1 minute read
Læremidler gør en forskel
from Lær med os 2023
by Alinea
Rikke Bay
Redaktører
Angelica Petersen
Astrid Holm Nielsen
Skribenter
Angelica Petersen
Astrid Holm Nielsen
Sarah Lyster Nielsen
Karen Øksnebjerg
Stine Honoré
Hanne Korvig
Camilla Mørk
Art Direction
Jens Thomsen
Grafisk tilrettelægning
Anette Grubbe Larsen
Foto
Martin Stampe
Kåre Viemose
Lisbeth Holten
Vi har en fælles sag! At skabe relevant, motiverende og engagerende undervisning af høj kvalitet til alle børn og unge. At sikre en skole, hvor faglighed er både praktisk og boglig. At bygge et grundlag for elevernes rige og lige deltagelsesmuligheder, livsduelighed og udsyn. Det er ikke nogen lille opgave.
Den kræver dygtige lærere med adgang til gode læremidler – og et bredt udvalg af dem. Hos Alinea tror vi ikke på, at én løsning passer til alle. Vi tror heller ikke på, at ét læremiddel er velegnet til alle undervisningens formål. Derfor udvikler vi mange forskellige læremidler og sørger for, at de understøtter varierende indhold, metoder, arbejdsformer og faser af elevernes læreprocesser.
Vi tror på, at både bøger, digitale læremidler og alle mulige andre elementer spiller en central rolle i god undervisning. Vi ved, at eleverne sætter pris på variation, legende og undersøgende tilgange og skabende aktiviteter. Vi ved også, at eleverne motiveres af at opleve, at de bliver set, udvikler sig og nu kan noget, de ikke kunne før. Dét er med til at forme vores læremidler. Selvfølgelig sammen med læseplaner, Fælles Mål og den nyeste forskning inden for fag, pædagogik og didaktik.
Alineas læremidler er ikke billetter til forberedelsesfri undervisning. De er derimod gennemarbejdede, velformidlede tilbud til den enkelte lærer, som med viden om sine elever og eget mål med undervisningen tilpasser, supplerer og gør læremidlet til sit eget. I magasinet her sætter vi fokus på lærere og deres læremidler, og vi er med i både inspirations- og planlægningsfasen, forberedelsen og selve undervisningen. Her udgør læremidler nemlig et solidt fundament, som spiller dygtige lærere endnu bedre.
God læselyst, Rikke Bay Forlagsdirektør i Alinea
Illustration
Sys Abrahamsen
Tryk
Livonia Print 2023
Der tages forbehold for trykfejl.
Alinea støtter børn og unge Alinea er Danmarks største forlag inden for læremidler til den danske grundskole. Hvert år udvikler vi flere hundrede både trykte og digitale læremidler sammen med de allerdygtigste skoleforskere og praktikere i Danmark.
Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.