Forord: At gå starter med, at man tager ét skridt

Laying down a path in walking.

Francisco Varela, Evan Thompson & Eleanor Rosch

Vores forandring må ikke være så højtflyvende, at vi glemmer at gå. Sådan kan man med få ord sammenfatte den danske filosof Søren Kierkegaards tanker om nødvendigheden af at gå. Ikke desto mindre er det ofte det, der sker. Vi udtænker strategier, bekymrer os unødigt og lægger planer, men vi glemmer at gå. Vi køber alt udstyret, men kommer aldrig ud at træne. Vi tænker tanken, men tager ikke det første skridt.

En udbredt talemåde lyder, at det første skridt er det sværeste. Men hvorfor er det egentligt sådan? Årsagerne kan være mange. Støj og belastning i omgivelserne. Stress og eksistentielt pres fra en travl hverdag. Mangelfuld viden, kompetence og hjælp fra netværk og omgivelser. Men det handler også om, at tager man det første skridt, så træffer man et valg. Og det valg fjerner automatisk en masse andre muligheder. Går man ud ad én dør, lukker andre døre sig.

Måske er det første skridt særligt svært, fordi det sætter en retning. Og vælger vi en retning, fravælger vi også en anden – og går glip af en horisont af potentielle muligheder. I den retning, vi vælger, ser vi samtidig allerede slutningen for os. Vi ved det intuitivt. Det første skridt er på den måde en afsked.

At tage det første skridt svarer til at gå fra gode intentioner til konkret handling. I den bevægelse ligger der mere, end øjet ser – valg af retning, fravalg og afsked. Er forandringerne for højtfly- vende, kommer vi ikke fra hovedets mange gode intentioner til kroppens faktiske handlinger. Det hænger sammen med, at det, der er tænkt abstrakt, tilhører en ukendt fremtid, mens det, der er tænkt konkret, tilhører kroppen. Men der ligger også en ankomst i at tage det første skridt. Og det er den ankomst, jeg i bogen søger at inspirere dig til at gå i møde.

Forandringer kan være små eller store, og de kan udføres af enkeltpersoner, af grupper eller af organisatoriske fællesskaber – store som små. Fælles for forandringer er, at de fører til ændringer i praksis, i overbevisninger, i antagelser og i adfærd. Men vel at mærke kun, hvis man handler på dem. Man kan ikke tænke sig ud af en forandring – ligesom man heller ikke kan tænke sig ud af sorg eller krise. Og man kan i hvert fald ikke tænke sig lykkelig og slank. Mange gode bøger belyser allerede den udfordring, til gengæld er der ikke skrevet meget om, hvordan man specifikt tager det første skridt – og hvilken mulighed, udfordring, men også fristelse det kan være.1

Derfor har jeg forfattet denne bog.2 En bog, der hjælper dig til at formulere og tage netop det første skridt. I bogen har jeg samlet 200 måder at tage det først skridt på. At forandre noget eller nogen starter nemlig med, at man handler. At gå starter med, at man tager det første skridt.

Et liv er fuldt af skridt

I gennemsnit lever et menneske 4000 uger på jorden (Burkeman 2021). I den tid tager vi cirka 5000 skridt om dagen fra vugge til grav. Det betyder, at vi på et helt liv tager 84 millioner skridt.3 Men ét skridt i vores liv er vi ikke herre over: det allerførste. Det skridt bestemmer nogle andre for os, nemlig vores forældre.

Man kan diskutere, hvor mange af livets andre første skridt vi overhovedet selv tager suverænt. At tage et første skridt kan sammenlignes med et tæt sammenvævet garnnøgle af mange faktorer: Hvilken livsfase befinder vi os i lige nu? Hvad med menneskene omkring os? Hvordan ser vores biologi ud, det miljø, vi er vokset op i, og den situation, vi befinder os i?

At der skal træffes valg om netop at tage et skridt, er dit og mit ansvar. Hvad konsekvenserne af vores skridt bliver, og hvordan vi håndterer det, er en helt anden historie. Bogen her handler primært om at komme derhen, hvor vi overhovedet og i det hele taget tager det første skridt.

