3 minute read

Vores ansvar

Det bæredygtige tøj.

Det er tøjet, som bruges igen og igen. Vi ved, at vores brugere bærer vores tøj hele arbejdsdagen, alle ugens arbejdsdage. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan tilbyde tøj, der virkelig holder, hvad det lover – hele dagen lang, hver eneste dag.

Vores mål er at bidrage til at mindske miljøpåvirkningen der, hvor det største aftryk findes, nemlig i den faktiske fremstilling af vores produkter. Vores produkter skal holde over tid og skal kunne bæres og slides, uden at de mister deres komfort eller funktion.

Derfor stræber L.Brador altid efter at opnå så langt et livscyklusperspektiv for vores produkter som muligt. Det gennemsyrer alle trin i produktudviklingen – valget af materialer, valget af gennemtænkte funktioner og vores produkters tidløse design.

Tøjet testes igen og igen.

Når det gælder materialevalg, stræber vi altid efter at bruge så slidstærke materialer som muligt, naturligvis nøje afvejet i forhold til at optimere tøjets komfort og følelse, og afhængigt af hvilken erhvervskategori der skal bruge det. Vi ønsker, at alt vores tøj bevarer en god kvalitet i hele brugsperioden, og derfor tester vi tøjet igen og igen for at sikre, at alle materialer og det færdige tøj lever op til vores høje kvalitetskrav.

FOR OS ER DET VIGTIGT, AT VORES TØJ HOLDER HELE DAGEN, ALLE UGENS ARBEJDSDAGE.

Tøjet testes i udviklingsfasen af vores egne testpiloter, der arbejder ude i den virkelige verden, og af vores leverandører, af vores eget laboratorium i Ulricehamn samt af tredjeparter. Alt sammen for at sikre, at tøjet opfylder vores krav. Desuden udføres løbende kontroller gennem hele produktionsforløbet for at kunne opdage og afhjælpe eventuelle problemer. Vi foretager også en endelig kvalitetskontrol under produktionen, hvor en tredjepart besøger fabrikken. Her kontrolleres en større mængde tøj. Når tøjet senere ankommer til vores lager, fortager vi også selv en ankomstkontrol for at sikre kvaliteten.

Hvis tøjet ikke lever op til forventningerne, undersøger vi årsagen til reklamationen og forsøger at forstå, hvad der er sket, og hvordan vi undgår, at det sker igen. Vores kunders feedback og synspunkter er vigtige for os.

Alt tøj skal være sikkert og må ikke indeholde kemikalier, der er skadelige for brugeren eller for miljøet. Vi prioriterer altid at arbejde med OEKO-TEX-certificerede materialer og tilbehør for at sikre, at der ikke er skadelige stoffer i vores slutprodukter. Vi samarbejder også med vores leverandører om at sikre, at tøjet ikke indeholder stoffer, der er forbudte, lovregulerede eller står på vores egen begrænsningsliste, i mængder, der overstiger grænseværdierne. Ud fra en risikovurdering foretages stikprøvekontroller for at sikre, at tøjet et trygt og sikkert at bruge.

CARE FOR YOUR WEAR

OPBEVARING

NÅR DU IKKE BRUGER DIT ARBEJDSTØJ, SKAL DU OPBEVARE DET VASKET PÅ ET RENT, TØRT OG MØRKT STED.

Pas godt på dit tøj.

Det vigtigste, vi kan gøre, er at bruge det, vi har, så længe som muligt. Vores opgave er at udvikle tøj, der holder længe, og din opgave er at passe godt på tøjet. Her har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du passer bedst på dit tøj.

Når det gælder certificeret beskyttelsesbeklædning, er det vigtigt, at du følger de vedligeholdelsesanvisninger, der følger med tøjet, når du køber det, så tøjet bevarer sine beskyttende egenskaber.

Hvad gør jeg med tøjet, når det er slidt op?

Kan jeg give tøjet videre til en anden?

Hvis det er muligt, så gør det!

Er det umuligt at rengøre eller reparere tøjet?

Forhør dig hos det kommunale affaldsselskab og/eller din arbejdsgiver om, hvordan de håndterer tekstilaffald. Hvis tøjet er kontamineret, skal du sørge for, at det affaldssorteres i overensstemmelse med gældende miljøforskrifter.

Generelle vaskeanvisninger.

• Følg vaskeanvisningerne. Der er en årsag til, at de er der. • Når det gælder certificeret beklædning, er det særlig vigtigt at følge vaskeanvisningerne for at sikre, at de beskyttende egenskaber bevares. • UII har selvrensende egenskaber, så det kan være tilstrækkeligt at hænge tøjet til luftning. • Hvis der er enkelte pletter, skal du forsøge at fjerne dem hurtigst muligt. • Børst det værste snavs af. • Tøm lommerne for sten, skruer og andre ting inden vask. • Luk lynlåse, velcrobånd og trykknapper, men lad andre knapper stå åbne. • Vask tøj med lignende farver sammen. • Vask certificeret tøj sammen med andet tøj med samme certificering. • Vask certificeret tøj, når det ser snavset ud, for at bevare de beskyttende egenskaber. • Brug ikke blegemiddel. • Brug ikke skyllemiddel, da det bl.a. kan skade reflekserne.

This article is from: