2 minute read

Yes we can

Next Article
Sprog hos Alinea

Sprog hos Alinea

Giv dine elever den bedste start på engelsk Engelsk er et stort og et vigtigt fag. Derfor skal eleverne godt fra start – så deres første møde med faget er et godt møde. Redaktør Mie Schrøder fortæller, hvordan Yes we can giver eleverne den bedste undervisning hele vejen op til 6. klasse.

Mie Schrøder Hvordan er elevernes første møde med engelsk i Yes we can?

Eleverne får lov til at lege med billeder og ord, og de træner fonologisk bevidsthed lige fra de allerførste engelsktimer. Yes we can tager samtidig udgangspunkt i en verden, der er nær og genkendelig for eleverne, og åbner sproget op for dem.

I starten er der fokus på sange, rim og remser, så eleverne nærmest leger sproget ind. De bliver motiverede for at lære mere, og som lærer kan du få alle børn og deres individuelle niveauer i spil. Noget andet, der kendetegner Yes we can, er en struktureret tilgang til ordforrådsarbejdet. Eleverne møder højfrekvente ord og får dem ind under huden gennem engagerende aktiviteter lige fra starten.

Hvorfor er der fokus på ordforrådet?

At arbejde med ordforrådet er en rigtig vigtig investering for eleverne. Når de husker ordene visuelt, og i det hele taget møder ordene på mange forskellige måder, vil de automatisk genkende og forstå dem, når de ser dem.

På den måde bliver læseprocessen markant nemmere for dem. De skal ikke bruge afkodningsstrategier, når de støder på ordene, og de kan fokusere på tekstens betydning i stedet for at gå i stå ved de enkelte ord.

Og som sidegevinst bliver elevernes selvtillid styrket; når de genkender flere og flere ord, begynder alt at flyde hurtigere og nemmere, og de bliver automatisk motivererede for at læse mere og for at kaste sig ud i at skrive.

Hvad med grammatikken?

Grammatikken bliver altid præsenteret i en kontekst, og eleverne går undersøgende til værks. På den måde får de en naturlig nysgerrighed for sproget og sprogets former. Eleverne øver sig på de grammatiske områder på forskellige måder, og i systemets evalueringsdel Let’s go afprøver de på ny, om de har forstået de grammatiske fokusområder. Når eleverne både undersøger sproget og sætter ord på, hvordan de grammatiske elementer fungerer og hænger sammen, bygger de et solidt sprogligt fundament. Det får de glæde af gennem hele deres liv.

Hvordan rummer Yes we can alle elever?

Børn lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo. Yes we can rummer disse forskelligheder. Det er vigtigt, at eleverne kan bruge flere sanser, når de lærer engelsk. Og systemets progression bevæger sig fra et fokus på lytning, genkendelse og forståelse til mundtlig og skriftlig kommunikation.

Yes we can bygger også på motiverende temaer, som dels læner sig op ad elevernes nære verden og dels præsenterer udvalgte globale forhold. De møder også andre kulturer, hvor de undrer sig, reflekterer og sammenligner. Og så bliver de gjort bevidste om, hvorfor engelsk er et verdenssprog, som er både brugbart og vigtigt at lære.

1.-6. klasse

Til hvert trin er der en lærervejledning,

en tekstbog, et arbejdshæfte og et website.

Har du bog, har du web!

Komplet med masser af opgaver, video og meget mere, så du nemt kan supplere din undervisning med yderligere aktiviteter.

Tjek det ud alinea.dk

This article is from: