Sundhedsloven, formål og personkreds mv. (kapitel 2

KAPITEL 1

Introduktion til vigtige love om sundhedsvæsenet

Som det er anført i forordet, er denne bog især skrevet til personale i sundhedsvæsenet i bred forstand. Meningen med bogen er at give læseren et kendskab til centrale regler i de love, der har betydning for den daglige indsats på et sygehus, et plejehjem, i en hjemmepleje, i en praksis mv.

I dette kapitel gives en kort introduktion til de vigtigste love og andre betydningsfulde oplysninger for sundhedsvæsenet. Ved hver deloverskrift er det angivet, i hvilket kapitel man kan læse mere om de enkelte love og områder.

Sundhedsloven, formål og personkreds mv. (kapitel 2)

Sundhedslovens krav til sundhedsvæsenet er fastsat med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og ret til selvbestemmelse. Det er grundlæggende hensyn gennem hele sundhedsloven. Formålet med sundhedsvæsenet er at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.

Kapitlet handler nærmere om patientens retsstilling, herunder retten til selvbestemmelse, indgreb i retten til selvbestemmelse, sundhedspersonalets tavshedspligt og personalets adgang til at indhente og videregive oplysninger om patienten.

Behandling er et afgørende formål og omfatter bl.a. undersøgelse, sygdomsbehandling, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme. Formålet med en behandling er at kurere patienten eller at forbedre patientens sundhedstilstand og derefter at afslutte forløbet. Udgifter ved behandling, herunder til medicin og behandlingsredskaber, hører under sundhedsvæsenet og dermed til en af de fem regioner i Danmark.

Drejer det sig derimod om at afhjælpe en varig funktionsnedsættelse, hvor der f.eks. er behov for et hjælpemiddel (som en rollator eller en kørestol), hører udgiften under kommunen efter lov om social service.

Det skal i øvrigt understreges, at ordination af lægemidler mv. udelukkende kan ske efter sundhedslovens regler.

Psykiatriloven – om anvendelse af tvang i psykiatrien mv. (kapitel 3)

Den almindelige regel for sundhedsvæsenets ydelser er, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af loven. Dette betyder, at reglen om samtykke ikke gælder, hvis der i en lov eller i en bestemmelse i henhold til en lov er gjort en undtagelse fra denne hovedregel. Udgangspunktet for behandling efter psykiatriloven er et samtykke fra patienten – altså frivillighed som i sundhedsloven, der lægger vægt på patientens integritet og ret til selvbestemmelse. Der er dog en afgørende forskel. Psykiatriloven drejer sig om behandling eventuelt gennem frihedsberøvelse og andre former for tvang, der kun må finde sted, hvis patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske kan sidestilles hermed.

På den baggrund skal loven sikre, at grundlæggende principper for retssikkerhed bliver fulgt, når tvang iværksættes og gennemføres, så det sker på en forsvarlig måde. Desuden er det et formål, at indlæggelse, ophold og behandling uden patientens samtykke så vidt muligt sker som led i at understøtte patientens muligheder for at komme sig.

Hvis tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse på en psykiatrisk afdeling skal finde sted, skal det være uforsvarligt ikke at frihedsberøve vedkommende. Det kan skyldes, at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet. Det kaldes også ”gule papirer”. Det kan også skyldes en mere alvorlig situation, hvor den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre – det kaldes ”røde papirer”.

Desuden rummer kapitlet om psykiatriloven regler om tvangsfiksering af en patient (f.eks. bæltefiksering), om anvendelse af fysisk magt, om beskyttelsesfiksering, personlig skærmning samt adgang til at kontrollere post og undersøgelse af patientstuer mv.

Blandt en række andre emner beskriver kapitlet også beskikkelse af en patientrådgiver samt adgang til at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn.