Indledning

Af Ida Skytte Jakobsen, Mona Kjær Ditlevsen og Godette Merete Schledermann Walmod

Det sociale arbejde er et komplekst og mangfoldigt arbejdsområde. For socialarbejderen er der derfor en række forskellige typer arbejdsopgaver knyttet til forskellige målgrupper. En socialarbejder udfolder således sin praksis inden for en bred vifte af arbejdsområder. Disse berører ofte socioøkonomiske problemstillinger, men arbejdet kan også involvere støtte til borgere og grupper af borgere med følelsesmæssige, psykiske og/eller adfærdsmæssige problemer. Det kan være at arbejde med børn og unges mistrivsel, migration eller handicappedes sociale problemer for blot at nævne nogle arbejdsområder.

I dette arbejde vil fokus ofte være på vejledning og rådgivning, men behandlingsopgaver kan også ligge inden for socialarbejderens arbejdsfelt. I disse meget forskellige arbejdssammenhænge vil socialarbejderen ofte skulle finde den professionelle balance mellem nærhed og distance i relationsarbejdet. Også andre udfordringer og problemstillinger vil være en uundgåelig del af et arbejdsområde, hvor bl.a. myndighedsarbejde og støtte til empowerment for udsatte grupper af borgere på forskellig vis kan indgå. Nogle af disse udfordringer og problemstillinger kan blive til problemer eller dilemmaer, men fælles for mange af dem vil være, at socialarbejderen oplever at stå i et spændingsfelt, der kræver overblik og professionel refleksion for at kunne håndtere disse hensigtsmæssigt. Det sociale arbejde handler sjældent alene om, hvad der vil være rigtigt eller forkert i en bestemt situation, men i højere grad om, hvordan man som professionel kan forholde sig til kompleksiteten i det pågældende spændingsfelt. Et spændingsfelt kan bestå i forholdet til kolleger, samarbejdspartnere og borgere, men også i forholdet til en selv og ens egen professionalisme.

I komplekse praksissituationer vil faglig viden og centrale begreber udgøre et godt fundament for at kunne handle hensigtsmæssigt. Viden og begreber kan imidlertid suppleres med konkrete tilgange og modeller som grundlag for en refleksion, der kan hjælpe den professionelle med at forholde sig til spændingsfelterne.

Denne bog introducerer til nogle af de spændingsfelter, socialarbejderen kan opleve at stå i. Bogens ti kapitler vil således tage udgangspunkt i ti udvalgte spændingsfelter og indeholde redegørelser for og eksemplificeringer af spændingsfelterne. Hvert kapitel vil komme med bud på, hvordan psykologisk viden og begreber, suppleret med modeller og tilgange, kan bidrage til en forståelse og håndtering af det enkelte spændingsfelt.

Med bogens primære fokus på tilgange og modeller som refleksionsoplæg kan socialarbejderen forholde sig fagligt og analytisk til de konkrete og praksisnære udfordringer og problemstillinger, som socialarbejderen oplever. I kraft af at mennesker, kulturer og værdier ændrer sig over tid, vil det samme også gøre sig gældende for de udfordringer og dilemmaer, der kan vise sig i socialt arbejdes praksis. Der vil derfor være et konstant behov for at forholde sig reflektorisk til egen praksis. Refleksioner, som kan danne baggrund for professionelle handlinger, der derefter igen kan give anledning til nye refleksioner. Ambitionen er, at bogens modeller og tilgange kan danne udgangspunkt for en cirkulær proces mellem teori, refleksion og handling og dermed bidrage til kompetent og kvalificeret praksis i en tid, hvor intet står stille, heller ikke det sociale arbejde.