Projektarbejdets faser Overemne
Delemne
Indsamling af viden
Problemformulering
projektuge fremlĂŚggelse og produkt
LH + JQ, 1
Deadlines i forbindelse med projektopgaven uge 11 – februar 2014 Uge 8 Mandag: Overemne: Vores omverden + brainstorm på mulige delemner Gennemgang af projektopgavens faser Søge og læse litteratur – hjemmearbejde Uge 9 Mandag: Aflevere delemne + kerneområde-ideer på Google Dok kl. 18.00 Medbring litteraturen I regner med at bruge Søge og læse litteratur, så I kan sortere i det og finde det I kan/skal bruge. I skal sørge for at finde og læse diverse litteratur, så I kan lave en problemformulering. Onsdag: Aflevere foreløbig problemformulering – På Google dok
Uge 10
Tirsdag: Aflevere endelig problemformulering – På Google dok
Uge 11 – projektugen Projektarbejde hver dag – Som udgangspunkt er alle på skolen mellem kl. 8.05 og 13.25, men der kan selvfølgelig laves aftaler med lærerne om arbejde hjemme og ud-af-huset-opgaver. Hvis man vil arbejde hjemme, kræver det, at man kan vise, at man som minimum har styr på sin forberedelse af og plan for arbejdet med projektopgaven, samt at alle tidligere deadlines er overholdt. Mandag kl. 13.00: Aflevere disposition over opgavens indhold samt idé til produkt Fredag kl. 13.00: Aflevere kort rapport + produkt + disposition over fremlæggelsen Fremlæggelsen kan man sagtens færdiggøre i weekenden, så brug ikke al tiden på diverse powerpoints, prezi eller lignende i denne uge.
Fremlæggelser for alle i uge 12. Tidspunktet afsløres fredag kl. 13.00
LH + JQ, 2
Hvad er projektarbejde?
At lave projektarbejde er en sjov, lærerig og anderledes måde at gå i skole på: du tilegner dig og anvender faglig viden inden for flere fag du er selv med til at sætte rammerne og bestemme indholdet du afprøver en arbejdsform, der minder om den måde, man arbejder på på en rigtig arbejdsplads du lærer at samarbejde du lærer at lave en god fremlæggelse Undervejs i projektarbejdet skal du finde emner, opsøge viden, stille og besvare spørgsmål, være kreativ, evaluere og meget mere. For at du kan få overblik over arbejdsprocessen, er den inddelt i faser. Projektarbejde må ikke forveksles med emnearbejde. Under et emnearbejde indsamles oplysninger og viden om et emne; det drejer sig om at få svar på sine spørgsmål. I projektarbejde skal du beskæftige dig med problemstillinger, som ikke kan føre til et endegyldigt svar. Du skal forholde dig selvstændigt til løsningsmodeller, dvs. at du skal tænke, formulere og fremlægge tanker, som du selv arbejder dig frem til. Opgaven bedømmes på tre forskellige forhold: fagligt indhold det forventes, at du inddrager viden fra flere fag, og at du har overblikket til selv at udvælge den væsentlige faglige viden arbejdsproces du skal planlægge og udføre arbejdet, og du skal bearbejde dit emne grundigt ud fra de informationer, du indsamler fremlæggelse og produkt produktet er det færdige arbejde, som du fremlægger til slut. Fremlæggelsen er måden, du formidler dit produkt på. Der skal være sammenhæng mellem fremlæggelse og produkt Når du er færdig med projektopgaven får du en skriftlig udtalelse samt en karakter. LH + JQ, 3
Delemne Det er vigtigt at: delemnet har en tydelig sammenhæng med overemnet emnet interesser dig du finder ud af, hvad der er kernen i emnet du bruger læreren som vejleder Husk at: det skal være realistisk, at du med hjælp fra biblioteket, internet, interviews, tvudsendelser o.a. kan blive klogere på emnet. Du skal altså kunne finde og tilegne dig en vis mængde viden og informationer om emnet du skal kunne undre dig og stille spørgsmål til emnet du skal kunne anvende forskellige fag i din tilgang til emnet. Det er altså vigtigt, at det delemne du vælger, interesserer dig og at det har tydelig sammenhæng med overemnet. En god idé er altså at lave en mindmap over delemner, som overemnet kan indeholde. (– Se ark med mindmap) Når delemnet er valgt, skal du huske at der skal være mulighed for at arbejde med forskellige sider ag emnet. Lav et mindmap over delemnets muligheder. Et delemne kan ligesom overemnet inddeles i flere underemner, og her kan du så finde frem til kernen i dit emne. Eksempel Overemne ungdom
Delemne unge før og nu
kernen/underemner arbejde, pligter og fritid børn-forældre forhold mobning
Du skal finde ud af, hvad der optager dig ved det delemne, du har valgt. Du skal bruge din mindmap over delemnets muligheder, når du skal beslutte, hvad der skal være kernen i netop dit delemne. Mange emner rummer mulighed for at undersøge mange forskellige forhold, men lad være med at brede dig ud over for meget forskelligt, for så mister du nemlig nemt overblikket. I ovenstående eksempel vælges således kun én af de tre kerneområder – eksempelvis kun forholdet mellem børn og forældre Måske har du allerede nu nogle gode ideer til, hvilket produkt, du kan lave, eller hvilke udtryksformer, du vil benytte dig af ved fremlæggelsen. Notér disse ideer i din logbog, så du kan arbejde videre med dem, efterhånden som processen skrider frem.
Det er nu dig, der er hovedansvarlig for arbejdet med dit projekt. Det er dig, der bestemmer i hvilken retning du vil arbejde. Det er dig, der på eget initiativ skal tilegne dig den nødvendige og relevante viden om dette emne. Læreren er ikke længere eksperten på dit område – det er du! LH + JQ, 4
Videns-indsamling Det er nu, du skal til at indsamle informationer og tilegne dig relevant viden om emnet. I takt med at du får ny viden, begynder du selv at indsnævre emnet mod et delemne/kerneområde. Du vil måske allerede nu kunne sortere i dit materiale, således at du har styr på det, som du kan bruge til det delemne du vælger. Det er vigtigt at du skriver dine ideer, spørgsmål og tanker omkring delemnet ned i din logbog, og at du samtidig tager notater til det, som du læser. Måske vil der være informationer, som kan vise sig nyttige senere i dit arbejde. Under alle omstændigheder kan gode noter hjælpe dig til at bevare overblikket. Det er vigtigt at du får afsat tid derhjemme til at arbejde med denne fase, som er meget vigtig for selve arbejdet i projektugen. Altså, du skal gøre op med dig selv, hvordan du vil prioritere og tilrettelægge dit arbejde i forhold til, hvad du ellers skal lave i fritiden. I fasen med viden-indsamling skal du sikre dig : at du har mange informationer om emnet/delemnet at du har overblik over disse informationer, så du kan sortere i dem at du kan se emnets modsætningsforhold at du kan stille konkrete spørgsmål til emnet Når du har læst og fundet ind til kernen af delemnet kan du gå videre til den vigtigste del af processen, nemlig problemformuleringsfasen. Problemformuleringen handler jo netop om at undre sig, stille spørgsmål, og det kan være svært at undre sig over noget, man ikke ved ret meget om. Du skal være opmærksom på, hvor du søger din viden, og om de oplysninger, du får, er troværdige. Dette kaldes kildekritik. Stil følgende spørgsmål til dine kilder: Hvor har jeres kilde sine oplysninger fra? Bliver der givet udtryk for en konkret viden eller en holdning til emnet? Kan emnet belyses/ses fra en anden vinkel/side? Informationer kan findes mange steder: fagbøger, leksika, encyklopædier, artikler, fagfolk, debatprogrammer, internet Når du søger på nettet, skal du være målrettet i din søgning. Ikke alt, hvad man finder på nettet er lige brugbart, da alle mennesker har adgang til at udgive hvad som helst. Det betyder, at man ikke altid kan være sikker på, om de oplysninger, man finder, er korrekte. LH + JQ, 5
Problemformulering Husk at: en problemformulering er det hovedspørgsmål, du vil undersøge i projektarbejdet dit spørgsmål skal åbne for nye spørgsmål og tanker læreren skal godkende problemformuleringen Du er nu kommet til den allervigtigste del af dit projektarbejde. I problemformuleringsfasen skal du gøre dig det endeligt klart, hvad det er for et spørgsmål, du vil undersøge med dit projekt. Hvor du før bredte din viden om delemnet ud, skal du nu formulere det centrale. En problemformulering kan f.eks. lægge op til at man: undersøger noget, man undrer sig over undersøger sammenhængen mellem forskellige forhold undersøger modsætningsforhold sammenligner forskellige forhold undersøger, hvordan noget kan ændres En problemformulering kan også lægge op til at man vil undersøge en sammenhæng. Fx – hvad er det, der gør, at forhold udvikler sig på en given måde? Man så f.eks. bruge en af følgende formuleringer; Hvad er sammenhængen imellem………. og det, at………. Hvordan kan det være at……når…. For at kunne lave problemformuleringer, kræver det at man har undersøgt sit emne godt og grundigt, ellers kan det ikke lade sig gøre. Det er altså den viden du får om emnet, der sætter dig i stand til at sætte ord på din undren i form af en problemformulering. For at besvare det ene spørgsmål, som problemformuleringen indeholder, er du nødt til at stille dig selv nogle flere underspørgsmål som f.eks. hvad, hvorfor, hvornår, hvordan, hvem osv. Når du har fået tjek på problemformuleringen og underspørgsmål skal du til at tænke på næste fase. Det er meget vigtigt at du er velforberedt, også hvad angår de praktiske ting, inden selve projektugen går i gang. Du har mange muligheder, hvis du er i god tid. Sørg derfor allerede nu for at: undersøge hvor du kan finde svar på dine spørgsmål Skaffe læsemateriale og materialer til fremstilling af dit produkt. LH + JQ, 6
Projekt-ugen Husk at: Planlægge dit arbejde grundigt skrive alt op i din logbog – noter, spørgsmål, problemer etc. din vejleder kan kun hjælpe dig, hvis du er forberedt lad dig ikke slå ud, hvis noget ikke går helt efter planen tjek, at det udstyr du evt. skal bruge er til rådighed – book det! have styr på dine aftaler med dem, du evt. skal interviewe. overhold dine aftaler – også med din vejleder være velforberedt, når du skal interviewe folk planlægge, og forberede din fremlæggelse og produkt.
I selve projektugen skal du undersøge og gå i dybden. Du skal finde svar på og tage stilling til dine underspørgsmål. Du kan her anvende forskellige metoder. Måske har du brug for at interviewe en ekspert på forskellige områder, du skal sikkert nærlæse en masse bøger og artikler, som du fandt og orienterede dig i, mens du indsamlede viden om delemnet. det kan være du – eller din vejleder har fundet en film eller et tv-program, som du skal se. Det er vigtigt at du hele tiden husker, at det er problemformuleringen, der er dit omdrejningspunkt. Et godt og grundigt analysearbejde gør, at du bliver i stand til selvstændigt at forholde dig til din problemformulering, hvilket er hele ideen med projektopgaven! Du får travlt i projektugen – vær derfor godt forberedt! Inden ugens start, så sørg for:
at have fundet og læst det materiale du skal bruge at have lavet aftaler med de folk du vil interviewe at have skaffet de redskaber og materialer du skal bruge til produktet at have styr på både problemformulering og underspørgsmål at lave en disposition for, hvad du vil nå at lave de enkelte dage, så tiden ikke smutter for dig at være forberedt på at du måske finder nogle svar du ikke var forberedt på, og derfor må arbejde med en helt anden vinkel at være forberedt på at det ikke er alt, der findes et entydigt svar på! Skoledagen i projektugen varer typisk fra 8.05- 13.20, men du må regne med at arbejde en del derhjemme også. Så lad være med at lave for mange aftaler i fritiden i denne uge. Der vil være nogle som måske først har tid til at tale med dig om aftenen. LH + JQ, 7
Rapporten skal indeholde
Forsiden o Navn, klasse, delemne
Indledning: o begrundelse for emnevalget – indledningen fører naturligt over til …
Problemformulering
Kerneområder: o Evt. sat op i punktform, gøres rede for de områder man har arbejdet med og som indgår som en del af besvarelsen af problemformuleringen. Uddybes i fremlæggelsen
Konklusion: o Her sammenfatter man sine undersøgelser og konkluderer – altså besvarer problemformuleringen.
Beskrivelse af produktet
Kilder, litteraturliste og bilag
LH + JQ, 8
Fremlæggelse og produkt Ved fremlæggelsen skal du sørge for at: der er sammenhæng mellem indhold og form i fremlæggelsen lave en god disposition være velforberedt holde generalprøve – evt. for dine forældre tale højt og tydeligt – og henvendt til publikum være et godt publikum for hinanden
Fremlæggelsen er faktisk din præsentation og besvarelse af problemformuleringen. For at andre skal kunne forstå dine svar skal du præsentere dem for den relevante viden om emnet. Du skal vise, hvor du selv personligt står i forhold til emnet – det vil sige; hvad har den viden, du har tilegnet dig, betydet for dig. Du har kun 15 minutter til rådighed ved fremlæggelsen, så du skal lave en god planlægning. Lav en disposition og tænk nøje over hvordan rækkefølgen i fremlæggelsen, vil være mest logisk, så den indholdsmæssigt hænger godt sammen. Benyt dig gerne af forskellige udtryksformer i din fremlæggelse. Disposition og produkt Produkter til projektopgaven kan fx være egne videooptagelser, egene undersøgelser, resultater og statistik, et digt, et maleri, et slide-show…. - uanset hvad du vælger, skal det være lavet af dig selv. Andres billeder sat på en planche er fx ikke et produkt, men kan være udmærket som redskab i fremlæggelsen. Eksempel på disposition til en fremlæggelse: 1. præsentation af problemformuleringen og valg af emne 2. fremvisning af egen undersøgelse ud fra spørgsmål til fx unge og deres forældre og bedsteforældre ved hjælp af overheadprojektor 3. bud på forklaringer på problemformuleringen fra tre forskellige aldersgrupper: - videoklip med bedstemor - videoklip med en mor - videoklip med et barn - interview med en ekspert i børn/forældre 4. afslutning: Oplæsning af et digt, skrevet af dig selv, om dit forhold til dine forældre LH + JQ, 9
Logbog Når man laver projekt, er det meget vigtigt, at man har styr på og overblik over sine tanker, informationer, aftaler, dispositioner, møder osv. Alt dette samler man i en logbog. En logbog kan være et notehæfte, en kinabog eller evt. en mappe med papirer, man sætter ind undervejs. Denne logbog skal som udgangspunkt skrives på computer. Det skal aftales med vejlederen/læreren, hvis man gerne vil gøre noget andet. Begynd med at skrive logbog allerede fra projektopgavens første fase, når klassen finder et overemne. På den måde har du alle dine noter om projektet samlet ét sted. Efterhånden giver det dig et overblik over arbejdsprocessen som helhed. Det er vigtigt, når man til sidst skal evaluere sit projekt, at man kan se tilbage til begyndelsen og huske, hvad der fungerede godt og hvad der kunne gøres anderledes. Det gør det også nemmere at finde ud af, hvordan man vil lave et projekt næste gang. Din logbog skal fortælle din lærer, hvordan du har arbejdet i hele forløbet, så den skal være indholdsrig, hvis din lærer skal kunne vurdere dig. En dårlig og alt for kort logbog vil trække den samlede vurdering af projektopgaven ned. Logbogen afleveres samtidig med resten af projektet.
LH + JQ, 10