En grøn åre
Liv til landsbyen Genopretning og udvikling af Ryå som dynamo for landsbyudvikling
Det Kongelige Danske Kunstakademis for Arkitektur, Design og Konservering
Linda GuldbĂŚk Nielsen Studie nr. 5056
Landskabskunst Vejledere: Sophie Sahlqvist & Christina Capetillo Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
4
Introduktion
6
Intention
8
Baggrund
10
Problemfelt Landsbyens udfordringer Natursyn Naturlige processer
18
Sted Mellem to kyster Ryå Byer langs åen
28
Program
29
Metode
30
Tidsplan
31
Kilder
32
Studieforløb
Landskabet i Danmark er præget af det intensive landbrug, og de store marklandskaber opleves utilgængeligt og uden naturkvaliteter. Landsbyer i disse områder kæmper med fraflytning og forfald. Stedet er Ryå, der strækker sig fra Jyske Ås til Limfjorden. Projektet er en strategi for genopretning og udvikling af Ryå som nyt naturnetværk, der skaber tilgængelighed i landbrugslandskabet og tilføjer herlighedsværdi til landsbyer i tilbagegang. Byerne i nærhed til åen forbindes til det nye naturrum. Projektets anden del er en undersøgelse af hvordan landsbyen kan omstilles til nutiden og transformeres så by og naturrum knyttes sammen.
61,2% af Danmarks areal er landbrug 1 3,2% udgør primærerhverv af Danmarks BNP 2 2,7% af Danmarks beskæftigelse er i primærerhverv (skovbrug, landbrug og fiskeri) 3
3
INTRODUKTION Jeg er opvokset på en gård i Nordjylland, en gård der ligger i relation til en af Danmarks mange ådale. Omkring gården er både naturligt svungne og udrettede vandløb, og i min forståelse af landskabet har der været en skillelinje mellem naturområderne og landbruget som var det vi levede af. På den ene side kunne jeg glæde mig over ådalens rige natur og den sanselighed der er forbundet med vand og skov, og på den anden side forstå frustrationer ved markoversvømmelser og utilstrækkelig dræning.
gængeligt, jeg gik jo bare over marken for at nå til åen. I dag tænker jeg over hvordan det må være at bo i de landsbyer og huse, der ligger på landet i et dyrkningslandskab, og ikke har adgang til skov, eng, å og sø. Her må gåture foregå langs landevejen, og giver det så egentlig mening at bo på landet, hvis man ikke er tæt på naturen? Tallene på modsatte side afspejler en ubalance i samfundet. Landskabets indretning er forældet, den måde vi har opdelt landskabet på afspejler ikke nutidens ønsker og behov. Landskabet er præget af det intensive landbrug, der ikke levner meget plads til ‘natur’ og mennesker, og som Danmarks Naturfredningsforening skriver:
Hvor jeg voksede op, oplevede jeg ikke naturens trange kår, fordi gården ligger et sted hvor ‘natur’ og kultur er i balance, på den måde at dele af den omkringliggende natur er fredet og at andre områder ikke er rentable som landbrugsjord og derfor tilplantet med skov eller udlagt som brakmarker. Først da jeg flyttede til byen, ændrede min oplevelse af landbrugslandskabet sig. Før tænkte jeg ikke over at landskabet er util-
“Den største trussel mod naturen i Danmark er mangel på plads”4. Samtidig er mange landsbyer truet af fraflytning og forfald, fordi de ikke tilbyder dét moderne mennesker ønsker.
Luftfoto fra Danmark, Bing Maps Danmarks Naturfredningsforening 2016 2 Danmarks Naturfredningsforening 2016 3 Danmarks statestik 2015 4 Finans.dk 2014 1
4
5
INTENTION Som jeg ser det må landskabet indrettes på ny, så der skabes balance mellem natur, bosætning og landbrug. Landsbyens forbindelse til landskabet må genetableres så bosætning i landsbyer for alvor kan være et alternativ til bosætning i større byer.
Åen går igennem forskellige landskaber og byder på varierede naturoplevelser. I dag opleves åen fragmenteret og ikke som sammenhængende natur, fordi store dele af åen går gennem intensivt dyrkede markarealer. Disse strækninger er både utilgængelige og på mange måder uinteressante, det er monotome strækninger hvor åen har karakter af grøft.
Danmarks mange vandløb ligger som et tæt net over landet, tidligere var de omgivet af lysåben natur, og indgik i landsbysamfundene som fælles græsningsarealer. Hvad nu hvis hvert vandløb igen var omgivet af lysåben natur der var fælles?
Intentionen er at genoprette dele af åen og udvikle hele åens strækning som nyt sammenhængende naturrum. Hvor ny infrastruktur og rekreative programmer gør landskabet tilgængeligt og forbinder eksisterende naturområder og landsbyer. Det nye naturnetværk vil tilføje herlighedsværdi til landsbysamfundene langs åen. Intentionen er at landsbyernes struktur skal transformeres så bosætning og naturrum flettes sammen.
Ryå udspringer i Vendsyssels hjerte nord for Brønderslev og har udløb i Limfjorden. Om Ryåen kan man sige at ‘mange bække små gør stor å’, da åen består af mange små forgreninger og afvander et stort område.Derfor er det oplagt at undersøge hvordan Ryå kan udvikles som et nyt naturnetværk i Vendsyssel. Højdekort, GIS
6
“Natur og landskaber er vigtige grunde til at flytte til udkantsområder og landdistrikter. Men desværre er forholdet mellem landsby og landskab ofte: ‘Nok se - ikke røre’. Landskabet ligger der, men i form af privat og opdyrket jord, som ikke er tilgængelig, og ofte er der ikke tænkt i stiforbindelser og adgang til de nærmeste naturområder og skove” Gertrud Jørgensen, Vibeke Nellemann og Jørgen Primdahl- Stedet Tæller 5
BAGGRUND I dag ejer 2% af befolkningen 75% af landets landområder 6. Naturen udgør kun 13% af Danmarks areal 7. Indretningen af det danske landskab er stort set den samme som i 1950’erne, på trods af at samfundet har udviklet sig markant, og der i dag er andre behov og ønsker til landskabet. Landskabsmønstret er forældet, med et landbrug der fylder meget og tager pladsen fra planter, dyr og mennesker. Landskabet må i stedet indrettes ‘multifunktionelt’. Et nyt begreb, der afspejler behovet for at øge biodiversiteten i Danmark, genskabe habitater og forbedre mulighederne for rekreation.
eller tilbagegang, andre faktorer som socialt fællesskab og især naturværdi har indflydelse på byens udvikling. Man flytter på landet for at bo smukt og bo tæt på naturen. Begrebet ‘stedbundne ressourcer’ er blevet et slagord i udvikling af landdistrikterne, med eksempler som ‘Cold Hawaii’ i Thy.
I 2015 stod 8,1% af boligmassen i Nordjylland tom8. Fraflytning og tomme huse truer landsbysamfundene, der oplever at sparerunder i kommunerne betyder skolelukninger og fald i serviceniveauet. I dag er landsbysamfundet et pendlersamfund, hvor arbejde, uddannelse og indkøb foregår andre steder. Derfor er placering af afgørende betydning for om byen oplever fremgang
Kort sagt afspejler landskabets indretning og landsbyens struktur ikke nutidensbehov, og der mangler forbindelse mellem landsby og landskab. Projektet skal undersøge om naturgenopretning, omlægning til ekstensiv drift og skovrejsning kan genskabe naturværdier i disse egne og gøre landsbyerne attraktive til bosætning.
Tankesættet omkring stedbundne ressourcer rejser spørgsmålet om, hvad vi gør de steder, der ikke rummer store naturoplevelser. Det er områder der fremstår som homogene produktionslandskaber, fordi vi har omlagt og tørlagt søer, moser, åer og enge, og inddraget arealerne til landbrug.
Egne fotos, Lolland Jørgensen mf. 2006 s. 16 6 Caspersen 2011 7 Danmarks Naturfredningsforening 2016 8 Politiken.dk 2015 5
8
Kystbygd Hedebygd Agerbygd Skovbygd
PROBLEMFELT
Landsbyens udfordringer
Landsbyer er opstået af det landskab de ligger i, oprindeligt ses grundtyperne kyst-, skov-, ager- og hedebygd. Landsbyernes struktur og antal afspejler landskabets terræn og jordens ‘ydeevne’. Vest for Storebælt er landsbyerne oftest placeret i ‘kanten’ af terrænet mellem den gode agerjord på de højereliggende moræneflader, og de lavereliggende enge til græsning og høslet.
landsbysamfundene, her ses et stort antal tomme boliger, i meget dårlig stand. For vejbyer er problemet ofte at boligerne er små og placeret op ad en trafikeret vej. Der sker lige nu en afvikling af landsbyerne i disse områder, og en afvikling kan være nødvendig for at kunne skabe udvikling. Det kræver dog at afviklingen er målrettet, så bymiljøet ikke blot udvaskes men at der sker en transformation af landsbyens struktur, så landsbyen kan tilbyde et alternativ til bylivet.
Samfundsudviklingen, centralisering og urbanisering har påvirket landsbytyperne forskelligt. Kyst- og skovbygder der har de største landskabelige kvaliteter er ofte overgået til fritids- og feriehuse, og disse landsbymiljøer er i dag bedst bevaret. Agerbygd og hedebygd byder sjældnere på de store landskabelige værdier, og her har landbrugets strukturudvikling påvirket kulturmiljøet mest. Kyst- og skovbygderne er blevet ’omstillet’ til nutiden, og derfor er problemerne i dag især vejbyerne i tidligere ager- og hedeegne. I udkantsområderne præger en følelse af tilbagegang og forfald
Projektet skal undersøge hvordan landsbyens struktur kan udvikles og transformeres så den bliver tilpasset nutidens. behovGennem målrettet afvikling, gentænkning af infrastruktur, samt tilføjelse af nye programmer og boligformer, skal der skabes forbindelse til landskabet og det nye naturrum. Forståelse for det landskab byerne er opstået af og landsbyernes oprindelige struktur må ligge til grund for omstillingen.
Eget foto, Lolland Foto: Yilmat Polat, Fyns.dk Kort over bygdtyper efter Porsmose 2008, s. 55
10
“(...)Jeg ser den tid i møde, da udmarkerne ville ligne de velgødede tofter, de sure enge og moser vil være forvandlede til fede hårbundsenge, unyttigt krat være bortryddet, nyttig skov og underskov omhyggeligt fredet, alt skadeligt vand afgravet, alle kampesten brugte til varig indhegning med stengærder; den tid, i hvilken de udskiftede bøndergårde alle omgives med store, veldyrkede kål-. urte-, humle- og frugthaver med pile og andre nyttige træer; den tid, i hvilken kløver, kartoffel, nyttige roers dyrkning ikke mere vil være en sjældenhed: i hvilken tjenestekarlen vil sætte en ære i at være den skrappeste arbejder, og bonden være den bedste husbonde (...)” C. D. F. Reventlow 17889
Natursyn Den måde vi ser på natur og landskab er foranderligt og afspejler strømninger i samfundet. I oplysningstiden tordnede troen på det rationelle frem og datidens natursyn var fuld af optimisme, om at den unyttige natur kunne omdannes til driftig landbrugsjord. Citatet på modsatte side er fra “Det åbne lands kulturhistorie” og viser dette natursyn. Resultatet er vores gennemkultiverede landskab.
sårbar. I dag har Danmark 5 nationalparker og fem certificerede naturparker og mellem 1989-2007 har staten brugt 3.4 mia. kr. på naturgenopretning 11. Tankegangen om zonering af naturen - at naturen kan opdeles i ’rigtig’ natur og alt det andet er problematisk. For hvad er rigtig natur når alle områder af det danske landskab er påvirket af mennesker. I stedet må vi søge at skabe bedre balance mellem produktionslandskaber og rekreationslandskaber.
I 1860 var kun omkring 33.000 hektar landbrugsjord og 1,6% af det samlede landbrugsareal drænet10. Siden da har mennesker transformeret landskabet; sammenhængende naturområder i form af skov, eng, overdrev og mose blev omdannet til felter af landbrugsjord.
Vor tids ’genskabelse’ af det danske landskab er en spændende proces, og tankegangen er vel ofte at ’rette op på fortidens fejl’. Naturgenopretning er stadig et nyt felt, der rejser nye spørgsmål. Danmarks historie er tæt knyttet til landbruget, og derfor er det vigtigt at diskutere hvordan den historie fortælles, samt hvilket ’billede’ vi genopretter efter og hvad formålet egentlig er.
I 1980’erne skete et skift i vores syn på landbruget og naturen, da miljøkonsekvenserne ved udledning af næringsstoffer begyndte at vise sig. Vi begyndte at se på naturen som
Pumpestation Ryå, Hans J. Fruensgaard Skjern Å, før og efter genopretning. Videnskab.dk 9
Fritzbøger 2009, s. 108 Danmarks Naturfredningsforening 2016 11 Danmarks Naturfredningsforening 2016 1o
12
13
The nostalgic and conservative attitude that continues to freeze the Danish landscape into scenic preserves misses a great opportunity to reshape the land as a democratic reflection of modern society and emerging conditions. Landscape ought to be treated as something to be worked with and “evolved”, not held as an unchanging image. The paradox inherent to scenic preservation is that the image to be preserved typically derives from a landscape that was once worked, productive, and transformed in practical ways” Steen Høyer ”Recovering landscape”, s. 70
14
15
Naturlige processer I løbet af de sidste 100 år er arealet med lysåben natur halveret, og i dag er det mindre end 2-10%12 af de danske vandløb, der har et naturligt svunget forløb.
å og ådal(eng) har vinteroversvømmelser en vigtig rolle. Når åen går over sine bredder og oversvømmer ådalen afsættes sediment, næringsstoffer og der sker en spredning af plantefrø. Vinteroversvømmelser, græsning og høslet er vigtige ‘forstyrrelser’ der er grundlag for en eng med høj biodiversitet.
Dræning og udretning af vandløb, omlægning af engarealer og udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer har haft store konsekvenser for vandmiljøet og biodiversiteten i Danmark.
I dag er vinteroversvømmelser et problem. På landbrugsarealerne er der ikke ’plads’ til de naturlige processer. Arealer der yderligere vil blive udfordret af fremtidens ekstremregn.
I dag genoprettes vådområder bl.a. fordi de fjerner næringsstoffer fra vandet, og dermed mindsker udledning af næring til havet. Derfor er genopretning af vådområder et vigtigt redskab til at forbedre vandmiljøet.
En del af projektet er at undersøge, hvordan man kan ’tegne’ rammerne for en dynamisk natur, med plads til fremtidens regnhændelser og åens naturlige processer.
Ved et naturligt hydrologisk samspil mellem
Vinteroversvømmelser Ryå, Hans J. Fruensgaard Iltsvind Limfjorden, olst/Ritzau, TV2 12
16
Danmarks Naturfredningsforening 2016
Grenen
Råbjerg Mile
skagerak Rubjerg Knude
Hjørring
Frederikshavn
Jydske Ås
Store Vildmose Bulbjerg
kattegat Ulvedyb
Aalborg
Vejlerne
limfjorden
10
0
10
20
30
40km
N
STED
Mellem to kyster 1:600.000
Vendsyssel defineres af vand på tre sider; Vesterhavet, Limfjorden og Kattegat. Her findes de største landskabelige kvaliteter, og her køber turisterne sommerhus. Midten af Vendsyssel er mindre bemærkelsesværdig. Højderyggen Jyske ås er det mest markante træk, og i midten af Vendsyssel er naturoplevelser knyttet til skovarealer og terrænforskelle i morænelandskabet.
Litorinafladen, der blev tørlagt i stenalderen. Litorinafladen når kun 15 meter o.h., og fremstår som én stor flade med ringe fald. Her ses Store- og Lille Vildmose, og generelt er det vandlidende områder. Tidligere var det sammenhængende græsningslandskaber, i dag har omfattende dræning omdannet arealerne til landbrugsjord. På strækningen over Litorinafladen er åen kraftigt modificeret, udrettet og fordybet for at lede vandet hurtigt væk.
Store dele af Vendsyssel er hævet havbund, fra to perioder; højest Yoldiafladen og lavest
Eget kort Geologisk opbygning, efter Fritzbøger 2009 s. 26
Ung moræne Yoldiaflade Klit Litorinaflade Inddæmmede Israndslinjer
18
Ryå 1:125.000 Ryå er ca. 60km lang og Vendsyssels største og længste å, den har sit uspring i Jydske Ås, og vokser i størrelsen mod udløbet i Limfjorden. Flere vandløb udmunder i åen, og ved udløbet er åen op mod 30 meter bred. Åens øvre del ligger i Brønderslev Kommune og den lave del i Jammerbugt Kommune. Åen afvander et område på 600 km2, og før jernbanen var Ryå en vigtig transportvej. De vigtigste vandløb, der udmunder i Ryå er Tiendebæk, Klavsholm Å og Nørreå.
Kraftig forurening i 60’erne og 70’erne og udretning har haft en negativ påvirkning på plantesammensætningen i og omkring åen. De senere år er der gjort flere tiltag for fiskebestanden, og der er flere planer om genslyngning af mindre åtilløb, og udvikling af åens rekreative potentiale. Desuden undesøges mulighederne for at etablere et større vådområde ved Aabybro, for at nedsætte udledningen af næringsstoffer til Limfjorden.
Kun åens øverste del snor sig i landskabet, mens den nedre del er kraftigt reguleret, her falder terrænet ganske lidt og ved højvande i Limfjorden presses saltvand ind i åløbet. På åens nedre del opleves problemer med vinteroversvømmelser, derfor er åen på disse strækninger uddybet og har flere steder karakter af grøft. I hele åløbet sker regelmæssig grødeskæring og fjernelse af sand, for at undgå oversvømmelser.
Allerede i dag rummer åens forløb mange forskellige rumlige oplevelser. Åen løber igennem forskellige landskabstyper og varierer i størrelse og karakter. Lange strækninger løber gennem marklandskaber, og det er især disse projektet vil fokusere på. Her har åen ringe natur- og rekreationsværdi, og her må skabes balance mellem natur og landbrug.
Foto af Ryå, Hans Jørgen Fruensgaard
sk ag er ak
“ingstrup sø”
Grishøjgårds Krat
blokhus plantage
Store vildmose
Aaby Bjerg tranum klitplantage
limfjorden
E47
pajhede skov
Frejborg Bakke E45 stangsted skov Byrnhøj Stentinget
stensbak skov
Hammer Bakker
2,5
By
Fredede områder
Motorvej
Skov
Kommunegrænse
Hovedvej
Hav og sø
Ryå
Vej
Vådområde
Tilløb Ryå
Jernbane
Hede
Øvrige vandløb 0
2,5
5
7,5
10km
N
øft rgr lde Kæ
Vrendsted
Stenum
Ingstrup
hu so
mr åd e
sk ag er ak
anal landk Øster
æk eb nd Tie
Møllebæk
Rø r
bæ
k
Thise
Vester Hjermitslev
Manna
Øster Hjermitslev
mm
er
Saltum
So
Sønder Saltum
Sta
Albæk
va
dK an
al
Pandrup
Skive
ren
æk
eb
n Hu
Kås
Helle d
i Grø
ft
Smækk en
Aabybro Hovens vandløb
bæk
Mergels
v Bo
Ryå
æk
stb
Birkelse Ho s
bæ
k
limfjorden
Rebse n
E47 Serritslev
Byer langs åen 1:125.000
å Øster
Jerslev
Nørre å
Brønderslev
Klæstrup Hellum Stubdrup bæk
Øster Brønderslev
Lygtebæk
t ol
Ryå
Hallund
k
bæ
h ur
B
Greversvad Bæk
E45
Va d
bæ
k
Hollensted
nge G
røft
Tylstrup
Klokkerholm
Bjørnbæk
Ørum Ravnstrup
2,5
0
2,5
Thorup Hjallerup
5
lm sho
å
v Kla
7,5
10km
N
27
PROGRAM Projektet er et indlæg i diskussionen om hvordan fremtidens Danmark skal se ud. Et bud på hvordan landskab, natur og menneske kan få plads i landbrugslandskabet, og hvordan landsbyerne kan udvikles i samspil med nye naturområder. En undersøgelse af potentialet i at sammentænke natur og bosætning lokalt, regionalt og nationalt.
I genopretningen af åen må der tages højde for eksisterende naturområder og landsbyer, samt en stillingtagen til hvordan åens historie fortælles og hvordan åens naturlige processer indtænkes. Anden del af opgaven er en transformation af en eller flere landsbyer langs åen, med fokus på at væve åens rum og landsbyens rum sammen. Afvikling, nye mødesteder og nye boligtyper omfattes af opgavens anden del, samt en undersøgelse af hvordan det private rum, byens rum og det offentligt landskab kan hænge sammen.
Første del af opgaven er en strategiplan for hvordan Ryå kan udvikles som sammenhængende naturrum og rekreativt landskab. Strategien omfatter omlægning af landbrugsarealer og jordfordeling, og fokus vil være tilgængelighed og rekreation.
28
METODE 1
Registrering og Analyse
3
Udsnitsplan og rumlig oplevelse
Landskabsregistrering og analyse af åens forløb og kontekst med fokus på landskabstyper, eksisterende naturområder og rekreative programmer, infrastruktur, terræn og relation til omkringliggende byer. Udpegning af problemområder, interessepunkter og værdisætning af åens strækninger. Registrering af oplevede forhold; åens skiftende rumlige karakter og rekreative værdier.
Helhedsplan af en eller flere landsbyer i relation til det nye naturrum, med fokus på hvordan landsbyens struktur transformeres og forbindes til Ryå. Planen skal omhandle; fjernelse af huse, nye boligtyper, mødesteder, infrastruktur og nye programer. Den transformerede landsby i samspil med det nye naturrum karakteriseres gennem rumlige illustrationer.
Foto Diagrammer Principsnit af åen 1:200 Sitemodel 1:30.000 Katalog over eksisterende naturtyper
Udsnitsplan(er) 1:500 Rumlige illustrationer/collager Udsnitsmodel 1:2000 Landskabssnit 1:500
2
4
Strategiplan for Ryå
Strategiplan for genopretning og udvikling af Ryå. Strategien udvikles med fokus på at omdanne åen til et sammenhængende naturrum, der kan rumme de naturlige processer og skabe adgang til landskabet. Strategien skal omfatte infrastruktur, omlægning af landbrugsarealer, genslyngning af udvalgte strækninger og udlægning af nye naturområder. Strategien må tænkes som en proces, hvilket afspejles i etapeplaner.
Strategiplan 1:50.000 Videreudvikling af naturtype katalog Diagrammer Etapeplan
29
Præsentationsmateriale
Færdiggørelse af præsentationsmateriale.
TIDSPLAN Uge
6 7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22
Program Registrering GIS registrering Feltbesøg Arbejdsmodel Diagram og katalog
Strategiplan Strategiplan Feltbesøg Katalog og landskabssnit Diagrammer
Udsnitsområde Udsnitsplan Feltbesøg Snit Udsnitsmodel Rumlige illustrationer
Præsentation Aflevering 29. maj
Kritik IV
Kritik III
Kritik II
Kritik 1
Program 16. februar
30
KILDER Internet
Danmarks statestik, 2016, “Statistisk ordbog 2016”, http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/ GetPubFile.aspx?id=22258&sid=arbejde, 2017.02.09 Danmarks Statestik, Landbrugs- og gartneritællingen, Nyt fra Danmarks statestik, nr. 227, 22.05.15 Finans.dk, 2014, “Eksporttal sminker landbruget”, http://finans.dk/artikel/ECE6872676/Eksporttal-sminker-landbruget-/?ctxref=ext, 2017.02.09 Politiken.dk, 2015, “Få overblikket: Her ligger de tomme boliger”, http://politiken.dk/oekonomi/bolig/article5585291.ece, 2017.02.09
Artikler
Caspersen, Ole Hjorth, 2011, Udviklingen i markveje 1954-2010, Skov & landskab, nr. 6.1-59 Jørgensen, Gertrud, Nellemann, Vibeke og Primdahl, Jørgen, Naturkvaliteter som udviklingspotentiale, Udvikling i landdistrikter og landsbyer -artikelsamling, Realdania 2006 Kristensen, L. S., Primdahl, Jørgen og Vejre, Henrik, 2015, Dialogbaseret planlægning i det åbne land - om strategier for kulturlandskabets frem- tid, Københavns Universitet Realdania 2012, Thisted kommune, Lolland kommune og Bornholms regionskommune, Mulighedernes land Nye veje til udvikling i yderom- råderne Øhlenschlæger, Ny, Jensen, Ellen H., Broen, Christian, 2014, Vejkantsdanmarks fremtid - fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev, Dansk Byplan Laboratorium
Bøger Corner, James, 1999, Recovering Landscape Essays in contemporary landscape architecture, Princeton Architectural Press Danmarks Naturfredningsforening, 2016, Sådan ligger landet... - tal om naturen 2016, Knudsen, Leif, Spelling Ø., Hans, Schultz, Ejnar, 2000, Kvælstof - et næringsstof og et miljøproblem, Landbrugets Rådgivningscenter Kristensen, Lone S., Primdahl, Jørgen og Vejre, Henrik, 2015, Dialogbaseret planlægning i det åbne land - om strategier for kulturlandskabets frem- tid, Københavns Universitet Fritzbøger, Bo, 2009, Det åbne lands kulturhistorie - gennem 300 år, Biofolia Fruensgaard, Hans Jørgen, 2013, Ryå - sådan set, Eget forlag Porsmose, Erland, 2008, “Danske Landsbyer”, Nordisk forlag
Foto TV2, 2008, http://nyheder.tv2.dk/nyheder/article.php/iltsvind-fremmet-af-stille-vejr, 2017.02.09 Videnskab.dk, 2014, http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/skjern-er-forst-sig-selvigen-om-100-ar, 2017.02.09
31
STUDIEFORLØB Passagen
01 Afd. 1 By og Landskab, KADK Jens Kvorning, Jacob Bang og Claus Bohn
Kunstnerbolig på Amagerfælled
02 Afd. 1 By og Landskab, KADK Jens Kvorning, Jacob Bang og Claus Bohn
Refugium på sydspidsen af Amager
Kulturhus ved Pragsboulevard
03 Afd. 1 By og Landskab, KADK Steen Høyer og Christina Capetillo 04 Afd. 1 By og Landskab, KADK Jens Kvorning, Claus Bohn, Jens Christian Pasgaard og Peter Bertram
Visionsplan for Vridsløselille Statsfængsel
05 Afd. 1 By og Landskab, KADK Jens Kvorning, Knud Kappel og Mikkel Stubgaard
Pioneerbygning Albertslund
06 Afd. 1 By og Landskab, KADK Jens Kvorning, Knud Kappel og Mikkel Stubgaard
Kystsikring Valbyparken
Praktik forløb Visionsplan for Lolland
32
07 Landskabskunst, IBBL, KADK Steen Høyer, Christina Capetillo og Sophie Sahlquist 08 MASU Planning, København 09 Landskabskunst, IBBL, KADK Christina Capetillo og Sophie Sahlquist