Typografi

Typografi og ombrydning

• Magasin projekt

Magasin projekt I projektet ”Magasin” fik vi til opgave at sætte 8 sider op efter en udleveret skabelon. Efter de 8 sider skulle vi selv sætte nogen sider op, hvor det eneste udleveret var teksten der til.

Vores opgave var at sætte siderne op i samme stil som de foregående sider, altså holde samme stil.

Til de sider vi selv skulle sætte op valgte jeg at beholde samme margin, da de gennemgåede 3 spalter pr. side fungerede rigtigt godt.

Teksten handler om stress på kreative arbejdspladser og hvordan flere og flere går ned med stress.

I teksten har jeg fremhævet nogen letforståelige og gode afsnit med rød, jeg har valgt farven rød da teksten handler om stress. Farven rød passer godt til ting der er under pres eller ved at brænde over.

I teksten er der forskellige statistiske oplysninger som jeg har valgt at vise i diagrammer. Diagrammerne er med til at gøre det nemmere for læseren at overskue og læse oplysningerne. Hvis tallene bare stod i teksten ville det ikke være så hurtigt at overskue forskellen.

Diagrammerne er også med til at man hurtigt lige kan kigge tilbage på tallene.

Jeg har tilføjet et billede hvor man kan se en presset kvinde der sidder hjemme med sit barn, det billede har jeg valgt da der i teksten står noget om folk med børn og stress.

1

De typografiske

målsystemer På mange virker det meget forvirrende, at der anvendes en række forskellige målsystemer i grafisk produktion. Men der er en vis systematik, så derfor er her i første omgang lidt om baggrunden for det typografiske målsystem.

Til angivelse af skriftstørrelsen og linieafstanden bruges det typografiske målsystem.

Til beskrivelse af sideformat, illustrations-areal og andet, som ligger uden for selve satsspejlet på en side, anvendes metersystemet, og normalt angives enheder i millimeter.

Punkt og cicero Forholdet mellem meter- og cicerosystemet er, at 1 punkt svarer til 0,375 mm. 1 cicero er ca. 4,5 mm det samme som 12 punkt. Gutenbergs væsentligste opfindelse var anvendelsen af løse typer, der blev byggeklodsen i det typografiske system i næsten 500 år. Det var størrelsen af typelegemet på den led, der kaldes keglehøjden, der bestemte afstanden mellem linierne. Selve bogstavet var mindre end keglehøjden, og det kan i dag give problemer med at forstå, at man ikke kan måle et bogstavs størrelse direkte. I filmen fra en imagesetter anvendes samme skriftstørrelser som i blysats, men størrelsen består af bogstavet, samt luft til at danne afstanden til

den næste linie.

Det typografiske målsystem blev skabt før metersystemet af franskmanden Pierre Simon Fournier i 1737. Som udgangspunkt for grundenheden, et punkt, valgte han den autoriserede kongelige franske fod, og systemet blev derfor et tolvtalssystem, som dengang var det almindeligste: 1 fod = 12 tommer 1 tomme = 12 linier 1 linie = 12 punkter To punkter i det autoriserede system blev fastsat til at være et typografisk punkt, men af æstetiske grunde gjorde han sin typografiske målestok lidt mindre end det autoriserede mål. Hans fabrik fremstillede både sats og udstyr til satsfremstilling, og bl.a. anskaffede Benjamin Franklin dette til sit trykkeri i Philadelphia, og i USA anvendes det oprindelige målsystem stadig - her kaldes det Pica.

Mindste enhed i det typografiske målsystem er et punkt. 12 punkt kaldes for en Cicero, og denne betegnelse skyldes, at man brugte denne skriftstørrelse, da den romerske statsmand og taler Ciceros breve første gang skulle trykkes.

1 1785 justerede franskmanden F. A. Didot og hans søn Firmin målestokken, så 144

typografiske punkt nøjagtig fyldte 2 tommer. Ændringen var dengang praktisk betinget, men var den ikke sket, havde vi i dag kun haft ét typografisk målsystem i verden.

I 1800-tallet begyndte metersystemet at trænge igennem, og dette sammen med utilstrækkelig nøjagtighed i måleudstyret bevirkede, at Hermann Berthold i Tyskland i 1878 fik gennemført et revideret målsystem, hvor en meter svarer til 2660 typografiske punkt. Og siden har det Didot-Bertholdske målsystem været gældende i Europa.

Forholdet mellem meter- og cicerosystemet er, at 1 punkt svarer til 0,37593 mm, man afrunder ofte til 0,375 mm. I cicero er ca. 4,5 mm efter afrunding, det samme som 12 punkt.

Ved omregning mellem meter og cicero kan benyttes følgende formel: Millimeter x 8/3 = punkt Punkt x 3/8 = millimeter I fremtiden vil metersystemet blive mere og mere anvendt til typografiske angivelser. Det er ulogisk at holde fast ved et system fra en afdød teknologi, når computerteknologien gør det muligt at arbejde meget mere fleksibelt med skriftbilledet.

Ole Brinch & Thomas Bo Jensen

AD-spiranten

9

Magasin efter skabelon Typografi og ombrydning

2

Gyldne Det

snit

Alle har hørt om Det Gyldne Snit, og de fleste ved at det

vistnok har noget med skønhed og harmoni at gøre. Noget som de gamle kunstnere brugte.

Her giver arkitekt og grafisk designer Jesper I Christensen os svaret på gåden.

Af Jesper J Christensen

Stjernens vandrette linje og den vandrette linje i trekanten er inddelt i to længder. AB og BC. Det er forholdet mellem disse to længder der giver Det Gyldne Snit. Når BC i trekanten drejes lodret i 8, fremkommer rektanglet, der er nøglen til det hele... sammen med stjernen.

De fleste designere bruger bevidst eller ubevidst Det Gyldne Snit til daglig, men mange ved ikke hvorfor, eller at der overhovedet er tale om Det Gyldne Snit. l stedet snakker man om balance, harmoni, korrekt opsætning eller lignende, uden egentlig at kende reglerne.

Men hvis man kender reglerne og mulighederne i Det Gyldne Snit, kan man bevidst arbejde med også at bryde det og skabe spændinger i de grafiske værker man arbejder med.

Det Gyldne Snit er en geome-

trisk form, som består af et rektangel af vilkårlig størrelse, hvis lange side divideret op i den kort giver et uendeligt tal, der begynder med 0,618... Rektanglet konstrueres via en retvinklet trekant, hvor den ene af den rette vinkels sider er dobbelt så lang som den anden. Konstruktionen af rektanglet er vist nedenfor, hvor man samtidig kan se at opdelingen af linjerne i en fembenet trekant indeholder de samme proportioner.

Det Gyldne Snits rektangel har den ,,magiske” effekt, at hvis man bruger den kode side til at danne et kvadrat, opstår der et nyt rektangel, hvis sider også har forholdet 0,618... Med andre ord kan man blive ved med at danne nye rektangler inden i hinanden i en uendelighed. Resultatet viser en layoutramme som uendelig mange kunstnere har brugt gennem tidene. Her illustreret over et prospekt af Jan Van Eyen - Vinterlandskab med figurer på is - fra 1643. (Se billedet xxxx).

Af praktiske årsager har man i undervisningen på tx Kunstakademiet valgt at bruge den talrække, der kaldes Fibonaccis talrække. Fibonaccis talrække indeholder de hele tal, der ligger nærmest Det Gyldne Snit. Den fås ved at lægge det næstsidste tal sammen med det sidste. De

3

4

Papiret

- hvor kommer det fra?

første tal i rækken ser sådan ud: 0,1,1,2,3,5,8,13,21,34,55 ,89... og så videre.

Hvis man dividerer det sidste tal i rækken op i det næstsidste, vil man altid få en tilnærmelse til Det Gyldne Snit, idet man begynder med kvadratet 1:1 og hen gennem rækken kommer nærmere og nærmere 0,618 (55: 89 0,61)

Den praktiske brug.

Det Gyldne Snit bruges overalt i dagligdagen lige fra målene på et billardbord til layout på et cd-omslag. Der kan skrives lange afhandlinger om hvor og hvordan det bruges. Her skal blot vises et par eksempler fra nyere tid, hvor der er arbejdet meget bevidst med det. Ingen af

de tre viste fotos med tilhørende opsætning af tekst er tilfældig, hvilket fremgår af den indlagte stjerne.

Bemærk for eksempel hvorledes harpen berører cirklen, og begge kunstnernavne er placeret perfekt på cirkelbuen.

Det sidste eksempel er taget fra et opslag i Digital Design.

Selv om sideformater af mange grunde ikke passer med Det Gyldne Snit, ligesom A-formaterne ikke gør det, kan man sagtens arbejde bevidst med et layout, der harmonerer med formaterne. Jeg har her valgt et eksempel, hvor der ikke er tale om ,bevidst brug” af Det Gyldne Snit, men til gengæld kan man tydeligt se, hvordan begrebet ,balance i opslaget” alligevel giver en tilnærmelse, som er

mange forskellige materialer, fx plastfilm af forskellig art, metalfolie, glas eller tekstiler.

Papir er dog det materiale, der i langt den største udstrækning benyttes til at trykke på.

Jan Van Eyens Vinterlandskab stammer fra familien ThyssenBornemiszas samling og el . es af Thyssen-Bornemisza Museet i Madrid. Bemærk at hvis man ikke brugte den stramme opdeling af Det Gyldne Snit, men spejlvendte det inderste rektangel, ville tårnet være indrammet af de mindste felter mens det her blot markerer den lodrette linje i det største rektangel.

AD-spiranten

Af Ole Brinch og Thomas Bo Jensen Papir består af sammenfiltrede plantefibre, der, uanset hvilke planter de stammer fra, er opbygget af stoffet cellulose.

Til fremstilling af papir bruges fibre fra træ, halm, klude af bomuld eller hør samt returpapir. Nåle- og løvtræ er det vigtigste råstof I træstammerne er fibrene ”kittet” sammen af et stof, lignin, og træet indeholder desuden en del harpiks.

Når træet skal bruges til papir, kan det efter afbarkning slibes til fint smuld, såkaldt ”træslib”. Dette materiale kan anvendes til billigt og svagt papir, der normalt let gulner.

Hvis papir indeholder træslib (spåner) kaldes det træholdigt.

Til bedre papirkvaliteter anvendes den rene cellulose. Den

11

Det Gyldne Snit og skærmen.

Skærmformatet på en pc er ikke et format der umiddelbart hænger sammen med Det Gyldne Snit.

Brugen af en browser giver samtidig forskellige formater alt efter hvordan den individuelle indstilling på pc’en er. Det er de færreste der automatisk får fuld skærm, når browseren åbnes, og på de fleste websider er det oven i købet overførte A4-sider der vises. Det giver komplikationer for designeren, men det giver også unØdvendligt arbejde for den bruger der Ønsker information.

Det er et levn fra de trykte medier at man skal scrolle sig igennem den ene side efter den

anden. Det er en unødvendig irritation, der hindrer et overskueligt og godt layout på en hjemmeside. Helhedsindtrykket og følelsen af at der virkelig er gjort noget ud at siden, kommer sammen med den omgående overskuelighed. Surferen vil hellere arbejde sig gennem flere overskuelige sider, end hurtigt at miste overblikket på grund af sider hvor man er tvunget til at arbejde sig ned for at komme videre til et ”næste side” eller få overblik over valgmulighederne.

Det er da også karakteristisk, at de fleste godt designede sider ikke forsøger at fylde hele skærmen ud, men tværtimod placerer sig i et mindre felt på skærmen, hvor de altid vil blive set i deres helhed.

Den ideelle Løsning er at man

fremstilles af træflis, som i læn gere tid behandles med kemikalier under kogning. De kogende kemikalier opløser lignin og harpiks, hvorved cellulosen frigøres som lange adskilte fibre.

Ofte bleger man cellulosen for at kunne fremstille et helt hvidt papir. Papir, som er lavet af ren cellulose, kaldes træfrit.

Bomuld og hør består af meget lange, stærke cellulosefibre.

Affald fra tekstilindustrien udgør derfor et værdifuldt råstof til fremstilling af såkaldt kludepapir, der er særdeles holdbart, men også meget dyrt.

Returpapir kan, evt. efter fjernelse af trykfarve mm., indgå som råstof i nyt papir, evt. sammen med halmcellulose. Papir som indeholder varierende mængder af disse materialer går under betegnelsen miljøpapir.

Papirfremstilling Inden cellulose, træslib og andre fiberråstoffer anvendes til papirfremstilling, formales materialet, så fibrene får den ønskede længde og smidighed. Det sker, mens fibrene er opslemmer i større mængder vand. Der tilsættes eventuelt et fyldstof - er fint hvidt pulver, fx kaolin, der i det færdige papir tjener til at gøre det mindre gennemsigtigt (forøger ”opaciteren”) og mere

sugende for trykfarver. Desuden kan tilsættes lim (harpiks) for at gøre papiret mindre vandsugende, ligesom der kan tilsættes farvestoffer for at tone papiret.

Hvis der ønskes ekstremt hvidt papir, tilsættes optisk hvidt, der er fluorescerende.

Dvs. at det omdanner ultraviolet stråling i dagslys til synligt lys.

Den tynde ”suppe” af vand, fibre, fyldstof m.m. - såkaldt pulp - ledes efter formalingen til den meget store papirmaskine, hvor den bliver til papir.

Pulpen løber ud på et fintmasket net, viren, og størstedelen af vandet suges fra. Det meget løse og våde papir, der herved dannes, føres videre i maskinen til en række presser, hvor yderligere vand fjernes, og papirbanen tørres derefter helt ved at passere er stort antal opvarmede tørrecylindre. Endelig oprulles papirbanen for enden af papirmaskinen. Senere efterbehandles papiret efter ønske: det skæres, sorteres og pakkes.

tykkere, og papiret vil udvide sig mere i tværretningen end i baneretningen (også kaldet længderetning eller fiberretning).

For et ark papir plejer man at bruge fagudtrykket ”smal bane”, hvis fibrene går i arkets længderetning, og ”bred bane”, hvis fibrene går på tværs af arket. Et papirs baneretning kan bestemmes ved at lade papirets kanter løbe mellem neglene på to fingre. Den kraftigste kantbølge vil opstå på tværs af fibrenes retning.

Papirets baneretning har flere konsekvenser for den grafiske produktion, og den kan være afgørende for hvilket papir, der kan vælges til en tryksag.

Ved trykning af farveillustrationer i arkoffset kan pasning faktisk kun garanteres, når der trykkes på ark i smal bane, så fibrene ligger parallelt med trykcylindrene.

Til tryksager eller bøger, der skal falses, bør papiret vælges, så fibrene kommer til at ligge

parallelt med rygfalsen, hvorimod papir til tryksager i enkeltblade, der skal stå oprejst, bør vælges i en bane, så fibrene står parallelt med den side, der skal holdes lodret.

Overside/vireside Papirets to sider er ikke ens hvad egenskaber angår. Oversiden indeholder mest fyldstof og er ofte en anelse hvidere end viresiden, som er betegnelsen på den side, der under fremstillingen var i kontakt med viren på papirmaskinen. Til gengæld er viresiden den stærkeste.

Glitning Papiret har fra papirmaskinen en forholdsvis ru overflade, der ved passage mellem sammenspændte valser i en såkaldt kalander kan gøres glat. Efter denne behandling kaldes papiret glittet. Det kan naturligvis gengive fine detaljer i et tryk bedre end uglittet papir.

Coatning Der opnås også en meget glat og ensartet overflade ved at lægge et kridtholdigt lag på papirets overflade. Dette papir kaldes krideret, coated eller bestrøget, og det giver ved trykning et glansfuldt billede med stor skarphed. På trods af høj pris anvendes coated papir i stor udstrækning til prestigebetonede tryksager.

Gramvægt og tykkelse En papirkvalitets gramvægt vil sige vægten i gram af 1 m2 papir. Meget tyndt og let papir, fx gennemslagspapir eller avispapir, har en gramvægt omkring 40, almindeligt trykpapir ligger mellem 60 og 150. Hvis gramvægten er over 200, taler man om karton eller pap.

Et papirs bulk er udtryk for dets ”fylde”. Høj bulk vil sige et fyldigt, luftigt papir. Bulken beregnes således: Tykkelsen i mm x 1000 / gramvægt.

Baneretning

Papirkvaliteter og

På viren lægger fibrene sig i overvejende grad i maskinens længderetning, og papiret bliver derfor stivest og stærkest i denne retning. Hvis papiret senere udsættes for fugt, vil fibrene suge vand til sig og blive

-egenskaber

14 AD-spiranten

7

interessant og som får opslaget til at fungere.

Det klassiske argument for Det Gyldne Snits harmoni med naturen er sneglehuset, men der kan skrives tykke bøger om hvordan natur og forholdet 0, 618... harmonerer med hinanden.

Man kan naturligvis trykke på

Det klassiske argument for Det Gyldne Snits harmoni med naturen er sneglehuset, men der kan skrives tykke bøger om hvordan natur og forholdet 0, 618... harmonerer med hinanden.

10 AD-spiranten

6

5

Der findes mange forskellige papirkvaliteter, som dog ikke alle er velegnede til trykning.

Det største forbrug af papir er til aviser. Avispapir er en

AD-spiranten

15

8

vælger et widescreen-format, der harmonerer med elementer i Det Gyldne Snit. En af mulighederne kunne være den nedenfor.

Fordelen ved dette format er fornemmelsen af biografformatet. Det kunne varieres i det uendelige. For eksempel som en sammensætning af fire af de lodrette rektangler.

Bemærk at der intet er gjort for at arbejde med og bryde Det Gyldne Snit, hvilket medfører en lidt stereotyp og halvkedelig side. Men kun hvis man kender grundreglerne og ved hvordan man skal arbejde med dem, kan

Et cd-cover er ikke kvadratisk, men ved at bruge cirkel og stjerne som skjulte linjer fremhæver man den kvadratiske illusion. På begge sider af opslaget kan man se hvordan hovedlinjerne i billedet fremhæver motivets hovedbestanddele. l billedet med in~ strumenterne er det harpen der skarpest markerer brugen af stjernen.

Klarinetten er placeret i venstre stjerneben, mens cello og bas danner en vandret horisont der Samtidig skaber et harmonisk brud med den stramme stjerneform. Den form for brud er nødvendig for ikke at gøre billederne kedelige. Ligesom skyerne i illustration 2. På forsiden har fotografiet bevidst fået en tyngde mod nederste venstre hjørne for at give plads til navne-logoet, AD’er. Grethe Bruun, fotograf.. Henrik Pontoppidan.

12 AD-spiranten

særlig billig og kraftigt sugende kvalitet, som indeholder en del træslib og derfor let gulner i sollys. Avisfarverne ”tørrer” ved simpel indsugning i papiret, der er svagt gråligt, og det har indflydelse på gengivelsen af kulørte farver, som vil fremstå lettere ”snavsede” i forhold til tryk på bestrøgne papirryper.

De ikke-coatede trykpapirer bruges især til fotokopiering, bøger og formularer. Alle trykpapirer indeholder en del fyldstof for at sikre en god opaciter (uigennemskinnelighed). Desuden er papirerne ofte limede for at kunne modstå det uundgåelige vand i offsetprocessen.

De fleste coatede papirkvaliteter er meget blanke. De anvendes specielt til 4-farve brochurer, kataloger og ugeblade, idet farvebillederne kommer til at stå skarpe, blanke og med klare kulører. Der kan anvendes rastre med høj tæthed, fx 70 - 120 l/ cm. Derimod er blankheden skadelig for læseligheden af store tekstmængder. Til brochurer med relativt få sider bruges de flotteste coatede kvaliteter i gramvægte omkring 120.

Kataloger og ugeblade med mange sider trykkes normalt i rotation (offset eller dybtryk). Her bruges væsentlig lavere gramvægte - omkring 80. Bestrygningslaget er ganske tyndt - til

man komme videre og sprælle, så det også bliver interessant og spændende at se på.

Også de animationer og små gags man laver, skal udformes i overensstemmelse med grundreglerne ... det gælder også, hvis man bryder formaterne og de skjulte linjer.

Det vigtigste er dog at man arbejder bevidst med den naturlige balance som Det Gyldne Snit skaber. Og det er bestemt ikke nødvendigt at fylde en side ud. Luft og meget få informationer ad gangen skaber overblik.

Plakat for Silvana Malta.

En lidt mere ”fri” brug af Det Gyldne Snit. Design: JIC. Foto: Jan Persson.

Det ses tydeligt på dette hjemmekonstruerede eksempel at hvis man n følger Det Gyldne Snit slavisk, bliver et opslag eller et skærmbillede ofte kedeligt. Dynamikken opstår ved at man bruger de mange usynlige hjælpelinjer (her mangler fx stjernerne i de to kvadrater) og tænker på fokuseringspunkter placeret netop der hvor rektanglerne, bliver mindre og mindre. Samtidig skal man selvfølgelig huske at alle rektangler kan spejlvendes og vendes på hovedet.

AD-spiranten

13

tider anvendes kraftigt glittede kvaliteter i stedet for de coatede.

De mat-coatede kvaliteter vinder frem. Her opnår man som et kompromis gode, skarpe - omend ikke ligefrem blanke - farvebilleder, samt en rimelig mathed til at tilgodese store tekstmængder.

Skrivepapir er limet, så det er skrivefast, dvs. at blæk ikke suges ud i papiret, Der skelnes mellem dokumentpapir, normalpapir, protokolpapir og bankpost. Ud over de her nævnte kvaliteter findes der tegnepapir, forsatspapir, overtrækspapir, plakatpapir, pergamentpapir, etiketpapir samt forskellige kulørte og prægede kvaliteter.

Miljøpapir er klorfrit eller klorfatrigt papir, hvor udslippet af klorforbindelser ikke overstiger 25% i forhold til almindeligt klorbleget papir.

Returpapir er fremstillet af gammelt papir, og dette papir kan anvendes til emballage, til indpakningspapir og til grovere tryksager.

Klimaforhold Papirfibre kan opsuge vand, og de indeholder derfor under normale omstændigheder en vis mængde fugt, der er i balance med omgivelserne. Hvis luften bliver tør, skrumper fibrene ind, og hvis fugtigheden stiger,

svulmer fibrene op. Denne størrelsesændring vedrører næsten udelukkende fibrenes tykkelse.

Ved svingende fugtighed arbejder et ark papir således kraftigt i tværretningen.

Dette forhold har specielt betydning ved flerfarvetrykning i offset, idet papiret ved hver passage af et trykværk optager noget vand og derved udvider sig lidt.

Det netop trykte billede vokser altså og bliver større end det billede, der derefter skal trykkes med næste farve. Det er derfor vigtigt at kunne kontrollere vandindholdet af papir og luft, så disse svingninger bliver mindst mulige og ikke medfører uacceptabel mispasning. Af samme årsag anvendes helst papir i smal bane til offset, idet trykkeren så kan kompensere for eventuelle papirudvidelser ved justering af pladecylinderens omkreds. Dette foregår ved at lægge nogle tynde ark under trykpladen.

Når papir ligger i stabler vil svingende fugtighed i luften først påvirke arkenes kanter. Ved optagelse af fugt kommer der kantbølger, og ved udtørring kantstramninger.

Koldt papir i et varmt lokale vil få kantbølger, idet luftens fugtighed fortættes på papiret. Styring af temperatur og fugtighed i papirlager og trykkeri er nødvendig for at holde arkene plane.

16 AD-spiranten

Magasin efter skabelon Typografi og ombrydning

9

10

Negativ

Stress Jesper Jürgensen

Hver fjerde medarbejdere på danske reklamebureauer lever et liv med farlig stress. Det er primært de unge kvinder på bureauerne som tilhører gruppen af medarbejdere med negativ stress. Det viser den første samlede undersøgelse af arbejdsforholdene på landets reklamebureauer. Undersøgelsen er lavet af Research International i samarbejde med Markedsføring, som her bringer første del af resultaterne.

Et af de almindeligste stressbilleder benyttet af stressforskere handler om, hvad der sker, når man putter en frø ned i gryde med vand og tænder for varmen. Frøen hopper ikke op.

Den bliver siddende i vandet,

indtil den eksploderer. Stress udvikler sig på sam-me måde.

Mange ser først symptomerne, når det er for sent.

I reklamebranchen lever en stor gruppe af medarbejderne et liv som en frø i kogende vand i overhængende fare for at eksplodere af stress. Eller sagt på en anden måde. Hver fjerde medarbejder har et stresset arbejdsliv uden at have energi tilbage, når de kom-mer hjem fra arbejde. Det viser den første offentlige undersøgelse af arbejdsforholdene på danske reklamebureauer, som Markedsføring her bringer de første konklusioner af. Undersøgelsen af gennemført af analyseinstituttet Research International, og er foretaget blandt DRRB-bureauer, der repræsenterer knap 80 procent af alle danske bureauer.

I alt deltog 156 personer fra 81 bureauer i undersøgelsen.

Efter et par hårde år med nedskæringer på bureauerne og pressede krav fra annoncørerne sender undersøgelsen et alarmerende signal om, at der hersker store interne problemer blandt medarbejderne på reklamebureauerne, som er så psykisk belastede, at det også får betydning for det kreative output.

Ligesom i andre kreative og pressede brancher er stress

blevet en naturlig del af arbejdslivet på reklamebureauerne.

Kun 15 pro-cent eller hver knap hver sjette medarbejder føler sig sjældent eller aldrig stresset.

På spørgsmålet: Hvor ofte føler du dig stresset i dit arbejde?

1 2%

altid ofte 3 53% af og til 4 14% sjældent 5 1% aldrig 2 30%

Det er blandt den resterende store gruppe af stressede medarbejdere, at problemerne ser ud til at belaste bureauerne.

Mest alarmerende er det, at en fjerdedel af medarbejderne er i den situation, at de er meget bekymrede, mens de er på arbejde, og ikke nok med det, så har de ikke energi tilbage, når de kommer hjem.

Det er specielt kvinderne og de yngre medarbejdere som er mest stressede, samtidig med at stressniveauet

18 AD-spiranten

Magasin efter egen opsætning

er en del højere blandt personer uden børn.

Stressen på de danske bureauer udmønter sig også fysisk blandt medarbejderne. Knap 40 procent har inden for de sidste tre måneder oplevet ildebefindende i forbindelse med deres arbejde uden at kunne forklare det med sygdom eller feber.

- Der er tale om er højt stressniveau, når hver fjerde medarbejder enten er på nippet til at brænde ud eller rent faktisk er brændt ud. Det svarer til, hvad vi desværre ofte ser i andre pressede brancher - specielt i brancher, hvor kreativitet og innovation er nøgle-ord, uden at jeg dermed vil normalisere resultatet, konstaterer Søren Engelhardt, account director i Research International. Han mener, at problemerne i reklamebranchen bliver mere alvorlige af, at de stressede medarbejdere set over en bred kam også skaber mindre kvalitet i deres arbejde end deres mindre stressede kolleger. Sammenholder man de ansattes vurdering af deres evne til fx at være kreativ, deres tro på fremtiden og arbejdshastighed med deres vurdering af om de har stress og energi tilbage efter ar-bejdsdagen, tegner undersøgelsen endnu engang et billede af en branche i store problemer.

Der er nemlig store forskelle

på, i hvor høj grad gruppen af personer med håndterbart stress og gruppen med negativ stress evner at være innovativ og have en tro på fremtiden.

- Medarbejdere med negativ stress er ikke kun disponible for at deres sygdom kan eksplodere. De er også dårligere til deres ar-bejde, idet de ikke er så kreative eller effektive som den gruppe, der har energi tilbage, når de går hjem, siger Søren Engelhardt.

For Simon Svegaard, adm. dir. i Research International, taler tallene deres eget tydelige sprog. Medarbejdernes store problemer med stress viser, at der er tale om en branche med alvorlige problemer og pro-

blemer, som ikke kun skader branchen, men også branchens kunder.

- Reklamebureauerne skal leve af at skabe kreative løsninger til kunderne, men en fjerdedel af medarbejderne er så påvirkede af stress, at de ikke har energi og overskud til at være innovative, Man kan sammenligne det med musikeren eller forfatteren som er så drænet for energi, at de kun kan producere elendig musik og dårlige bøger, siger Simon Svegaard, der mener, at undersøgelsen bør resultere i, at man på bureauerne tager situationen alvorligt.

- Vores virksomhed er ligesom reklamebureauerne afhængig af medarbejdernes energi og

AD-spiranten

19

Det første tekst på side 9 har jeg givet luft mellem linjerne, så man får mere lyst til at starte på teksten, eller hvertfald lige læse det første og så blive lokket i gang.

Typografi og ombrydning

11

12

manglende energi og overskud i engagement. Hvis jeg oplevede, menet med de stressede unge kvinden gruppe et særlig stort problem. at der på min arbejdsplads var der vil give bureauerne problemer Kvinderne kommer til at føle, at de en så stor del af medarbejderne, med personer, der forbli-ver enlige i hverken professionelt eller privat der led med negativ stress, en relativ høj alder, de har ikke tid til ville det med at finde en mand øjeblikkelig med mindre virkning han arbejder Er du bekymret for at din arbejdsplads bliver reorganiseret? blive et indpå bureauet, og satsområde, pludselig står siger han. de i mid-ten af Selvom 30’erne uden at undersøgelsen have stiftet faviser, at en stor milie, for der har del af de ansimpelthen ikke satte har energi været tid til den tilbage, når de slags. Det kan kommer hjem blive et problem fra arbejde, er for kvinderne, stress et stort men også for problem blandt bureauerne, at Er du bekymret for om du kan beholde dit arbejde i fremtide yngre de har en række den? medarbejdere medarbejdere, under 30 år. Og som ikke er specielt blandt tilfredse med kvinderne, Der deres privatliv, er også er en siger Søren tendens til, at Engelhardt, der det er de prounderstreger, at jekt-styrende, selvom balancen som oplever mellem arbejdsstressen i højere og privatliv grad end de generelt opleves kreative. positivt er der en - Negativ markant tendens stress eksisterer til, at medarbejslår til, fordi de heller ikke har overi særlig grad blandt de yngre kvindere efter tre år i branchen ønsker en skuddet til at vedligeholde deres der. Da det ofte er kvinderne, der bedre balance. Ifølge undersøgelsen netværk, siger Simon Svegaard. skaber og vedligeholder de sociale er det først efter ni år i branchen, at Søren Engelhardt, tror også fænonetværk med familie og venner, er balancen er fundet.

20 AD-spiranten

Magasin efter egen opsætning

- Det er lidt den samme tendens, branchens medarbejdere er en del til blandt de ældre, har den slags man ofte ser i parforhold, hvor bekymringer, specielt når det drejer bekymringer, Igen er det kvinen del efter tre år vælger at gå fra sig om reorganisering og om man derne der synes at være lidt mere hinanden, fordi de ikke lige sy-nes kan beholde sit arbejde i fremtiden. bekymrede end mændene ifølge den anden eller undersøgelsen parforholdet eksisterer der som helhed stod Er du bekymret for at du ikke kan klare dit arbejde fordi du har for dog et misformål med deres hold mellem meget at lave? drømme. jeg ser medarbejderdet som endnu nes bekymrinet sygdomstegn, ger. Branchen at tendensen går tvivler nemlig igen i reklameikke på egne branchen. Efter kompetencer de første par i forhold til at år i branchen skulle klare har eurofurien arbejdsopgalagt sig, og den ver. Derimod dårlige balance er det at lave mellem privat fejl en af de ting Er du er bekymret for at du Er du bekymret for at lave og ar-bejdsliv som bekymrer ikke kan klare dit arbejde pga. fejl? kan blive en del medarbejderne af de daglige i branchen og manglende kompetence? bekymringer. igen specielt Det er netop blandt de efter tre år i yngre medarbranchen, at ens bejdere. medarbejderne - Reklaskal begynde at mebranchen være selvkøbliver ofte rende, men på anklaget for at det tidspunkt være „selvfed” har bureauerne og nok ikke altså de mindst uden grund. balancerede af I hvert fald er slagsen, siger Simon Engelhardt, Det er specielt de helt unge som misforholdet mellem egne kompeaccount director i Research internabekymrer sig for om de kan beholde tencer og frygten for at lave fejl nok tional. deres job, men også personer over et udtryk for en meget indadvendt Undersøgelsen viser, at der blandt 40 år, som i reklamebranchen hører branche, siger Simon Svegaard.

AD-spiranten

21

Øverst på side 11 og 12 har jeg lavet en række med person figurer hvor hver fjerde er rød, det symbolisere hver fjerde der bliver ramt af stress.

Typografi og ombrydning