POLITIKEN
Tirsdag 16. sept. 2014
12 Sport Overblik
AaB-tilskuere må blive hjemme FODBOLD. Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, fastholder over for AaB, at heller ikke udeholdets tilskuere må overvære Europa League-opgøret ude mod Steaua Bukarest i Rumænien på torsdag. Steaua Bukarest er blevet straffet for flere kritiske forhold i klubbens seneste kamp mod Ludogorets, hvilket blandt andet indebærer, at den første gruppespilskamp i Europa League skal afvikles på et tomt stadion. Arena Nationala i Bukarest har en kapacitet på 55.634 tilskuerpladser, men ingen får lov at se kampen mod AaB fra tribunerne. Ritzau
VM-ryttere er fra samme hold CYKLING. Når Danmark 28. septem-
ber i den mandlige elites opgør om VM-medaljer i landevejscykling i den spanske by Ponferrada stiller med seks deltagere for første gang siden 2011 på hjemmebane, er der i hvert fald garanti for, at rytterne har et indgående kendskab til hinanden. Alle seks er nemlig til daglig ansat på det russiske Tinkoff-Saxomandskab. De seks udtagne er Matti Breschel, Nicki Sørensen, Michael Mørkøv, Chris Anker Sørensen, Christopher Juul-Jensen og den danske mester og vinder af Post Danmark Rundt, Michael Valgren. mogens.jacobsen@pol.dk
Leon Andreasen på ugens hold FODBOLD. En scoring på hovedstød og en række gode aktioner for Hannover 96 i sejren på 2-0 over Hamburger SV i weekenden har sendt Leon Andreasen på ugens hold i Bundesligaen i den tyske sportsavis Kicker. Hannover, som har syv point efter tre kampe i denne sæson, har to spillere på ugens hold – den anden er forsvarsspilleren Miiko Albornoz. Leon Andreasen har også arbejdet sig tilbage i landsholdsvarmen efter en lang periode med skader. michael.bech@pol.dk
Foto: Jens Dresling
Norske Espen Ruud er tilbage i superligaklubben OB efter forgæves at have ledt efter en ny klub. Ruud siger i en pressemeddelelse: »Det er jo ingen hemmelighed, at det har været en lidt vanskelig sommer for mig. Jeg havde tilbud fra andre skandinaviske klubber, men det var ikke lige det, jeg sigtede efter«
16 år og 4 måneder gik der mellem den kroatiske tennisspiller Mirjana Lucic-Baronis første og anden sejr på WTAtouren. Søndag vandt hun finalen i Quebec City over Venus Williams, og det var første gang siden sejren i Croatia Open i 1998, den 32-årige kroat fik lejlighed til at løfte vinderpokalen
Udvalgt sport i tv 3+ 20.45 Fodbold, Champions League
Liverpool-Ludogorets TV3 Sport 1 20.45 Fodbold, Champions League
Dortmund-Arsenal
Jourhavende i dag: Henrik Braad Jacobsen Telefon: 33 47 21 00 – Mail: sporten@pol.dk
Siden er redigeret/layoutet af: Henrik Braad Jacobsen/Peter Sætternissen
Spillegæld og mangel på løn øger risikoen for matchfixing Kriminelle bagmænd er eksperter i at finde de spillere, der lettest lader sig lokke til at manipulere sport. De mest sårbare har ofte pengeproblemer af en art. Matchfixing
D
et står skidt til i græsk fodbold.. Sidst i august kom det frem, at en spiller fra den bedste række havde modtaget knap 45.000 kroner for at sikre, at der ville være mere end 13 hjørnespark i en bestemt topkamp. Det sikrede bagmændene flere hundrede tusinde kroner. Samtidig skrev spilleren i en sms, at han JEPPE LAURSEN også snildt kunne hjælBROCK pe de kriminelle med at fixe hele kampe. Og den friske episode er langtfra nogen enlig svale i Grækenland, der i 2011 oplevede en stor sag om aftalt spil med op mod 70 anholdte. I en ny rundspørge foretaget af den internationale spillerforening, Fifpro, svarer 64 procent af 211 græske spillere, at de har »haft grund til at tro, at
kampe i deres liga har været fixet inden for de seneste 12 måneder«. Og én ud af otte er i samme periode blevet kontaktet af personer, der ville manipulere opgør. »Resultaterne indikerer, at matchfixing er et kæmpe problem i Grækenland«, lyder det i rapporten ’Don’t Fix It’, som spillerforeningen har lavet i samarbejde med Birkbeck University of London.
