HJEM – Nuuk Nordisk Kulturfestival 2019

anger larsi maf fik hjem

NUUK nordisk kulturfestival Oktobari 2019

anger larsi maf fik hjem

Hjem, sære hjem Hvis du har prøvet bare en enkelt nat som hjemløs ved du, hvordan det er ikke at have et hjem. Det er et utrygt, forjaget, angstfuldt liv. Et liv, hvor der aldrig er hvile, hvor du må holde dig i bevægelse konstant og forsøge at holde det ene øje åbent, mens du sover. Hvor du må pakke dig ind for at forsvare dig mod kulden.

Mod hunde. Mod andre mennesker. Hvor du må gøre dig klar til at møde farer, du ikke engang kan forestille dig.

Et hjem er det stik modsatte. Et hjem er et trygt, forudsigeligt sted. Et sted, hvor du kan tøffe rundt i bare tæer eller hjemmesko, med sænkede parader.

Hvor du kan slappe af og være lige den, du er.

I selskab med mennesker og måske tilmed dyr, som du stoler på og holder af. Ideelt set.

Nuuk Nordisk Kulturfestival 2019 blev afviklet med hjem som tema. Et hav af programpunkter med 120 kunstnere gav direkte og indirekte bud på, hvad hjem er – og hvad det også kan være.

Hjem kan være den samling historier, du har fået overleveret fra dine forældre, og som til sammen udgør dig. Hjem kan være der, hvor angsten bor, og hvor ufattelige tragedier finder sted. Hjem kan være en følelse på farten, et fællesskab, en gruppe venner eller en måde at være hjemme i landskabet på. Hjemlighed handler om nationalitetsfølelse. Det handler om geografi og om sted. Det handler om barndommens minder og betonens hårde virkelighed. Det handler om noget meget essentielt ved det at være menneske.

Angerlarsimaffik, angerlarsimaffik eqqumiitsoq Ataasiaannarlutilluunniit angerlarfissaqannginneq misigisimagukku, angerlarsimaffiitsutut inuuneq nalussanngilat. Toqqissisimannginneq, ajakattagaaneq ersinerlu. Inuuneq eqqissiviiffiusoq, unilaarfiunngitsoq.

Itisuumik sinilernissamut annilaanganeq.

Qiulerpallaannginniarluni poortuuteqqissaarneq.

Qimminit inunnillu saassutsinnissamut piareeqqajuarneq.

Navialinernut piareersimaffiginngilluinnakkanut piareersimajuarneq.

Angerlarsimaffik tamatuma akerlerluinnaraa.

Angerlarsimaffik toqqissisimanartuuvoq naatsorsuutigisinnaasarput. Angerlarsimaffinni kamillaanngaq isersimaserlutilluunniit piumasannik pisinnaavutit. Qasuersaarsinnaavutit, allallu eqqarsaatigivallaarnagit illerpiaasinnaallutit. Inoqatitit immaqalu uumasut, tatigisatit asasatillu peqatigalugit.

Ajunnginnerpaaq eqqarsaatigalugu.

Nuummi 2019-imi Nuuk Nordisk Kulturfestivalip ingerlanneqarnerani qulequtarineqarpoq.

Assigiinngitsorpassuarnik pisoqartitsisarlutik eqqumiitsuliortut 120-t angerlarsimaffiup assigiinngitsunik iluseqarlunilu imaqarsinnaanera takutippaat.

Angerlarsimaffik tassaasinnaavoq angajoqqaavit oqaluttuartarnerat malillugu illit angerlarsimaffittut isigilikkat. Angerlarsimaffik tassaasinnaavoq annilaangaffik, alianartorpassuarnik misigisaqarfiusoq.

Angerlarsimaffik tassaasinnaavoq angalanermi misigiligaq, peqatigiinneq, ikinngutinik ilaqarneq imaluunniit pinngortitami angerlasimasutit misigilerneq.

Men hvad er hjem for den almindelige Nuummioq?

Kan man blive klogere på, hvad hjem er ved at kigge nærmere på hjemmene i den globale, arktiske storby?

Det er det, vi forsøger med denne bog.

Gennem kulturfestivalen besøgte vi en række hjem i Nuuk og talte med beboerne om, hvad der gjorde deres hjem til noget særligt for dem. De viste os rundt med stor gæstfrihed, og vi fik lov til at spørge, fotografere og tegne det, vi så. Vi valgte at genfortælle det med portrætbilleder, tegninger og ganske få ord, fordi det fascinerende ved hjemmet for os er, at det ligger så tæt ved kropsligheden, at det er næsten umuligt at forklare. Det er en hel verden af erkendelser indenfor en armslængdes rækkevidde fra køkkenbordet.

Vi håber, at denne bog afdækker blot en smule af de mange betydninger, hjem har for Nuuks beboere.

Vi håber, det vil fungere som et ekko af Nuuk Nordisk Kulturfestival samt at både deltagere og udenforstående kan bruge magasinet til at tænke videre over, hvad hjem er og bør være. Også for dem, der ikke har et.

Kenneth Schønning Olsson & Jakob Fälling

Angerlarsimaffeqartutut misigineq nunagisamut asanninnerusinnaavoq. Nunagisamut sumiiffimmullu tunngavoq. Tassaasinnaavoq meeraanermit misigisat, illorsualianilu betoniusuni inuuneq sakkortooq. Inuttut pisariaqartilluinnakkatsinnut tunngassuteqarpoq.

Nuummiumulli angerlarsimaffik suua? Issittumi illorpassuaqarfimmi inuit angerlarsimaffiisa misissornerisigut paasisinnaanerparput? Tamannarpiaq atuakkami matumani misilipparput.

Festivaleqarnerata nalaani Nuummi angerlarsimaffiit arlallit pulaartarpagut tassanilu najugaqartut oqaloqatigisarnerisigut, angerlarsimaffimminni immikkuullarissutut isigisaat oqaluttuaritippagut.

Tikilluaqqungaarluta angerlarsimaffitsik takutissorlugulu oqaluttuarisarpaat, uagut apersorlutalu, assiliisaqattaarlutalu isigisatta titartaganngortittarnerini.

Pulaakkatta assigi, titartakkat assilissallu oqaaserpassuarnik ilanngikkaluarlugit oqaluttuarisaat ingerlateqqissallugit aaliangerpugut, tassami angerlarsimaffiit timitalersorneqarneri tigussaanngitsutut ittuuneri uatsinnut alutornarluinnarmat. Silarsuaaraavoq siunersinerpassuarnik ulikkaartoq, neriffimmit isannerinnarmik ungasitsigisup iluaniinnarluunniit nassaassaasoq.

Atuagassiap matuma saqqummersinneratigut neriuutigaarput Nuummiorpassuit angerlarsimaffittut isigisaasa ilamininngui ersersissimassallutigit.

Nuuk Nordisk Kulturfestivaleqarnerata akisuaneratut pissuseqassasoq neriuutigaarput, kiisalu peqataasunut peqataasimanngikkaluartunulluunniillu angerlarsimaffiup suuneranik suusinnaaneranillu pissarsinarlunilu eqqarsalersitsisinnaajumaartoq.

Angerlarsimaffeqanngitsunuttaaq.

Kenneth Schønning Olsson & Jakob Fälling

Bolethe Kriegel Bolethe Kriegel 83-inik ukiulik eqqaamasanik ulikaartumik ineqarpoq. Iniminiitippai sanalugarpassaguit qiperukkallu, tupilattut allatullu isikkullit, aammattaarlu marraat Kongelige Porcelænsfabrikkimeersut ilaatigullu danskit tupilaliaat gipsiusut isaariaani ittut.

Sapangaaqqiarpassuani iikkamini nerrivimminilu qimerloorneqarsinnaasunngorlugit saqqumitippai.

Ukiut marluk qaangiupput Bolethe Kriegelip uia Ole Danmarkimi najugaqartillutik toqummat.

Danmarkimiit Nuummut nooqqaarami ininnguani mikigigaluarpaa, maannakkulli sungiussimallugu.

Uimi KGH-mi atorfeqarnera pissutigalugu nunatsinni assigiinngitsorpassuarni najugaqartarsimapput, soorlu Maniitsumi Tasiilamilu. Nuummi meeqqani ernuttanilu illoqarfeqatigigamigit nuannaarutigeqaa. Ilaquttanilumi pilluaatigeqigai iigaani assiuterpassuisigut takussaavoq.

Bolethe Kriegel er 83 år og har en lejlighed fyldt med minder. Hun har hundreder af stykker kunsthåndværk i form af tupilakker og andre figurer, for ikke at nævne det kongelige porcelæn og de danske tupilakker i gips, som står i gangen. De mange perlearbejder på væggen og bordene har hun selv lavet. Bolethe Kriegel flyttede til Nuuk fra Danmark, da hendes mand Ole døde for to år siden. I starten føltes lejligheden trang, men i dag har hun vænnet sig til den. Hun har boet mange steder, blandt andet Manitsoq og Tasiilaq, fordi hun og hendes mand arbejdede for Den Kongelige Grønlandske Handel. I Nuuk har hun stor glæde af at have sine børn og børnebørn tæt på sig. Og selvfølgelig er det de mange familiebilleder på væggene, hun er allergladest for.

Birte Olsen Birte Olsen Sisimiuni peroriartorsimavoq. Ullut ilaanni ataataa sianerpoq nerisassanik Sisimiuniit nassiussiviginiarlugu.

Birte allatut ajornarmat poortugassarsiassami tikinnginnerani qerititsivissisariaqalerpoq. Kollegiami inigisaani inissaq annikitsunnguuvoq, tassami nerriveqarpoq issiaviillu pingasut, nalaarsaarfik siniffinngortartoq aamma siniffik. Kammalaatini peqatigalugit Birtep nuannarisaa angerlarsimaarujoorneq. Birtemummi angerlarsimaffik tassaavoq kammalaatit ilagalugit aliannaarsaarfiusinnaasoq. Nalaasaarfimmi siniffinngorlugu siaarsimajuaannartumi ikinngutai innangaarujoortarput, akuttunngitsumillu tukkuffigisarlugu. Ukulelemik guitarimillu nipilersorujoortarput, atuarlutik, nipilersukkanik tusarnaarlutik mamartukujunnillu nerillutik. Qerititsivimmilu aamma nerisassarsiortarput, tassaniippummi kalaalimerngit ukiup affaata missaanut naammattut.

Birte Olsens far ringede en dag og sagde, at han ville sende hende noget mad fra Sisimiut, hvor Birte er vokset op. Birte blev nødt til at købe sig en kummefryser, inden pakken kom frem. Der var ellers ikke meget plads til overs på kollegieværelset i forvejen, fordi værelset også rummer et bord med fire stole, en sovesofa og en seng. Birte og hendes venner hænger ofte ud derhjemme, for Birtes udgave af et godt hjem er et sted, hvor man kan slå sig ned og hygge sig. Sammen. Vennerne hænger ud på sovesofaen, der altid er slået ud og ofte fungerer som gæsteseng. De spiller ukulele og guitar, læser, hører musik og snacker. Og vælger de at gå ombord i kummefryseren, er der grønlandsk mad til et halvt år, cirka.

Torben Nielsen Ukiumut qaammatini arfineq-pingasuni Torben Nielsen kalittaammi Polar Endeavourimi najugaqartarpoq, sivikitsuinnakkaartumik Nuummut umiarsualivissittartumi.

Pisariaqartitsisoqalersillugu kalittaatip prammersuaq kalillugu – assersuutigiinnarlugu sanaartornermi atortunik – sineriammukaassisarpoq. Torben Nielsen kalittaammi ilaanni unnuaarulluni sulisariaqartarpoq, umiarsuaaqqap motoorerujussuata MAN Alphap eqqannguani sinittarluni. Taamaattorli Torben Nielsen misigisarpoq inissaqarluartumiilluni aamma kalittaatip inuttaasa sinneri ilaagaluaraangataluunniit. Sulineq ilungersunartoq, imaannarsuarmullu isikkiveqarneq nuannarisarai – minnerunngitsumillu sulitilluni kiffaanngissuseqartutut misigisisarnini. Inuttaasummi umiarsuaaqqami sunaluunniit namminersuutigalugu sulisarput. Sulinngiffeqartilluni Torben Nielsen Filippineriniittarpoq, tassanilu suliaqanngilluinnartarluni.

