ABEN FØLGER MED

Menneskets Psykologi

Aben følger med. Magt og begær i menneskets psykologi Troels Gottlieb

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Se: www.tekstognode. dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Sidsel Fabech

Omslag: Simon Lilholt | Imperiet

Sats: Demuth Grafisk

Bogen er sat med: Lava og Tungsten

Tryk: ScandinavianBook

1. udgave, 1. oplag, 2023

ISBN: 978-87-500-6120-5 akademisk.dk

Fotos:

Side 59 til venstre: Getty Images /UniversalImagesGroup

Side 59 til højre: Getty Images/Samir Hussein

Side 95: Morten Kjær/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Side 115: Shutterstock

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Af Dennis Nørmark

Intet i verden kan misbruges så meget som ordene ”det er naturligt”.

Hævder man for eksempel, at mennesker naturligt underlægger sig andre i et hierarki, opfattes det typisk som et forsvar for, at det er det rigtige at gøre. Siger man, at mennesker naturligt er tilpasset et liv med en stor andel animalsk protein i kosten, bliver det set som et argument til at slå vegetarer oven i hovedet med. Og handler det om børneopdragelse findes der mindst et dusin forskellige tilgange, som alle vil legitimere sig selv som den ”naturlige” måde at udvikle afkommet.

At noget er naturligt, er kort sagt blevet synonymt med, at så er det også godt. Men den opfattelse har vi ikke altid haft. I århundreder var naturen noget, vi gerne ville væk fra. Historisk har vi ikke længtes efter alle dens naturlige sygdomme, katastrofale vejrfænomener og livsfarlige dyr, derimod har vi villet udfries fra dem. Ingen stenaldermand har nogensinde set sit barn blive båret væk af en bjørn og resigneret reageret med et: ”Nå ja, det er jo bare naturligt”.

Naturen Er Ligeglad Med Moral

Mennesket har altid forsøgt at få en form for moral og logik ind i naturen, som ligner vores egen: Naturen er god, og naturen er ond. Sandheden er imidlertid, at naturen ikke rigtigt er nogen af delene. Naturen er ret ligeglad med vores moral. Det blev også konsekvensen af Charles Darwins evolutionslære: Naturen handler først og fremmest om overlevelse. Og overlevelse er den guldvægt, som tingene vejes på i naturen. Det giver nogle gange et udfald, vi vil kalde ondt, og andre gange et resultat, vi ville kalde godt. Naturen selv kalder det ikke noget.

Hvis vi virkelig skal forstå naturen, må vi forstå, at den ikke har nogen entydig moralsk retning. Her går vi ellers ofte galt i byen, når vi forsøger at beskrive naturen – særligt, når vi tænker mennesket ind i den. At det er hovedårsagen til, at det har været så svært for særligt de humanistiske videnskaber at tage biologien seriøst, er der nok ikke nogen tvivl om. Hvad skulle man for eksempel konkludere og anbefale mennesker at gøre, hvis det forholdt sig sådan, at ”racisme lå i generne”? Især når man samtidig havde lyst til at konkludere, at naturen er god? Så var det lettere at gemme den menneskelige biologi ned i en kasse med mærkatet ”må ikke åbnes”, ligesom filosofien, antropologien og, indtil for nyligt, også psykologien i årtier har gjort det i forhold til det komplekse spørgsmål om, hvor meget af mennesket, der egentlig er biologi, og hvor meget der er kultur.

Monopol P Fort Llingen Om Mennesket

Før human- og samfundsvidenskaberne fik monopol på at beskrive, hvad mennesket bestod af, var det kirkens opgave. Men heller ikke kirken havde det særlig let med biologien. For kirken var det ikke ”kultur”, der adskilte menneskene fra resten af dyrene, men ”sjæl” eller ”ånd”. Særligt i kristendommen var naturen entydigt en ond størrelse, med synd, fristelser, slanger og forbandede frugttræer. Det var først igen med Darwin, at mennesket blev til et dyr ligesom alle andre, og kirken mistede sit monopol på fortællingen om mennesket som noget, der stod udenfor naturen.

For kirken var det en ægte provokation, at mennesket var en abe. Mange religiøse mennesker har det stadig svært med, at mennesket måske er moralsk og etisk, fordi det er en fornuftig overlevelsesstrategi at være det – og ikke fordi en gammel mand steg ned fra et bjerg med nogle stentavler. Hvis mennesket bare er en abe, hvad siger det så ikke om den gud i hvis billede, mennesket er skabt ...?

Evolutionspsykologiens N Gterne Blik

I dag er vi blevet betydeligt klogere på, hvordan både menneskets ”kultur” og ”sjæl” i virkeligheden er produkter af vores natur – på godt og på ondt. Det er vi særligt ved hjælp af indsigter fra evolutionspsykologien, som er emnet for denne bog. Fordi den netop ikke smider nogen moralsk vurdering ind over sine fund og antagelser, har evolutionspsykologien udfordret humanisters, filosoffers og præsters monopol på at beskrive mennesket.

Evolutionspsykologen præsenterer mennesket som det er, hvorefter vi selv må konkludere, hvad vi vil bruge den viden til. Netop det er styrken ved Troels Gottliebs formidling af vores komplekse menneskelige biologi og den adfærd, den får som udtryk på arbejdspladsen, i familien og i vores samfund som helhed. I denne bog beskriver han mennesket nøgternt, som det er, med nogle gode råd, til hvordan vi kan tackle de udfordringer, der følger med vores natur. Men vi får ikke at vide, om mennesket er godt eller dårligt. Vores fælles forhandlede værdier og normer må afgøre, hvordan vi indretter vores samfund og arbejdspladser, men vi skal vide at aben følger med. Det betyder, at vi kan have god nytte af at tage bestik af vores biologiske virkelighed i stedet for at smide den ned i glemmekassen med ubekvemme sandheder. Stedet, hvor den slags ellers ofte havner, fordi naturen ikke altid fremviser et billede af os selv, som vi bryder os om.

Kun Den Halve Historie

I årtier har vores forhold til vores biologi og evolutionære arv levet en omtumlet tilværelse – godt hjulpet på vej af spektakulære overskrifter i pressen om, at nu var der ”et gen for gud” eller en ”naturlig årsag” til, at nogle mennesker er homoseksuelle. Som om vi har brug for en slags darwinistisk blåstempling af fænomener, der deler vandene. Men naturvidenskab og evolutionspsykologi kan ikke bruges til absolutte konklusioner. Når vi, som du kan læse om i denne bog, kan afdække, at mennesker naturligt forholder sig til hierarkier, betyder det ikke, at vi ikke må eksperimentere med lighed, men at vi bliver udfordrede, når vi gør forsøget.

Mennesket er unikt, lige præcis fordi vi som de eneste organismer på jorden kan tænke over vores egen biologi i stedet for blot at følge den blindt. Men det er også det, som forpligter os til at interessere os for, hvem vi er i biologisk forstand. Og hvorfor vi blev på denne måde. Den franske filosof Henri Bergson (18591941) skrev frustreret om filosofien, at:

Filosofiske systemer er ikke i stand til at begribe den virkelighed, vi lever i; de er alt for brede. Undersøg en af dem efter eget ønske, og du vil opdage, at de passer lige så godt til en verden, hvor der hverken eksisterer planter eller dyr, kun mennesker, men mennesker, der ville klare sig fint uden at spise og drikke, de ville hverken sove eller drømme og deres tanker ville aldrig vandre […] Energi ville kunne vende tilbage til der, hvor den kom fra, og alt kunne lige så godt gå baglæns og vende på hovedet.

Evolutionspsykologien placerer mennesket i en virkelig verden med nogle virkelige forhindringer, som skal overvindes, for at vi overlever. Præmisserne på den afrikanske savanne for hundrede af tusinder af år siden gør, at vi i dag foretager os ting, som måske ikke virker rationelle i nutiden, men som ikke desto mindre var det engang. Lader human- og åndsvidenskaberne imidlertid som om, at mennesket er opstået i et vakuum uden en naturlig virkelighed, som vi har spillet evolutionær bold op ad, så får de ikke halvdelen af historien med. Og netop derfor er det er så uhensigtsmæssigt at ”blackboxe” vores fortid som ”menneskeaber”, hvis man vil give et bud på, hvordan vi er i dag, og hvorfor vi kæmper med de problemer vi gør. Overvægt, afhængighed af sociale medier og stress. Alle er det områder, vi langt bedre forstår, hvis vi begriber, hvorfor vi er påvirkelige af lette kalorier, statusjagt og flugtinstinkter.

