Transformation af monolitisk betonstruktur - arkitektonisk og programmatisk reaktivering af et parkeringsanlĂŚg i Aarhus C
Afgang F14 / Redegørelse Line Pedersen / 2011671 Arkitektskolen Aarhus / Studio Sustainable Transformation Vejleder, Karen Olesen
1
2
*
Indholdsfortegnelse
s. 2 - 3
Opgavens afsæt
s. 4 - 11
Sitet i sin kontekst
s. 12 - 13
Forside / bagside diskussion
s. 14 - 19
Registrering
s. 20 - 21
Diagnose
s. 22 - 29
P-anlæggets bestanddele / potentialer
s. 30 - 31
Idégenerering
s. 32 - 33
Eksist. konstruktion
s. 34 - 35
Potentialeplan
s. 36 - 37
Modelundersøgelser
s. 38 - 43
Bygnings nulpunkt
s. 44 - 45
Overlejring af nyt system til det eksist.
s. 46 - 47
Ny struktur
s. 48 - 51
Re-programmering
s. 49 -57
Bygningens nulpunkt
s. 58 - 61
Overlejringen i konteksten
s. 62
Refleksion
s. 63
CV
s. 64
Kildehenvisning
Problemstilling og faglig relevans
Telefonsmøgens rolle i Aarhus centrum
En vandrig omkring og igennem sitet
Eksist. forhold på sitet
Analyse af sitet
Analyse af den konstruktive opbygning
koncept: længdesnittet
Arkitektoniske potentialer vha. eksist. konstruktion
Arkitektoniske interventioner vha. eksist. potentialer
snit-modeller - forbindelser, overgange, lys, åben/lukket mm.
- mødet imellem eksist. og ny struktur
Fænomenbåren transparens som overlejringsprincip
Vertiakle forbindelser - geometriske ekkoer
Diskussion af programmatiske udviklingsmuligheder
En tidslomme i mellemrummet
Collager af eksist. og nyt
P-anlæggets transformering
3
*
Opgavens afsæt
Problemstilling og faglig relevans
Faglig relevans I løbet af mine studier på Arkitektskolen har jeg opbygget en interesse for byens rum og de mangeartede lag af strukturer, fortællinger og tid, som byen indeholder. Byen er en levende organisme i konstant bevægelse og udvikling, som kræver pleje og omtanke på samme måde som vi mennesker. At beskæftige sig med byen, og måden hvorpå den forholder sig til og inviterer dens brugere, har igennem mit arkitektstudie været et særligt fokus; en måde at observere og stille spørgsmål til mine egne omgivelser og definere dele af byen, som for mig er unikke og anderledes. Aarhus undergår i disse år en stor transformation og dette til tider på bekostning af eksisterende lag som delvist eller helt udviskes for at gøre plads til nyt. Byens finurligheder, diversitet og vekslende tempo drukner ofte når der skabes nyt, og tilgangen bærer præg af, at de nye tiltag beskues fra et helikopter-perspektiv frem for øjenhøjden hvorfra arkitekturen faktisk opleves. Mit fokus handler om fortætning af et eksisterende site i bymidten, dets potentialer og begrænsninger. Med dette udgangspunkt bidrager projektet til en generel diskussion omkring byfornyelse, og særligt den bygningsmasse, der som udgangspunkt hører fortiden til, men skal transformeres til fremtidig brug.
Opgavens fokus Projektet er udviklet ud fra et ønske om, at udnytte byens eksisterende lag, som en inspirerende ressource for nye arkitektoniske indgreb. Ikke ved at gentage den eksisterende arkitektur, men ved at lade det tilføjede være informeret af det oprindelige udgangspunkt - særligt med den tektoniske base som grundlag. Opgaven er - en programmatisk aktivering af et overskudsrum på byens bagside. - en bygningstransformation der iscenesætter potentielle rumlige kvaliteter. - en tilføjelse af nye lag i en eksisterende, kompleks kontekst.
4
Fortætning af Telefonsmøgen Intentionen med afgangsopgaven er, at studere og bearbejde parkeringsanlægget ved Telefonsmøgen, som er beliggende i hjertet af Aarhus. Grundlaget for valg af site består i at arbejde med byens diverse rum - nærmere betegnet byens ’pæne’ forsider og de bagvedliggende, oversete overskudsrum. Kontrasten og relationen imellem disse er et emne, som jeg vil udforske, og opgavens besvarelse bliver derfor et bud på, hvordan disse to forskelligartede rumligheder kan opnå større udveksling og fortættes i den urbane by. Sitet er udpeget fordi jeg mener, at det indeholder et uforløst potentiale. Sitet er et sammensat sted af både infrastrukturelle hovedårer, kommercielle, ordnede gadeforløb, baggårdsagtige, spraglede bygningsstrukturer, terrænmæssige spring, pladsdannelser, et underjordisk P-hus og en blanding af bolig, offentlige og private erhverv. Et sammenfiltret knudepunkt af overlappende lag der kun minimalt udforsker muligheden for sameksistens mellem det urbane byrum og dets brugere. Stedet rummer mange flere muligheder for interaktion end der pt. finder sted, og det er med disse tanker at projektet tager sit afsæt.
”Mellem enklaverne og de infrastrukturelle anlæg findes områder, der er rester efter planlægningen. Rester, der ikke har kunnet bruges, endnu ikke er brugt, eller har været brugt og er blevet forladt. Eller andre områder, hvor enklaverne og deres infrastruktur ’spærrer’ for den videre udvikling af dem som anvendelige byggegrunde.” - Tom Nielsen ”Formløs - den moderne bys overskudslandskaber”
5
*
Sitet i sin kontekst
Telefonsmøgens rolle i Aarhus centrum
Telefonsmøgen Aarhus Centrum
6
Nære sit.plan 1970 Parkering på terræn 1:1000 7
Telefonsmøgens rolle i Aarhus centrum
Foto: Busgadeanlægget 1970’erne
Foto: Busgadehuset 1970’erne
Foto: Busgadehuset 1990’erne
8
Foto: Busgadehuset 2010
Telefonsmøgens rolle i Aarhus centrum
Sitets opstået Telefonsmøgen er opstået i forbindelse med Busgadens anlæggelse omkring år 1970. Oprindeligt var Busgaden planlagt som en del af byens Ny Hovedgadeprojekt fra 1954, som skulle løfte Aarhus med karakter af moderne storby, men projektet blev aldrig realiseret i sin helhed. Fremtidige planer - letbane i Aarhus C Dengang som idag var stedet et særligt, infrastrukturelt hængsel, som skulle forbinde bilister, cyklister og gående til den offentlige transport. De fremtidige planer for Busgaden er, at busserne skal erstattes af en indre letbane-ring, som er el-drevet og derfor mindre larmende og forurenende. Så sitet vil i fremtiden fortsat være et infrastrukturelt hængsel i bymidten, hvilket understøtter idéen om at aktivere de rum der løber langs denne trafikåre. Busgadehuset og det tilknyttede parkeringsanlæg er tegnet af Knud Blach Petersen som et brutalistisk, tungt, in situ støbt kompleks.
Linjeføringen fra 2006-rapporten Aarhus Kommune, Aarhus letbane
9
Telefonsmøgens rolle i Aarhus centrum
Telefonsmøgen
Frederiksgade Busgaden
Tværsnit eksist. parkeringsanlæg 1:500 10
Telefonsmøgens rolle i Aarhus centrum
Sitet idag
Busgaden
Busgadehuset blev i 2001 renoveret af CF Møller Tegnestue, i hvilken forbindelse det oprindelige brutalistiske, arkitekturudtryk er blevet erstattet af en ny glasfacade, der skjuler husets oprindelige horisontale og for bymidten unikke udtryk.
Busgaden er unik for oplevelsen af sitet og danner en tunnel under flere bygningsmasser i området. Selve Busgaden fremstår som et afskærende snit og en barriere igennem baggårdsterrænet/Telefonsmøgen og deler byrummet i to zoner. Skåret er omkring 5 m. bredt, og der er akkurat plads til, at to busser kan passere hinanden i hver sin retning. Det afgrænses af en ca. 4 m. høj mur der gradvis bliver lavere i takt med at terrænet stiger opad og rammer i niveau med Telefonsmøgen.
Sitet ligger parallelt med hovedgaden Sønder Allé/Strøget og den mindre gågade Frederiksgade. Det knytter sig i den ene ende til Østergade med busforbindelse til Hans Hartvig Seedorffs Stræde, og i den anden ende kobler det sig på Telefontorvet hvorfra der er videre gang-forbindelse til Åboulevarden. På ’forsiden’ fungerer Busgaden som et struktureret knudepunkt for busser, taxaer og ventende passagerer og indeholder derfor en høj intensitet af aktivitet, flow og bevægelse. ’Bagsiden’ (Telefonsmøgen) fremstår kontrasterende inaktiv grundet mangel på offentlige funktioner og få brugere. Størstedelen af rummet omkring Telefonsmøgen udnyttes til parkeringspladser i tre niveauer - to underjordiske P-kældre og diverse både offentlige og private parkeringsmuligheder på fladen.
Oplevelsen af Busgaden er særligt interessant og anderledes i bybilledet. Skåret i landskabet set fra tunnelen er som en snæver, uvelkommende betonafskærmning, som synes smallere og smallere jo længere øjet rækker. Set oven fra Telefonsmøgen virker det som en langstrakt, tom kløft, som nu er overtaget af larmende, osende bybusser.
Gennemgang via tunnelen og Busgaden er forbeholdt busser og taxaer, og man må derfor søge andre veje for at komme om i baggårdene ved Telefonsmøgen. Fra busstoppestedet i tunnelen er der visuel kontakt til tre butiksruder, dog er der kun indgang til butikkerne fra Telefontorvet og Frederiksgade. Den eneste offentlige passage - en trappe - fører op til bygningen ovenover. Fra Busgaden kan man bevæge sig op langs Frederiksgade, nedad mod Åboulevarden eller hen ad Telefontorvet hvorfra der er passage til Strøget.
Sønder Allé / “Strøget”
11
Telefonsmøgens rolle i Aarhus centrum
Flow Bevægelse og flow omkring sitet/på fladen opleves meget spraglet og ustyret, hvorimod det underjordiske flow er kontrolleret og styret.
forside-karakter bagside-karakter arbejdsfelt forside-karakter bagside-karakter arbejdsfelt
adkomst begrænset adkomst passage under bygning adkomst begrænset adkomst passage under bygning
underjoriske rum over fladen underjoriske rum
12
over fladen
Telefonsmøgens rolle i Aarhus centrum
intensitet gĂĽende intensitet gĂĽende
intensitet cyklister intensitet cyklister
intensitet bilister intensitet bilister
13
*
Forside / bagside diskussion En vandrig omkring og igennem sitet
Fred er
- vandring imellem forside og bagside
iksgad
e Busgaden
Busgaden
‘Strøget’
Busgadehuset
Frederiksgade
oplevelse
vandringen / oplevelsen foldes og bliver til bygnings-koncept
14
Østergade
Telefonsmøgen (øst)
Telefonsmøgen (vest)
Busgadehuset
Telefontorvet
Passagen Søndergade
Forside / bagside diskussion Man kan betragte sitets for- og bagside som værende hinandens modsætninger. Den ene side af byen er offentlig og den anden overvejende privat; dette medfører en situation med forskellige interaktions-mønstre, og bevirker, at oplevelsen af de to rum er markant modsætningsfyldt. Det er særligt tydeligt i mødet med byens facader når man vandrer omkring og igennem sitet (se mapping tv.). Grænsen imellem den glatte forside og den mere flossede bagsidekarakter virker meget brat, og hverken terræn, funktioner eller bygningsmasser på stedet lader disse mødes i en mere glidende overgang. Skellet imellem for- og bagside har derfor både potentiale til at brydes gennem den terrænmæssige udformning, programmering af stedet og imellem eksisterende bygninger og nyt, således at mellemzoner får lov at opstå og ændre opfattelsen af stedet.
15
*
Registrering
Eksist. forhold p책 sitet
fysisk model af bygningskompleksets eksist. parkerings-lag
16
Eksist. forhold på sitet
TE
ØS E AD
RG
T GE
RØ
“ST
” O
ED
. SE
H.H
E
AD
SG
F RF
EN
ØG
SM
N EFO
TEL OR NT
VE
T
BU
EN
AD
SG
FO
E TEL
ADE-
BUSG
N
DE
GA
S BU
1A 2A 3A 4A 11 12 13 14 15 17 18 20 33 43 44 45 46
Axonometri af de tre parkerings-lag 17
18
Eksist. kĂŚlderplan niv. -1 Underjordisk parkering 1:500
Eksist. kĂŚlderplan niv. -2 Underjordisk parkering 1:500
19
ankomst til P-anlÌg via tunnel og forbindelse mellem Telefontorvet og Telefonsmøgen via trappe
20
nedkørsel for biler/rampe under Busgadehuset
Busgaden oplevet i sydvendt retning
Busgaden oplevet øverst fra Telefonsmøgen
Busgaden oplevet i nordlig retning
Længdesnit eksist. “Busgaden” 1:500
21
*
22
Diagnose
Analyse af sitet
Længdesnit eksist. Parkerings-anlæg 1:500
Diagrammatisk længdesnit 1:500 En arkitektonisk læsning af stedet I sit oprindelige udtryk har Busgadehusets arkitektur strukket sig om i det bagvedliggende gårdrum som en tung monolitisk krop, forlænget i den lange, serielt opdelte P-kælder under jorden. Efter renoveringen af Busgadehusets facade ligger de eneste spor af den oprindelige arkitektur i disse underjordiske rumligheder. Busgadehusets horisontale logik ser jeg for mig som landskabelige, massive aftegninger over, på og under terræn. Den klareste arkitektoniske oplevelse af disse ligger dog i skellet imellem Busgadehuset (stueplan) og P-kælderen (niv. -1) hvor der er en spændende overgang imellem de offentlige lag (gaden, forretningen, parkeringen). En overgang der i dag fremstår meget brat, men har potentiale til at blive mere glidende og opløst.
23
*
24
P-anlĂŚggets bestanddele / potentialer - fire vigtige nedslag Analyse af den konstruktive opbygning
Strukturens konstruktion - massen P-anlægget er in situ støbt. Dette giver strukturen en organisk karakter - som én sammenhængende organisme på trods af det stringente system af søjler og bjælker.. Min opfattelse af stedet er som en flydende, monolitisk organisme, som da den våde beton fik lov at sprede sig og flyde ud i sin forskalling. Bjælke bliver til søjle, som bliver til gulv osv. Denne læsning har givet mig lyst til at arbejde med kældrene på en måde, hvor jeg kan udfordre strukturens rigiditet med en mere fri, amorf og overraskende komposition, som overlejrer det eksisterende og skærer sig igennem den robuste masse. 25
26
Rampen Den eksisterende nedkørsel/rampe til P-kælderen er det centrale omdrejningspunkt for hele den underjordiske struktur - det er her man ankommer i sin bil og drejer ned i parkeringsanlægget. Rampen er ydermere et vigtigt konstruktivt element på sitet hvor P-kældrene og Busgadehuset mødes og bæres. Rampen er det unikke skæringspunkt imellem for- og bagsiden af byen hvor de to grænseflader slutter brat. Dette giver mulighed for at angribe rampe-rummet og gøre det til det centrale ankerpunkt i bygningsstrukturen - et sted der rummer historien om det som var og etablerer en mere glidende bevægelse imellem for- og bagside. 27
28
Skærmen De eksisterende beton-skærme som løber på begge sider af Busgaden er med til at indramme stedet som et skår i landskabet og afskære den visuelle kontakt til de to baggårdsrum ovenover. De skaber en lang, dyb framing af stedet som en infrastrukturel åre, og fortæller historien om det store terrænfald. Dog afslører skærmen (tv. på foto) ikke de underjordiske rum. Der er mulighed for at åbne op i betonskærmen tv. således at naturligt dagslys kan trænge ind i niv. -1. Dette vil understrege at rummet i niv. -1 på én gang er underjordisk og stueplan. Kvaliteterne karakteriseret ved den eksisterende skærm bibeholdes i en ny, repetitiv og stringent facade som fastholder framing’en af Busgaden. 29
30
Ankomst til kælderen Telefontorvet ligger i samme niveau som P-kælder niv. -1. Den eneste ankomst til P-kælderen fra gadeniveau sker fra Telefontorvet via en smal, dunkel og næsten usynlig tunnel. Ved at bearbejde ankomsten til sitet samt stueetagen i Busgadehuset (i dag butikslokale), kan man åbne op for en ny synlig hovedankomst til de underjordiske P-kældre. Der er altså mulighed for at bryde grænsefladen ind til det tunge, massive, underjordiske anlæg og skabe en flydende overgang imellem forsiden og bagsiden af byen.
31
*
Idégenerering
koncept - længdesnittet
Håndtegning / abstrakt længdesnit
32
Bygningskoncept Den gennemgående bygningsstruktur består af de to eksisterende, underjordiske rumligheder som strækker sig næsten 100 m. i længderetningen og 18 m. i bredden. De massive beton-kældre bliver base for en ny struktur, som gror ovenpå. Tilsammen danner mødet imellem det eksisterende og det nytilførte en lagdelt arkitektur, som brydes af massive, vertikale volumener som skyder op fra de underjordiske rum som enkeltstående, amorfe masser. Den arkitektoniske og programmatiske indgriben fokuseres omkring Busgadehusets stueetage og Parkeringskælder niv. -1. Projktet arbejder derfor både med en vertikal kontakt imellem det der ligger under og over jorden og en horisontal forbindelse imellem for/og bagsiden af byen. Busgadehusets resterende etager ovenover forbliver uberørte både arkitektonisk og programmatisk. Af programmer er der bl.a. Pool Bar og kontorer øverst. Den nye facade som opstod i forbindelse med CF Møllers renovering i 2001 har dog skabt et modsat billede af den oprindelige arkitektur, som var horisontal, monumental og med lange vinduesbånd. Idag fremstår facaden som en tynd skal der er hængt udenpå med punktvise vinduesåbninger. Det er ikke hensigten med projektet at udarbejde tegningsmateriale til en restaurering af facaderne, men projektet tager udgangspunkt i den oprindelige arkitektur og må derfor også på et mere abstrakt plan tage stilling til Busgadehusets facader.
Konceptuelt længdesnit 1:500 33
*
Eksist. konstruktion
Arkitektoniske potentialer vha. eksist. konstruktion
Eksist. plan 1:200 34
Grænsefladen Grænsefladen imellem forsiden og bagsiden af byen ligger imellem butikken i Busgadehusets stueetage og rampen der fører ned til P-kælderen. Hvis man reducerer stueetagen i Busgadehuset til dets basale konstruktive og funktionelle elementer, efterlades rummet med et antal søjler og to massive, vertikale volumener, som danner husets “fødder”, samt to cirkelformede vægge som omkranser rampen. “Fødderne” fremstår geometrisk irregulære under den tunge, stringente bygningskrop - som små autonome volumener, med eget formsprog og eget liv. En slags miniature-bygninger under bygningen. Denne opdagelse inspirerer til en måde at bryde den rigide struktur i kælderen, og en måde at formgive på, som står i kontrast til forestillingen om stedet.
35
Arkitektoniske interventioner vha. eksist. potentialer
TELEFONTORVET
adgang kun til Busgadehuset via trappe
NYT INDE/UDE-RUM UNDER BUSGADEHUSET MED FLEKSIBEL FACADE SOM KAN ÅBNES OG LUKKES ALT EFTER VEJRFORHOLD OG BEHOV
TOIL.
TOIL.
ELEV.
LETBANE STATION
NY PASSAGE / HOVEDANKOMST
EKSIST. VOLUMEN SOM KAN INDEHOLDE ET NYT, UFORMELT PROGRAM
TRAPPE
NY-ETABLERET VOLUMEN SOM GROR UD FRA DEN EKSIST. KERNE
adgang til Busgadehuset vha eksist. kerne
stoppested letbane
TEKNIK
ELEV.
ADGANG TIL TELEFONSMØGEN VIA NY TRAPPE I DEN SKSIST. RAMPE
TOIL.
Trappe til eksist. parkering niv. -2
ELEVATORTÅRNSOM NYT HOVEDVOLUMEN
Eksist. rampe fra terræn som spor fra det oprindelige
(geometrisk ekko)
BYGNINGENS CENTERPUNKT
potentialeplan 1:200 - ankomst 36
NYT MASSIV VOLUMEN SOM KAN INDEHOLDE ETMERE UFORMELT PROGRAM
vinduesfacade som kan skydes fra
*
Potentialeplan
Skæringspunktet - ny ankomst Ankomsten fra Telefontorvet skal indeholde to nye hovedindgange til stedet, hvor forsiden af byen gradvis graduerer til bagside. Hvis man forestiller sig, at bilrampen fjernes, er der mulighed for at skære i væggene omkring den og danne nye åbninger ind til niveau -1. Rampe-rummet har en vigtig rolle i historien om Parkeringsanlægget under jorden, og skal derfor være det centrale ankerpunkt. Derfor etableres en ny, bred trappe, som skal understrege det nye flow imellem Busgadehusets forside og bagside - et flow der oprindeligt handlede om biler, men som nu erstattes af mennesker. Ydermere placeres et vertikalt elevatortårn i centeret.
37
*
Model-undersøgelser
snit-modeller - forbindelser, overgange, lys, åben/lukket mm.
Håndtegning / tværsnit
38
stort, svævende udhæng + tagetage
trip-trap
lille, svævende udhæng
kompakt
det langstrakte kig / serielle rumlighed
kontakten til Telefonsmøgen (tv.) vs. Busgaden (th.)
ovenlys i nedre P-kĂŚlder
vertikale ĂĽbninger og forbindelser
det dunkle, massive kontra det lyse
39
*
40
Bygningens nulpunkt
- mødet imellem eksist. og ny struktur
ny let konstruktion
bygningens nulpunkt - clash imellem eksist. og nyt
eksist. massiv betonstruktur
41
Model-undersøgelser: ny ankomst, gradueringen fra gade til underjordisk kÌlder
trappe og elevatortĂĽrn som et vertkalt ekko omkring den oprindelige rampe
42
Telefonsmøgen
Telefontorvet
Busgaden Budgadehuset ovenover
Trappen bades i naturligt lys idet den forbindes med niveau’et i Telefonsmøgen og den nye struktur ovenpå
43
Undersøgelser af lysets vandring
Model-undersøgelse af rummet under Busgadehuset
Model-undersøgelse af rummet under Busgadehuset
- smal framing af den langstrakte kælderetage inde bagved - ‘uendeligt’ kig ind til det serielle, underjordiske rum - ‘usynlig’, fleksibel facade hvor den eksist. lå
- diagonal ankomst til rummet under Busgadehuset og videre ind i strukturen - lagdeling af beton-volumener som skaber dybde i rummet og leder videre ind. Dagslyset stømmer ind baggerst i rummet og ledes videre ind. - eksponering af loftsbjælkerne, som ydermere markerer lagdelingen af flader
44
Undersøgelser af lysets vandring
Model-undersøgelse af rummet under Busgadehuset
Model-undersøgelse af trappe-rummet under Busgadehuset
- de massive volumener indrammer og leder ind under huset - den nye centrale trappe placeres i den oprindelige flow-bane for biler - trappen titter frem fra den centrale, amorfe væg som enten leder op til Telefonsmøgen eller videre i samme niveau og ind i kælder-strukturen
- lyset drager og leder videre op til Telefonsmøgen - den amorfe væg beskæres således at et stort, vertikalt elevatortårn (tv.) skyder op idet man bevæger sig op af trappen mod Telefonsmøgen - elevatortårnet står som et geometrisk ekko i skæringspunktet imellem forsiden/bagsiden af byen og markerer det særlige sted
45
*
Overlejring af nyt system til eksist.
Fænomenbåren transparens som overlejringsprincip
Vertikale volumener Den rigide struktur i de underjordiske rum brydes af små, vertikale volumener - inspireret af de eksisterende “fødder” under Busgadehuset. Disse står i skarp kontrast til den ortogonale beton-monolit, men finder sit slægtskab til betonstrukturen i sin tyngde og materialitet. Volumenerne skal fremstå som en slags vertikale skud i det horisontale, langstrakte system. Det rigide system bliver en slags grobund for disse vertikale organismer, og er samtidig med til at fastholde en form for felt og afgrænsning for de mere løsslupne, amorfe figurer. Af referencer har jeg bl.a. studeret - La Tourette af Le Corbusier; de amorfe volumener i det stringente system, og de lysmæssige kvaliteter. - Wall House af John Heiduk; de amorfe volumener som stables som vertiakle rumligheder. - Plantegning, Diamond Museum af John Heiduk; De forskellige systemer og ordener inden for et afgrænset felt.
Le Corbusier, La Tourette
John Heiduk, Wall House
John Heiduk, plantegning Diamond Museum
46
- Fernand Leger; maleri ”Three Faces”
Phenomenal Transparency Jeg har i et tidligere projektarbejde studeret Phenomenal Transparency som et strukturelt og rumligt overlejringsfænomen og mener, at begrebet og teorien bag det, kan være interessant at inddrage i mit afgangsprojekt. Phenomenal transparency (fænomenbåren transparens) er modsat Literal Transparency (bogstavelig/’naturlig’ transparens) defineret som en optisk, oplevet tilstedeværelse. En tilstand, som kan opstå imellem eksempelvis to rumlige systemer, som overlapper på en sådan måde, at et tredje system lader til at eksistere. Et optisk rum/fænomen, som Rowe og Slutzky identificerede både i billedkunst og arkitektur. “Specielt Fernand Léger fremhæves for i sit billede Trois Faces fra 1926 at være interesseret i formens struktur ved at sammenføje klart definerede former i deres mangetydige relationer” - Poul Bæk Pedersen Citat; “Rummet og det arkitektoniske objekt” Phenomenal transparency handler for mig om at understrege et særligt sted i arkitekturen - at fange ’beskuerens’ nysgerrighed og om muligt skabe en undren, stillingtagen og nye rumlige konstellationer i ’beskuerens’ betragtning og oplevelse af et sted.
47
*
Ny struktur
Vertiakle forbindelser - geometriske ekkoer
De vertikale volumener i bygningen skaber geometriske ekkoer (som ringe i vand) i den stringente struktur og danner amorfe, organiske udskÌringer i de eksisterende dÌk, bjÌlker og søjler.
48
Diagram: De vertiakle forbindingspunkter
49
*
Re-programmering
Diskussion af programmatiske udviklingsmuligheder
Barbican food hall, London
Barbican food hall, London
50
Program Situationen omkring Busgaden ser jeg for mig som en slags byens teaterscene hvor forsiderne danner de scenograferede rum og bagsiderne er de bagvedliggende rum hvorfra alt styres. Et tankesæt som får mig til at overveje muligheden for at eksponere bagsiden, trække dele af backstag’en ud i det offentlige rum og sætte den bagvedliggende ’produktion’ i scene. Det er ikke hensigten af vende vrangen ud på site-situationen, eftersom jeg opfatter forside/bagside-tematikken som en unik og spændende tilstand i byen. Hensigten er at forbinde de forskellige lag på stedet og skabe udveksling imellem dem. Disse overvejelser afspejles i programmet, som skal danne rammerne for den fremtidige udvikling af stedet som en lomme i byen. Programmet sammensættes af tre beslægtede funktioner som danner et overordnet tema for strukturen - et hus der kredser om byens madkultur og indeholder Supermarked, Folkekantine og køkkenfaciliteter. Det programmatiske valg tager afsæt i et ønske om at tilføre stedet større bevægelses- og oplevelsesmæssig diversitet, således at de mange brugere der passerer sitet hver dag kan indtage stedet til ophold. Mad som hovedtema kan åbne op for flere og andre målgrupper end blot de nuværende parkerings-gæster. Supermarkedet placeres som en mere uformel, kommerciel funktion i niv -1 og i direkte forbindelse med gadeniveauet på Telefontorvet og forsiden af byen. Folkekantinen og tilhørende taghave placeres oven på Supermarkedet som en mere tilbagetrukken oase i byen. Det er hensigten at funktionerne skal servicere hinanden, og de er derfor forbundet internt hvilket giver et mere uhøjtideligt og interessant præg.
51
Programmatiske udviklingsmuligheder
FOLKE-KANTINE: I bygningens stueetage ankommer man til et offentligt folkekøkken som til dagligt skal drives af Aarhus Tech, Kokkeuddannelsen. Maden skal laves af kokke- og cater-elever samt deres undervisere (a la Folkestedet, Carl Blochs Gade, 28, Aarhus). Kantinen indeholder spiseplads og to køkkener. Det ene køkken fungerer som display/skranke. Det andet køkken er større og placeres længere “nede” i bygningsstrukturen med kantine på den ene side samt mindre multi-funktioner.
52
Programmatiske udviklingsmuligheder
AFTEN-ERHVERV: - FOF / aftenkurser i madlavning - foredrag omkring kost og sundhed
RÅVARER: det første man møder i kælder niv. -1 er bygningens (super)marked med lokale råvarer a la et farmers marked (evt. et andelssupermarked ejet af lokale, landmænd og kunder - et samarbejde omkring de gode, økologiske råvarer og forretningskonceptet). Eksempler herpå kan være Torvehallerne Kbh., Borough Market, London mm. (super)markedet skal være et alternativ til byens mange, kommercielle kædeforretninger (Netto, Rema, Føtex osv.) og supplere byens centrum med lokal mad-tradition.
Snit-diagram - programmering 53
*
Bygningens 0-punkt
En tidslomme i mellemrummet
Taghave
Folkekantine
bygningens 0-punkt: mellemrummet imellem eksist. loft og nyt dĂŚk
Supermarked
Eksist. parkering
54
Den fænomenbåren/strukturelle transparens opleves strækest i skellet imellem det eksisterende loftsdæk tilhørende Supermarkedet og det nye dæk ovenover tilhørende Folkekantinen. Her dannes en lomme som iscenesætter skellet immellem den eksisterende arkitektur og det nye - en ny optisk tilstedeværelse. Skellet ser jeg som en nulstilling af den rumlige og sanselige oplevelse, og et sted hvorfra alt udspringer, men ingenting eksisterer. Et nulpunkt i bygningen som en kontrast til de mere klare lag i strukturen. De amorfe udskæringer i dækkene afspejler den strukturelle transparens som en bevægelse i strukuren, som bevirker, at cirkulationen i bygningsstrukturen bliver katalysator for en samtidighed af forskellige lokationer og rumlige ordener, hvor man enten orienteres eller distraheres i sin vandring gennem arkitekturen. ny let konstruktion
bygningens nulpunkt - clash imellem eksist. og nyt
eksist. massiv betonstruktur
princip-snit / koncept 1:200 55
Bygningens nulpunkt opleves som det mellemrum der opstĂĽr imellem loftet af Supermarkedet og gulvet i Folkekantinen ovenover. Clashet af de to dĂŚk rummer historien om bygningens fortid og fremtid, og mellemrummet kan derfor opleves som en tidslomme i bygningen hvorfra alt udspringer.
56
nyt dæk
nyt søjle- bjælke-system
eksist. dæk niv. kælder -1
eksist. søjle- bjælke-system
pet volumener der gror op fra dybet
overlejring af systemer
nedre P-anlæg niv. kælder -2
Axonometri af bygningens lag
57
Bygningens tre hovedelementer: de horisontale flader, de amorfe volumener og den stramme rygrad mod Busgaden
Vertikalt volumen i niv. -1 - de massive kerner som amorfe møbler
58
”Når man ser to eller flere figurer, der gennemskærer hinanden, og begge gøre krav på den fælles del, står man overfor en modsætning i de rumlige relationer. For at løse denne modsætning, må man antage tilstedeværelsen af en ny optisk kvalitet”. - Colin Rowe og Robert Slutzky; Citat; ”Transparency; Literal and Phenomenal”
Diagram: Overlejring af bygningens horisontale og vertikale systemer
59
*
Overlejringen i konteksten Collager af eksist. og nyt
Ny hovedankomst fra Telefonsmøgen med frit udsyn til himmel og niveauet på Telefonsmøgen, og trappe som udelukkende fører op til Busgadehuset.
60
Rampe-rummet transformeres til det centrale omdrejningspunkt. Det eksisterende gulv/rampen skæres væk og en svungen trappe etableres. De bærende vægge bibeholdes.
61
Den monolitiske bygningskrop overlejres af en ny rumlig orden som danner geometriske okkoer og beskĂŚrer de eksisterende og nye betondĂŚk.