Otte måneder om året bor Torben Nielsen på slæbebåden Polar Endavour, der i korte perioder ligger i Nuuk. Når der er bud efter Polar Endeavour, slæber båden en stor lastepram ud på kysten, eksempelvis lastet med byggemaskiner eller -materialer. På Polar Endeavour arbejder Torben Nielsen næsten i døgndrift og bor under trange forhold tæt på den gigantiske MAN Alpha dieselmotor, som slæbebåden er bygget op omkring.

Torben Nielsens føler, at han har rigeligt med plads, også når resten af mandskabet er med på togt op ad kysten. Han holder både af det hårde arbejde, havudsigten – og særligt af friheden i sit job. Den kommer af, at mandskabet selv ordner alt ombord.

Når Torben Nielsen ikke er på arbejde, bor han i Fillipinerne og gør en dyd ud af at holde fri.

Tida Ravn Tida Ravn ukiuni arlalinni namminerisaminik ineqanngereerluni 2004-mi suliffimminut atasumik, kangerlummut isikkivilimmik inissamik neqeroorfigineqarpoq. Illumut iserniutaa angerlarsimasutut misigisimavoq, immaqamigooq aamma illup taamatut ittup qaliani inunngorsimagami. Illu taanna Tida Ravnip maannakkut pisiarisimalerpaa, siornalu illu annertuumik iluarsaatsippaa annerusunik igalaalersillugu silataalu nutaanik qisulersortillugu. Pequtit tamakkerlutik suli inissiffissaminnut inissivissunngikkaluartut illumini avammut isikkivissuaq kusanartoq illup sukutsitaaniikkaluaruniluunniit qimerloorsinnaalerpaa.

Allaammi illup sukujuusivinnguaniit ukiup kiannerpaaffiani issinnerpaaffiani pujortartarfittut atortakkaminiit avammut isikkiveqarpoq.

Tida Ravn havde været boligløs længe, da hun i 2004 fik tilbudt en ledig tjenestebolig med udsigt over fjorden. Idet hun trådte ind i huset, følte hun sig hjemme, måske fordi hun i sin tid blev født på førstesalen i et hus af samme type.

I dag har Tida Ravn købt huset, og hun tog sidste år fat på en omfattende renovering, hvor huset blandt andet fik større vinduer og ny facadebeklædning. Selvom hun stadig flytter lidt rundt på møblerne og ikke er faldet helt på plads, kan hun i dag nyde udsigten fra alle møbler og alle rum i huset.

Også fra husets lille redskabskælder, som hun bruger til rygerum i de varme måneder.

Alexander Montgomery-Andersen Angerlarsimaffik uannut tassaajuassaaq ikinngutima, nalunngisama ilaquttamalu akornanni qanilaarneq misigisagara. Taamaattumik angerlarsimaffiga illuuvoq killeqanngitsumik alliartortuartoq amerlasiartuinnartunut inissaqartitsiuartoq.

Hjem vil for mig altid vÌre der jeg føler den menneskelige varme fra venner, bekendte og familie. Dermed er mit hjem et stadigt udvidende og voksende hus, hvor der konstant gives plads til flere og flere.

Fotoserie af Inuuteq Nuka Kriegel: Verden set fra et hjem

Assiliisoq Inuuteq Nuka Kriegel:

Angerlarsimaffimmiit silarsuaq isigalugu

Hans-Peter Ananiassen Hans-Peter Ananiassenip namminerisaminik ineqalernissani qilanaareqaa. Ukiuni arfinilinngortuni angerlarsimaffeqanngitsutut inuusimalluni ukiuni kingullerni marlunni iluareqisaminik inissiaasuasunut containerini inissianngortitani najugaqarsimavoq. Ukiuni angerlarsimaffeqanngitsutut inuunermini unnuisarfimmi sinittarsimavoq, inissaqanngikkaangamilu unnuakkut angalaarusaartarluni ullaakkut innarfissaqalernissami tungaanut. Namminerisaminik inissaqalerluni paasigamiuk Hans-Peter Ananiasseni suliffittaarnissaminut nukissaqalersutut misigisimavoq. Inissaminut iserteruni eqqissisimanarnerusumik atoruminarnerusumillu inuuneqalernissani ilimagaa. Takorloorpaa soqutigisaminik aallussinissaminut piffissani atornerusinnaalissallugu, soorlu imminut toquttartut ikilisarneranni suliniartunut akuusarnermigut. Qilanaaraalu panimminit maannakkut Danmarkimi najugaqartumit tikeraarneqarsinnaalernissani.