Vi M Tage Aben Seri St

I 2007 skrev jeg selv Det virkelige menneske sammen med idéhistoriker Lars Andreassen. Bogen var et forsøg på at introducere evolutionærpsykologi til et dansk publikum og fik en del kritik i mit eget antropologiske bagland for overhovedet at forsøge sig med biologiske forklaringer på den ”fine” kultur, som jo adskilte os klart fra de andre dyr og derfor umuligt kunne belyses med darwinistiske teorier.

I dag har vi fået endnu mere psykologiske og antropologisk forskning, der bekræfter os i, at vi bliver nødt til at tage aben i os selv seriøst. Og Gottlieb introducerer sin læser for noget af det bedste og mest pålidelige forskning, vi har. Studier som også går i rette med, hvad andre – inklusiv jeg selv – har ment tidligere. Men vi er lige præcis på et felt, hvor vi hele tiden bliver klogere og også undertiden må korrigere os selv. Sådan er det med seriøs videnskab, hvor missionen ikke er at præsentere et særligt billede af mennesket – som godt eller ondt – men blot at blive klogere på den menneskelige virkelighed.

På den måde kan vi måske blive bedre chefer, bedre kollegaer og bedre forældre. Ikke mere naturlige, for det har ingen værdi i sig selv, men bedre til at bruge naturen til selv at tage stilling til, hvad for et menneske, vi ønsker at være.

Rigtig god fornøjelse.

Dennis Nørmark

”Jeg vil gerne understrege, at vi ikke står i en fødevarekrise. Der er ingen grund til at hamstre hverken rugbrød eller toiletpapir – heller ikke i morgen.” Sådan sagde Mette Frederiksen, da hun første gang orienterede danskerne om en forestående pandeminedlukning en onsdag aften i marts måned 2020. Og det var som sagt ikke nødvendigt at hamstre, for de danske supermarkeder kæmper om markedet med et eksorbitant udbud svarende til intet mindre end 18 millioner forbrugere. Ikke desto mindre blev der gabende tomme hylder. Og for at det ikke skal være løgn, fulgte ansatser til håndgemæng rundt om i landets dagligvarebutikker, straks efter pressemødet var slut. Danskernes ellers udmærkede manérer og tillidsfulde samfundssind var pludselig en papirstynd fernis. Aben, der følger med, ragede ressourcer til sig, som var det alles kamp mod alle.

Modsat forestillingen om, at mennesket er rationelt, handler Aben følger med om det følelsesbaserede menneske, og hvordan evolutionært nedarvet biologi og personlighed konstant er på arbejde under skjorten og præger vores fælles menneskelighed. En menneskelighed, som paradoksalt nok udspringer af vores fælles dyriske arv. Vi lever i en tid, hvor menneskehedens rigdom og forventede levetid er større og længere end nogensinde før. Alligevel er sørgelige forhold og fattige skæbner i social forstand udbredt selv i vores del af verden, hvor hver tiende af os kommer til at gennemleve en svær depression i vores levetid. En ting er, at vi alt for sent har set de meteorologiske klimaforandringer i øjnene. Noget andet er, at også tidens psykologiske klima er under pres. Og netop dét er denne bog en reaktion på. Mennesket drives fra tid til anden så stærkt af frygt og had, at vi fuldstændig overser, at vi er én stor familie. De grimme sider, vi ser hos de andre, er en del af os selv. Både det gode og det onde er en del af det at være menneske. I dag lever vi imidlertid fremmedgjorte – særligt over for det onde. Vi har ikke opfundet os selv, konstrueret vores psyker og adfærd i form af frit flydende kultur, alene skabt af ideologier. Vi er biologiske væsener – og vores adfærd, både den gode og den onde, er i sin essens hverken Guds, Fandens, den frie viljes, humanismens eller kapitalismens værk. Denne bog handler derfor om, hvordan vores kød, blod, nerveceller og DNA interagerer i en moderne verden med dens forskellige kulturelle og sociale samfundsnormer. Den handler om vores skjulte evolutionære rødder – det biologiske grundlag for homo sapiens’ adfærd.

