Perspektiv

50 år med e-mailen DA BREVDUEN FIK SNABEL(-A)

E-mailen fylder 50 år. Og hvad så, tænker du måske? Men e-mailen var starten på den nye bølge af digitale kommunikationsformer, som vi slet ikke kan undvære i dag. Kom med et kig bag om den elektroniske mail, der hurtigt ændrede vilkårene for både brevduer, postbud og telefonsamtalen.

TEKST NANNA HEIN FOTO SHUTTERSTOCK, RITZAU SCANPIX OG UNSPLASH KILDER ”DIGITALE SAMTALER” AF ANETTE GRØNNING, CERN, VIDENSKAB.DK, DEN STORE DANSKE, SYSTIME, DANMARKS STATISTIK OG HISTORIENET.DK

I1800-tallet herskede en såkaldt brevmani i Danmark. For almindelige borgere var det blevet muligt at skrive en besked på et stykke papir, putte denne i kuvert og derefter sende den. Beskeden, der kunne indeholde information om et dødsfald eller en kaffeinvitation, endte ofte hos modtageren samme dag – ligegyldigt om den skulle til den anden ende af landet eller blot et par kilometer væk.

Nu til dags er det noget anderledes for brevet. En dansk familie sender i gennemsnit et brev fire gange om året. Men hvad er der sket, siden vi nu køber færre frimærker, og postbudene har mindre arbejde? Jo, emailen kom, og posten blev digitaliseret.

YOU’VE GOT MAIL

E-mailen er den første form for digital samtale, vi fik. Den kom til verden for præcis 50 år siden, udviklet af den amerikanske programmør Raymond Tomlinson, der ved hjælp af et simpelt snabel-a forbandt brugernavn og adresse. Præcis som du kender det fra din egen e-mail i dag. Få år forinden var udviklingen af ARPANET gået i gang (ARPANET kaldes i dag for en forgænger til det internet, vi bruger: World Wide Web). Så selv om tanken om tekstbeskeder fra computer til computer var tænkt før, kan du måske alligevel godt forestille dig, hvor banebrydende den nye opfindelse var. Men på trods af sin epokegørende status havde emailen svært ved at sprede sine digitale vinger, og det skyldtes den måde, ARPANET var opbygget på. For modsat det internet, vi bruger i dag, bestod ARPANET af en hel masse forskellige softwares, der havde hver sit program til e-mails. Du kunne altså ikke bare sende en mail til hvem som helst – man skulle have samme software og samme program.

Men i 1989 skabte den britiske forsker sir Tim Berners-Lee World Wide Web, som er det, du i dag bruger, hver evig eneste gang du går ind på en hjemmeside, bruger et socialt medie på din telefon eller ➻

– Postbudet paa Christiansø bærer nok lange bukser, men er ikke desto mindre en ung, blond pige, skrev man i sin tid til billedet af dette kvindelige postbud, der her i 1957 overrækker posten til en beboer. I regn og slud må posten ud! Det gælder ikke kun i Vinterbyøster, men også her i København i 1969.

Dette postkort blev sendt fra København i 1909 med håbet om at ramme Vendsyssel. Brevet kom i stedet ud på en lille tur til Rusland og dukkede altså først op igen i Danmark i 1997.

sender en e-mail. Da først internettet kom til, spredte både det og e-mailen sig med lynets hast. Snart sad virkelighedens Meg Ryan og Tom Hanks foran skærmene, lavede brugernavne som shopgirl og NY152 og sendte strømme af ordudvekslinger ud i det virtuelle univers.

Imens amerikanerne skriblede derudaf både privat og på job, var vi herhjemme i Danmark mere skeptiske over for den nye måde at kommunikere på. Som lektor i medieviden på Syddansk Universitet Anette Grønning selv siger, så “var der ingen, som tog e-mailen seriøst i 90’erne”.

I 90’ernes Danmark blev e-mailen mest af alt brugt til arbejde, hvor man af sin arbejdsgiver var blevet givet en e-mail og fik at vide, at den nu skulle bruges til at skrive beskeder. Men ingen kunne drømme om at sende en invitation til et bryllup eller fortælle om et dødsfald via det teknologiske postsystem. Det var simpelthen for useriøst.

Men som det ofte er med nye ting, vænner man sig til dem. Og vi vænnede os også til e-mailen. – Vi havde jo aldrig prøvet noget lignende før. Folk havde svært ved at skrive mailadresserne rigtigt, og beskeder kunne ende de forkerte steder. Den usikkerhed er helt sikkert meget naturlig, men i slutningen af 90’erne blev også vi overbevist om, at e-mailen kunne bruges til noget, fortæller Anette Grønning.

I dag siger kalenderen 2021, og e-mailen har rundet et halvt århundrede og er blevet den kommunikationsform, flest af os danskere bruger.

DEN DIGITALE STOREBROR

Som tidligere nævnt, er e-mailen det første møde, vi har med digital kommunikation. Men ud over at have skubbet brevet ud af spotlyset, så har e-mailen, ifølge Anette Grønning, også fået en rolle som en slags ældre søskende, der hele tiden forandres på grund af de nye skud på den teknologiske stamme. – Den er ligesom en storebror i en søskendeflok, der udvikler sig, når der kommer en ny til. E-mailen er en form for storebror for alle de små kvikke og flygtige søskende som sms’er, chats og snaps, fortæller Anette Grønning. ➻

E-MAILEN OG KLIMAET

I 2019 lavede det britiske energiselskab OVO en undersøgelse, der viste, at briterne sendte mere end 64 millioner “unødvendige” e-mails hver eneste dag. Det kunne for eksempel være e-mails med “tak” og “i lige måde”. Ifølge OVO svarer det til 16 ton CO2 hvert år, der bliver brugt på at sende ligegyldige e-mails. Forurener e-mails, tænker du nok? Ikke direkte. Det, som belaster klimaet, er ikke e-mailen i sig selv, men den server, som den ligger på – det kaldes også for lagring. For at en e-mail kan sendes, skal den lagres på en server, for eksempel Gmail. Det gør, at du altid kan åbne dit mailprogram og læse alle de mails, du har sendt og fået. Det er det, der bruger energi, og som er dårligt for klimaet. Hvor meget energi lagringen bruger, kommer an på mængden af data, der er i dine e-mails. En almindelig mail med kun tekst fylder ikke mere end nogle KB, men har du vedhæftet billeder eller andre filer, kan den pludselig fylde flere MB – som er 1.000 gange så meget som KB. Jo mere data dine mails indeholder, jo mere energi skal serveren bruge for at have dem lagret – og jo mere energi bruges der. Det bedste tip til en grønnere mailindbakke er derfor at slette de e-mails, du ikke bruger, og helst de store beskeder med vedhæftede filer. Dine e-mails skal slettes helt fra serveren, og det kan du blandt andet være sikker på at gøre ved at slette dem via din webmail (for eksempel www.gmail.com) eller fra appen på din telefon.

KILDE: OVO ENERGY OG SENIORFORSKER VED AALBORG UNIVERSITET TOKE HAUNSTRUP BACH CHRISTENSEN

Åh, hvad man dog gjorde før computeren ... Her taler “kontordamerne” i telefon og henter dokumenter i arkivskabene. Året er 1956, og telefonboksen er et hit!

Før e-mailen var disse kuverter til intern post og kommunikation meget brugt. Det er måske lidt svært at forestille sig i dag ...

Men selv om der er kommet flere sø- – E-mailen kan være elefanttung med Vores tid skal bruges effektivt og på noget, skende til, og det kan virke, som om det vedhæftede filer og masser af cc’er. Men vi prioriterer. er et hulens bøvl at logge ind på sin mail den kan også være helt kort. Den kan være for at skrive en besked i stedet for blot at professionel eller privat. Den kan det hele, sende en snap på sin telefon, så bruger vi lyder det fra Anette Grønning. danskere forsat e-mailen – af lyst, men Hun forklarer, at det tiltrækkende ved faktisk også af tvang. Danmark er nemlig de skriftlige kommunikationsformer er den i top-3 over de mest digitaliserede lande i selvbestemmelse, der medfølger: verden. Måske tænker du ikke engang over – Jeg kan skrive en mail, når jeg vil, det, men alt fra beskeder fra banken til og du kan læse den, når du vil. Det var i indkaldelser til hospitalet får du på mail. princippet det samme med brevene, men Det skyldes den digitalisering, der rullede med e-mailen går det hurtigere. Det kaldes ind over landet med Den asynkron kommunikation, Digitale Lov i 2012, og som gjorde, at næsten al post ‘‘DER VAR INGEN, SOM og det er det, som er det spændende. Mange synes, skal i e-boksen i stedet for i TOG E-MAILEN SERIØST det er lettere at skrive, da de postkassen. Grunden til, at du nok ikke tænker over det, er I 90’ERNE.” føler, de skal være mere på, hvis de taler. Økonomer kalder det for højst sandsynligt, at du selv sidder med tidsøkonomi, fordi vi skal have så meget hovedet begravet i indbakken. For vi dan- ud af vores tid som muligt. Noget, vi også skere elsker at sende mails – i 2019 sendte ser, når vi bestiller vores dagligvarer over og modtog 90 procent af os dem. nettet eller kun streamer særlige serier.

PARADIGMESKIFT

Da almindelige mennesker gav e-mailen blåstempling og skrev de fleste beskeder til venner og familie på computeren, fik postbudene mindre travlt. Langsomt, men sikkert overtog e-mailen brevets plads. De to former minder jo i bund og grund om hinanden – måske med et par enkelte undtagelser til e-mailens fordel.

Men det er ikke kun brevet, der har kunnet mærke, at det pludselig blev populært at skrive til hinanden på computeren.

I det 20. århundrede blev telefonsamtalen en af de mest elskede måder at have en samtale på. Der var telefonbokse på gaderne, fastnettelefoner i stuerne – ja, sågar i soveværelserne, så man aldrig gik glip af et muligt opkald. Til sidst blev telefonerne små og kravlede ned i vores lommer. Men

Verdens første hjemmeside! Med en pæn beskrivelse af, hvad internettet egentlig er for noget.

Vidste du, at ...

... der hver dag i 2020 blev sendt og modtaget mere end 300 milliarder e-mails?

... der i dag er omkring 5,6 milliarder e-mailbrugere på verdensplan? ... en kontormedarbejder i gennemsnit modtager cirka 121 e-mails hver dag? Til gengæld sender en person i gennemsnit “kun” 40 arbejdsrelaterede e-mails om dagen. ... der bliver sendt mere end 149.513 e-mails i minuttet?

KILDE: STATISTA

da de kom derned, begyndte der at ske noget, som peger tilbage på e-mailen – vi begyndte nemlig at skrive på dem frem for at tale i dem.

Da sms’en kom, gjorde det pludselig hverdagen endnu lettere. Gik dit møde over tid, kunne du sende en sms til din partner om, at du kom senere hjem, i stedet for at forlade mødet for at ringe. Og ville du spørge Kevin L. fra parallelklassen, om I skulle være kærester, men var for nervøs til at sige det til ham, ja, så var også det nemt klaret over en sms.

At skrive gik som smurt. Og i løbet af nogle år dukkede nye måder at skrive til hinanden på op. Du kender sikkert både Windows MSN fra 1999, Facebook fra 2004 og Snapchat fra 2011, der med lidt internetforbindelse gjorde det muligt at skrive fra din telefon, hvor end i verden du var.

Og nu skriver vi faktisk mere, end vi taler med hinanden. Undersøgelser fra Energistyrelsen viser, at vi danskere taler flere millioner minutter mindre i telefon end for bare fire år siden.

Kommunikationseksperter kalder det et paradigmeskift – fra stemme til skrift.

TEKSTROVERT

Sociale medier og digital kommunikation får ofte kritik for at erstatte fysisk samvær og samtale og for at være dårlige for os som mennesker. En chatkorrespondance er ikke det samme som en snak i sofaen – og det er der for så vidt ingen (i denne artikel), der påstår, at det er. Men at det ikke er en ægte måde at være social på, mener Anette Grønning, er en forældet måde at se samvær på. – Man kan sagtens have en vedkommende tråd med sine kammerater eller familie, som er vigtig og rørende, uden at man taler i telefon eller er fysisk sammen. Man kan ikke sige, at samtalen ikke er ægte, bare fordi den er på skrift. Hvis du bliver rørt eller griner af en besked, er det jo ægte. Jeg synes, at det er farligt at videreføre den her gammeldags holdning til at være sammen, for jeg tror ikke, den holder mere.

En af dem, der rejser kritik af vores nye måde at kommunikere på, er den amerikanske psykolog og professor ved Massachusetts Institute of Technology Sherry Turkle. Hun er bekymret for, hvad alt det skriveri kan gøre ved os. Hendes bekymring går på, at vi som mennesker har brug for at tale med hinanden, og hun har fundet flere eksempler på børn og unge, der har problemer med empati, fordi de altid skriver med deres venner i stedet for at tale med dem enten fysisk eller i telefonen. Ved kun at skrive oplever de ifølge Sherry Turkle ikke den glæde, der er ved at blive hørt og forstået.

Og så har den skriftlige kommunikation gjort noget andet. Den har ifølge amerikaneren gjort os bange for at tale med hinanden. Den har gjort os tekstroverte. At

Kan du huske disse? Til højre her en herlig Motorola fra 1997. Den til venstre kender du nok.

være tekstrovert betyder, at du foretrækker og hvordan man opfører sig online. Det er at skrive frem for at tale, da du frygter det det samme som at lære, at man går over for spontane og uforudsigelige, der er en del grønt og ikke rødt, siger Anette Grønning af en “ægte” samtale. Men det er netop de og forsætter: to ting, der er udbytterige for os menne- – Hvis man ser eller hører om nogle dårsker, når det kommer til social lige tendenser eller historier, forståelse – det mener Sherry Turkle i hvert fald. ‘‘VI SKRIVER FAKTISK bliver der ofte sagt, at det er e-mailen eller mediets skyld.

Men at den digitale kom- MERE, END VI TALER Men det er jo mennesket munikation skulle være så skidt for os, hopper Anette MED HINANDEN.” plus mediet, der sammen gør noget. Det er aldrig maiGrønning ikke helt på. Hun len eller chatbeskeden alene. mener, at det først og fremmest handler om Vi skal passe på med ikke have det dér deat se teknologien og digitale kommunikati- terministiske syn på et medie. Og hvis det onsformer, for hvad de er, og vide, hvordan var så slemt, så ville vi jo nok ikke forsætte de skal bruges. med at bruge det, slutter hun af. – Selvfølgelig er der dårlige ting ved det Den digitale samtale har uden tvivl digitale, men der er også skønne ting. Det både sine gode og dårlige sider. Men én er en fralæggelse af ansvar, hvis man ikke ting er sikkert, den er kommet for at blive. lærer sig selv og sine børn at skrive digitalt, Tillykke med de 50 år. 

UDVALGTE MILEPÆLE

Ca. 3.100-2.000 før vor tids-

regning: I Egypten havde de udviklet skriftsprog med hieroglyffer og papyrusruller. Faraoen havde en budbringer til at bringe beskeder ud i de yderste afkroge af det enorme egyptiske kongerige. Samtidig brugte de brevduer i oldtidens Grækenland. Blandt andet til at dele nyheden om vinderen af De Olympiske Lege. 1836: Kunstner Samuel Morse, fysiker Joseph Henry og maskinmester Alfred Vail udviklede sammen den elektriske telegraf også kaldt morsekode. 1876: Alexander Graham Bell var en skotsk-amerikansk døvelærer og manden bag telefonen. 1962: ARPANET var den første type af internet, der blev lavet. Det blev lavet til og primært brugt af det amerikanske forsvar. 1971: E-mailen blev opfundet af den amerikanske programmør Raymond Tomlinson, da han tænkte, at det kunne være “fikst”. 1989: WWW, også kendt som World Wide Web eller bare The Web, blev opfundet af den britiske forsker Tim Berners-Lee. Egentlig var det lavet til at automatisere delingen af information mellem forskere, men det endte med at blive meget mere. 1992: Verdens første sms blev sendt fra en computer til en telefon af den kun 22-årige britiske ingeniør Neil Papworth. 1997: AIM var et chatprogram, der fungerede på samme måde som Facebooks Messenger gør det i dag. Det lukkede i 2017. 2011: Da Snapchat kom, var det en ny form for digital kommunikation, hvor billedet var i centrum, men med mulighed for supplerende tekst.