Hans-Peter Ananiassen glæder sig helt vildt til at få en rigtig bolig. Han har boet i containerboligerne for husvilde i et par år og er glad for det, fordi han dermed har gjort en ende på seks års hjemløshed. I de seks år overnattede han på herberg eller måtte gå rundt natten lang, indtil der blev plads på herberget den følgende morgen. Da Hans-Peter Ananiassen fik sin bolig, fik han også energi til at finde sig et arbejde.

Når han får en lejlighed, føler han, at han kan falde endnu mere til ro og bygge sig et værdigt liv op. Han drømmer om at få mere tid til sine fritidsinteresser, der blandt andet går ud på foreningsarbejde til forebyggelse af selvmord. Desuden ser han frem til at få besøg af sin datter, der bor i Danmark.

Erlend Austad Danielsen ‘Home is where the heart is’ oqaaseqatigiijuvoq soqutaavallaanngitsoq, aappaqanngikkallarninnilu oqaaseqatigiit taakku nuannarinngilluinnarlugit.

Inuuninnili asanerpaasara naapikkakkuli qanga inissiaq suussuseqarani qaqortuinnarnik iigaqarsimasoq, maannakkut arriitsumik tassaalersimavoq angerlarsimaffik kissalaartoq alianaatsorlu.

Jeg har i de siste par årene bodd på mange ulike steder, men sjelden følt meg hjemme. Jeg tror at et hjem ikke oppstår automatisk av seg selv gjennom bebyggelse, men er noe som blir skapt av mennesker. ’Home is where the heart is’ er en klisjéfylt setning, jeg som singel ikke har fordratt. Men etter å ha møtt min store kjærlighet, så ser jeg at gjennom oss, har det som en gang var en slitt leilighed med hvite, kalde gipsflater, begynt sakte, men sikkert å forvandle seg til et varmt og deilig hjem.

Sikki Andreassen 64-inik ukiulik Sikki Andreassen Paamiuneersuuvoq qaammatinilu marlussunni Danmarkimiissinnarluni Nuummut nuussimalluni. Aallaqqaammut inaani ulloq unnuarlu fiistertarsimagaluarput, 2011-mili Sikkip taamaannini naammagilersimavaa. Inuunini mumisissimavaa imigassartortarunnaarlunilu. Ullumikkut arpattarpoq, timigissartarluni sisorartarlunilu.

Misissorteqqammerpoq, tassanilu paasivaa timinigooq ima nukittutigisoq allaat 49-nik ukiulittut pisinnaasaqarluni.

Sikki sulereeraangami inimini eqqissilluni qalipaasarpoq qasuersaarlunilu. Taamanikkut Sikki imerunnaarmat kammalaatigisimasaraluisa pulaassaarpaat. Kisianni Sikkip nipaassuseq eqqissisimanarisani iluareqaa, pisariaqartileraangamiullu nammineq pisariaqartitani naapertorlugit ilassarsiortarpoq.

64-årige Sikki Andreassen kommer fra Paamiut og flyttede til Nuuk efter et to måneders ophold i Danmark. I starten var der fest i hans lejlighed evigt og altid, men i 2011 fik Sikki nok. Han besluttede sig for at lægge sit liv om og holde op med at drikke. I dag løber han, dyrker fitness og står på ski. Han er lige blevet testet og har fået at vide, at hans krop er stærk, som var han 49 år. Det er i Sikkis lejlighed, han finder ro til at male og slappe af efter arbejde. Kammeraterne fra de vilde år holdt op med at komme forbi, da Sikki droppede alkoholen. Men Sikki elsker stilheden og er god til selv at opsøge det selskab, han har brug for.

Artwork: Sikki Andreassen

Lorenzo Imola Lorenzo Imola italiami Riminip eqqaaniittumi Corianomeersuuvoq, gymnasiali naammassigamiuk ukiut arfinillit ingerlaneranni Islandimi, Hollandimi Kalaallit Nunaannilu najugaqartarsimavoq. 2019-ip affaani siullermi misiliilluni suliffeqareernermi kingorna Nuuk Nordisk Kulturfestivaleqarneranut atatillugu ukiakkut Nuummut uterpoq, eqqumiitsumillu angerlartutut illoqarfik misigiffigalugu. Lorenzo Imolap angerlarsimaffittut misigisaq assigiinngitsunik katitigaanerarpaa: Nunap sananeqaataanut timikkut misigissutsikkullu attuumassuteqarneq, inuit ilisarisimalikkat, illoqarfimmi angalaarluni toqqissisimaneq.

Lorenzo Imola stammer fra den italienske by Coriano nær Rimini, men har boet i Island, Holland og Grønland igennem en seks års-periode, siden han gik ud af gymnasiet.

Efter sin studiepraktik i Nuuk i første halvdel af 2019 vendte han tilbage til Nuuk Nordisk Kulturfestival i efteråret, og her følte han en ukendt hjemlighed i byen. Lorenzo Imola forklarer hjemligheden med flere faktorer: En fysisk og følelsesmæssig fornemmelse for landskabet, hans sociale netværk, trygheden i at bevæge sig rundt i byen.

Silke Reeploeg Silke Reeploeg Tysklandimi, Sverigemi, Englandimi Shetlandillu qeqertaani najugaqartarsimavoq, maannakkullu Nuummut nunassissimalluni. Oqaluttuarisaanermik ilisimatuutut angalalluni sulisarnermini nassartuartarpai naneruuserfiit saviminiusut marluk, taagukkani ’home candles’. Takornarluinnakkamini sumiikkaluaraangamiluunniit akunniffigisamini naneruuserfimmini naneruutit ikikkaagamigit angerlarsimasutut misigisarpoq. 2019-imi Silke Reeploegip illutoqaq pisiaraa nutarsarlugulu iluarsaappaa, ukiut 40-t matuma siornatigutut isikkoqalersillugu. Illumik piginnittuusimasunut illu aamma Nuummiutoqqanut eqqaassutissaavoq, illutoqarmi aappariit Ludvig aamma Grethe Johnsenikkut ukiuni 60-ini najugarisimavaat. Ludvig Johnsenip 1950-ikkunni illu nammineerluni sanasimavaa.

Silke Reeploeg har boet i Tyskland, Sverige, England og på Shetlandsøerne, men har nu slået sig ned i Nuuk. Hun rejser en del i forbindelse med sit arbejde som historiker, og hun medbringer altid to fyrfadslysestager i metal, som hun kalder ’home candles’. Når hun har tændt disse stearinlys, føler hun sig lidt mere hjemme, selv på et trist og upersonligt hotelværelse i en fremmed by. I 2019 overtog Silke Reeplog et ældre hus i Myggedalen og restaurerede det, så det i dag står som et typisk Nuuk-hjem, som det så ud for ca. 40 år siden. For de indviede står det også som et minde om ægteparret Ludvig og Grethe Johnsen, der boede her igennem 60 år. Ludvig Johnsen byggede selv huset i 1950’erne.

ANGERLARSIMAFFIK Saqqummersitammut aningaasaliisuupput: Nuummi Eqqumiitsulianik Saqqummersitsivik, Nuutoqaq – Lokalmuseum aamma NAPA. Atuagaq Nuuk Nordisk Kulturfestivaleqarneranut atasumik suliarineqarpoq.

‘Angerlarsimaffimmiit silarsuaq isigalugu’: Assiliisoq Inuuteq Nuka Kriegel Assilisat ilusilersorneralu: Kenneth Schønning Olsson Titartakkat oqaasertallu: Jakob Fälling Kalaallisuua: Nukaraq Eugenius Kukkunersiuisoq: Hanne Kirkegaard Amerlassusai: 700 Naqinneqarfia: Cool Gray, DK

Hjem Udgivelsen er støttet af Nuuk Kunstmuseum samt Nuutoqaq – Nuuk Lokalmuseum samt Napa, Nordens Institut i Grønland. Den er blevet til som en del af Nuuk Nordisk Kulturfestival.

Fotoserie ‘Verden set fra et hjem’: Inuuteq Nuka Kriegel Fotografi og grafik: Kenneth Schønning Olsson Tegninger og tekst: Jakob Fälling Oversættelse: Nukaraq Eugenius Korrektur: Hanne Kirkegaard Oplag: 700 Tryk: Cool Gray, DK

anger larsi maf fik hjem

NUUK nordisk kulturfestival Oktobari 2019