Vandet i Rom

VANDET I ROM

Lotta Tiselius

Vandet i Rom

Et visuelt udgangspunkt for diskussion

Projektet Vandet i Rom, bevæger sig i krydsfeltet mellem landskabsarkitektur og bæredygtig byplanlægning, hvor vi suelle formidlingsteknikker bruges til at skabe forståelse og rum for diskussion. Projektet søger at indskrive det histori ske og unikke Rom, i en mere nutidig og fremtidsorienteret position, hvor byen aktivt arbejder for at håndtere klimafor andringerne.

Projektet er gennemført i Rom i 2022, med støtte fra Statens Kunstfond og Dronning Ingrids Romerske Fond.

Kolofon

Vandet i Rom

Lotta Tiselius Arkitekt MAA Rom September 2022

Projektet er støttet af Statens Kunstfond og Dronning Ingrids Romerske Fond

Forside - Narcissus af Caravaggio, 1597–1599, Galleria Nazionale d’Arte Antica

VANDET

I

Grafik: Historiske oversvømmelser i Roms historie Den normale vandstand i Tiberen er omkring 14.0 meter.

1422- 17.22 M

1598 - 19.56 M 1495 - 16.88 M

After two and a half days of this whirlwind of rain, the sky cleared up again on 4 December. Soon the Tiber began to swell with extraordinary speed, flooding the entire lower city […] The waters touched the saddle of our horses. At one hour of the night the flood reached even our street.

Citat fra venetiansk ambassødør, oversvømmelse 1495 (Nature, 2022)

Roms

historie begynder ved Tiberen

Året er omtrent 750 år f.v.t. og brødrene, Romus og Remulus efterlades til at dø ved Tiberens bred. De små drengebørn udgør en trussel for Kong Amulius trone, da de er arvinge til Kong Amulius bror, Numitur, som er den retmæssige konge. Stik imod Kong Amulius plan, reddes drengene af flodguden Tiberinus, hvorefter de overlever med hjælp fra andre mennesker (og dyr) langs flodens bredder. De dies af en hunulv i hulen Lupercal, indtil de til sidst adopteres af en hyrde. Romus og Remulus vokser op som hyrder, uvidende om deres afstamning og skæbne. Som voksne bliver de en del af opgøret som til sidst får deres onkel væltet af tronen, og deres morfar genindsat som konge. Herefter vil de skabe deres egen by - Rom, beliggende ved de syv høje omkring Tiberen. Uenigheder endte i Remus død, men Romulus stiftede Rom, dens institutioner, regering, militær og religiøse traditioner. Han regerede byen i mange år (Rinne, 2010).

Som mange andre byer er Rom født ud af dens beliggenhed ved vand. Vand giver liv, og det forstod dem der grundlagde Rom. Om det var Romus og Remulus, som ovenstående myte be skriver, eller nogen andre, kan vi ikke vide. Uanset var vandets betydning for klima, landbrug, transport og sikkerhed tydelig allerede dengang.

Hvilken rolle spiller vandet i Rom i dag?

I dag figurerer vandet i Rom på flere, meget forskellige måder. Med en voksende befolkning var Roms livgivende Tiber i 300-tallet f.Kr. ikke længere sikker at bruge til drikkevand. Risi koen for vandbårne sygdomme var for høj. Ved at bygge akvædukter fik romerne bragt rent vand ind fra højere beliggende områder udenfor byen, og en ny relation til vandet blev skabt, nu hvor man havde det i ubegrænset omfang. Den nye vandforsyning skabte grundlaget for de romerske bade, og udviklingen af fontæner og vandposter. Under romerriget brugte en al mindelig romer op til 300 liter vand per dag (Illich, 1985). Det kan sammenlignes med at en gennemsnitlig dansker bruger omtrent 105 liter vand per dag i 2022 (Bolius, 2022). Vandet, og især den offentlige tilgængelighed til det, blev en del af rygraden i civilisationen Rom, og er det stadigvæk i dag.

Tiberen, og dens rolle i grundlæggelsen af Rom, er ikke synderligt tydelig i bybilledet i dag.

Vand giver liv - og oversvømmelser. Siden Rom blev grundlagt er byen gang på gang blevet ramt af oversvømmelser, når Tiberen efter store regnskyl er løbet over sine bredder. De tidlige romere bosatte sig primært på bakkerne, og flyttede kun modvilligt ned til områderne langs

Tiberen, hvor oversvømmelserne var hyppige. Romerrigets fald betød også akvædukternes fald. De fleste akvædukter blev nedmonteret og destrueret, hvilket afskar Roms indbyggere fra rent vand fra højere områder. Romerne flyttede herefter ned til den mest pålidelige vandkilde - Ti beren. I omtrent 1000 år boede og arbejde de fleste romere her, nogle få meter over Tiberens normale vandstand (Rinne, 2010).

Der er hyppigt registrerede oversvømmelser i årene fra 414 f.Kr. og frem til slutningen af 1900-tallet. Igennem årene blev der tegnet, beregnet og foreslået en række tiltag som skulle beskytte Rom mod oversvømmelserne, men aldrig gennemført andet end mindre lappeløsnin ger. I 1870 blev Rom ramt af endnu en stor oversvømmelse, hvor Tiberen steg med over tre meter og forvoldte stor skade på byen. I de kommende år arbejdedes der ihærdigt på at finde en endelig løsning. Heriblandt en omdiskuteret masterplan af Garibaldi, som foreslog at lede vandet udenom byen i kanaler. Løsningen blev det, som vi ser langs store dele af Tiberen i Rom i dag - Omtrent 12 meter høje mure af travertin (L’Ibertina, 2022).

”

En historie på 2600 år blev visket ud, og sammen med den, Tiberens rolle som rygraden i Roms økonomi. ... Imens Rom er beskyttet fra oversvømmelser, er den helt fremmedgjort overfor Tiberen, som har opretholdt, næret og terroriseret byen siden dens barndom.” (Rinne, 2010)

Tiberen før beskyttelsesmurene blev bygget Kig ind mod St. Peters Basilika og Castel St. Angelo Sylvester Shchedrin, 1825

ROM

Geologisk kort over Roms landskab

Dalen hvor Tiberen løber ud til Middelhavet er formet af de to vulkaner - Monti Sabatini and Colli Albani

Skulptur af Romus og Remulus som dies af hunulven

Flodguden Tiberus - med Remus og Romulus reddet fra flodbredden Capitoleum Museum, Rom

VANDET I ROM

Romerske akvædukter - Nøglen til Roms civilisation under romerriget J.J. Frey W

ROM

Badene i Caracalla

En gennemsnitlig romer brugte i romerriget omtrent 300 liter vand per dag En dansker bruger i dag 105 liter vand per dag

Lawrence Alma Tadena

VANDET I ROM

Ruinerne af Aqua Claudia i Rom, september 2022

Et oversvømmet Piazza Navona Antonio Joli (1700-1777)

Pantheon under vand Foto fra oversvømmelsen 1870

Udbredelsen oversvømmelsen 1870 Tegning af S.Pascolini

Oversvømmelse i 1999 (L’Isola Tiberina 2022)

Oversvømmelse i 1986 (L’Isola Tiberina 2022)

Ponte St. Angelo med markerede oversvømmelser fra 1744 B. Gambarini (I Ponti Di Roma, 2003)

VANDET I ROM

Tiberen, september 2022

VANDET

I

Tiberen, september 2022

VANDET I ROM

Cykel- og gangbane, Tiberen, september 2022

Gangstien langs Tiberen, september 2022

ROM

Trappe fra vej til flodbred, Tiberen, september 2022

Trappe fra vej til flodbred, Tiberen, september 2022

Tiberen, september 2022

INDTRYK

Da beskyttelsesmurene langs Tiberen blev bygget, blev beskyttelse og økonomi pri oriteret højest. Jo højere, jo mere sikkert. Jo stejlere murene var, jo mindre travertin skulle bruges. Store bebyggelser, heriblandt havne som Porto Di Ripetta, måtte rives ned for at gøre plads til murene (L’Isola Tiberina, 2022).

Murene er 12 meter høje, med et ca. 9 meter bredt plateau fra murens fod til vand kanten. Flodens bredde er varierende, men et godt eksempel på ”Tiberens rum” er stykket mellem Ponte Sisto og Ponte Mazzini, i centrale Rom. Her er floden 84 meter bred, og afstanden mellem murene 103 meter. Mellem de to broer er der 560 meter, hvilket gør dette rum til et af de længere, sammenlignet med andre afstande mellem broer langs med floden (Eternal Tiber, 2022).

”Tiberens rum” er et stort byrum i Rom. Piazza Navona, Pantheon og Den Span ske Trappe kan uden problem placeres her. 12 m 9 m

Principsnit beskyttelsesmure

VANDET

I

Sammenligning mellem mødet mellem Tiberen og byen, på den venstre side af Isola Tiberina, før og efter beskyttelsesmurenes opførelse. Ponte Fabricio kan ses i baggrunden. Foto på denne side er fra 1882, og på modsat side fra 1980.

(L’Isola Tiberina, 2022)

SKALA

”Det er kun, hvis man er fuldstændig forelsket i Rom, at man vil være bevidst om Tiberens til stedeværelse, at man vi betragte flodens som det blod, der løber gennem Roms årer.” (Petrignani, 2010)

”Det er på det punkt, lige dér under Engelsborg, at jeg har en følelse af at være alene med byen. ... Det er muligvis et af de få steder i Roms centrum, du har en mulighed for at føle dig alene midt i en by med 2,8 millioner indbyggere og hundredetusinde køretøjer.” (Storgaard Jensen, 2022)

Beskyttelsesmurene langs med Tiberen er et effektivt og voldsomt indgreb i Roms byplan mæssige udtryk. Byen er beskyttet og samtidig er kontakten til vandet, alle dage hvor der ikke er oversvømmelser, også væk. Et tæt bælte af træer langs med vejene på toppen af murene, forstærker fornemmelsen af afskærmningen til floden. Tennisklubber, roklubber, poolområder for politi, militær og andre foreninger er placeret i terrænet fra bilvejene til flodbredden, afskærmet med ikke-transparente hegn og aflåste porte.

Der foregår et liv i ”Tiberens rum”, tydeligt og trygt afskærmet fra midtbyens støj og larm. Man kan nå flodens bred med hjælp af trapper og enkelte ramper fra vejen og ned til flo den. Her er der anlagt gang- og cykelruter, og den vestlige bred bruges flittigt til løbe- og cykelture. Visse steder er der flydende restauranter, barer og street food. Man kan komme på guidede færgeture op og ned langs floden. Hjemløse søger ro og ly for vind og vejr un der broerne, hvor de slår telte op.

Er Tiberen vigtig for Rom i dag? Er det et problem at der ikke er kontakt mellem byen og floden?

Rom er en by med over 25.000 unikke historiske, kunstneriske og arkæologiske objekter og steder. Til sammenligning har Milano, Torino og Florence ikke en gang halvt så meget modsvarende kulturarv. Byen besøges af 7-10 millioner turister om året, og er dermed en af Europas mest besøgte byer (Rome Resilience Strategy, 2017).

Bag om de velkendte postkortsbilleder af Rom, er der en by som kigger in i en fremtid med en række kritiske udfordringer. Udbredt forurening belaster luft, vand og jordlag. Af faldshåndteringen (eller manglen på samme) er et fortsat problem. Der er et markant fald i tilgængelige økosystemtjenester i byen. Offentlighedens tiltro til byen er faldende. Der er en forældet infrastruktur og et udbredt forfald i offentlige bygninger. Der er boligmangel.

I Rom er der uendelig skønhed og et kaotisk møde mellem nyt og gammelt Roms kommune understreger i deres resiliensstrategi fra 2017 nødvendigheden for at ”re lancere” Tiberen, for at sikre et direkte forhold mellem byen og floden. Tiberen er et afgø rende element i byens miljø og klima, kulturelle begivenheder, transport, byplanlægning og sportsaktiviteter, og byens moderne udvikling er dermed afhænging af floden. En spe cifik afdeling i Roms kommunale administration er nedsat med det formål at ”forbedre de historiske og miljømæssige aspekter i det urbane snit gennem floden, såvel som at beskytte vandet og bredderne, gennem vedligeholdelsesprogram og innovative monitoreringsværktøjer”. Der er endvidere et stort ønske om en højere grad af gennemsigtighed i de kommunale processer, og derigennem en højere grad av bevidsthed og deltagelse fra borgerne i udviklingen af byen. Dette vil kommunen dels gennemføre ved at forsøge at etablere et samlet ”operation and management center”, såvel som et fysisk ”Resilience Office”. (Rome Resilience Stra tegy, 2017)

Det fremstår tydeligt at Rom ønsker at forvalte sin historiske, arkæologiske og landska belige arv, parallelt med at sikre en bæredygtig udvikling af byen. Tiberen spiller en vigtig rolle her - i form af en våd rygrad (Storgaard Jensen, 2022) der løber gennem byen, fysisk, historisk og mentalt.

Mødet med Tiberen foregår i høj grad fra broerne Tiberen, september 2022

Møde med Tiberen langs murenes top, september 2022

VANDET

I

Privat sportsklub langs med Tiberen, september 2022

VANDET

I

Privat sportsklub langs med Tiberen, september 2022

VANDET

I

Mr. OK (Maurizio Palmulli) springer hvert år den 1. januar ud fra Ponte Cavour ned i Tiberen

Skærmbillede fra filmen “Den store skønhed” Jep Gambardella går langs Tiberens bred

Optagelser af filmen James Bond - Skyfall Aston Martin i biljagt langs Tiberen

ROM

William Kentridges kunstværk Triumphs and Laments, på en af murene langs Tiberen, 2016

VANDET

Telte under en af broerne September 2022

VANDET I ROM

Reportage om livet langs Tiberen The Guardian, 2016

IDENTITET

rekreation: vederkvægelse, adspredelse, forfriskelse, forfriskning, hvile, opmuntring (Sproget.dk, 2022)

TILGÆNGELIGHED

Følgende tekst er baseret delvis på en samtale med Fabio Di Carlo, professor og leder af master uddannelsen i landskabsarkitektur ved Sapienza Università di Roma - Facoltà di Architettura. Fabio er født og opvokset i Trastevere i Rom.

Tiberen er afskåret fra Roms borgere, enten ved de oversvømmelsesbeskyttende mure eller ved en høj grad af privatisering af flodbredden. Beskyttelsesmurene dækker en strækning på omkring 8 kilometer, gennem Roms centrale dele. Udenfor denne strækning udgøres be skyttelsen af af fladere betonkonstruktioner og forhøjninger af landskabet. Privatiseringen er et udbredt og velkendt fænomen langs med Tiberen, og en understregning af at tilgangen til vand stadigvæk i dag i høj grad er forbeholdt dem, som har råd til at betale. En af Roms største roklubber er et vigtigt mødested for byens magthavere, og politiet og miltæret har private pool-områder de kan bruge i fritiden. I udkanten af byen har flere områder langs med floden været hjemsted for romaer. I centrale dele af byen, sover hjemløse under broer ne, langs murene.

Ved Fakultetet for arkitektur i Rom, har professor Antonino Saggio, i samarbejde med omtrent 300 studerende og ph.d.-studerende, siden 2012 arbejdet på projektet Tevero Cavo. Projektet undersøger hvordan Tiberens bredder, nord for de centrale beskyttelsesmure, kan gentænkes, især med fokus på multifunktionalitet, økosystemtjenester, mobilitet og en re lancering af flodens offentlige og symbolske rolle. Projektet peger på et ”blødere” møde med vandet og en tydelig demokratisering af ”Tiberens rum”. Endelig understreger projektet at Tiberens historie og dens betydning for Rom, ikke kan negligeres; ”En Tiber, som selve byens historie og måske dens fremtid flyder på.” (Saggio, 2017).

