Udbudsprojekt

8 Udbud og kontrakt

8.1. Placering i forhold til udbudsform 51 8.2. Studiesituationen 51 8.3. Tilrettelæggelse af udbudsfasen trin for trin 52 8.4. Læsestof 52

9 Udførelsesprojektering

9.1. Udførelsesprojektering 57 9.2. Udførelsesprojektering er projekteringsydelser, der sker sideløbende med byggeriets opførelse 57 9.3. De vigtigste rådgiverydelser 57 9.4. Entreprenørydelser 57

10 Udførelse

10.1. Udførelse 58 10.2. Denne fase drejer sig om bygherrens byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning under byggeriets udførelse 58 10.3. De vigtigste rådgiverydelser 58 10.4. Entreprenørydelser 58

11 A evering

11.1. A evering 59 11.2. Inden nøglerne a everes til bygherren 59 11.3. Rådgiverydelser 59 11.4. Entreprenørydelser 59

12 Tilbud og udførelse (entreprenørydelse)

12.1. Fysisk realisering 62 12.2. Studiesituationen 62 12.3. Indhold 62 12.4. Udførelsen trin for trin 64 12.5. A evering 64 12.6. Læsestof 64

13 Dri s- og vedligeholdelsesfasen

13.1. Huse skal holdes i orden 69 13.2. Dri s- og vedligeholdelsesplanlægning 69 13.3. Studiesituationen 70 13.4. Trin for trin 70 13.5. Læsestof 70

En byggesag, fra idé til nedrivning, bliver i dag udført som en fastlagt fremadskridende proces, som a ales mellem bygherren og de øvrige aktører.

Undervisningen på bygningskonstruktøruddannelserne tilrettelægges o est, så den følger én eller ere af byggeriets faseopdelinger.

Herved kommer undervisningssituationen til at ligne arbejdssituationen i erhvervslivet bedst muligt.

Denne bog er tænkt som en overbliksgivende og let tilgængelig introduktion til de arbejdsmetoder, du kan anvende til de mest almindelige processer med udgangspunkt i din studiesituation.

Bogen henvender sig til alle, der har behov for at tilegne sig de professionelle arbejdsmetoder, der bruges ved løsning af en byggesag. Hovedmålgruppen er dog dig, som er studerende ved bygningskonstruktøruddannelserne, men bogen vil naturligvis også kunne anvendes af dig, der studerer til arkitekt eller bygningsingeniør. Bogen kan også inspirere dig, der studerer på en af disse uddannelsers internationale uddannelseslinjer.

Bogen er disponeret som en opslagsbog med et kapitel til hver fase, hvor illustration og tekst supplerer hinanden. Der er for hver fase henvisninger til læsestof, som kan ndes på bibliotekerne eller på nettet.

Formålet med denne bog er således, i kort form, at formidle den koncentrerede viden om projekteringsmetodik, der kan være nyttig for dig, som igennem studiet skal arbejde med at planlægge, projektere, opføre og vedligeholde et byggeri.

Den foreliggende udgave er en revision af førsteudgaven udgivet på Nyt

Teknisk Forlag i 2008.

En revision af Projekteringsmetodik er bl.a. nødvendiggjort af en gennemført revision af det regelsæt, der ligger til grund for a aler om rådgivning og udførelse af byggeri. Forfatterne siger hermed tak til alle, der har bidraget med hjælp, kritik og kommentarer.

Læsernes kommentarer og eventuelle korrektioner til bogen modtages også gerne. De rettes til Niels Nissen, nns@via.dk.

Ove Bjerregaard Broch Jens Mosegaard 1.-udgaven

Niels Nissen 2.-udgaven

1 Introduktion

1.1. Som en »kogebog«

Du har sikkert bladret i en kogebog udarbejdet af en erfaren kok, der viser, hvordan du tilbereder en dejlig menu. En kogebog, der – trin for trin – guider dig fra køb af råvarer til den færdige menu. Måske også med forslag til vin. Du har måske kastet dig ud i at kokkerere e er kogebogens anvisninger og erfaret, at selv en meget udførlig kogebog ikke er nogen garanti for, at middagen blev den himmelske oplevelse, du havde regnet med. En kogebog er kun et »værktøj«. Du har erfaret, at du ikke blev mesterkok, første gang du prøvede. Skal du blive det, må du øve dig mange gange. Gøre dig dine erfaringer, så du nder ud af, hvad der skal til næste gang, for at du kan sætte det præg på retten, der gør den god og dig til mesterkok.

