i soveværelset ved siden af sin seng. Så falder hvalpen hurtigt til ro, og skulle den begynde at pive i nattens løb, kan man hurtigt trøste den.
Hvis man på længere sigt vil have, at hunden skal sove alene om natten, kan man sagtens træne den op til det, på et tidspunkt hvor den er blevet tryg og faldet til ro i hjemmet.
Opdragelsen Pas på, at du ikke gør livet mere besværligt ved at udstede flere forbud end højst nødvendigt for din cairn. Og pas frem for alt på, at cairnen ikke lærer, at dig kan man sagtens snyde, for hvis man ikke retter sig efter, hvad du siger, så sker der ingenting. Kort sagt: du og resten af familien skal på forhånd være enige om, hvad hvalpen må og ikke må ……Tigge ved bordet? …… Tage husets bedste stol? …… Sove i andre senge end sin egen? Man bestemmer selv. Hvad der er forbudt den ene dag, er ikke tilladt den næste. Dermed skal der ikke falde brænde ned, hver gang hvalpen gør noget forkert. Den skal jo først lære at skelne mellem rigtigt og forkert. Giv hvalpen ros, når den gør det rigtige, og et skarpt nej når den gør noget forkert. Efterhånden forstår hvalpen, at noget er forbudt, men det forhindrer den bestemt ikke i at prøve igen – bare for at se, om det ikke lykkedes at snyde. Men den vil være mest tilfreds, hvis den konsekvent bliver sat på plads. Hvalpen udforsker nemlig rammerne
for sin tilværelse. Den vil vide nøjagtigt, hvor grænserne går, og hvor langt den kan stole på dig som overhund. Det hele går ud på at indøve gode vaner fra starten. Selvfølgelig er det nødvendigt at fortælle hvalpen, hvad der er forbudt, men endnu større betydning har det, at holde øje med hvalpen og prøve at aflede dens opmærksomhed, inden den gør noget galt – altså være tankelæser og stoppe den, når den er på vej til at gøre noget galt. En irettesættelse skal komme omgående. Hvalpen forstår, at den bliver skældt ud for noget, den er i færd med – men den fatter ikke sammenhængen, hvis den bliver skammet ud for noget, den var optaget af for bare et halvt minut siden. HUSK! Når du irettesætter hvalpen, og den giver slip på det forbudte, den var i færd med, skal den øjeblikkelig roses meget – brug gerne ordet DYGTIGT i en glad tone – så opfatter den hurtigt, hvad du gerne vil have den til, og hvad den ikke må.
Renlighed Man gør klogt i at afspærre den del af huset, hvor et lille uheld er ensbetydende med en stor katastrofe. Der er hvalpen i den første tid adgangsforment. Men det er resten af familien stort set også. Renlighedstræning begynder fra den første nat, hvalpen er i huset.
Man lader hvalpen sove i en kasse/transportkasse, som hvalpen ikke kan komme ud af. Hen ad morgenen begynder hvalpen at pive, og så skynder man sig at bære den ud, sætter den på jorden og venter på en lille tår, der uvægerligt kommer. Man roser hvalpen, og tager den straks med ind igen. Hver gang hvalpen har spist, drukket, sovet og leget og hver gang den selv begynder at gå søgende omkring, tages den med ud, roses , når den besørger, og tages straks med ind. Så forstår den hurtigt, hvad det drejer sig om. Skulle der ske et uheld indendørs, lader man som ingenting, for hvis man skælder ud, tror hvalpen bare, at man bliver vred over, at den besørger, og så finder den sig en fremtidig krog – bag en lænestol eller under sofaen til det formål. Skrøne: Det er en skrøne at det hjælper
at
straffe hvalpen for at besørge inde – også selv når du ser den gøre det. Afstraffelse vil kun tjene til at få hvalpen til at blive usikker overfor dig og evt. lære den, at den ikke skal besørge ved din tilstedeværelse – heller ikke når den er udenfor!
Komme, når man kalder Træningen begynder hjemme. Hver gang hvalpen af sig selv er på vej hen til en, kalder man den ved navn, roser og kærtegner den. En lille godbid skader ikke. Ros hvalpen når den kommer, klap den og lad den straks løbe sin vej igen, hvis den har lyst. Man må ikke gribe efter den eller holde den fast.
På samme måde øver man indkald, når man er ude at gå tur med hvalpen. Det er af afgørende betydning, at man finder et sted, hvor man trygt kan slippe hvalpen. Og det skal være, fra den er helt lille. MEN HUSK… man kan aldrig stole på en cairn, det er en jagthund, så sørg altid for at have den enten bag hegn eller i snor. Når den først er blevet 5 måneder eller mere, bliver det meget sværere.
Gå til træning En cairn hvalp er en intelligent lille hund, og jo mere man beskæftiger sig med den, desto bedre ven og familiemedlem udvikler den sig til. Man gør både sin cairn og sig selv en stor tjeneste, hvis man går til træning med den, helst fra den er hvalp. Her får den lejlighed til at møde andre hunde og mennesker, og både hund og ejer lærer at samarbejde på en måde, som vil bevirke, at de får mere glæde af hinanden.
Glæden ved samarbejde Hvis man træner hunden med motivation og belønner ønsket adfærd, kan man lave små samarbejdsøvelser med hvalpen straks
man får den hjem. Når hvalpen er færdig vaccineret bør man deltage på et hvalpe- motivationskursus med den, også selv om man tidligere har haft hund. På et hvalpemotivationskursus lærer du og hvalpen glæden ved at samarbejde, hvalpen lærer fornuftig omgang med både mennesker og andre hunde. Den lystbetonede indlæring og træning styrker tilliden og lederskabet til dig som hundens fører. Og med tillid og lederskab kommer evnen til at samarbejde, en uundværlig grundsten uanset om man har anskaffet sig hund som familie- og/eller brugshund. Skrøne: Enkelte hævder, at hunden først kan tåle at modtage træning når den er fyldt ét år. Den træning der i det tilfælde er tale om er meget hårdhændet træning, der ikke er baseret på motivation og belønning. Denne form for træning fordrer ikke tilliden mellem hund og ejer og bør for en hver pris undgås. Brug derfor ovenstående træningsmetode i stedet.
Metoder og Cairn Det hjælper ikke noget at træne en hund som en cairn med gammeldags straf-metoder, den er helt ligeglad og man får en cairn som vil blæse en et langt stykke. Den eneste metode der virker er POSITIV FORSTÆRKNING. En meget enkel metode der går ud på at man belønner når hunden gør noget godt og ignorerer når hunden opfører sig dårligt. Det hjælper naturligvis med en stor portion humor når man vil træne cairn terrier.
En flot og velplejet cairn Selv den private hundeejer, der har sin cairn som familiehund og ikke drømmer om at udstille den, vil formentlig alligevel gerne have, at hunden skal se pæn ud. Og hvis man skal have en cairn, der har en god vejrbestandig pels, og som ikke fælder hele huset til, kommer man ikke uden om at få den gjort i stand. Ved at børste sin cairn og rede den med en kam en gang om ugen, fjernes en del døde hår og man undgår filter i pelsen. Derudover er det vigtigt at få cairnen trimmet ca. 4 gange årligt. For at cairnen skal få så god en oplevelse ud af at stå på bordet og blive børstet og trimmet, starter man straks man får hvalpen hjem med nogle daglige øvelser af ca. 10 minutters varighed. Man lægger et håndklæde på f.eks. et spisebord eller køkkenbord og stiller hvalpen på håndklædet. Lige så snart hvalpen står stille - bare et lille øjeblik - udløses ordet DYGTIGT i en glad tone, efterfulgt af en lille godbid. Hurtigt opdager hvalpen, at det at stå på bordet, giver en masse ros og en lille godbid. Så er tiden inde til at prøve med børsten – det samme gælder her – så snart hvalpen står stille – bare et lille øjeblik - medens den børstes, udløses masser af ros og en lille godbid. Øvelser gør jo
mester – så det varer ikke længe,ør at den daglige øvelse bliver opfattet af hvalpen som noget rigtigt hyggeligt. Jeres dyrlæge vil desuden sætte pris på denne øvelse, da hun så let og enkelt kan håndtere hunden ved det årlige check. Det samme gælder hvis I senere ønsker jeres hvalp udstillet, så er denne træning helt nødvendig, og hunden skal vænnes til at blive håndteret af fremmede mennesker.
Vejen til godt lederskab Godt lederskab er instrumentalt for at hunden trives i familien. Hunden er et flokdyr, der har behov for god social struktur for at trives. Når hundens kender sin plads i flokken, vil den være tryg og glad. Det vil også medføre at hunden ikke konstant vil udfordrer lederne (os). Positivt lederskab får man ikke ved at håndtere hunden hårdhændet, men i stedet ved at vise hunden, at vi mennesker er de mest egnede ledere. Det gør vi bl.a. ved at vise hunden, at vi træffer gode beslutninger, at vi er hundens "nøgle" til sjove, behagelige og spændende oplevelser, er konsekvente i vores forventninger til hunden og at vi altid er til at stole på. Husk på, at respekt er ikke noget man tager, det er noget man får tildelt af andre – også hunden.
Hvile og god beskæftigelse Når man betragter sin hvalp, vil man bemærke, at den veksler mellem aktivitet og hvile. Begge dele er vigtige for hvalpens udvikling. Har man børn i huset skal også de lære at respektere, at hvalpen skal have fred og ro, når den er træt. Hvalpen har i den første tid ikke det store behov for motion, men har derimod behov for nye, spændende oplevelser der styrker dens mentale udvikling. Man bør stimulere hvalpen i at bruge alle dens sanser, herunder også dens lugtesans. Når vi, flinke som vi er, serverer hundens foder i madskålen, fra-tager vi hunden glæden og udfordringen i at bruge næsen. I nat-uren ville ulven/hunden skulle søge efter et byttedyr, følge sporet over mange kilometer og endelig fange byttet. Det skal tamhunden ikke, men den har stadig brug for at bruge næsen og få trættet sanserne. Ved at lade hunden søge efter sin mad på græsplænen og lede efter gemt legetøj inde og ude, kan vi igen lade hunden bruge sanserne og blive mentalt træt på en naturlig måde. Som hundeejer har du et stort ansvar for, at din hund bliver positivt socialiseret på mennesker, andre hunde, lyde m.v. Hvis du gør dit arbejde godt, får du en hund, der føler sig tryg i alle situationer. Nedenfor er et skema, som du kan bruge som inspiration.
Personer: Spædbarn Barn 1-3 år Barn 4-6 år Barn 7-12 år Pige 13-18 år
Dreng 13-18 år Mand uden skæg Mand med skæg Person med briller Person med hat Ting vi bruger i dagligdagen: Paraply Støvsuger Føntørrer Køretur i bil Cykel Knallert Motorcykel Løbehjul Rulleskøjter Barnevogn Klapvogn Græsslåmaskine Andre hunde: Lille hund Mellemstor hund Stor hund
Lydpåvirkninger: Råben og skrigen Skud Torden og regn Fyrværkeri Lastbiler Busser Diverse: Gåtur i indkøbscenter; gågade; park Gåtur på banegård; rutebilstation
Kennel Lachleen
Berit Rosenfeldt Skytsbjergvej 15 8472 Sporup berit@lachleen.dk - Tlf: 30 69 34 64