PORTFOLIO LISBETH FELDSKOU STUD. CAND. HORT. ARCH / MSC. IN LANDSCAPE ARCHITECTURE, PLANNING AND URBAN DESIGN KØBENHAVNS UNIVERSITET / DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET / KU SCIENCE 22839082 / LISBETHFELDSKOU@GMAIL.COM WWW.URBANTOUCHBYLISBETHFELDSKOU.DK
INDHOLD INTRO INTROSKRIFT CV
I
I
INTRODUKTION
UDDANNELSE, ERFARING, REJSEAKTIVITET, IT, SPORG
PROJEKTER PARK KWEKERIJ
I
TRANSFORMATION AF INDUSTRILANDSKAB I HOLLAND
REMISEPARKEN GRÆNSELØSE NETVÆRK ODENSE LETBANE GRÆNSELANDETS GRAMMATIK
I
I
I
I
EVIDENSBASERET SUNDHEDSDESIGN
EN LANDSPOLITISK PROJEKT I GRØNLAND
LETBANEN SOM BYSTARTEGISK MIDDEL I BYUDVIKLINGEN
ET BYPLANPROJEKT PÅ GRÆNSEN MELLEM TÆT BY OG FORSTAD
MODELSTUDIER
I
MODEL SOM ARBEJDSREDSKAB
INTROSKRIFT AMBITIØS LANDSKABSARKITEKT MED FOKUS PÅ HELHEDSORIENTERET UDVIKLING. MIT PRIMÆRE FOKUS ER PÅ BYUDVIKLING OG PLANLÆGNING – MED EN ANALYTISK, KRITISK INDGANGSVINKEL OG MED STEDETS KVALITETER OG POTENTIALER I FOKUS. UDDANNELSENS SPÆNDVIDDE OG DEN GENNEMGÅENDE HELHEDSTÆNKNING ER ESSENTIELT I MIT ARBEJDE MED PROJEKTER OG OPGAVER. FOR MIG HANDLER BYUDVIKLING BÅDE OM DE STORE LINIER OG DE SMÅ DETALJER - AT SKABE RAMMER HVORI DET GODE LIV KAN LEVES OG BYEN KAN UDVIKLES. JEG HAR ARBEJDET MED FORSKELLIGE PROJEKTER I VARIERENDE SKALA - BÅDE TEORETISK OG PRAKTISK. FRA EN LILLE ’OPLEVELSE PÅ VEJEN’ PÅ ISLANDS BRYGGE TIL EN ’ANALYSE AF FARUM MIDTPUNKT’ MED FOKUS PÅ MENNESKERS EVNE TIL AT PÅVIRKE STEDER. FRA TRANSFORMATIONSPROJEKTET ’PARK KWEKERIJ’ I HOLLAND TIL ET LANDSPOLITISK PROJEKT OM ’GRÆNSELØSE NETVÆRK’ I GRØNLAND. ET UDVALG AF MINE PROJEKTER ER PRÆSENTERET I DENNE PORTFOLIO. YDERLIGERE INFORMATION OM PROJEKTER KAN SES PÅ MIN HJEMMESIDE WWW.URBANTOUCHBYLISBETHFELDSKOU.DK, UNDER PORTFOLIO. GOD LÆSELYST!
CV
I
UDDRAG
UDDANNELSE 2012, AUG. - 2015, AUG.:
MASTER IN LANDSCAPE ARCHITECTURE AND PLANNING (CAND.HORT.ARCH.)
2009, AUG - 2012, JUN.:
BACHELOR I LANDSKABSARKITEKTUR MED FAGPAKKEN BYDESIGN
2009, JAN. - 2009, JUN.:
GSK I SPANSK A OG MATEMATIK A
2008, AUG. – 2008, DEC.:
VERA - SKOLE FOR KUNST OG DESIGN, NØRREBRO, KØBENHAVN
2007, JAN - 2007, JUN.:
GYMNASTIKHØJSKOLEN I OLLERUP INKL. LEDERUDDANNELSE I GYMNASTIK, OLLERUP, FYN
2003-2006:
SKT. KNUDS GYMNASIUM, ODENSE, MATEMATISK STUDENTEREKSAMEN
2002-2003:
VESTERLUND EFTERSKOLE, VESTERLUND, MIDTJYLLAND, 10.KLASSE
2001-2002:
VEJSTRUP EFTERSKOLE, VEJSTRUP, FYN, 9.KLASSE
1992-2001:
MUNKEBJERGSKOLEN, ODENSE
ERHVERVSERFARING 2015, MARTS
NORDFYNS KOMMUNE / IDEKATALOG OG SKITSEFORSLAG TIL ‘SKELETGRUNDEN’, SØNDERSØ (ERHVERVS-, KULTUR OG FRITIDSUDVALGET)
2014, OKT. - 2015, FEB.
THE FOUNDATION LANDSCAPE ARCHITECTURE EUROPE (LAE) / ASSISTENT / FONDSSØGNING
2014, AUG. - 2014, NOV.
TEGNESTUEN BOGL - BANG OG LINNET LANDSKAB / PRAKTIK
2013, JAN. - 2014, JAN.
BARSEL
2012, FEB. - 2012, JUN.
ODENSE KOMMUNE, BYPLANAFDELING / PRAKTIK
2009, NOV. - 2012, FEB.
KØBENHAVNS UNIVERSITET / SFED-GUIDE / GUIDE FOR KOMMENDE STUDERENDE, FORMIDLING
2008, SEP. – 2012, NOV.
MEYERS MADHUS / OLDFRUE + TJENER / ANSVAR FOR DIVERSE PRAKTISKE FUNKTIONER I HUSET
2005, SEP. – 2007, OKT.
LANDINSPEKTØRERNE LIFA A/S, ODENSE / PICCOLINE
RELEVANT REJSEAKTIVITET GRØNLAND, NUUK OG MANITSOQ / STUDIEREJSE / GRØNLANDSK LANDSPLANLÆGNING
AUG, 2012
ØSTRIG, WIEN / STUDIEREJSE / BYPOLITISK FELTTUR.
SEP, 2010
THAILAND, VIETNAM, CAMBODJA, NEW ZEALAND OG AUSTRALIEN / REJSE
2007, OKT. – 2008, JAN
ARGENTINA / VEJSTRUPS LILLEHOLD / WORKSSHOPS, SHOWS OG FORMIDLING AF DEN DANSKE GYMNASTIKKULTUR
SEP, 2005
SPROG DANSK (SKRIFT OG TALE), ENGELSK (SKRIFT OG TALE), SPANSK OG TYSK (I BEGRÆNSET OMFANG)
IT OFFICEPAKKEN, ABOBEPAKKEN (INDESIGN, ILLUSTRATOR, PHOTOSHOP), AUTOCAD, SKETCHUP, GIS
PARK KWEKERIJ
en midlertidig træplanteskole som en udviklingsstrategi for et nyt urbant landskab PROJEKTINFORMATION STED: GRONINGEN, HOLLAND EMNE: TRANSFORMATION AF INDUSTRIELT LANDSKAB KURSUS: LANDSCAPE PLANNING 2014, KANDIDATUDDANNELSEN LAVET I SAMARBEJDE MED: RASMUS W. PEDERSEN, NICOLAI L. MORTENSEN, MATILDE C. GOMES
SITE
I
ANALYSE
LANDSCAPE // på grænsen af byen
BASSINS AND FIELDS
DET URBANE LINK // nye forbindelser
INNER CITY
SITE
SITE
NEW TY-
STADSPARK
CITY EDGE
DEN GRØNNE FORBINDELSE / Definerer området sammen med det vestlige vådområde og skaber nye grønne forbindelser i landskabet.
TIDLIGERE LANDUSE
‘CRACKS’
OM PROJEKTET EN NEDLAGT SUKKERFABRIK HAR AFSAT SPOR I LANDSKABET OG INSPIRERER TIL NYE ØKOLOGISKE OG SOCIALE PROCESSER. PRODUKTIONENS KONTROLLEREDE ARBEJDSGANGE MØDER DEN KRAKELEREDE BELÆGNING, DER ER EFTERLADT PÅ STEDET. PARK KWEKERIJ ER ET PROJEKT, DER HANDLER OM AT BYGGE VIDERE PÅ EKSISTERENDE KVALITETER OG KLARGØRE SITET TIL FREMTIDIG BEBYGGELSE IGENNEM PROCESSORIENTERET OG DYNAMISK DESIGN. EN KOMMUNAL PLANTESKOLE SKAL VIRKE SOM MIDLERTIDIG UDVIKLINGSSTRATEGI, HVOR GRONNINGEN BY FÅR OPARBEJDET EN TRÆ-BANK
DET URBANE LINK / Definerer en mulig urban forbindelse mellem indre by og yderliggende villaområder.
MIDLERTIDIGE AKTIVITETER
OG SITET FÅR GLÆDE ER EN DIVERS VEGETATION, DER GIVER MERVÆRDI TIL STEDET, NÅR DER OM 15-20 ÅR BEBYGGES. LIGE RÆKKER AF TRÆER OG BUSKE STÅR I KONTRAST TIL SKÆVE VEJE OG KLYNGER AF HUSE. DRIVHUSE VIL FRA STARTEN VIRKE SOM VÆKSTHUSE, MEN VIL MED TIDEN VÆRE ET LOKALT OMDREJNINGSPUNKT I HVER BEBOELSESKLYNGE. FORSKELLIGE UDTYNDINGSSTRATEGIER, VIL SKABE VARIEREDE GRØNNE RUM I PLANTAGEN OG VIL MED TIDEN UDVISKE DEN STRINGENTE PLANTESKOLE-STRUKTUR OG KLARGØRE OMRÅDET TIL BEBYGGELSE.
I
Drivhuset er en driver for midliertidige aktiviteter i de urbane beboelsesklynger og er medvirkende til at et skabe et offenlig mødested.
BEBOELSE
STRATEGI
NY BRUG AF OMRÅDET FRA ÅR 2
KONCEPT
De urbane klynger er nu beboet. Drivhuset er omdannet til et fælles mødested, f.eks. et orangerie.
POTENTIALE Indsamling af frø fra eksisterende grønne arealer i Groningen
BEGYNDELSE Fire drivhuse etableres af kommunen og er udgangspunktet for udviklingen af både planteskolen og de kommende urbane klynger
UD
VIK
U
LIN
PLANTEGRID Træerne plantes i rækker af monokulturer, hvilket skaber en stærk identitet på stedet
UDTYNDING
GA
FP
LA
NT
ES K OL
ELA
ND
SKA
BE
T
VENDEPUNKT Planteskoleproduktionen afsluttes og nye processer og strukturer opstår. Over tid vil planteskoleproduktionslandskabet være mere eller mindre synligt.
NYT URBANT LANDSKAB Træerne genplantes rundt i Groningen by og markeres med et lille skilt, der medvirker til at skabe en raltion mellem site og by.
Genplantning i Groningen by
Træerne udtyndes og genplantes rundt i byen. Nye rumlige kvaliteter opstår og gridstrukturen opl’ses.
LIN DV I K
G AF
DE
BA N T UR
E MI
L JØ
Området omkring den tidligere sukkerfabrik er nu omdannet til beboelsesklynger i et varieret beplantningslandskab.
MASTERPLAN
I
PLANUDSNIT
SKOVKLYNGEN
b HUSBÅDE VANDKLYNGEN
REKREATIONSSPOT
EKSISTERENDE VILD VEGETATION
OPLØST PLANTEGRID
STI
B
REKREATIONSSPOT VEJ
V1
KANAL
FABRIKSKLYNGEN
AKTIVITETSPLADS REKREATIONSSPOT
EKSISTERENDE BYGNING SPORTSFACILITETER PARKERING EKSISTERENDE BYGNING ‘DIE FOLKENFABRIEK’
TRÆDÆK
HAVEAKTIVITETER EVENT PLADS
EKSISTERENDE VILD VEGETATION
C WETFIELDSKLYNGEN
c
EKSISTERENDE VILD VEGETATION
N
N
VISUALISERING
VISUALISERING
I
I
‘FABRIKSKLYNGEN’
PLADSEN INDEN I ‘FABRIKSKLYNGEN’, HVOR DRIVHUSET ER MEDVIRKENDE TIL AT SKABE ET LOKALT MØDESTED
SNIT
I
HUSBÅDE
bB VANDKLYNGEN
TRÆDÆK
PLADS
DRIVHUS TERRASSE
ENG
PLATEAU
SKOV
PLANTAGE
KANT
EKSISTERENDE TRÆER
b
B
SNIT KANAL
I
cC
SKOV
EKSISTERENDE TRÆER
c
WETLAND KLYNGE
STI
GRÆS PLATEAU
TERRASSE DRIVHUS
OFF. PLADS
JERNBANE
EKSISTERENDE BYGNING
GRÆS PLATEAU
TOG
C
REMISEPARKEN
evidensbaseret design med henblik på sundhedsfremme i byerne PROJEKTINFORMATION STED: REMISEPARKEN, AMAGER, KØBENHAVN EMNE: EVIDENSBASERET DESIGN, SUNDHEDSFREMME KURSUS: HEALTH DESIGN, 2014-2015, KANDIDATUDDANNELSEN INDIVIDUELT PROJEKT
INTRO I
REMISEPARKEN
REMISEPARKEN
I OVERVIEW FRA NORD
OM PROJEKTET MED EN VOKSENDE URBANISERING OG EN ØGET DISTANCERING TIL NATUREN, BLIVER FLERE OG FLERE MENNESKER PÅVIRKET AF STRES-RELATEREDE SYMPTOMER. VERDENSSUNDHEDSORGANISATIONEN (WHO) FORUDSER MENTALE SYGDOMME SOM EN AF DE STØRSTE TRUSLER MOD VERDENSSUNDHEDEN I 2020! DETTE PROJEKT ØNSKER - MED REMISEPARKEN SOM CASE - AT SYNLIGGØRE VIGTIGHEDEN AF NATUREN SOM RESSOURCE TIL MENTAL SUNDHED I DET BEBYGGEDE MILJØ. GRØNNE OMRÅDER - BÅDE STORE PARKER, LOMMEPARKER OG RESTAREALER KAN HAVE EN POSITIV EFFEKT PÅ DEN MENTALE SUNDHED - HVIS DE ER INDRETTET RIGTIGT. REMISEPARKEN INDEHOLDER EN DIVERS VEGETATION, ET VARIERET TERRÆN, MASSER AF AKTIVITETER, SPORT OG LEG. KONCENTRATIONEN AF AKTIVITETER LIGGER I DEN NORDLIGE DEL - HER ER DET SOCIALE I FOKUS. PARKEN HAR FÅ STEDER MED FRED OG RO, HVOR DEN MENTALE ENERGI KAN LADES OP, MEN MED FÅ GREB KAN DEN SYDLIGE DEL AF PARKEN FÅ EN STOR RESTITUERENDE VÆRDI. DER BRUGES EN EVIDENS-BASERET TILGANG TIL DESIGNET, HVORVED DEN STØRST MULIGE KENDSKAB TIL BRUGERGRUPPE OG BEHOV OPNÅES OG IMPLEMENTERES I DESIGNET. DE 8 OPLEVELSESKRITERIER, THE LADDER OF DEMANDS, THE MENTAL STRENGTH PYRAMID OG THE PROSPECT-REFUGE-THEORY BRUGES SOM ANALYTISKE REDSKABER. DERUDOVER INKLUDERES THE ASTHETIC-AFFECTIVE-THEORY, TOMPKINS AFFECT-THEORY AND THE ATTENTION-RESTORATION-THEORY. DESIGNET BESTÅR AF 6 FORSKELLIGE NYE KARAKTERISTIKA/RUM MED FORSKELLIGE GRADER AF RESTITUERENDE ELEMENTER OG KRAV TIL DEN
MÅLGRUPPENS KARAKTERISTIKA
EDHD LANDSKABSARKITEKTENS BEDST TILGÆNGELIGE ÆSTETISKE OG FORSKNING OG VIDEN PRAKTISKE EVNER
PROGRAMMERING
DESIGN
EVALUERING
ILL.1 / DEN EVIDENSBASEREDE DESIGNMODEL
BESØGENDE; SKOVEN; LYSNINGEN; ENGEN; BÆRHAVEN; FRUGTLUNDEN OG AKTIVITETSSKOVEN. DE NYE RUM BIDRAGER MED EN STØRRE NATURLIG KONTAKT I BÅDE UDFORMNING OG MATERIALEVALG, HVILKET SAMMEN MED DE RESTITUERENDE ELEMENTER, VIL KUNNE UNDERBYGGE EN BEDRE MENTAL SUNDHED BLANDT BRUGERNE AF PARKEN. PROJEKTET SYNLIGGØR VIGTIGHEDEN AF MENNESKETS RELATION TIL NATUREN SOM REDSKAB TIL AT GENOPBYGGE MENTAL OG FYSISK STYRKE OG SUNDHED. FOR YDERLIGERE FORKLARING OG REFERENCER SE WWW.URBANTOUCHBYLISBETHFELDSKOU.DK/PORTFOLIO
SITE
I
ANALYSE
ILL.2 TERRÆN / VARIATION AF TERRÆN I PARKENS SYDLIGE
DEL
ILL.4 BELÆGNING / EN STOR DEL AF PARKENS NORDLIGE DEL ER BELAGT MED ASFALT, MENS DEN SYDSLIGE DEL ER DOMINERET AF GRÆS OG ANDEN BEPLANTNING
ILL.3 VEGETATION / EN VARIERET OG DIVERS VEGETATION MED MANGE ‘VILDE’ ELEMENTER
ILL.4 AKTIVITETSSPOTS / AKTIVITETERNE I PARKEN ER PRIMÆRT KONCENTRERET I DEN NORDLIGE DEL, HVORFOR DEN SYDLIGE DEL HAR ET RESTITUERENDE POTENTIALE
DESIGN GUIDELINES
MENTAL OPLEVELSE // HVAD
DEN BESØGENDE OPLEVER
I
GENERELT
RUMLIGT LAYOUT // DET FYSISKE
UDTRYK
UNDERSTØTTENDE TEORI
PARKEN SOM AFLÆSELIGE RUM; FORUDSIGELIGHED; SIMPELT
‘AFFORDANCES’ (GIBSON 1979) CITERET I (REFSHAUGE, 2014C); (STIGSDOTTER ET AL., 2014)
FORSKELLIGE NIVEAUER AF KRAV TIL DEN BESØGENDE
‘THE LADDER OF DEMANDS’; ‘DEN MENTALE STYRKE-PYRAMIDE’ (STIGSDOTTER ET AL., 2014); (GRAHN ET AL., 2010); (GRAHN, 1991) CITERET I (STIGSDOTTER AND GRAHN, 2002)
EN FØLELSE AF SIKKERHED OG TRYGHED
FORSKELLIGE NIVEAUER AF SIKKERHED; FORSKELLIGE GARDER AF ÅBNE OG LUKKEDE RUMLIGHEDER
(STIGSDOTTER ET AL., 2014); (GRAHN ET AL., 2010)
ET STED, HVOR DU KAN AFSTRESSE OG FØLE RO
FOKUS PÅ OPLEVELSESKRITERIERNE: FRISTED, ARTSRIGT, NATUR OG STILHED
DE 8 OPLEVELSESKRITERIER (GRAHN AND STIGSDOTTER, 2009); (STIGSDOTTER ET AL., 2014)
EN FØLELSE AF AT VÆRE TÆT PÅ NATUREN
LAGDELT VEGETATION; HJEMMEHØRENDE PLANTER; INSPIRATION FRA DET NATURLIGE ØKOSYSTEM
KONCEPTET ‘SKOVHAVEN’ (STIGSDOTTER ET AL., 2014)
EN FØLELSE AF AT BLIVE FASCINERET UDEN AT FØLE UDMATTELSE; EN FØLELSE AF AT DISTANCERE SIG FRA FORSTYRRELSER
NATURLIGT MILJØ; NATURLIGE MATERIALER; ‘STEN, TRÆ OG ALDRING’; VILD NATUR, VAND
RESTITUERENDE MILJØER (KAPLAND ET AL., 1998); (STIGSDOTTER ET AL., 2014)
EN FØLELSE AF AT TAGE DEL OG ENGAGERE SIG; EN FØLELSE AF AT HAVE SOCIAL STØTTE
HAVEAKTIVITETER, AFGRØDER, HØST
TEORIEN OM ‘THE HORTICULTURAL THERAPY’/HAVEAKTIVITETER SOM TERAPI (MARCUS AND SACHS, 2014)
LOKALT ENGAGEMENT; SOCIAL STØTTE AF ANSATTE ELLER GUIDER
TEORIEN OM ‘THE SUPPORTIVE GARDEN’/DEN STØTTENDE HAVE (MARCUS AND SACHS, 2014)
BEVÆGELSE OG AKTIVITETER I NATUREN MED LAV-MODERAT INTENSITET
TEORIEN OM ‘THE SUPPORTIVE GARDEN’/DEN STØTTENDE HAVE (MARCUS AND SACHS, 201
ET OVERSKUELIGT STED; ‘AFFORDANCES’ DU KAN HÅNDTERE
EN MULIGHED FOR AT FORBEDRE SIN KROPSBEVIDSTHED
ILL.5 OVERORDNEDE DESIGN GUIDELINES TIL BRUG I DEN VIDERE DESIGN PROCES
KONCEPT
I
REMISEPARKEN
DESIGNFORSLAGET BYGGER PÅ DET EKSISTERENDE RUMLIGE LAYOUT SOM VIST PÅ ILL. 6-8. HOVEDFOKUS VIL VÆRE PÅ DEN SYDLIGE DEL (ILL.9), MEN DER VIL BLIVE UDARBEJDET EN OVERORDNET STRUKTURPLAN OVER HELE PARKEN.
ILL.6 HOVEDSTI
ILL.9 FOKUS OMRÅDE FOR DESIGN
ILL.7 MINDRE STIER
ILL.10 PYRAMIDEN FOR MENTAL STYRKE
ILL.8 AKTIVITETS SPOTS
ILL.11 INTENSITET I RELATION TIL AKTIVITETER OG KRAV TIL BRUGEREN
PLAN
I
OVERORDNET
EXISTING QUALITIES AND NEW CHARACTERISTICS
EKSISTERENDE BONDEGÅRDSLEGEPLADS EKSISTERENDE BYGGELEGEPLADS
SOPPEBASSIN FRUGTLUNDEN AKTIVITETSSKOVEN
BÆRHAVEN
ENGEN
BUSKADSET
LYSNINGEN
SKOVEN
10 M PLANUDSNIT - SE NÆSTE SIDE
50 M
PLANUDSNIT
SIDDEPLADS TRÆSTUB
I
ZOOM, SYDLIGE DEL
SIDDEPLADS TRÆSTUB
ENGEN TRÅDT STI
BUSKADSET B HÆVET PLATFORM I TRÆET
a SEATING/ BENCH
LYSNINGEN BÆNK
A
GRUSSTI
TRÆSTAMMER OG STEN TRÆSTAMMER OG STEN
b SKOVEN TRÆSATMMER OG STEN
SHELTER TRÆSTAMMER OG STEN
10M
SKOVFYR
LÆRK
SKOVEN EKSISTERENDE OG NYE TRÆER BUNDBEPLANTNING OG SMÅ BUSKE
GRUSSTI
EKSISTERENDE BUSKADS
EKSISTERENDE TRÆ KLATREPLANTER LILLE BÆNK
I
EKSISTERENDE BUSKADS
SNIT Aa
A a
GRÆNSELØSE NETVÆRK
et landsplanpolitisk udviklingsprojekt i samarbejde med Grønlands selvstyre PROJEKTINFORMATION STED: GRØNLAND EMNE: LANDSPLANLÆGNING KURSUS: GRØNLANDSSEMINAR 2012, KANDIDATUDDANNELSEN STUDIETUR: NUUK/MANITSOQ, AUGUST 2012 LAVET I SAMARBEJDE MED: MICHALA KAJA KREBS, LAURA FREYBERG PETERSEN OG NANNA MAJ STUBBE ØSTERGAARD
INTRO I
CENTRALISERING
SCENARIE 1
GRØNLAND
NUUK
NETVÆRKSSAMARBJDE
SCENARIE 2
KOMMUNE QEQQATA
DECENTRALISERING
SITUATIONEN I DAG
URBANISERING OG CENTRALISERING
KOMMUNE QAASUITSUP
KOMMUNE KUJALLEQ DANMARK/UDLAND
GRØNLAND GENERELT
UDVIKLINGEN I VERDEN PEGER MOD ET GRØNLAND, DER ER CENTRALT PLACERET I EN GLOBALISERET VERDEN, SPECIELT INDENFOR RÅSTOFUDVINDING OG MINEDRIFT. UDVIKLINGEN AF GRØNLAND SOM EN GLOBAL MEDSPILLER UDFORDRES AF DEN STÆRKE GRØNLANDSKE KULTUR OG LANDETS SÆRLIGE GEOGRAFI. GRØNLANDS BYMØNSTER SÆTTES UNDER PRES OG UDVIKLINGEN PEGER MOD ET BRUD MED DEN TRADITIONELLE BY/BYGD-STRUKTUR (SE ILL. OVENFOR). GRØNLANDS SÆRLIGE GEOGRAFI OG EN STIGENDE URBANISERINGSTENDENS SÆTTER FOKUS PÅ PLAN-LÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNLANDS FREMTIDIGE BYMØNSTER. DEN MANGLENDE TRADITION FOR LANDSPLANLÆGNING I GRØNLAND UDFORDRER PLAN-LÆGNINGEN. HVIS DER IKKE GØRES NOGET AKTIVT FOR AT HJÆLPE OG STYRKE BYGDESAMFUNDENE VIL DEN IGANGVÆRENDE AFFOLKNING FORMENTLIG FORTSÆTTE.
GEOGRAFISK NETVÆRK / SAMARBEJDE MED DE NÆRMESTE
INTERESSENETVÆRK / SAMARBEJDE OM INTERRESSER, PÅ TVÆRS AF AFSTANDE
PROJEKTET
OPGAVEN BYGGER PÅ EN INVITATION FRA GRØNLANDS SELVSTYRE, HVOR VI BLEV INVITERET TIL AT KOMME MED INNOVATIVE FORSLAG TIL UDVIKLINGEN AF DEN FØRSTE GRØNLANDSKE LANDSPLANLÆGNING - OPGAVEN SKAL SÅLEDES BETRAGTES SOM ET UDVIKLINGSPROJEKT. DETTE BIDRAG OMHANDLER BY-BYGD PROBLEMATIKKEN, OG FOKUSERER PÅ MULIGHEDEN FOR AT OPRETHOLDE OG STYRKE DEN EKSISTERENDE BOSÆTNINGSSTRUKTUR SOM UDGANGSPUNKT FOR EN FREMTIDIG LANDSPLANUDVIKLING. IGENNEM EN NETVÆRKSBASERET TILGANG BRYDES AFSTANDE OG DER BYGGES BRO MELLEM VISIONER, DER KAN STYRKE OG FASTHOLDE DET DECENTRALE BYMØSNTER. YDERLIGERE ARBEJDES DER PÅ AT SKABE EN PLATFORM FOR SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG SELVSTYRE.
KOMPLIMENTÆRT NETVÆRK
HIERARKISK NETVÆRK / DRIVER-POSITION
HIERARKISK NETVÆRK / TILSLUTTER-POSITION
ANALYSE I
>6000
20006000
KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD OG FEMTIDIGE VISIONER
1000- 500- <500 2000 1000
CITRONFJORD Bly, zink
MED UDGANGSPUNKT I EKSISTERENDE PLANGRUNDLAG OG VIDEN OM STORSKALAPROJEKTER, ER EKSISTERENDE FORHOLD OG FREMTIDIGE VISIONER OM BYER OG BYGDER BLEVET KORTLAGT UNESCO VIA IKONISKE IDENTITETER.
A
A
A
UNESCO
A
QAANAQ
HL 35
Indlandsis
HL 35
Dyreliv
Inuitkultur
A
UNESCO HL 35
Bosted HL 35
A A
HL 35
UPERNAVIK
A
UNESCO
UNESCO
A
UNESCO
HL 35
MALMBJERG Molybdæn MAARMORILIK Bly, zink
A UNESCO
A
UNESCO Unesco
UUMMANNAQ
A A A
A
UNESCO Uddannelse
Bosted
Turisme ILLOQQORTOORMIUT
A A
UNESCO UNESCO HL 35
UNESCO QEQERTARSUAQ
Turisme
A
UNESCO
HL 35
HL 35
ILULISSAT
AASIAAT
A
HL 35
QASIGIANNGUIT
KANGAATSIAQ
SKÆRGAARD Guld, PGE
UNESCO
A
KANGERLUSSUAQ
Uddannelse
UNESCO HL 35
A
HL 35
UNESCO HL 35
A
SARFARTOQ REE
MANIITSOQ
UNESCO
A
Administration
Atlantlufthavn Storskalaprojekt
Cargohavn
ISUA Jern
Unesco
Forskning
A
UNESCO TASIILAQ
A
A
UNESCO
HL 35
NUUK
Bosted
Cargohavn
HL 35
Forskning
Slagteri
HL 35
Storskalaprojekt
HL 35
A
HL 35
Atlantlufthavn
Alcoa
HL 35
Uddannelse
UNESCO
HL 35
HL 35
SISIMIUT
HL 35
Erhverv
Fiskeri
Turisme
LEGEND
HL 35
FISKENÆSSET Rubiner
UNESCO HL 35
PAAMIUT
HL 35
KUANNERSUIT REE (sjældne jordarter)
NARSAQ
UNESCO
KILLAVAAT ALAMGNAT REE (sjældne jordarter) NALUNAQ Guldmine
QAQORTOQ
Unesco
A
Turisme
UNESCO
NANORTALIK
Natur
A A A
A
>6000
20006000
HL 35
1000- 500- <500 2000 1000
Eksisterende forhold Visioner Visioner der bygger på eksisterende forhold
Landbrug
Uddannelse Storskalaprojekt
Befolkningstal
HL 35
Storskalaprojekter HL 35
HL 35
6000
20006000
EKSISTERENDE SAMARBEJDE
1000- 500- <500 2000 1000
>6000
IDÉUDVIKLING I
POTENTIELLE NETVÆRK
20006000
1000- 500- <500 2000 1000
CITRONENFJORD Bly, zink
CITRONENFJORD Bly, zink
MED UDGANGSPUNKT I DE EKSISTERENDE SAMARBEJDER I SERMERSOQ KOMMUNEPLAN, HAR VI UDVIKLET EN RÆKKE POTENTIELLE NETVÆRK MELLEM BÅDE BYER OG BYGDER. DE MARKEDERE NETVÆRK ER FORLSAG OG SKAL MEDVIRKE TIL AT GIVE INSPIRATION TIL VIDERE UDVIKLING AF TEMATISK NETVÆRKSSAMARBEJDE.
QAANAQ
A
UNESCO
UPERNAVIK
QAANAQ
A
UNESCO
MAARMORILIK Bly, zink
MALMBJERG Molybdæn ILLOQQORTOORMIUT
UUMMANNAQ
QEQERTARSUAQ ILULISSAT AASIAAT
HL 35
QASIGIANNGUIT
KANGAATSIAQ
4 Ekstremturisme
Ekstremturisme (Qanaq og Illoqqortoormiut) Både Qanaq og Illoqqortoormiut er placeret i relation til Indlandsisen og Nationalparken. Der ses derfor et potentiale i at samarbejde og dele erfaringer om ekstremturisme i området, hvor begge byer kan fungere som base for ture.
UNESCO SISIMIUT
KANGERLUSSUAQ
SARFARTOQ REE
SKÆRGAARD Guld, PGE
A
MANIITSOQ Alcoa TASIILAQ ISUA Jern HL 35
NUUK
Turisme
Fiskeri FISKENÆSSET Rubiner
PAAMIUT
Forskning
UNESCO
A
Krydstogt
UPERNAVIK
Krydstogt og kystsejlads (nordvestlige bygder) Krydstogtskibene dækker i dag primært den sydvestlige kyststrækning. På den nordvestlige kyststrækning ligger en række tættere beliggende byer og bygder, der kunne medtænkes i udvidelse af sejlruter og besøgsteder.
NARSAQ
KUANNERSUIT REE (sjældne jordarter) KILLAVAAT ALAMGNAT REE (sjældne jordarter)
NALUNAQ Guldmine
QAQORTOQ
NANORTALIK HL 35
MALMBJERG Molybdæn MAARMORILIK Bly, zink UUMMANNAQ
ILLOQQORTOORMIUT
HL 35
2
Vandring (Kangerluk, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Kangerlussuaq, Sisimiut) Vandring Eksisterende og nye vandreruter kan indgå i mulige geografiske ILULISSATvandrenetværk, og derved styrke området i turismesammenhæng.
QEQERTARSUAQ
AASIAAT
QASIGIANNGUIT
KANGAATSIAQ
Uddannelse (Aasiaat, Sisimiut, Nuuk, Qaqortoq) Der ses et potentiale for erfaUNESCO ringsudveksling mellem Nuuk Uddannelse og andre uddannelsesbyer, SISIMIUT hvor en fordeling af uddanUnesco (Qarssiarsuk, KangerKANGERLUSSUAQ UNESCO nelsesmuligheder og fagomlussuaq, Illulisat) råder kan medvirke til at flere Illulisat Isfjord er optaget på byer er i spil som uddannelsesSARFARTOQ Unescos verdensarvsliste, mens REE byer. Byerne vil kunne kompleKangerlussiaq og Qarssiarsuk mentere hinanden i dette netarbejder på at få områder opMANIITSOQ værk og der vil være mulighed taget på samme liste. Illulisat Alcoa for at samarbejde internationalt UNESCO vil derfor kunne fungere som med andre uddannelser. sparringsparter i et netværk Unesco omkring dette emne. ISUA
3
A
UNESCO
A
A
HL 35
SKÆRGAARD Guld, PGE
A
TASIILAQ
Jern
HL 35
Fiskeri
NUUK
Væksthus (Manitsoq, Narsaq) Både Manitsoq og Narsaq har visioner om at udnytte overskydende varme fra storskalaprojekter til væksthuse i sammenhæng med fødevareproduktion. De vil i denne sammenhæng kunne indgå i et erfaringsbaseret netværk. HL 35
Væksthus FISKENÆSSET Rubiner
Fiskeri (Sermiliqaaq, Kuummiut) Mellem bygderne Sermiliqaaq og Kuummiut ses et potentiale i at samarbejde om fiskeri i form af en fælles fiskefabrik. Der er således et potentiale for et netværk, der muligvis kan udbygges til et samarbejde mellem flere bygder i området og eventuelt eksport af fisk til nærliggende lande.
HL 35
Forskning (Paamiut, Arsuk, Ivituut) Med Arsuk-fjordens særlige geologi og dyre- og planteliv, er der grobund for et godt forskningsmiljø. Der ses et potentiale for at udvide det eksisterende netværkssamarbejde mellem forskere og uddannelse, samt at inddrage REE-storskalaprojekterne i forskningen.
5 PAAMIUT
Forskning
1 NARSAQ
KUANNERSUIT REE (sjældne jordarter) KILLAVAAT ALAMGNAT REE (sjældne jordarter)
NALUNAQ Guldmine
Slagteri QAQORTOQ
Slagteri (Narsaq, Igaluku) Bygden Igaluku benytter slagteriet i Narsaq. Dette er et eksempel på et geografisk samarbejde, der på sigt kunne udvikles til et samarbejde mellem flere parter i området.
LEGEND Befolkningstal >6000
20006000
1000- 500- <500 2000 1000
Storskalaprojekter Geografiske netværk Interessenetværk
NANORTALIK
KONKRETISERING I
2
GEOGRAFISK NETVÆRK
I
POTENTIELLE NETVÆRK
INTRO / Der er i kommuneplanen beskrevet tanker om en vandrerute mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Derudover har vi i feltperioden observeret en række muligheder for at opbygge et vandrenetværk med byerne Ilulisat, Qeqertarsuaq og Kangerluk INTERESSE / Vandreturisme MÅL/VISION / At skabe et fælles, geografisk vandrenetværk, på tværs af by- og kommunegrænser. Med netværket kan byer og bygder synliggøre mulighederne for vandring forskellige steder i området. Senere kan netværket udvides til at omfatte flere områder i Grønland. UDGANGSPUNKT / Gode områder til vandring SAMARBEJDSPARTER / De fem byer, kommuner, guider, rejsebureauer, Visit Greenland, lokale beboere ROLLER I NETVÆRKET / Byer og bygder indgår på lige fod i samarbejdet REDSKABER /
Informationstavler
Afmærkede ruter
Lokale guider
5
INTERESSENETVÆRK
VANDRETURISME
KANGERLUK - QEQERTARSUAQ - ILULISAT - SISIMIUT - KANGERLUSSUAQ
Overnatningsmuligheder
Base med udstyr
I
FORSKNING, UDDANNELSE
PAAMIUT - ARSUK - IVITUUT - KUANNERSUIT - KILIVAAT ALAMGNAT UNESCO
INTRO / Arsukfjordens særlige geologi giver grobund for et godt forskningsmiljø. Sermersooq Kommune har allerede beskrevet samarbejde indenfor forskning mellem de tre byer; Paamiut, Arsuk og Ivituut. Vi foreslår en udvidelse, så samarbejdet også inddrager de to storskalaprojekter omkring sjældne jordarter; Kuannersuit og Kilivaat Alamgnat. INTERESSE / Forskning og uddannelse MÅL/VISION / At skabe et samarbejde omkring forskning i forhold til Grønlands særlige geologi. At skabe uddannelsesmuligheder, som gavner både de grønlandske byer og storskalaprojekterne ved at uddanne arbejdskraft til råstofprojekterne. UDGANGSPUNKT / Geografisk godt placeret, eksisterende forskning SAMARBEJDSPARTER / Forsknings- og uddannelsesinstitutioner, storskalaprojekter ROLLER I NETVÆRKET / Det vil være et interessebaseret netværk, som kræver at parterne er sammen om at dele deres viden, parterne indgår på lige fod og komplementerer hinanden gennem erfaringsudveksling REDSKABER /
Uddannelse
Hjemmeside
QEQERTARSUAQ ILULISAT
Vandring
PAAMIUT
QASIGIANNGUIT ARSUK IVITUUT KUANNERSUIT KILLAVAAT ALAMGNAT
SISIMIUT KANGERLUSSUAQ
A
Forskning
HL 3
LETBANEN SOM BYSTRATEGISK MEDSPILLER I BYUDVIKLINGEN
et strategisk byudviklingsprojekt i samarbejde med Odense Kommune
Standsningssteder Navne
Martins Minde
Birkeparken
Egeparken
Center Øst
Musikhuset Vor Frelser Kirke
OUH Sdr. Boulevard
Ejby
Svendsgade
Palnatokesvej
Rådhuset Albani
Assistens Kirkegård
Granparken
Benediktsgade
Vesterbro
Stadionvej
Gasa
Møllemarksvej
Grønløkkevej
Ungdomsskolen
OBC
Rugårdsvej
Kongensgade
Tarup
L.A.Ringsvej
Rosengårdscentret
Ring 2
Ikea Bilka
Odense ZOO
Videns- og forskerpark
SDU
Nyt OUH Nord
Park & Ride
Depot Hestehaven
Hjallelse Station
Nyt OUH Syd
Etape 1 Etape 2
PROJEKTINFORMATION STED: ODENSE EMNE: BYSTRATEGISK UDVIKLING KURSUS: ERHVERVSBACHELORPRAKTIK, BYPLAN, ODENSE KOMMUNE, 2012 INDIVIDUELT PROJEKT
INTRO I
ODENSE, LETBANE Odense ca 1870 Havnekanalen etableret slut 1700-tallet Inviet 1803 1885 første udvidelse 1904 - kanalen graves bredere og dybere.
Odense ca 1930 Svendborgbanen etableret i 1876 Første udvidelse af havnekanalen 1885 1904 - havnekanalen udvides igen (graves bredere og dybere) 1964 - sidste udvidelse af havnen inden flytning til Lindø havn (etableres 1992)
Odense ca. 1600 Byen ligger nård for åen Ligger på vejen på tværs af Fyn
ODENSE CA. 1870
ODENSE CA. 1600
ODENSE CA. 1930
Havnen udbygges frem til 1964
Odense opstår ved åen
Jernbane øst-vest 1865
Odense ca1970 Gadegennembrud i 1960erne-1970erne. TBT Gade er etableret - har skabt en direkte ved til havnen og har gjort plads til bilerne. Har været et problem for byen lige siden. 1964 - sdiste udvidelse af havnene inden flytning til Lindø Havn i 1992 (inviet) Fynske Motorvej E45 åbnes løbende mellem 1957-85
Jernbane øst-vest 1865
Jernbane Svendborg-Odense åbnet 1876
Odense ca. 2010 Ring 3 åbnet i 2006 Ring 2 sluttes af kanalforbindelsen i 2014 Den Fynske motorvej åbnet løbende i perioden fra 1957-85
Odense i fremtiden Letbanen forventes at være etableret i 2018, første etape Kanalforbindelsen forventes åbnet i 2014 Udviklingsområde i den sydøstlige del af byen udbygges TBT omdannes og lukkes for biltrafik
ODENSE CA. 2020
ODENSE CA. 2010
ODENSE CA. 1970
Kanalforbindelsen, åbnes 2014 Havnen under omdannelse
Havnen udbygges frem til 1964 Thomas B. Thriges Gade, gadegennembrud i 1960erne-1970erne. Ring 2 Jernbane øst-vest 1865
Ring 2 Jernbane øst-vest 1865
Den Fynske Motorvej Jernbane Svendborg-Odense åbnet 1876
ODENSE ER I GANG MED EN HISTORISK OMFATTENDE TRANSFORMATION. MÅLET ER AT BLIVE EN ATTRAKTIV, GRØN STORBY. VISIONEN AT LEGE ER AT LEVE, PLANSTRATEGIEN FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY OG TANKESÆTTET NY VIRKELIGHED – NY VELFÆRD SÆTTER RAMMEN OM DEN VIDERE UDVIKLING AF ODENSE. EN LANG RÆKKE AF BYUDVIKLINGSPROJEKTER OG INITIATIVER SKAL VÆRE MED TIL AT SKABE EN NY DAGSORDEN. LETBANEN ER EN DEL AF DENNE PROJEKTKASKADE, DER SKAL ÆNDRE KURSEN FOR ODENSE OG GØRE ODENSE TIL EN DANSK STORBY. SAMTIDIG SKAL LETBANEN VÆRE RYGRADEN I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK OG MEDVIRKE TIL AT KNÆKKE EN NEDADGÅENDE KURVE I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I ODENSE. LETBANEN SKAL YDERLIGERE VÆRE BINDELED MELLEM MIDTBYEN, FORSTADEN OG BYUDVIKLINGSOMRÅDER, HERUNDER SPECIELT ET STØRRE CAMPUS- OG UNIVERSITETSOMRÅDE I ODENSES SYDØSTLIGE DEL. DER BLIVER I OPGAVEN ARBEJDET MED LETBANEN PÅ TRE SKALATRIN; BYNIVEAU , BYDELSNIVEAU OG BYRUMSNIVEAU.
PROJEKTET
Ring 3
Thomas B. Thriges Gade
Ring 2
Jernbane øst-vest 1865
Jernbane Svendborg-Odense åbnet 1876
Havnen under omdannelse
Thomas B. Thriges Gade
Den Fynske Motorvej
INTRO ODENSE
Kanalforbindelsen, åbnes 2014 Ring 3
Letbane, 2018 Den Fynske Motorvej
Jernbane Svendborg-Odense åbnet 1876
OPGAVEN TAGER SIT AFSÆT I DE EKSISTERENDE BESLUTNINGER OMKRING DEN FREMTIDIGE BYUDVIKLING I ODENSE OG SØGER AT DISKUTERE, HVORVIDT LETBANEN ER ET MIDDEL TIL AT OPNÅ BYUDVIKLING ELLER EJ. DER ARGUMENTERES FOR, AT DER VED EN MÅLRETTET, HELHEDSORIENTERET INDSATS VIL KUNNE OPNÅS STOR EFFEKT AF EN ETABLERING AF EN LETBANE, MEN AT LETBANEN I SIG SELV IKKE ER ET DIREKTE MIDDEL TIL AT OPNÅ BYUDVIKLING. ERFARINGER FRA ANDRE EUROPÆISKE BYER VISER, AT BYER, DER SATSER PÅ LETBANEN SOM KOLLEKTIV RYGRAD KAN OPNÅ EN STOR MERVÆRDI LANGS LETBANEKORRIDOREN OG DERVED SKABE INTERESSE FOR BYEN HOS INVESTORER. OPGAVEN RÆSONNERER OVER EN RÆKKE STRATEGISKE ELEMENTER, PRÆSENTERET I DEN STRATEGISKE CIRKEL. HER VURDERES DET, AT ODENSE STÅR I EN SPÆNDENDE STRATEGISK SITUATION PÅ BAGGRUND AF DE OMFATTENDE BYUDVIKLINGSPLANER OG STORE TANKER OM AT BLIVE EN STORBY. SAMTIDIG VURDERES DET, AT ODENSE UDFORDRES SOM DANMARKS TREDJE VÆKSTCENTER, HVILKET DISKUTERES MED UDGANGSPUNKT I LANDSPLANREDEGØRELSEN 2006.
ANALYSE I
KORTLÆGNING Martins Minde
BYUDVIKLINGSOMRÅDER LANGS LETBANEKORRIDOREN Birkeparken Thomas B. Thriges Gade Egeparken
Martins Minde
Højstrup
Odense Zoo
Bilka
Center Øst
Svendsgade
Palnatokesvej
Granparken
L.A.Ringsvej
Vor FrelserRosengårdscentret Kirke
Rådhuset
Odense ZOO
Ikea
Ejby
Musikhuset
Albani
Ring 2 Assistens Kirkegård
Rosengårdscenter
Egeparken
Vor Frelser Kirke
Benediktsgade OBC
Vesterbro
Stadionvej OUH Sdr. Boulevard
Kongensgade Albani
Ungdomsskolen Assistens Kirkegård
Møllemarksvej
Center Øst
Vesterbro
Musikhuset
OUH Sdr. Boulevard
Ejby Ikea
Svendsgade
OUH
Campus City
Palnatokesvej
Albani Bryggeri
Rådhuset
Birkeparken
Granparken
Rådhuset
Grønløkkevej
Musik- og Teaterhus
Gasa
Tarup Stadionvej Rugårdsvej
Grønløkkevej
Møllemarksvej
Gasa
Handel
Stadion
Ungdomsskolen
Center Øst
Idrætspark
Tarupcenter
Banegårdscenter
Rugårdsvej
OBC
Kongensgade
Tarup
Benediktsgade
FUNKTIONER LANGS LETBANEKORRIDOREN Større funktioner
L.A.Ringsvej Bilka Rosengårdscentret Videns- og forskerpark
Ring 2
Ikea
SDU
Odense ZOO
Bilka
Nyt OUH Nord
Videns- og Forskerparken
Videns- og forskerpark Nyt OUH Syd
Tasso Hjallese
STRÆKNINGER, HVOR LETBANEN INTEGRERES I DEN EKSISTERENDE BY
Nyt OUH Syd Depot
Hestehaven
Hjallelse Station
Park & Ride
Depot
Station
Nyt OUH Nord
Park & Ride
Nyt OUH
SDU
Depot
Campus
Park & Ride
Nyt OUH
Hestehaven
Hjallelse Station
SDU
STRÆKNINGER, HVOR LETBANEN KAN DANNE GRUNDLAG FOR BYUDVIKLING Martins Minde
Martins Minde
Birkeparken
Birkeparken
Rugårdsvej
Rosengårdscentret
Ring 2
Ikea Bilka
Palnatokesvej
Center Øst L.A.Ringsvej
Rosengårdscentret
OBC
Ring 2
Ikea Bilka
Odense ZOO
Videns- og forskerpark
SDU
SDU
Nyt OUH Nord
Nyt OUH Nord
Nyt OUH Syd
Nyt OUH Syd
Park & Ride
Depot Hestehaven
Park & Ride
OUH Sdr. Boulevard
Ejby
Videns- og forskerpark
Depot Hestehaven
Hjallelse Station
Odense ZOO
Vor Frelser Kirke
Rådhuset
Benediktsgade
Assistens Kirkegård
L.A.Ringsvej
Musikhuset
Albani
Gasa
Svendsgade
Ejby
Grønløkkevej
Stadionvej
Hjallelse Station
OUH Sdr. Boulevard
Palnatokesvej
OBC
Møllemarksvej Vor Frelser Kirke
Rådhuset Albani
Assistens Kirkegård
Musikhuset
Benediktsgade
Gasa
Grønløkkevej
Stadionvej
Kongensgade
Vesterbro
Møllemarksvej
Granparken
Ungdomsskolen
Kongensgade
Center Øst
Granparken
Ungdomsskolen
Vesterbro
Rugårdsvej
Egeparken
Tarup
Svendsgade
Egeparken
Tarup
Odens Musik- og Teaterhuset
KORTLÆGNING
Svendsgade
ANALYSE I
Ejby
Palnatokesvej
Albani
Rådhuset
Benedikts Plads
Stadion
Vesterbro
Gasa
Odense Idrætspark
Grønløkkevej
Højstrup
Kongensga
Rugårdsvej
L.A.Ringsvej
Rosengårdscentret
Ikea
BYRUMSTYPOLOGIER VED DE KOMMENDE STANDNINGSSTEDER
Bilka
Odense Banegårds Center
Videns- og forskerpark
Nyt OUH Nord Nyt OUH Syd Depot Park & Ride - Motorvej E45
Musik- og Teaterhuset
Hestehaven
Ejby Svendsgade
Palnatokesvej
Benedikts Plads
Rådhuset Albani
Stadion
Vesterbro
Gasa
Odense Idrætspark
Hjallese Station
Højstrup
Grønløkkevej
Rugårdsvej
Kongensgade
Tarup Center
SDU
L.A.Ringsvej
Rosengårdscentret
Ikea
Gaderum
Bilka
Kvarterer
Videns- og forskerpark
Pladsdannelse SDU
Nyt OUH Nord
Under omdannelse
Nyt OUH Syd
Park & Ride - Motorvej E45
Martins Minde
Tarup-Pårup Tarup MULIGE KVARTERSDANNELSER LANGS LETBANEKORRIDOREN
Palnatokesvej
Benediktsgade
OUH Sdr. Boulevard Tarup
Ejby Mølle
Rosengårdscentret
Ring 2
Albani
Mellembyen2
Vor Frelser Kirke
Ejby Mølle SDU
Ejby
Nyt OUH Nord
Nyt OUH Syd Kragsbjerg
Korsløkke
L.A.Ringsvej
Aflastningscenter SØ
Rosengårdscentret
Ikea Park & Ride
Odense ZOO
Videns- og forskerpark
Depot
Hestehaven
Hjallelse Station
Forstaden2
OUH Sdr. Boulevard Dalum-Hjallelse Ring 2
Ikea Granparken
Palnatokesvej
Assistens Kirkegård
Rådhuset Albani
Vesterbro
Egeparken
Bilka Musikhuset
Benediktsgade
Grønløkkevej
Gasa
Stadionvej
OBC
Vesterbro
Møllemarksvej
Bolbro
Midtbyen Kongensgade
Rugårdsvej
Birkeparken
L.A.Ringsvej
Kragsbjerg Korsløkke
Ungdomsskolen Odense ZOO
Martins Minde
Ejby
Svendsgade
Kongensgade
Albani
Albani
Tarup-Pårup
OBC
Vesterbro Grønløkkevej
Gasa
Assistens Kirkegård
Vor Frelser Kirke
Rådhuset
Mellembyen1
Vesterbro
Musikhuset
Midtbyen
Stadionvej
Brokvarteret
Møllemarksvej
Bolbro
Midtbyen
Center Øst
Granparken
Ungdomsskolen
Bilka Videns- og forskerpark
SDU
Campus
Nyt OUH Nord Nyt OUH Syd Depot Park & Ride
Dalum-Hjallelse
Hestehaven
Forstaden3
Hjallelse Station
Forstaden1
Egeparken
Center Øst
Rugårdsvej
Birkeparken
Svendsgade
Kvarterer
Hestehaven
Hjallese Station
Depot
Erhvervsområde
KONKRETISERING I
BENEDIKTS PLADS
PRINCIPPER FOR VIDERE UDVIKLING AF BENEDIKTS PLADS MED UDGANGSPUNKT I PLADSEN FREMTIDIGE STATUS SOM CENTRALT STANDSNINGSSTED PÅ LETBANESTRÆKNINGEN
Letbanen placeres i midten af pladsen og medvirker til en pladsdannelse
Inderst er en transitzone yderst en opholdszone
Beplantningen kan medvirke til at markere, hvor zonerne er
Solorienteringen udnyttes
Ét-to princippet - ved fældning af ét træ, plantes to nye
Edge-effekt skabes
Optimering af adgangsforhold
Indkøbsmuligheder forbedres
COLLAGE
MULIG FREMTIDIG STEMNING PÅ BENEDIKTS PLADS
Middelalderby Havneby Jernbaneby Industriby Arbejderby Uddannelsesby Vidensby Bæredygtig by Storby ...
STRATEGISKE OVERVEJELSER I
Rolle - Identitet Funktionel positionering
Planer Projekter
Omverden
Vision
Potentialer
Rumlig positionering
Visionering Samarbejdspartnere
INTRO MED UDGANGSPUNKT I ODENSE SOM BY BENYTTES DEN STRATEGISKE CIRKEL SOM UDGANGSPUNKT FOR ET STRATEGISK RÆRegion Syddanmark SONNEMENT OVER ODENSE I RELATION TIL LETBANEN. OdenseSET Kommune Udvikling Fyn Fynsprojektet FUNKTIONEL POSITIONERING Venskabsbyer Viksomheder OMKRING DEN FUNKTIONELLE POSITIONERING, KAN MAN Investorer TRAGTE ODENSE SOM HOVEDBY I REGION SYDDANMARK ...
BEOG DERVED SOM REPRÆSENTANT FOR ET STØRRE UDBUD AF SERVICE-, KULTUR-, FRITIDSTILBUD MV. SAMTIDIG ER ODENSE DRIVKRAFTEN BAG MANGE PROJEKTER I REGIONEN. LETBANEN
KAN MEDVIRKE TIL AT STYKE ODENSES FUNKTIONELLE POSITIONERING
OMVERDEN ODENSES OMVERDEN KAN BETRAGTES PÅ FLERE NIVEAUER, BÅDE I FORHOLD TIL ODENSES NÆRE OMVERDEN, EN REGIONAL OMVERDEN, EN NATIONAL OMVERDEN OG EN GLOBAL OMVERDEN. BLANDT ODENSES NÆRE OMVERDEN, KAN NÆVNES DE OMKRINGLIGGENDE KOMMUNER, SOM ODENSE BÅDE SAMARBEJDER OG KONKURRERER MED. PÅ DET NATIONALE PLAN UDFORDRES ODENSE AF AALBORG I FORHOLD TIL AT VÆRE LANDETS TREDJESTØRSTE BY, LIGE SOM ODENSE KÆMPER FOR AT KOMME MED I FRONT SAMMEN MED ÅRHUS OG KØBENHAVN. LANDSPLANREDEGØRELSEN 2006 HOLDER ODENSE UDENFOR DE STORE VÆKSTOMRÅDER I LANDET, MENS TREKANTSOMRÅDET UDFORDRER ODENSE PÅ DEN ATTRAKTIVE BELIGGENDEHED, CENTRALT I DANMARK. GLOBALT SET UDFORDRES ODENSE AF DEN STIGENDE KONKURRENCE BYER IMELLEM OG DERVED OGSÅ EN NØDVENDIGHED OMKRING TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER, INNOVATION OG VÆKST. EN RÆKKE VENSKABSBYER SKAL MEDVIRKE TIL AT STYRKE ODENSES GLOBALE PROFIL, LIGESOM DERES MEDVIRKEN I BL.A. EXPO 2010 HAR SAT ODENSE PÅ DET GLOBALE KORT. ODENSE HAR I 2009 VEDTAGET EN STRATEGI OM INTERNATIONALT SAMARBEJDE, DER SKAL MEDVIRKE TIL AT STYRKE DE EKSISTERENDE BÅND OG SKABE NYE. LETBANEN VIL MEDVIRKE
TIL AT ODENSE KOPLES OP PÅ SIN OMVERDEN PÅ EN NY MÅDE OG I NYE SAMMENHÆNGE.
ODENSE LETBANE
RUMLIG POSITIONERING ODENSES RUMLIGE POSITIONERING KAN BL.A. SES IGENNEM SAMARBEJDET MED UDVIKLING FYN OG FYNSPROJEKTET, SOM SØGER AT SÆTTE FYN PÅ LANDKORTET, LIGESOM REGIONSSAMARBEJDET SØGER AT STYRKE REGIONEN OG ODENSE SOM HOVEDBY. ODENSE BETRAGTER SIG SOM EN DEL AF OPLANDET TIL ØRESUNDSREGIONEN, HVILKET OGSÅ VISER EN MÅDE AT POSITIONERE SIG PÅ I FORHOLD TIL SIN OMVERDEN. LETBANEN VIL
SKABE EN MULIGHED FOR NYE RUMLIGE POSITIONER, BL.A. I FORBINDELSE MED LETBANESAMARBEJDET MELLEM ÅRHUS, KØBENHAVN OG ODENSE.