Sammenlign kokkens verden med din »verden«: at projektere og lede opførelsen af bygninger. Det er i orden at tage udgangspunkt i andres erfaringer, men du må på baggrund af dine egne erfaringer oparbejde dine egne arbejdsmetoder. Og lige pludselig er det dig, der er mesterkokken. Du skal kunne bevare overblikket, selvom du skal have rigtig mange bolde i lu en. Du skal kunne opløse i bygningsdele og samle igen til en helhed. Du skal med andre ord blive god til at gennemføre projekteringen, så de mange forskellige krav og ønsker, der stilles, går op i en højere enhed. Altså samle alle krav, detaljer, beslutninger og projektdele til en helhed, der lever op til bygherrens forventninger. Når du mestrer dette i en god professionel grad, så har du din egen projekteringsmetodik, som du kan tilpasse og anvende på alle mulige projekter som studerende og senere som praktiserende bygningskonstruktør.

1.2. En trin for trin-guide

Du vil blive guidet gennem de faser/trin, vi almindeligvis bruger i byggebranchen. Fra idé, til bygningen er opført og skal vedligeholdes. Vi vil her give dig vores »opskri « på, hvordan du i hovedtræk kan styre dig gennem en projekteringsopgave, der tager udgangspunkt i de erfaringer, vi kan give videre til dig. Du må så ud fra disse råd selv gøre dig dine erfaringer og oparbejde den måde, du bedst mener, du kan arbejde på. Men der er jo ingen grund til at op nde frikadelleopskri en hver gang. Så du kan godt begynde med udgangspunkt i vores erfaringer.

Det er jo sådan, at uanset hvilken entreprise- og samarbejdsform en bygherre vælger (valget afhænger af opgavens karakter), skal der foretages en projektering, der udføres af arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører i tæt samarbejde med bygherren, myndighederne, naboer til byggeriet, entreprenører og mange ere. Som bygningskonstruktørstuderende skal du således lære at indgå i et tæt samarbejde mellem disse aktører, der o e har forskellige tilgange, ønsker eller krav til opgavens løsning. Du skal være med til at sikre, at der ud af anstrengelserne kommer et bygningsværk, der er gennemført fra idé til helhed og detalje, til glæde for bygherren og især for brugerne og alle øvrige aktører, inklusive dig selv.

1.3. Studiesituationen

Vi vil hovedsageligt lægge vægt på at gennemgå de arbejdsmetoder, du skal være god til for at kunne projektere, konstruere og styre opførelsen af byggerier, og ikke så meget i hvilket regi, hvad enten det er på en arkitekttegnestue, et ingeniørkontor eller i en entreprenørvirksomhed, det foregår. Selve projekteringen er langt hen ad vejen den samme, uanset hvor den foretages. Det vil du lære meget mere om i planlægningsfagene.

I din studiesituation prøver vi at tilrettelægge undervisningen i den form, vi kalder problembaseret projektundervisning. På den måde mener vi, at du lærer bedst. Du bliver således kastet ud i det at projektere inden for rammer, som ligner dem, du vil møde i din erhvervskarriere. Men det kan af gode grunde kun blive noget, der ligner. Vi kan ikke stille en bygherre, arkitekt, en lang række specialingeniører, entreprenør, myndigheder, kolleger m.v. til din rådighed. Disse roller indtager du delvis selv sammen med dine medstuderende og underviserne.

1.4. Du skal prøve det hele, men noget mere end andet

For at du skal få indsigt i alle de fagområder, der indgår, såsom f.eks. arkitektur, indretning, valg af materialer, fastlæggelse af bærende konstruktioner, installationsveje, overslagsberegning, planlægning af byggeriets gennemførelse og meget mere, kaster vi dig ud i at arbejde med disse fagområder. I det virkelige liv fastlægges disse, som nævnt, af ere specialister i en pingpong-dialog på arbejdspladsen og ved projekteringsmøder. Det er derfor vigtigt, at du snuser til og arbejder med disse områder på studiet, så du senere kan indgå i en kvali ceret dialog om forskellige løsninger med de andre rådgivere og være med til at sikre, at det hele går op i en højere enhed.

Du skal således, som en del af projekteringsøvelserne, du arbejder med i din uddannelse, prøve at løse delopgaver, som du måske ikke kommer til at arbejde med, når du kommer ud i arbejdslivet, men som du bør have kendskab til. Det er en del af studiet til bygningskonstruktør. Undervejs vil vi henvise til retningslinjer, anvisninger og vejledninger, som bygherre og projekterende har at vælge imellem, så du kan sætte dig dybere ind i disse vigtige regler. Vi vil også henvise til ere uddybende publikationer, der tager delemner op, som du anbefales at sætte dig ind i undervejs. Men det vil dine undervisere selvfølgelig følge op på i forløbet. Dette lærerbogsmateriale er langt hen ad vejen det samme, som anvendes af byggeriets parter ude i erhvervslivet. Anbefalet læsestof er nævnt under de enkelte faser.

Det vigtigste for os er, at du får tillært dig en arbejdsmetodik, så du opøves i: selvstændigt at kunne lede og styre projekteringen, løse byggetekniske problemer samt planlægge og gennemføre opførelsen af gode bygninger i et bredt og godt samarbejde med alle involverede aktører.

1.5. Andre forhold, der bør tages stilling til

I forbindelse med al bygningsprojektering skal der ud fra bygherrens krav allerede i starten af forløbet a ales, hvad rådgivningen skal omfatte. Til den brug har Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører udarbejdet Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL). Heri fastlægges rådgivernes ydelser. YBL er harmoniseret med Almindelige Betingelser for rådgivning (ABR), der er generelle a alevilkår, som gælder i forholdet mellem en rådgiver og dennes kunde.

Du skal være opmærksom på, at disse a aler løbende revideres. Derfor må du tjekke på f.eks. Foreningen af Rådgivende Ingeniørers hjemmeside, frinet.dk, hvad der gælder aktuelt.

Ved a alens indgåelse bør der også tages stilling til, om der skal indgås a ale om specialydelser. Det kan f.eks. være a aler om bæredygtighed, som skal munde ud i en certi cering af den færdige bygning, eller indgåelse af en IKT-a ale, med krav om digital projektering, projektweb, digitalt udbud og tilbud med mere.

Vi kommer ikke dybere ind på disse forhold i denne bog, men der vil i studieforløbet blive redegjort meget mere detaljeret herom af dine undervisere.

1.6. Bogens disponering

En byggesag tilrettelægges i ere faser, som byggeriets aktører er blevet enige om. Der er for tiden ere forskellige fasemodeller, der indeholder fra 3 til 14 faser, som dækker hele byggeriets cyklus fra vugge til grav.

Disse modeller vil du høre mere om i planlægningsfagene.

Vi har i det væsentlige valgt at opdele e er den fasemodel, der er a alt af Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL). Tjek på f.eks. Foreningen af Rådgivende Ingeniørers hjemmeside, frinet.dk, hvad der gælder aktuelt.

1.7. Et kapitel pr. fase

For hver af denne models hovedfaser er der i denne bog et kapitel med illustrationer og tekst.

Hovedfaserne er: • Idéoplæg og byggeprogramfasen, kapitel 3 • Dispositionsforslagsfasen, kapitel 4 • Projektforslagsfasen, kapitel 5 • Myndighedsprojektfasen, kapitel 6 • Udbudsprojektfasen, kapitel 7 • Udbuds- og kontraktfasen, kapitel 8 • Udførelsesprojekteringsfasen, kapitel 9 • Udførelsesfasen, kapitel 10 • A everingsfasen, kapitel 11 • Tilbuds- og udførelsesfasen, kapitel 12 (entreprenørydelser – ikke beskrevet i YBL) • Dri - og vedligeholdelsesfasen, kapitel 13

2 Scenario

Projekteringsmetodik. Fra idéoplæg til bygningsdri henvender sig til den, der vil lære, hvordan en byggesag gennemføres professionelt.

Bogen er udviklet til bygningskonstruktøruddannelsen, men vil også kunne anvendes i uddannelsen til arkitekt, bygningsingeniør eller lignende byggefaglige uddannelser.

Bogen gennemgår systematisk de faser, der bruges i forbindelse med løsning af en byggesag. Med udgangspunkt i studiesituationen giver forfatterne en let tilgængelig og overbliks skabende introduktion til de arbejdsmetoder, der på bygningskonstruktøruddannelsen anvendes ved løsning af en byggesag.

Læserne guides i tekst og tegninger gennem de faser, man som rådgiver normalt bruger i byggebranchen – fra bygherrens idé til bygningen bliver opført, den færdige bygnings dri , til bygningen i sidste ende evt. skal nedrives.

Jens Mosegaard

Arkitekt Har arbejdet 22 år på arkitekttegnestuer og 18 år som underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen. Har desuden udviklet og afholdt ere e eruddannelseskurser for arkitekter og bygningskonstruktører.

Ove Bjerregaard Broch

Bygningskonstruktør Har arbejdet 10 år på arkitekttegnestuer i Østjylland, med større og mindre o entlige byggeprojekter. Har de sidste 29 år undervist ved bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens, primært med husbygning, bygningskonstruktion og brandsikring.

Niels Nissen

Bygningskonstruktør Har arbejdet 12 år på arkitekttegnestuer i Sydjylland og 30 år som underviser, uddannelsesleder og fagkoordinator ved bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens. Har undervist i husbygning, bygningskonstruktion og beslægtede fag.

978-87-500-5899-1