Et liv er ikke automatisk et godt liv, fordi man går 10.000 skridt om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Livskvalitet afhænger også af andre skridt og valg af skridt, der har store konsekvenser for resten af livet. Store skridt i livet kan være valget af partner/ikke-partner, uddannelse, arbejde, bopæl, boligtype og børn/ikke-børn – i alt seks livsvigtige skridt. Livet bliver også i høj grad præget af de skridt, der bliver taget af kærlighed, og de skridt, som tages i et øjebliks vrede, desperation eller afmagt, og som skaber konflikter, brud, eksklusion og distance – ofte med langvarige konsekvenser.

Mellem de 10.000 daglige skridt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler os at tage, og de seks livsvigtige og karrieredefinerende skridt, som vi typisk tager i livet (og glider halvt ikke-bevidste ind i – gennem for eksempel kærligheden), er der en række skridt i hverdagen, som ikke er store, men som alligevel kan få voldsomme konsekvenser både privat og på arbejdspladsen. Bogen er skrevet med det formål at hjælpe dig med at tage netop de skridt. For det er skridt, der fører til små og mellemstore forandringer i dit liv henholdsvis i din organisation, og som sætter retning og lægger stien til fremtidig handling.

Babyskridt

B.J. Fogg, der er professor og adfærdsforsker ved Stanford University, har i mere end 20 år forsket i adfærd. Han har tre forklaringer på, hvad der leder til ændringer i adfærd over en lang tidsperiode (2020): babyskridt, ændringer i vores omgivelser og oplevelsen af en epifani (en åbenbaring).4 Mit fokus i denne bog er på babyskridtene – og faktisk det mindste babyskridt af dem alle, det første skridt, der ofte har mere karakter af en fumlende kravlen end et egentligt skridt.5

Når vi tænker tilbage på vores første skridt, der var så afgørende, vil vi typisk se, at de blev taget i en kontekst af uvished og kaos. Som dengang man besluttede sig for at sige ja tak til et nyt job. Eller dengang man lukkede det gamle it-system ned. Det kan også være dengang man valgte at slå op med sin første kæreste. Eller dengang man traf beslutningen om at lægge cigaretterne eller alkoholen på hylden.

Typisk oplever vi ikke det første skridt som et babyskridt, men derimod som det længste skridt. Det er nemlig et tilløb til at tage springet fra intention, tanke og ønske – fra idé til handling. Man kan derfor sige, at babyskridt skrumper valget. De flytter os fra tankerne over i handlingen og starter forandringen, forbedringen og forvandlingen.

Det første skridt forpligter Adfærdsvidenskaben har en forklaring på, hvorfor det første skridt er så afgørende. Den tager udgangspunkt i, at vi mennesker handler os til såvel motivation som mening. Det betyder, at motivationen og forståelsen af meningen med vores valg af skridt først indtræffer senere. Det oplever vi for eksempel, når den løbetur, vi ikke kunne motivere os selv til at tage fra sofaen, pludselig virker som det eneste rigtige at gøre, når først vi er kommet afsted.

Meningen med det første skridt kan også indtræffe flere år senere. Havde man eksempelvis ikke taget skridtet og valgt at stoppe med at drikke alkohol, var man ikke blevet til den, man er i dag. Motivation og mening opstår således i og med, at vi handler, lyder det fra adfærdsvidenskaben. Derfor er det første skridt så vigtigt at tage. Det handler ikke om, hvilket skridt du tager – det handler om, at du tager det.

Det er igennem handlingen at tage et skridt, at vi kommer til at kende og tro på det, vi vil, dem, vi kan blive til, og det, vi vil ændre. Det kan vi ikke tænke os til, ligesom vi ikke kan tabe os alene ved de gode intentioners hjælp. Selv det at øve sig begynder med et skridt. Hvilket skridt der skal være det første, kan kun du og den situation, du står i, afgøre.

Tager du det første skridt, forpligter det. Du tager ansvar. Du tager muligheden for at fejle på dig. Du kan stå med skylden, hvis det i sidste ende går galt. Du træder ud af tankernes lune rige og ind i handlingernes rige. Med det første skridt synliggør du din placering og position. Du har valgt. Du står hér. Og du kan ikke andet. Du har måske valgt side i skilsmissen. Eller du har bekendt position, hvad angår forandringen af arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Det første skridt er det længste skridt, men når du tager det, ruller blodet lidt anderledes, og sommerfuglene i maven vågner med et. Du er på vej.

Gør noget ordentlig, oplyst – og med engagement

Som inspiration til at handle og formulere det første skridt bevidst har jeg samlet 200 måder at gøre det på. Brug dem, som du vil. Start, hvor du har lyst, og slut, hvor det passer dig. Mit eneste håb med bogen er at få-det-til-at-ske-måderne kan få samme effekt på dig, som de har haft på mig – og ikke mindst på lytterne til de podcastsamtaler, jeg har ført gennem tiden. De har nemlig hjulpet med at formulere en trang til at handle. Til at gøre noget ordentligt, oplyst og med engagement, når det handler om at få noget til at ske med en selv eller andre.

Min intention med bogen er på ingen måde at diktere hverken vægtning eller rækkefølge af de 200 skridt og at pakke dem ind som gode råd. Og dog. På ét område vil jeg godt vove pelsen og komme med en anbefaling, som der hersker bred konsensus om blandt forskere og praktikere inden for adfærdsfeltet. Den handler om, at et særligt skridt faktisk er det vigtigste. Ja, man kan måske ligefrem tale om et metaskridt.

Metaskridtet består ikke i hvorfor, hvad, hvor, med hvem, og hvornår vi tager skridtet, men at vi overhovedet tager ét skridt. For det, at vi tager det, rummer nøglen til at få det til at ske. Derfor er det skridtet over alle skridt.

Måder – ikke best practices

Hvordan er den lille bog, du nu sidder med i hånden, blevet til?

I forbindelse med udgivelsen af min bog Få det til at ske (2020) og den lange pandeminedlukning valgte jeg at lave en podcastserie. At skrive en bog er en lang og til tider ensom proces – især hvis man oveni lægger kravet om at være sammen hver for sig.

Skridtet hen imod at starte en podcastserie lå altså ligefor. I skrivende stund er det blevet til 70 samtaler med både praktikere og teoretikere, der alle har det til fælles, at de kan få noget til at ske med nogen.

Som afrunding på hver enkelt podcastsamtale beder jeg gæsten om at lave en prioriteret få-det-til-at-ske-liste med måder, man bedst får forandringer i adfærd til at ske. Hvad kan man gøre? Hvor skal man starte? Hvor skal fokus ligge? Hvad kommer før hvad – og hvorfor? Der er tale om måder at få noget til at ske på med nogen og ikke det så yndede, fordanskede udtryk best practices. Idéen om best practice lider nemlig under den illusion, at man kan kopiere det bedste fra en praktik og overføre det til en anden. Det kan man ikke. Dertil er omstændighederne og sammenhængene for forskellige. Tænk bare på forskellen mellem to skoler i samme by. Der kan være verdener til forskel på kulturen. Måder, derimod, dem kan man lade sig inspirere og guide af på tværs af sammenhænge.

At omsætte måderne fra samtalerne til tekst og udgive dem som en bog under en overskrift om at få det til at ske ved at tage det første skridt er alene min idé og mit ansvar. Men alle mine samtalegæster har venligt sagt ja tak til at deltage ud fra den nye præmis i bogen.

De måder, som mine samtalegæster formulerer i podcasten, kan være forskningsbaserede eller erfaringsbaserede, og ofte er de en blanding. Der er ikke tale om en endelig og udtømmende liste med de 200 eneste måder at få ting til at ske på. Og selvom listen af måder er ganske uvidenskabelig, er den til gengæld rig på erfaring, indsigt, visdom og forskning og praksis. Den kommer nemlig fra nogle af de dygtigste og mest kreative hoveder i Danmark og USA inden for forskning, velfærdsområdet, detailhandel, offentlig administration og kulturverdenen.

Imellem de 200 måder er der gengangere. Jeg har bevidst valgt at beholde dem som et udtryk for, at der er konsensus om, at nogle skridt er bedre at tage end andre. Det er ikke videnskab

– det er erfaring. Og i denne bog har jeg valgt at tage erfaringer seriøst. Den tilgang til det første skridt, som jeg tager, må nødvendigvis placere sig et sted mellem konsensus i fællesskabet, vilde gæt og levet liv. Hvad der i sidste ende giver mening som det første skridt, kan kun du, kære læser, afgøre ud fra netop din situation.

