6 minute read

Indledning

Next Article
Forord

Forord

”Hvis vi skal løse klima- og miljøkrisen, må vi forandre alt, og der er brug for alle.”

(Thunberg 2022a: 405)

Verden står midt i en klima- og biodiversitetskrise, der kalder på gennemgribende forandringer af vores levevis og samfundsinstitutioner. Her er både behov for systemiske forandringer og for, at alle, hver især, bidrager på det individuelle plan. Krisen er global, og Danmark er kun en lille brik, der ikke kan gennemføre den grønne omstilling alene. Men som samfund kan vi i Danmark gå foran og vise et eksempel. Udgangspunkt i denne bog er, at alle handlinger tæller – også de helt lokale!

De nødvendige forandringer er komplekse og berører stort set alle samfundsområder: Hvordan vi bor og spiser, arbejder, producerer, forbruger og transporterer os. Derfor er der brug for, at mange forskellige parter bidrager til den grønne omstilling – både enkelte borgere, virksomheder, lokalsamfund og offentlige institutioner – hver for sig og gennem samarbejder og partnerskaber.

I et velfærdssamfund som det danske, hvor den offentlige sektor udfylder en central plads, har offentlige beslutningstagere og medarbejdere en særlig rolle at spille i at fremme, drive og muliggøre den grønne omstilling. Ikke kun ved at gå foran med konkret adfærd som at gøre offentlige indkøb grønnere, købe elbiler til tjenestebrug eller stille krav om vegetariske alternativer i kantinerne. Der er brug for, at både politikere og medarbejdere i den offentlige sektor tilegner sig nye måder at arbejde på og indtager nye roller.

Bogens hovedbudskab er, at klimakrisen stiller samfundsstyringen og demokratiet over for nye udfordringer – og muligheder for at tænke nyt. Det er ikke muligt at løse klimakrisen ved at ”gøre, som vi plejer”. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er der et påtrængende behov for nytænkning både i forhold til de demokratiske beslutningsprocesser og den offentlige styring. Engagementet i den grønne omstilling fra borgere, civilsamfund og virksomheder er stort, og der er behov for, at den offentlige sektor i højere grad anerkender og understøtter de ressourcer og bidrag, som borgere og andre aktører kan byde ind med i grønne tiltag. Det kræver, at offentlige medarbejdere og beslutningstagere i fremtiden indtager en rolle som brobyggere og katalysatorer.

En bog til dig, der arbejder med den grønne omstilling

Vi – der er bogens forfattere – har begge mange års erfaring som forskere, undervisere og rådgivere inden for feltet borgerinddragelse, samskabelse og demokratiudvikling. De senere år er det blevet tydeligt for os, at den grønne omstilling i særlig grad kalder på et nyt mindset, nye roller og samarbejder på tværs, som kræver meget af de offentlige medarbejdere og ledere. Derfor har vi her samlet forskning, erfaringer og cases fra Danmark og internationalt til inspiration. Bogen henvender sig både til praktikere og studerende. Den er først og fremmest til dig, der arbejder med den grønne omstilling som beslutningstager eller medarbejder i den offentlige sektor. Du kan nemlig indtage en nøglerolle i at drive disse forandringer. Desuden er bogen henvendt til studerende inden for forvaltning, planlægning, miljø og klima. Også som klimainteresseret borger eller græsrod kan du have glæde af bogen.

Bogen tilbyder en begrebsmæssig ramme, der giver indblik i de udfordringer, den grønne omstilling stiller den offentlige sektor over for – og forhåbentlig en større forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at vi løbende arbejder med at nytænke og udvikle offentlige beslutningsprocesser og -styring. Desuden giver den inspiration til, hvordan man helt konkret kan gribe det an.

En påtrængende dagsorden

Klima og bæredygtighed står højt på dagsordenen i de danske kommuner, og en mængde bæredygtighedsstrategier, politikker og tiltag bliver sat i søen i disse år – både i enkelte kommuner og på tværs.

Et eksempel er klimapartnerskabet DK 2020 mellem Kommunernes Landsforening, regionerne og Realdania, hvor alle landets kommuner får tilbudt rådgivning og sparring til at udvikle lokale klimahandlingsplaner, der lever op til målene i Paris-aftalen.

Et andet aktuelt eksempel er krigen i Ukraine, som har skabt et påtrængende behov for, at vi i Danmark øger vores produktion af vedvarende energi, så vi snarest muligt kan blive uafhængige af russisk olie og gas. Til det formål har politikerne på Christiansborg skruet gevaldigt op for ambitionerne for produktion af strøm fra vindmøller og solceller, som skal mangedobles inden 2030. Ligesom kommunale medarbejdere og lokale ildsjæle arbejder på højtryk rundtomkring i kommuner og lokalsamfund med at udvikle lokale alternativer til olie og naturgas. Indsatser, som i sig selv rejser en række udfordringer af demokratisk og styringsmæssig art, for eksempel: Hvordan undgår man, at lokal folkelig modstand blokerer for flere vedvarende energianlæg? Og hvordan understøtter kommunerne bedst de ildsjæle, som arbejder lokalt med at udvikle nye energikilder?

I bogen løfter vi blikket fra de konkrete indsatser for i stedet at fokusere på, hvad det kræver af offentlige medarbejdere og beslutningstagere at lykkes med de mange grønne tiltag og ambitioner. Bogen fokuserer på den grønne omstilling set i et demokratisk og styringsmæssigt lys.

Bogens opbygning

Kapitel 1 præsenterer en begrebsmæssig ramme til at forstå, hvordan klimakrisen og den grønne omstilling tager sig ud set i et demokrati- og styringsperspektiv. Vi udfolder to forskellige perspektiver: Et kritisk perspektiv, der ser vores demokratiske institutioner med rod i den antropocentriske tænkning som dysfunktionelle i forhold til at løse klimakrisen og efterlyser en grundlæggende transformation af vores demokratiske institutioner. Og et pragmatisk perspektiv, der går efter at reformere de demokratiske institutioner i en mere deliberativ retning for bedre at kunne håndtere klimaudfordringerne. Kapitlet er teoretisk og henvendt til dig, der gerne vil forstå de dybere dynamikker i klimadagsordnen.

Derefter zoomer vi ind på de tre områder, hvor vi ser behovet for demokratisk og styringsmæssig nytænkning som mest presserende. Inden for hvert enkelt område folder vi udfordringerne ud og forsøger at forstå dem, blandt andet ved at trække forskningsmæssig viden ind. Derefter beskriver vi en række konkrete cases, der forhåbentlig kan give inspiration til nye veje at gå. Erfaringer og viden fra cases er indhentet gennem en lang række interviews, som vi har gennemført med både praktikere og forskere. I bogen benytter vi dels citater fra disse interviews og dels citater fra forskningslitteraturen, som vi selv har oversat til dansk. Bogen er bygget op som følger:

I del I udforsker vi behovet for at styrke den demokratiske forankring af offentlige klimaindsatser, særligt vedvarende energi i form af vindmøller og solceller, men også for eksempel kystsikring og nationalparker.

I kapitel 2 og kapitel 3 undersøger vi med udgangspunkt i forskningsmæssig viden, hvad der ligger til grund for den folkelige modstand mod vindmøller, hvad begrebet NIMBY egentlig dækker over – og hvordan vi kan forstå borgernes modstand bedre og måske lykkes med at styrke den folkelige forankring. Kapitlerne er primært teoretiske og henvendt til dig, der ønsker at forstå modstanden mere i dybden.

I kapitel 4 udfolder vi tre konkrete cases, der kan tjene som inspiration til at nytænke de demokratiske processer om offentlige klimaindsatser. Kapitlet er særligt henvendt til dig, der har brug for eksempler og anvisninger til dit praktiske arbejde.

I del II beskriver vi behovet for nye måder at inddrage borgere i strategier og prioriteringer af klimapolitiske initiativer gennem nye demokratiske arenaer som for eksempel klimaborgerting og opgaveudvalg i kommunerne.

Kapitel 5 udfolder behovet for nye måder at inddrage borgere på i den grønne dagsorden og undersøger, hvilke muligheder og faldgruber der ligger i klimaborgerting. Kapitlet er til dig, der vil have indsigt i de demokratiske argumenter bag klimaborgerting.

Kapitel 6 gennemgår konkrete erfaringer med klimaborgerting i Irland, Frankrig og Danmark. Det henvender sig til dig, der er nysgerrig på, hvordan klimaborgerting kan se ud i forskellige kontekster – og de konkrete erfaringer.

Kapitel 7 ser nærmere på opgaveudvalg i kommunerne som en ramme for samarbejde mellem borgere og politikere om grøn omstilling og opsummerer erfaringer fra tre konkrete cases. Kapitlet indeholder praktiske anvisninger på, hvad der virker i opgaveudvalg.

I del III beskæftiger vi os med muligheden for at udvikle nye former for offentlig styring, som er bedre egnede til at håndtere komplekse udfordringer som klimakrisen – og giver en række eksempler på, hvordan det kan se ud i praksis, når kommunen indtager en rolle som facilitator for borgernes klimaengagement.

I kapitel 8 lancerer vi nøglebegreber som komplekse problemer, polycentrisk styring, netværksledelse, samskabelse og rollen som brobygger. Begreber, som er centrale i vores forståelse af den offentlige sektors rolle som katalysator for samarbejder på tværs. Kapitlet er teoretisk og henvender sig til dig, der har brug for at få et styringsmæssigt perspektiv på klimaindsatsen.

I kapitel 9 udfolder vi to konkrete eksempler på, hvordan samskabte klimaindsatser kan se ud.

I kapitel 10 præsenterer vi to eksempler på natur- og biodiversitetstiltag drevet af civilsamfundet. Både kapitel 9 og 10 er fulde af eksempler og gode råd, som kan anvendes i praktisk arbejde med borgerinddragelse i forbindelse med klimaet.

Til slut samler vi op og samler trådene ved at pege på tre tendenser, vi ser som de første små skridt i bestræbelsen på at udvikle nye former for demokrati og styring på klimaområdet.

This article is from: