2 minute read

Få del i de nye vækstmarkeder

Når virksomheder som disse beslutter sig for at gå klimavejen, er det i dag langtfra en enkel vej. Området er komplekst, indsatserne vil være omfattende, og faldgruberne er mange. Det er et område, der kræver en type af viden, som langt de fleste virksomheder i dag ikke har. “Hvor meget er 50 ton CO2 egentlig for en virksomhed?” “Hvad mener de store virksomheder, når de i flæng taler om Scope 1, 2 og 3?” “Hvordan kommer jeg i gang med cirkulær produktion?” ... er blot nogle af de spørgsmål, man som virksomhed kan stille sig selv.

Det bliver ikke nemmere af, at den nødvendige viden, som virksomheder selv kan opstøve, ofte er på et svært gennemtrængeligt og teknisk engelsk. Og modsat de helt store danske virksomheder, der allerede har sat deres klimahold og er i gang med omstillingen, er det langtfra givet, at resten af erhvervsdanmark har mulighed for og råd til at ansætte et team af klimaspecialister eller hyre professionelle klimakonsulenter til at realisere omstillingen. De står ofte med opgaven selv.

Netop manglen på klimakompetencer og konkrete og tilgængelige svar og løsninger er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor mange danske virksomheder endnu ikke er kommet rigtigt i gang med at realisere en klimaomstilling. En undersøgelse fra UN Global Compact (UNGC) viser således, at kun én ud af otte danske virksomheder har konkrete klimamålsætninger,1 og at blot 11 % har foretaget beregninger af virksomhedens udledning af CO2.

Er du således, som virksomheder er flest i dagens Danmark, synes du også det er svært og har med al sandsynlighed stadig kun dyppet tæerne, når det kommer til klimaomstillingen.

Få del i de nye vækstmarkeder

At hoppe fuldt ud i det nye grønne, åbne hav behøver dog langtfra kun at betyde begrænsninger, risici og besværligheder. Det

16 Klimaklar virksomhed

er i høj grad noget, der kan medføre nye vækstmuligheder for dig. Udenrigsministeriet har beregnet et 400 milliarder kroner stort potentiale for klimavenlige og bæredygtige produkter og services for danske virksomheder frem mod 2030. Ørsteds CEO Mads Nipper taler ligeledes om de mange vækstmuligheder, der åbner sig. Dansk Industri siger det også. Det samme gør chefredaktør på Dagbladet Børsen, Bjarne Corydon, Invest in Denmark og SMVdanmark. Og sådan kunne vi blive ved.

Og klimaomstillingens vækstmuligheder er bevist gang på gang af efterhånden flere og flere både små og store danske virksomheder.

Et par eksempler: Den danske startup Fresh.Land har udviklet en digitalt baseret forretningsmodel, der ved at forkorte afstanden mellem bonde og slutforbruger kan levere frisk frugt og grønt til døren inden for fire dage, efter det er høstet, vel at mærke med markant mindre klimaaftryk på grund af mindre transport, mindre spild og mindre nedkøling. Fresh.Land vækster i dag massivt.

Møbelvirksomheden alton&heim reducerer klimaaftrykket på deres møbler ved at tænke bæredygtighed ind som en grundpræmis i hele værdikæden: design, produktion, transport og hjemme hos kunderne. De har fokus på tidløse kvalitetsprodukter, der produceres regionalt, og tilbyder i dag deres kunder at afhente deres gamle møbler for derefter at aflevere dem til Blå Kors. De er desuden i gang med at udregne CO2-aftrykket for deres møbler, så kunden kan se, hvad den enkelte vare har kostet klimaet.

Ørsted, som for bare et årti siden primært producerede sort energi, skaber i dag massiv vækst på at levere klimavenlig strøm.

Gazellevirksomheden TagTomat har opfundet begrebet Danish upcycling og bruger affaldsprodukter som mælkekartoner, isbokse og gamle plastikspande som afsæt for en lang række nye have- og fødevareprodukter.

Klimaklar virksomhed 17

This article is from: