Sidst jeg så dig,var du væk. |syvårssøernes foranderlige landskab|
Louise Kring Larsen Urban Design | Landscape Architecture Arkitektskolen Aarhus, 2021
SYVÅRSSØERNE
Louise Kring Larsen Studio Urban Design and Landscape Architecture Arkitektskolen Aarhus Nørreport 20, 8000 Aarhus C Vejlder : Rune Christian Bach Billedrettigheder tilhører undertegnede, hvis andet ikke er angivet. juni, 2021
indhold
projektets afsæt
7
en foranderlig verden
9
9
ny geologi
sammensathed
9
11
helt tæt på
vandets vej
13
smeltevandet
13
vandet fra oven
17
vandet fra neden
20
stille vand med dyb grund strategi
23
greb
31
støttepunkter
47
flyverskjul
51
benzinsteler
55
røser
59
23
efterskrift
63
bibliografi
64
cv
67
| 5
6 | sidst jeg så dig, var du væk
projektets afsæt
Et stenkast fra min kære farmors barndomshjem ligger de forunderlige Syvårssøer. Søer der i hendes verden ikke eksisterede. For hende var der kun heden, alt imens søerne befandt sig kun få meter under sandet. Yngre generationer af lokale vil nok fortælle, at de har kendt til dem siden 80’erne, 90’erne, hvor de pludseligt ville støde på dem på en gåtur. De fleste mennesker vil dog sige, at de aldrig eller først for nyligt har hørt om Syvårssøerne, og kender dem kun som store langstrakte søer, der ligger skjult inde i skoven. Med udgangspunkt i denne foranderlighed, i disse forskellige møder med stedet, og en fascination af vandet der bare dukker op og forsvinder igen, søger projektet fortællingen om et landskab i bevægelse, skabt af sin fortid, påvirket af sin samtid og en bevidstgørelse om sin fremtid. Afgangsprojektet søger at skabe en sammenhæng på tværs af den jyske højderyg. Sammenhæng mellem landskaber, mellem vand, men også en forståelsesmæssig og oplevelsesmæssig sammenhæng for den stigende lokalturisme der er opstået omkring Syvårssøerne det sidste år, samt den storturisme der forventes at komme i nær fremtid. Projektet bevæger sig over tre niveauer, tre skalatrin, som alle skal ses i deres sammenhæng: Det strategiske niveau, der strækker sig på tværs af den jyske højderyg, fra Vejle Ådal mod øst til Grene Å mod Vest og tager afsæt i de tidvise Syvårssøer som bindeled imellem landskaber og eksisterende forbindelser. Grebet omkring Syvårssøerne, der arbejder med at indskrive Syvårssøernes forunderlige rytme mellem sø og hedeslette, i den nære kontekst, der griber den store fortælling. Støttepunkterne, stedsspecifikke landskabsarkitektoniske elementer der formidler stedets levende historie. Det er en rejse gennem ådal og hedeslette, vådt og tørt, fortid, nutid og fremtid. En samlende fortælling skabt ud af stedets geologiske og historiske aftryk, fortalt gennem det landskabsarkitektonisk sprog af rumligheder, linjer og kig, der alle arbejder på stedets præmisser. | 7
”The processes of which ecology and creativity speak are fundamental to the work of landscape architecture.Whether biological or imaginative, evolutionary or methaphorical, such processes are active, dynamic, and complex, each tending toward the increased differentiation, freedom, and richness of diversely interacting whole. There is no end, no grand scheme for these agents of change, just a culmulative directionality toward further becomming. It is in this productive and active sense that ecology and creativity speak not of fixed and rigid realities but of movement, passage, genesis, and autonomy, of propulsive life unfolding in time.” - James Corner, Ecology and Landscape as Agents of Creativity, 1997 (Corner, 2014, s. 257)
8 | sidst jeg så dig, var du væk
en foranderlig verden
Ny geologi Naturen har altid været i bevægelse, og er evigt foranderlig. Is, vand, vind og vejr har alt sammen skabt, omrokeret og flyttet landskaber. Det er forandringer sket over mange millioner år. Forandringer lig dem vi ser i dag; temperaturstigninger, is der smelter og havvand der stiger. Så hvad er der særligt, ved den foranderlighed vi ser i verden lige nu? Tempoet! Den ændrede rytme. Geologisk befinder vi os i en tid påvirket af mennesket; den antropocæne tid. Det betyder, at mennesket nu har sat så tydelige og blivende spor på jordens geologi, at naturen er blevet præget af menneskets brug og kontrol af jordens ressourcer (A). Dette har sat skub i de naturlige cyklusser. Klimaforandringerne har ændret tidsspændet for naturens foranderlighed, og vi kan derfor se forandringerne ske nu og her. Et resultat er menneskets kultur i henhold til naturen. Sammensathed Naturen bliver ofte holdt op mod mennesket som dets modsætning, men med den antropocæne forståelse af menneskets indflydelse på geologien, er der opstået en dobbelthed, en gråzone. Mennesket står ikke udenfor naturen, og derfor skal menneskets kultur ses i sammenhæng med naturen (Clemmensen, 2018, s. 34). Som en sandkasse med et fint lag hvidt sand øverst og nederst det tunge mørke sand. Løber man med uret rundt i sandet, blandes det. Løber man derefter mod uret igen blandes det kun yderligere (Marot, 2003 s.46). Det bliver en sammensætning af det hvide og det mørke sand, en sammensætning af natur og kultur, som ikke er til at skille fra hinanden igen – en ny tilstand mellem tilfældige og planlagte sammenhænge, fast og flydende. En tilstand skabt af en række forbudne omstændigheder og sammenhænge. Modsat et objekt, der somme tider kræver, at vi ser det på afstand, er en tilstand
| 9
noget der kræver, at vi befinder os i den og studerer det sammensatte (Abraham, 2002, s. 53, s 57). Vi skal studere og forstå den zone, hvor forandringerne sker, zonen for alt liv, der strækker sig fra de øverste trækroner til de dybeste grundvandskamre. ”We created Critical Zone Science to focus on studying the Earth’s surface - from air to trees to water to rocks to humans.” (Latour, Waibel 2020, s. 140). Vi skal helt tæt på, vi skal så at sige ’ned på
10 | sidst jeg så dig, var du væk
jorden’, og være i denne ’kritiske zone’ og sanse den (Latour, 2018, Latour, Waibel, 2020). ”The concept of a Critical Zone does not set up an opposition between humans and nature or between living and nonliving states. It refers to a system, which we still have difficulty naming and representing that is anchored locally, and orchesstrated by biogeochemical cycles in which living organisms including humans are agents, among others.” (Latour, Waibel, 2020, s. 127)
Helt tæt på Som kulturel konstruktion er begrebet natur ligeledes foranderligt. Vores naturopfattelse følger samfundets tendenser og kulturelle identitet (Clemmensen, 2018, s. 18). Lige nu bruger vi i høj grad naturen rekreativt, og under Covid19’s nedlukningen af landet, har langt flere danskere søgt ud i naturen, der har fungeret som et frirum for alle dem, der lige pludselig var tvunget til at blive hjemme. Det har skabt en hel ny lokalturisme for de bynære naturområder (D). Et eksempel herpå er det ellers nyåbnede vandrespor ”I Egtvedpigens Fodspor” langs Vejle Ådal, som allerede har måtte lukke igen, grundet den store interesse, og det store slid det har været på naturen (E). Det viser den interesse, der har været for at komme ud i naturen, og en genfunden betydning af det at være tæt på ’naturen’, men hvilken natur? For kan vores naturområder udover at være rekreative frirum, også være opmærksomhedsskabende, sansende og fortællende. Kan vi skabe fokus på de mange lag vores landskab består af; de nuværende, de fortidige såvel som fremtidige. Kan vi bruge det landskabsarkitektoniske sprog til ikke kun at spejle, men også pejle fremad i en antropocæn tid (Hauxner, 2011, s. 273).
| 11
12 | sidst jeg så dig, var du væk
vandets vej
Smeltevandet Da sidste istid nåede sin maksimale udbredelse, strakte iskappen sig langt ind over Jylland, frem til hovedstilstandslinjen, der løb fra Bovbjerg, ind over midten af Jylland og ned langs den jyske højderyg til Padborg. Weichsel-istidens fremstød, tilbagetrækninger og smeltevand har formgivet de fleste danske naturbetingede landskaber, og aflejret nye geologiske lag. Selv den forrige Saale-istids morænelandskab vest for hovedstilstandslinjen blev nivelleret ud, da isen trak sig tilbage, og smeltevandet skyllede fra gletcherporte ud over højderyggen mod vest. Kun de højeste bakkeøer forblev tilbage mellem de flade smeltevandssletter med aflejret sand og grus. Efter isens afsmeltning, gav den flade slette vestenvinden frit spil til at føre sandet retur ind over landet, hvor det aflejredes i våde lavninger som indlandsklitter. Ligeledes har efterfølgende sandflugter, som følge af menneskets kulturlandskab, været med til at formgive den ellers flade smeltevandsslette. Skovfældning til fordel for kultivering betød, at vestenvinden igen førte sand ind over Jylland, som i læ af de eksisterende klitter aflejredes, og hedens klitlandskab voksede langsomt frem (Rasmussen, 2019, s. 13). I start 1800-tallet var helt op til en tredjedel af Jyllands areal dækket af hede. Flere byer var enten begravet eller flyttet på grund af sandets hærgen, og det blev besluttet at stoppe sandflugten ved at opdyrke heden og plante nåletræsplantager. En beslutning der resulterede i, at der i dag kun er ca. to procent tilbageværende hede, hvoraf det meste er blevet fredet. HEDE 1800
2021
| 13
Randbøl Hede
16 | sidst jeg så dig, var du væk
Vandet fra oven Et af disse hedearealer er Danmarks i dag største indlandshede, Randbøl Hede. Den lægger sig på kanten af Grindsted Hedeslette, hvor hedeslette møder morænelandskab, vest for det store topografiske vandskel, den jyske højderyg. Herfra er smeltevandet via gletcherporte løbet ud i det, der i dag udgør Nørre Å; et udspring til Grene Å, Grinsted Å og til sidst Varde Å med udløb i Ho bugt mod vest. Modsat løber Vejle Å øst på, ned gennem Vejle Ådal, en tunneldal skabt af smeltevand løbet under isen, og ud i Vejle Fjord. Hvert åløb med hvert sit store topografiske opland delt af den jyske højderyg, hvorfra de begge har sit udspring. Det er imellem disse to åløb, i forlængelse af én af smeltevandets gletcherporte, at de tidvise syvårssøer ligger, gemt inde i armene på en af Randbøl Hedes parabelklitter, hvis vandring er stoppet af den omkringliggende, Frederikshåb Plantage. Her ligger de som et åndedrag i landskabet, som noget langstrakt, med sin helt egen naturlige rytme. Nogle år vandfyldte og våde, andre år som tør søbund og hedeareal. Man fristes til at tro syv år går, syv år kommer, men helt så regelfast er det ikke. Topografisk er søerne en del af Grinsted Å’s topografiske vandopland, hvor overfladevandet, ligesom smeltevandet, løber fra øst mod vest. Sandede jorde og omgivende klitter forhindrer dog vandet i at løbe til søerne fra oven, ligesom at vandet hverken løber væk eller fordamper når de igen forsvinder.
| 17
18 | sidst jeg så dig, var du væk
Indflyvning | 19
Vandet fra neden Vandet siver i stedet op nedefra, og forsvinder samme vej som det kom, ned gennem sandet. Her skal søernes mystik findes kun få meter nede, i form af et stigende og faldende grundvandsspejl. Lige nu er der mange, der forsøger at forstå vandets veje, på overfladen, men når det kommer til grundvandets veje under jorden, forbliver mystikken lidt endnu, og man er endnu kun ved at kradse i overfladen af dette store emne. Vand løber dog altid nedad. Modsat det topografiske vandskel, ligger grundvandsskellet her lige vest for Syvårssøerne (B). Det vil sige, at det højeste punkt under jorden er forskudt af det på overfladen, og grundvandet der fylder søerne løber derfor fra vest mod øst. Altså placerer søerne sig lige imellem det topografiske vandskel over jorden og grundvandskellet under jorden. Dets landskab er skabt af smeltevandet fra øst, mens deres kommen og gåen skyldes grundvandet der løber til fra vest. En forunderlig rytme der heldigvis forbliver ukendt, og som gør hvert besøg forskelligt.
RYTMEN
1840 20 | sidst jeg så dig, var du væk
1880
1920
Det er dog interessant at gå tilbage i tid og kigge på stedets tørre og våde perioder. Der er aldrig lavet officielle registreringer heraf, men via luftfotos, kortmateriale, samt skriftligt kildemateriale har det været muligt at lave en form for tidslinje for søernes tørre og våde perioder fra slut 1800-tallet og frem til i dag. Disse viser, at søerne førhen har været tørlagte i op til 40 og 20 år ad gangen, hvilket forklarer, hvorfor de for nogle, selv lokale, har været ukendte. Fra 1980 sker der dog et skifte i søernes rytme, og der er lige pludselig kun få år imellem de våde og tørre perioder, og i 2020 skifter de fra våd til tør til våd inden for bare et år, noget der endnu ikke har været set. Det siges at grundvandsspejlet følger havvandstigningerne, og der kunne umiddelbart være en interessant sammenhæng mellem de hastigt stigende havvandsstigninger og søernes ændrede rytme. Hvorvidt dette gør sig gældende helt inde på højderyggen vides dog ikke. De nuværende målinger af det terrænnære grundvand, ser ikke umiddelbart ud til at blive påvirket så langt inde i landet, men som med alle andre naturlige cyklusser, er det øgede tempo, søernes hurtigere vekslen mellem vådt og tørt, en synliggørelse af den omskiftelighed der er i vores landskab, og den fremtidige omskiftelighed vi står overfor i denne antropocæne tidsperiode, hvor tidsspændet lige pludselig er ændret.
1960
1980
2020 | 21
22 | sidst jeg så dig, var du væk
stille vand med dyb grund
Strategi Søerne er således et særligt sted, der har dyb grund, med deres placering midt i og imellem landskaber, åløb og vandskel. De er et resultat af vandets veje over og under jorden. Det er sammenhænge og en foranderlighed, der har potentiale til at binde landskaber sammen på tværs af den jyske højderyg, ådal og hedeslette. En mulig sammenhængende grøn forbindelse, der i dag slutter, hvor Vejle Ådal begynder. Men det er også sammenhænge og en foranderlighed, der har potentiale til at blive fortalt og synliggjort i højere grad end i dag, for det stigende antal besøgende. Søernes pludselige skift mellem tørt og vådt det sidste år, skabte nemlig en større mediedækning af stedet i starten af 2020, hvilket i kombinationen med covid19, skabte en hel ny lokalturisme, der langt oversteg de 10 procents stigning, naturstyrelsen havde håbet på. På bare et år er stedet gået fra at være en lokal velbevaret hemmelighed, til at lokalturismen har spredt sig så langt som til Horsens, en times køretur derfra, og Naturstyrelsen har knap nok kunne følge med det vedligehold det øgede besøgstal kræver. Samtidig ligger Billund kun få km væk. Et turistcentrum, hvorfra det forventes at storturismen snart vil komme strømmende. Noget der også ses i kommuneplanen, hvor den fremtidige turisme er planlagt til at skulle udvides i retning af Vandel og Frederikshåb Plantage. Strategisk søger projektet at skabe en større sammenhængende grøn forbindelse, der følger vandets vej fra den i forvejen stærke forbindelse langs Vejle Ådal og frem til Bindeballe. Her vil projektet forbinde videre over højderyggen til Nørre Å, der i fremtiden vil møde kanten af Billund by, hvis planer er at udvide mod syd. Her vil Frederikshåb Plantage og Syvårssøerne være bindeledet på tværs af højderyggen. Plantagen, der i dag omgiver søerne og dækker gletcherporten, de lægger sig i forlængelse af, åbnes op, og skoven vil, modsat i dag, være den bærende struktur, der løber langs dalkanten og forstærker fortællingen om højt, lavt, tørt og vådt. Om-
| 23
EKSISTERENDE FORHOLD
VA N D E T S V E J
24 | sidst jeg så dig, var du væk
kring søerne bliver klitterne i stedet det omkransende, der åbenbarer de tidvise søer. Skoven bliver i stedet, det der åbner op og leder videre over klitten. Her får den flade hedeslette lov til at udfolde sig frem til Nørre Å, hvor lavbundsjorde og ikke værdifuld landbrugsjord bliver til et landskab af enge, overdrev og mindre lunde, der indskriver sig i det omkringliggende marklandskab med de mange læhegn, der fortæller om et landskab domineret af vinden og sandet, og fletter sammen med brudstykker af hedeområder og det næste store hedeareal, Grene Sande. I bunden af Ådalen løber i dag det bilfri vandre og cykelspor, Bindeballestien, langs med den tidligere Vandelbane, og frem mod den gamle Bindeballe stationsbygning. Herfra er stien blevet udvidet langs de forskellige mark- og skovveje igennem Frederikshåb Plantage og videre op til Billunds turistcentrum. Projektet skaber mulighed for at styrke denne del af Bindeballestien, der gør det muligt fortsat at følge vandet igennem gletcherporten, frem mod heden og klitterne, der skjuler de forunderlige syvårssøer, for til sidst at blive ledt videre til den i dag utilgængelige Nørre Å, der ligeledes vil lede storturismen fra Billund, med vandet mod syvårssøerne og Vejle Ådal. Rejsen igennem forskellige landskaber forstærkes ved at understrege de varierende landskabskarakterer man får mulighed for at komme igennem, samtidig med at den grønne forbindelse styrkes til fordel for biodiversiteten.
| 25
STRATEGIPLAN
HELHEDSPLAN
VÅDT
TØRT
30 | sidst jeg så dig, var du væk
Greb Det særlige ved Syvårssøerne som bindeled er stedets foranderlighed fra gang til gang. Rytmen; fra tør til våd, fra slette til sø. Søer over og under jorden, vandet der kommer og går, og uvisheden om hvad man vil se i forhold til sidst man kom forbi. I våd tilstand ligger Syvårssøerne som noget langstrakt, der skaber retning og leder videre ad vandets vej mod øst eller vest. Fugle tiltrækkes og bringer nyt liv til søerne. Lyset reflekteres og lyd forvrænges. I tør tilstand forvandles stedet til en del af Randbøl Hede, som sammen med den særlige flora og fauna trækkes helt ind omkring søerne. I dag skiller skov, vej og marker søernes hedelandskab fra Randbøl Hedes flade lyngklædte slette med den imponerende 1 km lange staldbakke. Projektet lader heden krydse den gennemgående Bøgevadvej, der fra at lede folk forbi, nu leder folk igennem heden, som strækker sig videre ind over markerne, hvor læhegnene forbliver som linjer i landskabet. Skoven tyndes ud til enkeltstående træer og lunde, hvilket åbner op for kig mellem staldbakkerne og klitterne inde omkring søerne. Ligeledes bliver den eneste grænse, mellem de to områder, nu det gamle tørvedie, bygget for at kunne plante nåletræerne tilbage i 1804. En historiske grænse, senere suppleret af en række egetræer, som projektet forlænger hele vejen langs diget mellem de to områder.
Vådt
Tørt | 31
32 | sidst jeg så dig, var du væk
FUGLELIV
REFLEKSION
John Larsen
VANDETS PRÆMISSER
LYS
LYD
Allan Bech
VÅDT | 33
34 | sidst jeg så dig, var du væk
HEDELYNG
BLÅBÆR
GULDBLOMME
BLÅTOP
MOSEBØLLE
TRANEBÆR
REVLING
VÅRKOBJÆLDE
TYTTEBÆR
SOLDUG
KLOKKELYNG
KLOKKE-ENSIAN
BØLGET BUNKE
TØRT | 35
SYVÅRSSØERNE
SYVÅRSSØERNE
SYVÅRSSØERNE
SYVÅRSSØERNE
SYVÅRSSØERNE
46 | sidst jeg så dig, var du væk
Støttepunkter Diger og læhegn gør sig generelt gældende i området, hvor de har skabt læ for vestenvinden og sandfygningen, der har domineret området. Stedets sandflugtshistorie ligger nu som en sort streg i sandet, fritlagt ude i staldbakkerne. Under stregen ligger sandet aflejret for ca. 8000 år siden, og stregen indikerer landskabets overflade mere end 7000 år frem (Rasmussen, 2019, s. 16). Et landskab som blev beboet og dyrket, hvilket bronzealderhøje og stenrøser i plantagen er et efterlevn af. Dette resulterede i, under sidste sandflugt, at vestenvinden igen kunne aflejre et fem til seks meter tykt lag sand oven på det gamle. De sandede marker, læhegnene, digerne, den monotone nåletræsplantage plantage og den nu kun 750 hektar fredede Randbøl Hede, står nu tilbage som resultat af den hedeopdyrkning, der fulgte sandflugten i start 1800-tallet. Skovens tørvediger er dog ikke de eneste diger, der i dag ses i området. Under den Tyske besættelse, byggede tyskerne Vandel Flyvebane, der ligger lige nord for Syvårssøerne. Et lukket område der i dag udgør Vandel Erhvervspark. Flyvepladsen skar sig ind i området og efterlod flyverskjul, benzinsteler, maskingeværsreder og bunkere spredt ud på heden og i Frederikshåb Plantage. Menneskers brug af stedet, har sat sig dybe spor i området, hvor kultur og natur har skabt nye tilstande. Diger, benzinsteler og røser er blevet en integreret del af landskabet og naturen. I projektet bliver det til støttepunkter, der er med til at formidle sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid, og dykker ned i et udvalg af dem, hvor det landskabsarkitektoniske sprog søger at forstærke, og formidle stedets levende historie og spor af fortidigt liv.
| 47
FLYVERSKJUL BENZINSTELER
48 | sidst jeg så dig, var du væk
LANGS EGENE
PLANTAGEN
RULLEBANE
GL. HANGAR
MASKINGEVÆRSREDER
RØSER
FREDET GRAVHØJE
| 49
50 | sidst jeg så dig, var du væk
flyverskjul
Grebet fritlægger tre flyverskjul, som projektet fremhæver på fladen, i form af høje bøgelunde inde i skjulene, som skaber et nyt rum, en fornemmelse af noget skjult og noget som får en til at undres, som søger den besøgenes opmærksomhed omkring disse volde der lige pludselig ses på lang afstand. Det er volde der har haft forbindelse til rullebanen, der i dag er vejen som før ledte en langs kanten af heden og skoven. Nu kører man direkte igennem et samlet naturområde. De flyverskjul der ligger inde i skoven, graves modsat frem og bliver til lysninger.
| 51
52 | sidst jeg så dig, var du væk
F l y v e r s| k 5j u3l
54 | sidst jeg så dig, var du væk
benzinsteler
Her befinder vi os midt i smeltevandsdalen, lige ved klitterne før Syvårssøerne, hvor plantagen står langs dalkanten, på toppen af terrænet. I bunden står der i dag tre benzinsteler som indikerer højdeforskellen i landskabet. Projektet genskaber denne linje i landskabet, som det landskabelige element det er, der fremhæver top og lavpunkt. De nye steler er dog smalle på den ene side, så at man ser igennem dem når man kommer lags dalen, og det først er når man står på vejen at man virkelig får fornemmelsen af linjen i landskabet og deres historiske sammenhæng med de tre eksisterende steler.
