![](https://assets.isu.pub/document-structure/230804090725-f747d49f2c779be2af05385c645084b4/v1/b7e906ab3885e61f8f0ab263c5f91d04.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Medrivende historiefortælling
Under Den Kolde Krig og frem til Murens fald forsøgte tusindvis af borgere at undslippe diktaturet i DDR via Østersøen. Flere end 6000 østtyskere var – ofte på dramatisk og eventyrlig vis – villige til at krydse åbent hav for at nå friheden. Langt de fleste blev afsløret af Stasi og endte i fængsel, og op mod 200 personer mistede livet. Næsten 1000 mennesker klarede dog den farefulde færd, og for mange af dem blev danske kyster og danske søfolk deres redning. Flugten over Østersøen i perioden 1949 til 1989 er et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.
Bogen bringer læseren tæt på en række skæbner, der satte deres liv på spil for en bedre tilværelse. Det er dramatiske fortællinger med forskellige udfald - fra de lykkelige til de tragiske.
Historien blev første gang fortalt i 2012, da Jesper Clemmensen debuterede som forfatter med ’Flugtrute Østersøen’, der blev belønnet med prisen som Årets Historiske Bog. Den udkommer nu i en opdateret og gennemskrevet udgave, fordi nye oplysninger, nye personlige beretninger og nye perspektiver gør det relevant med en markant opdatering og udvidelse af denne bemærkelsesværdige historiske dokumentar.
Kathrine Lilleør: Præsteværelset - Livet, døden og kærligheden Udgivelsesdato 02/11/23
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230804090725-f747d49f2c779be2af05385c645084b4/v1/2387b631f971ca2be0b2b40ec6f65006.jpeg?width=720&quality=85%2C50)