B207 Rapport by Lars Nielsen

Elektronisk identifikation af grisesĂ¸er

P2 Projekt Gruppe B207 Elektronik & IT Aalborg Universitet

Titel: Elektronisk identifikation af grisesøer Tema: Identifikation af søer Projektperiode: P2, Forårssemesteret 2010 Projektgruppe: B216 Deltagere: Asger Heidemann Andersen Rasmus Idskou Høg Lars Nørgaard Nielsen Conny Hvarregaard Anders Overgaard Henrik Steffensen

Synopsis: Synopsis

Vejledere: Kjeld Hermansen David Christensen Oplagstal: 8 Sidetal: 80 Bilagsantal: 4 Afsluttet d. 15/12 2009 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

Forord Dette er en rapport skrevet over et P2-projekt på Aalborg Universitet. Projektet er udarbejdet af gruppe B207 inden for faget Elektroniske Systemer. Projektet omhandler emnet ”Elektronisk identifikation af grisesøer” under hovedtemaet ”Modellernes virkelighed: En verden i bevægelse - elektroniske og dynamiske systemer”. Med Kjeld Hermansen som hovedvejleder og bivejleder - David Christensen er projektet udført efter ”Aalborgmodellen”, hvor der lægges vægt på et problemorienteret forløb. Rapporten er skrevet med et fagligt niveau, så andre på basisåret - P2 med de aktuelle kursusgange kan læse og forstå. En stor tak til (hvem)1 for deres tid og hjælp. Kildehenvisninger i denne rapport er angivet i følge Harvard-metoden. Der vil være en henvisning i teksten til kildelisten. Med rapporten følger en cd, hvor de fleste elektroniske kilder og materialer vil være at finde. i kildelisten eller rapporten, når der kan findes aktuelt materiale på Der vil være et mærke cd’en.

Projektet er udarbejdet af:

FiXme Dødelige: husk tak til... ,HS

Indholdsfortegnelse Forord

Ordliste vii Forkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . vii Ordforklaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . vii Kapitel 1 Indledning 1.1 Problemtræ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Initierende problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Interessentanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1 1 3 4

I Problemanalyse

Kapitel 2 Generelt om håndtering 2.1 Før i tiden: Opstaldning . . . . 2.2 Nu: Løsdrift . . . . . . . . . . . 2.3 Fremtiden: Svinefarm . . . . . Kapitel 3 Lovgivning 3.1 Dyrevelfærd . . . . . . . 3.2 Arealkrav . . . . . . . . 3.3 Soens drægtighedscyklus 3.4 Ønsker til dyrevelfærd .

af søer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6 6 6 8

. . . .

9 9 9 10 11

Kapitel 4 Positioneringsmetoder 4.1 Metoder . . . . . . . . . . . . . . 4.1.1 Trilateration . . . . . . . 4.1.2 Triangulering . . . . . . . 4.1.3 Nærhedsprincippet . . . . 4.1.4 Visuel positionering . . . 4.2 Teknologier . . . . . . . . . . . . 4.2.1 Radiobaserede teknologier 4.2.2 Lydbølger . . . . . . . . .

. . . . . . . .

13 13 13 14 14 14 14 14 17

. . . . .

21 21 22 22 23 24

. . . .

Kapitel 5 Nuværende produkter 5.1 Håndscannere . . . . . . . . . . 5.2 Pigtracker . . . . . . . . . . . . 5.3 IIOSS (Intelligent Identifikation 5.4 Argus Pig Finder . . . . . . . . 5.5 Cowdetect . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . og Overvågning af Slagtesvin) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

Kapitel 6 Produktstandarder 26 6.1 CE-mærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 6.2 Lovgivning om udstyr på svin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Kapitel 7 Økonomi

Kapitel 8 Konklusion

Kapitel 9 Systembeskrivelse, afgrænsning og kravspecifikation 31 9.1 Systembeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 9.2 Afgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 9.3 Kravspecifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

II Problemløsning

IIIAfslutning

Kapitel 10 Perspektivering

Kapitel 11 Konklusion

Litteratur

IV Appendiks

Bilag A Interessentanalyse A.0.1 Trin 1, Identificering: . A.0.2 Trin 2, Sortering . . . A.0.3 Trin 3, Beskrivelse: . . A.0.4 Trin 4, Håndtering . .

. . . .

Bilag B Interview med Martin Andreasen Bilag C Ekskursion til Sønderskovgård

. . . .

44 45 46 47

Ordliste Når følgende udtryk bruges i rapporten menes der:

Forkortelser AAU RFID PDA UHF IIOSS UWB RTLS

Aalborg Universitet Radio Frequency Identification Personal Digital Assistant (Håndholdt computer) Ultra High Frequency Intelligent Identifikation og Overvågning af Slagtesvin Ultra Wide Band Real Time Location System

Ordforklaring Identificering Lokalisering transponder

Når placeringen af en ukendt so kendes og der skal findes ud af hvilken so det er. Når identiteten for soen kendes og positionen skal findes. En kombineret modtager og sender enhed.

vii

Indledning

I over 100 år har produktionen af svin og svinekød været en vigtig kilde til beskæftigelse og eksport for Danmark. I 2008 producerede danske svineavlere 27,4 mio. svin. Værdien af eksporten af levende svin og svinekød var 28,9 mia. kr., hvilket svarer til 4,9% af Danmarks samlede eksport [Danish Meat Association]. I løbet af de seneste årtier er fokus på dyrevelfærden steget, og det har medført et øget pres fra befolkningens side om forbedring i bl.a. søernes leveforhold. Dyrenes beskyttelse beskriver forholdene for søer i opstaldning: ”Søerne tvinges til at ligge med deres pattegrise i smalle båse (farebokse), der kun er få cm større end deres kroppe. Effektiviseringen af svineproduktionen har nået et forbløffende højt niveau, og den moderne produktionsstald er på mange måde at sammenligne med en fabrik. Hver 4. so når aldrig igennem hele den planlagte livscyklus og ender sit hårde liv på destruktionsanstalt.” [Dyrenes Beskyttelse, a] Fra den 1. januar 1999 trådte loven omhandlende ”Indendørs hold af drægtige søer og gylte” i kraft. Nyopførte stalde skulle fra da af laves således, at søer i stedet for at stå opstaldet det meste af deres liv kunne komme til at gå i løsdriftstier.[Justitsministeriet, 1998] Fra den 1. januar 2014 skal alle søer være ført over til løsdrift. Det anslås at 75% af alle søer allerede er ført over til løsdrift i 2009 [Landbrug og Fødevarer]. De nye staldforhold giver dog nye problemstillinger. Eftersom søerne ikke længere er fikseret et sted, men går mange sammen i en sti, gør det sværere for svineavleren at overvåge og lokalisere de enkelte svin. Det er denne problemstilling dette projekt vil behandle for at bestemme, hvilke løsninger der med fordel kan udvikles til overvågning og lokalisering af søer i løsdrift.

1.1

Problemtræ

Opstilling af problemtræ er en metode, der her bruges til at opnå bedre overblik over sammenhængen mellem nøgleproblemets årsager og konsekvenser. Figur 1.1 viser problemtræet med nøgleproblemet ”Besværlig identificering og lokalisering af søer i løsdrift”. Problemtræet skal forstås således, at der i bunden er årsager til et hovedproblem. Hovedproblemet er placeret i midten. I toppen er konsekvenserne som følge af problemet. Årsager og konsekvenser er fundet på baggrund af informationssøgning, vejledersamtaler samt et indledende interview med svineavler Martin Andreasen, se appendiks B. Dette gøres for at få en opstilling over så mange årsager og konsekvenser som muligt, hvorefter der igennem en afgrænsning bedre kan bestemmes hvilke årsager og konsekvenser, der er relevante for dette projekt, og som kan behandles i problemanalysen. Afgrænsningen er foretaget i den initierende problemformulering, som kan findes efter problemtræet. Der er i den initierende problemformulering beskrevet, hvilke dele af problemet dette projekt vil beskæftige sig med.

Dårlig dyrevelfærd

Dårlig økonomi

Udgifter til dyrelæge

Tab af dyreenheder

Sygdom

Syge søer opdages ikke i tide Uvisse bevægelsesmønstre

Fejlmedicinering

Fejlernæring

Lokalisering tager tid og er svær

Mindre opsyn med de enkelte søer

Besværlig identificering og lokalisering af søer i løsdrift Mange søer i samme sti Store landbrug

Økonomiske fordele

Tidskrævende udstyr til lokalisering

Krav om løsdrift (lovgivning)

Udstyr til identificering og lokalisering er dyrt

Ønske om bedre dyrevelfærd

Figur 1.1. Problemtræ med konsekvenser og årsager tilhørende nøgleproblemet ”Besværlig identificering og lokalisering af søer i løsdrift”

Beskrivelse af problemtræet

Den 1. Januar 2014 skal alle svineavlere have skiftet til at holde søer i løsdrift, hvori mange søer går sammen på et større areal. Dette er med til at gøre et system til overvågning af søer i løsdrift interessant. For at undersøge nødvendigheden af at udvikle denne teknologi opstilles nøgleproblemet ”Besværlig identificering og lokalisering af søer i løsdrift”. De opstillede årsager og konsekvenser er på dette tidspunkt estimater, der er opstillet som områder, der kan undersøges i problemanalysen. Hvad er årsagerne til nøgleproblemet ”Besværlig identificering og lokalisering af søer i løsdrift”? Lovgivningen på området specificerer, at alle svineavlere skal være overgået til løsdrift d. 1. Januar 2014. Dette betyder, at flere svineavlere vil benytte sig af løsdrift, og flere derfor vil komme ud for denne problemstilling. En årsag til at identificeringen og lokaliseringen er besværlig er, at der er en økonomisk gevinst for svineavleren ved at lade søerne gå sammen i større flokke. Dette skyldes bl.a., at det lovmæssige arealkravet per. svin formindskes jo flere svin, der er i løsdrift sammen. Derfor er svineavlerne tilbøjelige til at lave store løsdriftstalde, hvilket gør identificeringen og lokaliseringen af de enkelte søer besværlig. Meget af det udstyr, der findes til identificering og lokalisering af søer på markedet i dag, er besværligt og tidskrævende. Som for de fleste erhversfolk betyder mistet tid for svineavleren formindsket produktion. De få systemer, der i dag løser problemet på en tidsbesparende vis, er meget dyre. Det er derfor kun svineavlere af en vis størrelse, der kan se fordele i disse. Hvad er konsekvenserne af nøgleproblemet ”Besværlig identificering og lokalisering af søer i løsdrift”? En konsekvens, der bl.a. opstår ved besværlig identificering og lokalisering af søer, er, at der er mindre opsyn med det enkelte svin. Ved opstaldningen kunne svineavleren gå en runde omkring alle båsene og holde øje med de enkelte søer. Nu går søerne sammen i en stor løsdriftsstald, og lokaliseringen eller identificeringen af en enkelte so tager nu tid og er besværlig i forhold til, da de stod i opstaldning og var i samme bås hver dag. I løsdrift kan der opstå situationer, hvor der er behov for at identificere en so der er syg uden der sker for meget uro omkring den. At overvågningen af den enkelte so er besværlig, gør yderligere, at der ikke er adgang til så god viden omkring bevægelsesmønstre, ernæring og sygdom. Fejl indenfor disse områder, som måske kunne være forebygget med bedre overvågning, kan i sidste ende føre til sygdom og død for soen, hvilket fører til en mindsket produktion samt udgifter til dyrelæge og i det hele taget en lavere dyrevelfærd.

1.2

Initierende problemformulering

Den initierende problemformulering er lavet på baggrund af problemtræet, hvilket også kan findes i dette kapitel og beskriver, hvilke dele af nøgleproblemet ”Besværlig identificering og lokalisering 1

FiXme Dødelige: Problemtræet trænger til lidt omrokering /AH

af søer i løsdrift” der videre i dette projekt vil blive belyst. Hvilke problemer giver løsdrift med hensyn til identificering og lokalisering af svinesøer, og hvorledes kan disse løses? • Hvordan er lovgivningen omkring løsdrift og opstaldning af søer, og hvilke former for opstaldning bruger svineavlerne i dag? • Er der behov for et positioneringssystem til overvågning og identifikation af søer i løsdrift? • Vil et positioneringssystem kunne hjælpe svineavleren i hans arbejde? • Vil et positioneringssystem kunne gøre dyrevelfærden bedre, og hvilke fordele ville dette kunne medføre? • Hvilke systemer findes der allerede på markedet til positionering af svin? • Hvilke tekniske løsninger ville kunne bruges til positionering af søer i løsdrift? • Hvordan skal sådan et system udformes, og hvilke standarder og love skal overholdes?

1.3

Interessentanalyse

For at bestemme, hvilke interessenter der har indflydelse på og medvirken i dette projekt, laves der en interessentanalyse, der kan læses i appendiks A. Konklusionen af denne er, at følgende interessenter håndteres således: • • • • • • •

Svineavlere - Personligt interview samt ekskursion til Sønderskovgård Staten (lovgivning) - tekstsøgning ved bl.a. retsinfo.dk Dyreværnsorganisationer - tekstsøgning ved bl.a. dyrenes-beskyttelse.dk Dyrelæger Konkurrerende systemer - tekstsøgning samt ekskursion til Sønderskovgård Produktstandarder Forbrugere af svinekød - 2

FiXme Dødelige: Ubestemt

Del I

Problemanalyse

Generelt om håndtering af søer

Dette afsnit har til formål at klarlægge håndtering af svineavl i de tre modeller: Opstaldning, løsdrift og fremtidens svinefarm. Målet er at klarlægge den daglige svineavlers arbejde og dermed komme frem til, hvilke aspekter vedkommende kan nyde godt af med hensyn til lokalisering og identificering af svin.

2.1

Før i tiden: Opstaldning

Metoden opstaldning har været almindelig helt op til før årtusindskiftet, hvor svinene stod bundet eller var fikseret i en smal bås hele dets levetid [Jensen, 2000]. Dette sikrer en god og nem identifikation. Landmanden har her mulighed for at håndtere arbejdsopgaverne manuelt, og en sådan stald vil kunne køre effiktivt uden elektroniske hjælpemidler. Søerne skal i denne model kun flyttes fra fikseringen, når de skal fare. Soen bliver da overført til en farestald, og når smågrisene så er fravænnet, bliver soen ført tilbage til opstaldningsbåsen. De negative konsekvenser ved dette er, at svinene ofte får skuldersår, og deres levestandard generelt ikke er så høj, da svinet er et socialt dyr [Dyrenes Beskyttelse, b]. Denne metode er efter lov ikke godkendt pr. første januar 2014 [Justitsministeriet, 1998], og de fleste besætninger benytter heller ikke metoden idag, som følge af lovgivning og nye krav fra det britiske marked. Der er udmeldt i år 2000, at der i fremtiden kun vil modtage svin fra besætninger med fritgående søer [Jensen, 2000].

2.2

Nu: Løsdrift

Der tages udgangspunkt i en typisk løsdriftsstald som Martin Andreasens. Interviewet er at finde i appendiks B på side 49. Staldsystemet er bygget op over 3000 m2 , som huser 1070 søer og deres smågrise. Stalden er delt op i tre primære afdelinger: Løsdrift, farestald og løbeafdeling, se figur 2.1 på næste side. Herudover er der mindre afdelinger som syge- og aflastningsbokse. I løsdriften går søerne i stabilgrupper på cirka 60 svin, som er samme sted i deres faringscyklus. Dette gør, at det er let at organisere rokeringen mellem de forskellige afdelinger, da hele stier farer på samme tid, og de derved skal overflyttes til farestalden samtidigt. Hvis enkelte søer afviger fra stabilgruppens faringscyklus overføres disse til de dynamiske grupper. De dynamiske grupper kan blive op imod 180 i samme sti, hvilket gør det betydeligt mere besværligt at finde den enkelte so, hvis den f.eks. ikke har været igennem foderanlægget og spise. Alle stier er forsynet med mindst en foderbås, se figur 2.4 på modstående side, når svinet går ind for at få mad, registrer det enkelte svins id via øremærket. Der doseres derefter føde ud fra dets kostprogram. Ud over denne funktion er fodersystemet indrettet således, at der er to veje ud igen, når svinet har spist. Enten ind 6

Figur 2.1. Opbygningen af Martin Andreasens staldsystem.

i stien igen eller ud på gangen, se figur 2.3, således at landmanden via computersystemet har mulighed for at få sorteret et bestemt svin fra, når det går ind for at spise. Dette letter arbejdet med lokalisering af svin væsentligt, hvis det kan ventes til svinet har spist med at få fat i det. Problemet med at finde det enkelte svin består da i at finde de svin, som ikke har været igennem foderanlægget, enten fordi svinet er ramt af sygdom eller ganske enkelt har tabt dets elektroniske øremærke. Til detektion af aktive søer, som ikke er blevet drægtige af insemineringen, er der placeret en dufteorne i en bås mellem to stier. Nysgerrige søer, der har været ovre ved ornen gentagene gange, bliver detetekteret via øremærket af en station ved lågen ind til ornen. Til markering af det nysgerrige svin er der placeret en spraydåse ved lågen, som sprayer svinet i nakken, når det har været henne ved ornen 4 gange. Herved er det forholdsvis nemt at lokalisere svinet således, at det igen kan blive insemineret. Yderligere foretages scanning af drægtige søer efter fire og seks uger for at verificere, at soen er med grise. Figur 2.2. Billeder taget ved besøg hos Martin Andreasens svineavl:

Figur 2.3. Løsdrift svinesti. Gangsti til højre på billedet.

Figur 2.4. Svin i foderbås med seperationslåge til hver af siderne.

2.3

Fremtiden: Svinefarm

Her tages udgangspunkt i gruppens ekskursion til Sønderskovgård, referat findes i appendiks C på side 51 Sønderskovgård, som er et nybygget staldsystem fra 2009, er blandt en af danmarks såkaldte fremtidsgårde [Andersen]. Staldsystemet er gennemtænkt i detaljen, således at arbejdopgaverne kan håndteres nemmere og derved sikre en rentabel svineavl. Til dette er en der forskellige elektroniske systemer, som blandt andet sørger for fodring af søerne i løsdrift med foderbåse, som det også var tilfældet i Martin Andreasens svineproduktion. Til detektion af aktive søer, der ikke er blevet drægtige ved insemineringen, prøver Martin Thomsen at minimere brugen af dufteorner, der kan skabe uro i flokken og få de aktive svin til at vade ind over de andre søer for at nå hen til dufteornen. Dette kan medføre, at de søer der bliver trådt på, kaster deres grise, og således bliver omløbere i systemet. Det er derfor væsentlig for Martin Thomsen, at de aktive søer sorteres fra så tidligt i forløbet som muligt, således at de resterende søer har et roligt miljø, for at flest mulige søer holder deres drægtighed. Hvis man ikke får sorteret de ikke-drægtige søer fra i tide, og derved ikke får insemineret dem igen under deres brunst, går der yderligere 3 uger før soen er i brunst og igen kan insemineres. Søer, der ikke har spist eller tabt øremærket, er ikke et stort problem her, men der tjekkes dagligt op på, hvilke søer der ikke har været igennem foderanlæget. Et problem der påpeges er tidsspilde på lokalisering af so, som er blevet håndteret af andet personale, men bare ikke manuelt blevet noteret i systemet. Et system der holder styr på, hvor den enkelte so er i hele staldsystemet ville lette indtastningsarbejdet og mindske menneskelige fejl og dermed nedbringe tiden, der skal bruges for at lokalisere den manglende so.

Der er set på de tre metoder til svineavl: opstaldnings, løsdrift og fremtidens svinefarm. Opstaldningen viste sig at være uden spildtid på besværlig identifikation af søer. Dette er dog på bekostning af dyrevelfærden, og loven forbyder denne metode fra 2014. Løsdrift højner dyrevelfærden, men skaber problemer med lokalisering og identificering af det enkelte svin, da svinene nu går i flok. Her bruges idag foderbås-anlæget til at sortere enkelte svin fra. Manuel lokalisering af svin er således begrænset til svin, som ikke har spist, enten fordi de er syge eller har tabt deres øremærke. Til at detektere svin, som ikke er blevet drægtige, bruges idag dufteorner. Dette skaber dog uro i flokken af søer, hvor de ikke-drægtige søer kan træde på de andre søer, således at de mister deres grise. Endvidere skal de aktive søer fanges så hurtig som muligt, da de så kan insemineres igen og ikke skal vente til næste brunstperiode.

Lovgivning

Der arbejdes konstant med at højne dyrevelfærden i Danmark, hvilket har ført til nye ændringer i lovgivningen omkring løsdrift af søer. Dette har med et, gjort emnet yderst relevant for alle danske svineavlere og betyder, at langt flere vil blive eksponeret for de problemer, som løsdrift medfører. Da flere svineproducenter nu skal til at indføre løsdrift, forventes der en interessestigning indenfor identificering og lokalisering af søer.

3.1

Dyrevelfærd

Lovgivningen omkring dyrevelfærd beskriver, under hvilke forhold det er tilladt at opdrætte svin. Nedenstående er et sammendrag af denne lovgivning. Svin skal tilses dagligt af den ansvarlige for besætningen, og svin skal behandles således, at de ikke udsættes for smerte eller lidelser. De må ikke udsættes for forhold, der gør dem angste, eller hvor de kan komme til skade, således at de får varige men. De skal have adgang til rent vand hele tiden, og de skal have det foder, der svarer til deres alder og vægt. Det er ikke tilladt at tvangsfodre dem, med mindre det er et led i en behandling i samarbejde med en dyrelæge. Der skal tages fysiologiske og adfærdsmæssige hensyn, hvilket vil sige, at svinet skal have adgang til rodemateriale og redemateriale. Hvis svin skal blandes med andre de ikke kender, skal det gøres så tidligt som muligt. Hvis det gøres senere, skal der være så meget plads, at det enkelte svin kan komme væk fra de andre. Svin skal så vidt muligt holdes i stabile systemer, da de er meget sociale og nemt kan blive stressede, hvis noget udforudset sker. Svinene må ikke lide overlast, og hvis de bliver syge, skal de behandles hurtigst muligt og på bedste vis. I det tilfælde det ikke kan lade sig gøre, uden de får varige men, skal de aflives, hvilket kun må foregå af uddannet personale. Drægtige søer skal have adgang til overbrusning, så de kan holde deres temperatur nede, da svin ikke kan svede og derfor har brug for en anden mulighed for nedkøling, så de ikke bliver overophedede [Mathiasen, 2006].

3.2

Arealkrav

Fra den 1. Januar 1999 gælder det for alle nybyggede svinestalde, at drægtige søer og gylte skal holdes i løsdriftssystemer af en vis størrelse. Dette krav skal ligeledes opfyldes, hvis en eksisterende stald ombygges i en sådan grad, at den må tømmes midlertidigt for dyr. Fra den 1. januar 2014, skal kravet opfyldes i alle danske svinestalde [Justitsministeriet, 1998]. Danmark har været forgangsland på området, og den danske lovgivning er derfor ikke en implementation af EU-lovgivning. Der er senere blevet lavet EU-love på området, men disse er ikke nær så skrappe som de danske. [Johnny Mathiasen and Lisbeth Ulrich Hansen and NielsPeder Nielsen , 2006] Der kan derimod have været en vis påvirkning fra England, da de ikke 9

længere vil modtage kød fra besætninger med fikserede søer [Jensen, 2000]. Det britiske marked er en meget vigtig aftager af dansk svinekød. Der forefindes ingen love om hvor mange søer, der skal eller må holdes i en enkelt løsdriftssti. Der er herimod regler om, hvor meget plads hver enkelt skal have. Disse regler afhænger kraftigt af, hvor mange søer den enkelte sti indeholder. For stier med 17 eller færre søer gælder følgende: [Justitsministeriet, 2003] • De første 4 søer skal have 2, 8m2 hver. • De efterfølgende 6 søer skal have 2, 2m2 hver. • De sidste 7 søer skal have mindst 2m2 hver. Ellers gælder det at: [Justitsministeriet, 2003] • Holdes der 18 til 39 søer i en sti, skal hver so have 2, 25m2 . • Holdes der 40 eller flere søer i en sti, skal hver so have 2, 025m2 . Der ses her tydeligt en motivation for at holde søer i store løsdriftssystemer. Holdes der 40 eller flere søer i hver sti, kan det samlede arealkrav kraftigt sænkes. Her ses et par eksempler på fordeling af en svinebestand på 60 søer: • 60 søer fordelt på 10 stier: • 60 søer fordelt på 5 stier: • 60 søer samlet i en sti:

156m2 142m2 121, 5m2

Der ses her en pladsbesparelse på næsten 40% ved at holde de 60 søer samlet i en sti, sammemlignet med at holde dem fordelt på 10. Hertil kommer evt. spildplads i forbindelse med sepperation af de 10 stier. Selvom det ikke er noget direkte lovkrav, vil det derfor være meget fordelagtigt at holde et stort antal søer samlet i en sti.

3.3

Soens drægtighedscyklus

Det er værd at bemærke, at en so ikke pr. lovkrav skal være i løsdrift konstant. Dette gælder kun så længe, soen er drægtig. Lovene på området overskues nemmest ved at optegne den drægtighedscyklus, som en voksen so normalvis gennemgår hele sit liv.

