Nyt fra din kirke

Page 1

NYT FRA DIN KIRKE MAJ-JUNI 2015

B E THAN IAKI RKE N • DAG HAMMARSKJÖLDSGADE 2B • 9 0 0 0 A ALBORG


HVILKEN TYPE KRISTEN ER DU? A F D O M I N I Q U E L AC H AT, P R Æ S T

I denne artikel vil jeg gerne opdele Jesu disciple i 4 kategorier. Her kan du måske genkende dit spejlbillede i en af disse grupperinger. 1. Nogle kristne lever deres kristne liv bag aflåste døre, som Jesu disciple gjorde det umiddelbart efter Jesu død. De skjuler deres tro på Jesus. Deres tro er underlagt en form for menneskefrygt. De taler aldrig til nogen om deres tro på Jesus. Selv i deres hjem og blandt venner er deres tro en privat sag mellem Gud og dem selv. 2. Andre kristne lever deres kristne liv i hjemmet 2

og i kirken, som disciplene gjorde mellem Jesu opstandelse og himmelfart ved Genesaretsøen. De glæder sig over Guds nærvær, lovpriser ham, fryder sig over at de er en del af Guds Rige. De oplærer deres børn i den kristne tro og deltager i kirkelige aktiviteter. Men de taler aldrig om deres tro til ikke-troende. 3. En tredje gruppe kristne ligner gruppe 2, men tilbringer megen tid i bøn, som disciplene gjorde det mellem Kristi himmelfart og Pinsedag. De lovsynger, de takker Gud og beder Ham om at


gribe ind i vanskelige situationer for både familie og bekendte. Men de kommer ikke videre ud af kirkens rammer som Jesu vidner. 4. En fjerde gruppe kristne lever deres kristne liv som Jesus vidner, som disciplene gjorde det efter Pinsedagen. De kan ikke lade være med at fortælle om Guds velgerninger. De har nød for mennesker, som er på vej til fortabelsen, og som endnu ikke har mødt Jesus. Deres høje prioritering er at være vidner i ord og gerninger til disse mennesker. Du har måske allerede identificeret din kategori. Der er selvfølgelig faser i livet, hvor man er mere i den ene eller anden kategori. Og det er helt fint. Men vi spørger os om: ”Hvilken kategori vil Jesus helst se os i?”. Mon ikke vi hurtigt kan blive enige om, at vi alle er kaldet til at tilhøre kategori 4. Jesus gennemgik døden, opstandelsen, himmelfarten og sendte Helligånden, for at alle hans disciple kunne få del i kraften til at være hans vidner. Gud har iværksat alt, for at vi alle kunne være brændende vidner. Hvad hindrer dig/os i at være Jesu vidner?

I april måned har vi sat fokus på evangelisation, hvor Jesus gav sine disciple missionsbefalingen efter sin opstandelse. I maj måned vil vi sætte fokus på kraften fra det høje, som blev givet disciplene Pinsedag. Fyldt af Guds kærlighedsånd vidnede de alle vegne i ord og gerninger. Og Gud stadfæstede vidnesbyrdet med tegn og undere som fulgte med dem. I skrivende stund er jeg i gang med at læse en bog skrevet af Bill Johnson ”Komme dit rige”. Jeg købte den i Bethaniakirkens bogsalg. Den handler om det overnaturlige, som bliver naturligt for Jesu disciple. Jeg kan varmt anbefale at menigheden læser bogen op til Pinsen og forsøger at omsætte det i sommerperioden. Det er en bog som er oplagt at læse og drøfte i fællesskabsgrupperne. Kære menighed, vi er ”alle i samme båd”, men her må vi hjælpes ad med at træde ud af båden, ud af komfortzonen. Helligånden vil hjælpe os til det! Med kærlig hilsen, Dominique

FÆLLESGUDSTJENESTE 2. pinsedag 25. maj kl. 11.00 på Gammeltorv (bag ved Budolfi kirke) 2. pinsedag afholdes økumenisk gudstjeneste på Gammeltorv sammen med de øvrige kirker i byen. Sidste år var der 800 mennesker samlet og vi håber igen på en dejlig dag. Vi håber på solskin, så gudstjenesten kan afholdes under åben himmel. Efter gudstjenesten er der kaffe m.v. Skulle der mod forventning blive dårligt vejr, flyttes arrangementet ind i Budolfi Kirke. Kom og vær med til en velsignet pinseoplevelse!

3


TRO BYGGER BRO A F J ACO B RY B O R G M U FF

Kære menighed, tak for denne gang. Dette bliver det sidste indlæg fra Tro Bygger Bro’s side (i hvert fald indtil efter sommerferien), da det officielle projekt jo udløber her til sommer. Pilotprojektet har nu stået på i 2 år, og der vil ikke efter maj måned være flere samlinger med konsultation, heller ikke flere officielle møder med pilotmenighederne, der sparer ideer med hinanden. Fra maj måned af, står alle på egne ben. Men hvad har vi så lært gennem de sidste to år? Vi har lært, at det i bund og grund ikke er så nemt at innovere i en meget forankret kirke. Det er ikke nemt i det hele taget, at komme med ideer man

selv synes er spændende nok, og har substans nok, til at man vil føre dem ud i livet. Derfor gik der lang tid med at fundere over Tro Bygger Bro processerne, hvordan man skulle opdele sig for at nå hele menigheden, og da man havde gjort det, var det så også det man oplevede? – At man nåede hele menigheden. I efteråret 2014 var der tænkt igennem. Spørgeskemaer var blevet lavet, forventnings-afstemninger om hvad der var centralt for menigheden var udført. Biksemad var startet op, et spisefællesskab der skulle fremme den inter-generationelle relation.

Glimt fra "BIKSEMAD" - et Tro Bygger Bro arrangement. 4


Generelt var det ånden, at der skulle komme fokus på bøn. Jeg mærker det tydeligt, gudstjenesten er på vej til at danne det fælles åndedræt vi har som kristne i bønnen, og det er vores ønske at ånden fortsætter. Børnene skal lære at ånde som den mere modne generation gør det – ellers skal den modne generation påvirkes af barnesindet. Børnene har ydermere fået en central plads i Tro Bygger Bro’s hjerte. En statistik der siger, at 80 procent af børnene har forladt kirken ved konfirmationsalderen, er frygteligt, og vi ser på nuværende tidspunkt en kæmpe flok juniorer, men stort set ingen teenagere, hvilket underbygger denne statistik. Vi tror på i Tro Bygger Bro-udvalget, at der er meget vi kan gøre for denne junior-flok. Derfor har vi indført konceptet med bedeforældre, og det skal udvides til at synliggøre børnene i vores kirke på sigt, med en milepæls-anerkendelse af børn i kirken. – Vi mangler stadig noget på denne front.

Jeg vil også modtage med kyshånd, hvis flere ønsker at være pionerer og få et barn at bede for, henvendelse foregår til Erik Hansen, Barbara Mortensen eller Carsten Mørch. Jeg sagde, at vi officielt set er færdige med projektet til maj, men der skal tænkes nyt. Vi er færdige i den forstand, at konsultationen stopper, og vi står på egne fødder. Vi ser dog en masse frugter spire frem af det arbejde gruppen har udført, og der er mere at komme efter. Det er stadig ikke afgjort, hvordan Tro Bygger Bro-konceptet ser ud efter sommerferien, men jeg kan love jer for, menighed, at det arbejde der er startet – og som falder i god jord – det føres videre. Hvis der er nogen, som synes disse ideer er spændende, eller har nye ideer til arrangementer kirken mangler, så henvend jer venligst til min mail: mufflingen@gmail.com. Jeg ønsker jer alle, Guds rige velsignelse og et dejligt forår og herlig sommer.

PROJEKT ”GRISEHUSET I BURUNDI” Det er ikke ”hverdagskost” at få et måltid mad i Burundi – slet ikke for forældre- eller hjemløse børn. En dejlig flok ”unger” får nu hver dag et måltid mad ligesom de får julegaver og en julefest i ”Grisehuset”, som er et hjælpeprojekt Christine og hendes søster står bag. De senere år har der været indsamling, loppemarked og en flot donation fra en lokal hjælpefond. Da der fortsat er behov for økonomisk støtte, afholder vi loppemarked lørdag d. 6. juni. Kom med dine lopper og køb senere. Se nærmere i annoncen. Vi takker jer alle for støtten, der er livsnødvendig. Christine Munezero og Augustin Ntunungu 5


YOUTUBE HINT! AF MARTIN MANSTRUP

De seneste uger har denne sang virkelig velsignet mig – en gospelballade med Marvin Sapp. En lovsang, hvor man kan få lov at kaste sig ned for Guds fødder og overgive sig til Hans storhed! Og som proklamerer at vores Gud er den eneste sande Gud. Amen! Prøv at gå ind på internettet på www.youtube.com .Søg på ”Marvin Sapp You are God Alone” – lyt til den stærke tekst (og den dygtige pianist).

6

Scan QR koden med din smartphone og kom direkte til sangen.

Engelsk: "You Are God Alone"

Direkte oversat til dansk "Du er den eneste Gud"

1. There's no question of Your greatness, no searching of Your power. All the wonder of Your glory, to You forty years is but one hour. Your knowledge is all encompassing, to Your wisdom there is no end; for You alone are God, You are God alone.

1. Der kan ikke sættes spørgsmål ved din storhed, Behøver ikke at søge efter din storhed. Vidunderlig er din herlighed, For dig er 40 år kun én time. Din viden er altomfattende, Din visdom er uendelig; For du alene er Gud, Du er den eneste Gud.

2. Your mercy is everlasting, Your truth is here always. You are He who was and is, and is to come. Who is He that can number you day, You've flung the sun to burn in space, and the night's moon powers light from day; You are God alone.

2. Din barmhjertighed er evigt, Din sandhed vil altid være her. Du er Ham som var og er og som kommer. Og Ham som kender den dag, Du har skabt en sol som kan oplyse alt, Og nattens måne som genlyser lyset fra dagen; Du er den eneste Gud.

Kor: Now unto the King, eternal, immortal, invisible, the only wise God, the only wise God; You alone are God, for You are God alone.

Kor: Nu til Kongen, Evig, udødelig, usynlig, Den eneste vise Gud, Den eneste vise Gud; For du alene er Gud, Du er den eneste Gud.

Be all glory and honor, dominion, and power forever and ever, amen.

Dig være al herlighed og ære, Herredømme og magt Evigt og altid, amen.

For You alone are God, You are God alone.

For du alene er Gud, Du er den eneste Gud.


LOPPEMARKED i Bethaniakirken Lørdag d. 6. juni kl. 11-15

til fordel for ”GRISEHUSET” i Burundi, hvor du støtter forældre- og hjemløse børn. Et hjælpeprojekt, som Christine Munezero og hendes søster, står bag. Du kan støtte ved at donere ting til markedet og efterfølgende købe ting. Hele dagen kan der i caféen købes kaffe, the, sodavand, sambusaer m.m. Kom med dine ”lopper” til markedet. Sæt dem i festsalen (for neden) eller ring på 2965 2249 eller 2814 4027 vi henter gerne, men modtager ikke store møbler. ”…Jeg har vist Jer, at ved at arbejde bør vi hjælpe dem, der har svært ved at klare sig, og vi skal huske på de ord, som Herren Jesus selv sagde: Der er større velsignelse ved at give end ved at modtage…! Apg.G. 20,35, Hverdagsdansk. Gud velsigne dig med hvad du gør! Christine og Augustin

PS: Vi modtager gerne kager til arrangementet.

7


nyt fra bogsalget HARRY HUMLEBI

DUGDRÅBER

CD Vi har som noget nyt fået en børne-CD, der hedder “Harry Humlebi” og er især god til de mindste. Den er indspillet af Saralystkirken i Aarhus. En glad og velindspillet CD med nye sange, som vil fænge børnene.

– fra et liv uden grænser af Gisele Noer Jeg har altid holdt meget af at læse skildringer fra livet som missionær ude i den store verden, og set, hvordan kaldet fra Gud driver disse mænd og kvinder fremad i et liv, som byder på mange vanskeligheder og kampe, men hvor man mærker, at troen og håbet kan bære, og evangeliets gode budskab virker til menneskers frelse. Gisele Noers bog er en sådan beretning om en ung pige, født i en lille fransk landsby ved havet, og som kommer til Danmark, først på en kristen højskole og senere ad forskellige omveje bliver gift med den danske journalist og prædikant Johny Noer. I bogen fortæller hun levende om sit liv og deres fælles kald til at rejse til Israel, en rejse som forventes klaret på 3 måneder, men som kommer til at vare 16 år og som går igennem en stor del af Europa fra England i vest til Ukraine i Øst. Undervejs lever og bor familien i gamle sigøjnervogne, og sammen med nogle ligesindede prædikes evangeliet i mange byer, og der skabes kontakter til mange kirker og til jøder, især i Østeuropa i tiden inden murens fald. Først i 1995 når karavanen til Israel, hvor de opholder sig til 2014. Men læs selv denne inspirerende og trosstyrkende bog. Kirsten Maltesen 8

HIMLEN FINDES VIRKELIG DVD Bogsalget har nu også fået DVD’en “Himlen findes virkelig” på engelsk med danske undertekster. Filmen er blevet til på grundlag af bogen af samme navn. Det er en beretning fra det virkelige liv og handler om en lille dreng, som oplevede at komme i himlen og være sammen med Jesus. Han så mennesker fra sin egen familie, som ingen havde fortalt ham om. En meget spændende og velspillet film, som varmt kan anbefales.


Program maj-juni

9


GUDSTJENESTER MAJ Fr

1

18.00

International Food Party (Store bededag). Dominique Lachat

3

10.30

Gudstjeneste med nadver. Taler: Dominique Lachat. Leder: Peter Eistrup

Ti

5

14.00

Kvindekreds med Martha Jørgensen og Anny Jonasen

On

6

10

On

13

17

10.30

Gudstjeneste, Taler: Knud Erik Larsen. Leder: Ernest Kamavuako. Efterfulgt af hygge for børnefamilier.

Ti

19

14.30

Mellem Venner, ”Gadebørn forvandles til ledere” v/Susanne og Leif Madsen, Afrika

On

20

18.00

Rådsmøde Bøn i kirken kl. 09.30 og 19.00.

10.30

Gudstjeneste med konfirmation. Taler: Philip Fodgaard. Leder: Dominique Lachat Bøn i kirken kl. 09.30 og 19.00.

Bøn i kirken kl. 09.30 og 19.00.

Fr

22

23

19.00

Englevagt forberedelser med lovsang og bøn

24

10.30

Pinsegudstjeneste, Taler: Dominique Lachat. Leder: Knud Erik Larsen

Ma

25

11.00

Økumenisk gudstjeneste på Gammeltorv (se særskilt information)

Englevagt har deres base i Bethaniakirken og deres virke i byens karnaval

On

27

Fr

29

18.00

Bøn i kirken kl. 09.30 og 19.00. International Food Party

31

10.30

Gudstjeneste med dåb. Taler: Bjørn Rannestad. Leder: Anni Brandt

Peter: "Bedstemor sover englene?" Bedstemor: "Nej, englene sover ikke!" Peter: "Hvad skal man så med himmelsenge?"

10


OG MØDER M.M. JUNI Ti On

2

14.00

Kvindekreds, besøg hos Irma og Steen Nygaard

18.00

Rådsmøde

3

Bøn i kirken kl. 09.30 og 19.00

4

19.00

Menighedsmøde

6

11-15

Loppemarked i Bethaniakirken (Til fordel for forældreløse børn i Burundi)

7

10.30

Gudstjeneste med nadver, Taler: Dominique Lachat. Leder: Peter Eistrup

On

10

Bøn i kirken kl. 09.30 og 19.00

14 10.30

Gudstjeneste, Taler: Leif Petterson med team fra Bibelskolen i Mariager. Leder: Joachim Marcher., efterfulgt sammenskudsgilde for alle

Ti

16 09.30

Mellem Venner, sommerudflugt

On

17

Bøn i kirken kl. 09.30 og 19.00

21 10.30

Gudstjeneste. Taler: Dominique Lachat, Leder: Niels Otto Rasmussen (NOR)

On

24

Bøn i kirken kl. 09.30 og 19.00

Fr

26 18.00

International Food Party

28 10.30

Gudstjeneste. Taler: Rubin Fodgaard. Leder: Ann Katrine Rannestad

Ma

29

Bøn i kirken kl. 09.30 og 19.00.

UNGDOMSKLYNGE Tirsdag kl. 19.00 i kirken. Mere info om program m.v. kontakt Mark Manstrup 40 83 38 42

BØRNEKLUB, NØRRESUNDBY Maj Højgaard. Tlf. 28 21 04 71 maj@bornogtro.dk Onsdage: Kl. 16.00-17.15 Klub for 6-10 årige Kl. 18.00-19.00 Soulchildren øver. Kl. 19.00-20.30 Klub for de 11-16 årige

BETWEENS/TEENAGERE For 11-15 årige. Torsdag kl. 19-21.00

JUNIORKLUB For 8-12 årige . Torsdag kl. 18.30-20.00.

FÆLLESSKABSGRUPPERNE Træffes efter aftale i grupperne.

BØRNEKIRKE Søndag samtidig med gudstjenesten.

11


Kontaktpersoner 2015 MENIGHEDENS PRÆST Dominique Lachat Ahornvej 33, 9000 Aalborg Tlf. 28 72 00 46 dominique@lachat.dk Præsten træffes ikke mandag.

JUNIORKLUBBEN “BETHANITTERNE” Tsvetomira Kulicheva (Mia) Tlf. 42 94 44 09

MENIGHEDSRÅDET, FORMAND Rubin Fodgaard. Tlf. 26 23 3 571 fodrub@gmail.com

UNGDOMSGUDSTJENESTER, NEXTGEN Juliane Sehn. Tlf. 50 56 44 94 juleoels@hotmail.com

ØKONOMISEKRETÆR Roland Pedersen. Tlf. 98 38 35 88 rp@gvdnet.dk

AALBORG SOUL TEENS Jette Hansen Tlf. 28 94 56 82 jette@hot-sound.dk

SEKRETÆR Poul Erik Jensen. Tlf. 97 22 20 61 poulerik.salme51@gmail.com

PEDEL Augustin Ntunungu. Tlf. 32 10 83 57

SENIORKORET Inge Kristensen. Tlf. 98 13 61 40 MELLEM VENNER Bodil Ditlev Pedersen. Tlf. 98 37 37 57 Karen Margrethe Borup. Tlf. 98 38 51 09 Kirsten og Finn Maltesen Tlf. 98 84 34 93 KVINDEKREDSEN Irma Nygaard. Tlf. 98 18 49 75 stenus@home3.gvdnet.dk BUS BØRNE- OG UNGDOMSARBEJDET Barbara Mortensen, Tlf. 22 26 34 75 barbara@smedstrup.dk BØRNEKLUB, NØRRESUNDBY Gl. Lindholm skole, Multihallen Maj Højgaard. Tlf. 28 21 04 71 maj@bornogtro.dk BØRNEKIRKEN Barbara Mortensen. Tlf. 22 26 34 75

UNGDOMSKLYNGEN Mark Manstrup Knudsen, tlf. 40 83 38 42 Esajas53@hotmail.com

BETHANIAKIRKENS MISSIONSPROJEKT AIDS CARE Inger Lise og Mogens Koch Pedersen. Tlf. 77 33 03 22/24 83 55 90 info@aids-care.dk INTERNATIONALT ARBEJDE Sten Nygaard. Tlf. 28 14 40 27 stenus@home3.gvdnet.dk ARABISK GRUPPE Tarek Freiwat, Tlf. 20 62 81 75 AFRIKANSK GRUPPE Christine Munezero, Tlf. 32 10 83 57 IRANSK GRUPPE Jette og Claus Bøgh Larsen, Tlf. 98 15 92 86 MENIGHEDSRÅDET Rubin Fodgaard, formand Roland Pedersen, økonomisekretær Poul Erik Jensen, sekretær Jakob Ryborg Muff Dominique Lachat

Dag Hammarskjölds Gade 2B, 9000 Aalborg www.bethania.dk Tlf. 98 11 48 57 12


Tirsdag den 5. maj kl. 14.00 Taler: Martha Jørgensen og Anny Jonasen Emne: Turen til Rwanda

Du har nu mulighed for at benytte Mobile Pay i vor menighed til betaling af gaver til menigheden, bogsalget mm. Nummeret er

30 20 91 89

NYT OM NAVNE FØDSELSDAGE 4. maj, Anne Hedeman Madsen, 30 år 6. maj, Børge Brandt, 75 år. 8. maj, Thomas Nissen Kolstad, 30 år 11. maj, Ruth Anna Jensen, 65 år 21. maj, Hjørdis Kasse, 65 år 8. juni, Grace Freiwat, 30 år. KOBBERBRYLLUP 28. juni, Rita Abdul-Ahad og Samer Abed I ønskes hjertelig til lykke og Guds rigeste velsignelse.

Mærkedage Medlemmers ”mærkedage” (fødselsdage fra 20 år) markeres i kirkebladet. Hvis du ikke ønsker,at din ”mærkedag” markeres, bedes du senest to måneder før meddele dette til Annette Hansen pr. tlf. 98 18 47 96 eller e-mail: aehansen@mail.dk

Tirsdag den 2. juni kl. 14.30 Besøg i Irma og Sten Nygaards have. Afgang fra Bethaniakirken kl. 14.00

Al l e kvinder er vel komne

Seniortræf Tirsdag 19. maj ”Gadebørn forvandles til ledere” Susanne og Leif Madsen, Afrika Kom og hør interessante historier fra virkelighedens verden blandt gadebørn, forældreløse og fattige i storbyen Nakuru i Kenya. Susanne og Leif Madsen fortæller om deres hverdag i arbejdet med skole, børnehjem og krisecentre igennem New Life Africa Internationals store arbejde i Kenya. Tirsdag 16. juni Sommerudflugt Nærmere information senere…. Ferie i juli og august 2015.

13


NYT FRA MISSIONSFORBUNDETS MISSIONSFELTER!

DENNE GANG NYT FRA

RUMÆNIEN Kære Venner i Kristus, Med ordene Hristos a înviat! (Kristus er opstanden!) sender vi jer en lille påske hilsen. På tværs af landegrænser har vi i påskedagene igen været samlet om kernen i vores tro, Jesu død og opstandelse. Hvilket privilegium for dem som forstår at tage imod det, som den gave det er.

PRAKTIKANT FRA ANSGARSKOLEN I NORGE Vi havde 2 gode uger sammen med André Tjersland, som var i praktik hos os. Han talte på adskillige møder både i og udenfor Onesti. Han medvirkede også på vores børnemøder, besøgte forskellige fattige familier og delte Evangeliet

14

sammen med Cornel i nogle private hjem. Han deltog også i ,,priveghi" (samlinger omkring kisten, aftenen inden begravelsen) og selve begravelsen. Det var en meget speciel oplevelse for ham, idet man i Norge og Danmark ikke er vant til åben kiste, som er fast tradition i Rumænien. Alt i alt fornemmede vi at André havde et lærerigt praktikophold hos os.

PÅSKE I søndags fejrede vi, med en uges forsinkelse i forhold til Danmark, påskedag. Det gjorde vi med dåbsgudstjenste i Livezi, hvor Cornel talte. Der var den unge mor (Monica) til to søde børn,


som ønskede at blive døbt. Hun har det ikke let, for hendes mand har store problemer med alkohol. Bagefter kørte vi i 23 graders varme til Albele. Her nød vi at besøge familien og deltage i et dejligt børnemøde med en masse glade børn. Vi glæder os af hele hjertet over vores nu tre børneklubber i Onesti, Albele og Sanduleni. Det er et fantastisk arbejde som vokser. Gud har velsignet os med nogle dejlige unge som brænder for dette arbejde og som er meget dygtige. Vi besøger dem så ofte vi kan for at opmuntre og støtte op omkring dette meget vigtige arbejde. Palmesøndag havde vi en skøn eftermiddag i Onesti sammen med børnene fra Albele som var her på besøg. Det blev en dejlig tur i parken, hvor vi sang for adskillige tilhørere og hyggede sammen. Her er et par videoklip fra parken i Onesti: https://www.youtube.com/watch?v=R9c0JVbjXpI og her https://www.youtube.com/ watch?v=mUhRiauQsMM. Eller Scan QR koden.

BESØG FRA DANMARK Om et par uger har vi den fornøjelse at få besøg af Kim Nissen fra Lindenborg. Han kommer sammen med fysiklærer Jette og tre elever, for at besøge de skolebørn de støtter gennem DNM´s

skoleprojekt. Ví ser frem til nogle gode dage sammen med dem. Vi husker med stor glæde turen fra sidste år, deres besøg var til opmuntring og velsignelse.

FAMILIEN Vi har det godt og har alle fire nydt påsken. Ugen før glædede vi os over at have besøg af moster Ulla. Det er altid dejligt at få besøg af familien fra Danmark og vi havde nogle skønne dage sammen.

BEDEEMNER Tak for en god tid sammen med André. Bed for Monica, at hun må blive bevaret i troen og for hendes mand der kæmper med alkoholproblemer. Tak for en dejlig påske og bed for alle de børn vi får lov til nå gennem vores børneklubber. Bed for Lindenborgs besøg og for os som familie, at Gud fortsat må holde sin skærmende hånd over os. Må Gud rigt velsigne jer alle! De kærligste hilsner, Dorthe og Cornel

Scan QR koderne og hør de dejlige og livsbekræftende sange direkte på din smartphone.

15


RUNDT I KIRKEN A F A N N I B R A N DT

Nyt fra din Kirke vil i dette nummer gerne fortælle om UNGDOMSKLYNGEN i kirken. Jeg har bedt nogle forskellige fortælle om, hvordan de oplever fællesskabet mellem de unge.

MARK MANSTRUP, LEDER AF UNGDOMSKLYNGEN: Da David Højgaard stoppede som leder af ungdomsklyngen, oplevede jeg et kald til at overtage ledelsen - at holde en hånd under de unge. I starten var det vældig hårdt, men nu oplever jeg godt fællesskab med et kompetent lederteam, og at Gud virker med. Det ligger mig meget på hjerte, at de unge lærer Jesus bedre at kende, at de får kundskab om Jesus og blive rodfæstede i troen og i Guds kærlighed, at de må få en erfaring af Jesu kærlighed, der bevirker, at de elsker ham tilbage. Derfor har vi også i marts haft en hel måned med fokus på Jesus Vi har en facebookside, hvor 60-70 unge er tilknyttet, og flere af de unge er også gode til at tage nye unge med tirsdag aften.

FREDERIK MARCHER: I gruppen er hver især med til, på den ene eller den anden måde, at skabe et fællesskab, hvor enhver kan komme og føle sig velkommen og værdsat. Et fællesskab der, uanset hvor meget du kommer, aldrig bliver kedeligt eller uinteressant, da der er stor variation i programmet. Som det er nu, mødes ungdommen tre gange om ugen med forskellige formål: Det officielle møde tirsdag aften, hvor vi primært kommer for at have fokus på Gud. En typisk aften vil inde16

holde en intim lovsangsstund, en andagt eller prædiken og eventuel diskussion og snak i celle­ grupper - som I kan se en aften med masser af sundt indhold med fokus på, hvad der virkelig holder os samlet. Fredag aften er mærket med ordet 'social'. Vi har på Facebook en gruppe dedikeret til forslag til sociale aktiviteter, som kan være alt fra unge, der tager værtshatten på og inviterer indenfor, til bowling eller bare til at hygge i kirken. Som nogen måske har lagt mærke til foregår den sidste ungdomsaktivitet søndag, hvor der gang på gang bliver taget initiativ til at lave mad i kirken efter gudstjenesten - en god måde at skabe sammenhold og give motivation til at komme op søndag morgen.

JULIANE SEHM GLIESCH: Jeg er en del af ledergruppen, som står for NextGen. Vi planlægger en fredag aften om måneden, hvor vi har meget lovsang, og en af os unge "prædiker". Det er en rigtig god træning for os, og ordet NextGen er valgt, fordi vi føler os som Next Generation - næste generation - i kirken og derfor skal øve os i at vokse til denne opgave. Sidst i april har vi ungdomskonferencen Chosen. Jesper Olin fra Saralystkirken i Aarhus, Dennis Delurean fra Thisted og jeg planlægger stævnet, og vi har sendt indbydelser ud over hele landet. Vi forventer 70 deltagere, og temaet er "Turn to Jesus". Vi forventer os rigtig meget af disse dage med gode undervisere.


ICIRAGIYE EDDY, MED I LEDERTEAMET: Min primære opgave i ledergruppen er at formulere visioner for gruppen, samt at planlægge forskellige aktiviteter i Ungdomsklyngen. Aktiviteterne skal ses som træning til at tage ansvar i menigheden, f.eks. på søndagsgudstjenesten og til som voksen at gå ind i menigheden. I mit åndelige liv har jeg en profetisk gave, f.eks. oplever jeg det nogle gange, når vi har fokus på et bestemt emne, hvor Helligånden ønsker at arbejde med os. Det betyder rigtig meget for mig at være med i Ungdomsklyngen, at stå til rådighed og bruges af Helligånden. Jeg er helt overbevist om, at Gud har store planer for vores generation. I ledergruppen får vi træning i, at være lydige overfor det Gud siger til os. Jeg kan også lide, når vi har ledermøde og den første time bruges til at bede for hele gruppen og nævne hver enkelt ind for Gud.

Ungdomsklyngen

Mark

Juliane

Frederik

Eddy 17


BUSSTOPPESTEDET M ISSIONSFORB UNDETS

L EJR E

DETTE ER NYT FRA DIN KIRKES NYE SIDER SKREVET AF BØRN OG UNGE TIL BØRN OG UNGE! Her er (næsten) alt tilladt, så der kommer ”fart på ordene” på disse sider - vi håber at menighedens unge får et dejligt kick i deres kristenliv! Så brug chancen! Skriv til enten BUS-formanden Barbara Mortensen eller til Martin Manstrup, hvis du har en cool historie eller en fed oplevelse med Gud! Og alle andre har naturligvis lov til at læse med ;-)

Hvad: Platform Hvor: Efterskolen Lindenborg, Roskilde Hvem: Unge, 18 - 25 år+ Hvornår: 19.-25. juli 2015 Hvad: Crossroad Hvor: Efterskolen Lindenborg, Roskilde Hvem: Teenagere fra 7.kl. - 17 år Hvornår: 11.- 18. juli 2015 Hvad: Børnelejr Hvor: Østhimmerlands ungdomsskole, Bælum Hvem: Børn fra 8 -12 år Hvornår: 5-9. juli 2015

UDFLUGT FOR BØRNEKIRKEN 31. maj kl. 10-12.30 tager børnekirken (3-12 år) på tur til Leos Legeland. Forældre skal selv aflevere og hente deres børn. Børn under 5 år skal have en forældre med. Tilmelding og yderligere information hos Barbara (22263475) 18


1

TRO MUSIK

VEN FÆLLESSKAB, SLIK, SANG, JESUS

5.-9. juli 2015

Børnelejr Jylland 2015 Skal du med? Børnelejr Jylland bliver i år sommerens bedste oplevelse.

endnu

en

gang

Lejren er for børn i alderen 8 til 12 år

HVOR? Østhimmerlands Ungdomsskole Skolevej 10 9574 Bælum

HVEM? Missionsforbundets Børn og Unge
 Rosenlunden 17 
5000 Odense C

Så har du mod på at tilbringe en lille uge sammen med en masse andre seje børn og mindst lige så seje ledere, så tilmeld dig på MBU.dk. Tilmeldingen er åben fra onsdag den 1 april. Venlig hilsen Peter Eistrup, Lejrchef For yderligere info er du velkommen til at ringe: 2693 6046

3!

1! 2! 19


Hvem er vi? 

  

Bethaniakirken er en evangelisk frikirke, der er tilsluttet Det danske Missions­forbund. Missionsforbundet er en del af Den Internationale Føderation af Evangeliske kirker, der har menigheder og kirker i 20 lande og som driver mission i 56 nationer over hele verden. Missonsforbundet kan kort karakteriseres med tre ord: Tro, liv og fællesskab. Missionsforbundet søger således at lægge større vægt på fællesskabet om livet og frelsen i Jesus Kristus, end på hvilke syn man kan have på forskel­lige teologiske spørgsmål. På denne måde forsøger vi at praktisere Jesu bøn om de troendes enhed. ethaniakirken forkynder evangeliet om Jesus Kristus og be B kender sig i lighed med en lang række andre kristne kirker til den fælles kristne trosbekendelse. Bethaniakirkens gudstjenester og øvrige arrangementer er åbne for alle uanset tilhørsforhold. Gudstjenesterne er præget af variation og livsglæde, som blandt andet kommer til udtryk gennem mange personers medvirken med sang og musik, vidnesbyrd om oplevelser med Gud, forkyndelse med mere. ethaniakirken optager medlemmer på troens bekendelse. Men B alle, uanset medlemskab, er til enhver tid velkommen i kirken. Bethaniakirken har en lang række tilbud til forskellige aldersgrupper. ethaniakirken er involveret i mission i Thailand, Grønland, B Ghana og Rumænien.

Trosbekendelsen: ”Vi forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den almægtige, Himlens og Jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.”

NYT FRA DIN KIRKE

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Manstrup REDAKTION Annette Hansen, Anni Brandt Lisbeth Lachat, Dominique Lachat DISTRIBUTION Anni Brandt GRAFISK DESIGN www.nygaardgrafisk.dk FOTOS Poul Erik Jensen, m.fl. DEADLINE Indlæg til juli/august-­nummeret 2015 skal være redaktionen i hænde senest den 1. juni 2015 E-mailes til martin@manstrup.dk ADRESSEÆNDRING meddeles til Annette Hansen Telefon 98 18 47 96 Mail: aehansen@mail.dk BETHANIAKIRKEN Dag Hammarskjöldsgade 2B 9000 Aalborg Telefon 98 11 48 57 WWW.BETHANIA.DK JYSKE BANK KONTONUMMER Reg.nr 5079 kontonr. 2248572 MOBILE PAY 30 20 91 89 AIDS CARE BANKKONTO Reg.nr. 5059 Kontonr. 7533038


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.