Danske tennisspillere er sårbare Sygdommen har sin årsag. Ifølge Fifpro bunder de store græske problemer bl.a. i én væsentlig svaghed, der også forekommer i mange andre syd- og østeuropæiske lande: løn, som ikke kommer til tiden. »Generelt kan vi se, at langt flere spillere er blevet kontaktet af matchfixere i de lande, hvor klubberne har svært ved at betale løn til tiden. Hvis ikke den bliver det, er der op mod 50 procent større sandsynlighed for, at spillerne bliver tilbudt penge for at manipulere kampe. Og så er der også større risiko for, at flere falder i fælden«, siger skotske Tony Higgins, tals-
mand for Don’t Fix It-projektet. Selv om lønnen oftest kommer til tiden i klubber i Danmark, England og Tyskland, er de lande også i farezonen. Der er det blot andre forhold, der typisk ligger til grund for, at spillere, dommere eller klubledere involverer sig i sportsfusk. »Vi må aldrig læne os tilbage og tro, at det ikke sker her. I den vestlige del af verden har vi f.eks. problemer med gambling og spillegæld – det kan også være årsagen til matchfixing, ligesom fixerne leder efter spillere i lave rækker, der tjener så lidt, at de er lettere at bestikke«, siger Tony Higgins og konkluderer: »Baggrunden for international matchfixing er forskellig fra land til land, men princippet er det samme: Fixerne leder efter de svage led. Og de er gode til det«. Politiken har denne sommer afsløret, at flere danske tennisspillere er blevet tilbudt penge, typisk omkring 30-40.000 kroner, for at tabe et enkelt sæt i turneringer, hvor præmiepengene ligger på cirka 10.000 kroner. Dermed passer de også godt ind i Fifpros konklusioner. »Det er ikke tilfældigt, at nogle personer bliver involveret i matchfixing. Nej, det gør de, fordi de passer på visse kriterier, som gør dem sårbare, og som fixerne kan lukrere på. F.eks. kan det være lave
præmiepenge, forsinket løn, gæld, at udøverne er unge og naive, eller at udøverne er gamle og vil nå at tjene flere penge, før karrieren slutter«, siger Darren Small, leder af integritetsenheden hos firmaet Sportradar, der er hyret som matchfixingvagthund i tennis såvel som af Uefa. Han vurderer, at der alene i europæisk topfodbold er godt 300 manipulerede kampe årligt, og flere andre eksperter fortæller, at aftalt spil forekommer hver dag.
bygger man bedst græske tilstande. »Vores arbejde viser, at indsatsen mod matchfixing skal være tilpasset de lokale forhold for at være effektiv. I Øst- og Sydeuropa gælder det mest om at skabe ordentlige rammer, så spillerne får løn til tiden og bliver behandlet anstændigt, mens forebyggelsen i Vesteuropa handler om at oplyse om gambling og tage hånd om spillegæld«, siger Tony Higgins. jeppe.l.brock@pol.dk
Spillegæld er en risiko i Danmark Ud over de små præmiepenge i tennis kan spillegæld også være en latent risiko i Danmark. Det mener Henrik Radich Otkjær, der som leder af sikkerhedsfirmaet SOF Academy har rådgivet talrige danske idrætsforbund om matchfixing. »Når jeg kommer i klubberne, ser jeg en hang til alle mulige spil af forskellige art. Poker eller spil på sportskampe er helt almindeligt tidsfordriv, og sådan risikerer man at skabe små ludomaner. Det er noget skidt, for så bliver vejen til at lade sig friste til at påvirke resultater også kortere. Vi skal passe på de svage led, for fixerne leder efter dem«, siger han. Otkjær mener ligesom Fifpro, at der bør være mere fokus på bettingkulturen i den vestlige verdens idræt – sådan fore-
SERIE International matchfixing Den internationale sportsverden er under angreb af organiserede kriminelle - sådan siger idrætten selv om matchfixing. I en serie artikler sætter Politiken fokus på »den største trussel mod idrætten«. På årsager, konsekvenser, omfang – og tråde til Danmark. Har du et tip om matchfixing, så skriv til jlb@pol.dk.
