Salmer til folket – Luther-salmer i nyt lys by Lisbeth Neigaard / VINK

DE N DA NS K E SA L M E DUO Christian Vuust klarinet, saxofon

Hans Esbjerg klaver

MED PERSPEKTIVERENDE TEKSTER AF:

SALMER HENRIK WIGH-POULSEN ❈ THORKIL MØLLE ❈ K ÅRE GADE

TIL FOLKET

L U T H E R - S A L M E R I N Y T LY S

CD + Bog 81

SALMER TIL FOLKET

D E N DA N S K E S A L M E DUO

DEN DANSKE SALMEDUO har siden 1996 lavet nyfortolkninger af danske salmer i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer. Den Danske Salmeduo har et utal af koncerter bag sig, og “Salmer til folket” er duoens sjette pladeudgivelse.

S A L M E R T IL FO L K E T DE N DA NSK E S A L M E DUO

Christian Vuust klarinet, basklarinet, tenor- og sopransaxofon Hans Esbjerg klaver 01. Var Gud ej med os denne stund 02. Nu bede vi den Helligånd 03. Jesus Kristus er til stede

(Johann Walter 1524) 2:29

(førref. leise / Johann Walter 1524) 3:15 (Joseph Klug 1533) 3:43

04. Fra Himlen højt kom budskab her 05. I dødens bånd vor frelser lå

(gregoriansk / Johann Walter 1524) 3:14

06. Nu fryde sig hver kristen mand 07. Vor Fader, du, i Himmerig

(Johann Walter 1524) 2:55

(Valentin Schumann 1539) 3:12

08. Kom, hedningers frelser sand 09. Lovet være du, Jesus Krist

(Valentin Schumann 1539) 2:46

(efter førref. hymne / Erfurt 1524) 1:07

(førref. leise / Johann Walter 1524) 3:17

10. Af dybsens nød, o Gud, til dig

(Johann Walter 1524) 3:50

11. Fra Himlen kom en engel klar

(15. årh. / Spangenberg 1568) 3:54

12. Med fred og fryd jeg farer hen

(Johann Walter 1524) 2:33

13. Behold os, Herre, ved dit ord 14. En sød og liflig klang

(Wittenberg, 1543) 4:09

(Trier 1482, Klug 1533) 3:34

15. Vor Gud han er så fast en borg

(Joseph Klug, 1533) 2:04

Indspillet 14.-15. august 2016 i Göteborg

FORSIDEMOTIV: Lutherrosen er Martin Luthers personlige segl. Den hvide rose, som symboliserer troens glæde, trøst og fred, er i det oprindelige segl omgivet af en blå og en gylden sfære. Rosen anvendes ofte som den evangelisklutherske kirkes symbol.

SALMER TIL FOLKET

L U T H E R - S A L M E R I N Y T LY S

INDHOLD BEFRIELSEN FRA OS SELV ER EN SALME VÆRD 7 Henrik Wigh-Poulsen, biskop

FRA LUTHER TIL JAZZMUSIKKEN 10 Kåre Gade, journalist

“VAR JEG IKKE BLEVET TEOLOG, SÅ VAR JEG BLEVET MUSIKER” 18 Thorkil Mølle, lektor i musikhistorie

NOTER OG TEKSTER TIL SALMERNE 34 Thorkil Mølle og Den Danske Salmeduo KREDITERINGER 72

Martin Luther 1528. Efter et af mange portrĂŚtter, om Lucas Cranach den Ă&#x2020;ldre (ca. 1472-1553) malede af Luther. 6

BEFRIELSEN FRA OS SELV ER EN SALME VÆRD HENRIK WIGH-POULSEN Biskop, Aarhus Stift

I 1517 slog den unge munk Martin Luther (1483-1546) sine 95 teser om aflad op på døren til Wittenbergs Slotskirke. Teserne var en kritik af kirkens handel med afladsbreve, som betød, at man mod at give kirken penge kunne få tilgivelse for sine synder. Men Luthers kritik gik dybere end til det umoralske i kommercialiseringen – når kirken gav aflad på betingelse af en pilgrimsrejse, et antal bønner eller bestemte gode gerninger, var det lige så galt. Luther angreb selve det forhold, at kirken ved at gøre sig til forvalter af Guds nåde havde stillet sig imellem mennesket og Gud. Luthers indsigt – at det i forholdet til Gud ikke kommer an på dine gode gerninger, men troen på, at Gud er kommet til dig i sin søn Jesus Kristus – udgør klangbunden i hans forfatterskab og er drivkraften i den store religiøse, kulturelle, politiske, sociale og samfundsmæssige omvæltning, vi kalder reformationen. Indsigten betød for Luther og dem, der fulgte ham, en kolossal, jordrystende befrielse fra, hvad vi i mangel af bedre kan kalde en usund selvoptagethed. En selvoptagethed, hvor du er fanget i dit eget lukkede kredsløb, i konstante spekulationer, om du nu er god nok, og om du ved egne anstrengelser kan gøre dig bedre, mere retfærdig og lækker for Gud og hvermand. Luthers indsigt betød et andet perspektiv på tingene. Du skal ikke kæmpe længere, ikke rode rundt i dine egne motiver og spekulationer, men alene hvile i troen på, at Gud har været der – og er der – for dig i sin søn. Det var en befrielse, der gav Luther mod og styrke til at trodse alle autoriteter og gå på tværs af kirkens traditionelle lære. De ydre kampe, han måtte kæmpe, var intet at regne mod de indre, han havde overvundet. Og hvad der nu forestod, var at arbejde stenhårdt for, at den befrielse, han selv havde erfa7

ret, skulle blive alle til del. Den var ikke kun for de vidende, indforståede og magtfulde få, men for barnet, kvinden og manden på marken. Derfor oversatte Luther Bibelen til tysk. Derfor delagtiggjorde han flest muligt i sine tanker ved hjælp af tidens mest effektive form for massekommunikation, Gutenbergs trykpresse. Og ikke mindst: derfor skrev han salmer, som folk kunne forstå, synge med på, og lade sig bevæge af. Det var hans egne erfaringer, hans egen følelse af glæde og befrielse, der skulle blive hele folkets. Det skulle meddeles så enkelt og ligefremt, at enhver kunne forstå og tage imod det. Enkle og stærke ord skulle der til, og billeder og vendinger, som man genkendte fra hverdagen. Sådan er Luthers egne salmer: næppe et overflødigt ord, klar besked, lige på og hårdt. Men også blødt, for bag den ligefremme henvendelse findes en egen inderlighed. Næsten som en vuggevise. En mor, der synger for sit barn. Det er tydeligt, at han, der skriver, er en, der var bange, men som nu har fundet trøst – en kæmpende, som nu har fundet fred. Men bevægelsen i det hele – og det er først og fremmest her, jeg finder arven, som Luther gav videre til de salmedigtere, der siden fulgte i hans fodspor – er bevægelsen væk fra dit eget. Væk fra selvoptagethed, bekymringer, vrede, og ud til alt det, Gud har givet og dagligt giver os. Når Brorson skriver, at vi skal se, rigtigt se, Guds skaberværk, når Kingo løfter blikket mod morgengryet, og Grundtvig insisterer på, at livet er stærkere end døden, så handler det alt sammen om taknemlighed, overraskelse og glæde over, hvad vi får og har fået. I sammenligning hermed bliver vores trang til at yde og byde og kæmpe os frem til alt det vigtige her i tilværelsen unægteligt en temmelig flov affære. I Kristus har vi fået det, vi bilder os ind selv at skulle knokle for. Det er en salme værd, for det kan vi ikke bare holde for os selv.

“

Evangeliet er et godt budskab, gode nyheder, et godt råb, som man synger og fortæller om og glæder sig over.” MARTIN LUTHER

FRA LUTHER TIL JAZZMUSIKKEN KÅRE GADE Journalist

Da reformationen i begyndelse af 1500-tallet rullede over Nordeuropa, var det med ordet som omdrejningspunkt. Ordet blev frit – ikke i moderne ytringsfrihedsforstand, men kristeligt forstået: Alle mennesker fik direkte adgang til Guds ord, til evangeliet om Jesus Kristus som verdens frelser. Under overskrifter som “Skriften alene” og “Tilbage til kilderne” brød Luther og hans ligesindede kirkens fortolknings-, formidlings- og frelsesmonopol ned. Enhver, som er krøbet ud af dåben, er både pave, biskop og præst, sagde Luther. At læse og forstå Bibelen skulle ikke være forbeholdt de lærde præster, som kunne latin. Den hellige skrift blev oversat til de lokale sprog og takket være den nye bogtrykkerteknologi distribueret i store oplag. Også i gudstjenesten blev ordet sat fri. Det liturgiske sprog blev ændret fra det latinske “hokus-pokus” til det lokale sprog, prædikenen fik en central placering i gudstjenesten, og ikke mindst kom menighedens salmesang til at spille en langt større rolle end tidligere. Med reformationen grundlagdes en rig og blomstrende salmedigtning, som i de følgende århundreder knyttede nordeuropæisk kristendom og kultur tæt sammen.

REFORMATIONEN OG DEN AFRO-AMERIKANSKE MUSIK Men giver det så mening at mindes reformationen med musik uden sang, sprog, ord? Og endda i en genre, som umiddelbart ligger fjernt fra kirkens traditionelle instrumentalmusik, hvor orglet er konge? Hvordan skulle Luther og jazzmusikken være forbundet? Musikhistorisk kan man argumentere for, at den protestantiske tradition for menighedssang var en del af DNA’et, da jazzmusikken 400 år senere, i 10

Martin Luther iført doktorhue. Efter stik af Lucas Cranach (d.æ.) 1521. 11

Med Luthers reformation begyndte en rig, dansk salmedigtning. I den fĂ¸rste autoriserede danske salmebog, Hans ThomissĂ¸ns salmebog (1569), er omkring halvdelen af de 268 salmer skrevet af danske digtere. 12

begyndelsen af det 20. århundrede, blev udviklet som genre. Da Nordamerika blev koloniseret, var det i vid udstrækning af protestantiske udvandrere fra de mange nye kirkesamfund, som opstod i Europa efter reformationen. De religiøse mindretal blev her ofte udsat for forfølgelse, og mange valgte at emigrere til Den Nye Verden. Det nuværende USA regner stadig de protestantiske kolonister, der ankom med skibet Mayflower til Amerika i 1620, for nationens grundlæggere. Pilgrimsfædrene, som de traditionelt kaldes, var engelske puritanere, som ikke ville underkaste sig Church of England. Men også mange andre forfulgte mindretal med rødder i reformationen søgte tilflugt i Amerika, herunder metodister og baptister, som blev de dominerende kristne retninger i mange af Sydstaterne. Det var i denne skikkelse, de afrikanske slaver mødte kristendommen – med prædikenen, sangen og menighedens aktive deltagelse som afgørende elementer i gudstjenesten. I mødet mellem de protestantiske salmer og afrikanernes egen religiøse musiktradition opstod en ny form for fællessang, negro spirituals. Europæisk klingende melodier og harmoniseringer antog nye former og blev tilført rytmiske elementer – synkoperinger, tramp, håndklap og “call-and-response”, hvor en forsanger synger en linje, som menigheden derefter besvarer unisont. Alle elementerne i denne første, tidlige fusion af europæisk og afrikansk musik peger – ligesom blues, ragtime og minstrelshow – frem mod jazzmusikken. Der er naturligvis meget langt fra søndagsgudstjenesten i en dansk, luthersk landsbykirke til søndagsgudstjenesten i en sort baptistmenighed, men den grundlæggende, demokratiske betoning af ordet, både i præstens forkyndelse og i menighedens lovsang, er den samme. Det er ikke tilfældigt, at det 20. århundredes mest kendte sorte baptistpræst, Martin Luther King, var opkaldt efter den tyske reformator. Hvordan den afro-amerikanske musik havde udviklet sig, hvis Nordamerika var blevet koloniseret af katolikker, er svært at vide, men den var næppe indgået i et så frugtbart møde med kirkens musik.

SALMERNE OG JAZZENS NORDISKE TONE I den danske folkekirke (i modsætning til den sorte baptistkirke i USA) har mange det lidt svært med det, som i mangel af bedre betegnelse kaldes for rytmisk musik. Det vil sige, ikke rytmisk musik i almindelighed, men når den bevæger sig ind på kirkemusikkens domæne. Vi har jo vænnet os til en bestemt form, 13

hvor orglet er det altdominerende instrument i den kirkelige musik. Ikke mindst for organisterne føles det som en fremmed, der uden invitation vader ind éns hjem og opfører sig, som om han bor der, selv om han slet ikke kender én. Men hvis det er rigtigt, at den protestantiske menighedssang var en del af jazzens DNA ved fødslen, så er der ikke noget mærkeligt i, at jazzen gennem sin udviklingshistorie ofte har søgt tilbage for undersøge kirkens musiktradition. Man genfinder barokmusikkens kontrapunkt i beboppen, mens den modale jazz går på vandring og opdagelse i kirketonearterne. Og i den nordiske jazz finder man hyppigt inspiration i salmernes harmonisering og melodiføringer. I Danmark står salmesangstraditionen særligt stærkt, fordi Luthers betoning af menighedssangen fik nyt liv med vækkelsesbevægelserne i det 19. århundrede. Især højskolebevægelsen – og Grundtvigs betoning af sammenhængen mellem folk, historie og kristendom – betyder, at salmerne i Danmark også synges uden for gudstjenesten, side om side med verdslige fællessange (ofte skrevet af de samme digtere og komponister som salmerne). Der er en flydende grænse mellem den kirkelige og den folkelige fællessang, som ses tydeligt, når man bladrer i det unikke, danske fænomen, højskolesangbogen. Når musikere og musikkritikere af og til taler om en særlig dansk tone i jazzen, er det ofte, når musikken trækker på de samme melodiske kvaliteter, der kendetegner disse kirkelige og verdslige fællessange. Jazz er en sulten genre, som nysgerrigt og fordomsfrit smager på andre musiktraditioner. En stor del af jazzens standardrepertoire består af sange fra amerikanske musicals og film, og de fortolkes lige så gerne med sang som uden – melodien har fået sig eget liv og kan godt stå alene. Derfor er det kun naturligt, at danske jazzmusikere inddrager salmerne som en del af standard repertoiret, hvad enten det sker med en sanger i spidsen eller i instrumentale fortolkninger. Det er for så vidt ganske luthersk, at ikke kun “lærde” organister, men også “læge” jazzmusikere får adgang til salmeskatten og mulighed for at fortolke den på deres eget sprog. I øvrigt er organisterne i dag de eneste klassisk uddannede musikere, for hvem det at kunne improvisere er en selvfølge. Måske er der gensidig inspiration at hente?

“

En af Guds herligste gaver er musikken. Satan hader den, for den fordriver mange anfægtelser og onde tanker.” MARTIN LUTHER

Luther prædiker for menigheden i Wittenberg, og prædikenen peger på den korsfæstede Kristus. Efter motiv fra altertavlen i Wittenberg Stadtkirche af Lucas Cranach (d.æ.) fra 1547. (Foto: Nick Thompson/Fides ex auditu/Flickr)

“

Guds ord skal prædikes og synges.” MARTIN LUTHER 17

Luthers salme Nun freut euch lieben Christen g’mein fra Achtliederbuch – den første lutherske salmebog fra 1524. 18

“ VAR JEG IKKE BLEVET TEOLOG, SÅ VAR JEG BLEVET MUSIKER” THORKIL MØLLE Lektor i musikhistorie, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium

Martin Luther kender vi som kirkens store reformator, som bibeloversætter og salmedigter, og enkelte husker måske også hans Lille Katekismus fra konfirmationsforberedelsen. Men Luther som musiker og komponist? Jovist! I det følgende skal vi se, hvordan Luther energisk og målrettet flettede musik og reformationsteologi sammen som to aktører med fælles opgave. Med sin store hengivenhed for musik fik Luther en udslaggivende indflydelse på eftertidens evangeliske kirkemusik. Johann Sebastian Bach (16851750), en af musikhistoriens allerstørste komponister, ville ikke have skrevet sine mange kantater, sin Johannespassion eller sin Mattæuspassion, hvis ikke Luther 200 år forinden havde reformeret kirken. Bach var og er blot en af utallige kirkemusikalske komponister, som Luther fik afgørende betydning for. Denne indirekte indflydelse på musikkens udvikling er svær at overvurdere, selv om Luthers egne konkrete musikalske bidrag antalsmæssigt fylder uendeligt lidt. Men sammen med andre komponisters melodier blev den snes salmemelodier, der tilskrives Luther, ikke blot hovedhjørnesten i den første protestantiske salmemesse, de fik efterfølgende en varig plads som kernesalmer i gudstjenesten og kom til at danne musikalsk grundlag for kantater, motetter, orgelkoraler og anden instrumentalmusik. Lytter man f.eks. til Felix Mendelssohns (1809-1847) symfoni no. 5, vil alle lutheranere over hele kloden – når 4. sats sætter i – straks kunne genkende melodien til Vor Gud han er så fast en borg. Teologien og studier af Bibelen var for Luther en sikker vej til Gud, idet Guds ord – som det står skrevet i Bibelen – peger på Kristus. Også musikken kunne føre til Gud, mente Luther, selvom hans argumenter tydeligvis er mere 19

erfaringsmæssige og affektbetonede, end de er egentligt rationelle. I 1530 skrev han til Ludwig Senfl i München: “Jeg skammer mig ikke over at bekende åbent, at der efter teologien ikke findes nogen kunst, der kan sidestilles med musikken, da den alene næst efter teologien kan det, som ellers kun teologien formår, nemlig at gøre sindet roligt og fornøjet til klart vidnesbyrd om, at Djævelen, ophavsmanden til bedrøvelige sorger og urolige tanker, flygter for musikkens stemme næsten ligesom for teologiens ord.”

MARTIN LUTHERS BAGGRUND Luther blev født i 1483 og voksede op i en velhavende familie, hvor faderen drev kobberminer. Selv om kristendom var en naturlig del af hans barndom og skolegang, lå det ikke i kortene, at Luther ville blive en af den nyere tids største religiøse reformatorer. Drengen var højt begavet, og faderen ønskede, at han med tiden ville uddanne sig som jurist. Allerede fra barnsben gjorde den unge Luther sig bemærket med sin fine sangstemme og sin musikalitet. Skolegangen var tæt forbundet med kirken, og i kirken blev der sunget masser af musik. Eleverne deltog sammen med de rutinerede sangere i gudstjenester og kirkelige handlinger, og Luther lærte dermed kirkens musikalske repertoire grundigt at kende, både den enstemmige gregorianske sang, men også flerstemmige værker. I uddannelsen indgik dengang indføring i De syv frie kunster, hvoraf musik udgjorde én, og Luther fik allerede i ungdommen en grundig undervisning i både teoretisk og praktisk musik. I disse tidlige skoleår tjente han sammen med drengekoret lidt ekstra penge ved at synge foran de rige borgerhuse. I Eisenach blev Luther i studieårene støttet og “optaget” af et par borgerlige familier, hvor der blev musiceret og sunget både sange og flerstemmige motetter, ligesom han deltog i en musikalsk studiekreds hos en præst. I 1501 indledte Luther sine studier ved universitetet i Erfurt med de humanistiske grundfag, herunder musik, og pensum omfattede grundige studier af musikkens teori helt tilbage til den græske antik. Også mere praktisk musik i form af kontrapunkt var en del af undervisningen, og Luther beretter, hvordan han under en sygdomsperiode lærte sig at spille lut (og sidenhen også fløjte). I 1505 påbegyndte Luther endelig de egentlige jurastudier, men efter blot 20

få måneder ændrede han mod faderens ønske sine planer og stoppede. Under et tordenvejr var et lyn slået ned nær den rædselsslagne Luther, og i sin nød havde han afgivet et løfte om at vie sit liv til kirken. Da uvejret stilnede af, vedstod Luther sig sit løfte og trådte ind i Augustinerordenen i Erfurt.

KLOSTERLIV OG UNIVERSITETSKARRIERE I klostret fik hans musikalitet igen betydning. Både i de daglige tidebønner og søndagens messe var sang en hovedhjørnesten, idet de liturgiske led hvilede på sang og recitation. Ud over yderligere musikalsk skoling fik Luther også udbygget sin praktiske viden om komposition og sats. Klostret var tæt forbundet med universitetet, og fra 1507 studerede Luther teologi. I 1508-09 fik han opgaver som underviser ved universitet i Wittenberg, og i det hele taget får man indtryk af en uhyre begavet og ambitiøs ung mand. I 1510 blev han af klostret sendt til Rom. I pavens by – kirkens religiøse og administrative centrum – blev Luther overrasket og skuffet over kirkens verdslighed og kommercialisme. Den omfattende handel med afladsbreve harmede ham, og hjemme i Tyskland oplevede han Johann Tetzels provokerende afladshandel, som foregik efter devisen: “Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer.” Rejsen bragte ham også i kontakt med vigtige komponister bl.a. Ludwig Senfl (ca. 1486 – ca. 1543) og ikke mindst Josquin des Prez (ca. 1450 – 1521), som var en af tidens helt centrale komponister. Luther udtalte senere om Josquin: “Han gjorde med tonerne, hvad han ville, mens andre måtte gøre, hvad tonerne ville!” I 1512 blev Luther teologisk doktor, og i de følgende år arbejdede han bl.a. som professor i Wittenberg og udviklede samtidig et stadigt mere personligt syn på en række teologiske spørgsmål. Han nåede bl.a. frem til at afvise den overleverede tro på gerningsretfærdighed, hvor kirkens praksis længe havde været, at gode gerninger og bodsøvelser kunne “opveje” onde gerninger. I stedet nåede Luther frem til den overbevisning, at frelsen alene kan opnås gennem troen og gennem gaven til os alle: Guds nåde. Nåde og syndsforladelse var for Luther et forhold mellem den enkelte og Gud, og kirken var dermed ikke længere nødvendig for at overvinde synden og nå Gud og frelsen, men mere en praktisk ramme for forkyndelse og lovsang. Luther ønskede at forstå kristendommen gennem Bibelens ord snarere end 21

“

Hvad der er lov, kommer ikke ud af stedet, men hvad der er evangelium, er i bevægelse. Gud har prædiket evangeliet også gennem musikken, som vi kan høre det hos Josquin des Prez, hvis kompositioner ikke er tvungne eller bundet af reg ler men flyder muntert, villigt og mildt som fuglenes sang.” MARTIN LUTHER

gennem kirkens traditioner. Hans mange tanker og hans ønsker om – uhørt på den tid – at diskutere dem åbent kulminerede foreløbigt i de 95 teser, opslået på døren til Slotskirken i Wittenberg i 1517. En konflikt med Rom var nu uundgåelig, og trods mange forsøg på at stoppe Luther fortsatte han med at udgive nye skrifter, også på tysk, så flere havde mulighed for at forstå dem. Luthers mange spørgsmål blev diskuteret ivrigt, for på netop den tid var der både blandt høj og lav en udbredt utilfredshed med dele af kirken og dens forvaltning. Luthers kritik skabte voldsomt røre, og hurtigt nåede hans skrifter til Rom. Den nye bogtrykkerkunst, som muliggjorde hurtig mangfoldiggørelse og distribution, var en afgørende hjælp for Luther, og udslaggivende var en omfattende tilslutning, støtte og beskyttelse fra både kirkefolk og verdslige magthavere. Luthers håb om at kunne gøre sine tanker gældende over for paven viste sig helt forgæves. I 1521 blev han indstævnet for den tyske rigsdag i Worms, og her forlangte man med den nye kejser Karl 5. i spidsen, at Luther trak sine skrifter tilbage. Hertil svarede Luther, at da både paver og kirkemøder ofte havde fejlet, kunne han kun være bundet af den hellige skrift, så medmindre man af skriften eller med klare grunde kunne overbevise ham om, at han havde uret, ville han intet tilbagekalde: “…thi det er ikke rådeligt at handle mod sin samvittighed.” Luther havde tilsyneladende en næsten ubegrænset tillid til sin dømmekraft, sine evner, viden og samvittighed, og han havde endog modet til at trodse de verdslige og åndelige magthavere, han ellers var underlagt. I en periode på ti måneder 1521-22 blev det nødvendigt at beskytte Luther, og Friedrich 3. af Sachsen lod ham bo på borgen Wartburg i Eisenach. Under opholdet som “Junker Jörg” oversatte han Det Nye Testamente fra latin til tysk, og han deltog både som sanger og instrumentalist sammen med hoffets kor og instrumentalensemble.

REFORMATIONENS KIRKE OG DENS MUSIK Snart var bruddet med Rom en realitet, og Luther og hans tilhængere stod over for en enorm opgave: at opbygge en ny kirke. Da opbygningen af nye gudstjenesteordninger tog form, fik Luther hurtigt kontakt til flere af tidens væsentlige komponister og nodeudgivere bl.a. Georg Rhau (1488-1548) og Johann Walter (1496-1570), som blev hans ven og musikalske rådgiver. Luther havde et helt ubekymret syn på forholdet mellem kirke og musik, for 23

Martin Luther med tonsur og munkekutte – året før, han blev ekskommunikeret (smidt ud af kirken). Efter stik af Lucas Cranach (d.æ.) 1520.

i modsætning til andre reformatorer som Jean Calvin (1509-1564) og Ulrich Zwingli (1484-1531) tildelte Luther musikken en meget betydelig og fremtrædende plads i gudstjenesten i såvel teologiske som pædagogiske roller. På et tidspunkt har han til Johann Walter ytret: “Var jeg ikke blevet teolog, så var jeg blevet musiker!” Luthers anskuelser om musik dukker op mange steder i hans skrifter og breve, i flere af de såkaldte Tischreden (“Bordtaler”) og ikke mindst i forord til salmebøger og gudstjenesteordninger, men han gjorde efter alt at dømme aldrig anstalter til at udforme et systematisk musiksyn. Musikken var ifølge Luther en gave fra skabelsens tid, musikken var en hjertesag (“syng for Gud, taknemmelige i jeres hjerter”), og musikken var evangeliets og troens sprog: da musik kommer fra hjertet, kan den henvende sig til det inderste i mennesket, så vi “gennem Hans hellige ord med herlig sang i hjertet bliver opbyggede, forbedrede og forstærkede i troen.” Musik er Helligåndens redskab: “Musikken gør teksten levende.” Luther skrev også forord til andre komponisters udgivelser, f.eks. til Georg Rhaus Symphoniae iucundae (1538). 24

Han havde et “operativt” forhold til de forskellige kunstarter. Ikke blot musik, men også billedlige fremstillinger var vigtige, og han gav f.eks. Lukas Cranach (d.æ.) detaljerede anvisninger omkring titelbladenes træsnit i de nye salmebøger. Billeder var centrale for almindelige mennesker, som ikke kunne læse. Selve billedet måtte naturligvis ikke “æres” eller “dyrkes” som de gamle helgenbilleder, men de skulle virke som en slags spejlbilleder af historien om frelsen. Billederne skulle som digtning og musik udsmykke og fortolke det bibelske budskab. Luthers reformer rettede sig foruden mod kirken også mod skolen samt andre uddannelsesinstitutioner. Til skolerne samarbejdede han med Philipp Melanchthon, Johann Walter og Georg Rhau om både pædagogiske værker og om musik. Musikken tildeltes en betydelig teologisk, etisk og opdragende betydning, og Luther mente, at en skolemester måtte kunne synge, og en ordineret præst skulle have praktisk erfaring med musik. Det blev derfor en tradition i den lutherske kirke, at præsterne skulle studere og spille musik, og musikerne/organisterne skulle studere teologi. Dette meget væsentlige aspekt i Luthers tanke: at teologi og musik skulle kombineres, lagde grunden til den lange og stadig vitale tradition inden for evangelisk kirkemusik. Den danske Kirkeordinans fra 1537, som Christian 3. fik udarbejdet med hjælp fra Wittenberg, rummede bl.a. vigtige bestemmelser for musik i skole og kirke.

FRA ROMERMESSE OVER DEUTSCHE MESSE TIL DEN DANSKE HØJMESSE Romermessen, den katolske gudstjeneste, havde på Luthers tid udviklet sig gennem mere end 1000 år og var nået til en form med omkring 20 liturgiske led. Halvdelen af disse led gentog sig fra messe til messe (f.eks. trosbekendelsen), mens resten fulgte kirkeårets gang (f.eks. læsningerne). Over halvdelen af disse 20 led blev sunget af et kor af uddannede sangere, mens en mindre del blev messet af celebranten, dvs. sunget på nogle meget enkle melodier eller messeformler. Kun ganske lidt af hele messen var egentlig tale. Menigheden var i stort omfang passive tilskuere til et spektakulært opbygget drama, som kulminerede med nadveren. Sproget var overvejende latin, som kun et fåtal kunne forstå, men der var tradition for en kort prædiken med tekstudlægninger, formaninger mv. på modersmålet. Denne gudstjeneste var Luther som munk og senere præst fuldt fortrolig 25

med, og oprindeligt ønskede han ikke at bryde med den katolske kirke eller at afvise romermessen. Imidlertid fandt han en række forhold kritisable. Guds ord, mente Luther, var blevet fortiet i gudstjenesten, idet man efter hans mening kun havde læst og sunget i kirkerne, og med den omfattende dyrkelse af helgener var der kommet ukristelige fabler og løgne ind. Desuden afviste Luther forestillingen om messen som et offer, hvor man med offerhandlingen skulle behage en streng Gud. I stedet skulle præst og menighed gennem fællessalmer bringe “åndelige ofre” i form af bøn, lovprisning og taksigelse. Endvidere hævdede Luther, at gudstjenesten var blevet gjort til et middel til erhvervelse af Guds nåde og saligheden. Selve det kristelige liv på jorden skulle ifølge Luther leves som en eneste, lang gudstjeneste: det vil sige, at hver enkelt i den helt almindelige hverdag blot skulle stole på, have tillid til og håbe på Guds barmhjertighed. Også Luthers ønske om at afholde gudstjenesten delvist på modersmålet nødvendiggjorde en reform. I 1523 havde Luther opstillet rammerne for Formula Missae, en latinsk messe til brug i de største kirker med latinskolekor og kantorier. Den tager udgangspunkt i den katolske messe, men er teologisk rettet ind efter Luthers reformer af f.eks. nadveren. At latin blev fastholdt, havde bl.a. pædagogiske grunde og blev motiveret med ønsket om, at ungdommen skulle lære tidens internationale sprog. En stor del af de katolske komponisters værker på latin kunne derfor stadig anvendes. I 1526 udgav Luther Deutsche Messe, som blev grundlaget for en egentlig tysk højmesse i særligt de mindre byer og i landkirker, og først med denne gudstjenesteforordning kom den egentlige fornyelse. Også her er romermessens rammer bevaret, men sproget er tysk. Den største nyskabelse var, at tyske salmer sunget af menigheden nu erstattede de oprindelige latinske liturgiske led sunget flerstemmigt af koret. Til denne brug havde man behov for nye salmer eller “kirkesange” (Kirchenlieder), som de blev kaldt på den tid. Til bønnen Kyrie (Herre forbarm dig) skrev Luther i 1524 salmen Ach Gott vom Himmel sieh darein; til den store lovprisning Gloria (Ære være Gud i det høje) skrev Nicolaus Decius i 1523 salmen Allein Gott in der Höh’; til trosbekendelsen Credo (Jeg tror på én Gud) skrev Luther i 1524 salmen Wir glauben all’; til helligprisningen Sanctus (Hellig, hellig, hellig er Herren) skrev Luther i 1526 salmen Jesaia den Propheten; og endelig skrev Luther i 1528 salmen Christe du Lamm Gottes som erstatning for bønnen Agnus Dei (Guds lam, som bar verdens synder). Disse salmer er alle siden anvendt på dansk, og vi genkender let salmetekster som Aleneste Gud i Himmerig og O du Guds Lam. 26

Luther som ældre. Efter portræt udført af Lucas Cranach (d.æ.) i 1551, fem år efter Luthers død. 27

Helligprisningernes trefoldige Hellig, hellig, hellig huskes også fra det danske nadverritual. Også de liturgiske sange, som skiftede i kirkeårets løb, blev i vidt omfang erstattet af tyske salmer, og menighedens sang fik dermed en central placering i gudstjenesten. Resultatet var en salmemesse, hvor menigheden tog aktivt del og i langt højere grad kunne forstå og tage stilling til indholdet. Luthers gudstjenesteforslag dannede mønster for talrige efterfølgende ordninger, og i mødet med lokale traditioner opstod mange forskellige gudstjenester, der oftest blandede tyske og latinske messeled. Den danske Ritualbog, som danner rammen for vores danske højmesse, er fortsat en salmemesse, dybt rodfæstet i Luthers Deutsche Messe.

SALMEVÆRK Det nye musikalske element i Luthers reformation var en tysksproget menighedssang. Sammen med flere kolleger begyndte Luther i vinteren 1523-24 at skrive nye tyske, strofiske salmetekster og revidere og oversætte ældre tekster. Mange hidtil anvendte latinske salmer, hymner og sekvenser kunne fortsat bruges i tysk oversættelse, og selv verdslige sange blev omdigtet og fik et evangelisk indhold. Latinske, men ikke-liturgiske viser blev oversat til tysk, og fra den nye tradition har vi i Danmark lånt de tre julesalmer Glæden hun er født i dag, Et barn er født i Betlehem og Lad det klinge sødt i sky. På dansk har vi også salmerne Krist stod op af døde, Nu bede vi den Helligånd og Lovet være du Jesus Krist. Disse er ældre tyske viser, såkaldte leiser med det afsluttende ord Kyrieleis (Herre, forbarm dig). De to sidste har vi fra Luthers gendigtninger i 1524. I dette år digtede Luther hovedparten af sine salmer, men mange blev revideret adskillige gange. Til de nye salmer og den nye evangeliske lovsang skulle der komponeres nye melodier eller udvælges melodier blandt de hidtil brugte. Også en del flerstemmig musik til korets brug blev komponeret og arrangeret. I kormusikken kunne man som nævnt stadig synge på latin. Luthers nye salmer udgjorde en syntese af gammelt og nyt, hvor menighedens muligheder for at synge med på salmerne blev styrket gennem genanvendelse af melodier fra den gregorianske kirkesang, fra kunstsangstraditioner, tidens mestersang og fra folkelige viser og sange. En overgang var der blandt forskerne stor skepsis med hensyn til Luthers andel i salmemelodierne, men i dag anerkendes han som komponist til ca. 28

20 melodier. Det er der adskillige gode grunde til. For det første blev melodierne allerede i samtiden opfattet som hans; for det andet var det ganske almindeligt, at digtere komponerede melodier, og at komponister skrev tekster; og for det tredie var Luther i besiddelse af både den teoretiske viden og den praktiske, kunstneriske erfaring, der krævedes af en udøvende komponist. Desuden var sammenhængen mellem ord og melodi meget afgørende for Luther. Det er dog højst tænkeligt, at Johann Walter kan have bistået med gode råd og idéer. Allerede på Luthers egen tid fik flere salmetekster hurtigt mere end én melodi, og af og til kan det være svært at bestemme den “oprindelige” melodi og dens komponist. Omvendt blev en melodi jævnligt brugt til flere salmetekster. Luthers knap 40 salmetekster, egne eller bearbejdede, er ikke blot menighedssange skrevet til lovsang, flere er liturgiske sange til kirkelige handlinger. De fordeler sig med 13 salmer til kirkeåret: advent, jul, helligtrekonger, påske, pinse og trinitatis; otte katekismus-salmer, som omhandler de centrale kristne trosartikler som bod, trosbekendelse, fadervor, dåb, skriftemål og nadver; seks oversatte og bearbejdede Davidssalmer; desuden er der 11 andre salmer, f.eks. tyske udgaver af Kyrie eleison og Sanctus – liturgiske messeled fra romermessen, som Luther også ønskede i den nye gudstjenesteordning. De fleste tekster har på et tidspunkt været brugt i dansk oversættelse, og i Den Danske Salmebog er der i dag ca. 20 salmer af Luther. En af Luthers allerstørste fortjenester som salmedigter var, at han indså og greb mulighederne i at lade salmerne udgøre en lægmandsdogmatisk, musikalsk pendant til katekismus’en, hvor menigheden som aktiv deltager helt konkret kunne bruge musikken, “Guds gave til menneskene”, i lovprisningens og forkyndelsens tjeneste.

DE EVANGELISKE SANGBØGER Efter at de første salmer havde cirkuleret i enkelttryk, udkom de første salmebøger i 1524, og de blev grundlaget for alle senere evangeliske salmebøger, herunder de danske. Fælles for de første salmebøger var overvægten af Luthers tekster, som ganske enkelt udgjorde grundstammen. De otte salmer i Achtliederbuch, fire af Luther, tre af Speratus og en anonym, blev sammen med fem melodier udgivet som den allerførste lutherske salmebog. Eyn geystliche gesangk Buchleyn med 43 salmetekster blev trykt i Witten29

“

Den, der synger, beder dobbelt”

MARTIN LUTHER

berg af Johann Walter i samarbejde med Luther. I sidstnævnte havde Luther hele 29 salmer med og skrevet forordet: “Det er ikke skjult for nogen kristen, tænker jeg, at det er Gud velbehageligt at synge åndelige sange; dette fremgår ikke alene af profeters og kongers eksempel fra Det Gamle Testamente (der med sang og klang, med digte og allehånde strengespil har lovet Gud), men også af, at salmernes brug har fundet sted i den kristne kirke fra de tidligste tider. Ja, også Sankt Paulus fastsætter dette i 1. Korintherbrev kapitel 14, og han byder kolossenserne, at de af hjertet skulle synge Herren åndelige sange og salmer, for at Guds ord og den kristelige lære på alle måder kan trives og øves ...” Der var tale om en sangbog for kor udgivet i fem stemmebøger, hvor melodierne er arrangerede for tre til fem stemmer med melodien i tenoren efter tidens mode. Erfurter Enchiridion indeholdt 26 salmetekster, heraf 18 af Luther, tryk af 16 melodier samt et forord. Fra den første færd var det altså muligt at synge salmerne ikke bare som fælles menighedssang men også som mere kunstfærdige korudførelser. Dog, lad os antage, at det mange steder og en tid lang har været en udfordring at få salmesangen gjort til “hvermandseje”. Først senere træder orglet ind som leder af fællessangen og med kunstfærdige mellemspil og koralbearbejdelser. Disse tidlige salmer bliver altafgørende for den senere evangeliske kirkemusik, især – selvfølgelig – som fællessalmer, men også som orgelmusik i koralbearbejdelser, koralforspil, koralfantasier mv., som liedmotetter og anden kormusik.

DEN DANSKE REFORMATION OG SALMETRADITION I Danmark spores den reformatoriske bevægelse allerede i begyndelsen af 1520’erne. Lutherske messer blev afholdt flere steder, og i Malmø udkom omkring 1530 hele to evangeliske salmebøger samt en dansk messe. I 1536 indførte Christian 3. lutherdommen som officiel statsreligion i Danmark, og Kirkeordinansen (latin 1537, dansk 1539) gav regler for alle kirkens forhold og funktioner. Den tidligste menighedssang var med få undtagelser oversatte tysk-lutherske salmer, men allerede i den første autoriserede danske salmebog, Hans Thomissøns salmebog (1569), er omkring halvdelen af de 268 salmer skrevet af danske digtere. I 1573 udkom den første danske korsangbog til højmes31

sen, Niels Jespersøns Graduale, der foruden en række salmer indeholdt latinske messeled med gregorianske toner. Ca. halvdelen af Luthers salmetekster har gennem tiderne været anvendt i danske oversættelser, og i Den Danske Salmebog fra 2002 er arven fra Luther og den tidlige reformation trods et samlet indhold på 791 salmer stadig tydelig. Af de 21 salmer af Luther er nogle fast repertoire i løbet af kirkeåret, et par stykker er helt uomgængelige, mens andre kun sjældent synges nu til dags.

AFRUNDING Salmemessen er en af Luthers helt store fortjenester. Både denne nye og skelsættende gudstjenesteform og hans egne salmer blev en kæmpesucces og har gennem knap 500 år vist sig slidstærke både teologisk og musikalsk! Den rige danske salmeskat med Sthen, Kingo, Brorson, Ingemann, Grundtvig og mange, mange andre var utænkelig uden Luthers beslutsomme sammenkædning af teologiske reformer med et begejstret syn på musikken. I dagens Danmark skrives stadig masser af nye salmer og nye salmemelodier, og der komponeres stadig orgel- og korværker med udgangspunkt i salmetraditionen, herunder Luthers. Over tid og sted har måden at synge på været meget forskellig, og fra tidligere at have stået centralt i hverdagen, i hjem, skole og kirke, finder salmesang nu overvejende sted under søndagens gudstjenester. Efter nogle årtier at have været noget nær forbigået i det offentlige rum er salmerne så småt ved at vende tilbage til sammenhænge uden for gudstjenesten. Når nutidens sangere og musikere med egne, nye arrangementer giver deres individuelle fortolkninger af salmeskatten, og en kendt salme får et nyt udtryk, må vi være nysgerrige. Salmer er brugsgenstande, “guld, som stråler i brug”, og nytolkninger giver mulighed for ikke tidligere opfattede facetter og indsigter. Fællessang skaber fællesskab! Luther vidste det, og vi ved det. Salmerne rummer varige værdier, deres iboende kraft binder os sammen på tværs af generationer, og derfor må salmer også tilpasses levende, syngende og troende mennesker. Hver dag er i følge Luther en gudstjeneste, og jeg forestiller mig, at han og Vor Herre fryder sig i deres himmel, hver gang vi lader salmer klinge til fælles glæde og opbyggelse. Derfor får Luther også det sidste ord: “Evangeliet er et godt budskab, gode nyheder, et godt råb, som man synger og fortæller om og glæder sig over.” 32

“

Musik er en skøn og herlig gave fra Gud!” MARTIN LUTHER

NOTER OM SALMERNE VED THORKIL MØLLE OG DEN DANSKE SALMEDUO I Den Danske Salmebog (DDS) fra 2003 har vi 12 af Luthers egne, originale salmetekster foruden ni af hans bearbejdelser. På denne cd er 13 af disse salmer indspillet foruden to salmer af Luther, som ikke er trykt i den nuværende salmebog, men kendes fra tidligere danske traditioner. Salmeteksterne på de følgende sider er fra DDS bortset fra Vor Fader, du, i Himmerig, som har tekst af Jørgen Kjærgaard, og Kom, hedningers frelser sand, som gengives i Kingos oversættelse med nutidig retskrivning. Alle melodier kan findes i Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 (DDK), og heri beskrives også historien bag alle melodier ganske kort. Der er dog stadig mange uafklarede spørgsmål om, hvem der reelt komponerede mange af de gamle melodier, og komponistangivelsen dækker ikke sjældent over udgiveren eller nodetrykkeren og ikke selve komponisten. Flere melodier har angivelsen Wittenberg eller Trier, som er de byer, hvor noden udkom på tryk. Musikvidenskaben og hymnologerne graver til stadighed dybere i arkiverne. Her opdager de nye detaljer, og ny viden føjes til og nuancerer den gamle.

01. Var Gud ej med os denne stund DDS 338, DDK 523

Luthers Wär Gott nicht mit uns diese Zeit fra 1524 er en gendigtning af Davidssalme 124. På dansk fik vi salmen i 1529, men i dag synger vi den oftest på melodien til Guds Søn kom ned fra Himmerig. Den melodi, som teksten først blev sunget med, er Walters fra 1524 (DDK 523), men allerede i samtiden dukkede andre melodier op. DEN DANSKE SALMEDUO : Vi leger lidt med skift mellem dur og mol, som man kender det fra nordisk folketone. Vi har fremhævet melodiens dansante karakter, bl.a. ved at sætte tempoet op og give basklarinetten en fremtrædende rolle i bassen.

Var Gud ej med os denne stund, må Israel bekende, var Gud ej med os denne stund, forgik vi i elende; thi vi er kun en lille flok, men fjendens hob er talrig nok, som os opsluge ville. De truer os så vredelig, og ville Gud tilstede, opslugte de os visselig med al vort liv og glæde; da blev vi som det flade land, hvorover flodens høje vand med styrke sig henvælter. Men lovet være du, vor Gud! du hjælper os af fare, vor bange sjæl du leder ud som liden fugl af snare; ja, snaren brister, vi er fri, thi Herrens navn os stander bi, han skabte jord og himmel. Davidssalme 124 Martin Luther 1524. Dansk 1529. N.F.S. Grundtvig 1811 og 1843.

02. Nu bede vi den Helligånd DDS 289, DDK 379

Nun bitten wir den heiligen Geist er Luthers store pinsesalme digtet i 1524 efter en ældre tysk leise og en endnu ældre latinsk pinsesekvens Veni sancte spiritus. Melodien, som blev trykt af Walter i 1524, kan også føres via leisen tilbage til sekvensen. Salmen fik vi på dansk allerede i 1529. DEN DANSKE SALMEDUO : Arrangeret som en traditionel “blues shuffle”, men med et lidt mere nutidigt harmonisk twist. Melodien er ændret en smule, så den passer bedre ind i blues-konteksten.

Nu bede vi den Helligånd at sammenknytte os ved troens bånd og til verdens ende kirken at bevare, nådig at afvende al dens nød og fare. Herre, hør vor bøn!

Ja, sandheds Ånd! forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! Da er sorgen slukket, da er perlen fundet, Paradis oplukket, døden overvundet. Herre, hør vor bøn!

Du lysets Ånd! opklar os så, at i sin herlighed kan for os stå Herren, vi tilbede, Guds den elskelige, som os vil indlede i sin Faders rige! Herre, hør vor bøn!

Tysk 12. årh. Martin Luther 1524. (Dansk 1529). Ove Malling 1798. N.F.S. Grundtvig 1836.

Du kærlighedens Ånd! indgyd i Herrens samfund kærlighedens fryd, så vi glade vandre, Jesus, mellem dine, elskende hverandre, som Gud elsker sine! Herre, hør vor bøn! O Talsmand! lad os finde trøst, som barnet finder den ved moders bryst, i din søde stemme, så al vor elende smilende vi glemme over salig ende! Herre, hør vor bøn!

03. Jesus Kristus er til stede DDS 461, DDK 292

Salmen har rødder i en latinsk nadverhymne Jesus Christus nostra salus fra ca. 1400. Allerede på Luthers tid var den tillagt Johannes Hus (1372-1415), men forfatteren er formodentlig Prags ærkebiskop, Jan af Jenštejn. Luther gendigtede salmen i 1524 som Jesus Christus unser Heiland, der von uns den Gotteszorn wandt. Melodien stammer delvist fra hymnen og blev trykt i Erfurt 1524. En anden melodi, som forsigtigt tilskrives Luther, blev trykt af Joseph Klug i 1533. Begge disse samtidige melodier er trykt i DDK som hhv. 291 og 292, men på cd’en hører vi Klugs. Den danske oversættelse af salmen er fra 1528. DEN DANSKE SALMEDUO : Vi spiller melodien rubato – med en organisk, lidt flydende pulsfornemmelse. Melodiens anden frase er blevet skilt ud fra resten af sangen som en eftertanke. En moderne, meditativ jazzballade, der næsten fremstår som en bøn.

Jesus Kristus er til stede! Han fra os har vendt Guds vrede; med sin pine, med sin død fri’r han os fra evig nød.

Tror du ret af hjertegrunden og bekender det med munden, da er du beredt helt vel, da får føde her din sjæl.

At det os i hu skal blive, vil sit legem han os give skjult i disse brød så små, og i vin hans blod vi få.

Denne frugt dog her må kendes: at din kærlighed nu tændes til din broder mer og mer; gør mod ham, som her dig sker!

Men før gaven vi tør tage, må vort hjerte vi ransage; thi hvo hid uværdigt går, døden her for livet får.

Jan Hus omkr. 1400 Martin Luther 1524. (Dansk 1528). F.L. Mynster 1863. Bearbejdet 1873.

Først skal vi Gud Fader prise for den dyre Himmel-spise; thi sin Søn til kors og død gav han for, hvad vi forbrød. Så til hjerte ret os tage, at Guds bord er for den svage, som af synden trykkes ned, og som selv ej trøst sig ved. Selv han siger: Kom, du arme, thi nu vil jeg mig forbarme; er du karsk, da lad det stå, at ej ilde det skal gå! Kan du selv afhjælpe nøden, hvorfor gik da jeg i døden? Kan du nå det uden mig, gælder dette bord ej dig.

04. Fra Himlen højt kom budskab her DDS 95, DDK 135

Denne julesalme over Lukas 2, 9-16 er digtet på en måde, der minder om moderne lejlighedssange: man vælger en kendt melodi og skriver enten en helt ny tekst eller omarbejder/parafraserer den oprindelige. Denne teknik kaldes kontrafaktur. Luthers digt Vom Himmel hoch da komm ich her stammer fra 1535, men har udgangspunkt i en ældre tysk, verdslig spillemandsvise, Ich kumm auß frembden landen her und bring euch vil der newen mär. Teksten omarbejdede Luther til et kristeligt indhold, en julesalme (og efter sigende en julegave til hans børn). Den oprindelige spillemands melodi blev i 1539 skiftet ud med Luthers egen og trykt af Valentin Schumann samme år. Salmen blev oversat til dansk i 1544. DEN DANSKE SALMEDUO : Efter hver af melodiens fire fraser har vi tilføjet akkompagne mentssvar i klaveret, hvilket giver nummeret en slags “call and response”-karakter. Vi har hentet inspiration fra den amerikanske jazzpianist Keith Jarrett, som især i 1970’erne integrerede elementer fra soul, funk og rock i sin musik.

Fra Himlen højt kom budskab her med nyt til alle fjern og nær, godt budskab os nu føres til, derom vi evig sjunge vil.

Var verden nok så vid og lang, dig var den dog en vugge trang og dig ej værd, var den end fuld af perler, ædelsten og guld.

I dag et lidet barn er fød til bod for verdens synd og nød; det er den Herre Jesus Krist, som frelse bringer os for vist.

Således det behaged dig den sandhed at forkynde mig, at verdens ære, magt og guld for dig er ikkun støv og muld.

Så lad os mærke tegnet ret: i stalden hist, i krybbe slet, dér vil vi finde barnet lagt, som har al verden i sin magt.

Min kære Herre Jesus Krist, gør dig en vugge i mit bryst, tag herberg i mit hjerte der, at jeg dig aldrig glemmer mer!

Så gå vi da så hjerteglad med hyrderne til Davids stad og se den julegave skøn, Guds egen elskelige Søn.

Pris være Gud i sang og bøn, som skænked os sin egen Søn! Så vil vi glemme sorg og savn og holde jul i Jesu navn!

O, vær velkommen, ædle gæst! For syndres skyld du kommen est i verdens jammer ned til mig. Jeg aldrig kan fuldtakke dig.

Martin Luther 1535. (Hans Tausen 1544). Dansk 1569. J.L.A. Kolderup-Rosenvinge 1845.

På hø og strå du ligger der i klude svøbt, o Herre kær; dog stråler ingen trone så som her din armods ringe strå.

05. I dødens bånd vor frelser lå DDS 220, DDK 243

Salmen stammer delvis fra en middelalderlig, latinsk påskesekvens Victimae paschali laudes (Wipo, død 1048) og senere tyske påskesalmer. Luther digtede sin Christ lag in Todesbanden i 1524. Melodien tager udgangspunkt i den gregorianske melodi, men er allerede ændret adskilligt, inden Luther og Walter udgav den i 1524. På dansk har vi salmen i 1528. DEN DANSKE SALMEDUO : Vi har tilført en traditionel swing-fornemmelse og kombineret det med en mere moderne harmonisering, som hos Miles Davis i 1960’erne. Lyden af klarinetten kan give associationer til skandinavisk folketone.

I dødens bånd vor frelser lå, for verdens synd hengivet, men herlig kunne han opstå og skænked mild os livet; thi er hans folk nu sjæleglad og takker Gud i allen stad og synger for Jesus Kristus: Halleluja!

Thi holder vi for livet fest, som død har overvundet, og priser kæmpen allerbedst, som har den stærke bundet; han sidder nu på ærens stol og er for os den gyldne sol, døds-natten hun er forgangen. Halleluja!

Det var fuldstort et kæmpeværk den død at overvinde; for syndens skyld ej før så stærk var mand på jord at finde; thi trådte død os under fod, men Jesus knuste al dens mod, forstyrret har han dens rige. Halleluja!

Martin Luther 1524. (Dansk 1528). N.F.S. Grundtvig 1837.

Som en af os vor synd han bar, men han var selv uskyldig; dermed han døden fældet har, gjort al dens krav ugyldig; for os, som Jesus har til drot, den er sin egen skygge blot, sin brod haver døden mistet. Halleluja! Det var en tvekamp underfuld, da liv og død de brødes, og kredsen skreves under muld, hvor riget var de dødes; men livet fik dog overhånd, så, fængslet i sit eget bånd, til spot er nu døden blevet. Halleluja! 47

06. Nu fryde sig hver kristen mand DDS 487, DDK 384

Nun freut euch, lieben Christen gemein er en af Luthers allerførste evangeliske salmer fra 1523, trykt i Achtliederbuch i 1524. Salmen blev oversat til dansk i 1528. Den har haft flere melodier, men den, vi har som DDK 384, er formodentlig Luthers egen. DEN DANSKE SALMEDUO : Her er rollerne byttet om, så blæseinstrumenterne skaber det harmoniske grundlag, mens klaveret spiller melodi og improviserer henover. En kort akkordrundgang, der gentages, giver nummeret lidt pop-karakter.

Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme.

Han talte til sin kære Søn: Nu vil jeg mig forbarme; drag ud, mit hjertes krone skøn, vær frelser for den arme; gå, hjælp ham ud af syndens nød, og dræb for ham den bitre død, og lad med dig ham leve!

I Djævlens fængsel var jeg sat, jeg var fordømt til døde, min synd mig knuged dag og nat med megen angst og møde; jeg altid dybere sank ned, der var ej vej til salighed, i synden var jeg fangen.

Guds Søn sin Fader lydig var, han kom til os på jorden, født af en jomfru ren og klar, han er min broder vorden; så lønlig førte han sin magt, bar alskens nød og liden pragt for Djævelen at fange.

Min dyd og gerning hjalp mig ej den død at overvinde; den stærke Djævel sagde nej, han lod sig ikke binde; jeg givet var i Fjendens vold, han trued mig med syndens sold og dom til evig pine.

Nu siger han: Kom hid til mig, tag evigt liv til gave! Jeg led den bitre død for dig, at du den arv skal have; nu er jeg din, og du er min, min bolig skal og være din, os skal ej Fjenden skille.

Da ynked Gud i evighed min jammer og elende, han tænkte på barmhjertighed og ville hjælp mig sende; sit hjerte vendte han til mig og kosted derpå faderlig det kæreste, han havde.

Martin Luther 1523. Claus Mortensen 1528. N.F.S. Grundtvig 1837. F.L. Mynster 1862. C.J. Brandt 1888.

07. Vor Fader, du, i Himmerig DDK 428

Luthers Vater unser im Himmelreich er en katekismussalme fra 1539 over Mattæus 6, 9–13, som er bønnen Fadervor. Fadervor som salme er ikke med i den nuværende danske salmebog, men har førhen været brugt (Vor Fader udi Himmerig, dansk oversættelse tidligst i 1553). Jørgen Kjærgaard har oversat salmen i 1997, Vor Fader, du, i Himmerig. En af melodierne fra Luthers tid kender vi som O hjertekære Jesus Krist (DDK 428). Den blev trykt af Valentin Schumann i 1539 og er formodentlig Luthers egen. DEN DANSKE SALMEDUO : Melodien er harmoniseret, så den får karakter af en jazzballade. Vi spiller den i et flydende rubato- tempo, og pauserne mellem fraserne skaber ro.

Vor Fader, du, i Himmerig, bød os at leve broderlig, og kalde på dig i vor bøn, som du har lært os ved din Søn. Kald bønnen frem af sind og mund, men først og sidst af hjertens grund. Helliget vorde os dit navn! Lad Ordet lyde os til gavn, at vi må helliges derved, dit navn til pris i evighed. Mod lærdom falsk bevar os vel, og vend dit folk bort fra sig selv. Dit rige komme til os ned nu, dagligt og i evighed! Din Helligånd lad hos os bo med sine gaver: trøst og tro. Al Satans vold og magt slå ned, ophold din kirkes lys og fred. Din vilje ske på jorden her, som den alt nu i himlen sker! Prent os tålmodigheden ind, og kærlig lydighed i sind. Tving og bevar vort kød og blod, så vi kun gør din vilje god. Giv du i dag os dagligt brød! Lad os gå fri af trang og nød. Beskærm os, Gud, for nag og strid, for sygdom, og for mangels tid, hold sorgen fra din menighed, at vi må leve her i fred. –>

–> Forlad os alle al vor skyld! Lær os barmhjertighed og fyld os af tilgivelse på trods af alt, som er forskyldt mod os. Bered os, så vi tjener, Gud, vor næste efter dine bud. Led os i fristelse ej ind! Når mørket griber om vort sind, og binder os på mund og hånd, da hjælp os ved din sandheds ånd at stå i troen klar og fast. Send os din hjælp med lysets hast. For alt det onde os befri, hvert sted, hver tid vi lever i! Fri os fra synd og evig død, og trøst os i vor sidste nød. En nådig Fader vær os vist, og und os salighed til sidst. Med: Amen! har vi alt i pant, for det betyder: Det er sandt! Kast bort al tvivl og mishåb nu: Hvad vi har bedt, det skænker du alt ved dit Ord, i navnet dit. Så siger vi da: Amen, frit! Luther 1539. Dansk 1553. Jørgen Kjærgaard 1997. (Copyright Jørgen Kjærgaard, gengivet med tilladelse af forfatteren)

08. Kom, hedningers frelser sand DDK 311

Luther digtede i 1524 adventssalmen Nun komm, der Heiden Heiland efter en ældre ambrosiansk hymne Veni redemptor gentium. Denne salme findes i dansk oversættelse hos Thomissøn i 1569 og senere Kingo i 1699, men den er ikke trykt i den nuværende danske salmebog. Luther og Walter bearbejdede og genanvendte den oprindelige melodi og brugte den i øvrigt til flere andre tekster. På dansk synger vi som nævnt ikke Luthers tekst. Men den gamle melodi DDK 311, som vi hører på cd’en, kan benyttes til pinsesalmen Kom Gud Faders Ånd fuldgod (selvom netop denne salme nok oftere synges på melodien til Op dog, Zion! ser du ej, DDK 439). DEN DANSKE SALMEDUO : Vi har afkortet melodien og gjort den til en kanon. Derefter har vi tilføjet en række små melodi-kommentarer, der gentages. Lyden af de forskellige blæseinstrumenter skaber en klanglig mangfoldighed, der giver mindelser om Philip Glass’ minimalistiske musik.

Kom, hedningers frelser sand, en jomfrus barn uden mand, hvis alverden undre må, Gud den fødsel skikket så.

Du, som er Gud Fader lig, i kødet bevis sejer slig, at din evige Guddoms vold vort skrøbelige kød kunne ophold’.

Ikke af mands kød eller blod, men ud af den Helligånd god, Guds ord et menneske vorden er livsfrugt ud af en jomfru skær.

Din krybbe skinner åbenbar, natten er både lys og klar, mørkhed må ej der komme til, så skinner troen uden tvivl.

Jomfruens liv frugtsommelig var, dog blev kyskhed ren og klar, fremskinned' mange dyder skøn, det barn er visselig Guds Søn.

Lovet være Gud Fader blid, lovet være Guds Søn altid, den Helligånd vi allesammen love evindelig, amen.

Han af sit skønne kammer går, den kongelige sal kysk og klar, et menneske og Gud af sin art, løb som en kæmpe med stor fart.

Luther 1524. Thomissøn 1569. Kingo 1699 (her gengives Kingos tekst i nutidig retskrivning).

Hans udgang fra Faderen vor, til Faderen han igen går, han for og til Helvede ned, og opfor så til Guds sted.

09. Lovet være du, Jesus Krist DDS 108, DDK 339

Med udgangspunkt i en ældre tysk leise gendigtede Luther i 1523 julesalmen Gelobet seist du, Jesu Christ. Også melodien fra leisen blev genbrugt i Walters tryk fra 1524. Salmen blev oversat til dansk i 1528, men nu til dags synger vi sjældent salmen på den oprindelige melodi (DDK 339), men snarere på den langt nyere Lille Guds barn, hvad skader dig. DEN DANSKE SALMEDUO : Et simpelt arrangement, hvori klaveret spiller en gennemgående tone (en drone), undervejs suppleret med en flydestemme på klaveret og siden på basklarinetten, som antyder harmonikken.

Lovet være du, Jesus Krist! at du menneske vorden est, født af en jomfru ren og skær, gladelig hilst af Himlens hær. O, Gud ske lov! Du, Gud Faders enbårne Søn, mand i lys, men dog Gud i løn, underlig klædt i kød og blod, kom på vor brøst at råde bod. O, Gud ske lov! Verden går i dit ledebånd, dig dog svøbte en kvindes hånd, du, som har skabt og styrer alt, blev dog på skød barnlille kaldt. O, Gud ske lov! Himlens lys kom i dig til jord, skinner til ny oplysning stor, godt kan vi nu ved nattetid kende som børn vor Fader blid. O, Gud ske lov! Fattig kom du til jorden ned, adlede armod og usselhed, fattig du gjorde dig med flid, rige blev vi til evig tid. O, Gud ske lov! Konning er du blandt konger bedst; ånders konge blev støvets gæst, fører os op fra skyggedal hjem til sin lyse kongesal. O, Gud ske lov! Str. 1: Tysk 15. årh. Str. 1-6: Martin Luther 1523. Claus Mortensen? 1528. N.F.S. Grundtvig 1837 og 1845.

10. Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 496, DDK 1

I 1524 skrev Luther salmen Aus tiefer Not schrei ich zu dir med forlæg i Davidssalme 130. Det er en såkaldt katekismussalme, som anvendes ved skriftemål. Luther regnes som komponist til den melodi, vi har som DDK 1. Salme med melodi blev trykt i Achtliederbuch udgivet i Erfurt i 1524 af Johann Walter. Salmen oversættes til dansk allerede i 1528. DEN DANSKE SALMEDUO : Inspireret af den svenske jazzpianist Jan Johansson, som forenede skandinavisk folketone med amerikansk jazztradition, har vi givet melodien swing-fornemmelse. Den modale melodi holder sig inden for den frygiske skala, som giver en melankolsk og uafsluttet karakter.

Af dybsens nød, o Gud, til dig mit bange råb jeg vender, bøj nådig øret ned til mig, hør bønnen, jeg opsender! Thi om du ville se derpå, hvad synd og uret vi begå, da måtte vi fortabes.

Og er vort syndemål end stort, dog større er Guds nåde, hans stærke hånd, som alt har gjort, kan vel os fri af våde; han er den gode hyrde, som sin hjord fra synd, fra død og dom i nåde vil forløse.

Hos dig jo nåde gælder kun, af den du synd tilgiver, thi ren og hellig i sin grund vor gerning aldrig bliver. Hvo kan, o Gud, for dig bestå? Enhver for dommen skælve må og ty hen under nåden.

Davidssalme 130 Martin Luther 1524. (Dansk 1528). Peder Hjort 1843.

Derfor på Gud og ej på mig jeg alt mit håb vil bygge, mit hjerte skal husvale sig udi hans nådes skygge; den blev mig tilsagt ved hans ord, det er min trøst, på det jeg tror, deri mig intet rokker. Og vared det til aftenstund, ja natten ud, til morgen, så skal mit hjerte ingenlund fortvivle dog i sorgen; men som det rette Israel, der læsket blev af Åndens væld, jeg bier på min Herre.

11. Fra Himlen kom en engel klar DDS 96, DDK 136

Salmen er en af Luthers sidste. Den stammer fra 1543 og foreligger på dansk allerede året efter. Julesalmen er digtet over den latinske hymne Puer nobis nascitur, som kendes fra et tryk fra Trier i 1482. Melodien er den verdslige Mit Lust tret ich zu diesem Tanz, som bl.a. Senfl har arrangeret, og som vi kender som DDK 136. Den blev dog først trykt af Spangenberg i 1568 længe efter Luthers død. DEN DANSKE SALMEDUO : Vi har forenklet harmonikken, så melodien er blevet næsten rent modal og har en drømmende uendelighedskarakter - lidt som i John Coltranes komposition Naïma. Vi udnytter basklarinettens store ambitus (toneomfang) ved at lade den spille melodien i tre forskellige oktaver.

Fra Himlen kom en engel klar, for hyrders øjne åbenbar, han sang så sødt: Nu giver agt på barnet svøbt, i krybben lagt! I Betlehem, i Davids stad, som skrevet står på spådomsblad, der fødtes han, den Herre bold, som er al verdens sol og skjold. Det er den Herre Jesus Krist, og juble må I nu for vist, thi ét er blevet Gud og mand, så eders broder er nu han. Hvad mægter nu vel synd og død! Gud er med eder i al nød; lad storme nu al Helveds magt, Guds Søn med eder står i pagt! Slå nu til ham kun al jer lid, han svigter ej til evig tid! Så lad kun komme, hvo der vil, hans overmand er dog ej til! Lad fnyse her, lad rase hist! Guds slægt dog sejre må til sidst. Så tak da Gud af hjertens grund, tålmodig, glad i allen stund! Martin Luther 1543. (Hans Tausen 1544). Hans Thomissøn 1569. N.F.S. Grundtvig 1837. Bearbejdet 1889.

12. Med fred og fryd jeg farer hen DDS 133, DDK 349

Mit Fried und Freud ich fahr dahin er Luthers gendigtning fra 1524 af Simeons lovsang, Lukas 2, 29-32. Teksten hører indholdsmæssigt til kyndelmisse, men salmen er mest brugt til begravelser. Luther har muligvis også komponeret melodien; tekst og node blev trykt af Walter i 1524. På dansk fik vi salmen i 1529. DEN DANSKE SALMEDUO : Inspireret af den svenske jazzbassist Georg Riedel. Han spillede med Jan Johansson og har skrevet musikken til mange filmatiseringer af Astrid Lindgrens bøger, bl.a. Emil fra Lønneberg.

Med fred og fryd jeg farer hen, når Gud befaler, så blidelig, med Gud til ven, min sol neddaler; sødt og saligt sove hen jeg skal, som han mig loved. Ja, Herre, mine øjne så, du os har givet, selv når vi skal i døden gå, udvej til livet: Kristus din, vor frelsermand, han er vort liv i døden. Ham til os alle du har sendt, vor sjæl til både, for hele verden gør du kendt i ham din nåde ved dit dyrebare ord, som alle vegne klinger. Midt i det blinde hedenskab du lod oprinde et saligt lys, en sol i grav, hvor mulm var inde. Israel! din herlighed, han er vort lys, vor glæde. Lukas kapitel 2, vers 29-32 Martin Luther 1524. (Arvid Pedersen 1529). N.F.S. Grundtvig 1845. Bearbejdet 1890 og 1947.

13. Behold os, Herre, ved dit ord DDS 337, DDK 25

Denne salme fra 1542 er en af Luthers sidste, skrevet som “bøn i den yderste fare”. Melodien til Erhalt uns, Herr, bei deinem Wort er formodentlig Luthers egen fra 1543, og den blev trykt samme år i Wittenberg. DEN DANSKE SALMEDUO : Vores reharmonisering er bl.a. påvirket af fusionsjazzorkestret Weather Report. Melodien er næsten uændret, men med åndedrætspauser mellem stroferne, og rytmikken har fået en mere tredelt karakter.

Behold os, Herre, ved dit ord trods dine fjenders løgn og mord, som styrte vil fra tronen ned din Søn, vor drot i evighed! Bevis din magt, o Jesus Krist, som alle herrers herre est, beskærm din arme kristenhed, dit navn til pris i evighed! Vor trøster god, Gud Helligånd, forén Guds folk i fredens bånd! Stat med os i vor sidste nød, led os til livet fra vor død! Martin Luther 1542. Dansk 1556. N.F.S. Grundtvig 1837. H.S. Prahl 1888.

14. En sød og liflig klang DDS 116, DDK 117

Julesangen In dulci jubilo stammer fra først i 1300-tallet. Den maka roniske tradition med blandet latinsk-tysk tekst overtager vi i Danmark i 1569, og den er som sådan endnu i dag en yndet og hyppigt sunget korsats. I salmebogen synger vi Grundtvigs danske bearbejdelse fra 1837. Da salmen allerede på Luthers tid var et par århundreder gammel, kan Luther selvfølgelig ikke regnes som salmens ophavsmand, men han bearbejdede de gamle vers og tilføjede efter al sandsynlighed endnu et vers. Melodien blev trykt i Joseph Klugs koralbog fra 1533, men en tidligere version kendes fra Trier i 1482. DEN DANSKE SALMEDUO : Denne smukke julesalme spiller vi som en ballade i 6/8-takt. Vi har tilført jazzharmonik og givet nogle rytmiske åndehuller i form af pauser mellem fraserne hist og her.

En sød og liflig klang er i vor julesang; vor trøst og hjælp i nøden, vor Gud med frelsernavn, med glans som morgenrøden, er i vor moders favn, os små til evigt gavn. O lille Jesus min, så fager og så fin! Om dig Guds engle kvæde i Himlen dag og nat, vær du min lyst og glæde, vær du mit hjertes skat! Så får jeg kronen fat. O store kærlighed, at du kom til os ned! Vi var jo rent fortabte ved fald og slem udyd, nu sender han, os skabte, os fred med englelyd. O, det er hjertens fryd! O, hvor er glæden sand? I Jesu fædreland, hvor engleskarer mange ophøjer Gud især med glade takkesange, for han de små har kær. O, var vi alle der! Latin-tysk 14. årh. Martin Luther 1529 og 1545. Latin-dansk 1569. N.F.S. Grundtvig 1837.

15. Vor Gud han er så fast en borg DDS 336, DDK 544

Dette er vel nok Luthers berømteste og mest symbolmættede salme. Digtet i 1528-29 som evangelisk salme med udgangspunkt i Davidssalme 46. Som en kristelig kampsalme blev den allerede i samtiden førende i den reformatoriske bevægelse. Den musikalsk og retorisk kraftfulde melodi regnes som Luthers egen (DDK 544). Salmen blev trykt af forskellige udgivere, men oftest henvises til Joseph Klugs Geistliche Lieder fra 1533. Samme år får vi salmen i Danmark. DEN DANSKE SALMEDUO : Vi spiller salmen i 7/8-takt, hvilket giver melodien Balkan-karakter, og vi lader melodien modulere efter hver frase. Melodiens slutning får et kraftigt accelerando, som understreger den begejstrede fornemmelse.

Vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare, han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare; den gamle fjende led er nu for alvor vred, stor magt og argelist han samler mod os vist, ej jorden har hans lige.

Guds Ord de nok skal lade stå og dertil utak have, thi Herren selv vil med os gå alt med sin Ånd og gave; og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn! Dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder.

Vor egen magt ej hjælpe kan, let kan os fjenden fælde; men med os står den rette mand, omgjordet med Guds vælde. Det er den Herre Krist, og sejer får han vist, hærskarers Herre prud, der er ej anden Gud, han marken skal beholde.

Davidssalme 46 Martin Luther 1528. Dansk 1533. Bearbejdet 1798. P. Hjort 1840. J.P. Mynster 1845

Og myldred djævle frem på jord og os opsluge ville, vi frygter dog ej fare stor, de deres trusler spilde; lad rase mørkets drot med løgn og mord og spot, han har dog få’t sin dom, da Krist til jorden kom, et ord ham nu kan fælde.

KREDITERINGER CD Arrangeret og produceret af Den Danske Salmeduo Indspillet 14.-15. august 2016 i Nilento Studio, Göteborg Lyddesign af Lars Nilsson Indspilningstekniker Michael Dahlvid Mixet og mastret af Lars Nilsson KONCERTBOOKING: Hans Esbjerg tlf +45 4093 0154 kontakt@dendanskesalmeduo.dk www.dendanskesalmeduo.dk

BOG Redigeret af Kåre Gade Skriftlige bidrag af Henrik Wigh-Poulsen, Thorkil Mølle, Kåre Gade, Christian Vuust og Hans Esbjerg Grafisk design af Lisbeth Neigaard Fotos fra Nilento Studio taget af David Marquez Fotos fra Aarhus Domkirke taget af Martin Dam Kristensen Tak til Søren Peter Hansen/FOF Aarhus, Aarhus Stift, Mads Djernes, EbeltoftDråby-Handrup Sogns Menighedsråd, Henning Nielsen, Jørgen Kjærgaard, Morten Øberg, Birgith Nørlund Jensen, Benedikte og Charlotte. En stor tak til følgende fonde for velvillig støtte: Folkekirkens Fællesfond vedr. Reformationsjubilæet, Aarhus Kommunes Kultur udviklingspulje, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Kong Christian den Tiendes Fond, Dansk Skuespillerforbunds kollektive Gramex-midler og N.F.S. Grundtvigs Fond.

S A L M E R T IL FO L K E T L U T H E R- S A L M E R I N Y T LY S

Reformationens musik nyfortolket af DEN DANSKE SALMEDUO. Tekster om Luther, musikken og kirken af Henrik Wigh-Poulsen, Kåre Gade og Thorkil Mølle. Reformationen i 1517 satte musikken i centrum. Man kan sige at Martin Luther gav kirkesangen tilbage til folket. Det er denne kombinerede cd- og bogudgivelse en musikalsk fejring af.

CD'EN Luther skrev ikke blot nye salmetekster – han var også komponist eller med- komponist på en række salmemelodier, som stadig bruges i gudstjenesten i dag. På den indlagte cd kan man høre Den Danske Salmeduos instrumentale nyfortolkninger af salmemelodierne, i arrangementer med inspiration fra jazz, folketone og kompositionsmusik. Duoen ønsker at vise salmemelodiernes levedygtighed og tidløshed og dermed at bære reformationstidens musik ind i vores samtid.

BOGEN Hvad var Luthers forhold til musikken? Hvilken rolle spillede salmesangen for reformationen? Hvilke tråde kan man trække fra Luther til jazzmusikken? Hvad betyder Luther og reformationen for os i dag? Musikhistoriker og organist Thorkil Mølle, biskop Henrik Wigh-Poulsen og journalist Kåre Gade skriver om reformationens salmer og musik.

DE N DA NSK E SA L M E DUO Christian Vuust klarinet, basklarinet, tenor- og sopransaxofon Hans Esbjerg klaver 01. Var Gud ej med os denne stund 02. Nu bede vi den Helligånd 03. Jesus Kristus er til stede

2:29

3:15

3:43

04. Fra Himlen højt kom budskab her 05. I dødens bånd vor frelser lå

2:55

3:50

11. Fra Himlen kom en engel klar

3:54

12. Med fred og fryd jeg farer hen

2:33

14. En sød og liflig klang

4:09