| 55
56 | sidst jeg så dig, var du væk
B e n z i n s t|e 5 l e7r
58 | sidst jeg så dig, var du væk
røser
Røseområdet ligger lidt for sig selv i plantagen, på selve højderyggen. Tørvediget, der i sin tid blev bygget forud for plantagen, indikerer at man har været nød til at fører diget rundt om området, hvilket giver den den afvigende form. Når man går nede på skovvejen der løber lige forbi, fornemmer man dog ikke de +200 stenrøser der ligger oppe på toppen. Derfor arbejder projektet med den stramme geometriske form, cirklen, i form af højstammede birketræer, som et fremhævende element for området. Birketræerne er en fortsættelse af de eksisterende flerstammede birketræer der i dag dominerer området omkring røserne. Vejene, diget og et par større lunde får dog lov til at bryde formen, såvel som at nogle af røserne stadig placerer sig udenfor cirklen. Den stramme geometri er til for at fremhæve stedet som noget særligt, der får blikket og tankerne til at vandre.
| 59
60 | sidst jeg så dig, var du væk
R ø| s6e1r
62 | sidst jeg så dig, var du væk
efterskrift
Igennem processen har projektet tydeliggjort vigtigheden af ikke kun at kende til, men at se, opleve og sanse vores landskabs foranderlighed og forgængelighed, for at kunne reflekterer over og forstå den. At lade det uforståelige komme helt ind under huden, at opleve stedet i dets fulde kontekst og mærke landskabets unikke sammensætning af tilfældige og planlagte sammenhænge. Det er reflektionen over denne sammensathed, der giver indsigt ikke bare bagud men også forud. Vores nye geologiske tidsalder kræver, at vi uanset hvad, vil skulle forholde os til denne foranderlighed og omskiftelighed, hvori vi er blevet en aktiv medspiller. Vi må derfor forstå og forholde os til den kulturnatur, der omgiver os, og hvad der går forud, for at kunne se fremad. Her kan det landskabsarkitektoniske sprog, skabe disse rummeligheder, vi kan opholde os i og forholde os til, og styrke stedets eksisterende fortællinger. Lad os bruge det til at fremhæve, formidle og pege fremad. ”Klimaet, mennesket, tiden og kulturlandskabet er vores afsæt til at skabe nyt.” - Steen Høyer, 2008, s. 37
| 63
bibliografi
Bøger Abraham, Anders (2002): ”En ny natur – 9 arkitektoniske tilstand mellem flydende og fast”. Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole, København Clemmensen, Thomas Juel (2018): ”Kulturnatur”. Arkitekternes forlag Corner; James (2014): ”The Landscape Imagination: Collected Essays of James Corner 1990-2010”. Princeton Architectural Press Etting, Vivian (1995): ”På opdagelse i Kulturlandskabet”. 1. Udgave, 1. oplag, Clemenstrykkeriet, Århus Hauxner, Malene (2011): ”Supernatur”. IKAROS Press Howalt, Nicolai (2019): ”Old Tjikko”. Fabrikbooks Høyer, Steen (2008): ”Landskabskunst 2”. Steen Høyer og Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag. Latour, Bruno (2018): ”Ned på Jorden - hvordan orienterer vi os politisk?”. 1. udgave, 2. oplag, Specialtrykkeriet Arco A/S Latour, Bruno & Waibel, Peter (2020): Critical Zones: The Science and Politics of Landing on Earth”. ZKM, Germany & The Mit Press Cambridge, MA, London Marot, Sébastien (2003): ”Sub-urbanism and the art of memory”. AA Publication Rasmussen, Gert Haugaard (2019): ”Randbøl Hede og Syvårssøerne: Foranderligt landskab - forunderlig natur”. Forlaget Jelling
Billeder Bech, Allan. ’Traner’. Lokaliseret d. 20.05.21 på: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/randboel-hede-og-frederikshaab-plantage/dyr-og-planter/ Larsen, John. ’Natravn’. Lokaliseret d. 20.05.21 på: https://dofbasen.dk/ART/art. php?art=07780 64 | sidst jeg så dig, var du væk
Hjemmesider A. ‘Antropocæn’ [Den Danske Ordbog] (2003-5/2018). Lokaliseret d. 18.05.21 på: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=antropoc%C3%A6n B. ’Basisanalyse for Vanddistrikt 60 - Vejle’ [Vejle Amt] (2004). Lokaliseret d. 04.03.21 på: https://mst.dk/media/118822/vd60_vejle_del1.pdf Bjørn, Rasmus. ’Ny Forskning: Verdenshavene stiger’ [DMI] (31.08.20). Lokaliseret d. 18.05.21 på: https://www.dmi.dk/nyheder/2020/ny-forskning-verdenshavene-stiger-med-rekordfart/ C. ’Critical Zones: Observatories for Earthly Politics’ [ZKM Karlsruhe] (2020). Lokaliseret d. 02.02.21 på: https://critical-zones.zkm.de/#!/ D. ’Danskerne tager på natur- og kulturferie herhjemme’ [Ritzau] (22.02.21). Lokaliseret d. 19.05.21 på: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskerne-tager-pa-natur--og-kulturferie-herhjemme?publisherId=13559964&releaseId=13612820 E. ‘Egtvedpigens Fodspor er midlertidigt lukket’ [Vejle Kommune] (07.04.21). Lokaliseret d. [14.04.21] på: https://www.vejle.dk/borger/oplev-og-fritid/aktiv-i-naturen/ find-ruter-i-naturen/vandreruter/egtvedpigens-fodspor-er-midlertidigt-lukket/ Hansen, Niels-Christian Levin. ’Friluftsrådet: sæt penge af til en grøn marguritrute gennem Danmark’ [Altinget] (28.08.20). Lokaliseret d. 19.05.21 på: https://api.altinget.dk/ miljoe/artikel/friluftsraadet-saet-penge-af-til-en-groen-margueritrute-gennem-danmark Humlum, Ole. ’Landskabets Dannelse’ [Den Store Danske] (18.08.16). Lokaliseret d. 24.02.21 på: https://denstoredanske.lex.dk/Danmark_-_landskabets_dannelse Stefánsson, Finn. ‘Natur og kultur’ [Symbolleksikon] (06.07.2012). Lokaliseret d. 18.05.21 på: https://symbolleksikon.lex.dk/natur_og_kultur ”Seværdigheder på Randbøl Hede og i Frederikshåb Plantage” [Naturstyrelsen]. Lokaliseret d. 01.02.21 på: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/randboel-hede-og-frederikshaab-plantage/sevaerdigheder/ | 65
66 | sidst jeg så dig, var du væk
CV
E2021
Arkitektskolen Aarhus
10. semester
urban design | landscape architecture Afgangsprojekt: Sidst jeg så dig, var du væk.
E2020
Arkitektskolen Aarhus
9. semester
urban design | landscape architecture Projekt: Midt i og imellem
F2020 - F2021
DETBLÅ
Studiejob
Studiemedhjælper Opgaver: Konkurrencer, model, grafik
F2020
Arkitektskolen Aarhus
8. semester
urban design | landscape architecture Projekt: Jernbanebyen, -parken og -torvet
E2019
Arkitekt Kristine Jensen Tegnestue
Orlov
Juniorarkietkt Opgaver: Konkurrencer, projektering, udbud
F2019
Arkitekt Kristine Jensen Tegnestue
7. semester
Praktikant Opgaver: Konkurrencer, projektering
E2018 6. semester
Arkitektskolen Aarhus transformation Bachelorprojekt: Stedet der skal opdages (samarbejde med Katrine Stahlschmidt)
| 67
