INDLEDNING VI HAR BRUG FOR MENNESKER

The top skills and skill groups which employers see as rising in prominence in the lead up to 2025 include groups such as critical thinking and analysis as well as problem-solving […].

(World Economic Forum 2020: 5)

Da World Economic Forum (WEF) i 2020 udgav deres rapport The Future of Jobs Report, blev kompetencen kritisk tænkning fremhævet som en væsentlig kompetence for fremtidens medarbejdere. Kompetencen bliver af WEF defineret som evnen til at identificere, analysere og evaluere situationer, ideer og informationer på en måde, så man er i stand til at formulere løsninger på problemer (WEF 2015: 3).

Samme WEF peger også på, at verden er præget af en hastigt stigende automatisering, blandt andet i form af robotter i produktions- og serviceindustrien og en øget grad af digitalisering – teknologier, der skaber nye forretningsmodeller og grundlæggende ændrer den måde, vi forstår verden på.

Lynhurtigt internet, kunstig intelligens, big data og cloudløsninger er centrale elementer i en ny industri, produktion og forståelse af produkter og serviceydelser. Robotter overtager flere og flere jobfunktioner – enten alene eller som samarbejdende enheder (kollaborative robotter eller cobots), hvor mennesket arbejder sammen med robotter. Det er også årsagen til WEF’s forudsigelse om, at behovet for efter- og videreuddannelse af medarbejdere vil stige i takt med teknologiens udbredelse.

Forudsigelsen fra WEF understreger, at automatiseringen og robotterne er kommet for at blive, og at det grundlæggende ændrer den måde, vi producerer på, og dermed også vores forretningsmodeller. Tænk bare på, hvordan digitaliseringen med tjenester som Airbnb og Uber grundlæggende har forandret henholdsvis hotelog taxibranchen. Vi kender altså langtfra fremtidens job, og vi kan ikke være sikre på, hvad vi skal uddanne os til.

Men alt dette er egentlig ikke så tankevækkende. Bemærkelsesværdigt er snarere, at selvom vi oplever en hastig digitalisering og automatisering med robotter som centrale elementer, så har vi mere end nogensinde før brug for grundlæggende menneskelige kompetencer som nysgerrighed, undren og reflektion over tilværelsen. Det vil sige ”tænkekompetencer”, som jeg i denne bog samlet kalder for kritisk tænkning.

I H.C. Andersens eventyr Nattergalen fra 1843 (1962) hører kejseren af Kina en fantastisk sang, der viser sig at være nattergalens. Han får fat i nattergalen, der hver dag synger for kejseren til stor fryd og glæde. Men en dag får kejseren en gave: en mekanisk nattergal, der kan trækkes op og synge, så ofte kejseren vil. Der er ikke længere brug for den rigtige nattergal, fordi den ikke er i stand til at synge hele tiden, mens den mekaniske fugl bare kan trækkes op og fortsætte med at synge. Kejseren er glad for sin nye sangfugl og bruger den ivrigt, mens nattergalen flyver slukøret tilbage til skovens træer.

En dag går teknikken i den mekaniske nattergal imidlertid i stykker, og fuglen kan ikke længere synge. Pludselig går det op for den aldrende kejser, at han savner sin oprindelige nattergal – den, der bragte ham en særlig glæde, og hvis sang han kunne nyde hver dag i afmålte mængder. Eventyret ender med, at den oprindelige nattergal flyver tilbage til kejseren og synger for ham på hans dødsleje, mens tårerne triller ned ad kejserens kind.

Og hvad er så pointen med eventyret? Et bud kunne være, at vi mennesker har brug for relationer til verden, der ikke kun er mekaniske, men båret af en livfuldhed og energi, som maskiner ikke besidder. At der er en særlig forbindelse til det levende væsen, der ikke kan erstattes af automatiserede relationer. At vi er mennesker med følelser og fornuft, der netop har brug for meningsfulde og dybe relationer til andre og til verden. Så måske er pointen, at vi ikke udelukkende kan bero på det mekaniske og tekniske, når vi skal være i verden og opleve meningsfuldhed.

Wicked problems kalder på menneskelige kompetencer

Udgangspunktet for denne bog er, at vi står over for stadig flere såkaldte wicked problems i vores samfund. Det vil sige komplekse problemstillinger, der kræver særlige kompetencer i form af kritisk tænkning. At forstå, tilgå og løse wicked problems kræver inddragelse af mange perspektiver og en forståelse af, at der ikke findes entydige løsninger. Det kræver også basale menneskelige kompetencer som at kunne reflektere, forestille sig scenarier og være nysgerrig.

Klimakrisen er i dag et af de bedste (og mest skræmmende) eksempler på et wicked problem. Her er der ikke nogen lette løsninger. Hvis klimakrisen skal løses tilfredsstillende, kræver det ikke bare, at vi opfinder nye teknologier, men også at vi ændrer de måder, vi forbruger på, handler på og ikke mindst tænker på. Her er det nødvendigt at betragte problemet ud fra mange forskellige perspektiver:

• Et teknologisk perspektiv: Hvilke tekniske løsninger kan vi udvikle?

• Et psykologisk perspektiv: Hvordan ændrer vi menneskelig adfærd?

• Et filosofisk perspektiv: Hvilke handlinger og livssituationer oplever vi som meningsfulde?

• Et sociologisk perspektiv: Hvilke sociale faktorer er på spil, når man skal forstå grupper?

• Et historisk perspektiv: Hvordan kan vi forstå nutidens problemer set i lyset af historien?

• Et økonomisk perspektiv: Hvilke økonomiske modeller kan bruges til at fremme løsninger?

• Et samfundsmæssigt perspektiv: Hvordan indretter vi samfund på den optimale og retfærdige måde?

Der er sikkert mange flere perspektiver, der er relevante at inddrage. Pointen er her at vise, at problemer som klimakrisen netop er komplekse. Det komplekse består blandt andet i, at problemet ikke er entydigt, men kalder på tværfaglighed, samarbejde, undren, nysgerrighed, kommunikation og forståelse mellem eksperter og organisationer. Der er behov for noget, der rykker ved hele måden at forstå et emne på. Omfanget af faktorer og elementer, der skal tages højde for, er stort, og vi løser ikke problemet ved at enten gøre A eller B, der så medfører C. Løsningerne (hvis der da er nogen!) er mere sammensatte og uigennemskuelige.

Denne bog handler altså om en specifik menneskelig evne: at tænke kritisk. Antagelsen er, at denne kompetence er essentiel for fremtidens bæredygtige organisationer. I en tid med stigende kompleksitet, hvor organisationer, ledere og medarbejdere skal navigere i en omskiftelig verden uden entydige svar, er der behov for kritisk tænkning.

En ny mirakelkur eller et nyt ledelsesparadigme, der rykker alt andet op med rode, er ikke det, der er på tale her. Nej, der er tværtimod tale om en helt basal menneskelig kompetence, nemlig evnen til at tænke godt. Netop derfor er kritisk tænkning også for alle. Vi kan alle løbende øve os i at blive bedre tænkere – der er ganske enkelt ikke nogen slutdestination for den udvikling. Og møder du en person, der proklamerer, at han eller hun er den perfekte tænker, så har du først for alvor grund til at være kritisk.

Kritisk tænkning og konstruktiv nysgerrighed er således samlet en egenskab, der kan dyrkes og øves. Både på et individuelt og et organisatorisk plan. Denne egenskab kommer til udtryk, ved at man er nysgerrig, reflekterer, stiller gode spørgsmål og undrer sig. At blive en god tænker handler om, at man systematisk undersøger påstande og argumenter – og er opmærksom på fordomme og antagelser. Man kan tænke i perspektiver, være kritisk undersøgende, og man har en frugtbar forestillingsevne.

Det var den korte forklaring. En mere udfoldet definition bliver præsenteret i løbet af bogen i form af fem kendetegn ved kritisk tænkning.

En bog til den konstruktivt nysgerrige

Denne bog en inspiration til dig, der gerne vil udvikle dit personlige lederskab og din organisation. Tesen i bogen er, at kritisk tænkning, forstået som en konstruktiv nysgerrighed, er en kraftfuld måde både at udvikle individuelle kompetencer hos den enkelte leder og medarbejder – samtidig med at det er en forholdemåde, der kan være med til at udvikle en organisation. For kritisk tænkning kræver, at der er de rette organisatoriske rammer til at tænke, reflektere og have udviklende samtaler, der kan inspirere til en forbedret organisatorisk praksis.

Jeg har bestræbt mig på at gøre bogen anvendelsesorienteret, samtidig med at den præsenterer solidt tankegods. Denne balance kan være vanskelig, men jeg forsøger løbende at ”oversætte” tanker og ideer til, hvordan de konkret kan udmønte sig. For opgaven består jo netop i at få foldet de forskellige perspektiver, principper og ideer fra bogen ud i en specifik organisatorisk og ledelsesmæssig praksis.

Bogen er oplagt på ledelsesuddannelser, for ledelses- og udviklingskonsulenter samt som selvstudium for dig, der er nysgerrig på organisation og ledelse.

Bogen i overblik

I første kapitel ser vi nærmere på, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med kritisk tænkning i det hele taget.

I andet kapitel præsenterer jeg en definition af kritisk tænkning og en række kendetegn ud fra fem nøgleprincipper.

I tredje kapitel sætter jeg fokus på, hvordan man kan folde kritisk tænkning ud i praksis. Det bliver gjort ud fra tre centrale temaer: processer, purpose og perspektiver.

I fjerde kapitel kommer lederrollen under lup. For hvad gør det ved lederrollen, at der kommer mere fokus på det flertydige, tvivlen og det usikre, der følger med en nysgerrig og undrende tilgang som kritisk tænkning? Normalt forstår vi lederen som den, der har styr på det hele og kan ryste klare svar ud af ærmet. Hvordan ændrer det sig nu?

Endelig har femte kapitel et organisatorisk fokus, for det er nemlig ikke nok, at man har medarbejdere og ledere, der er dygtige kritiske tænkere. Der skal også være de rigtige rammer for deres arbejde. Så spørgsmålet bliver, hvordan vi kan skabe organisationer, der understøtter og sikrer en sund refleksionskultur, hvor man tør stille spørgsmål og bruge sin forestillingsevne.