LOKKNyt november 2011 by LOKK Landsorganisation af Kvindekrisecentre

nyt

O M VO L D M O D K V I N D E R O G B Ø R N NOV E M B E R 2 011 · L O K K . D K

Volden vi ikke kan se Læs mere på s. 4

Uddannelse som udvej

Facebook og sikkerhed

Ære på spil

Der skal brydes med selvopfyldende profetier og ’ghettoidentitet’ til fordel for bedre uddannelser, hvis udviklingen for unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund i socialt udsatte områder i Danmark skal vendes.

Facebook får hele tiden nye funktioner, som gør det nemmere for os at vise andre, hvem vi er, hvor vi er og dokumentere det hele med billeder, der uploades på sekunder til vores Facebook-profil. De smarte tiltag er dog en risiko for kvinder, der forsøger at gemme sig for voldelige partnere.

Et nyt computerspil skal hjælpe studerende bedre til at forstå og håndtere æresrelaterede konflikter som fx tvangsægteskaber eller social kontrol. Spillet er udviklet af LOKK og udkommer i december 2011.

s. 7

s. 10

s. 16

Leder

I denne måned markerer vi nationalt og internationalt, at vi ønsker at stoppe vold mod kvinder. Det gør vi ved FNs officielle dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Den 25. november er en vigtig dag, fordi den minder os om, at der til stadighed er et stort problem med kønsbaseret vold – verden over. Alene i Danmark har vi årligt

“Alene i Danmark har vi årligt 70.000 tilfælde af vold mod kvinder. 28.000 af disse er partnervold.” BI RGIT SØDE R BE RG Formand, LOKK

70.000 tilfælde af vold mod kvinder. 28.000 af disse er partnervold. I LOKK arbejder vi for at synliggøre og forebygge volden for i sidste ende at eliminere den. Kritiske røster vil måske kalde det naivt, men ville det ikke være lovlig uambitiøst, hvis vi blot ønskede at halvere antallet af voldsudsatte? Ville

vi kunne stille os tilfredse med det? Nej! Vi arbejder for at eliminere volden - helt. Det er vores mål og midlerne er mange. Et af dem er i beskeden målstok LOKKNyt. I dette nummer af LOKKNyt kan du blandt andet læse om psykisk vold, om facebook i forhold til voldsudsatte og desuden få en lille smagsprøve på emnerne til konferencen ”Ære og konflikt - drengenes rolle”, som LOKK afholder i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet her i november. Det glæder mig, at så mange læser LOKKNyt, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dig for, at du endnu engang har taget dig tid til at læse magasinet.∑ God læselyst. Birgit Søderberg

Udgiver LOKK – Landsorganisation af kvindekrisecentre Ansvarshavende redaktør Formand Birgit Søderberg Redaktør Louise Albers Indhold og produktion Jette Sølvhøj Maria Farver Ida Scharling Veronica Kielsholm-Ribalaygua Else-Marie Johansen Kirsten Moth Karin Houmann Louise Albers Layout Malene Hald www.malenehald.dk Louise Albers Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange årligt. Du kan abonnere på nyhedsbrevet ved at sende os en mail med navn og emailadresse til sekretariat@lokk.dk. LOKK Nyt kan også læses på www.lokk.dk.

Om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. LOKK yder også landsdækkende rådgivning og konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter.

LOK K.DK

0 3/2 011

LOK K.DK

V I DENSK A B

Psykisk vold er overset

foto S Breaswell

LOKKs årsstatisk for 2010 viser, at 98 pct. af de kvinder, der kommer på krisecenter har været udsat for psykisk vold. Psykisk vold er et udbredt problem, men overset – måske netop fordi vi ikke kan se den. af Louise Albers Psykisk vold kan være hån, latterliggørelse, nedladende eller ydmygende bemærkninger eller ondskabsfuld kritik, men den psykiske vold efterlader ikke synlige ar på kroppen. Af LOKKs statistik fremgår det, at i forhold hvor der er fysisk vold, er psykisk vold næsten i alle tilfælde gået forud for at volden bliver fysisk. Hverken i Danmark eller i udlandet anerkendes psykisk vold,

selvom den tydeligvis kan have store konsekvenser for den voldsudsatte, konstaterer Ask Elklit, som er professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet. ”Jeg oplever ikke, at der herhjemme er en anerkendelse af psykisk vold. Og egentligt heller ikke i udlandet. Det til trods for at psykisk vold giver varige psykiske men, hvis man er i et afhængighedsforhold – økonomisk, socialt og psykologisk,” under-

V I DE N S K A B

streger Ask Elklit. Hanne Pedersen, der er autoriseret psykolog, sexolog og parterapeut med praksis i København arbejder dagligt med par, hvor den psykiske vold er et problem.

”Tavsheden er den værste. Her svarer manden højst med enstavelsesord, og henvender sig måske aldrig til kæresten eller børnene. Jeg har haft eksempler på, at denne tavshed stod på i tre måneder. Andre former for psykisk vold kan være nedladende og nedgørende bemærkninger eventuelt foran børn, venner og familie. Bemærkningerne kan eksempelvis handle om at forstørre et fejltrin eller gøre grin med partnerens synspunkter. En anden effektiv metode kan være at ignorere sin kone eller kæreste totalt til et selskab og kun have øje for andre, flirte og vippe hende lidt aggressivt væk, hvis hun prøver at få kontakt. Kritik af udseende eller skældsord er også hyppigt forekommende. Måske prøver hun at tale om, at hun har det skidt, hvor han typisk vil gå og smække med døren efter at have kaldt hende for konfliktsøgende, dum ko eller andet,” oplyser Hanne Pedersen. Psykisk vold har alvorlige konsekvenser for den voldsudsattes selvværd og langt over halvdelen af Hanne Pedersens klienter, som har haft dette problem, har udtrykt ønske om, at de hellere ville have, at deres partner slog. ”Den konstante angst for, at der nu igen kommer dårlig stemning i hjemmet gør, at hun på alle måder, ligesom i fysisk voldelige forhold, prøver at undgå at gøre ham utilfreds. I sådanne forhold vil kvinden typisk også, forståeligt nok, miste lysten til sex, hvorved manden mener, at han nu har endnu en grund til at drive psykisk terror. Mange kvinder har derfor sex for husfredens skyld, som det er karakteristisk i andre dysfungerende parforhold. På længere sigt udvikler kvinden derfor ofte voldtægtslignende reaktioner såsom lede, kvalme, aversion, grådlabilitet mm. Det er også helt karakteristisk, at mange af disse kvinder løber ind i en depression eller misbrug af alkohol eller medicin, hvilket kan give ham endnu et våben”, fortæller Hanne Pedersen. Ask Elklit, der i mange år har forsket i voldens konsekvenser, me-

0 3/2 011

ner ikke psykisk vold endnu har opnået den forskningsmæssige opmærksomhed, som vi for eksempel har på fysisk vold eller incest. ”Der skal forskning til, som støtter de kliniske- og hverdagens erfaringer omkring psykisk vold. Jeg har lige været på en stor traumekonference i USA, hvor jeg har hørt i hvert fald fire oplæg om psykisk vold, så måske er der et gennembrud på vej,” fortæller Ask Elklit.

”Det skyldes antageligvis, at den, der udøver psykisk vold ofte mener, at han eller hun er i sin gode ret til at gøre det, og at den krænkede part måske allerede er kørt så langt ned, at hun (det er typisk en kvinde) ikke magter at fastholde, at hun ikke kan eller vil leve med det længere. Ligesom det gør sig gældende i fysisk Ask Elklit mener desuden, at vi voldelige forhold, taler den “Mange kvinder, også i andre typer dyskrænkede part typisk ikke med vennerne om problefungerende parforhold, har derfor sex for met, fordi hun er flov over at lade sig byde denne behandhusfredens skyld. På længere sigt udvikling og er bange for, at venler kvinden derfor ofte voldtægtslignende ner og familie vil sige, at hun skal forlade forholdet, hvad reaktioner” hun måske ikke er klar til,” forklarer Hanne Pedersen. H A N NE PEDERSEN Psykisk vold kan have mange former, og Hanne Pedersen har i sit hverv mødt de fleste.

LOK K.DK

vil kunne hindre forhold med psykisk vold i at udvikle sig til forhold med fysisk vold, hvis vi som samfund og individer var mere bevidste om, hvad psykisk vold er og hvilke faresignaler, man skal se efter. ”Det er jeg overbevist om. Der er tit en længere periode med psykisk vold, før den fysiske vold indtræffer,” kon-

staterer Ask Elklit. Den psykiske vold har også mere langsigtede konsekvenser – også for de børn, der vokser op med den psykiske vold og som voksne viderefører samme mønster, som de selv er vokset op med. ”Par, som kommer i terapi grundet psykisk vold kan godt hjælpes, hvis manden faktisk længes efter at få sin glade kone igen og blot aldrig har lært, hvordan man kommunikerer på en ordentlig måde og at det i et parforhold ikke handler om at få ret men om at nå frem til et kompromis, som begge, i respekt for hinanden, kan leve med. Det er helt karakteristisk, når der bliver boret lidt dybere, at begge kommer fra hjem, hvor de også har været udsat for psykisk vold, eller hvor de har kunnet se, at det var det våben far brugte imod mor. Udøvede far også psykisk vold mod børnene, vil der komme en voksen, som aldrig har fået lov til at udtrykke sine behov eller har oplevet, at en samtale ikke behøver at udarte sig til et skænderi, men kan foregå på en værdig og kærlig måde,” fortæller Hanne Pedersen. I nogle forhold lykkes det dog desværre aldrig for parret at få en bedre kommunikation og den bedste løsning er så, at forholdet opløses. ”Får jeg muligheden, prøver jeg at motivere kvinden for at tale med andre og eventuelt komme i en selvhjælpsgruppe. Rødstrømpebevægelsen gamle motto ”Gør det private politisk” er stadig et vigtigt motto, fordi det er så supervigtigt at erkende og opleve, at andre har haft de samme oplevelser, og at man måske godt, i modsætning til Emma Gads anbefalinger, må vaske sit skidne sengetøj offentligt,” understreger Hanne Pedersen. ∑

0 3/2 011

LOK K.DK

I N DB L I K

foto: David Ritter

FRONTLØBERNE GLEMMES

Vi hører oftere historierne om den fejlslagne integration og de utilpassede unge, end vi hører om de ting, der rent faktisk virker. På LOKKs konference ’Ære og konflikt – drengenes rolle’ taler sociolog Flemming Mikkelsen derfor netop om de såkaldte frontløbere, der afspejler det vellykkede møde mellem flere kulturer.

af Maria Farver

Selvom konferencen sætter fokus på nogle af de udfordringer, der kan være for unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund, er det vigtigt også at huske på de positive fortællinger og på de unge, som ikke fylder særligt meget i offentlighedens bevidsthed – nemlig frontløberne. Dem skriver en af konferencens oplægsholdere, sociologen Flemming Mikkelsen, om i bogen I Danmark er jeg født… - Etniske minoritetsunge i bevægelse, som udkom i 2010. Bogen er en undersøgelse af den gruppe af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der i øjeblikket klarer sig rigtig godt i det danske samfund. Det er en gruppe af såkaldte ’velintegrerede’ unge mennesker, der de senere år er blevet mere og mere synlige i kulturlivet, på arbejdsmarkedet og på det politiske plan. For at forstå denne gruppe af unge og deres fremgang, er det ifølge Mikkelsen nødvendigt at se på den historie, som de unge er en del af. I langt de fleste tilfælde forlod deres forældre hjemlandet og rejste ud for at skabe et bedre liv for sig selv og deres børn. Dette kræver både mod, vilje og drive. Og det er netop dette drive, som den yngre generation har taget til sig. En af undersøgelsens tankevækkende konklusioner er derfor, at forestillingen om, at unge med etnisk minoritetsbaggrund nødvendigvis må bryde med deres traditionelle kultur og familiens normer for at kunne klare sig godt i det danske samfund, ikke giver et fyldestgørende billede af den samlede etniske minoritetsungdom, vi har i Danmark.

Betegnelsen mønsterbryder, som er det mærkat, denne gruppe ofte får hæftet på sig, er derfor ifølge Mikkelsen, misvisende. Denne betegnelse peger nemlig hen mod et brud med tidligere mønstre – og i denne kontekst, at de unge med etnisk minoritetsbaggrund skal bryde med deres familiers traditioner eller sociale og religiøse normer og regler for at kunne begå sig i det danske samfund. Dette er dog ikke tilfældet med den gruppe af unge, som Mikkelsen m.fl. har talt med i forbindelse med undersøgelsen. Det, der kendetegner dem, er nemlig, at de ikke har brudt med deres familier. Tvært i mod har de fået masser af opbakning og støtte, og de unge har i den grad formået at skabe en sammenhæng mellem det, de har med fra deres forældre og nye input fra eksempelvis venner og skolen. ∑

LOKKs konference Efter meget fokus på piger og kvinder med æresrelaterede konflikter er tiden kommet til også at kigge på drengenes rolle i disse konflikter. Derfor er dette emnet for dette års LOKK-konference. Flemming Mikkelsen, Dr.scient.pol. et cand.mag. Flemming Mikkelsen er forsker ved CeFU – Center for Ungdomsforskning. Han har blandt andet udgivet bøgerne I Danmark er jeg født… - Etniske minoritetsunge i bevægelse (2010) samt Transnational identitet under forandring – Indvandrernes sociale, religiøse og politiske mobilisering i Danmark 1965-2010 (2011).

I N DB L I K

LOK K.DK

0 3/2 011

UDDA NNELSE SOM UDVEJ Der skal brydes med selvopfyldende profetier og ’ghettoidentitet’ til fordel for bedre uddannelser, hvis udviklingen for unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund i socialt udsatte områder i Danmark skal vendes. Det mener journalist og forfatter Aydin Soei. af Maria Farver Det er ikke altid nemt at være ung mand, tilhøre en etnisk minoritet og vokse op i de områder, der i offentligheden er bedst kendt som ’indvandrerghettoer’. Områderne er overrepræsenteret i arbejdsløsheds- og kriminalitetsstatistikkerne, og ifølge Soei, oplever mange af de unge mænd, at de ikke har samme muligheder som deres jævnaldrende for at opnå anerkendelse som ligeværdige medborgere i samfundet. Frustrationen over den manglende anerkendelse fra resten af samfundet kommer i nogle tilfælde eksplicit til udtryk, som for eksempel i forbindelse med urolighederne på Nørrebro i februar 2008.

”Hvis udviklingen med de stadig mere socialt og etnisk opdelte folkeskoler ikke vendes, er det en kamp op ad bakke. Skolerne i de udsatte boligområder er sakket bagud – bl.a. fordi mange af de ressourcestærke beboere i lokalområderne fravælger dem,” fortæller Soei. Der er således flere områder, hvor der kan sætte ind, hvis forholdene for de unge drenge med etniske minoritetsbaggrund skal forbedres, og udviklingen i de socialt udsatte boligområder skal vendes. ∑

Ifølge Soei er det for at ændre denne udvikling essentielt at udfordre det virkelighedsbillede, som mange af de unge mænd har. ”Den politiske og mediemæssige stigmatisering af de udsatte boligområder bidrager paradoksalt til en ”ghettoidentitet” og til selvopfyldende profetier blandt de unge i disse boligområder. Der er en hårfin balance mellem at italesætte problemerne i de udsatte boligområder, og til at forvanske billedet af virkeligheden i disse områder. Det afgørende er at insistere over for de unge, at flertallet i deres boligområder rent faktisk tager uddannelser og kommer i job, hvorfor de ikke er ”mønsterbrydere” og undtagelser, hvis de bliver ingeniører og tømrere – de er undtagelser, hvis de bliver hardcore kriminelle. Kun sådan kan man bryde de selvopfyldende profetier,” udtaler Soei. Uddannelse er i den forbindelse en afgørende faktor. Med en uddannelse får de unge nemlig muligheden for at ændre deres livsvilkår. De kan få et arbejde og skabe sig en position i livet, som ifølge Soei, kan være med til at give selvrespekt og status. Det er især de unge drenge, der halter efter pigerne i øjeblikket i folkeskolen. Soei forklarer, at det blandt andet kan hænge sammen med, at drengene stillet over for skolens boglige krav, som de måske føler, de ikke kan leve op til, er mere tilbøjelige til at danne antiskolekulturer og drengegrupper, hvor de fremherskende normer ikke nødvendigvis er de samme som skolen eller samfundets, eksempelvis kan de fagligt holde hinanden nede ved at beskylde de mere pligtopfyldende eller flittige elever for at være ’stræbere’ eller ’dukse’. ”Det der giver status i drengegruppen, er ikke nødvendigvis lig med de værdier, som skolen og samfundet tilstræber, men fra et elevperspektiv kan ballade og trods være udtryk for en rationel adfærd – fordi det giver status blandt de andre børn,” fastslår han. Denne udvikling skal måske også ses i lyset af, at mange af de ressourcestærke beboere i disse områder vælger at sende deres børn på andre skoler.

foto: sanja gjenero

fakta På LOKKs konference Ære og Konflikt vil Aydin Soei fortælle mere om de unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund og de udfordringer, som de møder i deres hverdag. Aydin Soei, BA i journalistik og cand.public. i sociologi og medborgerskab fra Syddansk Universitet.