Selvom måderne er forskellige, er det fælles for dem, at de adresserer det på en gang mest komplekse og enkle, vi har, nemlig menneskelig adfærd. Enkel, for så vidt at vi sammen er vores adfærd og praktiserer den, ligesom fisken bevæger sig i vand. Kompleks, fordi der i det øjeblik, vi sætter os ned for at tale om, forstå og beskrive adfærd, åbner sig en verden af kompleksitet:

• Hvad påvirker valg?

• Hvad får os til at handle og tage et skridt?

• Hvad er følelser, og hvordan hænger de sammen med handling?

• Hvordan opstår mening?

• Hvordan bruger vi fortællinger til at bevæge os i forandringer?

• Hvad betyder andre mennesker i forhold til vores adfærd?

• Hvad påvirker hvad, hvem, og hvornår?

Er vi måske, som David Bowie sang, ”absolut begyndere”, hver gang endnu en forandring rammer os? Eller forholder det sig, som min nu afdøde professor i idéhistorie Hans-Jørgen Schanz sagde: “Alle ved, at verden forandrer sig ustandseligt, og mange mener derfor – helt fejlagtigt – at det samme gælder menneskene.”

Spændt ud mellem de to iagttagelser ved jeg, efter mine mange samtaler med dygtige og vise samtalegæster, at vi kun sammen kan få det til at ske.

En bog født ud af samtaler

De måder at tage første skridt på, som er formuleret i podcastsamtalerne, tager selvfølgelig farve af deres tid. Nogle samtaler munder desuden ud i meget konkrete måder at tage første skridt på for en helt specifik kontekst. Andre samtaler leder til filosofiske og/eller spekulative måder. Det er præcist i spændet mellem det tidstypiske, det konkrete og det mere abstrakte, at indsigten, vi kan handle på, indfinder sig. Det er her, det første skridt kan tages. Ikke sådan forstået, at bogen præsenterer 200 måder at få forandringer til at ske. Nej, men i den betydning, at måderne kan virke som ledetråde til at formulere tanker, samtaler og ultimativt konkrete skridt, der leder til, at du og din organisation sammen kan få noget til at ske, som I godt kunne tænke jer.

På den måde er Det første skridt en samtalebog, født ud af podcastsamtaler, men skrevet og udgivet med det mål at starte samtaler mellem andre mennesker, der befinder sig i andre rum og i andre situationer. Mit håb er, at bogen bliver en samtalestarter, så de mange podcastsamtaler fortsætter i dialogens, refleksionens og handlingens ånd og fortsætter med at puffe andre til at tage det første skridt.

Budskabet i denne bog er ikke just do it, men do it. Det handler om at tage et skridt – og så gå. Der skal nemlig handling til, før vi forstår, hvad det er, vi egentlig vil, og hvem vi egentlig er. Vi fejler muligvis, men det kan repareres. Kun gennem handling bliver vi til dem, vi er. Vi går stien til, mens vi går. På den måde bliver det rummet eller vejen, der finder skridtene, og ikke skridtene, der finder vejen.

Først efter mange skridt ser vi måske, hvorfor vi oprindeligt tog det første skridt. Og hvordan vi blev formet af det mulighedsrum, som netop dét konkrete skridt åbnede for os. I det øjeblik bliver vi typisk grebet af taknemmelighed over, at vi faktisk tog dét skridt.

I al ydmyghed tror og håber jeg, at mine gæsters måder rummer indsigt, visdom og potentiale til at blive netop dét vendepunkt, der leder til dit første skridt og mulighedsrum. Valget er ikke mit. Det er dit, men sammen kan vi få det til at ske. Hvis du vil gå sammen med mig og mine gæster, kan vi følges et lille stykke ned ad vejen.

Velkommen til Det første skridt – 200 måder at få ting til at ske. Nu kan du både lytte og læse dig til at få det til at ske. Men hvordan formulerer du det første skridt?

Lad os gå i gang.