Louise Kring Larsen - cand.arch MAA MDL - Portfolio, 2021 by lkringl

portfolio LOUISE KRING LARSEN cand.arch. MAA MDL

Louise Kring Larsen cand.arch MAA MDL afgænger fra Studio 1A: Urban Design and Landscape Architecture Arkitektskolen Aarhus Nørreport 20, 8000 Aarhus C Billedrettigheder tilhører undertegnede, hvis andet ikke er angivet.

indhold

Profil

Kandidat AAA, urbant design & landskabsarkitektur

afgang | sidts jeg så dig, var du væk

9. semester | midt i og imellem

8. semester | Jernbanebyen, -torvet og -parken

Bachelor AAA, transformation

6. semester | Stedet der skal opdages

5. semester | Recite [ RI´SĪT ]

workshops

Efterskrift

Portfolio | 5

+45 28 88 83 23 louisekringlarsen@hotmail.com P.P. Ørumsgade 10, 5.th., 8000 Aarhus

6 | Louise Kring Larsen

profil

Med min arbejdserfarring kombineret med min kandidatgrad i Urbant design og landskabsarkitektur ved Arkitektskolen Aarhus kan jeg bidrage med en stærk grafisk formidling af projekter, samt en poetisk og fortællende tilgang til arkitekturfaget. Landskabsanalysen er et gennemgående element i min formgivning og strategiske tilgang, hvilket især afspejles i mit afgangsprojekt samt 9. semestersprojekt. Derudover er jeg en holdspiller, der går nysgerrigt til faget. Jeg nyder at tilegne mig ny viden, og i fællesskab skabe ambitøse projekter.

Portfolio | 7

Erfaring F2020 - F2021

DETBLÅ Studentermedhjælper Opgaver: Konkurrencer, model, grafik Borchs Gaard (bygget), Bagsværd Observationshjem (2. plads), Aarhus BSS (2. plads), Velux (vundet)

F2019-E2019

Kristine Jensen. Landskab & Arkitektur Praktikant/Juniorarkietkt Opgaver: Konkurrencer, projektering, udbud Stevns Klint (vundet), FÆNGSLET (vundet/bygget), Panoramastien (bygget), Spritten (vundet)

Uddannelse

Arkitektskolen Aarhus | Kandidat

F2019-F2021

Urban Design | Landscape Architecture

10. semester

Afgangsprojekt: Sidst jeg så dig, var du væk. | syvårssøernes foranderlige landskab| Link: https://afgang.aarch.dk/2021/student/louise-kring-larsen/

9. semester

Skovrejsning, udvikling, afvikling af stationsbyen Bedsted Projekt: Midt i og imellem Link: https://aarch.dk/louise/

8 | Louise Kring Larsen

8. semester

Byudvikling af Jernbanebyen, København Projekt: Jernbanebyen, -parken og -torvet

E2015-E2018 6. semester

Arkitektskolen Aarhus | Bachelor: Transformation Byudvikling i Latinerkvarteret, Aarhus Bachelorprojekt: Stedet der skal opdages Samarbejde m.: Katrine Stahlschmidt (5. semester)

5. semester*

Transformation af tidligere husgrunde i Detroit (Bachelor)Projekt: Recite [ RI´SĪT ] | archiving and sharing memories of Detroit Samarbejde m.: Hanna Solfridsdotter Klepp (*6. semester)

E2013-E2014 1.-2. semester

Roskilde Universitet | RUC Humanistisk Grundforløb Færdigheder: Akademisk skrivning, humanistisk metode og analyse

3. semester

Umeå Universitet | Sverige Udveksling: Kønsstudier

E2008-F2011

Rødkilde Gymnasium | STX Samfundsvidenskabelig Studieretning

Portfolio | 9

10 | Louise Kring Larsen

afgangsprojekt

Afgang | 11

GEOMORFOLOGI

12 | Louise Kring Larsen

Sidst jeg så dig, var du væk.

| syvårssøernes foranderlige landskab | Mit afgangsprojekt tager udgangspunkt i de foranderlige syvårssøer ved Randbøl Hede. Søerne er et resultat af vandets veje over og under jorden, påvirket af vores nuværende geologiske tidsalder. De har potentiale til at skabe en forståelses- og oplevelsesmæssig sammenhæng for de mange mennesker der lige nu og fremadrettet besøger stedet. En forståelse for det særegne, de geologiske og historiske processor der går forud for landskabet omkring Syvårssøerne, såvel som de nuværende processer som giver et praj fremad. Syvårssøerne er temporære søer, der imellem vandet tørrer ud og bliver til hedeslette, for atter at fyldes med vand, og derefter blive hedeslette igen – alt sammen i takt med grundvandets forunderlige rytme under jorden. Altså et skrift fra våd til tør, fra sø til slette. Rytmen har dog ændret sig. Fra at have haft tørperioder på op til 40 år har søerne fluktueret med kun få års mellemrum siden 80’erne, og for første gang i 2020 er søerne kommet og gået og kommet igen inden for bare ét år. Altså en naturlig cyklus i landskabet, der pludselig er blevet meget synlig. Strategisk arbejder projektet med fortællingen om de varierende landskabskarakterer på tværs af den jyske højderyg. Fra Grene Å, på den flade sandede hedeslette mod vest, til den stærke blå-grønne forbindelse, Vejle Ådal, mod øst. Herimellem, midt i Frederikshåb Plantage, ligger søerne, i våd tilstand, som noget langstrakt, der binder de to blå forbindelser sammen. Projektet åbner Frederikshåb Plantage op, og lader den besøgende følge vandets vej. Ved at åbne op, giver jeg plads til det lange kig, horisonten, top og lavpunkter, dal, slette og klit for at skabe scenen for syvårssøerne, og deres foranderlige landskab, stedets forbindelse til vandet såvel som dets sammenhæng med heden. Syvårssøerne er en del af et større kulturlandskab, som den besøgende bevæger sig igennem. Kultur og natur har skabt nye tilstande, som i sin sammensathed er blevet en integreret del af landskabet. Gennem det landskabsarkitektoniske sprog arbejder projektet med støttepunkter i form af rumligheder, der søger at fremhæve, understøtte og bygge videre på disse sammensætninger af kulturnatur, fast og flydende. Det er stedbundne støttepunkter, som bl.a. Danmarks største røseområde, hvor over 200 bunker af marksten ligger, godt gemt inde i Frederikshåb Plantage, fra da man opdyrkede området første gang tilbage i jernalderen. Projektet slår et stort cirkelslag af højstammede birketræer rundt om stedet. Den stramme geometri er til for at fremhæve stedet som noget særligt, der får blikket og tankerne til at vandre. Således forsøger projektet både at arbejde med de naturlige og kulturelle lag som særegne kvaliteter, som det landskabsarkitektoniske sprog går ind og fremhæver og formidler i form af nye rumligheder. Rummeligheder vi kan opleve og med egne sanser registrere.

Afgang | 13

VARIERENDE LANDSKABER

PRINCIPSNIT

14 | Louise Kring Larsen

MAPPING

Afgang | 15

HELHEDSPLAN

RYTMEN

1840

16 | Louise Kring Larsen

1880

1920

VÅDT

TØRT

1960

1980

2020

Afgang | 17

PLANUDSNIT FLYVERSKJUL

18 | Louise Kring Larsen

Afgang | 19

PLANUDSNIT BENZINSTELER

20 | Louise Kring Larsen

Afgang | 21

PLANUDSNIT RØSEOMRÅDE

22 | Louise Kring Larsen

Afgang | 23

2016 © MUSEUM THY · DESIGN: TILDE GRAFISK 24 | Louise Kring Larsen

9. semesters projekt

9 semester | 25

26 | Louise Kring Larsen

midt i og imellem

Stationsbyen Bedsted, Thy, er i semesteropgaven valgt som et billede på et landsbysamfund, der lige nu oplever fraflytning og nedrivning af byens tomme huse, samtidig med at byen indgår i Thisted kommunes planer om skovrejsning, hvor visionen er, at den nærliggende Rønhede Plantage trækkes med ind i byen, mod stationen. Mit projekt tager afsæt i de stedbundne kvaliteter som Bedsted befinder sig midt i og imellem. Projektet søger at skabe en identitet, der gror ud af stedet og som er stærk nok til at kunne hægte sig på de i forvejen stærke forbindelser i Thy, med kyst og nationalpark kun få km væk. Projektet vil kunne skabe den nærhed til naturen, som der bliver efterspurgt af potentielle tilflyttere, og som lige nu føles lagt væk, grundet det utilgængelige dyrkningslandskabet der ligger som en barriere omkring byen. Opgaven tager dog ikke afsæt i hvorvidt byen skal eller ikke skal vokse, men ser på potentialet ved Bedsted stationsby, og de eksisterende planer for Rønhede Plantage, om at trække skoven ind i byen, som en entre til en større fortælling, skabt ud af stedets geologiske og historiske aftryk, men også med en vision om at skabe retning og pejle fremad, hvilket potentielt vil kunne skabe vækst - hvis ikke for byen så i det mindste for biodiversiteten. Området omkring Bedsted, er det sted i Danmark med flest tilbageblevne storgravhøje. Samtidig gør stedets placering over sidste istids stilstandslinje, at der som et af de få steder langs vestkysten findes en del dødishuller. Dødishuller som har spillet et stor rolle, som kilde til brændsel i form af tørv, i det tidligere træløse landskab. Disse to elementer, er på sin vis hinandens modsatte former, og i landskabet fremhæver de hver især top og lavpunkter. Projketet arbejder med disse som de modsatrettede former de er, der hver især fremhæver top- og lavpunkter i landskabet. De indgår i et storre grid af skov, der referere tilbage til stedets klitplantager, men som over tid opløses naturligt. Skoven er den bærende form i en større sammenhængende struktur af gravhøje og dødishuller, som hængter sig på de eksisterende stærke forbindelser i Thy. Her arbejder jeg ud fra 6 principper for skoven, de fredede samt ikke-fredede gravhøje og de eksisterende og udfyldte dødishuller. Med udgangspunkt i disse arbejder projketet med det kulturelle og naturlige lag, som stedbundne kvaliteter, i form af arkitektoniske rumligheder og oplevelser i en mosaikskov. Det er en samlet fortælling hvor kultur og natur mødes, og fletter sammen. ELEMENTER

9 semester | 27

MORÆNEBAKKER, ÅDALE OG GRAVHØJE

VE ST ER HA VE T

NA TIO NA LP AR K

TH Y

PLACERING MIDT I OG IMELLEM

THISTED

LIM FJ OR DE N

THISTED

BEDSTED

BEDSTED 2K

BYER NATIONALPARK THY KYSTNÆRHEDSZONE (KOMUNEPLAN)

ODDESUNDVEJ THISTEDBANEN

28 | Louise Kring Larsen

FREDET GRAVHØJE GRAVHØJE (SPOR) SAMMENHÆNG RETNINGER I FORHOLD TIL BY

PRINCIP FREDET GRAVHØJ

PRINCIP DØDISHUL

PRINCIP SKOVEN SOM GRID

9 semester | 29

PLANUDSNIT

STRATEGIPLAN

30 | Louise Kring Larsen

PLAN

PRINCIP GRAVHØJE I DET ÅBNE LAND

PRINCIP UDFYLDT DØDISHUL

PRINCIP GAMMEL GRAVHØJ

9 semester | 31

PÅ TOPPEN AF GRAVHØJEN

32 | Louise Kring Larsen

MIDT I LUNDEN

9 semester | 33

34 | Louise Kring Larsen

8. semesters projekt

9 semester | 35

LANDSKAB

BYUDVIKLING

36 | Louise Kring Larsen

Jernbanebyen, -parken og -torvet

Denne semesteropgave tager udgangspunkt i det tidligt udformede konkurrence materiale til Jernbanebyen i København, og går således forud for den endelige konkurrence. Centralværkstedet der i dag består af de gamle røde værkstedsbygninger, den gule by, trælageret, skydegrave og de gamle jernbanespor, er en del af den danske industriarv, og området har indtil nu været et til dels lukket område for det øvrige København. Det ligger godt skjult bag det store baneterræn mod nordvest og en af Københavns hovedtrafikåre, Vasbygade mod sydøst. Både det tætte banenetværk og Vasbygade gør at området i høj grad er udfordret af lige pludselig at skulle forbinde, og åbne op til sin urbane kontekst, der med tiden har vokset sig hele vejen uden om området. Derudover er der i forbindelse med den nye metroring, opstået et større metroområde der deler området i to. Dette gør det svært at skabe forbindelse mellem de to områder og dermed skabe én samlet Jernbaneby. Mit projekt forsøger at arbejde med disse udfordringer, og arbejde med stedet som en del af den nationale industriarv ved at beholde de mest bevaringsværdige bygninger. Projektet arbejder videre på de eksisterende retninger samt den gamle blå forbindelse mellem havn og vandtårn. Et nyt kvadratisk centrum, kaldet Jernbaneparken, rækker ud og bliver en del af det omkringliggende urbane netværk. Parken søger at skabe et sted, der forbinder til de tilstødende blå-grønne ruter, skaber mulighed for at mødes, samt sender videre. Ligeledes skaber parken sammenhæng og ligevægt mellem den historiske nordlige del og den nye sydlige del. Dette i form af én samlende flade, som et stort offentligt centrum for de omkringliggende boligkvarterer. I den sydlige del, er skolen placeret som modvægt til Jernbanetorvet på den nordlige side. Dette for at skabe sammenhæng og ligevægt på tværs af metroen. Således består projektet af kvadratet i kvadratet, torvet i parken i byen, der samler, skaber ophold og sender videre.

8 semester | 37

MASTERPLAN

38 | Louise Kring Larsen

BIRDS EYE

8 semester | 39

PLANUDSNIT PARKEN OG TORVET

40 | Louise Kring Larsen

AKSONOMETRI TORVET

8 semester | 41

2018 © Katrine Stahlschmidt 42 | Louise Kring Larsen

6. semester

6 semester | 43

SITEMODEL

44 | Louise Kring Larsen

stedet der skal opdages i samarbejde med Katrine Stahlschmidt

Denne semesteropgave handler om at genudfylde et felt i Aarhus, som der er blevet ”slettet”. Dette skulle gøres med tanke på den omkringliggende kontekst, og ende ud i et kvarter med dertilhørende kvartershus. Altså en opgave der beror sig på byplanlægning, byrum og bygning. Projektet arbejder med boligområdet mellem Nørreport og Nørre Allé, lige ved siden af den nu forhenværende Arkitektskole. Projketet indskriver sig i Latinerkvarteret, og bygger videre på de smalle, snørklede, brostensbelagte gader, dybderne i de varierende hushøjder og -bredter. Samtidig omslutter området sig om sig selv, og kvartershuset i midten. Det bliver således et sted for de indviede, gaderne, de små lommer og byrum skal opdages og udforskes. Stedet danner ryg ud mod den tunge trafik, samtidig med at det kopler sig på eksisterende gående forbindelser. De forskellige teresser og niveauer kigger ned over det fælles kvartershus, hvor der både er værksteder, cafe og forsamlingshus kvarterets for beboere. Kvartershuset åbner midten op og skaber lys og luft, og bliver derfor et naturligt mødested.

KIG/UDGANG ØGADERNE NØRRE ALLE

PARA D

ISGAD

ST U

DS G

AD E

/G YD EN

NØRRE PORT

6 semester | 45

MODEL

46 | Louise Kring Larsen

CAFE

MAD - blav dbhbjhbf - fnjknvb - nvfbks ffb frbs - bfjdbfhasb - bbfdbsaf bhlalsj - mfnvbblla - ndnla abfbdhj - nnnvbbkskb - nbba abbf aa - nfbn

VARME DRIKKE

- jfhdsfhb jfh - jfba f - nanona - fnajf jf - nfbbfk - nfb afluie - fhh ahappw - jahriria - aknfnv - fbbww - nf frjeghe f

SMALLE GADER

BYRUM

MAD - blav dbhbjhbf - fnjknvb - nvfbks ffb frbs - bfjdbfhasb - bbfdbsaf bhlalsj - mfnvbblla - ndnla abfbdhj - nnnvbbkskb - nbba abbf aa - nfbn

VARME DRIKKE

- jfhdsfhb jfh - jfba f - nanona - fnajf jf - nfbbfk - nfb afluie - fhh ahappw - jahriria - aknfnv - fbbww - nf frjeghe f

SMÅ LOMMER

FORSAMLINGSHU

6 semester | 47

48 | Louise Kring Larsen

5. semester

5 semester | 49

SITEMODEL

50 | Louise Kring Larsen

Recite [ RI´SĪT ] ’archiving and sharing memories of Detroit’ samarbejde med Hanna Solfridsdotter Klepp