Budskabet er, at mennesker hverken er enten gode eller onde. Vi er begge dele alle sammen og derved langt mere ens end forskellige, når alt kommer til stykket. Bogen er skrevet til alle, der ønsker at forstå sig selv og sine medmennesker igennem menneskets evolutionspsykologiske udvikling fra primat til homo sapiens. Bogen er baseret på videnskabelige kilder fra øverste hylde, men ambitionen er at formidle populærvidenskabeligt, så alle kan læse med.

Min forhåbning er, at Aben følger med kan tjene til øget rummelighed i læserens forhold til sig selv og til andre. Når vi dykker dybest ned i vores historie, er brutale handlinger som overgreb, slaveri og drab en del af vores arv, også selvom det i dag forekommer os surrealistisk og utilgiveligt. Men hvor alle andre arter synes at gentage deres brutale natur i det uendelige, har mennesket for længst udviklet raffinerede kulturer med universelle menneskerettigheder som sit omdrejningspunkt. Bogen handler derfor også om, at meget af det, klodens dominerende art gør, er smukt – på trods af skyggesiderne. Det meste af tiden lykkes vi faktisk med at leve i fred og fordragelighed med hinanden. Vi lykkes endda med at elske og arbejde sammen med vores medmennesker langt ud over vores individuelle egoistiske motiver og biologiske bånd. I det store hele lykkes vi med at anvende vores begær civiliseret.

Begæret er en drivkraft, der kan føre til lidt af hvert. Ethvert ægteskab eller for den sags skyld enhver stor karriere inden for kunst, sport, forskning, erhverv eller noget helt femte er i et frit samfund baseret på begær. På den måde er begær langt hen ad vejen en gave for vores drivkraft. Vi ”klør på” og skaber blandt andet filosofier, velgørenhed, tekniske opfindelser og kunst, selv når maverne er fyldte, og vi fint kunne vælge at hvile på laurbærrene. Men når engagementet topper, slår det også gnister. Det vækker jalousi, misundelse og rivalisering, som vi i lyset af idealet om det gode menneske har meget vanskeligt ved at rumme.

Forestil dig at stå på en alpetop i 3.000 meters højde. Herfra ser du to nabobjerges tinder. Den ene er 100 meter højere end det plateau, du står på. Den anden bjergtinde er hele 300 meter højere. Ved første øjekast er forskellene enorme. 3.300 meter-toppen synes umiddelbart at være hele tre gange højere end den næsthøjeste top og endda endnu højere end den, du selv står på. Bjergeksemplet kommer fra Yale-professor, læge og antropolog Nicholas Christakis (2019). Med det vil han vise, at når vi stiller skarpt på det særegne, forekommer variationen overvældende. I Kina spiser de hunde – i Danmark spiser hundene leverpostej. Men selvom vi mennesker er individer med hver sin vilje, så er vores fundament langt hen ad vejen det samme.

Denne bog handler først og fremmest om bjergets første 3.000 meter – om menneskers fælles fundament. Den handler om vores arts oprindelse og fælles menneskelighed, om hjernen under skallen, vores indre jæger-samler og meget mere. Den handler om evolutionspsykologi. Imellem linjerne handler bogen samtidig om bjergtindernes variation, og hvordan individer differentierer sig fra hinanden. Den handler om forskelle i temperament og tilbøjeligheder og om personers forskelligartede karakteristiske mønstre af følelser, tanker, handlinger og livsbaner. Bogens kapitler fletter sig ind i hinanden – men kan, for den mere zappende læser, også fint læses som selvstændige essays i interessebaseret rækkefølge.

God læselyst!