2 minute read

Hver livsfase byder på nye opgaver

LHN Ejendom & Jura rådgiver om køb og salg af fast ejendom, men det er kun én opgave ud af mange, som de kan løse igennem en virksomheds eller et menneskes liv.

Når man skal beskrive hvilke opgaver, der fylder hverdagen hos Ejendom & Jura, er det letteste at tegne en tidslinje for et landmandspar. Fra den dag de gifter sig, til de som aldrende ægtefolk skal generationsskifte, eller der skal laves en dødsboopgørelse.

Ved at opridse et typisk livsforløb får man nemlig oplistet de områder, hvor afdelingen kan træde til med rådgivning. – Vi kan rådgivningsmæssigt være med hele vejen, siger Inger Aagaard; LHN ejendomsrådgiver med mange års erfaring bag sig.

– Og det samme gælder for vores privatkunder; vi kan være med i løsningen af en række opgaver alt efter livsfasen, kunden befinder sig i.

Det man ikke tænker på Ejendom & Jura vil gerne slå et slag for alt dét, man ikke lige tænker på.

Oprettelse af ægtepagt fx. Måske ikke det mest romantiske, men det mest fornuftige, især hvis den ene part bringer gæld eller formue med sig ind i ægteskabet, pointerer Inger Aagaard.

-Der er mange former for ægtepagt eller særeje. Den kan være hel eller delvis, og den kan omfatte pension, siger hun. – Ender ægteskabet med skilsmisse, er det en klar fordel, at tingene forlods er aftalt, så bedriften kan føres videre, eller hvis parterne vil undgå at overføre formue/gæld til hinanden.

Heller ikke oprettelse af testamente ligger først for hos de fleste. Og det kan være en katastrofe. Er der f. eks. særbørn i ægteskabet, kan de kræve arven efter deres far eller mor udbetalt og sætte længstlevende på porten. Som samlevende kan man kun sidde i uskiftet bo, hvis der er oprettet et testamente.

-Det er meget følsomme og svære ting, erkender ejendomsrådgiveren. –Men i sidste ende er det en enorm lettelse, hvis der styr på tingene, skulle livet tage en anden drejning end man regnede med.

Mindre følsomt Knapt så følsomt er en lang række andre situationer, hvor Ejendom & Jura også kan sikre at både jura og økonomi er på plads.

Det kan være forpagtninger af jord, udstykning, køb af sommerhus eller lejlighed i universitetsbyen til junior.

-Uanset om begivenheden er glædelig eller det modsatte, skal papirerne være i orden, understreger Inger Aagaard, - og om ikke andet kan vi i første omgang hjælpe kunden med at få sonderet terrænet.

Livsforløb for et landmandsægtepar

Ejendomskøb

Ægtepagt

Ansættelseskontrakter

Forpagtning

Naboejendom købes

Udstykning

Køb af sommerhus

Forældrekøb Testamente

Fremtidsfuldmagt

Efterløn

Kontakt Ejendomsrådgiver

Inger Aagaard

Tlf. 7364 2926

E-mail ik@lhn.dk

Juridisk sekretær

Kirsten Lorenz

Tlf. 7364 2934

E-mail klo@lhn.dk

Generationsskifte

Dødsboopgørelse

På alle punkter kan LHN Ejendom & Jura sikre, at jura og papirer er i orden.

Ansøg LHN Fonden

LHN Fonden indkalder herved ansøgninger om tilskud.

Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde fondens formåls-paragraf, som forefindes på www.lhn.dk under »Om LHN«.

Ansøgninger kan indsendes løbende.

Ansøgningen skal sendes på e-mail til fond@lhn.dk

This article is from: