1
2
DU BEHØVER KUN ÉT LINK
4
BISPEHAVERNE AARHUS, DANMARK
5
6
VI SKABER RUM FOR BEDRE LIV Som bygherre, investor eller beslutningstager ved du, at det er afgørende at kunne udvikle og realisere visioner. Hvordan vil folk bo, arbejde og leve - om ét, fem eller 25 år? Med afsæt i mere end 100 års historie og en erfaring bygget op gennem projekter på alle skalatrin er LINK arkitektur en erfaren sparringspartner og en sikker hånd gennem udfordrende processer. Vi kan ikke spå om fremtiden, men vi kan være med til at sikre arkitektonisk klarsyn og fremdrift i projekter af enhver art – så store drømme kan blive til realiteter.
ARKITEKTONISK KVALITET
Med LINK arkitektur som samarbejdspartner får du en stærk arkitektonisk vision, der kan realiseres inden for de givne rammer. For god arkitektur handler lige så meget om at forstå sine brugere, som den handler om form.
Vi sætter menneskers adfærd og behov i centrum, når vi skitserer fremtidige boliger, arbejdspladser, skoler og kulturhuse. Vi tør tænke uprøvede og innovative tanker, når vi planlægger hospitaler, hvor arkitektur i sig selv skal helbrede. Og vi bryder med konventioner, når vi slår de store streger for, hvordan vores boliger, byer og landskaber skal indrettes. Alt imens vi sikrer, at komplekse procedurer bliver til målbar fremdrift for vores bygherrer. Mange års erfaring med at lede samarbejde mellem forskellige discipliner og virksomheder har givet os en forståelse for den synergi, der opstår i et veldrevet og koordineret samspil. Vi kender vores egne kompetencer og respekterer vores partneres. Og vi forstår, at et succesfuldt projekt kendetegnes ved, at resultatet er større end summen af individuelle kompetencer.
8
FÆLLESSKABETS HUS RY, DANMARK
9
10
11
RUM FOR FORSTÅELSE Hos LINK arkitektur har vi en passion for arkitekturens betydning i vores liv. Vores mål er at skabe inspirerende bygninger på tværs af grænser, sektorer og mennesker. Med speciale i komplekse arkitektoniske opgaver, bygherrekrav og økonomi forbinder vi alle interessenter i en optimal løsning og skaber inspirerende rum på tværs af grænser, sektorer og mennesker. Vi arbejder med skitsering, planlægning, programmering og projektering af en bred vifte af projekter, ligesom vi udfører fagtilsyn, byggeledelse og yder vores bygherrer driftssikker totalrådgivning på projekter i et spænd fra alment boligbyggeri til supersygehuse. LINK arkitektur er blandt de ledende tegnestuer i Skandinavien – både hvad angår arkitektonisk kvalitet, projektstyring, omsætning og antal ansatte. Med 15 kontorer og mere end 450 ansatte i Danmark, Norge og Sverige dækker LINK arkitektur et stort geografisk område. Samtidig er hele LINK-koncernens mange kompetencer og store kapacitet fuldt tilgængeligt for kunder på tværs af landegrænser. Som opdragsgiver og partner kan du således på én gang nyde godt af vores store faglige ekspertise samt geografiske nærhed og lokalkendskab.
AL MENINGSFULD UDVIKLING BEGYNDER MED AT LYTTE
Med cirka 100 dygtige medarbejdere på vores kontorer i Aarhus og København tilbyder vi solid kreativ styrke. Vi opfatter faglighed, dialog og vidensudveksling som vores vigtigste procesværktøjer og et grundlæggende element i en stærk projektkultur. Til hver opgave sætter vi et tværfagligt team, som sikrer, at der bliver taget hånd om alle aspekter, og at resultatet bliver helstøbt og af høj kvalitet.
12
DANSK CENTER FOR PARTIKELTERAPI AARHUS, DANMARK
13
14
NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL AALBORG, DANMARK
SUNDHED
15
NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Nyt Aalborg Universitetshospital er et nyt akutsygehus i Aalborg Øst, som skal betjene hele Region Nordjylland. Projektet omfatter desuden 25.000 m² faciliteter til Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet og udarbejdelse af en hovedstrukturplan på i alt ca. 330.v000 m², som blandt andet omfatter etablering af Aalborg Psykiatriske Sygehus, onkologihus, patienthotel og udvidelse af ambulanthus. Nyt Aalborg Universitetshospital har konsekvent fokus på mennesket. Både i hospitalets arkitektoniske udtryk og i den overordnede struktur og indre organisering, der målrettet tilgodeser patienten og et sammenhængende patientforløb. Byggeriets hovedstrukturplan har karakter af ny bydel og holdes i en menneskelig skala med stor variation i bygningerne. De fysiske rammer understøtter både en effektiv brug af personaleressourcer og patienternes egen evne til omsorg. Den overordnede disponering af hospitalet understøtter korte og rationelle patientforløb samt driftsoptimerede arbejdsgange, og dermed opnås ideelle driftsmuligheder, og der gives mulighed for besparelser.
OPGAVEFORM 1. præmie i konkurrence. Alle faser fra byggeprogram til færdigt projekt. Kvalitetsfondsprojekt. AREAL 195.000 m² ANLÆGSSUM 4,8 mia. DKK ÅR 2012 - 2020 BYGHERRE Region Nordjylland KONSORTIUM LINK arkitektur, schmidt hammer lassen architects, Creo Arkitekter, Brix & Kamp, Oluf Jørgensen, NNE Pharmaplan, Royal Haskoning, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Bjørk & Malgaard, Norconsult
16
TVEDESTRAND VIDEREGÃ…ENDE SKOLE TVEDESTRAND, NORGE
UDDANNELSE
17
TVEDESTRAND VIDEREGÅENDE SKOLE Den nye skole i Tvedestrand bliver dimensioneret til 690 elever og 140 ansatte. Færdiggørelse og skolestart i det nye anlæg er planlagt til august 2019. Skoleanlægget består af flere horisontale volumener i forskellige former og størrelser, som er stablet ovenpå hinanden, så bygningen trapper ned og tilpasser sig grundens topografi. De forskellige volumenerne er medvirkende til at opdele den store bygningskrop i mindre bestanddele. Skolen er designet så den tilpasser sig omgivelserne. Landskabet og naturen lukkes ind mellem fløjene, og enkelte steder også under de løftede bygningsvolumener. Sammenhængen mellem inde og ude og mellem natur og kultur er en vigtig del af skolen, og det har været et fokus at understøtte dette i bygningsdesignet. Skolens rum og funktioner er organiseret langs et fordelings- og fællesrum som følger terrænfaldet på grunden. Rummet samler skolen og skaber et spektakulært og aktivt sted, hvor alle elever færdes og opholder sig i løbet af dagen.
OPGAVEFORM Nybyggeri. Indretning, arkitektur. AREAL 19.000 m² ÅR 2016 - 2019 BYGHERRE Aust-Agder fylkeskommune, Tvedestrand Kommune TOTALRÅDGIVER LINK arkitektur SAMARBEJDSPARTNERE Entreprenør: Veidekke Landskabsarkitekter: Snøhetta BÆREDYGTIGHED Plushusstandard
18
NYBYGGERI
RENOVERING
VORES YDELSER
IKT OG BIM ARKITEKTUR OG DESIGN
PROJEKT- OG PROCESLEDELSE
BRUGERINDDRAGELSE
ARKITEKTUR OG DESIGN Vi skaber arkitektoniske oplevelser, der også indfrier brugernes behov i hverdagen. Vi udarbejder alt fra koncepter over skitseforslag til færdigt projekterede planer. NYBYGGERI Vi har stor ekspertise og erfaring i at opføre nyt byggeri for både offentlige og private bygherrer i både stor og lille skala. IKT OG BIM LINK arkitektur har en stærk IKT- og BIM-organisation. Vi tilbyder BIM-projektering af både nybyggeri og renoveringsprojekter samt strategisk rådgivning. PROJEKT- OG PROCESLEDELSE Vores omfattende erfaring med storskala-projekter sikrer økonomi, kvalitet og tidsplan i alle projektets faser fra konceptudvikling over programmering til udførelse og aflevering. BRUGERINDDRAGELSE LINK arkitektur arbejder procesorienteret med brugeres viden og behov. Vi er specialister i at sikre fremskridt i en demokratisk beslutningsproces. RENOVERING LINK arkitektur renoverer og fremtidssikrer eksisterende byggeri. Renoveringsprocessen kræver en særlig grad af planlægning og justering undervejs i forløbet.
19
HELHEDSPLAN UDFØRELSE
TOTALRÅDGIVNING
MILJØLEDELSE
BYGHERRERÅDGIVNING
BÆREDYGTIGHED
TOTALRÅDGIVNING Totalrådgivning dækker styring af alle dele af et byggeprojekt fra start til slut. Som totalrådgiver har vi solid erfaring med at løse opgaven - teknisk, arkitektonisk og økonomisk. MILJØLEDELSE Vi tilbyder vores eget miljøledelsessystem udviklet efter kravene i ISO 14001. Med dette værktøj sikres mål for drift, ydelser og medarbejderuddannelse. BÆREDYGTIGHED Gennem systematisk og kreativ rådgivning kan vi foreslå de løsninger, der giver størst fremtidig værdi. Vi er medlem af Green Building Council Denmark. BYGHERRERÅDGIVNING Som bygherres uafhængige rådgiver trækker vi på vores arkitektfaglige ekspertise, erfaring med storskalaprojektledelse og teknisk rådgivning. HELHEDSPLAN Vi omsætter viden og ideer i strategiske helhedsplaner, der sikrer ejerskab for alle projektets parter. UDFØRELSE Vores erfarne projektledere tager styringen på byggepladsen og sikrer kvalitet og økonomi i en smidig proces.