0 3/2 011

LOK K.DK

I N DB L I K

EN NY BEGYNDELSE Det kan være svært at stå i spændingsfeltet mellem forældrenes ønsker på den ene side og egen seksualitet på den anden, men det er den virkelighed, som mange unge homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund befinder sig i. af Maria Farver

”Det er klart, at når det i forvejen er et tabu at tale om seksualitet i mange etniske minoritetsfamilier, så er det næsten umuligt at tale om at være homoseksuel”, fastslår Fahad Saeed, der er kommunikationsansvarlig ved Sabaah, forening for homo-, bi- og transseksuelle unge med minoritetsetnisk baggrund, og en af oplægsholderne på LOKKs konference Ære og Konflikt – drengenes rolle den 17. november. ”Mange af de unge, der står i denne situation, føler sig magtesløse, fordi de ikke føler, at de kan gå i dialog med deres bagland. Deres forældre har de absolutte svar. Det er en synd at være homoseksuel. Så der er altså ingen rum for dialog, diskussion eller forståelse”, forklarer Saeed.

Sabaah betyder ”ny dag” eller ”ny begyndelse”, og mødet med foreningen kan for nogle af de unge drenge betyde et vendepunkt i deres liv. ”De unge har brug for at vide, at de ikke er alene. De har brug for at få afmystificeret deres seksualitet. Og de har brug for at få et naturligt forhold til deres seksualitet,” forklarer Saeed. Her spiller netværk en helt central rolle. Ifølge Saeed kan de unge nemlig gennem netværk møde andre unge med etnisk minoritetsbaggrund, som de kan sparre med og derved finde ressourcer til at komme igennem det, som de står overfor. Sabaah arbejder i den forbindelse aktivt for at opbygge at safespace, hvor de unge kan mødes blandt andet ved at arrangere fester og møder.∑

Resultat bliver for mange af de unge drenge, at de på den ene eller anden måde forsøger at bekæmpe eller undertrykke deres seksualitet, og dette kan ifølge Saeed få vidtrækkende konsekvenser for de unge drenge eksempelvis i form af selvhad eller depression. Derfor har Sabaah også en gratis rådgivning. Her kan de unge henvende sig med alt fra et behov for bare at tale med andre, der har været eller er i samme situation, til mere specifikke problemer i relation til æresrelaterede konflikter. ”Der er rigtig mange unge, der ringer bare for at snakke. Det er det første skridt på vejen til at forstå og tale om sin egen seksualitet”, fortæller Saeed. Men Sabaah får også henvendelser fra unge, der til dagligt lever med splittelsen mellem familien og dens ønsker på den ene side og deres egen seksualitet på det anden. Ifølge Saeed kan det for eksempel være i de tilfælde, hvor familien presser på for at få den unge til at gift sig.

Fakta Fahad Saeed er kommunikationsansvarlig i Sabaah, en forening for homo-, bi- og transseksuelle med minoritetsetnisk baggrund. Udover Fahad Saeed, Flemming Mikkelsen og Aydin Soei, vil også Basim I. Osman, Susanne Willaume Fabricius, Dr. Angela Morgan & John Thain, Ditte Wenzel, Helle Rahbæk Asserhøj og Lion Rokx være en del af dette års konference.

I N DB L I K

LOK K.DK

0 3/2 011

LOVFORSLAG SKAL AFHJÆLPE STALKING Regeringen er kommet med et lovforslag, der skal gøre det sværere at udøve stalking. af Louise Albers

Lovforslaget hilses velkomment af blandt andet de danske kvindekrisecentre, der ofte er i kontakt med de kvinder, der udsættes for stalking. Lovforslaget indebærer en mulighed for at udvide et tilhold til - ud over at gælde den forfulgtes bopæl - steder, hvor vedkommende ellers færdes.

nogen til udelukkende at være i hjemmet,” udtaler sekretariatschef for LOKK, Lene Johanneson. Forslaget skal fremsættes i slutningen af november og ventes at kunne træde i kraft i det nye år. ∑

”Alene det, at der kommer en stalking-pa ragraf, er vi glade for. Vi har længe talt for et områdetilhold i stedet for et tilhold på hjemmet, for man kan jo ikke begrænse

KOMMUNEBESPARELSER R AMMER VOLDSUDSATTE Kommunerne nedprioriterer behandlingen af voldsudsatte kvinder og børn for at spare. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Socialrådgiverforeningen og LOKK. af Louise Albers

Den nye undersøgelse viser, at over halvdelen af landets kvindekrisecenterledere mener, at kommunernes hensyn til økonomi hindrer, at de 2.000 kvinder og knap 2.000 børn får den hjælp, de bør få. Knap ni ud af ti ledere (89 procent) oplever, at kommunerne har mere fokus på økonomi i dag end for to år siden. Både hos Socialrådgiverforeningen og hos LOKK er der enighed om, at udviklingen er skræmmende: Formand for LOKK, Birgit Søderberg, mener udviklingen er skræmmende. ”Det er en skræmmende udvikling. Det er

meget beskæmmende, at når der er krise i samfundet, så ser man, at selv de mest indlysende faglige retningslinjer sættes over styr. Vi er faktisk helt derude, hvor nogle kommuner ikke overholder lovgivningen. Og jeg kender selv til flere konkrete eksempler, hvor lovgivningen inden for kvindekrisecenter-området ikke overholdes,” udtaler Søderberg. Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post opfordrer til politisk handling. ”Dette er det tredje fagområde, vi har undersøgt, hvor socialrådgiverne fortæller, at både børn og voksne med sociale

problemer bliver ladt i stikken på grund af økonomiske overvejelser. Det tegner et alarmerende billede af de socialfaglige indsatser som værende i frit fald – i hvert fald visse steder,” fastslår Bettina Post. ∑

0 3/2 011

LOK K.DK

I N DB L I K

Facebook sladrer om voldsudsatte Facebook får hele tiden nye funktioner, som gør det nemmere for os at vise andre, hvem vi er sammen med, hvor vi er og dokumentere det hele med billeder, der uploades på sekunder til vores Facebook-profil. Men de smarte tiltag er en risiko for kvinder, der forsøger at gemme sig for voldelige partnere. Af Louise Albers Flere eksempler viser, at Facebook kan udgøre en risiko for den voldsudsatte, der har brug for at gemme sig fra en voldelig partner. På krisecentrene er de også opmærksom på den risiko, der er forbundet med at være aktiv på Facebook. ”Allerede ved visitationssamtalen taler vi sikkerhed omkring mobiltelefoner og sociale medier, herunder Facebook. Vi anbefaler altid, at man lukker sine profiler på de sociale medier og tilbyder for eksempel teknisk hjælp til lukningen af Facebook,”

udtaler Anita Johnson, som er leder af krisecenteret RED. Hos firmaet Nodes, der er landets førende på området sociale medier ser de også flere elementer på Facebook, der kan være problematiske for personer, der ikke vil findes. ”Facebook er selvfølgelig som udgangspunkt ikke ”farligt”, men der er dog en række ting, man kan tage sine forholdsregler omkring, hvis man vil undgå at udstille offentligt, hvor man befin-

foto: Louise Albers

I N DB L I K

der sig,” udtaler Facebook-ekspert Kasper Greve, der arbejder som projektleder i Nodes og som til daglig er med til at udvikle Facebook- og mobilapplikationer. Dette er Anita Johnson enig i. ”Facebook er ikke i sig selv problematisk i forhold til at holde sig skjult, men kvindernes brug af Facebook kan være afslørende. De tænker ikke altid over konsekvenserne ved for eksempel at søge venskab med hinanden. Vi tager løbende emnet op og en til to gange om året har vi vores lokale politi ude for at og oplyse generelt om sikkerhed. Også her drøftes/debatteres især brugen af sociale medier,” oplyser Anita Johnson. Flere funktioner på Facebook betragtes af de fleste som uproblematiske, men kan komme til at have signifikant betydning for sikkerheden, hvis man ikke er opmærksom på det, og man bør derfor være bevidst om, hvad man deler med hvem, mener Kasper Greve.

LOK K.DK

0 3/2 011

For nogen tid siden begik en ung kvinde, der havde boet på RED, selvmord. Den afdøde havde en Facebook-profil, som efterfølgende blev brugt som mindevæg, hvilket skabte en utilsigtet situation for de, der kendte pigen fra deres tid på RED.

”Facebook er ikke i sig selv problematisk i forhold til at holde sig skjult, men kvindernes brug af Facebook kan være afslørende” ”Flere både nuværende og tidligere beboere skrev R.I.P. på hendes væg eller en sød hilsen. Familien til pigen kontaktede efterfølgende flere af disse kvinder via Facebook, og krævede svar på, hvor de kendte deres datter fra,” fortæller Anita Johnson.

”En funktion som ”tagging” kan være problematisk, fordi andre kan ”tagge” en og derved afsløre for omverdenen, hvor og med hvem, man opholder sig. Det vil så sprede sig i personens netværk og optræde i ens nyhedsfeed, som hele netværket kan se. For eksempel vil der stå ”Jens taggede Karen på et billede”. På samme måde kan venner ’tagge’ en et sted, så der for eksempel står ”Jens taggede Karen i Forum”. Det er jo frustrerende, hvis man ikke ønsker at dele denne information,” fortæller Kasper Greve.

Vil man holde sig skjult, men bevare sin Facebookprofil, bliver det ikke lettere for fremtiden. Der er en klar tendens mod, at alt i højere og højere grad bliver mobilt, og derved kommer der også mere fokus på lokationsbaserede tjenester, altså services, der relaterer sig til, hvor man befinder sig, forklarer Kasper Greve. Han understreger dog i denne sammenhæng, at Facebook er blevet opmærksom på at brugerne i højere grad ønsker selv at kunne bestemme, hvad der deles med alle, og hvad der deles med få.

På RED har de flere eksempler på, at kvindernes uforsigtighed på Facebook kan være med til at afsløre ting, de ikke ønsker at dele med hvem som helst. Krisecenteret RED tager imod unge, der er udsat for æresrelaterede problemstillinger og i mange tilfælde har brug for et sikkert sted at være – væk fra familien eller netværket og adressen er derfor også hemmelig.

”Alt tyder på, at Facebook har fokus på, at brugeren skal have mulighed for selv at styre, hvilke oplysninger, der kan ses af hvem. Facebook har fået meget kritik for brugernes manglende kontrol over personlige oplysninger de senere år. Men man skal selvfølgelig huske, at hele idéen med Facebook er, at have vores netværk kortlagt, og herunder vise vores identitet virtuelt. Derfor ligger der en naturlig konflikt i forhold til anonymiteten. Men det virker sandsynligt, at Facebook vil give brugeren mulighed for at vælge til og fra, hvor meget man ønsker at afgive af oplysninger - også i fremtiden,” slutter Kasper Greve.

”For eksempel skrev en fraflyttet kvinde til en anden kvinde på hendes væg: ”Bor du stadig på RED?”. I et andet tilfælde skrev en pige: ”Hils alle på RED især x (og så et navn). Der har også været enkelte sager, hvor der er skrevet på en kvindes væg, at hun bor på RED – men vores adresse er aldrig kommet frem,” fortæller Anita Johnson.