Sølvvinderen overvejer ny OL-kampagne i finnjollen Jonas Høgh-Christensen gør comeback ved VM med kort varsel og arbejder på højtryk for at finde en mulighed for, at han på ny kan kæmpe for OL-medaljer til Danmark. sejlsport NANNA LUNNEMANN, SANTANDER
D
u er tilbage? Hvad laver du her, min ven?«. Jonas Høgh-Christensen får straks øje på Gasper Vincec, sin tidligere slovenske træningspartner. De to mænd omfavner hinanden og griner af, at de begge er et par gamle rotter i faget. På kajen i spanske Santander er Jonas HøghChristensen ved at klargøre den finnjolle, han for to år siden vandt sølv i ved de olympiske lege i London. I 2012 valgte han at indstille karrieren, men i denne uge gør han comeback ved VM for at hjælpe Danmark til en nationsplads ved OL i Rio de Janeiro 2016. »Der er ikke så meget vind endnu, så vi kommer først til at sejle om et par timer. Måske vi skal have spændt op inden frokost«, siger Jonas og begynder at måle sejlet, der står ud fra den høje kulfibermast. Samtidig er folk rundt omkring ved at sætte nationalflag i sejlene. »Det var hele tiden planen, at jeg ville indstille karrieren efter OL i London«, siger Jonas Høgh-Christensen. Det gjorde han også. Men efter knap to år på land havde Danmark igen brug for deres bedste finnjollesejler. I foråret ringede Dansk Sejlunion med en bøn om hjælp til at sikre Danmark en nationsplads ved de forestående olympiske lege. Jonas Høgh-Christensen havde ikke sejlet siden sommeren 2012, så han måtte nøje gennemtænke beslutningen. På bryllupsrejsen i sommer kom det til ham. Det var det, han skulle, og 8. august fik Dansk Sejlunion deres ja. »Jeg har snakket med en erhvervspsykolog. Jeg blev nødt til at prøve det af på en eller anden måde. Måden at gøre det på var at tage herned og sejle og så stikke fingeren ned i mulden og finde ud af: Kribler det stadigvæk?«.
Fra sportsmand til karrieremand Jonas Høgh-Christensen havde 10 måneder op til OL i London orlov fra sin stilling hos Live Nation. En stilling, han efter OL besluttede at sige op. Kæresten fik nemlig arbejde i Hamburg, og parret havde besluttet at flytte sammen til Tyskland. Ideen var at opsøge de forskellige muligheder inden for sejlsporten, og håbet om at blive opsøgt af et stort sportssyndikat cirkulerede, men planen tog en ny drejning. »Jeg nåede ikke at fortælle min daværende chef, at jeg kom for at sige op, inden
VINDSTILLE. Finnjollerne lå i lang tid ude på vandet og ventede på at blive sendt af sted. Men feltet, og dermed også Jonas Høgh-Christensen, måtte returnere i havn med uforrettet sag og kom altså ikke i aktion i går. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion
han fortalte mig, at han var syg og gerne ville overlade firmaet til mig og en anden«. Jonas Høgh-Christensen overtog firmaet 1. marts sidste år og blev inden for kort tid hr-direktør, vicepræsident, kommerciel direktør og projektleder. »Det var en kæmpe mulighed. Jeg kastede mig ud i det og arbejdede 80-90 timer om ugen i over et år og var ved at gå ned med stress og hjerteflimmer her i december. Min kæreste flyttede alene til Hamburg. I weekenderne pendlede vi for at se hinanden. Så der kunne jeg ikke sejle, og i hverdagene arbejdede jeg fra 7 om morgenen til 22 om aftenen«. Jonas Høgh-Christensen og hans træner, Kristian Kjærgaard, var i Santander første gang et par uger før VM for at træne og vænne sig til forholdene. Ved første træningsdag i det spanske pakkede de to herrer båden ud af selv samme presenning, som de pakkede den ind i efter OLMedal Race i 2012. »Det var, som om det var dagen efter OL. Vi satte masten ned i båden, målte den op,
tog reservesejlet fra OL og satte det på og tog ud og sejlede«. Tanken om endnu et OL har strejfet Jonas Høgh-Christensen, men der skal kunne sættes flueben ved mange detaljer, før den danske finnjollesejler kan garantere, at vi får ham at se ved legene i 2016. »Jeg har gjort mig alle tanker. Det er en del af den proces i forbindelse med, at jeg blev spurgt. Der skal laves et setup, så det virker for mig og min kone. Jeg er der ikke for Jeg blev nødt at sætte forholdet til at prøve det på prøve. Det skal af på en eller passe ind. Og så er anden måde der jobbet. Det bliJonas Høghver jeg nødt til at sige op«. Christensen »Lysten er der til at tage en tur mere, og hvis det flaskede sig i mit liv, havde det ikke været et spørgsmål. Det er lidt forkælet, fordi der er hundredvis af danskere, der ville give deres højre arm for at få lov til at deltage i et OL, selvom det var deres fjerde«. I Dansk Sejlunion er man villig til at strække sig langt for at få sin galionsfigur tilbage og med på togtet til Rio. »Jeg håber, at han får lyst til at sejle igen. Nu sejler han det her stævne, og så håber vi selvfølgelig, at det kan tænde et eller andet i ham. Vi vil selvfølgelig gerne have vo-
res bedste sejler til at sejle et OL«, fortæller cheftræner Kristian Kjærgaard i gummibåden, hvorfra han dirigerer de tre danske finnjollesejlere, Jonas Høgh-Christensen, Mads Bendix og Stig Steinfurth, rundt ved den sidste træning i bugten ud for Santander. »Det pres hører jeg daglig fra alle mulige mennesker, som mener, jeg skal gøre det igen. Det skaber selvfølgelig et kæmpe pres og er også med til at skabe tvivl om, om det nu også vil være forkert ikke at tage af sted til OL. Man vil ikke sidde tilbage og ikke have gjort noget og så ærgre sig resten af sit liv. Rio vil alt andet lige være mit sidste OL«, kommenterer Jonas Høgh-Christensen trænerens udlægning.
Kursen er endnu ikke sat OL-sølvmedaljetageren er ikke i tvivl om sine egne evner i forhold til de forestående lege, hvis han skulle vælge at gennemføre en såkaldt OL-kampagne. Men der er ting i en 33-årig mands liv, som synes at veje tungere end den egoistiske selvrealisering og drømmen om en olympisk guldmedalje. »Jeg ved, at jeg før har slået alle dem, der sejler nu. Jeg har slået dem alle sammen flere gange, og jeg ved, at jeg kan slå dem igen. Men det er bare ikke ensbetydende med, at det er det, man skal i livet«. »Det er så spørgsmålet, om man vil skuffe dem, man har rigtig kær, familie el-
ler kæreste. Man kan starte med at tage sig selv ud af ligningen. Så kan man rende rundt og være en helvedes karl i offentligheden og være god og dejlig og alt muligt andet, og samtidig falder hele ens personlige liv fra hinanden«, siger Jonas HøghChristensen, der må erkende, at et familieliv er yderst begrænset igennem en OLkampagne, som vil strække sig over omtrent et år. »Da jeg blev spurgt i foråret, om jeg ville stille op til VM, var der vel 50/50-chance for, at jeg ville vælge at påbegynde en ny OL-kampagne. Nu hedder det 20/80, hvor 20 procent er sandsynligheden for, at jeg gør det. Jo mere tid jeg har brugt på at få alle disse aspekter til at falde på plads, desto mere er jeg begyndt at indse komplikationerne i at få det til at hænge sammen«. Jonas Høgh-Christensen arbejdede helt op til første sejlads i går indædt for at være optimalt forberedt til VM. For selvom han besidder en flot stilling i København til en klækkelig hyre, er der alligevel noget, der trækker i ham. »Du skriver sgu ikke på din gravsten, at du arbejdede der og der, du skriver på din gravsten: Han vandt OL-guld i Rio. Det var ham, der gik ind med fanen. Det er der ikke så mange mennesker, der har gjort. Det vil jeg højst sandsynligt få lov til næste gang«. sporten@pol.dk