Floden Isar i München har i de senere år været igennem en større revitalisering, rekreativt, økologiskt og arkitektonisk. Floden er gennem historien blevet tæmmet og reguleret, dels for produktion af strøm, dels for at beskytte München fra oversvømmelse. Siden 1995 har man arbejdet på at genskabe en mere naturlig flodbred og flodbund i Isar, parallelt med ef fektiv rensning af vandet. Det har resulteret i en 8 kilometer lang strækning af floden, som i dag har en forhøjet biodiversitet, forbedret oversvømmelsesbeskyttelse og en højere grad af tilgængelighed til floden. Vandet i floden har i dag badevandskvalitet, og bruges i dag af borgere og besøgende som en urban strand hele sommerhalvåret (Urban Waters, 2022).

Badning i Tiberen ved Castel St. Angelo, år ukendt (Grand Voyage Italy, 2022)

VANDET

ROM

Projektet Tevero Cavo Antonio Saggio og Fakultetet for Arkitektur, Sapienza, Rom 2012

Badning ved floden Isar i München

Badning ved floden Isar i München

VANDET I ROM

REKREATION

Floden Po løber tværs over den nordlige del af Italien, fra alperne i vest til sit udløb i Adriaterhavet i øst. Millioner af mennesker lever af Po’s vand, primært til landbrug, og 30 % af Italiens mad produceres langs med floden. I år har Po næsten tørret ud, i den største tørke der har ramt floden i 70 år (CNN, 2020). Floden har altid været frygtet for sine oversvømmelser, men nu er virkeligheden vendt på hovedet.

Kan Tiberen tørre ud?

Siden sommeren 2022 har resterne af Ponte Trionfale, en bro fra omtrent år 100 bygget af Kejser Nero, været synlig i Tiberen. Dele af broen er ofte synlige i som mermånederne, hvor vandet i floden er lavere, men i år er langt mere synligt end almindeligvis. Tørken i Italien har også ramt Rom, akkompagneret med gentagne hedebølger.

I september 2022 ramte en voldsom oversvømmelse, regionen Barche i østlige Ita lien. 10 mennesker omkom og flere er stadig forsvundne i byen Misa.

Vandsituationen i Italien, og verden, er svær at forudsige. De kontrasterende hæn delser i Italien det seneste år er et tydeligt eksempel på dette. De seneste IPCC-rap porter peger på at klimaforandringerne øger risikoen for voldsomme og pludselige vejrhændelser, som skybrud, stormflod og snestorme. I byen Misa steg floden den 15. september fra 20 cm til over 5 meter på 1,5 time. Men forudsigelserne peger i ligeså høj grad på tørke, hedebølger og generel temperaturstigning.

Floden Po udtørret i 2022 (New York Times, 2022)

ROM

Ruinen af Ponte Trionfale er særligt synlig sommeren 2022, grundet den lave vandstand i Tiberen Forbes, 2022

Vil vandet fortsat være tilgængeligt i samme omfang i Rom? Pause ved vandpost, september 2022

Artikel i The Guardian, juni 2022

VANDET

I

Rom befinder sig i 2022 et komplekst sted mellem fortid og fremtid. Fortiden er fortryllende, smuk og storslået. Nutiden er kaotisk, overbefolket, splittet, oversvømmet, udtørret og forurenet. Hvad bringer fremtiden? Man kan næsten fristes til at spørge - Hvordan kommer vi ind i fremtiden, for nutiden er ikke særlig behagelig?

Byen synes at være vokset fast i drømmen om fortiden, samtidig som den prøver at træde ind i fremtiden. Fortiden tiltrækker hobevis med turister, men nutiden er svær at leve i som borger i Rom i dag. Den exeptionelle mængde af kulturarv, arkæologisk værdi og arkitekturhistorie, og nødvendig heden i at bevare den, gør de centrale dele af byen byudviklingsmæssigt låst. Problematikken er selv sagt ikke unik for Rom, mange storbyer kæmper i dag med mødet mellem nyt og gammelt. I Rom er det mødet dog ekstra problematisk, givet den ekstreme mængde bevaringsværdige bygværker.

”Fra slutningen af Anden Verdenskrig og frem til nutiden er det sparsomt, hvad man har vovet, ønsket eller haft økonomi til at nybygge, dels på grund af en enorm veneration for den historiske bys skønhed ... Egentlig har de mest markante forandringer af byen at gøre med det udenomsværk, den morerniserede by er forsynet med: Det er alt fra nedløbsrørene og de elektriske installationer, ledninger og airconditionbokse ...” (Hansen Fabricius, 2022)

Tiberens rolle i Rom i dag er også præget af et besværligt møde mellem nyt og gammelt. Beskyt telsesmurene som stod færdige i starten af 1900-tallet, er en relativt ny konstruktion i Roms lange historie. Da ingeniørkunskaberne og økonomien var til det, formåede byen endelig at effektivt be skytte sig mod oversvømmelser. Samtidig klippede man permanent båndet med floden i de centrale dele af Rom, visuelt og fysisk. Murene skaber en statisk tilstand, som ikke tilpasser sig oversvømmel ser, men blot holder dem ude. Beskyttelsen skaber ingen forståelse for naturens og vandets kræfter eller deres rolle i byens historie, og ender med at slette forbindelsen mellem natur og by. Tiberen er på mange måder i dag blot et objekt at orientere sig efter i byen.

Klimatilpasning har i høj grad vist sig være effektivt når det fungerer på de omkringliggende landska bers præmisser. Kystlinjer som er naturligt skabte, eroderer mindre. Vegetation med et veludviklet rodnet, beskytter mod jordskred. Byer som tillader vandet løbe frit og levner rum for oversvømmelse er mere robuste over for stigende vandstande. Byer som bygger mod naturen, og ikke med den, bliver sårbare. Sårbare over for de kræfter som gemmer sig i naturen og landskaberne omkring dem.

For 2000 år siden bosatte romerne sig oppe på bakkerne, ikke nede ved Tiberen, og det var der en fornuftig grund til. Da man efter romerrigets fald begyndte at flytte ned til floden, i første omgang i mangel på vand, er man helt enkelt aldrig flyttet tilbage. Byen levede i århundreder med gentagne oversvømmelser, men fik til sidst overvundet Tiberen med beskyttelsesmurene. Man fik bygget en så effektiv oversvømmelsesbeskyttelse at man kan undre sig om der overhovedet stilles spørgsmål til dens effekt på byen i dag, alle de dage hvor der ikke er oversvømmelse.

Klimaforandringer og en støt stigende befolkning kalder på et tættere forhold til de økosystemtje nester, som naturen kan give os i storbyer. Kølende vand, ro, skyggende træer, læ, vind. Måske kan Tiberen give Rom den luft, plads og afkøling som byen ser ud til at mangle i dag? Floden kunne være et gigantisk blågrønt byrum der løber på tværs af hele byen, med skyggende træer, vand at dyppe fødderne i og et sted hvor man kan få en pause fra de turist-, bil-, og busfyldte gader. Dette kræver dog at man arbejder aktivt og vedholdende for at vende sig mod floden, fysisk gennem arki tektur og byplanlægning, og ikke mindst mentalt, gennem den måde man informerer, organiserer sig og fortæller på.

Vandet i Rom Lotta Tiselius Arkitekt MAA Rom September 2022

Projektet er støttet af Statens Kunstfond og Dronning Ingrids Romerske Fond

”Det er kun, hvis man er fuldstændig forelsket i Rom, at man vil være bevidst om Tiberens tilstedeværelse, at man vi betragte flodens som det blod, der løber gennem Roms årer.”

Sandra Petrignani, E in mezzo al fiume - A piedi nei due centri di Roma, 2010