62
Åben, stringent facade som understreger Busgadens skarpe strøg igennem terrÌnet og kaster dagslys langt ind i bygningsstrukturen.
63
*
Refleksion
Refleksion Projektet behandler en aktuel problemstilling omkring byudvikling og hvordan byens overskuds- og baggårdsrum kan transformeres til fremtidig brug. Jeg mener, at disse bagvedliggende rum indeholder kvaliteter som kan gøre oplevelsen af og kontrasten imellem for- og bagside endnu stærkere. Projektet er startet som en rumlig og arkitektonisk undersøgelse af sitets bestanddele, og programmet er først kommet til senere i forløbet, genereret af den viden, som jeg har tilegnet mig fra site-registreringerne og analyserne. Denne nærmest ‘arkæologiske’ tilgang til opgaven har for mig været utrolig givtigt og inspirerende, og formet projektet i en retning, som udfordrer mig som observator og formgiver af det specifikke sted. Fokusset i projektet har kredset omkring den unikke ‘storytelling’ - hvordan de eksisterende forhold på stedet har været katalysator for den nye, arkitektoniske udvikling uden at de historiske lag og informationer er gået tabt. Jeg mener, at projektet kan bidrage til at opleve en mere divers side af byen - baggårdene, det upolerede - og det har været min intension at udforske og eksponere bagsiden af byen. Projektets mål har været at iscenesætte en overset arkitektur og skabe en lomme i bycentret som er skabt af sameksistens mellem pragmatisk, funktionelle rum og de mere æstetisk ladede.
kontakt: Line Pedersen tlf: 60719709 mail: line.pedersen.arch@gmailcom
64
*
CV
Kandidat: 9. semester Sted: Arkitektskolen Aarhus Studio Sustainable Transformation Opgave: “The architectural Promenade” Titel: “In the Border between two Systems - School of Architecture, Reykjavik, Iceland” Vejleder: Poul Bæk Pedersen 8. semester Sted: Arkitektskolen Aarhus Studio Spatial Transformation Opgave: “Compact Habitation” Titel: “Folkeskole på Carlsberggrunden, Kbh.” Vejleder: Karen Olesen Orlov efteråret 2012 Studiemedhjælper/fuldtidsansat: TYIN Tegnestue Architects, Trondheim, Norge Opgaver: - “Evenrud” hytte, Kyrksæterøra, Norge - Enfamilie-bolig, Petterliesvei, Trondheim, Norge - Opførelse af tilbygning, enfamilie-bolig Trondhjem (deltagelse i byggeplads-arbejde) Orlov foråret 2012 Studiemedhjælper/deltidssansat: P+P Arkitekter, Aarhus, Danmark Opgaver: - Renovering af Rækkehuse Møllevangs Allé Privat opgave: Renovering og projektering af emfamilie-bolig, Skanderborg, Danmark Orlov foråret 2012 Studiemedhjælper/fuldtidsansat: AART Architects, Aarhus, Danmark Opgaver: - Pakhus 2013 på havnen i Aarhus, under udarbejdelse - Nyt akutcenter på Regionshospitalet Viborg, 1. præmie i indbudt konkurrence 7. semester / Praktik Sted: AART Architects, Aarhus, Danmark Opgaver: - Campus Park Skara i Sverige, 1. præmie i indbudt konkurrence - Boliger på havnen i Aarhus, indbudt konkurrence, ikke realiseret Bachelor: 6. semester Sted: Arkitektskolen Aarhus Institut 1, Agile / Redesign Opgave: “Plug over Paris” Titel: “Rekreativt refugium, Paris” Vejleder: Christian Carlsen 5. semester Sted: Arkitektskolen Aarhus Institut 3, Arkitektonisk kulturarv Opgave: “Transformation af eksisterende pakhus” Titel: “Margarethenhof Mikrobryggeri, Flensborg” Vejleder: Grith Bech Nielsen
65
*
Kildehenvisning
Hejduk, John ”Sanctuaries - The Last Works of John Heiduk” Distributed by Harry N. Abrams, Inc., 2002 Nielsen, Tom ”Formløs - den moderne bys overskudslandskaber” Arkitektskolens forlag, 2001 Pedersen, Poul Bæk ”Rummet og det arkitektoniske objekt” Fonden til Udgivelse af Arkitekturværker, Arkitektskolen i Aarhus, 1997 Plummer, Henry ”Cosmos of light - The Sacred Architecture of Le Corbusier” Publisched by Indiana University Press, 2013 RIBA Publications Limited ”A Language and a Theme - The Architecture of Denys Lasdun & Partners” Published by RIBA Publications Limited, 1976 Rowe, Colin og Slutzky, Robert ”Transparency; Literal and Phenomanal” Artikel, 1963 http://www.letbanen.dk http://www.martinshjemmeside.dk/artikler/aarhusletbane/
66
67