Sønderjylland på begge sider af grænsen 2016

Page 1

Sønderjylland - på begge sider af grænsen

7D BUS AGES REJ SE

Rømø, Mandø, Flensborg, Husum, Helgoland og Friedrichstadt

Mandag 19. - søndag 25. september 2016 Hovedstaden i Nordfriesland er havnebyen Husum med sine 21.000 indbyggere. Byen er handelscentrum og har stor betydning i det ellers landlige område og har i løbet af det sidste århundrede udviklet sig til en lille ”shopping- og kulturmetropol”, hvis særlige charme er kendt langt udover bygrænsen. Det gamle fiskerkvarter med de maleriske gyder har en helt særlig stemning.


1. dag: Udrejse - Jelling og Ribe Efter opsamling kl 8.30 ved Smørum Kulturhus sætter vi kursen over Storebælt mod Fyn og Jylland. Undervejs får vi en kop kaffe. Vi kører til Jelling hvor vi ser de store Jellinge Sten. Runestenene der sammen med de to kæmpe gravhøje, udgør Jellingmonumenterne. Stenene der blev indrammet i glas for at beskytte dem mod hærværk og vejrliget. Herefter bliver der tid til frokost, hvor vores rejseleder finder et passende sted. Vi fortsætter til Ribe, der er en af landets ældste byer. Her skal vi blandt andet se den imponerende domkirke med Carl Henning Pedersens berømte glasmosaikker. Vi skal også se slotsbanken, hvor Valdemar Sejr modtog sin unge hustru, den senere Dronning Dagmar, der kom sejlende fra Bøhmen til Danmark. Vi kører til vores hotel for indkvartering og middag. Efter middagen er der mulighed for at køre til Ribe, for at gå med på Vægterturen kl. 20.00 (gratis varer ca. 45 min.). Vægterordningen har eksisteret siden en gang i 1300-tallet, og de sidste "rigtige" vægtere i Ribe ophørte deres gerning i 1902. Ribe Byen besluttede at lade vægtertraditionen genopstå i 1935, og med undtagelse af årene under 2. Verdenskrig, har vægteren været et fast tilbud. 2. dag: Rømø og Mandø Efter morgenmaden kører vi over dæmningen til Rømø, der blev bygget i årene 1939-1948. Vi skal på en tur rundt forbi nogle af øens væsentlige seværdigheder og hvis vejret tillader det kommer vi også forbi de kilometer lange sandstrande som hvert år tiltrækker tusinder af turister. Nationalmuseets Kommandørgård som er en af Rømøs gamle, rige slægtsgårde. Vi har vores egen ekspert Grethe Bielefeldt med, som vil give os en grundig gennemgang. Gården er fuldt møbleret i både bolig og udlænger. Boligen rummer usædvanligt gode eksempler på prægtigt bemalede paneler fra 1700-tallet, snedker- og udskæringsarbejde og vægbeklædninger af hollandske fliser. Kommandørgården blev bygget i 1746. I den gamle lade er en af de 29 strandede kaskelothvaler fra 1996 udstillet. Rømø Kirke er en sømandskirke som er viet til Sankt Clemens. Sankt Clemens var søfolkenes særlige beskytter. På kirkegården finder man en lang række store gravsten, hvor Rømø Kommandører er begravet. Kanonerne på Kanonhøjen i Havneby stammer fra svenskerkrigens tid. Kanonerne blevet fredet i 1933. Stormflodssøjlen i Havneby blev indviet i 1991. Den ældste markering er fra stormfloden i 1825. Vi kører fra Rømø mod nord hvor vi fra Vester Vedsted kl. 13.00 skal på tur med traktorbus over ”Låningsvejen” til den lille Vadehavsø Mandø med ca. 37 fastboende indbyggere. Efter rundturen på øen, venter eftermiddagskaffe og kringle på Restaurant Mandø. Vi kører retur til hotellet hvor vi får middag. 3. dag: Istedløven, Hedeby og Dannevirke Vi pakker bussen og kører til Flensburg, hvor vi ser Istedløven, statuen af den siddende løve, der blev skabt af den danske billedhugger H.W. Bissen i 1859-60. Efter 2. verdenskrig blev løven tilbagegivet til Danmark og opstillet i København, men i 2011 vendte den tilbage til sin oprindelige plads på Flensborg Gamle Kirkegaard. Herefter besøger vi Centralbiblioteket i byen, hvor historiker Marco Petersen viser os rundt. Dernæst kører vi til Schleswig hvor vi gør et frokost stop. På A.P.Møller Skolen i Schleswig får vi en rundvisning af rektor Jørgen Kühl, der fortæller mere om skolen og dens historie. Herefter besøger vi Hedeby. Byen var en af Danmarks første byer og blev i løbet af vikingetiden Nordens mest centrale og markante handelsby med Østersøen som det dominerende kontaktområde. Ifølge de skriftlige kilder blev Hedeby ødelagt flere gange ved midten af 1000-tallet, og i 1050 afbrændtes byen endeligt af den norske Harald Hårderåde. Arkæologiske fund viser, at bebyggelsen ophørte, og i stedet flyttede indbyggerne til den nuværende by Slesvig, hvortil de nye, mere dybtgående skibe bedre kunne sejle. Vi besøger Vikingemuseet i Hedeby et museum der beskæftiger sig med byens historie og de arkæologiske fund der er gjort i område, I Vikingeskibshallen præsenteres vraget af et delvist udbrændt, kongeligt langskib og på den historiske boplads inden for halvkredsvolden er der opført syv vikingehuse i den oprindelige byggestil med stråtag og vægge af lerklinet fletværk. Herefter kører vi de få km til Dannevirke Park og Museum. Denne defensive jordvold blev konstrueret tværs over den jyske halvøs smalleste sted under vikingetiden. Den blev sidste gang brugt til forsvarsformål under krigen i 1864, som vi desværre tabte og derfor måtte afstå Schleswig Holstein. Vi fortsætter til vores hotel i Husum, hvor der vil være indkvartering og middag.


4. dag: Husum Hovedstaden i Nordfriesland er havnebyen Husum med sine 21.000 indbyggere. Byen er handelscentrum og har stor betydning i det ellers landlige område og har i løbet af det sidste århundrede udviklet sig til en lille ”shopping- og kulturmetropol”, hvis særlige charme er kendt langt udover bygrænsen. Det gamle fiskerkvarter med de maleriske gyder har en helt særlig charme. Handelen med køer blev byens store indtægt, og indtil 1960’erne var det faktisk Europas største kvægmarked som byen husede. Midt i byen ligger slottet, der med den store slotspark er den rene idyl. Slottet blev bygget i slutningen af det 16. århundrede. Med sine smukke gavle og tårn er slottet Husums vartegn. Inden i slottet kan man gå på opdagelse i riddersalen, trappeopgangen, slotskapellet og i de forskellige modtagelsesværelser. Mange antikviteter er også udstillet. Centrum i byen er Markedspladsen med de mange kamtakkede huse og digteren Theodor Storms fødested samt det gamle rådhus. På torvet står en skulptur af figuren Tine, der er en søster til fiskerpigen Amanda i Kerteminde, udført af kendt berlinsk billedhugger Adolf Brütt. Vi tager på byrundtur sammen med rejselederen om formiddagen og resten af dagen er på egen hånd. Før middagen skal vi have en rundvisning og smagsprøver på Husum Brauhaus, som ligger i forbindelse med hotellet. 5. dag: Helgoland Efter morgenmad kører vi til Büsum, hvorfra vi skal sejle kl. 9.30 til Helgoland. Helgoland ligger ca. 70 km fra fastlandet. En omtumlet tilværelse som både dansk, tysk og engelsk besiddelse endte med en “besættelse” af området. Studenter fra bl.a. universitetet i Heidelberg plantede i 1950 Europaflaget på øen, og i dag er den en del af Forbundsrepublikken. Som et randområde i Europa har øen toldfri status, hvilket kan mærkes på prisniveauet. Vores landkending er den karakteristiske klippe “Lange Anna” og straks efter kommer ”border bådene” og vi bliver sejlet i land på hovedøen. Fra landgangen på ”Unterland” er der 181 trin (elevator mod betaling ca. 2 Euro) til øens flade top og området “Oberland”. Herfra er der en smuk udsigt over øerne, og i sæsonen kan man se de talrige lomvier, der holder til på fuglefjeldet. Med godt 1600 fastboende og op til 6.000 turister på visit falder tiden ikke lang. Øen er bilfri, og fodgængere har således kronede dage, og når både naturen og butikkerne kalder, er der lagt op til en hyggelig dag på den mindste af de tyske øer. Det er muligt at gå med rejselederen eller opleve øen på egen hånd indtil vi skal sejle igen kl. 16.00. Tilbage på hotellet er der middag. 6. dag Friedrichstadt og Eidersperrwerk Vi fortsætter mod Friedrichstadt via Eidersperrwerk. Det er en imponerende dæmning, der er 4,8 km lang og 8,5 meter høj og regulerer vandstanden i Eideren og området bag digerne. Den blev bygget efter den store oversvømmelse i 1962, og stod færdig i 1972. Friedrichstadt blev grundlagt i 1621, var under Frederik III et asyl for de hårdt trængte protestanter. De hollandske rødder fornægter sig ikke, og således findes der stadigvæk 5 forskellige trossamfund i byen. Vi får oplevet stemningen i byen og hører nærmere om byens historie. Vi skal også på sejltur på kanalerne - Grachtenfahrt med dansktalende guide inden vi kører retur til Husum. Resten af dagen fri til afslapning/egne oplevelser i den dejlige by Husum. Middag på hotellet om aftenen. 7. dag: Frøslev, Christiansfeld og Skamlingsbanken Efter at have pakket bussen kører vi mod Danmark, ved grænsen vil der være mulighed for de sidste indkøb. Vi besøger Frøslevlejren (gratis entré) Lejren blev bygget i 1944 som tysk politifangelejr for danske modstandsfolk. I alt passerede ca. 12.000 fanger lejren i de godt 9 måneder, den eksisterede. I dag fremtræder Frøslevlejren som den bedst bevarede tyske fangelejr i Vesteuropa og rummer en række interessante museer og udstillinger. Der fortælles om perioden 1944-45, da lejren husede Det tyske Sikkerhedspolitis fanger i Danmark samt om deportationerne af fanger til KZ-lejre i Tyskland. Museet, som er en enhed under Nationalmuseet, ligger i lejrens fangeområde, og udstillingen er placeret i Hovedvagttårnet og den tidligere fangebarak H4. Herefter kører vi til Christiansfeld, der er et arkitektonisk klenodie. Her oplever vi Brødremenighedens smukke traditioner med kirken og Gudsageren. Mulighed for indkøb af honningkager og besøg i Genforenings- og Grænsemuseet, hvor historien fra 1864 til genforeningen i 1920 bliver vist.

Så går turen atter hjemover, vi er fremme først på aftenen.


Inkl. i prisen  Kørsel i moderne 4* turistbus  Bussen er bemandet med dygtig og rutineret chauffør  Alle regler om køre- og hviletid overholdes  Dansk rejseleder på turen  2 x overnatning på Gram Slotskro  4 x overnatning Hotel Theodor Storm, Husum  6 x morgenbuffet  5 x middag/ middagsbuffet  1 x ”Frisian buffet” - Fest aften den sidste aften  Bustransport i forbindelse med udflugter iflg. programmet  Entré Dannevirke Museum  Traktortur Mandø inkl. guidning og kaffe/kringle  Bryggeribesøg i Husum inkl. smagsprøver  Færge fra Büsum til Helgoland t/r  Skat, moms, parkeringsafgifter og bidrag til Rejsegarantifonden Ikke inkl. i prisen  Yderligere middage, frokoster, drikkevarer, entréer, sejlture etc Pris

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 6.599,Tillæg for enkeltværelse (4 stk.) kr. 1.025,Tillæg for enkelt i dobbeltværelse kr. 1.350,Afbestillings– og rejseforsikring kan bestilles ved henvendelse til Panter Rejser - Tel. 7585 7333 Hotel: Gram Slotskro er beliggende i den gamle sønderjyske slots by Gram. Kroen er oprindelige bygget i 1855, men er gennem tiden renoveret med respekt for den oprindelige atmosfære. Lige overfor hotellet ligger den store slotspark, der er åben hele året. Alle værelser med eget bad/toilet, tv og siddeplads med skrivebord. www.gramslotskro.dk    

Best Western Theodor Storm Hotel 4* Hotellet ligger i Husum by, fra hotellet er der kun få min. gang til slotsparken eller havnen. Hotellet råder over restaurant, bar, elevator samt W-LAN. Samtlige værelser har bad og toilet, føntørrer, minibar, radio, telefon og TV. Hotellet ligger sammen med Husums bryggeri hvor I skal have rundvisning med smagsprøve. www.bw-theodor-storm-hotel.de Praktisk information: Rejselederen er behjælpelig med at finde egnede steder for gruppen at få frokost. Der vil være rejseaften 18. august kl. 19, i Smørum Gl. Skole, hvor rejseleder John Jensen fra Panter Rejser vil deltage. Bestilling/Betaling Depositum på kr. 800,- pr. person betales 8 dage efter modtagelse af rejsebevis. Restbeløbet betales 6 uger før afrejse. Information / tilmelding ved henvendelse til: Finn S. Hansen på mail: ulla-finn.hansen@mail.dk eller tel. 4465 9927 Mellem 14. mar. - 31. maj 2016 Forbehold for ændringer i programmet. Panter Rejsers generelle bestemmelser er gældende Arrangør er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524. www.PanterRejser.dk - Tel. 7585 7333


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.