20
DET NYE RIGSHOSPITAL KØBENHAVN, DANMARK
SUNDHED
21
DET NYE RIGSHOSPITAL LINK arkitektur varetager opgaven som totalrådgiver i forbindelse med opførelse af ny nordfløj, patienthotel, administration og p-hus på Det Nye Rigshospital i København. Opgaven spænder fra byggeprogram til færdigt byggeri. Projektet indeholder nye tiltag inden for helende arkitektur og bæredygtighed med patienten i centrum. Fleksibilitet, logistik og robusthed er omdrejningspunkt for etablering af rammer, der kan fremme de fremtidige behandlingsmæssige muligheder. Det arkitektoniske hovedgreb består af en sammenhængende V-formet struktur, der understøttes af to hovedakser, som sikrer korte afstande samt nem og overskuelig wayfinding. Den særlige disposition sikrer godt udsyn og gode dagslysforhold. Forslaget giver et bud på en bygningsmæssig åbenhed, transparens, tryghed og humanisme og skaber samtidig en langtidsholdbar og fleksibel løsning, der kan leve og forme sig efter fremtidens udvikling inden for hospitalsdrift. I projektet indgår arbejder i den eksisterende bygningsmasse, der er i fuld drift under udførelsen.
OPGAVEFORM Totalrådgivning - alle faser fra byggeprogram til færdigt byggeri. Brugerinddragelse. Byggeledelse. Kvalitetsfondsprojekt. AREAL 81.500 m² ANLÆGSSUM 1,85 mia. DKK ÅR 2012 - 2019 BYGHERRE Region Hovedstaden TOTALRÅDGIVER LINK arkitektur UNDERRÅDGIVERE 3XN, SWECO, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue PRÆMIERING WAF Award 2012 - Verdens bedste fremtidige hospital
22
FLESLAND BUSINESSPARK - THE HUB BERGEN, NORGE
23
24
HELSINGBORGS LASARETT HELSINGBORG, SVERIGE
SUNDHED
25
HELSINGBORGS LASARETT Projektet indeholder laboratorier, psykiatri og somatiske ambulatorier og en omfattende brugerinddragelse. Den spektakulære bygningskrop, der føjes til det eksisterende sygehus i Helsingborg, er et topmoderne, fleksibelt og sammenhængende byggeri, der trods sin volumen på 40 000 m² indskriver sig nænsomt i de bymæssige omgivelser. Den nye bygning tilpasser sig det omkringliggende byggeris skala – på den ene side det eksisterende sygehus’ massive bygningskrop og på den anden side de mindre bymæssige ejendomme. Bygningen føjer sig ind i de trafikstrømme, der er i området, og den eksisterende sygehuspark forlænges, så campus-tanken og billedet af et sammenhængende sygehusområde forstærkes midt i byens pulserende liv. Projektets hovedgreb udspringer af den brede viden, aarhus arkitekterne har om sundhed – herunder en detaljeret viden om psykiatrisk behandling og miljøets indvirkning på patienter. Byggeriet adskiller sig væsentligt fra det traditionelle, institutionelle hospitalsbyggeri, fordi arkitekturen sætter mennesket i centrum og tager udgangspunkt i den humane, mindre skala. Arkitektonisk er et helende grønt kvarter brudt op i mindre enheder, der tilsammen udgør et dynamisk hele.
OPGAVEFORM 1. præmie i konkurrence. Arkitektrådgivning og hospitalsplanlægning. BIMprojektering. Brugerinddragelse. AREAL 40.000 m² ANLÆGSSUM 1,1 mia. DKK ÅR 2013 - 2020 BYGHERRE Region Skåne RÅDGIVERTEAM LINK arkitektur, schmidt hammer lassen architects, NNE Pharmaplan, Kragh & Berglund Landskabssarkitektur & Urban Design
26
KRÃ…KEHAUGEN BERGEN, NORGE
27
28
VOLA HÅNDKLÆDEVARMER AARHUS, DANMARK
DESIGN
29
VOLA HÅNDKLÆDEVARMER LINK arkitektur har udviklet en række armaturer for VOLA. Håndklædevarmeren VOLA T39 er designet som et modulsystem med mulighed for at sammensætte individuelle løsninger. I kraft af modulsystemet kan håndklædevarmeren bestå af det antal stænger, der passer til funktion og indretning i det pågældende rum. For at få den perfekte designmæssige løsning kan stængerne monteres i valgfri afstand. VOLA håndklædevarmeren giver dermed fuld frihed til at skabe en smuk og unik designløsning til det individuelle rum. Håndklædevarmeren forener en række unikke egenskaber med en skulpturel enkelhed og udmærker sig ved, at alle tekniske installationer er skjult. Håndklædevarmeren VOLA T39 fås i højglanspoleret krom, børstet krom og børstet rustfrit stål og kom på markedet i april 2009. Designafdelingen hos LINK arkitektur har modtaget den amerikanske designpris GOOD DESIGN Award for produktet. Arne Jacobsen tegnede de første ikoniske VOLA-vandhaner til Danmarks Nationalbank i 1968. Siden 2006 har LINK arkitektur løftet arven efter den legendariske danske arkitekt og varetaget videreførelsen og udviklingen af det karakteristiske, enkle design med respekt for dets enestående historie.
OPGAVEFORM Industrielt design. ÅR 2009 KUNDE VOLA STATUS I produktion PRÆMIERING GOOD DESIGN Award 2009
30
P-HUS, DET NYE RIGSHOSPITAL KØBENHAVN, DANMARK
31
32
NYT HVIDOVRE HOSPITAL HVIDOVRE, DANMARK
SUNHED
33
NYT HVIDOVRE HOSPITAL Hvidovre Hospital udvides med en tilbygning, der bl.a. indeholder ny akutmodtagelse, obstetrisk afdeling, kardiologisk afdeling, børneafdeling og neonatalafdeling. Alle afdelinger fordelt på ambulatorier og sengeafsnit har et samlet areal på 30.500 m². Projektet omfatter desuden en helhedsplan for en fremtidig udvidelse på 100.000 m². Projektets hovedgreb tager udgangspunkt i det eksisterende Hvidovre Hospital og viderebringer det overordnede koncept for logistik og funktionsopdeling. Centralt for projektet er en ny hovedindgang, der via et logisk princip kobler eksisterende funktioner og logistik sammen i en central ankomst for alle. En fleksibel struktur danner et bæredygtigt grundlag for hospitalets fremtidige disponering og udvikling. Der er skabt indre gårdrum, hvor fællesfunktioner og personale er placeret, mens patientværelser er placeret i bygningens ydre facade med udkig og lys. Strukturen skaber åbenhed og transparens mellem de forskellige afdelinger og sikrer korte afstande både for patienter og personale. Projektet screenes for at sikre, at bæredygtighed indtænkes allerede i planlægningsfasen. Der er fokus på energi og økonomi i et livscyklusperspektiv og omfattende fokus på sunde materialer, der ikke belaster naturen eller de nære omgivelser. Omfattende brugerinddragelse sikrer, at sociale aspekter af bæredygtighed indarbejdes.
OPGAVEFORM Kvalitetsfondsprojekt. Opførelse af ny tilbygning og helhedsplan. Totalrådgivning. Omfattende brugerinddragelse. BIM-projektering. 1. præmie i konkurrence. AREAL 30.500 m² ANLÆGSSUM 940 mio. DKK ÅR 2012 - 2019 BYGHERRE Region Hovedstaden TOTALRÅDGIVERE LINK arkitektur, schmidt hammer lassen architects UNDERRÅDGIVERE Kragh & Berglund Landskabsarkitektur og Urban Design, Royal Haskoning, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
34
VOLA ACADEMY HORSENS, DANMARK
ERHVERV
35
VOLA ACADEMY VOLA Academy er opført i tilknytning til VOLAs eksisterende domicil og fungerer som showroom og efteruddannelsescenter. Udformningen af bygningen har afsæt i VOLAprodukternes minimalistiske formsprog, og arkitekturen er stram, enkel og stilren. Bygningens hovedform kan i al sin enkelhed beskrives som en åben stålramme med gavle af glas, der hviler på en sokkel af beton. Fortil er soklen omdannet til en trappe, der både skaber adgang til bygningen og danner auditoriets skrånende siddepladser. I forlængelse af bygningsrammen står to fritstående rammer eller triumfbuer, der markerer indgangen til bygningen og skaber et smukt visuelt spil af lys og skygge. Samme holistiske helhedsgreb gør sig gældende indenfor. Indretningen er præget af stor fleksibilitet og funktionalitet. Detaljerne er gennemarbejdede, og den spartanske indretning er kendetegnet af præcision og stilsikkerhed. Bygningen indeholder et dobbelthøjt auditorium, fire møde- og konferencerum og en dobbelthøj ’museumsgang’ med indbyggede udstillingsmontrer i betonvæggene. På en indskudt etage over møde- og konferencerummene er der indrettet kontorer. Et smukt og dekorativt lys siver ned gennem vinduerne, der ligger som slidser i et irregulært mønster i facaden.
OPGAVEFORM Arkitektrådgivning. Planlægning, skitsering og projektering af showroom og efteruddannelsescenter. Ansvarlig for proces- og projektstyring, budget- og økonomistyring samt kvalitets-, risiko- og tidsstyring. AREAL 1.200 m² ANLÆGSSUM 35 mio. DKK ÅR 2006 - 2008 BYGHERRE VOLA UNDERRÅDGIVER Tri-Consult
36
DANSK CENTER FOR PARTIKELTERAPI SKEJBY, DANMARK
SUNDHED
37
DANSK CENTER FOR PARTIKELTERAPI Dansk Center for Partikelterapi bliver det mest avancerede stråleterapicenter til dato og det eneste af sin art i Danmark. Der eksisterer kun få lignende bygninger i verden, så det nye danske behandlingstilbud er helt enestående – og absolut banebrydende inden for kræftbehandling. LINK arkitekturs vinderforslag lægger vægt på, at det ydre afspejler det indre. På den måde er facaderne og bygningens samlede udtryk udviklet, så de relaterer til centrets funktion og fortæller historien om den præcision, der er centralt for stråleterapi som behandlingsform. Med et stærkt fokus på funktionelle krav og indre værdier har arbejdet drejet sig om at identificere den optimale funktionalitet og sikre præcise rumligheder og dagslysforhold omkring bygningens indre funktioner. Samtidig har det været et kardinalpunkt at sikre et optimalt flow for patienter og personale i klare, entydige patientforløb og arbejdsgange. Atriet sikrer dagslys til ‘rygraden’ i bygningen langs de adgangsområder, der fører til behandlingszonerne, og bliver en naturlig orienteringsakse igennem bygningen. Indvendigt er der valgt stoflige, varme materialer kombineret med grønne, hængende haver, der udstråler imødekommenhed i et professionelt behandlingsmiljø.
OPGAVEFORM 1. præmie i konkurrence. Opførelse af nyt stråleterapicenter som tilbygning til DNU, Skejby. Arkitektrådgivning, brugerinddragelse, BIM-projektering. Totalentreprise. AREAL 10.000 m² ANLÆGSSUM 800 mio. DKK ÅR 2015 - 2018 BYGHERRE Region Midtjylland SAMARBEJDSPARTNERE Hoffmann, Royal Haskoning, NIRAS PRÆMIERING WAN 2016 Future Projects Healthcare Award
38
KULTURHUSET BRØNDEN BRØNDBY, DANMARK
39
40
HOFFSVEIEN 1 OSLO, NORGE
41
42
KOLLEGIE SØNDERBORG, DANMARK
BOLIG
43
KOLLEGIE PÅ SØNDERBORG HAVNEFRONT Fremtidens kollegieboliger på Sønderborg Havn har fællesskabet i fokus samtidig med at den enkelte bolig er attraktiv, funktionel og sanselig. Det er et aktivt byggeri, der forholder sig konkret til bæredygtighed og motiverer beboerne til en bæredygtig adfærd. Kollegiebyggeriet tilbyder rammer for mangfoldighed og indeholder enestående fællesarealer samtidigt med at de ungdommelige, fleksible boliger besidder en rå og sanselig æstetik, som kan udvikle sig med den enkelte beboer og danne en hjemlig, rolig ramme for den unge beboers hverdag. Fællesarealerne er bygningens primære attraktion. Bygningen er disponeret, så de fællesaktiverende funktioner og platforme danner en sammenhængende ”fællestrappe” af rumligheder og terrasser, som gennembryder bygningens hjørne. Bygningen har fået sit udtryk og sin egenart ved en bearbejdning i flere skalaer. I den helt store skala er bygningen udlagt som en vinklet teglbygning, der afslutter den oprindelige by mod havnefronten. Mellemskalaen kommer til udtryk ved fællesarealerne på bygningens hjørne og ved tagterrasserne der skærer sig ned i bygningsvolumenet og derved introducerer byhusenes skala i byggeriet. Vekslen i typen og placeringen af vinduesåbninger udgør den lille skala og giver forskellighed til lejlighederne.
OPGAVEFORM 1. plads i konkurrence. Nyt kollegieboligbyggeri med 150 boliger på Sønderborg Havn. AREAL Ca. 6.500 m2 ANLÆGSSUM 80 mio. DKK ÅR 2016 BYGHERRE Kollegiernes Kontor SAMARBEJDSPARTNERE Bo Michelsen, Sweco, Arkitekterne Blaavand & Hansson
44
KORSKÆRPARKEN & SØNDERPARKEN FREDERICIA, DANMARK
BOLIG
45
KORSKÆRPARKEN OG SØNDERPARKEN Helhedsplanerne for Sønderparken og Korskærparken i Fredericia er et projekt, hvor de eksisterende almene boligområder ikke bare renoveres og istandsættes, men videreudvikles til moderne og tidssvarende bydele. Projektet angiver en strategi for, hvordan man gennem en beboerdemokratisk proces løfter områderne til at blive bæredygtige bydele for alle. Den gennemgribende renovering har bl.a. resulteret i, at Sønderparken nu er fjernet fra ghettolisten.
OPGAVEFORM 1. plads i konkurrence. To helhedsplaner, facaderenovering og lejlighedsombygning af ca. 1.700 lejligheder AREAL 156.000 m2
Udearealerne transformeres og genaktiveres med nye aktiviteter, der skaber liv. Arealerne tages i brug på helt nye måder med bl.a. nye jordlodder, der udnyttes af beboerne. I Sønderparken skabes to nye strøg, der giver plads til både det grønne og det mere urbane i bydelen. I Korskærparken forbindes de enkelte områder af et nyt centralt grønt område, hvor vandet er det samlende element. I begge områder indtænkes tilgængelighed som en naturlig del af både behandligen af udeområder og ombygningerne i lejlighedsblokkene. Facaderenoveringen udføres som en klar strategi for, hvordan man kan skabe homogenitet i den ellers meget varierede bygningsmasse, men samtidigt tillade en stor grad af variation, der giver de enkelte blokke identitet. Tag- og facaderenoveringer er udført i samarbejde med Byggeskadefonden, og der har været stort fokus på bæredygtighed og tekniske løsninger med lang levetid. Facaderne udvikles med en række fællestræk, og på bygningernes langsider anvendes en række komponenter, der skaber nye rumlige kvaliteter til lejlighederne. Komponenterne skaber en stor grad af variation og rummer unikke muligheder for at inddrage de enkelte beboere. Indvendigt ombygges lejlighederne med henblik på at skabe helt nye indretningsmuligheder, der passer til beboernes ønsker. Samtidigt tilføjes en række helt nye lejlighedstyper såsom taglejligheder, villalejligheder og 2-planslejligheder, der appellerer til nye beboergrupper.
ANLÆGSSUM 1,5 mia. DKK ÅR 2011 - 2018 BYGHERRE Boligkontoret Fredericia og boli.nu UNDERRÅDGIVERE SAHL arkitekter, Arkitekt Kirstine Jensens Tegnestue, DAI
46
MARTIN HAPPY FACTORY FREDERIKSHAVN, DANMARK
ERHVERV
47
MARTIN HAPPY FACTORY For Martin Gruppen var det afgørende at få nye produktionsfaciliteter, der afspejler og underbygger virksomhedens værdigrundlag og dets visionære struktur. LINK arkitektur tog del i en inspirerende proces med workshops, dialog og vidensudveksling, der skabte forståelse for Martin Gruppens kultur, og som sikrede fælles ejerskab for projektet.
OPGAVEFORM Arkitektrådgivning.
Bygningen består af to volumener: et computerstyret højlager og en montagehal kendetegnet af markante, tredimensionelle gitterspær. I mødet mellem de to volumener skabes to atriumgårde, som udover at være ophold for personalet sikrer optimale lysforhold i den inderste del af bygningen. Hovedvolumenet er båret af gennemgående, tredimensionelle gitterspær, som er inspireret af scenemiljøet, der opererer med tilsvarende konstruktioner til ophængning af Martin Gruppens tunge scenearmaturer.
ANLÆGSSUM 110 mio. DKK
I samarbejde med Martin Gruppen er der arbejdet videre med ideen. Dette har resulteret i belysning af spærene på langs, hvilket giver en fantastisk effekt - specielt om aftenen, hvor den avancerede arkitektoniske belysning understreger byggeriets transparente karakter og gør huset til en levende reklamesøjle for Martin Gruppens produkter.
AREAL 12.500 m²
ÅR 2000 - 2002 BYGHERRE Martin Gruppen SAMARBEJDSPARTNERE Carl Bro, KPC Byg, Peter Sørensen
48
KV HANGÖ STOCKHOLM, SVERIGE
ERHVERV
49
KV HANGÖ - DJURGÅRDSSTADEN Industrihavnen i Norra Djurgårdsstaden i Stockholm transformeres nu til en urban og bæredygtig bydel med 2400 boliger og 10.000 arbejdspladser. Kv Hangö er en livsstilsbygning, som henvender sig til nutidens ansvarsfulde, miljøbevidste og urbane generation. En vigtig del af projektet er derfor urbanisme - det at kunne tilrettelægge en levende og integrerende bydel og bygning. Bygningen fungerer som en entré ind i det nye område, og skal være imødekommende og tilbyde offentlige mødesteder. Her etableres caféer, restauranter, klubber, koncertsteder og butikker, hvor husets både arbejdende og besøgende kan mødes og trives. Norra Djurgårsstaden har en meget høj miljøprofil og kontorbygningen er derfor projekteret som et muligt plusenergi hus. Bygningens energibehov tilføres via solceller på taget. Solcelleanlægget fungerer deruover også som solafskærmning. Der er integreret grønne områder både i eks- og interiør, hvilket bidrager til luftrensning, vandhåndtering, lokal biodiversitet og et hyggeligt miljø.
OPGAVEFORM Nybyggelse, havneudvikling, urbanisme, arkitektur og landskab. AREAL 15.000 m² ÅR 2016 BYGHERRE Bonnier Fastigheter SAMARBEJDSPARTNERE Transsolar BÆREDYGTIGHED Potientielt plus-energihus.
50
FIELD’S FOOD LOUNGE KØBENHAVN, DANMARK
ERHVERV
51
FIELD’S SHOPPINGCENTER LINK arkitektur har i samarbejde med Benoy Architects Newark stået for nyindretningen af det københavnske shoppingcenter Field’s. Opgaven bestod af to dele: Et nyt visuelt designkoncept for shoppingcentret og et koncept for mad og fritid.
OPGAVEFORM Visuelt designkoncept for Field’s shoppingcenter.
Det nye visuelle designkoncept for centret har til formål at tydeliggøre Field’s identitet og øge centrets tiltrækningskraft overfor kunderne via bl.a. ny skiltning, et bedre flow og ændret anvendelse af centrets åbne områder.
AREAL 74.000 m²
Centrets mange tilbud og anvendelsesmuligheder præsenteres bedre, og der er indarbejdet forbindelsespunkter fra den nye 9-sals biograf, som er en del af projektet. Det nye koncept for mad og fritid har til formål at øge de besøgendes lyst til at gøre brug af Field’s tilbud, bl.a. ved at øge udbuddet og omgruppere de eksisterende tilbud og leisureområder, så det bliver mere attraktivt at spise og opholde sig længere tid i centret. Field’s ønsker at fremstå mere familieorienteret. Dette er opnået via etableringen af bedre siddemuligheder og legeområder i centret samt med nyindretning af de sekundære, offentligt tilgængelige områder såsom lounge, toiletter m.v.
ANLÆGSSUM Ca. 150 mio. DKK ÅR 2014 - 2016 BYGHERRE Steen & Strøm Danmark A/S SAMARBEJDSPARTNERE Benoy Architects Newark, COWI, NIRAS
52
LILLERUP LUND PLEJEBOLIGER RØNDE, DANMARK
53
54
BISPEHAVERNE AARHUS, DANMARK
BOLIG
55
BISPEHAVERNE Bispehaven er et boligkompleks med betonblokke i 7 etagers højde ca. 10 minutter fra Aarhus C. Bygningerne er opført i 1970-73 og udgøres af 880 boliger. Bispehaven er landets mest utrygge boligområde ifølge Politiets Tryghedsindeks 2016. Bebyggelsen har store fysiske udfordringer i forhold til funktionalitet, sammenhæng, struktur og skala.
OPGAVEFORM 1. præmie i konkurrence. Arkitektrådgivning i forbindelse med tryghedsrenovering af almenboliger og opførelse af nyt fælleshus.
Målet med den omfattende renovering er at skabe mere tryghed, bedre levemuligheder og større frihed for beboerne. Det skal ske ved at transformere det monofunktionelle boligområdes betonblokke til et mangfoldigt kvarter i en vedkommende og human skala, der samtidig skifter navn til Bispehaverne.
ANLÆGSSUM Ca. 190 mio. DKK
Ved at fjerne og dernæst afskærme den eksisterende parkeringskælder tilføjes området en ny menneskelig dimension. Der etableres nye, transparente indgange til samtlige opgange, som markeres med et belægningsskift, beplantning og stemningsskabende byrumsinventar. Den monotone facade nedbrydes, gøres mere imødekommende og venlig med trælister, belysning og begrønning. Midt i området opføres et smukt organisk fælleshus, der spiller naturligt sammen med det omkringliggende bløde landskab.
ÅR 2017 - 2019 BYGHERRE Østjysk Bolig SAMARBEJDSPARTNERE Enemærke & Petersen, byMUNCH, NIRAS
56
VOLA HOVEDBRUSER AARHUS, DANMARK
57
PRÆMIERINGER: GERMAN DESIGN AWARD 2014. GOOD DESIGN AWARD 2013.
58
RINGGÃ…RDEN AARHUS, DANMARK
BOLIG
59
RINGGÅRDEN AFDELING 1 LINK arkitektur har gennemført en gennemgribende modernisering af en almen boligbebyggelse fra 1940’erne i hjertet af Aarhus. Af respekt for bygningens store arkitekturog kulturhistoriske værdi for byen er karrébebyggelsens oprindelige facader bevaret ud mod gaden. Eksisterende etagedæk, indvendige skillevægge samt facader mod gårdrummet blev fjernet, og der blev efterfølgende etableret nye tidssvarende, gennemlyste lejligheder. Ind mod gården er der opført en tilbygning i et let og moderne udtryk. Lejlighederne har alle fået store, åbne terrasser, der skaber stor visuel og fysisk forbindelse mellem ude- og inderum, og som sammen med den store fælles tagterrasse forstærker det sociale fællesskab på tværs af boligerne. Boligerne er indrettet på ny med stor fleksibilitet, tilgængelighed og variation samt med nye køkkener og toiletter, så de er opdateret til tidssvarende lyse lejligheder med alle de faciliteter og kvaliteter, som stiles til boligbyggeri i det 21. århundrede. Bygningerne er renoveret efter lavenergiklasse 2, og bebyggelsen er et enestående eksempel på et renoveringsprojekt, hvor det er lykkedes at tilføre de gamle bygninger en ny dimension af bæredygtighed og reducere energiforbruget til det halve.
OPGAVEFORM Demonstrationsprojekt. Gennemgribende opdatering af eksisterende almen boligbebyggelse fra 1940’erne i Aarhus. Arkitektrådgivning, for- og hovedprojekt, projektopfølgning og fagtilsyn. Støtte fra Landsbyggefonden. AREAL 17.600 m² ANLÆGSSUM 180 mio. DKK ÅR 2008 - 2014 BYGHERRE Boligforeningen Ringgården SAMARBEJDSPARTNER Ingenørfirmaet Viggo Madsen
60
ÅLGÅRD KIRKE ÅLGÅRD, NORGE
61
T +45 70 24 40 00 W linkarkitektur.com FOTOS PATIENTHOTEL - DET NYE RIGSHOSPITAL, P-HUS - DET NYE RIGSHOSPITAL: ADAM MØRK. VOLA ACADEMY, FIELD’S LOUNGE: LINK ARKITEKTUR A/S. KORSKÆRPARKEN & SØNDERPARKEN: MARTIN SCHUBERT. RINGGÅRDEN, KULTURHUSET BRØNDEN: HELENE HØYER. MARTIN HAPPY FACTORY: KELD THOMSEN. ÅLGÅRD KIRKE: HUNDVEN-CLEMENTS PHOTOGRAPHY. VISUALISERINGER FÆLLESSKABETS HUS RY, DET NYE RIGSHOSPITAL, NYT HVIDOVRE HOSPITAL: LINK ARKITEKTUR A/S. DANSK CENTER FOR PARTIKELTERAPI: THØGERSEN & STOUBY. BISPEHAVERNE: BRICK VISUAL. KALVEBOD BRYGGE, KOLLEGIE I SØNDERBORG: SUN & CAM. TVEDESTRAND VIDEREGÅENDE SKOLE: ARCHIVISUALS. NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL: LINK ARKITEKTUR A/S, SCHMIDT HAMMER LASSEN ARCHITECTS. FLESLAND BUSINESSPARK - THE HUB, KRÅKEHAUGEN, HOFFSVEIEN 1, KVARTERET HANGÖ: MIR. HELSINGBORG LASARETT, LILLERUP LUND PLEJEBOLIGER: VISMO. COLLAGE FOTOS SIDE 7: VAAGEN GYMNASIUM, HUNDVEN-CLEMENTS PHOTOGRAPHY. PATIENTHOTEL - RIGSHOSPITAL: ADAM MØRK. AKER BRYGGE: THOMASZ MAJEWSKI. SIDE 10: PATIENT HOTELLET - DET NYE RIGSHOSPITAL, TEGNESTUE I AARHUS, DETALJEFOTO AF HÅND: ADAM MØRK. VOLA ACADEMY: LINK ARKITEKTUR A/S
LINK arkitektur A/S Europaplads 16, DK-8000 Aarhus C Platanvej 31, DK-1810 Frederiksberg C
63
64
W WW WW. W.LI LINNKKAR ARKKITE ITEKKTUR TUR.COM .COM DAN DANMMAR ARKKAAARHUS ARHUS- -KKØBENHAV ØBENHAVNN NNOORG RGEEOSLO OSLO- -BERGEN BERGEN- -SSTAVANGER TAVANGER- -TTRONDHEIM RONDHEIM- -FREDRIK FREDRIKSSTAD TAD- -SSTORD TORD SVE SVERRIG IGEESSTO TOCK CKHOLM HOLM- -MALMÖ MALMÖ- -UME UMEÅÅ- -FALKÖPING FALKÖPING- -LIDKÖPING LIDKÖPING- -TTROLLHÄT ROLLHÄTTAN TAN