Figur 3.1. Faringscyklusen som en so i et moderne landbrug gennemgår.

• Soen må holdes i en boks, så længe den venter på at komme i brunst. [Justitsministeriet, 1998] Dette tager normalt omkring 6 dage. [Thorup, 2006] • Efter soen er blevet incimineret eller bedækket, må den holdes i boks yderligere 30 dage, så det kan sikres, at drægtigheden er indtruffet. [Justitsministeriet, 1998] • Soen skal nu sættes i løsdrift. Den samlede drægtighedstid for en so er ca. 116 dage. [Hedeboe, 2006] Ved sygdom, skader, adfærdsvanskeligheder eller andre komplikationer, kan soen dog placeres i en sygeboks i kortere perioder. Der skal til enhver tid være mindst en ledig sygeboks i et svinehold. I disse bokse er det maks tilladt at have 3 søer, og arealkravene er noget større end normalt. [Petersen og Hansen, 2006] • 7 dage før forventet faring, er det tilladt at fjerne soen fra løsdriftsanlæget. [Justitsministeriet, 1998] • Soen passer sine grise i 4-5 uger. I denne periode befinder den sig i en farestald, som er indrettet til formålet. • Efter at være fjernet fra grisene, går soen meget hurtigt i brunst igen. Figuren viser den mindst tilladte mængde løsdrift for en so. I princippet er der ingen lovkrav, som forbyder den enkelte landmand at holde sine søer næsten konstant i løsdrift.

3.4

Ønsker til dyrevelfærd

Der er mange ønsker til fremtiden om, hvordan svineavl skal foregå. Dyrenes Beskyttelse har været med til at ændre lovgivningen på to væsentlige områder, når det gælder svineavl, det har været omkring farestier og skuldersår. Dyrenes Beskyttelse mener, at den måde svin avles på i dag, er helt uacceptabelt. De vil gerne have, at svin får adgang til friland, og at drægtige og farende svin skal gå i løsdrift hele deres cyklus. De vil gerne have, at svinene får en ordentlig grovfoder, og at der fødes mindre pattegrise pr. enkelte svin, idet de mener, det er imod naturen, at de får ca. 14 smågrise pr. kuld. Dyrenes beskyttelse vil gerne have, at alle svinene skal have de samme forhold, som økologiske svin har det i dag.[Dyrenes Beskyttelse, a]

Den danske lovgivning stiller store krav til svineproducenters behandling af dyrene, hvilket også er nødvendigt, hvis en rimeligt dyrevelfærd for svin skal sikres. Det ses tydeligt, hvorfor lovgivningen kan gøre svineproducenter interesserede i at holde store mængder søer samlet i løsdriftssystemer. Dette medfører naturligvis problematikken med at kunne overvåge og lokalisere den enkelte so.

Positioneringsmetoder

Følgende kapitel beskriver, hvilke positionerings-metoder/teknologier der anvendes nu til dags, og som er relevante i forhold til problemstillingen.

4.1 4.1.1

Metoder Trilateration

Ved trilateration udnyttes der, at afstanden fra den aktuelle position til 3 eller flere givne punkter i rummet er kendte. For hvert punkt afstanden er kendt, kan det udledes, at den aktuelle position, må ligge på en kugle omkring den kendte position, hvor radius i kuglen er afstanden mellem det kendte punkt og den aktuelle position. For at reducere løsningsmængden for den aktuelle position, kombineres dette udtryk med et tilsvarende udtryk for afstanden til et andet punkt. Der er nu to kugler, som nødvendigvis skærer hinanden, da den aktuelle position ligger på begge kugleoverflader. Skæringen mellem to kugler bliver som bekendt en cirkel. Dette illustreres på figur 4.1. [Alexandra Instituttet]. Dvs. at udtrykket for den aktuelle position nu er reduceret fra en hel kugle til at være repræsenteret af en cirkel. Hvis afstanden til et tredje punkt tilføjes, er der nu tre kugler, hvor skæringen mellem dem, vil være to punkter. Beregningen af en position i rummet (3D) vil derfor blive 3 ligninger med 3 ubekendte. Ligningerne vil repræsentere hver deres kugle med midtpunkt og radius. De 3 ukendte er de 3 koordinater til det punkt, der skal positioneres. Dette vil give to løsninger, hvoraf den ene i

Figur 4.1. Illustration af trilaterationsprincippet [Alexandra Instituttet]

praksis ofte kan udelukkes logisk.

4.1.2

Triangulering

Ved begrebet triangulering forstås at ukendte faktorer i en trekant kan udregnes fra nogle givne oplysninger om den. Dvs. at nogle længder og vinkler i en trekant kan bestemmes, hvis andre vinkler og længder i samme trekant er givet. Disse sammenhænge mellem sidelængder og vinkler kendes som sinus- og cosinus-relationerne. [Alexandra Instituttet].

4.1.3

Nærhedsprincippet

Denne metode er ret simpel. Den fungerer ved at lade en modtager lytte om, der er signal fra en sender. Hvis der er det, må modtageren nødvendigvis være indenfor senderens rækkevidde. Positionen bestemmes derfor til at være enten indenfor eller udenfor radiussen af senderens rækkevidde. [Alexandra Instituttet].

4.1.4

Visuel positionering

Visuel positionering foregår ved hjælp af kamera og noget software på en computer. Softwaren skal kunne analysere billederne fra kameraet og ud fra det holde styr på positionen af et objekt. Dette indebærer objektgenkendelse og evnen til at kunne kende forskel på lignende objekter.

4.2 4.2.1

Teknologier Radiobaserede teknologier

Der findes adskillige positioneringsteknologier, der benytter radiobølger på den ene eller den anden måde. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i frekvensområdet fra ca. 3 kHz til flere hundrede GHz [Gyldendal]. Området kan yderligere deles op i: • Langbølgeområdet (VLF(Very Low Frequency): 3-30 kHz og LF(Low Frequency): 30-300 kHz) • Mellembølgeområdet (MF(Medium Frequency): 300 kHz til 3 MHz) • Kortbølgeområdet (HF(High Frequency): 3-30 MHz) • VHF(Very High Frequency)-området (30-300 MHz) • UHF(Ultra High Frequency)-området (300 MHz til 3 GHz) • SHF(Super High Frequency)-området (3-30 GHz) • EHF(Extremely High Frequency)-området (30-300 GHz) Information kan overføres med radiobølger ved at modulere amplituden(AM) eller frekvensen(FM). Begge metoder indebærer, at der vælges en frekvens at sende med, kaldet bærebølgen. 14

Ved AM sendes informationen ved at ændre amplituden på bærebølgen og ved FM ændres frekvensen. Dette er illustreret på figur 4.2 og 4.3. Da frekvensen ændres bruger FM et frekvensområde. Størrelsen af det frekvensområde kaldes båndbredden og har betydning for, hvor meget information der kan overføres per tidsinterval.

Figur 4.2. Illustration af AM [Gyldendal, a]

Figur 4.3. Illustration af FM [Gyldendal, b]

RFID (Radio Frequency Identification) RFID er et eksempel på en identifikationsteknologi der benytter radiobølger. RFID er er et identifikationssystem, men bruges også ofte til lokalisering ved brug af nærhedsprincippet 4.1.3 på modstående side. RFID består af ”tags”, ”læsere” og eventuelt en database. Et tag er en mikrochip, der indeholder 15

en produkt kode og et ID i form af en række bits. Tags i klasse 1 og 2 er passive tags [EPCglobal, 2007], hvilket vil sige, at de kun sender information, når de modtager signal fra en læser. De har desuden ikke et batteri indbygget, men bruger energien i signalet fra læseren. Dette gør, at de kan laves meget små. Den nuværende rekord er på 0,05 * 0,05 mm [Hitachi, 2007]. Klasse 3 RFID tags indeholder det samme som klasse 2 og derudover også en indbygget energikilde og/eller sensorer med eller uden dataopsamling. Det er stadig et passivt tag og sender kun information, når det modtager signal fra en læser. Klasse 4 RFID tags er aktive tags, hvilket vil sige, at de kan sende information uden at have modtaget et signal fra en læser. Dog kan protokoller begrænse dette til, at en læser skal aktivere forbindelsen først. Klasse 4 tags har følgende egenskaber: • • • • • • •

En elektronisk produktkode Et udvidet ID Godkendt adgangskontrol (datasikkerhed) Batteri Kommunikation via en autonom sender Valgfri hukommelse Valgfrie sensorer med eller uden dataopsamling

Læseren kan være håndholdt eller fast monteret og eventuelt tilsluttet en database. Ved at benytte en database kan der hentes og gemmes data om det objekt, tag’et er tilknyttet.

GPS (Global Positioning System) GPS er et eksempel på en lokaliseringsteknologi der benytter radiobølger. GPS er udviklet af det amerikanske militær i 1970’erne og blev etableret i fuld skala i 1980’erne. Systemet består af 24 satellitter i kredsløb om jorden på en sådan måde at der for et hvert punkt på jordens overflade er udsyn til mindst 4 satellitter. Satellitterne har meget nøjagtige atomure ombord og bliver synkroniserede af en station på jorden således at de altid har den præcise tid. Samtidig er satellitternes position nøje afmålt. En GPS modtager fungerer ved at den modtager et signal fra mindst 4 satellitter indeholdende positionen af satellitten og tidspunktet for afsendelse. Da afstanden kan beregnes ved tiden gange hastigheden af signalet og ved længden af vektoren mellem satellitten og modtageren, kan der opstilles følgende 4 ligninger med 4 ubekendte:

p (x1 − x)2 · (y1 − y)2 · (z1 − z)2 p d2 = c · (tr2 − tt2 + tk ) = (x2 − x)2 · (y2 − y)2 · (z2 − z)2 p d3 = c · (tr3 − tt3 + tk ) = (x3 − x)2 · (y3 − y)2 · (z3 − z)2 p d4 = c · (tr4 − tt4 + tk ) = (x4 − x)2 · (y4 − y)2 · (z4 − z)2

d1 = c · (tr1 − tt1 + tk ) =

(4.1) (4.2) (4.3) (4.4)

Hvor: dn : afstanden til satellit n (ukendt) c : lysets hastighed i atmosfæren (ca. 3 · 108 m/s) ttn : afsendelsestidspunktet for satellit n’s navigationsmeddelelse (fås fra navigationsmeddelelsen) trn : modtagelsestidspunktet for meddelelsen ifølge modtagerens ur (måles) tk : korektion af modtagerens ur (ukendt) xn , yn , zn : koordinaterne for satellit n (fås fra navigationsmeddelelsen) x, y, z : koordinaterne for modtageren (ukendt) Ved at løse ligningerne fås positionen for modtageren. Der er dog en unøjagtighed på 100m da ændringer i atmosfæren har indvirkning på hastigheden af radiobølgerne. Derfor sendes der også 2 binære koder fra hver satellit, hvoraf den ene var en hemmelig militær kode indtil år 2000 hvor den blev offentliggjort. Ved at bruge disse 2 binære koder kan der kompenseres for fejl der skyldes variationer i udbredelsen af radiobølger i jordens ionosfære. Derved kan unøjagtigheden mindskes til 15m. Unøjagtigheden kan yderligere begrænses ved at benytte landstationer på faste positioner og sende information om unøjagtigheden til gps modtageren hvis position ikke kendes. Dette kaldes differentiel gps og mindsker unøjagtigheden til nogle få meter. [Gyldendal, c]

4.2.2

Lydbølger

Grundlæggende om lyd De fleste positioneringssystemer er baseret på radiobølger, der ligger i det elektromagnetiske bølgespektrum. En anden måde at konstruere et lignende system kunne være med ultralyd lydbølger med en frekvens over 20 kHz. En markant forskel på radiobølger og lydbølger er, at lydbølgerne er afhængige af et medie til at udbrede sig i. Grundlæggende er lyd svingninger i lufttrykket. Lyden udbredes i form af en kugleformet kompressionsbølge, hvilket medfører afhængigheden af et udbredelsesmedie. Tilmed er udbredelseshastigheden meget lavere, med en hastighed på ca. 340m/s. Lydbølger besidder ligesom radiobølger de normale bølgeegenskaber, som er interferering, reflektion og er i stand til at udbrede sig om hjørner. Da ultralyd ligger i frekvensområdet over 20 kHz, er det ikke hørbart for mennesker. Derimod er der dog nogle dyr, der har hørelse til at registrere lyde over de 20 kHz, f.eks. hunde og katte. [AAU - Department of Eletronic Systems], kapitel 17 i [Raymond A. Serway og John W. Jewett, 2004] I forbindelse med lyd arbejdes der med intensitet og styrke. Lydintensitet betegnes som den energi, der passerer 1m2 per sekund. Dvs. at intensiteten har enheden watt/m2 . Lydstyrken er derimod mere et mål for, hvordan mennesker ”opfatter” lyden. Det måles i decibel, hvilket er en logaritmisk skala. Omregnes der fra intensitet (I) til styrke (L) bruges følgende formel:

L = 10 · log10

I I0

(4.5)

Hvor: 17

L : lydstyrke I : intensitet I0 : 10−12 [w/m2 ]

Positionering med trilateration Til at finde den relative position af et ønsket objekt, kan der anvendes trilateration, se 4.1.1 på side 13. Da ultralyd har en lav udbredelseshastighed, vil tidsforskellen i afsendelse og modtagelse mellem to punkter være målbart med relativt ”simple” og billige instrumenter. Umiddelbart kan afstanden mellem en højtaler og en mikrofon derfor bestemmes ved at lade højtaleren udsende en lyd og derefter måle, hvor lang tid der går, før mikrofonen detekterer lyden. Tiden mellem afsendelse og modtagelse, samt udbredelseshastighed er nu kendt. Afstanden kan nu findes som:

s ⇔ t s=v·t

(4.6)

Hvor: v : hastighed s : afstand t : tid Problemet ved denne metode er, at tiden på både senderen og modtageren skal være synkrone, hvilket gør systemet mere komplekst. Dette kan løses ved at bruge princippet i GPSteknologien, hvor det er tidsforskellen mellem signalerne fra de forskellige satellitter (som er tidssynkroniseret), der anvendes. For at kunne gøre dette i praksis, kan senderen sidde på objektet, der skal lokaliseres, og modtagerne på stationære fikspunkterne. Idet modtagerne er stationære, muliggør det en simpel løsning for synkronisering af tiden mellem modtagerne, der vil være præcis nok til positionering. Der kan nu udregnes en position efter følgende metoder: 2D - Ved hjælp af trilaterationsmetoden kan der ud fra 3 kendte afstande mellem objektet og de 3 fikspunkter bestemmes to løsninger til en relativ position i rummet, hvoraf den ene kan udelukkes logisk, se 4.1.1 på side 13. Idet tiden på afsender og modtagerne ikke er synkroniseret, kendes afstandene ikke umiddelbart. Dvs. at der nu er 3 ubekendte til (de 3 afstande), hvilket giver 3 ligninger med 6 ubekendte: x-, y- og z-koordinaten og de tre afstande til afsenderen. I stedet opstilles et tidsafhængigt udtryk for afstandene, som kun består af en ukendt værdi (tk ):

p (x1 − x)2 + (y1 − y)2 + (z1 − z)2 p v · (tm,2 − ta + tk ) = (x2 − x)2 + (y2 − y)2 + (z2 − z)2 p v · (tm,3 − ta + tk ) = (x3 − x)2 + (y3 − y)2 + (z3 − z)2 v · (tm,1 − ta + tk ) =

(4.7) (4.8) (4.9)

Hvor: v : Signalets udbredelseshastighed. ta : Tiden, hvor signalet afsendes. tm,n : Tiden, hvor signalet modtages af de respektive modtagere. tk : Tidskorrektion. xn , yn , zn : Koordinater for de respektive modtagerne. x, y, z : Koordinater for sender. ta vil i praksis også være ukendt, da uret på sender og modtager ikke er synkrone. Derfor sættes den til en værdi (f.eks. 0). Hvis modtager m,1 får signalet først, kan tm,1 sættes til 0, hvilket gør, at tk ’s værdi vil være et udtryk for tiden fra afsendelse til modtagelse. Der antages nu, at sender og modtagerne er i samme højde. Dette muliggør, at variablen for højden (z) kan elimineres, idet højden sættes til de samme for både sender og modtager. Der er nu tale om 3 ligninger med 3 ubekendte, og positionen kan bestemmes i planet. 3D - I det tilfælde, hvor højden er afgørende, skal der et signal fra et 4. punkt til. Dermed er der 4 ligninger med 4 ubekendte, hvor resultatet er et punkt i rummet (3D).

Positionering ved triangulering Princippet i triangulering er baseret på trigonometri, se 4.1.2 på side 14. Det kræver i dette tilfælde lidt dyrere udstyr, da der er brug for en modtager, der kan måle, hvilken retning lyden kommer fra. Igen kan afstanden ikke bestemmes, idet tiden på sender og modtager ikke er synkroniseret. Hvis dette var tilfældet kunne positionen bestemmes med polære koordinater (en vinkel og en længde i 2D og to vinkler og en længde i 3D). I stedet kan der tilføjes en modtager, så der nu er to vinkler kendt, samt en længde i mellem de to modtagere. Positionen af senderen kan nu beregnes med trigonometri.

Samlet system I et system, der kan positionere vha. ultralyd, vil der som sagt indgå nogle sendere og modtagere i form af højtalere og mikrofoner. Der skal tilmed være en computer, der kan regne på de målte data og evt. lagre disse i en database. For at kunne lave et brugbart system til positionering, skal der naturligvis være mulighed for at lokalisere flere enheder i systemets dækningsområde. En løsning på dette kan være at sende signaler på flere forskellige frekvenser med et moduleret indhold, der kan bære et ID. Dette medfører, at computeren, der er sluttet til modtagerne, kan kende forskel på de forskellige signaler, og derved udregne positionen af den enkelte afsender ud fra de respektive data. 19

Der er i dette kapitel beskrevet metoder og teknologier til positionering. Der vælges ud fra undervisningsmæssige årsager at arbejde med en løsning baseret på ultralyd. Med den valgte teknologi kan der arbejdes med både trilateration, triangulering og nærhedsprincippet. Idet der ved en løsning med triangulering skal anvendes specielle mikrofoner, fravælges anvendelsen af denne teknik.

Nuværende produkter

I dette kapitel beskrives eksisterende systemer og systemer under udvikling. Der undersøges, hvor godt disse dækker problemstillingens krav. Færdige løsninger på markedet til en svineproduktion, som dækker problemstillingens krav, er få. De systemer, der anvendes nutildags, er oftest baseret på et system, hvor landmanden skal rundt til den enkelte gris for at kunne identificere og positionere den. Disse er typisk baseret på RFID-teknologien (Radio Frequency Identification), som løser mange andre problemstillinger end positionering. Der er dog udviklet et par færdige systemer til positionering og analysering af dyrenes bevægelsesmønstre, kaldet Argus Pig Finder og CowDetect.

5.1

Håndscannere

En stor del af de eksisterende systemer, som løser identifikationsproblemet, er baseret på en kombination af RFID øremærker, transpondere og en håndscanner. Dette fungerer ved, at svinene får påmonteret et RFID øremærke. De kan nu registreres, når de passerer fodringssystemet, hvor der er opsat transpondere til at opfange signalet fra øremærket. Hvis et svin skal identificeres manuelt, skal der anvendes en håndscanner. Disse rækker typisk fra 5 - 50 cm. Et håndholdt/stationært scannersystem som dette laves af firmaet ”ALLFLEX danmark ApS” [ALLFLEX dan-mark ApS]. De har en løsning, hvor en håndholdt scanner kan kobles sammen med en PDA (Personal Digital Assistant) over bluetooth og derved udveksle data om svinet. Dette system løser også problemet med identificering af dyrerne, men løsningen er tidskrævende, da landmanden alligevel skal rundt til hver enkelt svin i en sti, indtil det aktuelle svin er lokaliseret. Fordele: • • • •

Billigt. Kræver ikke større teknisk kunnen. Forholdsvis let at implementere i en eksisterende løsdrift. Ingen aktiv elektronik på svinet.

Ulemper: • Tidskrævende. • Systemet kan ikke lokalisere et dyr på afstand.

5.2

Pigtracker

”PigTracker er et samarbejdsprojekt mellem Landbrug & Fødevarer, Videncenter for svineproduktion, Prosign, RF-Labeltech og Teknologisk Institut. Det er visionen i PigTracker at skabe et system til sikker identifikation og sporing af grise i dansk svineproduktion.” [Pigtracker.dk] Pigtracker benytter sig af UHF-RFID (Ultra High Frequency Radio Frequency Identification) - en variation af RFID, som navnet antyder adskiller sig ved at benytte en meget høj frekvens (300 MHz- 3GHz). Den højere frekvens gør, at der kan læses fra mange enheder af gangen og giver en længere rækkevidde (op til flere meter), end de lavfrekvens RFID tags der bliver brugt på de fleste landbrug i dag. Hver gris skal i sit øremærke have et RFID tag med et unikt ID, som vil blive aflæst, hver gang den passerer en læser. Derudover kan der aflæses med håndholdte scannere. Dette kobles sammen med en database, hvor information om det enkelte dyr gemmes. Ideen er, at data for et bestemt dyr kan være brugbare for blandt andre slagterier og myndigheder. Det er valgt, at systemet ikke skal benytte ISO 11784 og ISO 11785, som ellers er de gældende standarder inden for identifikation af husdyr. I stedet undersøges mulighederne for indførelsen af nye standarder baseret på standarderne for UHF. Fordele: • Længere rækkevidde end traditionelle håndskannere og øremærker. • Ingen aktiv elektronik på dyret. Ulemper: • Der skal bruges nye øremærker. • Kan ikke lokalisere et dyr på afstand da det benytter nærhedsprincippet. • Tidskrævende.

5.3

IIOSS (Intelligent Identifikation og Overvågning af Slagtesvin)

Systemet udvikles af et konsortium bestående af Ingeniørhøjskolen i Århus og Agrotech, samt SKOV A/S, W. Domino, Graakjær, BoPil A/S og Knud Jeppesen, svineproducent [Ingeniørhøjskolen i Århus]. Dette system benytter sig af RFID til at identificere svinene ved foderautomaten, hvorefter software følger svinene på digitalkameraer, der er sat op i stalden. Når landmanden skal finde et bestemt svin, kan systemet udpege det med en laserstråle. Systemet er stadig under udvikling, og en af de store opgaver er at udvikle software, der kan holde styr på svinene når de er helt eller delvist uden for kameraets synsvinkel i kortere eller længere tid. Det vil f. eks. ske, hvis der er søjler eller lignende, svinene kan gå bag om, og når svinene går rundt i grupper eller ligger sig i en bunke. [Ingeniøren]. 22

En af fordelene ved systemet er, at softwaren også skal kunne analysere adfærd og opdage skuldersår. Med den information kan syge svin opdages hurtigere, og ventilation og klimaanlæg kan tilpasses svinenes placering. Fordele: • • • •

Automatisk identifikation af unormal adfærd og syge svin. Meget præcis. Kan udpege svinet med en laser. Ingen aktiv elektronik på dyret.

Ulemper: • Meget avanceret. • Dyrt.1

5.4

Argus Pig Finder

”Argus Pig Finder” er et af de mere avancerede produkter på markedet. Selve systemet er et delsystem, der skal positionere en dyreenhed ud fra et øremærke. Det overordnede system ”ARGUS Welfare-system” bruger disse data til at kortlægge dyrets bevægelsesmønstre. Yderligere er der et skanningssystem, hvilket er sat op i forbindelse med fodringsanlægget i stalden. Ved at analysere disse data og kombinere resultaterne, kan dyrets adfærd bestemmes. Dette betyder, at systemet er i stand til at detektere dyr med ændret adfærd. Strukturen i systemet er bygget op som et netværk af Wifi-forbundne enheder. Der er en central computer (server) forbundet til scannerne og nogle klienter, der har adgang til serveren. En oversigt over systemet kan ses på figur 5.1 på den følgende side [BoPil]: Svinet har et øremærke på sig, som kan registres af et hold scannere, der er placeret rundt omkring i stalden. Afstanden fra scannerne til øremærket regnes ud fra den tid, det tager at sende en forespørgsel til øremærket, hvorefter placeringen af denne i forhold til de forskellige scannere kan bestemmes matematisk. Udregningerne foregår på den centrale computer, hvorefter håndholdte enheder såsom PDA’er kan tilgå oplysningerne. Positioneringen er baseret på ZigBee IEEE 802.15.4. Denne teknologi er en såkaldt PANteknologi (Personal Area Network) ligesom Bluetooth. Forskellen på disse to netværk er, at ZigBee er i modsætning til Bluetooth konstrueret til begrænset dataoverførsel med henblik på at spare på energi. Dette gør teknologien god til sensorer og kontrolenheder, som skal udveksle relativt få datapakker. [BoPil] Fordele • Systemet er ret præcist. 1

FiXme Dødelige: er der en kilde på det, eller er det en antagelse?/AH Det er jeg vist kommet til at antage

/RH

Figur 5.1. Oversigt over ”Argus Pig Finder” - positioneringssystem til svin

• Der benyttes en eksisterende infrastruktur til kommunikation mellem enheder. • Udregning af position foregår på serveren. • ZigBee-teknologien har relativt lavt strømforbrug. Ulemper • Der skal være aktiv elektronik på dyret.2

5.5

Cowdetect

”CowDetect” er et system udviklet til kvægbrug. Positioneringen i systemet virker overordnet set på samme måde som ”Argus Pig Finder”. Dog er strukturen i systemet en smule anderledes. Der er ligeledes sat nogle scannere op rundt omkring i stalden, der opfanger signaler fra koens ”tag”, der her er sat i dens halsbånd. Oplysningerne fra scannerne opsamles på en lokal server, som sender dem videre over internettet til CowDetects server. Her bliver beregningerne processeret og resultaterne sendes tilbage til landmandens lokale server. Her er oplysningerne nu tilgængelige for alle enheder på netværket. Ligesom til Argus Pig Finder er der et program, som analyserer dataene, der kommer tilbage fra serveren. Dette program kan ligeledes finde uregelmæssige bevægelsesmønstre og derved detektere dyr med ændret adfærd. Selve positioneringen er baseret på UWB (Ultra Wide Band). Denne teknologi er en stor fordel, da man ikke skal tage højde for reflektion fra vægge. Der er dog den ulempe, at signalerne ikke kan gå gennem vægge. Der skal derfor være frit udsyn til det, der skal positioneres. Et sådanne system kan udvikles med en præcision ned til 15 cm. Udregningerne der ligger bag positioneringen er baseret på RTLS (Real Time Location System). Dette system anvender en kombination 2

FiXme Dødelige: hvis der lige er en åbenlys kilde på det, så kunne man jo også nævne at det er dyrt(hvilket jeg løst antager at det er)/AH

af mange forskellige metoder til positionering. Den bruger bl.a. trilateration og triangulering. Fordele • Meget præcis. • Baseret på ene eksisterende og testede teknologier. • Der er ingen reflektion fra vægge og gulv. Ulemper • Der skal være elektronisk udstyr på dyret.3 Der findes fungerende identifikationssystemer og til dels lokaliseringssystemer. Nogle systemer lokaliserer ved nærhedsprincippet, hvilket betyder, at der enten skal ventes på, at svinet er i nærheden af en modtager, eller svinene skal scannes manuelt. Andre systemter kan positionere et svin per forespørgsel, dog er disse ofte teknisk avancerede og dyre.

3 FiXme Dødelige: hvis der lige er en åbenlys kilde på det, så kunne man jo også nævne at det er dyrt(hvilket jeg løst antager at det er)/AH

Produktstandarder

I afsnittet om lovgivning blev der set på de gældende regler for opstaldning af svin. Inden et egentligt teknisk produkt kan udvikles, er det dog også relevant, at se på hvilke love og standarder dette bør overholde. I dette kapitel gennemgås et par eksempler på love og standarder, der skal overholdes.

6.1

CE-mærkning

CE-mærkning er et krav for bl.a. elektronikprodukter, der skal sælges på det europæiske marked. For at opnå et CE-mærke skal produktet overholde al relevant EU-lovgivning. I de fleste tilfælde er det producenten selv, der skal teste produktet og blot skrive under på, at det overholder kravene. Der skal desuden foreligge en større mængde teknisk materiale om produktet og de tests, som dette har gennemgået. Der kan være undtagelser i forbindelse med visse elektronikprodukter, hvor disse tests pr. lovkrav skal udføres af en tredjepart.[Standard, a] For et produkt af den karakter, som omhandles af denne rapport, vil det primært være tre EU-direktiver, som opmærksomheden skal rettes imod: • 2004/108/EF (Kendt som EMC-direktivet): Dette direktiv skal sikre, at elektrisk udstyr ikke udsender elektromagnnetisk stråling, som kan være med til at forstyre anden elektronik. Det skal også sikre, at produkterne ikke selv er modtagelige overfor sådan elektromagnetisk stråling.[Standard, b] • 2006/95/EF (Kendt som lavspændingsdirektivet): Dette er nok det vigtigste direktiv i forhold til størstedelen af elektriske produkter. Det indeholder primært, love som er til for at sikre, at brugeren ikke skal komme til skade ved at anvende det givne produkt. For at opfylde dette direktiv skal et produkt altså være forsvarligt opbygget, og brugeren skal gøres opmærksom på eventuelle faremomenter.[Standard, c] • 1999/5/EF (Vedrører radio- og terminaludstyr): Dette direktiv indeholder love om, hvordan radioudstyr må opbygges, og hvilke frekvenser der må sendes på. [Standard, d] Det er vigtigt, at lovgivningen er overholdt inden produktet CE-mærkes, da det kan have store økonomiske konsekvenser, hvis det efter produktets udgivelse opdages, at dette ikke er tilfældet.

6.2

Lovgivning om udstyr på svin

Den danske lovgivning opstiller mange krav til opstaldning og pasning af svin. Der er også enkelte krav til, hvilke genstande der må placeres på dyrene: §1. Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på dyr, og som 26

påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt. §2. Halsbånd skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på den pågældende dyreart, og ikke på nogen måde skader dyret. (Fra ”Bekendtgørelse om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd mv. til dyr”[Justitsministeriet, 2009]) Det vil altså være nødvendigt igennem designfasen for et produkt at være opmærksom på, at udstyr, der skal placeres på svinet, ikke må være til gene. Det ses her, at der er en del love og regler, som skal opfyldes, hvis et produkt, som omtalt i denne rapport, skal kunne markedsføres legalt. Hvis disse love ikke implementeres i løbet af designfasen, kan resultatet blive et produkt, som ikke må sælges.

Økonomi

OBS: Afsnittet er ikke færdigt. Der bedes vurderet på formen og relevans af afsnittet. Dette afsnit vil gennemgå det økonomiske aspekt, som landmanden vil kunne vinde ved at bruge et posisioneringssystem til søer. En gennemgang af tid vundet ved lokalisering af søer, som ikke har været igennem foderanlægget det seneste døgn. Hertil en vurdering af konstant overvågning, der tidligt kan detektere aktive søer, som ikke er blevet drægtige af insemineringen og derved skal i løbestalden igen så tidligt som muligt for ikke at gå glip af brunsten. Tidsforbrug ved lokalisering af søer Interview med Martin Andreasen mundede ud i et estimat på dagligt tidsforbrug på 30-45 minutter til lokalisering af søer, som ikke har været igennem foderanlægget. Se interviews i appendiks B på side 49. Sammenholdt med interviews i projektet udarbejdet af gruppe B220 1 indenfor samme problemstilling, blev to landmænd spurgt om deres tidsforbrug. Dette spændte mellem 10-30 minutter pr. dag til 30-45 minutter pr. dag [B220, 2009]. Det må herved antages, at den gennemsnitlige landmand bruger 30 minutter pr. dag på lokalisering af søer, som ikke har været igennem foderanlægget2 . Der tages udgangspunkt i Per Eltveds timeløn på 150 kr [B220, 2009]. T idsf orbrug = 30minutter · 7dage · 52uger = 182timer

(7.1)

Omkostning = 182timer · 150kr. = 27.300kr.

(7.2)

Et estimat for, hvor megen tid landmanden vil spare ved at bruge et positioneringssystem, kan derved opstilles. Problemet består dog ikke udelukkende af syge eller dovne søer, men også søer som har tabt deres øremærke. Her vil et positioneringssystem derved kun kende den sidst afsendte position, hvor soen sandsynligvis ikke befinder sig længere. Således vil der stadig kræves manuel lokalisering. Herudover kan systemet ikke nedsætte tidsforbruget mere end den tid, det fysisk tager at gå hen til soen, efter den er udpeget af systemet. Det estimeres da at tidsforbruget vil være 10 minutter pr. dag med et positioneringssystem.

T idsf orbrug = 10minutter · 7dage · 52uger = 61timer

(7.3)

Omkostning = 61timer · 150kr. = 9.150kr.

(7.4)

Besparelse = 27.300kr. − 9.150kr. = 18.150kr.

(7.5)

Besparelsen ses her at være af en væsentlig størrelse. Men for at se på systemet som helhed, skal den anden funktionalitet - konstant overvågning og aktivitet estimeres. 1

FiXme Dødelige: Der skal vist refereres lidt mere grundigt. /HS FiXme Dødelige: kan jeg ikke godt antage det uden beregninger? /LN Hvis du skriver ”omkring 30 minutter” er det vel ok? /HS 2

Omløbere og detektion inden brunstperioden Ved kontinuert overvågning kan søernes aktivitetsniveau overvåges således, at der kan genereres en liste over de mest aktive søer. Dette værktøj vil kunne hjælpe landmanden med at finde søer, som ikke er blevet drægtige af insemineringen og derfor kommer i brunst cirka tre uger efter første inseminering. Hvis der kan detekteres en stigningen i aktivitetsniveau, som disse søer vil udvise, kan disse frasorteres tidligt, og derved sikre at soen insemineres i dens brunstperiode således, at den har større sandsynlighed for at være med grise, og der dermed ikke skal vente yderligere tre uger på en ny brunstperiode og inseminering. Et andet aspekt i at få frasorteret omløbere så tidligt som muligt er, at deres forhøjede aktivitetsniveau gør, at de kan vade ind over de drægtige søer, og de derved kaster deres grise, som så medfører, at de også skal insemineres igen [Thorup, b]. Der tages udgangspunkt i en faringsprocent på 85, som er gennemsnitlig for dansk landbrug de seneste år [Thorup, a] ud af en besætning på 1000 søer, bliver det derved 150 søer, som ikke farer ved første inseminering. Disse 150 søer bliver da betegnet som omløbere, og må insemineres igen. Men det betyder også, at der er tabt 3 ugers foder, forrentningen af søerne og tabte sædomkostninger. I værste fald kan der stå farestalde tomme, hvis der ikke er løbet søer i et antal, som tager højde for faringsprocenten [Thorup, a]. Soen får i gennemsnit 2,24 kuld pr. år [Thorup, c]. Ornesæd koster 25,75 kroner pr. enhed [Hatting-KS]. Foderprisen for en foderenhed er 1,16 kr hvor en so op til faring fodres med 3,5 foderenheder pr. dag. [for Den beregnede Smågrisenotering]. [?]. Herved kan gives et overslag over tabt fortjenestev ved omløbere. Der tages udgangspunkt i en bestætning på tusind søer.

Omloebere = 15% · 1000 soer · 2, 24 kuld/aar = 336 soer

(7.6)

Spildf oder pris = 21 dage · 3, 5 F oderenhed · F oderenhedspris (1, 16kr.) = 85kr.

(7.7)

F orrentning af so = (so nypris − so brugtpris)/produktionsperiode (4aar)

(7.8)

Omloberpris = 85kr.spildf oder + f orrentningaf so + 25, 75kr. ornesaed

(7.9)

Omloberpris i alt = (7.10)

Konklusion

Der er set på metoderne til svineavl før i tiden, i løsdrift og hvordan svin i fremtiden skal håndteres. Grundet ønske om forøget dyrevelfærd for svin, er lovgivningen på området ændret således, at alle søer skal gå i løsdrift fra 2014. Det giver visse problemer i forhold til identifikation af den enkelte so, da søerne ikke står fikseret hele tiden. Dette højner dyrevelfærden hos det enkelte svin, men det stiller store krav til den enkelte landmand, da det bliver mere besværligt at tilse den enkelte so. Mange landmænd bruger i dag forderbås-anlægget til at sortere de enkelte svin fra i, og det er kun i tilfælde, hvor soen ikke har spist eller har tabt øremærket, at det er nødvendigt for landmanden at finde et enkelt svin. For at have en forståelse for hvordan systemerne til identifikation af de enkelte svin fungerer, er der først blevet analyseret på forskellige metoder og teknologier til positionering. Herefter er markedet blevet undersøgt for eksisterende produkter. Der findes i dag flere forskellige systemer til identifikation af svin. Der er nogle, der er håndholdte, som virker på nærhedsprincippet. Andre systemer kan finde de enkelte svin ved hjælp af forespørgsler og fungerer lidt som et GPS system. Dette er ofte teknisk avancerede og dyre løsninger. I forbindelse med et sådant produkt er der en del lovgivning, der skal overholdes, hvis et produkt skal kunne markedsføres. Dette skal naturligvis med i idefasen og igennem hele processen omkring opbygningen af produktet. I forbindelse med projektets tekniske produkt, er det valgt at arbejde med ultralyd, da denne teknologi er i god overensstemmelse med den undervisningsmæssige situation. Den lave udbredelseshastighed og frekvens af lydbølger betyder, at systemet kan opbygges primært af generel analog elektronik.

Systembeskrivelse, afgrænsning og kravspecifikation

I dette kapitel præsenteres en systembeskrivelse af det færdige system, der med fordel vil kunne installeres hos svineavlere for at løse nogle af problemstilingerne belyst i problemanalysen. Da faktorer såsom tid, økonomi og faglige kompetencer forhindrer os i fremstillingen af det færdige system, laves der en afgrænsning, som beskriver, hvilke ændringer der laves i systemet for at komme frem til en model, der i dette projekt vil blive fremstillet som et ”proof of concept”. Til sidst vil en kravspecifikation til demonstrationsproduktet opstilles.

9.1

Systembeskrivelse

Ud fra problemanalysen - hovedsageligt interview med Martin Andreasen og ekskursion til Sønderskovgård er der bestemt følgende funktioner, systemet skal kunne varetage. Primær funktion - På forespørgsel fra svineavleren skal systemet lokalisere en specifik so og udpege positionen på en PDA. Sekundær funktion - I perioden fra inseminering og 3 uger frem skal systemet kunne lave konstant overvågning af søerne og alarmere landmanden om søer med stort aktivitetsniveau. I afsnittet ”Positioneringsmetoder” blev det bestemt, at systemet skal være et positioneringssystem baseret på trilateration i planet. På figur 9.1 kan en skitse af systemet ses.

Figur 9.1. Opbygningen af det idéelle system.

Systemet fungerer ved, at søerne får monteret et øremærke med et specifikt ID. Der placeres 2 enheder på gangen udenfor staldområdet i en bestemt højde, kaldet henholdsvis master- og slaveenheden. Masterenheden er lavet som en transponder, og slaveenheden fungerer som en transducer. I systemet er det indbygget en funktion, der automatisk ved at lade master- og slaveenheden kommunikere kalibrerer afstanden mellem disse to. Masterenheden sender et signal afsted med varierende interval eller på forespørgsel fra svineavleren indeholdende et specifikt ID ud til alle søerne i stien. Herefter udsender kun det øremærke, der har dette specifikke ID, et svarsignal, som både master- og slaveenhederne modtager. Svarsignalet indholder ID’et en bit, der indikerer, at det er et svarsignal samt en bit, der indikerer, om batteriet er tæt på at være brugt. Ved at kende processeringstid og tiden det tager for forespørgselssignalet om at komme frem til soen og svaret modtages igen kan tiden signalet har været undervejs bestemmes. 1 Da lydens hastighed er tilnærmelsesvis konstant i luft, kan afstanden fra både master- og slaveenheden til soen bestemmes. Ved at benytte sig af trilaterationsprincipperne kan positionen bestemmes ud fra disse kendte afstande. Systemet skal indeholde mindst 2000 stk. ID’er som det skal kunne lokalisere. Yderligere skal systemet kunne logge hver af minimum 200 søers position med en samplingsfrekvens på 10Hz for deraf at kunne udregne søernes individuelle aktivitetsniveau. Algoritmerne til udregningen af positionen foregår i en servercomputer, som også gemmer 1

FiXme Dødelige: Sætningen lyder lidt kringlet.. Den kan med fordel vendes om. /HS

de forskellige søers position som funktion af tiden. 2 Ud fra disse informationerne kan servercomputeren udregne aktivitetsniveau. Servercomputeren skal kunne kommunikere med en PDA, som svineavleren går rundt med, så han hele tiden kan hente data omkring position og aktivitetsniveau fra servercomputeren og se det på PDA’en. Der skal også indbygges en alarmfunktion som gør svineavleren opmærksom på søer med højt aktivitetsniveau. Systemet hænger sammen som set i figur 9.2 3 Akustiske signaler

Elektriske signaler

3. Griseenhed 1 Slave

PDA

Griseenhed 2

Kalibrering

Data til bruger

...

4. Hovedcomputer ( Software )

Master

2. ID = 1

Griseenhed n

ID = 1

Figur 9.2. 1. Hovedcomputeren udsender en forespørgsel på et bestemt ID. 2. Masterenheden vidresender dette signal via ultralyd. 3. Svineenheden med det forespurgte ID sender et svar tilbage via ultralyd. 4. Master- og slaveenheden opfanger dette signal og sender det til hovedcomputeren. 5. Svinets position kan nu beregnes og vises til brugeren på PDA’en.

Systemet skal kunne håndtere flere master/slave enhedssæt da søerne ofte er fordelt ud i flere bygninger og systemet dog stadig skal kunne overvåge hele besætningen. For at kunne sælge systemet skal det overholde dyrevelfærdslovgivningen samt være CE-mærket.

9.2

Afgrænsning

Systemet skal kunne kommunikere med en PDA Fokus i projektet er på lokaliseringen af svinene og derfor vælges der at afgrænses fra dette mål. Trådløs kommunikation Grundet det faglige niveau under projektet, afgrænses til brug af ultralyd til kommunikation mellem svineenheden og serveren. I et ideelt system er det en fordel at bruge radiobølger i stedet. Frekvensområdet skal være over 41 kHz. For ikke at genere svinet, skal der transmitteres over svinets hørbare område som er op til 41 kHz [Heffner og Heffner] Dets præcision skal være indenfor en radius af 1 meter. Da en so er omkring 2 meter lang, vil en radius af 1 meter være tilstrækkeligt til at lokalisere svinet. 2

FiXme Dødelige: Som funktion af tiden? Der er vel ingen funktion. /HS FiXme Dødelige: Ved godt den ser noget voldsom ud. Der skal nok fjernes noget fra den. SVG’en ligger på dropbox hvis det er./AH 3

Svineenheden skal indeholde sin egen spændingskilde. For at opnå en større rækkevide er en spændingskilde til svineenheden nødvendig, og da svinet flytter sig, er det i praksis nødvendigt at have en spændingskilde indbygget i hver svineenhed. Systemet skal kunne håndtere lokalisering af mindst 2 enheder. For a vise, at systemet kan håndtere flere enheder, er det nødvendigt med mindst 2 enheder, mens flere enheder blot vil være et spørgsmål om at justere systemet. Der skal være mulighed for opdatering af minimum en svineenhed pr. sekund. Hvis bevægelsesmønstre skal analyseres, er det nødvendigt med en vis mængde data. Vi vurderer, at positionen en gang i sekundet vil være nok til at bestemme svinets gennerelle aktivitetsniveau. Samplingsfrekvens skal kunne bestemmes fra server-enheden. Ved at sænke opdateringshastigheden kan der spares strøm og derved forlænges batterilevetiden for svineenhederne. Derfor er det en klar fordel at kunne hæve og sænke opdateringshastigheden efter behov. Testareal Da det ikke er muligt at teste i en svinestald testes der i grupperummet. Dermed udspænder testarealet ca. 3x5 meter. Mulighed for flere master/slave-enheder. I det ideelle system er det nødvendigt med flere master/slave-enheder, men der begrænses fra dette grundet det lille testareal.

9.3 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Kravspecifikation Systemet skal være baseret på ultralyd. Frekvensområdet skal være over 41 kHz. Dets præcision skal være indenfor en radius af 1 meter. Svineenheden skal indeholde sin egen spændingskilde. Systemet skal kunne håndtere lokalisering af mindst 2 enheder. Der skal være mulighed for opdatering af minimum en svineenhed pr. sekund. Opdateringshastigheden skal kunne bestemmes fra server-enheden. Testarealet skal udspænde mindst 3x5 meter.

Del II

ProblemlĂ¸sning

Del III

Afslutning

Perspektivering

I perspektiveringen diskuteres der hvilke viderudviklinger der kan foretages pĂĽ den tekniske lĂ¸sning.

Konklusion

Litteratur AAU - Department of Eletronic Systems. AAU - Department of Eletronic Systems. Fakta om lyd. URL: http://www.es.aau.dk/sections/acoustics/research/projects/ gener_fra_lavfrekvent_stoej/fakta_om_lyd/ Kopi på cd’en kilder/faktaOmLyd.tex . Hentet d. 24/2-10. Alexandra Instituttet. Alexandra Instituttet. Alexandra Instituttet - positioneringsmetoder. URL: http://www.alexandra.dk/dk/pervasive-computing/Downloads/Pervasive% 20Positioning/positionering_inspiration.pdf Kopi på cd’en kilder/alexandraInstituttetPositionering.pdf . ALLFLEX dan-mark ApS. ALLFLEX dan-mark ApS. ALLFLEX. URL: http://www.allflex.dk/Default.asp. Hentet d. 10/2-10. Andersen. Palle Joest Andersen. Familien Joest Andersens landbrug. URL: http://www. fremtidsgaarde.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=21&Itemid=24 note = Hentet d. 26/2-10. Attrup og Olsson, 2008. Mette Lindegaard Attrup og John Ryding Olsson. Power i projekter og portefølje. ISBN: 978-87-574-1665-7, Handbook. DJØF Forlag, 2008. B220, 2009. GRUPPE B220. Elektronisk identifikation af grisesøer Kopi på cd’en kilder/B220ElektroniskIdentifikationAfGrisesøer.pdf . Aalborg Universitet, 1. edition, 2009. BoPil. BoPil. Argus Pig Finder 1. URL: http://www.bopil.dk/documents/00205.pdf Kopi på cd’en kilder/argusPigFinder1.pdf . Danish Meat Association. Danish Meat Association. Svineproduktion statistik 2008. URL: http://www.danishmeat.dk/Forside/publikationer/nyhedsbrevet_danishmeat/2009/ Nr_11/statistik_2008_svin.aspx Kopi på cd’en kilder/SvinStatistik2008.pdf . Dyrenes Beskyttelse, a. Dyrenes Beskyttelse. Svin. URL: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/svin Kopi på cd’en kilder/DyrenesBeskyttelseSvin.pdf . Dyrenes Beskyttelse, b. Dyrenes Beskyttelse. Socialadfærd. URL: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/social Kopi på cd’en kilder/SocialSvin.pdf . Hentet d. 25/2-10. EPCglobal, 2007. EPCglobal. Tag klassifikation. URL: http://www.epcglobalinc.org/ standards/TagClassDefinitions_1_0-whitepaper-20071101.pdf Kopi på cd’en kilder/tagClass.pdf , 2007. Smågrisenotering. Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering. Foderpriser og smågrisepriser. URL: http://www.srvest.dk/Nyhedsbreve/Nyheder2007/ 200708FoderpriserOgSmaagrispriser.htm. Gyldendal, a. Gyldendal. Den store danske - amplitudemodulation. URL: http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik%2c_ 39

teletrafik_og_kommunikation/Elektronik%2c_radio_og_tv/amplitudemodulation Kopi på cd’en kilder/am.pdf . Gyldendal, b. Gyldendal. Den store danske - frekvensmodulation. URL: http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik%2c_ teletrafik_og_kommunikation/Elektronik%2c_radio_og_tv/frekvensmodulation Kopi på cd’en kilder/fm.pdf . Gyldendal, c. Gyldendal. Den store danske - Radiokommunikation. URL: http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=It%2C_teknik_og_naturvidenskab/ Elektronik%2C_teletrafik_og_kommunikation/Antenner_og_b%C3%B8lger/GPS Kopi på cd’en kilder/gps.pdf . Gyldendal. Gyldendal. Hatting-KS. Hatting-KS. Produktionssæd YD. URL: http: //www.hattingks.dk/Default.aspx?ID=6587&ProductID=19&VariantID=&GroupID=saed Kopi på cd’en kilder/produktionssaed.pdf . Hedeboe, 2006. Anne Marie Hedeboe. Basal reproduktion. URL: http://www.infosvin.dk/Haandbog/Reproduktion/So/Basal_reproduktion.html Kopi på cd’en kilder/basalreproduktion.pdf , 2006. Hentet d. 13/2-10 kl. 15.10. Heffner og Heffner. Rickye S. Heffner og Henry E. Heffner. Hearing in domestic pigs and goats. (ISSN: 0378-5955). Hitachi, 2007. Hitachi. Operation verified on world’s smallest 0.05 mm x 0.05 mm ”contactless powder IC chip” One-ninth the size of previous prototype, enabling insertion in paper. URL: http://www.hitachi.com/New/cnews/070213c.html Kopi på cd’en kilder/mindsteTag.pdf , 2007. Ingeniøren. Ingeniøren. Intelligent svinestald skal forbedre dyrevelfærd. URL: http: //ing.dk/artikel/92081-intelligent-svinestald-skal-forbedre-dyrevelfaerd Kopi på cd’en kilder/iioss2.pdf . Ingeniørhøjskolen i Århus. Ingeniørhøjskolen i Århus. Intelligent Identifikation og Overvågning af Slagtesvin. URL: http://www.iha.dk/IIOSS-6270.aspx Kopi på cd’en kilder/iioss1.pdf . Jensen, 2000. Egon Jensen. Aktuelt landbrug - Svineproduktion. ISBN: 87-89317-89-0. Landbrugsraadet - Axelborg, 1. edition, 2000. Johnny Mathiasen and Lisbeth Ulrich Hansen and Niels-Peder Nielsen , 2006. Johnny Mathiasen and Lisbeth Ulrich Hansen and Niels-Peder Nielsen . Implementering af EU direktiver. URL: http://www.infosvin.dk/Haandbog/velfard/lov/eu_kontra_dk.html Kopi på cd’en kilder/eulovgivning.pdf , 2006. Hentet d. 25/2-10. Justitsministeriet, 2009. Justitsministeriet. Bekendtgørelse om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd mv. til dyr. URL: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125709 Kopi på cd’en kilder/forbudhalsbaand.odt , 2009. Hentet d. 24/2-10. 40

Justitsministeriet, 1998. Justitsministeriet. Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. URL: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=87565 Kopi på cd’en kilder/LovOmIndendoersHoldAfDraegtigeSoeerOgGylte.odt , 1998. Hentet d. 12/2-10 kl. 11.20. Justitsministeriet, 2003. Justitsministeriet. Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. URL: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1570 Kopi på cd’en kilder/LovOmAendringAfLovOmIndendoersHoldAfDraegtigeSoeerOg.odt , note = Hentet d. 12/2-10 kl. 11.25, 2003. Landbrug og Fødevarer. Landbrug og Fødevarer. Landbrug og fødevarer, svin. URL: http://www.agriculture.dk/view.asp?ID=12120 Kopi på cd’en kilder/LandbrugsraadetHjemmesideSvin.pdf . Hentet d. 10/2-10. Mathiasen, 2006. Johnny Mathiasen. generel dyrevelfard for alle dyr. URL: http: //www.infosvin.dk/Haandbog/velfard/lov/generel_velfardslovgivning.html#a, 2006. Hentet d. 13/2-10 kl. 15.40. Petersen og Hansen, 2006. Lisbeth Brogaard Petersen og Lisbeth Ulrich Hansen. Idividuel opstaldning, bokse. URL: http://www.infosvin.dk/index.aspx?id=7069cbe9-9a8c-4872-84a1-a843a4e6828f kilder/individuelopstaldning.pdf , note = Hentet d. 13/2-10 kl. 15.20, 2006. Kopi på cd’en Pigtracker.dk. Pigtracker.dk. Pigtracker.dk. URL: http://pigtracker.dk/index.htm Kopi på cd’en kilder/pigTracker.pdf, kilder/pigTracker2.pdf . John W. Jewett, 2004. Jr. Raymond A. Serway og John W. Jewett. Physics for Scientists and Engineers with Modern Physics. ISBN: 0-534-40949-0. Thomson - Brooks/Cole, 6’th edition edition, 2004. Standard, a. Dansk Standard. Information om CE-mærkning. URL: http://www.ds.dk/ da-DK/ydelser/Raadgivning/Info_om_CE-maerkning/Sider/default.aspx. Set d. 1/3-10. Standard, b. Dansk Standard. EMC (Elektromagnetisk kompatibilitet). URL: http://www.ds.dk/da-DK/ydelser/Raadgivning/Info_om_CE-maerkning/ CEMaerkningHvadErDet/Sider/EMCDirektiv.aspx Kopi på cd’en kilder/emc.odt . Hentet d. 24/2-10. Standard, c. Dansk Standard. Lavspænding (div. elektrisk materiel). URL: http://www.ds.dk/da-DK/ydelser/Raadgivning/Info_om_CE-maerkning/ CEMaerkningHvadErDet/Sider/Lavspaending_direktiv.aspx Kopi på cd’en kilder/lavspaending.odt . Hentet d. 24/2-10. Standard, d. Dansk Standard. Radio- og teleterminaludstyr. URL: http://www.ds.dk/da-DK/ydelser/Raadgivning/Info_om_CE-maerkning/ CEMaerkningHvadErDet/Sider/Radio_og_teleterminaludstyr_Direktiv.aspx Kopi på cd’en kilder/radioogterminaludstyr.odt . Hentet d. 24/2-10.

Thorup, a. Flemming Thorup. Analyse, faringsprocent. URL: http://www.infosvin.dk/ Haandbog/Reproduktion/Analyse_reproduktion/Analyse_faringspct.html#a Kopi på cd’en kilder/faringsprocent.pdf note = Hentet d. 11/3-10. Thorup, b. Flemming Thorup. Abort / Kastning. URL: http://www.infosvin.dk/ Haandbog/Reproduktion/Analyse_reproduktion/Abort_Kastning.html Kopi på cd’en kilder/abortgris.pdf . Thorup, 2006. Flemming Thorup. Idividuel opstaldning, bokse. URL: http://www.infosvin.dk/Haandbog/Norm_nogletal/Reproduktion/Vardisatning_ kilder/noegletal.pdf , 2006. Hentet d. 13/2-10 kl. Grise_arsso.html#a Kopi på cd’en 15.40. Thorup, c. Flemming Thorup. Reproduktionsanalyse. URL: http://www.infosvin.dk/ Haandbog/Reproduktion/Analyse_reproduktion/Reproduktionsanalyse.html Kopi på cd’en kilder/reproduktionsanalyse.pdf .

Del IV

Appendiks

Interessentanalyse

Interessentanalysen er en metode, der bruges til at organisere, hvilke organisationer eller personer der har interesser i projektet. Når organisationer eller personernes interesseområde er bestemt, opnås et bedre overblik over de interesser, der skal overholdes i bestemte dele af projektet. Det kan samtidig bruges til at få overblik over, hvilke instanser der kan arbejdes med igennem udførelsen af projektet, og hvilken kontaktform der vil være ideel. Læseren gøres opmærksom på, at interessentanalysen udføres løbende igennem projektperioden. Rapportens opbygning repræsenterer til en vis grad en kronologisk fremlæggelse af, hvorledes projektet er udført. Argumentationen for interessentområder kan derfor forekomme længere henne i rapporten. Interessentanalysen kan udføres igennem 4 trin, identificering, sortering, beskrivelse og håndtering [Attrup og Olsson, 2008].

A.0.1

Trin 1, Identificering:

Her identificeres interessenterne. Første gang dette gøres i projektet, kan det foregå igennem let søgning ud fra problemstillingen i det valgte projekt eller en brainstorm. Igennem projektperioden kan der forekomme nye interessenter, f.eks. igennem interviews med andre interessenter, og interessentanalysen må da tilrettes efter dette. Interessenter: • • • • • • • •

Svineavlere med løsdrift Svineavlere uden løsdrift Staten (lovgivning) Dyreværnsorganisationer Dyrelæger Konkurrerende systemer Forbrugere af svinekød Produktstandarder 1

FiXme Dødelige: Måske et bedre navn /LN.

A.0.2

Trin 2, Sortering

Her sorteres interessenterne i kategorier. Sorteringen laves efter, hvor stor indflydelse og medvirken interessenterne har på dette projekt. Interessenterne inddeles i 4 kategorier, som er set i figur A.1: Gidsler, Eksterne interessenter, Ressource-personer og Grå eminencer. Disse 4 kategorier er udtryk for, hvor stor indflydelse og medvirken interessenten har på projektet. Gidslerne er de interessenter, der har en stor medvirken i projektet, men en lille indflydelse. Ressourcepersonerne har både stor indflydelse og medvirken i projektet. Grå eminencer er de interessenter, der har en stor indflydelse på projektet, men en lille medvirken. Eksterne interessenter har lille indflydelse og medvirken i projektet [Attrup og Olsson, 2008].

Figur A.1. Interessentanalyse. [Attrup og Olsson, 2008]

Gidsler Svineavlere med båsdrift kategoriseres som gidsler, idet de senest i 2013 skal overgå til løsdrift som følge af lovgivningen. De har derfor ikke noget valg men bliver tvunget til løsdrift. Denne andel af svineavlere udgør dog kun ca. 25 procent i 2009 [Landbrug og Fødevarer]. Ressource-personer Svineavlere med løsdrift har en klar interesse i hurtigt og effiktivt at kunne identificere et svin, hvis det f.eks. skal insemineres eller medicineres. De har derved en stor indflydelse på, hvorledes projektet skal formes, da de er aftagere af systemet, og det derved skal være så fordelagtigt for dem at anvende som muligt.

Eksterne interessenter Dyrelæger har interesse i, at landmanden har styr på, hvilke svin der er syge, og får sorteret dem fra således, at det månedlige dyrelægebesøg ikke trækker ud på grund af besværlig lokalisering og indentificering af de enkelte svin [Jensen, 2000]. Da landmanden selv må behandle dyrene for sygdom, er det kun for overordnet kontrol af landbruget og udskrivning af medicin, at dyrelægen er på besøg. Produktstandarder har en vis indflydelse og medvirken i projektet med hensyn til godkendelse til salg på det danske og europæiske marked. Denne indflydelse vurderes dog til at være lille i dette projekt. Konkurrerende systemer har interesse i at skabe mere viden indenfor området, men de vil selvfølgelig foretrække at have det bedste produkt på markedet. Grå eminencer Staten og dermed lovgivningen, som træder i kraft i år 2013, vil have en betydelig indflydelse på projektet, da det vil skabe et endnu større behov for at håndtere svin i løsdrift. Det anslås dog, at 75% af alle søer allerede er løsgående i 2009. Dette skyldes til dels, at alle nybyggede stalde idag skal leve op til kravet om løsdrift. Dyreværnsorganisationer har en stor interesse i at højne dyrevelfærden. Det vurderes, at deres fokus har påvirket staten og dermed lovgivningen til at højne dyrevelfærden ved at påbyde løsdrift. Endvidere kan dyreværnsorganisationerne ligge inde med oplysninger om, hvorledes man kan bruge svinenes position og bevægelsesmønster til at opnå bedre dyrevelfærd. Forbrugere af svinekød har interesse i, at kødet er så billigt som muligt, hvor dyret dog stadig har haft et liv med en god dyrevelfærd,2 3

A.0.3

Trin 3, Beskrivelse:

Her fremhæves, hvilke fordele og ulemper interessenterne oplever ved projektet. Svineavlere med løsdrift Denne gruppe vil projektet højst sandsynlig møde mest forståelse fra, idet det må antages, at de er bekendt med problemstillingen. Det er også denne gruppe af landmænd, fokus må rettes på, idet de ligger inde med erfaringer og vil kunne udpege, hvilke funktioner et sådan system til identifikation af søer præcis skal indebære. Svineavlere uden løsdrift Projektet sætter fokus på et værktøj, som vil hjælpe svineavlere, der endnu ikke er gået over til løsdrift, til langt lettere at skifte til løsdrift, idet de med løsningen ikke i samme grad vil opleve problemer med tidsforbrug til lokalisering af svin. Denne gruppe vil muligvis være mindre interesserede i projektet, end svineavlere som har stiftet bekendskab med problemet. Staten (lovgivning) Staten må have en klar interesse i, at kravene til lovgivningen kan opretholdes med så få omkostninger som muligt, idet en svineproduktion i Danmark gerne 2 3

FiXme Dødelige: da grise i løsdrift bliver mindre stresset, og derfor giver bedre kød til forbrugerne.CH FiXme Dødelige: muligvis kan løsdrift give mindre stressede grise, som giver bedre kød /LN

skulle være konkurrencedygtig. Det skyldes, at størstedelen af produktionen afhænger af eksport [Danish Meat Association]. 4 Dyreværnsorganisationer Disse organisationer har til formål at værne om dyrenes velfærd. Et sådan system vil højst sandsynlig kunne øge denne, da der vil kunne tages mere hensyn til det enkelte svin, når aktivitetsniveau kan kortlægges samtidig med hurtig og mere individuel medicinering. Disse vil dog trække dyrene i forsvar mere end landmanden, som er nødsaget til også at tænke på økonomien i en svinebesætning. Forbrugere af svinekød Til slut står forbrugeren med det færdige svinekød, som helst skal være så god en kvalitet som muligt. Kødet får landmanden allerede en højere kilopris for, når det går i løsdrift [Jensen, 2000]. Derfor vil forbrugeren være interesseret i at holde prisen nede på det kød, som er af højere kvalitet, hvilket opnås af effektivisering af den tid, som landmanden skal bruge på det enkelte svin i løsdrift. Specielt her har de britiske forbrugere stillet et specifikt krav om, at alle søer, de modtager, skal være opdrættet i løsdrift [Jensen, 2000]. Dyrelæger Dyrelæger har den klare interesse, at det vil nedsætte deres tidsforbrug på den enkelte svinebesætning, idet de meget hurtigt vil kunne finde det ønskede svin. 5 Produktstandarder Produktstandarderne udsendes af bla. EU og stiller krav til, hvorledes et produkt skal udformes, at det ikke må være til gene for svinet og så videre. Konkurrerende systemer De vil se en klar ulempe i et system, som kan tage markedsandele fra dem. På den anden side vil de se en fordel i, at der sker en udvikling inden for feltet, som de også kan nyde godt af. 6

A.0.4

Trin 4, Håndtering

Svineavlere Fokus vil være på svineavlere, der allerede har løsdrift, idet det må antages, at de har erfaringer med problemstillingen. Et indledende interview med en svineavler vil derfor blive udformet, for at danne et reelt og solidt overblik over problemets omfang og art. Der vil endvidere blive set på svineavlerens opgave ved ekskursionen til Sønderskovgård. Staten (lovgivning) Der indhentes lovstof til at skabe indblik i lovgivningen på området. Bl.a. via retsinfo.dk. Dyreværnsorganisationer Dyreværnsorganisationernes krav til svineavl belyses ved litteratursøgning. Primært bruges dyrenes beskyttelse som kilde, fra dyrenes-beskyttelse.dk. Forbrugere af svinekød Dyrelæger

Produktstandarder Produktstandarder vil blive belyst ved gennemgang af lovgivningen og kravne på området. 4

FiXme FiXme 6 FiXme 7 FiXme 8 FiXme

Dødelige: Dødelige: Dødelige: Dødelige: Dødelige:

Er der en ulempe for staten? Hvad har dyrelæger af interesse i projektet!? Andre interesser? Heller ikke her? /LN Vi vil ikke rigtig gøre noget her? /LN

Konkurrerende systemer For at få et indblik i konkurrerende systemer og metoder til håndtering tages der på ekskursion til en såkaldt fremtidsgård - Sønderskovgård [Andersen]. Herudover undersøges et bredt udsnit af konkurrerende systemer ved litteratursøgning.

Interview med Martin Andreasen

Dette afsnit indeholder interviewet med Martin Andereasen. Interviewet er udført personligt efter interviewguide.

Initierende spørgsmål: Hvad hedder du? Martin Andreasen Hvad er dit ansvarsområde i svinebesætningen? Ejer og daglig leder Hvor mange ansatte er der i besætningen? 7 ansatte Hvor lang tid har du arbejdet med svineavl? 9 år Hvor mange svin indeholder din besætning pt.? 1070 søer, herudover smågrise og et par enkelte ”dufte” orner. Stald dimensioner: 3000 kvadratmeter og 7 meter til loftet.

Tekniske spørgsmål: Avler du søer i løsdrift? Ja, vi laver smågrise til slagtesvin. Hvor mange søer er der i hver løsdriftsfold? 60 søer i stabile stier. Op til 180 i de dynamiske stier. Svinene i de stabile grupper farer samtidig, så de er nemme at håndtere. De dynamiske stier derimod består af svin, hvis cyklus af en eller anden årsag ikke er synkron med de stabile grupper. Disse store dynamiske grupper håndteres ved, at fodersystemet kan seperere det enkelte svin, hvis det f.eks. er sat til at fare og derved skal overføres til farestalden. Hvorledes bliver disse fodret? Automatisk foderbås med seperationslåge. Der er 15 stationer i alt, fordelt på de enkelte stier. Hvor flyttes søerne hen, når de skal fare og hvordan? Søerne overflyttes til farestalden gennem et stisystem. Hele stier flyttes, så det er ikke et problem med lokalisering af enkelte svin, som skal flyttes. Hvornår og hvordan kommer søerne tilbage til løsdrift efter, at de har faret? De kommer i løbeafdelingen i en uge og bliver derefter sat i stabilgrupper. Herefter skannes for drægtighed 2 gange, fire og seks uger efter inseminering.

Hvad sker der med smågrisene på dette tidspunkt? Smågrisene overflyttes til et andet staldsystem, hvor de indsluses i løsdrift og fedes op. Har du altid benyttet dig af løsdrift? Ja, for jeg havde køer før. I hvilke situationer har du behov for at lokalisere de enkelte svin? Sygdomsbehandling? Insemination? Hvis svinet ikke har spist, hvis det skal i farestald, skal vaccineres eller, hvis det skal scannes for drægtighed. Et andet større problem er også, at svinene taber øremærkningerne, således at der ikke registreres om svinet har spist. Her må man manuelt ind og tjekke dyret. Dette trækker vi lister ud på hver dag, så vi har styr på, hvilke svin der spiser. Hvor meget tid bruger du ca. hver dag på at lokalisere dyr? 30-45 minutter om dagen. Det er mest de dyr, som ikke har spist. De andre sætter vi til at seperere ud om natten. Hvilket system benyttes der i dag til at identificere enkelte svin? Er denne metode besværlig, eller hvilke konsekvenser medfører den? Agrosoft benyttes med håndscanner til at lokalisere det enkelte svin. Denne metode er tidskrævende, da man skal forholdsvis tæt på svinet for at kunne aflæse nummeret. Er der behov for et bedre system, og hvad ville du have af krav og forventninger til sådanne et produkt? Ja, det skal være basal lokalisering på forespørgsel, så man slipper for at skulle så tæt på dyret. Med hensyn til konstant overvågning er det lidt det samme, de gør indenfor kvægdrift, hvor de overvåger besætningen hele tiden. Her er behovet dog ikke så stort hos svin. Der skal være fokus på, at produktet er stabilt, robust og kan tåle hård behandling. Kender du til elektroniske systemer, der kan hjælpe med lokalisering? Hvilke? Nej, kun til kvæg. Kan du forestille dig, hvorledes overvågning af søerne i løsdrift ville kunne være med til at mindske dødeligheden? Aktivitetsniveauet har vi en orne detektor til, således at nysgerrige svin, der har været i nærheden af ornen 4 gange, bliver sprayet i nakken, og computeren ligger soen ind på alarm-listen. Et system der skal se på bevægelsesmønstret skal tage højde for cyklus, idet søer, som er drægtige, har et meget lavt aktivitetsniveau, mens søer i brunst er langt mere aktive. Jeg kan ikke lige umiddelbart se nogen fordel ved at sortere mere aktive eller inaktive svin fra. Har du ved dyrelægebesøg brug for at lokalisere det enkelte svin? Nej, vi kan sortere svinene fra i foderanlægget og derved have dem sorteret fra, så de går på gangen næste morgen. Det er også mest kvæg, som har behov for dyrelæge, da vi selv må medicinere svin. Det holder vi desuden regnskab på gennem agrosoft programmet.

Ekskursion til Sønderskovgård

Sønderskovgård Rundviser: Driftsleder Martin Thomsen. 22. april 2009 blev søerne for første gang sat ind i staldene. Nu er der 1150 søer. Der er 3 fastansatte. Derudover er der en ældre landmand på nedsat tid og en elev, der dagligt hjælper med pasningen. Behovet for ansatte varierer i forhold til, hvilke perioder der er. Ved spidsbelastning som f.eks. løbning eller kastrering indkaldes folk, der normalt beskæftiger sig med markarbejde. Besætningen, som også indeholder de andre gårde, skal lave 18000 8-kg’s grise til salg per år. Der er kameraovervågning af farestald, løsdriftstald, løbestald og udendørsarealer. Bruges primært til fremvisning. Der køres med 14 dages holdskift, hvilket vil sige, at søerne på samme hold er løbet indenfor 14 dage. Cyklussen er: Efter at søer har faret, går de med deres smågrise i ca. 5 uger. Lørdag tages smågrisene fra og søer sættes i løbestald igen. Onsdag løbes søerne, og fredag kommer de tilbage i løsdrift, indtil de skal fare igen. Løsdrift De bruger transpondersystemet i deres løsdrift. Der går omkring 60 søer i hver løsdriftstald, men dette kan godt svinge +/- 5 stk., da dette ikke kommer sig så nøje i løsdrift. Søerne scannes efter 3 uger i en såkaldt brunstkontrol for at se, om de er drægtige, eller om de skal omløbes. Drægtighedsscanning går hurtigt, og man kan scanne ca. 120 dyr/time. Der skal væres forsigtig med ikke at skabe for meget aktivitet i løsdriftstaldene, da det kan føre til flere kastninger da svinene er ligeglade med, om de løber over hinanden. Løsdriftstierne hører sammen 2 og 2, og til hvert par af løsdriftstier hører der en aflastningssti. Løsdrift er hårdere ved benene end opstaldningen, da der er mere bevægelse, og søer er hårde ved hinanden og slås. Der bruges så lidt halm som muligt i staldene, men stadig så meget som reglerne foreskriver, da halmen kan indeholde mange bakterier.

De har lige afgivet ordre på en klovboks, hvor søerne kan klovbeskæres, da dette ventes at mindske benproblmemer. De forventer, at omkring 20% af besætningen skal klovbeskæres, da klovene er skæve eller på andre måder dårlige. Aflastningstier Forekommer der f.eks. benproblemer ved en so, føres denne over i aflastningsstald. Efter en periode i denne føres soen til en anden stald med mere halm på gulvet, indtil benene er gode igen. Dette gøres også, da der ofte forekommer problemer med, at de andre søer i løsdriftstien er voldsomme ved en so, der kommer tilbage fra aflastningstald. Farestald Søerne fodres her med tørfoder. Dette system kræver meget manuelt arbejde, og ca. 80% af de ansattes tid regnes med at gå til fodring af søerne. I det hele taget er en stor del af svineavl håndtering af foder, da søerne skal have foreskellige mængder alt efter, hvor i deres faringscyklus de er. De overvejede et vådfodersystem, som kan styres mere automatisk, men dette gik de fra igen grundet omkostninger. Søerne får i gennemsnit 15 levende smågrise og ca. 1,5 dødfødt per faring. Farestaldene er lavet større, så der er plads på begge sider er soen, hvilket gør, at smågrisene kan die på begge sider. Dette har ført til et fald i døde smågrise, der bliver lagt ovenpå af soen. Der er lavet bøjler på siden af fareboksene, som tvinger søerne til at lægge sig lige så stille ned i stedet for at smide sig, som de normalt ville. Dette mindsker hyppigheden af de tilfælde, hvor søer kommer til at lægge sig på deres smågrise. I farestierne er der indlagt varmeslanger i gulvet under området, hvor smågrisene ligger. Der er lagt køleslanger i gulvet, der hvor soen ligger, hvilket gør, at soen om sommeren kan afkøles. Der håbes på ved afkølningen, at de kan få søerne, der har faret til at spise mere og derved producere mere mælk, hvilket vil kunne give større smågrise. Efter faringen skal der væres mere forsigtig omkring håndteringen af søer, da disse er mere agressive i denne periode og ofte kan finde på at bide. Tanker om vores system Der forekommer problemer, når en af de ansatte flytter en gris, til f.eks. en aflastningsstald eller i løbeboks uden at dette bliver noteret i systemet. Her kunne det være rart med et lokaliseringsystem. Det er ofte kommunikationsproblemer eller mangel på notering, der giver lokaliseringsproblemer, hvilket kunne forbedres ved automation af systemet. I de første 3 uger efter løbningen er det vigtigt at få at vide, om søer er drægtige eller er kommet i brunst igen. Jo hurtigere der findes ud af, at en so er kommet i brunst igen og ikke er løbet ordentligt, jo større chance er der for, at det kan nåes at få soen løbet igen før, den går ud af brunst, hvilket gør, at der bliver nødt til at vente på den næste brunstperiode, der først kommer 3 uger efter. Da søerne bliver mere aktive, når de kommer i brunst igen, kunne overvågningen bruges til hurtigt at udpege de søer, der er mere aktive og derfor højst sandsynligt er i brunst.

Trandspondersystemet Der laves optræningsstier til nye søer, der skal bruge transpondersystem, hvor de lige så stille vendes til systemet. Om morgenen på besøgsdagen fortalte transpondersystemet, at 2 søer ikke havde været inde og få foder det sidste døgn. Den ene formodes, at have sovet meget og derfor misset det. Den anden var blevet flyttet til løbestald uden, at dette blev noteret, og der var brugt en halv time på at finde den. De har ikke erfaret problemer med, at søerne mister deres RFID tags. Det sker i gennemsnit kun 1 gang om måneden, at en so mister sit tag. Dette skyldes måske, at de sørger for at sætte mærket godt inde på øret, så de andre søer ikke så let kan komme til at gnave i det. Det forventes, at de på et tidspunkt går over til en chip, der skydes ind i dyrene istedet for øremærket. Andre interessenter Grønhøj forsøgscenter Foulum forsøgscenter