1 minute read

Musikportalen

Next Article
PORTALER

PORTALER

→ 1.-8. KLASSE · DIGITALT LÆREMIDDEL

Musikportalen rummer et væld af lærerige og sjove aktiviteter, der opbygger elevernes musikalske kompetencer og glæde ved musik.

I portalen møder eleverne mange forskellige genrer og musikere. De skal blandt andet arbejde med genrer som hiphop og heavy metal og kunstnere som Beethoven, John Williams, The Minds of 99 og Metallica. Forløbene tager ofte udgangspunkt i elevernes musikalske hverdag, fx med BTS og Little Mix, men giver dem samtidig en forståelse for, hvor nutidens musik kommer fra. Eleverne skal ikke bare lytte til musik, men også tage stilling til den.

Eleverne møder også andre aspekter af musiklivet end de gængse. I forløbsrækken På besøg hos … kommer de blandt andet på besøg hos lydmanden, der fortæller om sit arbejde, sin mixerpult og de effekter, han bruger. De besøger også Koda, hvor en medarbejder lærer dem om ophavsrettigheder, og de lærer at kende forskel på musik som kunst og vare. Med portalen får du en række stilladserede undervisningsforløb og et væld af ressourcer til alle klassetrin, fx videoer, musik og illustrationer. De mange ressourcer gør det muligt for dig at lave en varieret undervisning og undervise i emner og genrer, du ikke nødvendigvis selv mestrer.

Portalen skaber sammenhæng mellem aktiviteter og teori og har en tydelig progression fra indskoling til mellemtrin. I indskolingen er der fokus på leg og oplevelse, mens mellemtrinnet kvalificerer dette og udvikler elevernes viden om musik og det musikalske sprog.

Brug portalen som grundsystem, supplerende materiale eller ressourcebank, hvor du plukker i alle de mange tekster, videoer og illustrationer. Der er årsplaner til alle klassetrin, så du nemt kan udvælge fagligt indhold og sammensætte forløb.

1. 2. 3. 4. klasse Forår 3. 4. 5. 6. klasse Spil efter øret 4. 5. 6. klasse Beat-factor 5. 6. klasse Gys, gru og gåsehud

→ ca. 10 lektioner → ca. 4 lektioner → ca. 13,5 lektioner → ca. 9 lektioner

STEMMER – HELT UDE I SKOVEN

→ Eleverne skal eksperimentere med og udforske deres stemmer og herigennem lære deres stemmer at kende.

Forløbet er derudover fyldt med opgaver, lytteøvelser og videoer.

This article is from: