Velkomst til årsskriftet
Digitalisering
Årsskriftet for FKF udkommer for første gang udelukkende digitalt. Det miljøbevidste menneske kan glæde sig over, at der dermed bruges mindre papir. Det nostalgiske menneske kan ærgre sig over det, for det er bare noget andet –og således forstået noget bedre – at sidde med det i hånden. Nuvel, tiden går og sådan er det; det er ikke en beslutning støbt i beton, men sådan blev det i år.
Apokalypse
Når verden er ved at rive sig selv i stykker gennem alle mulige former for selvdestruktion i krig, batterisyre, værdikonflikt, kontrol, AI-chatrobotter, løgn og forvirring, er det let at forfalde til dommedagsvisioner om tredje verdenskrig, miljøkatastrofer, Big Tech Brother og al kærligheds nedisning – apokalypsen, endetidsåbenbaringen, må være lige om hjørnet! I dag findes de nok ikke så meget i religiøse udgaver, men til gengæld findes rigelig leverance fra det sekulære lager. Præmature rædselsscenarier har til alle tider været billigt til salg, når menneskets svagheder får for meget magt.
Så er det vel nok godt, at vi har de kristne friskoler og daginstitutioner!
For det første, fordi vi på Jesus hænger vores håb og vished om dødens nederlag. Det ultimative slag er slået og vundet. Det er soklen, som vi bygger på og som støber rammen for den over-
bevisning, der bærer vores skoler og institutioner. For det andet, fordi de værdier, der springer ud af dette, giver tro, håb og kærlighed til dagen og livet, som det ser ud lige nu.
Ind i samfundet – med værdierne i behold
Vi vil i FKF bidrage til vores samfund med tro, håb og kærlighed. I apokalyptiske tider er behovet for kristne værdier intet mindre end gigantisk!
Svaret på krig er ikke had, men mod og kærlighed. Svaret på værdikonflikt er ikke meningstyranni, men ytringsfrihed. Svaret på kontrol er ikke konspirationsteori, men transparens. Svaret på løgn og bedrag er ikke hævn, men sandhed.
Troen på Gud gør, at vi kan tale meningsfuldt om vores overbevisning om, at du og jeg har et ansvar overfor hinanden. Om vi er lige høje, lige tunge, lige rige eller har samme blege teint, spiller ingen rolle – for Gud er alle lige, og netop dér skal vi møde hinanden, skabt som vi er, i Guds billede. Vi defineres ikke udelukkende af kollektive identitetsmarkører såsom hudfarve, køn, politisk overbevisning, offerstatus eller noget andet til lejligheden opfundet kriterium, men først og fremmest af, at vi er mennesker. Mennesker, der har et ansvar for sig selv og sine handlinger og vi vil ikke bøje os for de kræfter, der vil omstøbe det frie, personlige ansvar til en kollektiv klump i opposition til andre klumper.
Vi vil kendes på vores integritet, som betyder, at vi behandler alle ordentligt og at vi siger, hvad vi mener og mener, hvad vi siger. Vi vil kendes på vores samfundssyn; alle har et ansvar, alle har en plads og alle skal behandles fair. Vi vil kendes på dannelsen, så omsorgen, trygheden og udfordringen er det, der tales om, når talen falder på os.
Og det er ikke varm luft og vilkårligheder; nej, det er værdier, der bidrager til samfundet og som springer direkte ud af vores overbevisning.
Denne overbevisning, denne tro, er ikke et politisk argument eller en sandsynlighedskalkule.
Den er heller ikke forloren naivitet eller, hvad der er endnu værre, selvvalgt blindhed. Den er heller ikke valgt fra en hylde, som man vælger kaffepulver i Netto. Nej, den er hjertets inderste kammer, der er blevet åbnet af Herren.
Hærskarers Herre, lykkeligt det menneske, der stoler på dig!
SALME 84 V13
Jakob Carl Christensen SekretariatschefRigets tilstand
Somme tider tænker man kanske, at et begivenhedsløst år i og for sig er godt; epidemien ebbede ud og alle drog et lettelsens suk. Der var heller ikke nogen avisforsider, der stillede den frie, kristne skole og daginstitution i et dårligt eller uvelkomment lys.
I den forstand har det været et lidt tamt år, set i forhold til 2021, for vi har været forskånet for de
helt store kriser og som forening har der været mange hverdage. Småkriser, jo tak; det er der jo altid og så kan man mærke, man lever. Lidt knas hist og her, lidt salt til ægget, om man så må sige.
Den frie, kristne skolesag har det overordnet rigtig godt. Mange skoler oplever høj trivsel, god faglig udvikling, god søgning og en velfungeren-
de dagligdag. Det er godt at lave fri skole i Danmark og der er meget at være taknemmelig for.
På den politiske scene er vi i skrivende stund spændt på at se, hvad der mon kommer ud af ministerskiftet med den nye SMV-regering, med Mattias Tesfaye ved det uddannelsespolitiske ror. Det er ingenlunde nogen hemmelighed, at vores tidligere minister, Pernille Rosenkrantz-Theil, ikke var stor tilhænger af den frie skoleidé. Det lagde hun overhovedet ikke skjul på og i de frie skoleforeninger har vi mærket, at vinden var imod, ikke mindst på den måde, at vi politisk set blev ignoreret. Håbet om, at foreningernes politikere med jævne mellemrum får lov at møde den nye minister (og at det ikke udelukkende er i form af verbale lussinger), holder vi højt og grønt – blot at være en del af samtalen vil være en stor forbedring for skoleforeningerne som helhed.
På embedsmandsniveau har såvel vi, som de andre foreninger, haft en løbende dialog med departementet, som må karakteriseres som god. I forhold til dialogen med STUK, er det mere nuanceret, fordi tilsynet grundlæggende opleves som indskrænkende, snarere end udviklende for sektoren. Frihedsmulighederne afsøges ikke med love og bekendtgørelser som hjørneflag, men begrænses af kontrol og bureaukratisk sammenligning med folkeskolen. På den ene side er vi – naturligvis – helt enige i, at staten skal føre kontrol med forvaltningen af offentlige midler; på den anden side er Grundlovens ånd netop, at man som forældre har en frihed til at vælge det skoletilbud, man måtte ønske. Myndighedens opgave må være dobbeltsidet: Såvel at sikre, at friskoleloven ikke brydes og samtidig at understøtte, at skolerne reelt får mulighed for at benytte sig af den grundlovssikrede idé. Det er vores oplevelse, at STUKs arbejde klart prioriterer første del.
Men nu ikke al den snak om politik! Det handler om børnene! Lad 2023 være et år, hvor vi snakker endnu mere om, hvordan vi som skoler og institutioner kan tage vare på de børn, der er betroet os af forældrene. Lad 2023 være et år, hvor vi som voksne mennesker tager ansvar for børnene og ikke overlader dem til vilkårlige vinde, TIK-TOK eller klimaangst. Vi skal skabe
tydelige, trygge og udfordrende rum, hvor børn lærer at to plus to er fire og de ikke overlades ”Rousseausk” til sig selv socialt, psykologisk og åndeligt i naiv tro på, at alt bliver smukt, harmonisk og godt, hvis barnets indre stråleglans ingen hindring møder. Intet menneske kan orientere sig frit svævende i vakuum, overladt til egne styrker og svagheder. Det har vi et ansvar for at forholde os til som skoler – for børnenes skyld!
FKFs strategi ’26 har motto’et: ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”. På mange måder og niveauer, lever samtalen om indholdet af dette i mange skolesammenhænge. På sekretariatet vil vi fortsat stille os til rådighed som makkere i denne samtale og kommer gerne på besøg. Her i foråret ’23 har vi planer om at formulere pædagogiske og værdimæssige sammenhænge mellem vores ”Værdimodel” og daginstitutionernes kerneydelse ”Blomsten”. Det bliver forhåbentlig til inspiration også på daginstitutionerne i arbejdet med at artikulere sammenhængen mellem det kristne livssyn, værdierne, pædagogikken og praktisk hverdag i sandkassen.
Foruden det politiske og værdimæssige, som ovenfor nævnt, vil vi i det kommende år arbejde os ind på to ting fra strategien: For det første spørgsmålet om rekruttering, som umiddelbart virker som en hård nød at knække; det er ikke så enkelt at pege på, hvad vi kan gøre som skoler, institutioner og forening, men vi kan konstatere, at også vi – som så mange andre – er i underskud af uddannede pædagoger, at lærerstillinger ikke får så mange relevante ansøgere, som vi gerne så og at også skolelederstillinger kan være svære at besætte. For det andet spørgsmålet om etablering af nye skoler og institutioner. Det er et arbejde der pågår løbende, men planen er i løbet af 2023 at formulere mere robuste støttespor for dem, der går og drømmer om at starte noget nyt. Vi konstaterer, at det at få startet en ny skole eller daginstitution i dag, er en massiv opgave. Dels er det folkelige vilkår anderledes og småbørnsforældre har slet ikke tid, dels er regelstyringen og -mængden langt mere omfattende end tidligere. I teorien er mulighederne gode; i praksis er det svært for andre end kommuner og folk med massiv økonomisk støtte at få det op at flyve. Vi må i tænkeboks.
rækker
økonomien til?
For de sidste to-tre års vedkommende kan foreningens daglige arbejdsområder i grove træk opdeles i tre områder: 1) daginstitutionsområdet, 2) det pædagogiske og 3) det politiske herunder de daglige forefaldende opgaver. Igennem tiden har foreningen oparbejdet en positiv egenkapital, så der fint var råd til disse aktiviteter og BorgFonden støtter daginstitutionsområdet. Imidlertid nærmede tiden sig, hvor foreningen skulle genoverveje det fremtidige aktivitetsniveau og økonomien. Det ville ikke være muligt i en længere årrække at fortsætte som hidtil. Derfor tog bestyrelsen i 2022 med rettidig omhu fat på at overveje foreningens fremtidige aktiviteter og hvordan opgaverne skal løses.
Imidlertid blev foreningen overhalet indenom, da pædagogisk konsulent Torben Mathiesen søgte nye udfordringer og forlod foreningen i august 2022. Det var helt udramatisk, men det gav samtidig bestyrelsen friere tøjler til at drøfte foreningens fremtidige aktivitetsniveau med de økonomiske midler, som FKF råder over.
Foreningens overordnede strategi ligger fast og var genstand for et grundigt arbejde i 2021-22 og mundede ud i, at FKF vil ”gå ind i samfundet med værdierne i behold.” Vi vil eje svarene.
Konkret betyder det, at vi selv, bestyrelsesmedlemmer på de kristne friskoler, ledelser og ansatte, forældre og elever skal kunne svare på alle spørgsmål, også de svære, så svarene kan forstås i nutiden. Hvad står de kristne friskoler for, hvad er det vi vil og hvordan påvirker kristendommen dagligdagen og livet på en kristen friskole?
Vi vil ikke kun eje de svære spørgsmål, vi skal også selv kunne svare på dem, så andre kan forstå svarene og dermed få større indblik i den kristendom, som de kristne friskoler ønsker at være kendt for. Dette arbejde og den bevidstgørelse, der naturligt følger med, pågår stadig og har fortsat foreningens opmærksomhed.
Hvad er kerneopgaven i foreningen af kristne friskoler og hvad
1. Daginstitutionsområdet
Det var med en vis skepsis, at nogle kristne friskoler for år tilbage begyndte at overveje at oprette kristne børnehaver. Nogle skoler var mere skeptiske end andre. Ville det ikke være at blande ”pærer” og ”æbler” at blande daginstitutioner og skoler? Nogle mente endda, at det ikke kunne være en opgave for en skoleforening som FKF også at omfatte børnehaver.
Denne skepsis har historien gjort til skamme. De senere år er daginstitutionsområdet i FKF vokset, og nu er der 12 velfungerende daginstitutioner tilknyttet foreningen, heraf 10 i forbindelse med en kristen friskole. Der er et fortrinligt samarbejde lokalt mellem daginstitution og skole,
ligesom det også er tilfældet i FKF generelt. Det har været problemfrit. Ved andre kristne friskoler bobler det i øjeblikket, som tegn på at der kan være flere nye daginstitutioner på vej.
I 2022 ændrede FKF vedtægterne, så daginstitutioner i forbindelse med en medlemsskole er fuldgyldigt medlem af FKF, endda med mulighed for en bestyrelsespost i foreningens bestyrelse. Selvstændige kristne daginstitutioner, som ikke er knyttet til en kristen friskole, kan også opnå medlemskab af foreningen. To af den type daginstitutioner er allerede optaget i foreningen – Spiren i Haderslev og Bøgehaven nær Vejle - og yderligere flere søger om optagelse til generalforsamlingen til marts 2023.
Kristne daginstitutioner i forbindelse med en kristen friskole er ikke kun fødeinstitution for den pågældende skole, hvilket de selvfølgelig også er, men FKF har flere og højere ambitioner med daginstitutionsområdet. De kristne daginstitutioner er et pædagogisk indsatsområde, og frugterne af dette arbejde skulle gerne munde ud i gode kristne daginstitutioner, hvor børnene stortrives og mødes af professionelle pædagoger. Derfor giver det også mening for selvstændige kristne daginstitutioner, der ikke er knyttet til en kristen friskole, at være medlem af FKF. Her finder de en forening, der har et særligt fokus på ”det kristne”, som de ikke finder andre steder.
Forældreretten gælder også på daginstitutionsområdet
Traditionelt har forældreretten mest været diskuteret i forbindelse med skole- og undervisningsalderen. Men forældreretten for forældre til børn i daginstitutionsalderen gælder lige så meget, som den gennem tiden har omfattet forældre til børn i skolealderen. I Danmark har
forældre ret til selv at undervise deres børn. Der er ikke skolepligt. Kravet er ifølge grundlovens § 76, at børnene skal have en undervisning, der ”står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”. Det er denne ret, forældre har gjort brug af, da de oprettede kristne friskoler.
I bibelen er forældreretten en gudgiven ting, og grundloven underbygger denne ret på skoleområdet, men det betyder på ingen måde, at retten er begrænset til skolen. Forældre har også frihed til at oprette private daginstitutioner.
Tilsyn
Det er kommunerne, der fører tilsyn med den enkelte kristne daginstitution, som også modtager tilskuddet fra kommunen.
Med 98 kommuner kan dette tilsyn variere fra kommune til kommune, selvom en central lovgivning selvfølgelig regulerer området. Nogle kommuner er mere ihærdige end andre med at se de private intuitioner efter i sømmene. Dette kommunale tilsyn kan imidlertid ikke sammenlignes
med tilsynet og en tilsynsførende på en friskole. I friskolen er den tilsynsførende ikke konsulent, men skal blot godtgøre, at den konkrete friskole overholder gældende lovgivning.
Det kommunale tilsyn på daginstitutionsområdet opleves undertiden mere konsulentagtigt og rådgivende i forhold til pædagogernes daglige arbejde. Det er altid en diskussion værd, hvor går grænsen for, hvor meget de private institutioner skal rette ind, og hvor meget frihed har de til at gøre tingene på deres egen måde? Det er en diskussion, som er lidt fremmed i nogle kommuner og daginstitutioner. Der er også kommuner, hvor tilskudsfordelingen mellem de offentlige og private daginstitutioner ikke umiddelbart er gennemskuelige. Oplevelsen er nogle steder, at de private får mindre. Dette burde ikke være tilfældet.
Daginstitutionskonsulenten i FKF
I FKF varetager den ansatte daginstitutionskonsulent, der støttes økonomisk af BorgFonden, mange opgaver i forbindelse med foreningens daginstitutioner. Han har også været aktiv og tilbudt sin hjælp i forbindelse med oprettelse af nye kristne daginstitutioner. FKF trækker også på hjælp fra DLO (Daginstitutionernes LandsOrganisation), som FKF er medlem af. Når BorgFondens støtte til daginstitutionskonsulenten på et tidspunkt ophører, er FKF opmærksom på, at dette arbejde skal videreføres i en eller anden form.
Daginstitutionsområdet er vigtig ikke bare som gode kristne vuggestuer og børnehaver, men det kan også være ud fra en sådan kristen daginstitution, at en ny kristen friskole kan se dagens lys og vokse frem.
Et kontingent til FKF pr. barn i de tilknyttede daginstitutioner, vil ikke i sig selv kunne dække en lønudgift til en fuldtids daginstitutionskonsulent. Der er i øjeblikket i alt ca. 500 børn i daginstitutionerne i FKF, og 7468 elever på de kristne friskoler.