SAMARBEJDSPARTER ODENSE HAR EN LANG RÆKKE AF SAMARBEJDSPARTNERE BÅDE LOKALT OG GLOBALT. SAMARBEJDE ER I DAG EN VIGTIG INDGANG TIL VÆKST OG UDVIKLING. BLANDT ODENSES SAMARBEJDSPARTNERE KAN NÆVNES STATSLIGE OG KOMMUNALE INSTANSER, UDVIKLING FYN, FYNSPROJEKTET, VENSKABSBYER, VIRKSOMHEDER, BORGERE, STØRRE INSTITUTIONER, HERUNDER SYDDANSK UNIVERSITET OG ODENSE UNIVERSITETESHOSPITAL MV. ODENSES VISION AT LEGE ER AT LEVE, GIVER EN RAMME FOR VISIONSSAMARBEJDET MED BYENS SAMARBEJDSPARTNERE, LIGESOM PLANSTRATEGI 2011 SÆTTER EN RAMME FOR ODENSES MÅLSÆTNINGER (VISIONERING). VIRKSOMHEDER, INVESTORER, FORENINGER, BORGERE MV. SPILLER IND MED BUD PÅ, HVORDAN ODENSES VISION KAN AFSPEJLES IGENNEM SAMARBEJDSPARTERNE. YDERLIGERE KAN ET VISIONSSAMARBEJDE MED F.EKS. DEN VIDENSTUNGE INDUSTRI VÆRE MED TIL AT FORMIDLE ODENSE SOM EN INNOVATIV BY OG SOM VIDENSBY. ODENSE ØNSKER AT UDVIKLE SIG ’FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY’, IGENNEM EN BÆREDYGTIG OG INNOVATIV TILGANG. LETBANEN
KAN I HØJ GRAD VÆRE MEDVIRKENDE TIL AT OPNÅ MÅLET OM EN BÆREDYGTIG STORBY.
OUTRO ODENSE ER EN ÅBEN, LAV, SPREDT, GRØN BY. DER FORELIGGER DERFOR STORE MULIGHEDER OG POTENTIALER FOR FORTÆTNING AF EKSISTERENDE BY OG UDVIKLING AF BYOMDANNELSESOMRÅDER. DER FORELIGGER LIGELEDES EN MULIGHED FOR AT BLIVE ET 3.VÆKSTCENTER I DANMARK. ODENSE KAN BLIVE BINDELEDET MELLEM DET ØSTLIGE OG VESTLIGE VÆKSTCENTER. EN LANG RÆKKE AF FORTLØBENDE PROJEKTER MEDVIRKER TIL EN TRANSFORMATION AF ODENSE SOM BY. DE MANGE POTENTIALER, DER FORELIGGER SKAL UDNYTTES OG SKABE FREMGANG OG VÆKST OMKRING ODENSE. LETBANEN KAN FREMSTÅ
SOM ET BINDELED I TRANSFORMATIONEN AF ODENSE OG MEDVIRKE TIL AT FREMME EN LANG RÆKKE AF BYENS UDVIKLINGSPOTENTIALER.
ODENSE STÅR SÅLEDES I EN SPÆNDENDE STRATEGISK SITUATION, HVOR MANGE MULIGHEDER ER ÅBNE FOR AT UDVIKLE BYEN.
GRÆNSELANDET
et byplanprojekt på grænsen mellem tæt by og forstad
FORSTAD SITE
TÆT BY
PROJEKTINFORMATION STED: YDRE NØRREBRO, KØBENHAVN EMNE: BYUDVIKLING KURSUS: BYPLAN - PROJEKT , 2011 INDIVIDUELT PROJEKT
SITE I
KONTEKST OG ANALYSE
Lyngbyvej
Øvelsesområde
Lersø Park Allé
s
Forstad
Nordhavnsvej
By
Øvelsesområde
s Metro
50kr
A / SITETS PLACERING I DANMARK
D / 2-DELING
E / KNUDEPUNKT
B / SITETS PLACERING I KØBENHAVN
F / GRÆNSELAND
G / BYGNINGSORIENTERING
DER ARBEJDES MED STEDETS PLACERING PÅ GRÆNSEN MELLEM BY OG FORSTAD (B). DEN NORDLIGE DEL AF SITET RELATERER SIG TIL DET TRAFILKALE KNUDEPUNKT, DER OPSTÅR MOD LYNGBYVEJEN OG RYPARKEN STATION (D + E + H). DEN SYDLIGE DEL RELATERER SIG TIL DET DIFFUSE GRÆNSELAND, HVOR BYEN MØDER FORSTADEN (D + F). PÅ DENNE MÅDE OPNÅES TO DELOMRÅDER - ‘GRÆNSELANDET’ OG ‘KNUDEPUNKTET’ (D) MED EN VISUEL ORIENTERING HHV. PÅ TVÆRS AF DET SYDLIGE OMRÅDE OG MOD LYNGBYVEJEN PÅ DET NORDLIGE OMRÅDE (H). ‘GRÆNSELANDET’ SØGER AT SAMMEN-
C / SITETS PLACERING I RELATION TIL TRAFFIKALE FORBINDELSER
H / VISUEL ORIENTERING
I / GRØN STRUKTUR
FLETTE BYEN MED FORSTADEN. BEBYGGELSEN PÅ PLANEN AFSPEJLER TYDELIGT DEN LAVERE OG ‘LETTERE’ BEBYGGELSE MOD FORSTADEN OG DEN HØJERE, MASSIVE BEBYGGELSE MOD BYEN. ‘KNUDEPUNKTET’ SØGER AT FORSTÆRKE DET KRAFTCENTER DEN NORDLIGE DEL AF SITET ALLEREDE HAR I FORM AF EN RÆKKE TRAFFIKALE FORBINDELSER OG KOMMENDE METROCITYRING. PÅ PLANEN VISES DETTE IGENNEM KRAFTIG BEBYGGELSE OG EN HØJ BEBYGGELSESPROCENT. PLANEN ER EN STRUKTURPLAN OVER HELE SITET, HVOR URBSCAPE, LANDSCAPE OG ROADSCAPE ER SAMLET I EN HELHED.
DESIGN I
STRUKTURPLAN
URB-SCAPE
LAND-SCAPE
ROAD-SCAPE
LAND-USE
ERHVERV BOLIG ERHVERV / BOLIG
DIAGRAMMERNE OVENFORVISER, AT URBSCAPE ER DOMINERENDE PÅ DET NORDLIGE OMRÅDE. DER SKABES EN MEGET URBAN STRUKTUR. LANDSCAPE VISER, AT TRÆERNE ARRANGERES I LIGE RÆKKER, FOR AT UNDERBYGGE DE LIGE LINIER OG DET URBANE UDTRYK. LANDUSE UDTRYKKER, AT DEN NORDLIGE ENDE DOMINERES PRIMÆRT AF ERHVERV
PÅ DEN SYDLIGE DEL AF SITET - GRÆNSELANDET - TRÆKKES DEN EKSISTERENDE GRØNNE STRUKTUR IND I OMRÅDET SOM ET LANDSKABSBÅND IGENNEM DEN LAVERE BEBYGGELSE (LANDSCAPE). BEBYGGELSEN ARBEJDER SAMMEN MED BÅDE BY OG FORSTAD (URBSCAPE) OG ER DOMINERET AF BOLIGBEBYGGELSE (LANDUSE).
LAND-USE BOLIG BOLIG / ERHVERV /INSTITUTIONER
LAND-SCAPE
ROAD-SCAPE
URB-SCAPE
DESIGN I
VISUALISERING
MODELSTUDIER
modellen som arbejdsredskab i en analyse- og designprocess
PROJEKTINFORMATION STED: VESTAMAGER SKOLE EMNE: MODELARBEJDE PRAKTIK, BOGL - BANG OG LINNET LANDSKAB, 2014
MODELARBEJDE I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF UDEAREALERNE PÅ VESTAMAGER SKOLE. STUDIERNE UDFORSKER RELATION MELLEM TERRÆN OG BEPLANTNING.
TAK FOR YDERLIGERE INFORMATION OM PROJEKTER SE: WWW.URBANTOUCHBYLISBETHFELDSKOU.DK ELLER KONTAKT MIG PÅ LISBETHFELDSKOU@GMAIL.COM / 22839082