Fakta Facebook har siden sit indtog taget danskerne med storm og i dag har mere end 2,7 millioner danskere en Facebook-profil.

0 3/2 011

LOK K.DK

UDSY N

Internati stop vold 25. NOVEMBER 2011

Dagen hvor vi stopper vold mod kvinder 25. november er FN’s årligt tilbagevendende internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Dagen sætter fokus på det faktum, at en ud af tre kvinder på verdensplan er blevet slået, tvunget til sex eller på anden måde oplevet at blive misbrugt i løbet af sit liv. af Louise Albers Volden har mange ansigter. Den er international, og den berører kvinder på tværs af lande, sociale lag, religion, etnicitet og seksualitet. På verdensplan er tallene på vold mod kvinder skræmmende, men også på nationalt plan har vi i Danmark stadig et stort problem. I Danmark udsættes 70.000 kvinder årligt for vold, 500 kvinder voldtages og 25 myrdes af deres partner. 28.000 kvinder udsættes årligt for partnervold. 25. november er en god anledning til at sætte fokus på den tragedie den udbredte vold mod kvinder er i hele verden, men når man tænker over det, er det da tankevækkende, at vi ikke kan have 365 dage

om året, som er officielle stop vold mod kvinder-dage. Men hvordan blev den 25.november egentlig til officiel dag for stop vold mod kvinder? Den 25. november 1960 blev de tre kvinder Patria, Minerva og Maria Teresa Mirabal dræbt. Det blev de på grund af deres engagement i kampen mod diktatoren Trujillos’ militære regime i Den dominikanske Republik. De tre Mirabal-søstre er siden blevet symboler på kvinders modstand mod undertrykkelse. I 1981 mødtes feminister fra Latinamerika og Caribien til et større møde i Columbia. Her besluttede de at gøre den 25. november til årsdag for kampen mod vold mod

kvinder. De ville skabe en mindedag for de tre søstre Mirabal og samtidig sætte fokus på den aktuelle kamp mod alle former for vold og undertrykkelse af kvinder. Initiativet bredte sig til andre dele af verden fra slutningen af 1980erne har 25. november været en dag, hvor kvinder verden over har gjort opmærksom på og protesteret mod vold mod kvinder. I 1999 udpegede FN dagen som den officielle dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Denne dag inviterede FN regeringer, internationale organisationer og ngo’er til at organisere aktiviteter, der skulle øge offentlighedens opmærksomhed på problemet med vold mod kvinder. ∑

UDSY N

LOK K.DK

0 3/2 011

ional dag for mod kvinder

Tal på vold • I USA er en tredjedel af de kvinder, der hvert år myrdes, blevet dræbt af deres partner. • I Indien blev der i 2007 hver dag dræbt 22 kvinder på grund af medgift-relaterede årsager. • I Guatemala bliver der i gennemsnit dræbt to kvinder om dagen. • Kvinder og piger udgør 80 pct. af de anslåede 800.000 mennesker, der hvert år handles. • 79 pct. af disse sælges til seksuel udnyttelse. • Ca. 100 til 140 millioner piger og kvinder i verden har oplevet kvindelig omskæring. • Mere end 60 millioner piger verden over er barnebrude (gift før de fylder 18 år) • Op til 53 pct. af verdens kvinder bliver fysisk mishand-

let af deres partner. • I Sao Paulo, Brasilien, bliver en kvinde overfaldet hvert 15 sekund. • Ca. 250.000 til 500.000 kvinder og piger blev voldtaget i 1994-folkemordet i Rwanda. • I det østlige Den Demokratiske Republik Congo, har der været mindst 200.000 tilfælde af seksuel vold. • På verdensplan har en ud af tre kvinder oplevet at blive slået, tvunget til sex eller på anden måde blevet misbrugt i hendes levetid. • 2 til 3 millioner kvinder årligt mister livet, fordi de er kvinder. Til sammenligning dør 2,8 millioner mennesker hvert år på grund af aids.

0 2 /2 011

LOK K.DK

I N DB L I K

Etniske minorite ligestilling Der er brug for oplysning og behov for solidaritet kvinder imellem, hvis etniske minoritetskvinder såvel som etniske danske kvinder skal opnå fuldstændig ligestilling og ret til egen krop. Af Maria Farver, Ida Scharling & Louise Albers Sådan lød det mandag 31. oktober, da LOKK – Landsorganisation af kvindekrisecentre afholdt fyraftensmøde om etniske minoritetskvinders ret til egen krop. Godt 80 mennesker havde tilmeldt sig LOKKs fyraftensmøde for at blive klogere på de dilemmaer og den proces, der er i gang i Danmark blandt en del af de kvinder, der har etnisk minoritetsbaggrund. HB-salen i 3Fs bygning på Vesterbro var godt fyldt, da fyraftensmødet om etniske minoritetskvinders ligestilling og ret til egen krop blev debatteret af blandt andre læge og sexolog Amneh Hawwa, politiker Jaleh Tavakoli og konstitueret projektkoordinator i LOKK Susanne W. Fabricius. LOKK, som havde indbudt til mødet, har en særlig rådgivning til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der oplever æresrelaterede konflikter i familien. LOKKs rådgivning har på nuværende tidspunkt i år allerede haft flere henvendelser sammenlignet med antallet af henvendelser i hele 2010. 75 pct. af disse henvendelser kommer fra unge over 18 år, der primært kontakter LOKK, fordi de fra familiens og netværkets side ikke får lov til at leve det liv, de ønsker. Den unges forestillinger om et selvstændigt liv går nemlig ikke altid i god tråd med det familien ser som det bedste for deres børn. Mange af disse unge kvinder udvikler derfor dobbeltliv, hvor de i al hemmelighed har et kæresteog sexliv, som familien ikke kender til. Amneh Hawwa, som er uddannet læge og sexolog, mener, det er vigtigt at se på de bagvedliggende mekanismer, der fast-

holder kvinder i deres nuværende position. Den enkelte kvindes frigørelse handler om mere end individets frihed, hvis vi taler om fuldstændig ligestilling. Amneh Hawwa understregede, at det er vigtigt, vi husker på, at manden, der undertrykker kvinden, ofte selv er underlagt et forventningspres fra familie og netværk. Det er et spørgsmål om overordnede strukturer og et spørgsmål om flere ofre i samme sag.

og råbe luder efter mig, kun fordi jeg var pige og spillede bold med drenge,” fortalte Jaleh Tavakoli.

”Kvindefrigørelse for etniske minoritetskvinder er en kompleks størrelse. Kvindens seksualitet er en vare og er tillagt meget symbolværdi og har betydning for en hel familie. Det er ikke nødvendigvis nogen simpel opgave at frigøre sig og leve som man vil. I miljøer som det palæstinensiske, som er et forholdsvist lille miljø i Danmark, er der mange til at holde øje med dig som kvinde og sikre, at du opfører sig anstændigt, ” fastslår Amneh Hawwa.

”Kvinder, der vælger at indpasse sig under regler, der måske i virkeligheden hindrer dem i at leve det liv, de allerhelst ville leve, finder grunde til, hvorfor det er okay, at der er de mange forbud. For dem er det at stræbe efter de friheder mange danske kvinder måske for stor en kamp og de vælger derfor nogle gange at være de største kritikere af de kvinder, der kaster sig ud i kampen for ret til egen krop,” understregede Jaleh Tavakoli.

Typisk er det mænd, der holder et vågent øje med kvinderne, men det er ikke forbeholdt det mandlige køn at holde øje og fordømme. Manglende solidaritet får også kvinder til at holde øje med andre kvinder og de kan nogle gange være de første til at udnævne en anden kvinde til luder. Dette kunne den iransk-danske Jaleh Tavakoli, som er løsgænger i Borgerrepræsentationen nikke genkendende til. ”Da jeg voksede op i Tåstrupgård, spillede jeg basket med drengene. Når jeg så løb rundt dernede, ville der stå nogle piger

Denne adfærd og manglende solidaritet med andre kvinders kamp for selvbestemmelse, forklarede Jaleh Tavakoli som en måde for nogle kvinder at leve med de mange regler og restriktioner, der kan være for unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.

For mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der vokser op i Danmark, gør det sig gældende, at de måske i virkeligheden er mere kontrolleret af deres familie her, end hvis de voksede op i forældrenes hjemland. Dette skyldes blandt andet eksistensen af parallelsamfund, hvor familiens gode ry og rygte får enorm betydning for identitetsdannelsen og ideen om dyd bliver en dominerende faktor i kvindeopfattelsen. I medierne kommer kvindeundertrykkelse ofte til at handle om islam. Dette er dog ikke et spørgsmål om en bestemt religiøs retning, fastslog paneldeltager Amneh Hawwa.

I N DB L I K

LOK K.DK

0 3/2 011

tetskvinders

”Det er vigtigt, at det ikke kommer til at handle om religion, når vi taler om etniske minoritetskvinders frigørelse. Det er ikke enestående for islam. Der findes også undertrykkelse af kvinder i andre religioner. Det her handler om patriarkalske normer og det er dem, vi skal gøre op med,” understregede hun. I panelet var der enighed om, at en mobilisering af civilsam-

fundet, så afstanden mellem forskellige befolkningsgrupper i Danmark mindskes er utrolig vigtig. Oplysningsarbejde og holdningsbearbejdelse vedrørende både seksualitet og rettigheder skal desuden få en endnu større rolle og større solidaritet mellem kvinder uanset etnicitet og fælles kamp mod marginalisering og ulighed mellem kønnene er et skridt på vejen til kvinders frigørelse – uanset etnicitet.∑

0 3/2 011

LOK K.DK

I NODB L K KLSI KP I L L E R

Nyt computerspil om æresrelaterede konflikter Et nyt computerspil skal hjælpe studerende til bedre at forstå og håndtere æresrelaterede konflikter som fx tvangsægteskaber eller social kontrol. Spillet er udviklet af LOKK og udkommer i december 2011. Spillet er tiltænkt studerende på socialrådgiver-, politi-, lærer- og pædagoguddannelserne.

LOKK har siden 2002 haft en særlig rådgivning til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der oplever æresrelaterede konflikter i familien. LOKKs rådgivning har indtil nu haft mere end 800 henvendelser og mange har været fra fagfolk, som har brug for LOKKs sparring i forhold til deres arbejde. Dette har blandt andet været motivationen for at udvikle læringsspillet til studerende på relevante uddannelser. ”Spillets formål er at oplyse om konflikter og forskellige problemstillinger i etniske minoritetsfamilier, som er relateret til ære. Materialet er primært målrettet studerende, der i deres fremtidige arbejde vil komme i kontakt med de unge, der står med disse problemer og på den måde skabe indsigt og forståelse for, hvorfor problemerne opstår, og hvad der kan gøres,” fortæller Louise Albers, som til daglig er ansvarlig for kommunikationen i LOKK og projektleder på læringsspillet. ”Det har været en stor udfordring at skabe et spil, som både formidler de problematikker unge med etnisk minoritetsbaggrund i nogle tilfælde står med og sørge for at undgå stigmatisering eller at få skabt stereotype karakterer. Det har også været meget vigtigt for os ikke at gøre forældrene til skurke, men at skabe forståelse og indsigt,” fortæller Susanne W. Fabricius som er konstitueret projektkoordinator for LOKKs rådgivning til unge med etnisk minoritetsbaggrund og som har leveret det faglige indhold til læringsspillet. Spillet er udformet som et rollespil, hvor man som spiller træffer forskellige valg i forhold til at blive udsat for kontrol, skulle giftes med en ægtefælle, man ikke selv har valgt, blive overvåget og lignende. Med til spillet følger en undervisningsguide, som bliver udarbejdet i tæt sparring med undervisere fra relevante uddannelser. ”Der har i mange år manglet et undervisningsmateriale, som oplyser om de problemstillinger og konflikter, de unge mennesker, vi møder i LOKK, står med. Vi kan jo se, hvor mange henvendelser, vi får fra fagfolk vedrørende disse æresrelate-

L O K K ISNPDB I L LLEI K R

rede problematikker og derfor har motivationen for at skabe dette materiale været oplagt,” fortæller Susanne W. Fabricius. Ambitionen med materialet er, at de mange identifikationspunkter og muligheder for at gennemleve konkrete dilemmaer kan fremme forståelse og give indblik i hvilke handlemønstre og handlemuligheder, de unge der står med æresrelaterede konflikter har. Først og fremmest består materialet af et computerspil og tilhørende undervisningsguide til underviseren.∑ Spillet bliver gratis og udkommer i december måned. Følg med på www.lokk.dk

LOK K.DK

0 3/2 011

Materialet • Giver indblik i nogle af de dilemmaer, en ung udsat for æresrelaterede konflikter, kan befinde sig i • Skaber forudsætninger for større forståelse for den unge og den unges families situation og kulturelle baggrund • Stiller skarpt på et emne, som kan være svært at forstå • Gør den studerende bevidst om problemstillinger som tvangsægteskab, social kontrol, dobbeltliv mm • Hjælper den studerende til at opnå større forståelse og giver konkrete handlingsanvisninger til, hvordan man som uddannet (enten skolelærer, socialrådgiver, politi mm) kan handle

Edouard Frederic Wilhelm Richter

MALERI ”SHEHEREZADE” AF EDOUARD FREDERIC WILHELM RICHTER

• Medvirker til at den studerende senere hen vil kunne identificere problemet som æresrelateret konflikt

0 3/2 011

LOK K.DK

KOR T N Y T

FN-leder besøgte krisecenter Onsdag den 12. oktober fik krisecenteret Danner fint besøg af UN Women’s Michelle Bachelet. Med til mødet var også Danmarks nye ligestillingsminister, Manu Sareen. Da Michelle Bachelet tiltrådte posten som eksekutivdirektør for UN Women, gav hun udtryk for, at arbejdet med at standse vold mod kvinder, var én af hendes topprioriteter. Og netop dette indsatsområde var også højt på dagsordenen, da hun besøgte Danmark. Midt i hendes travle program, som bl.a. bød på 3GF-mødet (Global Green Growth Forum, red.) og et møde med statsministeren, tog Michelle Bachelet sig tid til at besøge Danner og høre om, hvordan arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn foregår i Danmark. Vibe Klarup Voetmann, direktør for Danner og Helle Walsted Samuelsen, leder af krisecenteret, tog imod Bachelet og Sareen. FN-lederen og ligestillingsministeren fik først en rundvisning på krisecenteret, hvor de hilste på kvinderne og børnene. Anden del af besøget bestod af en meget vidtfavnende samtale om arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn i Danmark. Danners direktør og krisecenterleder fortalte bl.a. Michelle Bachelet og hendes delegation, hvordan Danner er gået fra udelukkende at være et krisecenter, baseret på frivillighed, til også at

Konference: Ære og konflikt LOKKs afholder 17. november 2011 konference i Odense. Tilen på konferencen er ”Ære og Konflikt - drengenes rolle”. Efter meget fokus på piger og kvinder med æresrelaterede konflikter er tiden kommet til at kigge på drengenes rolle i disse konflikter. Hvilke krav og forventninger oplever de fra familien og netværket? Hvordan er deres rolle defineret i traditionelle familier, der er optaget af ære? Hvad skal vi som fagfolk være opmærksomme på, når vi møder drengene? Alt dette og mere vil blive belyst til dette års LOKK konference, når vi i år stiller skarpt på drengenes problematikker relateret til ære. Konferencen afholdes torsdag den 17. november 2011 på Radission Blu, H.C. Andersens Hotel i Odense. Konferencen afholdes sammen med Social- og Integrationsministeriet. ∑

være et behandlingssted med en professionel organisation bag sig. Der blev desuden talt om den store faglige udvikling, der har været på de danske krisecentre og om ekspertisen på området, som er stor her i landet. Michelle Bachelet var desuden meget optaget af arbejdet med at hjælpe kvinder fra etniske minoritetsfamilier og familiesammenførte kvinder, som er en gruppe, hvis særlige udfordringer, hun ser i mange lande. Derudover ville hun gerne høre om arbejdet med efterværn, og hvordan kvinderne får hjælp og støtte, når de forlader krisecenteret. Da vold i nære relationer er et globalt problem, blev mødet mellem Danner og Michelle Bachelet rundet af med at drøfte den værdifulde videnudveksling inden for feltet. Vibe Klarup Voetmann fortalte derfor om arbejdet med at styrke det internationale samarbejde, bl.a. via Global Network of Women’s Shelters og samarbejdet med KVINFO og LOKK, om at uddanne krisecentermedarbejdere fra Mellemøsten, Nordafrika og andre steder i verdenen. ∑

LOKKS RÅDGIVNING Hotline for voldsudsatte: 70 20 30 82 Svarer hele døgnet Hotline for etniske minoritetsunge: 70 27 76 66 Svarer døgnet rundt Rådgivning til fagfolk: 32 95 90 19 Hverdage 9-15

LOKK c/o 3F Kampmannsgade 4, 1790 København V Tlf.: 32 95 90 19 Mail: sekretariat@lokk.dk www.lokk.dk