2. Det pædagogiske område i FKF
Igennem årene har der været ført mange diskussioner i FKF om, hvordan foreningen
bedst understøtter det pædagogiske arbejde på medlemsskolerne. Gennemgående har fokus altid været, hvordan de kristne værdier og det kristne grundlag, som de kristne friskoler hviler på, bedst fremmes i en god skolehverdag, som også lever op til tidens lovkrav. Det har været retningsgivende for foreningens mange kurser. FKF har også haft en ambition om at fremstille markedets bedste undervisningsmateriale til kristendomsundervisningen, men må også erkende, at skal det ske i større målestok, kræver det mange ressourcer.
Forskellige pædagogiske konsulenter har været ansat i foreningen de sidste 10-12 år. Forud for den sidste ansættelse (af Torben Mathiesen) i 2016, gennemgik et eksternt konsulentfirma (Mercuri Urval) FKF’s behov og udfærdigede en større rapport, som dannede grundlag for ansættelsen. Torben har i årene efterfølgende udført et flot arbejde som FKF ansat og afholdt mange gode kurser i FKF-regi med et klart fokus på netop de kristne værdier, som foreningen ønsker at stå for.
Foreningen konstaterer imidlertid også, at mange FKF-kurser ikke har været det store tilløbsstykke, undertiden endda med meget få deltagere. Det kan der være mange grunde til, men FKF har forsøgt at tilbyde netop de kurser, som blev efterspurgt af medlemmerne, og alligevel har deltagerantallet jævnligt være skuffende. Der er også gennemført kurser ude på de enkelte kristne friskoler med større succes, hvor deltagerantallet har været højere.
Som en gevinst af konsulentens arbejde er der kommet struktur på flere netværk på flere forskellige niveauer. Det er netværk, som FKF værdsætter som en vigtig del af foreningens sammenhængskraft. Sådanne netværk er ikke nødvendigvis statiske størrelser, men FKF vil efter bedste formåen, hvor det giver mening, fortsat servicere disse.
På den baggrund melder spørgsmålet sig, om det er en hensigtsmæssig brug af foreningens økonomiske midler at ansætte en ny pædagogisk konsulent, der bruger en del af sin tid på at arrangere kurser for få deltagere? Det mener bestyrelsen ikke, men overvejer stadig, hvad der
skal træde i stedet – også med baggrund i de nødvendige prioriteringer. Derfor ansættes der pt. ikke en ny pædagogisk konsulent.
Det indebærer imidlertid ikke, at det pædagogiske arbejde er lukket helt ned i FKF. Diverse lederkurser kører videre i bedste velgående med et stigende deltagerantal og sekretariatschefen turnerer rundt på skolerne med pædagogiske oplæg om bl.a. det kristne værdigrundlag.
Den pædagogiske konsulent nåede før sin fratræden at hjælpe en ny hjemmeside og et nyt logo i mål. Begge dele trængte til en fornyelse, og samtidig var det en mulighed og en måde at synliggøre daginstitutionerne som en del af FKF.
Hvad er FKF’s kerneopgave?
3. Det politiske område
Bestyrelsen er enig om, at det politiske arbejde herunder det politiske netværksarbejde har høj prioritet i FKF’s arbejde.
Der har de senere år været stort pres på lovgivningen og tilsynet med de frie grundskoler, så friheden er kommet under pres.
FKF prioriterer derfor kampen for forældreretten og retten til overhovedet at drive kristne friskoler i Danmark. Det handler ikke ”kun” om økonomi og statens støtte til de frie grundskoler. FKF er tilfreds med koblingsprocenten på 76 %, men den ligger ikke nødvendigvis fast i al fremtid. Økonomien skal der også kæmpes for, og senest er de stigende energipriser med til at presse nogle kristne friskolers økonomi.
I FKF er vi optaget af frihedsdebatten. Vi kan ikke leve med, at staten skærer i vores frihed skive for skive. Hvornår er nok nok?
Derfor er FKF’s kerneområde det politiske arbejde, som bestyrelsen mener udgør et væsentligt element i foreningens eksistensberettigelse. Kampen for friheden kræver konstant årvågenhed. Staten har de senere år tolket på ”stå mål med-kravet” og ”frihed og folkestyre-kravet”. Hvis ikke FKF sammen med de øvrige skoleforeninger havde strittet imod, ville der være forsvundet et par yderligere frihedsgrader.
Umiddelbart er det politiske arbejde her og nu ikke det mest synlige ude på den enkelte skole. Det er ikke så synligt, at formanden og sekretariatschefen render politikere og forskellige netværk på dørene. Pædagogiske kurser er mere synlige og giver skolerne en umiddelbar fornemmelse af, at de får mere for kontingentkronerne, men FKF kan ikke det hele. Til gengæld, når STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) eller medierne for den sags skyld pludselig slår ned på nogle konkrete forhold med kritik, er det godt at have nogle netværk og gode kontakter.
Den politiske varetagelse af de kristne friskolers interesserer varetages bedst af FKF. Den kan ikke købes andre steder, som ikke kender til livet indefra på en kristen friskole, i samme grad som FKF gør. Af samme årsag og i erkendelse af, at mange politiske beslutninger træffes i København, har foreningen nu også et kontor i hovedstaden. Det giver sekretariatschefen bedre muligheder for at være med der, hvor tingene sker og deltage i mange flere store og små møder.
På sigt er planen at nedlægge kontoret i Hedensted og spare denne husleje. Dog er tanken i øjeblikket fortsat at have et mindre kontor vest for Storebælt, men disse planer er endnu ikke konkrete.
Vedtægter
Efter en henvendelse fra STUK har FKF et opmærksomhedspunkt omkring skolernes vedtægter og nogle formuleringer, der er brugt i nogle af de kristne friskolers vedtægter. FKF kan ikke blande sig i den enkelte skoles vedtægter, som er den enkelte skoles egen sag, men foreningen kan alligevel godt forsøge at påpege nogle dilemmaer.
For 40-50 år siden satte aktive kristne forældre en bevægelse i gang og flere nye kristne friskoler så dagens lys. Det gik stærkt og tiden var en anden. Man hjalp hinanden og nogle vedtægtsformuleringer blev kopieret fra skole til skole. De kristne friskolers formålsparagraffer indeholder ofte et element af noget, man næsten kunne finde i en kirkes bekendelsesgrundlag. I praksis betyder det, at mange af formuleringerne dels er præget af en konkret tid og de udfordringer,
man stod overfor på daværende tidspunkt, dels er præget af tung – og ind imellem indforstået – sprogbrug, der er svær at forklare for mennesker, der ikke har et indgående kendskab til kristent sprog og tradition. Desuden er tonen af og til mere egnet til kirkepolitisk og/eller samfunds kritisk grænsedragning, end den er egnet til at formulere et visionært skoleformål.
Ydermere er formålsparagrafferne som regel indskrevet i en ”uendelighedsbestemmelse”, hvilket indebærer, at paragraffen er låst og en ændring vil kræve, at skolen først nedlægges. Jurister i STUK har lovet at undersøge løsningsmuligheder, om disse uendelighedsbestemmeler evt. kan omgås. De har ved samme lejlighed lovet at se på problematikken omkring ”private skoler” og ”selvejende institutioner”, men det er en anden problematik - og har noget at gøre med, at ”hvidvaskning af penge ” og begrebet ”private skoler” åbenbart står i vejen for hinanden, når en skole skal redegøre for, at den ikke hvidvasker penge.
”Bibelens ord må ikke drages i tvivl”
I STUK’s tilsyn har der, under overskriften ”Frihed og folkestyre”, blandt andet været fokus på bestemte formuleringer i nogle kristne skolers vedtægter, som skurrer i ørene. Formuleringer i stil med ”Bibelens ord må ikke drages i tvivl” er svære at forene med tanken om en fri og åben debat i 2023. Det er baggrunden for STUK’s henvendelse til FKF.
Der er elever på de kristne friskoler, der tvivler på Bibelen. Det er der ikke noget nyt i, men hvordan behandler skolerne konkret disse elever?
Flere skoleledere har over for STUK fint redegjort for, at de selvfølgelig handler professionelt og ikke bortviser eller på nogen måde ”udskammer” disse elever, hvilket også ville være ukristeligt. Men så er der en uoverensstemmelse mellem vedtægterne og praksis. STUK påpeger, at det er uheldigt, da vedtægterne er den ”grundlov” skolerne gerne skulle drives efter.
Skolens opgave er at undervise børnene og drive skole på et kristent grundlag. Det kristne grundlag viser sig i det små og i det store. I det små er det alt det, der foregår i hverdagen på skolen – kulturen, samtalen, omgangstonen, værdierne, løsningerne, konflikthåndteringen. I det store, er det de situationer, hvor man eksplicit i et tydeligt (og afgrænset) rum kan fortælle evangeliet, fortælle om de dramatiske gammeltestamentlige begivenheder og pege på Jesus Kristus som den Opstandne Herre.
Derfor forpligter vi os som kristne skoler på en særlig måde til at holde skæg for sig og snot for sig, så undervisningen og formidlingen til enhver tid bærer præg at af være et frit, tydeligt og tvangsfrit rum, som vi uden problemer kunne have enhver observatør med til, uanset om det var tilsynsmyndigheden, en forælder eller en journalist.
FKF har sat en proces i gang og kigger på mulighederne for at rette i vedtægterne – også til et sprog, der er mere up to date – uden at gå på kompromis med det kristne grundlag, som skolerne hviler på. Det er helt op til den enkelte skole, om de vil være med i denne proces, men det er FKF’s anbefaling.
FKF er meget mere – og gaber over mange opgaver
I det daglige bliver FKF mødt af mange forskelligartede opgaver og bliver bombarderet med spørgsmål om næsten alt mellem himmel og jord. Der er små og store problemstillinger, udfordringer omkring afskedigelsessager, hjælp til underretninger, overenskomstspørgsmål og endelig sparring af ledere og bestyrelser - og meget mere.
Indimellem kan det være meget komplicerede og sjældne sager, og heldigvis har FKF i den situation mulighed for at trække på ekstern hjælp. FKF har f.eks. en jurist i baghånden at trække på, og vi er også opmærksomme på, at vi skal have et nødberedskab hvis pludselig en mediesag blæses op i pressen.
FKF er ikke den mest synlige forening i den offentlige debat. Også her er der tale om prioriteringer og ressourcer. Til gengæld, med den skoleforeningsstruktur, der er i friskoleverdenen i øjeblikket, er FKF i mange situationer selv som en lille skoleforening med helt inde ved bordet, hvor tingene sker og besluttes.
FKF’s hovedopgave er fortsat at vejlede, rådgive og varetage de kristne daginstitutioner og skolers interesser alle de steder, hvor det giver mening. Med den store spredning i skolernes og institutionernes udfordringer er det et meget varieret og bredt arbejde. Skolerne og daginstitutionerne er selvstændige enheder, som FKF ikke kan pålægge noget som helst. Det betyder også, at de enkelte medlemsskoler og institutioner selv står til ansvar for deres handlinger.
TAK
Også i 2022 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening, Lilleskolernes Sammenslutning og De tyske skoler (DSSV). Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. Tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger. TAK for imødekommenhed og hjælpsomhed.
Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, STUK, Fordelingssekretariatet, m.m.
I FKF’s bestyrelse har 2022 også været et godt arbejdsår. Det er første år med et bestyrelsesmedlem Leif Ebsen fra daginstitutionsområdet og bestyrelsen har valgt at trække suppleant skoleleder Bent Molbech ind i bestyrelsen - uden stemmeret – for at øge arbejdskapaciteten. Det har givet en større bredde og gjort bestyrelsesmøderne endnu mere spændende.
Tak for et godt intensivt arbejdsår i bestyrelsen.
Tak til Edvard Holm Nielsen med hjælp til FKF’s budget og regnskab.
TAK til FKF’s daglige ansatte Jette Vibe Filbert, Carsten Vesterager og Jakob Carl Christensen. TAK for jeres store engagement i den kristne friskolesag.
Tak til daginstitutionerne og skolerne for samarbejdet i 2022.
Tak for fællesskab ved dialogmøderne i januar 2022 og 2023.
Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.
Thorkild Bjerregaard Formand for FKFs bestyrelse
AF PENSIONIST, CARSTEN HJORTH PEDERSEN Lærer på Esajasskolen 1983-1989, pædagogisk sekretær i Foreningen af Kristne Friskoler 1989-1995, lærer og konstitueret skoleleder på Skjern Kristne Friskole 1996-1999, leder af Kristent Pædagogisk Institut 1999-2021.
De kristne friskolers historie De kristne friskolers historie
Foreningen af Kristne Friskoler (FKF) blev oprettet i 1971, og de to første skoler åbnede i 1972. Det var Johannesskolen i Hillerød og Aakirkeby Privatskole på Bornholm.
I dag går der cirka 7.500 elever – 1 % af Danmarks grundskoleelever – på 34 kristne friskoler, og i tidens løb har der yderligere været 13 skoler.
Disse 47 skoler er et markant indslag i dansk skolehistorie, og de er flettet ind i et vigtigt kapitel i vort lands historie, nemlig det store værdiopbrud, som fandt sted fra slutningen af 1960´erne og ind i 1970'erne.
Jeg har længe gerne villet bidrage til, at denne historie blev nedfældet, men først nu som pensionist har jeg fået tid og kræfter til det. Jeg håber, det ender med et todelt produkt:
• En grundig udredning med detaljer og mange noter.
• En folkelig bog på ca. 150 sider med mange fotos, anekdoter og portrætter. Jeg håber, at de nuværende kristne friskoler vil købe og dele denne bog ud til deres 900 ansatte
og 200 bestyrelsesmedlemmer, som for de flestes vedkommende ved meget lidt om, hvilket historisk projekt de er en del af. Det er også mit håb, at mange af dem, der i tidens løb har været en del af projektet, vil læse en sådan bog. De har nemlig meget at være stolte af.
12., 13. og 14. februar 1971
Frem for at give et – ikke særligt talende –overblik over projektet, vil jeg her give en smagsprøve på noget af det, jeg har fundet ud af, nemlig hvilken enorm betydning forældrene havde i starten.
Først i 1970'erne var det især frikirkefolk fra Kristent Fællesskab, Apostolsk Kirke og Unge kristne samt forældre fra Luthersk Missionsforening (LM), der var aktive for at rejse kristne friskoler.
Den ene af de to første skoler blev rejst af LMere. Og der er et interessant dato-forløb, som
siger noget vigtigt om forældrenes store betydning for at der blev rejst kristne friskoler.
Inden FKF blev stiftet i sommeren 1971, indkaldte LMs ledelse til det første af flere ”lærermøder” lørdag den 13. og søndag den 14. februar 1971 på Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød. Her mødtes kristne folkeskolelærere med LMs ledelse (77 deltagere).
Men det var ikke fra dette møde, at initiativet til den første kristne friskole udgik (skønt mange på mødet blev inspireret til at drive kristne skoler). Kristne friskoler var faktisk slet ikke på dagsordenen ved den anledning. Man samlede sig om:
• den anden efterskole i LM (det blev til Sædding Efterskole),
• et kristent gymnasium (det blev til Det kristne Gymnasium i Ringkøbing),
• øget dåbsoplæring (det blev til konfirmandkurserne, som fortsat lever i bedste velgående).
Men fredag den 12. februar 1971 – altså aftenen før ”spidserne” mødtes på LMH – mødtes en lille gruppe forældre hos Kirsten og Søren Brosbøl i Hillerød. Ud over værterne var Hjørdis og Jørgen Bernhard samt Gundi og Børge Munk til stede. For nu ville de have en kristen friskole i Nordsjælland!
De første skridt til oprettelsen af den ene af de to første kristne friskoler blev altså ikke taget af 77 personer samlet på Luthersk Missions Højskole den 13.-14. februar, men af seks forældre dagen før. Det siger noget vigtigt om forældrenes betydning for disse skolers opståen.
Det var forældre, der rejste den kristne friskole
De tre forældrepar fra Hillerød fik opbakning fra mange andre forældre i Hillerød og omegn.Ved et orienteringsmøde den 16. april 1971 mødte 75 personer op og gav planerne om en kristen friskole opbakning. Derefter blev der nedsat et friskoleudvalg.
Den 6. november 1971 inviteres der til skolemøde i Græsted, hvor Otto Mortensen medvirker, og 175 interesserede møder op. Opbakningen var stigende.
Den 19. juni 1972 afholdes et skolemøde med 110 deltagere. Den kommende skoleleder Arne Pedersen medvirker. Han siger bl.a., at skolen skal have et tresidet sigte:
1) formidle almen kundskab,
2) virke opdragende og karakterdannende,
3) føre børnene ind i kristendommen.
Dette må siges – også i dag – at være et ret præcist og holdbart skoleprogram.
Arne Pedersen nævner også, at undervisningen i kristendom ikke kan gives objektivt, men den skal heller ikke altid gives forkyndende. Han pointerer desuden, at man ikke kan garantere, at alle elever på den nye skole får topkarakter i fagene, ej heller, at de forbliver troende.
Så sent som den 25. juni 1972 er der en annonce i Amtsavisen: Vi påbegynder undervisning for 1., 2. og 3. klasse i missionshuset Bethania i Hillerød.
Den 07. august 1972 åbner Johannesskolen med 35 elever. Halvandet år efter, at de tre forældrepar mødtes – med utallige frivillige arbejdstimer bag sig – åbnede den ene af de to første kristne friskoler! Fordi nogle forældre ville have sådan en skole.
Der er selvfølgelig mange andre spændende og vigtige begivenheder at berette om fra de godt 50 års historie. Der er meget til inspiration og selvransagelse for os, som i dag står med stafetten. Men der er også nogle pinlige og lærerige begivenheder, der vidner om kristne menneskers begrænsninger og fald.
Mere om begge dele i udgivelserne, som jeg håber ser dagens lys i 2023 eller 2024.
HILSEN
– bidrag til Foreningen af Kristne Friskolers Årsskrift 2023
En skole er en skole er en skole
Og så alligevel ikke. Bestemt ikke. ”Skole” er netop ikke én ting – og slet ikke den samme ting. Og heldigvis for det. Vi kan nok blive enige om nogle generelle kendetegn og måske endda et overordnet formål om at opdrage og undervise kommende generationer, så de kan deltage i den verden, de er sat i. Men ligesom rosen i digteren Gertrude Stein’s digt ”Sacred Emily” (En rose er en rose er en rose), så er tingene – rosen, skolen – kun som den er på ét plan, for alt har en forgrund og en baggrund, og er genstand for blikke, fortolkninger og kampe om ’hvad der er den rigtige udgave’.
Og netop friheden til – og muligheden for – at vi på tværs af samfundet kan diskutere hvad den rigtige udgave af skolen er og lokalt gå sammen om, og stå sammen om, at lave en skole forankret i et bestemt værdigrundlag, det er ganske unikt og noget vi skal tage vare på og værne om.
At vi kan have en mangfoldighed af skoler i Danmark – lilleskoler, friskoler, privatskoler, steiner-skoler, muslimske, katolske og kristne friskoler – vidner om et stærkt samfund med stærke principper om bl.a. forældreret og mindretalsret, der har tillid til sine borgere og tiltro til sin stat; tillid og tiltro til, at forældre kan samle sig om at lave en skole, hvor undervisningen tilrettelægges og udføres i ’overensstemmelse med skolens egen overbevisning’.
Skolen er aldrig neutral. Heldigvis! Vi vil noget med nogen, når vi laver skole og det skal vi, særligt som frie grundskoler, turde at omfavne, insistere på at kvalificere og være klar til at stå på mål for. Overfor os selv, hinanden, det samfund vi laver skole i – og den stat, der de seneste år har øget sin opmærksomhed på og kontrol med de frie grundskoler. Alt er ikke lige gyldigt, når vi laver fri grundskole; så ville skolen jo være ligegyldig. Der er med andre ord grænser for sko-
len. Sådan må og skal det være, og man kan læse meget ud af vores samfunds og stats tilstand i dens tillid til, at forældre og mindretal ikke alene kan håndtere at sætte disse grænser, men at grænsesætningerne tilmed aktivt bidrager til samfundet.
Det er alt andet end ligegyldigt, når I samles om at lave kristne friskoler. Det er konkrete realiseringer af en grundlæggende søjle i vores samfund, der står på et fundament af fundamentale frihedsrettigheder: idémæssig frihed, pædagogisk frihed, økonomisk frihed, ansættelsesfrihed og elevfrihed. Det er disse rettigheder, der er i spil og som så at sige trykprøves, i debatten om og politiske tiltag rettet mod de frie grundskoler.
I en tid hvor skolen forventes at kunne løse alt og holdes til ansvar for alt fra den sociale sammen-
hængskraft og bruttonationalproduktet til det enkelte barns trivsel, (lærings-)vækst og fremtidsmuligheder (på arbejdsmarkedet) kræver det, måske mere end i mange år, sit, at stå fast på vores frihedsrettigheder og sætte grænser for skolens virke; turde sige, at skolen ikke kan og skal kunne alt, at noget er bedre og mere vigtigt end noget andet. For vi laver ikke skole for sjov og derfor tager vi opgaven alvorligt og ansvaret på os; ansvaret for at lave en skole med et tydeligt indhold, værdigrundlag og holdninger, der reflekterer, at man tager børnene, skolen og samfundet alvorligt.
Tak for samarbejdet i året der er gået.
Interview med Martin Vestergård Andersen
– formand for Hovedstadens Privatskoler
Den frie skole lever kun, hvis der er børn, som i vintermørket tager jakken på, hopper på cyklen og sætter sig på stolen i 5.b. til matematikundervisning onsdag morgen. Den frie skole lever kun, hvis de forældre, der hver måned betaler for deres børns skolegang (i et land med en gratis folkeskole) har oplevelsen af, at ”de får noget for pengene”. Den frie skole lever kun, hvis der er lærere, pædagoger, sekretærer, pedeller og skoleledelser, der vil arbejde og kæmpe for at være et alternativ til folkeskolen, på forældrenes mandat; pædagogisk, værdimæssigt og kulturmæssigt.
Den frie skole lever kun, hvis der er ansvarlige og engagerede mennesker, der vil stille op til et bestyrelsesarbejde for den frie skolesag – og i vores sammenhæng nærmere bestemt den frie, kristne skolesag. Alle spiller en uundværlig rolle, for at det hele kan hænge sammen; ikke mindst spiller bestyrelsen en helt afgørende rolle, fordi
den har det overordnede ansvar for skolen som helhed.
Derfor giver vi her ordet til en af de mange, mange forældre (og andre), der støtter op om og er med til at bære den vigtige opgave, Martin Vestergård Andersen, formand for Hovedstadens Privatskoler (Jakobskolen på Frederiksberg og Filipskolen på Amager):
Hvad var din vej ind i bestyrelsen på Hovedstadens Privatskoler?
Jeg blev omkring 2016 opfordret til at gå ind i bestyrelsesarbejdet på Hovedstadens Privatskoler – jeg er forælder på skolen og derfor var det relevant for mig. Efter nogle overvejelser, herunder omkring omfanget af opgaven, sagde jeg ja til udfordringen.
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden om arbejdet, dine forudsætninger og forventet indsats?
Det stod ikke på forhånd klart for mig, hvor meget arbejde der ville være i opgaven som medlem af bestyrelsen. Det drøftede jeg derfor med den daværende bestyrelse, som et led i mine overvejelser. Et af de udslagsgivende elementer for mig var, at bestyrelsen var tydelig med, hvad de mente jeg kunne bidrage med i bestyrelsesarbejdet. Mine faglige forudsætninger ligger først og fremmest i kommunikation og det var bestyrelsens holdning, at det ville være godt for skolen at styrke netop den del af bestyrelsesarbejdet.
Hvilke ting synes du er mest spændende at arbejde med?
Det er et godt spørgsmål! Ved eftertanke tror jeg, at det at have blik for skolens overordnede, strategiske drift og at forsøge at overvinde de udfordringer, der viser sig, er det mest spændende i arbejdet. Her bliver holdninger bragt i spil til, hvilken skole vi er, og det er spændende at være en del af.
Hvad synes du er det mest værdifulde ved at være med i arbejdet omkring en kristen friskole?
Der er to ting, jeg plejer at sige til dette spørgsmål: For det første er det værdifuldt, fordi mine børn går på skolen og jeg gerne vil bakke op om ”min” skole. Det er sårbart at være troende i dag – og jeg vil gerne have, at mine børn kan gå frimodigt i skole og det vil jeg gerne understøtte gennem kristen skoledrift. For det andet er det værdifuldt, at en kristen skole har et evangeliserende perspektiv, som rækker ud til det enkelte menneske med livsværdier og livsperspektiv. Det giver mening som kristen skole at være en brik i dette og det vil jeg gerne være en del af. Og så er det bare fedt og spændende at være med i at drive en god skole, hvor børnene lærer noget og trives.
Det er også vigtigt, at vi som frie, kristne skoler på en særlig måde kan værne om friheden til at tro; det lever måske ikke helt på samme måde i en folkeskolesammenhæng. På en kristen friskole er det helt naturligt, at man kan være et troende menneske og at man som forældre kan sende sine børn dér.
To
hædret i 2022
Steven Mogensen, Peterskolen på Bornholm
Folkeskolen.dk bragte i september en reportage om Steven Mogensen fra Peterskolen på Bornholm, som vi her bringer uddrag fra: ”Lærer Steven Mogensen modtog uden sammenligning dagens største bifald, da han tirsdag holdt oplæg på konferencen ’Praksisfaglighed i Praksis’ arrangeret af Tænketanken Dea og Eva. Steven Mogensen underviser i håndværk og design, biologi og matematik på Peterskolen i Rønne, og hans undervisning er et klasseeksempel på, hvordan en praksisfaglig tilgang på tværs af fagene skaber motivation, fællesskab, nysgerrighed og læring på et helt nyt niveau.”
Ifølge den socialdemokratiske ordfører (red: Jens Joel) bør der sættes ind mange steder. ”Selv om vi har helt exceptionelt dygtige undervisere i skolen, så er der nogle ekstra ting, der skal til, for at vi kan lykkes med at få praksisfagligheden ind. Vi skal have nogle ’visiting stars’ i form af fx håndværkere, musikere. Vi skal investere i ordentlige faglokaler med maskiner, man kan slå sig på, og sidst men ikke mindst flere lærere med
forskellig baggrund. Jo flere tømrere, vi får ind på meritlæreruddannelsen, som ved, hvordan der dufter i værkstedet, jo bedre”, lød det fra Jens Joel.
Skoleleder Rasmus Tolstrup (red: Paneldeltager) roste lærer Steven Mogensens undervisning og påpegede, at det er vigtigt at tilføje, at der også er nogle kompetencer, personlighed og erfaringer, der gør den form for undervisning lettere for nogle end for andre.
”Jeg oplever, at nogle lærere er bekymrede for at gå ind i det rum, fordi det kræver meget forberedelse, særligt hvis man ikke i forvejen har en håndværksmæssig uddannelse, som Steven, der også er bygningssnedker. Hos os fylder forberedelsen en fjerdedel af arbejdstiden. Det er nok til at hoppe matematikstykkerne, men ikke meget i forhold til Stevens projekter”.
Lærer Steven Mogensen fortalte, hvordan han, når eleverne er helt udbrændte i 3. matematiktime, tager dem med i værkstedet og beder dem bygge formler.
lærere blev
I det forgangne år har vi i FKF-regi oplevet, at to lærere på en særlig måde er blevet hædret. Det er vi stolte af og bringer her lidt om de to dygtige lærere.
Lea Slot, Den Kristne Friskole i Holstebro
I den anden ende af landet, i Holstebro, kunne man på Den kristne Friskole glæde sig over nyansatte Lea Slot, som fik 3.-prisen i konkurrencen om årets bedste bachelorprojekt. Der stod følgende i pressemeddelelsen i november ’22 om prisbelønningen i Lærerprofession.dk-regi:
Lærer fra Holstebro har skrevet et af landets tre bedste bachelorprojekter
Lea Jeberg Slot er netop begyndt som lærer på Den Kristne Friskole i Holstebro. Hun sluttede sin læreruddannelse på VIA University College i Nørre Nissum med at skrive bachelorprojekt om sammenhængen mellem matematikkultur og udvikling af elevernes matematiske kompetence. Projektet er så godt, at hun fredag den 25. november modtager en pris for den, når Lærerprofession.dk holder prisfest i København.
Skoleelever skal lære matematik, så de kan bruge deres evner til at begå sig i omverdenen.
Men Lea Jeberg Slot har oplevet, at elever kan blive forvirrede, når de i undervisningen skal reflektere over forskellige løsningsmuligheder og metoder, hvilket ellers netop er en måde at koble matematikken med virkeligheden. De er - lidt forsimplet - mere vant til en undervisning, hvor
læreren fortæller om en metode, som eleverne skal bruge til at nå frem til et facit.
Lea Jeberg Slot har i arbejdet med sit projekt undersøgt, hvordan det reelt ser ud i en 5. klasse, hvor hun har observeret matematikundervisning, gennemført en test og interviewet elever. Resultatet er, at der i matematikundervisningen i høj grad er fokus på resultater fremfor proces, og at der lægges vægt på at bruge bestemte procedurer frem for, at der er dialog om, hvilke forslag eleverne har til, hvordan opgaver kan løses. Med andre ord passer kulturen i klasseværelset ikke nødvendigvis til de kompetencer, man gerne vil fremme.
Skal lærere understøtte elevers matematiske kompetence, så de kan bruge dem udenfor klasseværelset, skal elevernes egen refleksion mere i fokus.
”Matematikkulturen må derfor domineres af dialog understøttet af gode autentiske spørgsmål fra læreren, en fælles forventning om, at der ikke er entydigt svar på spørgsmålene, og at forskellige forklaringer giver grobund for refleksion fremfor svar. Matematikkulturen kan altså ændres, selvom det er krævende for læreren at skulle facilitere gode dialoger fremfor at forklare konkret indhold,” skriver Lea Jeberg Slot i sin konklusion.
REGNSKAB 2022 OG BUDGET 2023
Oversigt over skoler og daginstitutioner
525007 Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov
Tlf. 7483 3532 – akf@agerskovkristnefriskole.dk – www.agerskovkristnefriskole.dk
Skoleleder: Linda Lausten Jørgensen – Viceskoleleder: Leon Roager Juhl
SFO-leder: Henriette Al-Tibi - Formand: Jesper Lange
213008 Alme Kristne Friskole, Almevej 51, 3230 Græsted
Tlf. 4831 8596 – kontakt@almeskole.dk – www.almeskole.dk
Skoleleder: Anders Vestergaard Viceskoleleder: Niels Hørlück – SFO-leder: Anne Mette Drachmann
Formand: Jens Dyndegaard
315013 Andreasskolen, Blomsterhaven 1-7, 4300 Holbæk
Tlf. 5943 1866 – kontor@andreasskolen.dk – www.andreasskolen.dk
Skoleleder: Janne Gammelmark Pedersen – Pædagogisk leder: Helen Mikkelsen
Afdelingsleder: Jens Sundgaard - SFO-leder: Karina Lauesen - Formand: Toni Aoun
Børnehaven Blomsterhaven - Leder: Gitte Lund – Børnehave: 39 Vuggestue: 12
651005 Aulum Kristne Friskole, Østergade 11, 7490 Aulum
Tlf. 9747 3200 – kontor@akfri.dk – www.akf.dk - Formand: Svend Pedersen
Skoleleder: Henrik Thisgaard Olesen – Viceskoleleder: Bo Sørensen – SFO-leder: Tina Bjerre Christensen
259021 Billesborgskolen, Billesborgvej 59A, 4600 Køge
Tlf. 5663 0780 – billesborgskolen@billesborgskolen.dk – www.billesborgskolen.dk
Skoleleder: John Panduro Riis – Souschef: Regitze Maria Risum – SFO-leder: Benny Schult
Formand: Nina Leinum Nørgaard
527009 Brændstrup Kristne Friskole, Ramsherred 13, Brændstrup, 6630 Rødding
Tlf. 7482 2551 – info@bkfriskole.dk – www.bkfri.dk
Skoleleder: Peter Thorsen – Souschef: Hanne Jørgensen - Formand: Sander van de Belt
613008 Bøgballe Friskole, Fælledvej 24, Bøgballe, 7171 Uldum
Tlf. 7589 3256 – post@boegballefriskole.dk – www.boegballefriskole.dk
Skoleleder: Benjamin Hougaard – Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen
SFO-leder: Kirstine Rasmussen - Formand: Lisbeth Gamst
400034 Davidskolen, Østergade 13, 3720 Aakirkeby
Tlf. 5697 5040 – kontor@davidskolen.dk – www.davidskolen.dk
Skoleleder: Jørgen Kjøller-Petersen – Viceskoleleder: Berit Noer – SFO-leder: Steen Noer
Formand: Enok Løppenthin Munk
661016 Den kristne Friskole i Holstebro, Valdemar Poulsens Vej 16, 7500 Holstebro
Tlf. 9741 0510 – kontor@denkristnefriskole.dk – www.denkristnefriskole.dk
Skoleleder: Carsten Linde Sørensen – Viceskoleleder: Simon Smed Nielsen
Afd. Leder (SFO): Birgitte Bøgelund - Formand: Jakob Lund Sønderbæk
Børnehuset Børnebakken: Afdelingsleder Bente Maagaard Hogenfeld
Børnehave: 52 - Vuggestue: 27
167013
Esajasskolen, Kirkegade 14-18, 2650 Hvidovre
Tlf. 3675 3393 – kontoret@esajasskolen.dk – www.esajasskolen.dk
Skoleleder: Mark Lindbjerg-Christensen – Viceskoleleder: Christian Raffing
Afdelingsleder: Lene Holst Simonsen – SFO-leder: Jeanette Windfeld - Formand: Hanne Riis
265
138
221
161
271
198
410
245
851068
Filipskolen Aalborg, Sohngaardsholmsvej 53, 9000 Aalborg
Tlf. 9814 2100 – Filipskolen@filipskolen.dk – www.filipskolen.dk
Skoleleder: Vibeke Hartvig Gjerløv – SFO-leder: Karen MunckMalmgaard - Formand: Anders Kruse 250
101091 Hovedstadens Privatskoler, Filipskolen, Amager Strandvej 124 A, 2300 København S
Tlf. 3255 4711 – post@filipskolen-kbh.dk – www.filipskolen-kbh.dk
Skoleleder: Kezia Camilla Bidstrup - Viceskoleleder: Nina Dufke
SFO-leder: Anette Kofod Rasmussen - Formand: Martin Vestergaard Andersen
557007 Friskolen i Bramming, Gabelsvej 12C, 6740 Bramming
Tlf: 7517 2449 – info@friskolen.dk – www.friskolen.dk
Skoleleder: Anna Lise Lunde Petersen – Viceskoleleder: Susanne Hegaard – Formand: Birgit Storm
539014 Friskolen - Bylderup Bov, Burkal Skolevej 48B, 6372 Bylderup Bov
Tlf. 7476 2828 – post@friskolenbylderupbov.dk – www.friskolenbylderupbov.dk
Skoleleder: Britta Nørgaard - Viceskoleleder: Lisbeth Refslund-Nørgaard
Formand: Ivan Petersen
187005 Gideonskolen, Strandesplanaden 101, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 4357 0140 – mail@gideonskolen.dk – www.gideonskolen.dk
Skoleleder: Henrik Due Jensen – Souschef: Else Lange -
515018 Haderslev Kristne Friskole, Louisevej 7, 6100 Haderslev
Tlf. 7452 9994 – kontor@haderslevkristnefriskole.dk – www.haderslevkristnefriskole.dk
Skoleleder: Mirjam Fibiger Olesen – Viceskoleleder: Stefan Schmidt Christensen
SFO-leder: Mirjam Fibiger Olesen – Formand: Henrik Gaedt Jensen
751080 Jakobskolen, Næringen 100, 8240 Risskov
Tlf. 8678 3055 – kontor@jakobskolen-aarhus.dk – www.jakobskolen-aarhus.dk
Skoleleder: Simon Hauge Lindbjerg – Viceskoleleder: Allan Due Jepsen
SFO-leder: Berit Lund Rasmussen - Formand: Filip Ejnar Hjøllund Smidt
147033 Hovedstadens Privatskoler, Jakobskolen, J.M. Thieles Vej 3A, 1961 Frederiksberg C
Tlf. 3537 2266 – jakobskolen@jakobskolen.dk – www.jakobskolen.dk
Skoleleder: Søren Thorskov Bladt – Viceskoleleder: Tomas Dam
SFO-leder: Nanna Forum Lollike – Formand: Martin Vestergaard Andersen
219011 Johannesskolen, Ansgarvej 10, 3400 Hillerød
Tlf. 4826 7475 – kontor@johsskolen.dk – www.johsskolen.dk
Skoleleder: Thomas Pedersen – Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg – SFO-leder: Birgit Mogensen
Formand: Christian Rom Christensen
705006 Klippen, Den Kristne Friskole, Hjortgårdsvej 47, Voel, 8600 Silkeborg
Tlf. 8685 3646 – klippen@klippen.dk – www.klippen.dk
Skoleleder: Karsten Gottenborg – Viceskoleleder: Stig Rasmussen
SFO-leder: Signe Lund Thorsen - Formand: Kristian Jensen
461053
Kratholmskolen, Byghøjvej 27-33, 5250 Odense SV
Tlf. 6596 2269 – kontoret@kratholmskolen.dk – www.kratholmskolen.dk
Skoleleder: Bent Skovdal Møller – Viceskoleleder: Tine Szilas – SFO-leder: Hanne Hansen
Formand: Anders Møller-Lund. Kratholmskolens Børnehave – Leder: Tue Kongsvold – 44 børn
787035 Lerpytter Friskole & Børnehave, Lerpyttervej 25, 7700 Thisted
Tlf. 9799 0100 – info@lerpytter.dk– www.lerpytter.dk
Skoleleder: Brian Stubkjær Immersen – Formand: Victor Alimasi
Lerpytter Børnehave og vuggestue: Leder: Brian Stubkjær Immersen
Børnehave: 10 børn - Vuggestue: 2 børn
631029 Lukasskolen, Grundet Bygade 17, 7100 Vejle
Tlf. 7572 0080 – kontoret@lukas-skolen.dk – www.lukas-skolen.dk
Skoleleder: Bent Molbech Pedersen – Viceskoleleder: Daniel Nord Kastrup
SFO-leder: Jette Møbjerg Fugmann – Formand: Thomas Steen Jensen
101178 Lygten Skole, Drejervej 11, 2., 2400 København NV
Tlf. 3531 0300 – kontor@lygtenskole.dk – www.lygtenskole.dk
Skoleleder: Julie Gjesing – Viceskoleleder: Benjamin Engell-Hansen – SFO-leder: Mikki Möglich
Formand: Mathias Ottesen
173
77
62
201
222
136
450
220
208
56
279
205
621025 Lykkegårdskolen, Lykkegårdsvej 75, 6000 Kolding
Tlf. 7553 2266 - kontor@lykkegaardskolen.dk – www.lykkegaardskolen.dk
Skoleleder: Simon Marker Pedersen – Viceskoleleder: Josua Christensen
SFO-leder: Marianna Friberg - Formand: Karsten Aagaard
Lykkegårskolens Børnehave: Leder Vibeke Assenholt – Børnehave: 40 børn – Vuggestue: 14 børn
561036 Markusskolen, Stenhuggervej 26, 6710 Esbjerg V
Tlf. 7515 4400 – kontor@markusskolen.dk – www.markusskolen.dk
Skoleleder: Henning Høgild – Viceskoleleder: Thomas Beck – SFO-leder: Jytte Skovhus Christensen
Formand: Mona Schmidt - Markusskolens Børnehave – Leder: Betina Skovsgaard – 44 børn
657027 Midtjyllands kristne Friskole, Brændgårdvej 4, 7400 Herning
Tlf. 9712 3677 – mkf@mkf.dk – www.mkf.dk
Skoleleder: Thorkild Bjerregaard – Afdelingsleder: Kim Klokmose og Maria Bentin Vindum
Formand: Jakob Byskov Lind
Pædagogafdeling; SFO, Børnehave og vuggestue: Afdelingsleder: Christian Laugesen
Souschef: Rikke Schjelde Kousgaard og Jette Sørensen - Børnehave: 75 børn - Vuggestue: 28 børn
400024 Peterskolen, Rønne Kristne Friskole, Almegårdsvej 3A, 3700 Rønne
Tlf. 5695 3502 – kontor@peterskolen.dk – www.peterskolen.dk
Skoleleder: Hans Ulrik Munk – Viceskoleleder: Charlotte Nielsen
731027 Randers Friskole & Børnehus, Moseskellet 2-8, 8920 Randers NV
Tlf. 8642 0360 – kontor@randersfb.dk – www.randersfb.dk
Skoleleder: Kirstine Ipsen – Viceskoleleder: Claes Holmgreen – Indskolings- og inklusionsleder
(SFO): Trine Jakobsen – Formand: Niels Ole Husum Sørensen
669010 Skjern Kristne Friskole, Fasanvej 18, 6900 Skjern
Tlf. 9735 1360 – skf@skrif.dk – www.skrif.dk
Skoleleder: Allan Haahr Hansen – Viceskoleleder: Jan Risbjerg Kristensen
SFO-leder: Steen
761012 Tange Kristne Friskole, Husbondvej 39, Tange, 8850 Bjerringbro
Tlf. 8665 9211- tkf@fkf-skoler.dk – www.tangekristnefriskole.dk
Skoleleder: Leif Bjerg Thomsen – Viceskoleleder: Birgit Kirkegaard
SFO-leder: Merethe Krogh Jensen - Formand: Anne Brorson
Børnehaven Tangelopperne: Leder: Maibritt Birk Christensen – 26 børn
151021 Thomasskolen, Dyregårdsvej 9-13, 2740 Skovlunde Tlf. 4466 0166 – adm@thomasskolen.dk – www.thomasskolen.dk
Skoleleder: Anders Kofod Pedersen – Viceskoleleder: Mirjam Sjælland
Afdelingsleder/SFO: Lilli Buch - Formand: Kristoffer Sølvsteen Burgdorf
681009 Videbæk Kristne Friskole, Ternevej 1, 6920 Videbæk
Tlf. 9717 2324 – kontor@vkfri.dk – www.vkfri.dk
Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis – Viceskoleleder: Charlotte Kristensen Formand: Peter Sejergaard-Sørensen
280392 Ølgod Kristne Friskole, Lindbjergvej 35, 6870 Ølgod
Tlf. 7077 7035 – kontor@okrif.dk – www.økf.dk
Skoleleder: Ejnar Landkildehus – Souschef: Hans Jørgen Gubi – SFO-leder: Susanne Højgård
Formand: Gitte Rasmussen
200
287
475
34 skoler 7.468
Bøgehaven, Fælledvej 18, 7171 Uldum
Tlf. 7675 8002 – leder@bogehaven.dk – www-bogehaven.dk
Daginstitutionsleder: Ulla Dich - Formand: Lene Holme Jakobsen
Børnehave: 76 børn - Vuggestue: 26 børn
Børnehaven Spiren, Christiansfeldvej 50, 6100 Haderslev
Tlf. 7452 9648 – leder@spiren-haderslev.dk – www.spiren-haderslev.dk
Daginstitutionsleder: Leif Ebsen – Souschef: Jytte Underbjerg – Formand: Finn Sørensen
Børnehave: 57 – Vuggestue: 31
Bestyrelsen
Formand
Skoleleder Thorkild Bjerregaard
Midtjyllands kristne Friskole
Brændgårdvej 4, 7400 Herning
Tlf. skolen: 9712 3677
Mobil: 2445 6197
tb@mkf.dk
Skoleleder Mirjam Fibiger Olesen
Haderslev Kristne Friskole
Louisevej 7
6100 Haderslev
Tlf. skolen 7452 9499 mf@haderslevkristnefriskole.dk
Skoleleder Allan Haahr Hansen
Skjern Kristne Friskole
Fasanvej 18
6900 Skjern
Tlf. skolen 9735 1360 ahh@skrif.dk
Suppleant
Skoleleder Bent Molbech Pedersen
Lukasskolen
Grundet Bygade 17
7100 Vejle
Tlf. skolen 7572 0080
bm@lukasskolen.dk
Næstformand
Skoleleder Carsten Linde Sørensen
Den kristne Friskole i Holstebro
Valdemar Poulsens Vej 76
7500 Holstebro
Tlf. skolen 9741 0510
Skoleleder@denkristnefriskole.dk
Skoleder John Panduro Riis
Billesborgskolen
Billesborgvej 59 A
4600 Køge
Tlf. skolen 5663 0780
Mobil: 4041 4121 john.riis@billesborgskolen.dk
Daginstitutionsleder
Leif Ebsen
Børnehaven Spiren
Christiansfeldvej 50 6100 Haderslev
Tlf. dagsint. 7452 9648 leder@spiren-haderslev.dk
Sekretariatet
Sekretariatschef
Jakob Carl Christensen
jcc@kristne-friskoler.dk
Mobil: 2218 2310
Forretningsfører
Jette Vibe Filbert
jvf@kristne-friskoler.dk
Tlf. 9735 2099
Daginstitutionskonsulent Carsten Vesterager
cav@kristne-friskoler.dk
Mobil: 2231 2125
Sekretariat
Bytorvet 7, 1.th.
8722 Hedensted
Tlf. 9735 2099
fkf@kristne-friskoler.dk
www.kristne-friskoler.dk
Bank: 8131 – 6580372641
Kontor i Kbh
Ryesgade 68 A
2100 København Ø
Øvrige adresser
Fordelingssekretariatet
Japanvej 36
4200 Slagelse
Tlf. 5856 5100
E-mail: fskr@fskr.dk
www.fskr.dk
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Tlf. 3527 1313
E-mail: medst@medst.dk
www.medst.dk
Børne – og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet
Teglholmsgade 1
2450 København S
Tlf. 3392 5000
E-mail: stuk@stukuvm.dk
www.stukuvm.dk
BUPL Forbund
Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Tlf. 3546 5000
E-mail: bupl@bupl.dk
www.bupl.dk
Frie Skolers Lærerforening
Ravnsøvej 6
8240 Risskov
Tlf. 8746 9110
E-mail: fsl@fsl.dk
www.fsl.dk
Frie Skolers Ledere
Vandkunsten 3, 1.
1467 København
Tlf. 7060 4055
E-mail: info@fsleder.dk
www.frieskolersledere.dk
Krifa
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N
Tlf. 7227 7227
E-mail: info@krifa.dk
www.krifa.dk
Oversigt over skoler og daginstitutioner
PETERSKOLEN i Rønne
DAVIDSKOLEN i Aakirkeby
LERPYTTER FRISKOLE i Thisted
FILIPSKOLEN i Aalborg
RANDERS FRISKOLE & BØRNEHUS
TANGE KRISTNE FRISKOLE
DEN KRISTNE FRISKOLE i Holstebro
AULUM KRISTNE FRISKOLE
VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE
SKJERN KRISTNE FRISKOLE
ØLGOD KRISTNE FRISKOLE
FRISKOLEN i Bramming
MARKUSSKOLEN i Esbjerg
KLIPPEN i Silkeborg JAKOBSKOLEN i Århus
MIDTJYLLANDS
KRISTNE FRISKOLE i Herning
BØGBALLE FRISKOLE
BØGEHAVEN
LUKAS-SKOLEN i Vejle
LYKKEGÅRDSKOLEN i Kolding
BRÆNDSTRUP KRISTNE FRISKOLE
KRISTNE FRISKOLE
AGERSKOV KRISTNE FRISKOLE
FRISKOLEN - BYLDERUP BOV
SEKRETARIATET
KRATHOLMSSKOLEN i Odense
HADERSLEV BØRNEHAVEN SPIREN
ALME SKOLE
JOHANNESSKOLEN i Hillerød
LYGTEN SKOLE
THOMASSKOLEN ANDREASSKOLEN i Holbæk
ESAJASSKOLEN
FILIPSKOLEN
GIDEONSKOLEN JAKOBSKOLEN
BILLESBORGSKOLEN i Køge
Tal med en ekspert inden for rådgivning i sager om ansættelsesforhold, byggeri og entrepriseret.
Lars Gregersen advokat (H) og partner lag@horten.dk
5234 4186
horten.dk
UnikRecruitment har erfaring i at bistå kristne friskoler, efterskoler, foreninger og organisationer med rekrutteringsprocesser efter ledere.
Kontakt gerne Michael Kjærgaard, partner i UnikRecruitment, på tlf. 2222 4000 eller mail mk@unikrecruitment.dk for at høre nærmere. Der kan læses mere om UnikRecruitments koncept på www.unikrecruitment.dk
Excellent Search & Selection
Søger du designhjælp til din virksomheds eller skoles markedsføring?
• Løsninger tilpasset målgruppen
• Gennemarbejdet design og produkter i høj kvalitet
• Grafisk design til alle platforme
laila@nygaardgrafisk.dk • nygaardgrafisk.dk • 21 22 35 54
Redigering: Jakob Carl Christensen
Foreningen af Kristne Friskoler
Bytorvet 7, 1. th.
8722 Hedensted
Email: fkf@kristne-friskoler.dk
www.kristne-friskoler.dk
Tlf. 9735 2099
Layout: Nygaard Grafisk
Fotos venligst udlånt fra: Midtjyllands Kristne Friskole og Skjern Kristne Friskole