Semesteropgaven arbejder med byudviklingen og transformationen af Detroit, også kendt som ’The Motor City’. En by, der både har oplevet storhed og fald, og som nu oplever det, der kaldes ’urban prarie’. Et enormt fald i population, over en meget kort periode, har, i store dele af byen, resulteret i at forladte huse står og forfalder, og naturen langsomt har taget over og slugt rækker af tidligere beboede huse. Nogle ser kun forfald, mens andre måske godt kan se det smukke i tranformationen. Det var i hvert fald det, vi så i et overgroede site, hvor ikke bare 48 huse og en highschool var væk men også vejene. Tilbage stod nu kun de gamle lygtepæle og elmaster som indikation på det ellers strænge vej grid, som har været kendetegnet for byen. Fra start af, har mængden af minder forbundet med og iboende i disse forsvindende bebyggelser været omdrejningspunktet for projektet. Vores første fase fokuserede på et ’memory mapping’, hvor vi undersøgte, hvordan vi kunne flytte og samle minder fra de forladte huse og ruiner. Vores deep section arbejdede med forskellige niveauer: Jordniveau repræsenterende Detroit i dag, et øvre niveau gav overblik og et nyt perspektiv og et nedre niveau repræsenterende fortiden og det, der har været. Baseret på vores interesse for narrativer af liv i Detroit, både nu og tidligere, blev vores fokusgruppe først og fremmest lokale samt tidligere detroitere og dernæst besøgende. Men hvor meget var en fysisk repræsentation nødvendig for at fremkalde de minder, vi eftersøgte? Her arbejdede vi med elementer af lys og nedskæringer i landskabet, elementer der nemt blev læst som et mindesmærke. Men dette var aldrig intentionen. Et mindesmærke fortæller om noget, der er slut, men dette er ikke en endt fortælling. I stedet var intentionen at skabe et rum med plads til at forbinde fortiden og dets minder med nutiden og fremtiden. Vi ville skabe plads til reflektion og dialog samt mulighed for at dele. Et sted hvor man kan mindes og ikke sørge. Recite blev et koncept bygget op omkring et arkiv af lyd i form af fortalte minder. Disse værende fortællinger af tidl. og nuværende lokale, om gårsdagens lille anekdote eller om en en tid i forfald. Guidet af det gamle vejgrid ankommer man til et fundament af fortællinger med fortiden foldet omkring sig, i form af plantegning af et hus, som lukker sollyset ind. Og fra toppen et overblik der giver mulighed for et nyt perspektiv. Derefter bliver man mødt af den, for alle amerikanere, velkendte ’porch’, et sted for at mødes og skabe dialog. Og til sidst forlader man stedet off grid og er herre over sin egen videre fremfærd.

5 semester | 51

T H E B L A C K B O X - S T O R Y T E L L I N G TRACE OF A HOUSE

ROOFTOP - OVERVIEW

S TA I R S C A S E - R O O M S

CAFÉ AND PORCH - DIALOGUE RECEPTION

52 | Louise Kring Larsen

ARKIVET I MODEL

BLACK BOX

UDSIGT/ NY VINKEL

CAFE/ DIALOG

AFGANG

5 semester | 53

INDLEJRING I MIDDELALDERBYEN VIDNESBYRD AF AARHUS ARKITEKTSKOLE 6. SEMESTER

54 | Louise Kring Larsen

workshops

workshops | 55

W A LKW A Y-VIEW P OINT O V E R MI N E S BUILT PALI MPSE ST - ROOFT O P A D D I T I O N S 5.SEME ST E R

56 | Louise Kring Larsen

T E HR AN T HE CI T Y AS A PAL I M P S E S T - L AY E R E D CI T I E S 4. SEMESTER

workshops | 57

58 | Louise Kring Larsen

Portfolio | 59

”The processes of which ecology and creativity speak are fundamental to the work of landscape architecture. Whether biological or imaginative, evolutionary or methaphorical, such processes are active, dynamic, and complex, each tending toward the increased differentiation, freedom, and richness of diversely interacting whole. There is no end, no grand scheme for these agents of change, just a culmulative directionality toward further becomming. It is in this productive and active sense that ecology and creativity speak not of fixed and rigid realities but of movement, passage, genesis, and autonomy, of propulsive life unfolding in time.” - James Corner, Ecology and Landscape as Agents of Creativity, 1997

60 | Louise Kring Larsen

efterskrift

Processen af mine foreløbige projekter, har tydeliggjort vigtigheden af ikke kun at kende til, men at se, opleve og sanse vores landskabs foranderlighed og forgængelighed, for at kunne reflekterer over og forstå den. At lade det uforståelige komme helt ind under huden, at opleve stedet i dets fulde kontekst og mærke landskabets unikke sammensætning af tilfældige og planlagte sammenhænge. Det er reflektionen over denne sammensathed, der giver indsigt ikke bare bagud men også forud. Jeg ser mig selv arbejde videre med den helhedsorienterede tilgang til arkitekturfaget. En tilgang, hvor landskabslæsningen og konteksten er inkorporeret i projekterne fra starten. Jeg drømmer ikke om at genskabe, men om at skabe stedbunden arkitektur, der tager afsæt i vores fortid for at kunne skabe en holdbar fremtid. Her ser jeg arkitekturen som et redskab der både kan bevidstgøre, formidle og flytte grænser. Noget der i den grad er relevant, i denne antropocæne tid, hvor vi vil blive nødt til at skulle forholde os til denne foranderlighed og omskiftelighed, hvori vi er blevet en aktiv medspiller.

Portfolio | 61