2011 tidende juni jpg2

Page 1

Juni 2011

Nr. 1199 • 123. Årgang 17539



Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 125. fiskeår. Nr. 1199 • Juni 2011 • 123. Årgang

Indhold Pindegedder og lyse nætter.............................. 17541 Furesøkonkurrencen 2011............................... 17542 Solen skinnede på vor gamle forening.............. 17544 Formandens tale.............................................. 17545 LF’s jubilæumssang.......................................... 17547

Tak til LF´s lotterisponsorer!........................... 17549 Kildehuset ved Gyrstinge Sø............................ 17550 Sådan fandt jeg ”The missing link”!................. 17551 Foreningsmeddelelser...................................... 17553 Forsiden.......................................................... 17553

Pindegedder og lyse nætter Efter en geddepremiere med mestendels ”pindegedder” – og det er ikke noget man serverer ved receptioner, men derimod størstedelen af fangsterne 1. maj på Furesø – bliver det næste spørgsmål; hvordan mon sandarterne arter sig i år? Bliver det kun ganske få som i det forgangne fiskeår, eller kommer vi på ret kurs og begynder at fange lidt flere? Nu er mange og meget små gedder, som for flertallets vedkommende blev fanget i Storekalv jo ikke noget dårligt tegn, tværtimod kan det borge for et fremragende fremtidigt fiskeri, nu de har haft optimale vækstbetingelser inde i rankegrøden og vandpesten… og de behøver ikke at varsle dårligt for sandarterne – og for den sags skyld for aborrerne. Det er også meget op til brave lystfiskere om at opsøge fiskelykken og ikke kun tage ud når rapporterne allerede giver løfter om fangstgaranti. Sandartpremieren og kort efter furesøkonkurrencen – husk tilmelding hos Hvidovre Sport senest 8. juni

– vil snart give os et praj om fiskeriet. Jo flere vi kommer på søen, jo bedre grundlag – og hyggeligt er det jo bestemt altid med efterfølgende præmieoverrækkelse, frokost og godt samvær. I jubilæumsåret er præmielisten udvidet til også at omfatte Jubilæums Ambassadeur nr. 3 så ”Alle mand til søs”. Det kan jo være at fiskeriet er så godt, at vi mødes i de lyse nætter på sandartsøerne og ikke kun til de tilstundende sammenkomster til Sct. Hans, der vanen tro vil være på mange af vore stationer. Knæk og bræk – med brav hilsen, Formanden

17541


Furesøkonkurrencen 2011 Lystfiskeriforeningen holder den 108. fiskekonkurrence på Fure- og Vejlesø lørdag den 11. juni fra kl. 04.00 til kl. 12.00. For konkurrencen gælder: Punkt 1: Foreningen udsætter 9 præmier, 3 for hhv. gedde, sandart og aborre. Gedder skal veje over 2 kilo. Aborre skal veje mindst 500 gram og sandart skal veje mindst

1,5 kilo. Samme medlem kan kun vinde én præmie for hver fiskeart. Ungdomsmedlemmer fisker på lige fod med andre medlemmer. Vinder af den samlede konkurrence og furesøpokalen, der er evigt vandrende, er det medlem, der fanger den fisk af de 3 nævnte fiskearter, som har den største procentuelle vægt i forhold til mindstevægten for kravet til sølvmedaljen, jfr. Foreningens præmierings-

I 1924 tegnede arkitekt Georg Poinsang denne tegning i anledning af den årlige konkurrence. På den tid kunne man genkende en mand på den hat han gik med. Fra højre ses sekretæren, Otto Wolff med den uundværlige bowler, mens formanden Gotthold Krag , nr. 2 fra højre, altid bar en blød hat. Det er lidt sværere at genkende nogle af deltagerne, men manden med jagtgeværet minder i høj grad om urmager Justesen, der på de billeder, som findes af ham, altid bar en ”bør” af ubestemmelig herkomst. 17542


regler. På førstkommende ordinære generalforsamling overrækkes en erindringsmedalje til vinderen af furesøpokalen. Punkt 2: Deltagerne kan forlade furesøstationerne ved solopgang (kl. 04.00) for at påbegynde fiskeriet. Afkrydsning for kontrol af fremmøde sker gennem en af bestyrelsen udpeget kontrollant på stationerne Holte, Tyvekrogen, Sneglehuset og Frederiksdal. Kontrollanten vil være til stede på stationerne fra kl. 03.45 til kl. 04.15. Punkt 3: Forsinkede både må tilmelde sig ved dommerbåden, der bærer signalflagene LF. Dommerbåden vil til kl. 07.30 være på Storsøen. Herefter er eftertilmelding ikke mulig. Skipper på dommerbåden er Ole Chr. Petersen. Punkt 4: Efter starten er omstigning fra én båd til en anden ikke tilladt. Punkt 5: Enhver får fangsten på sine egne redskaber. Af kammeratlige hensyn ventes det, at disse regler bliver overholdt. Punkt 6: Gæster må ikke medtages, hverken i foreningens eller i private både. Undtaget er medlemmer af det pågældende medlems husstand. De kan dog ikke deltage i konkurrencefiskeriet. Undtaget er børn under 15 år som er datter eller søn af husstanden. De kan deltage i en sideløbende børnekonkurrence. Tilmelding til børnekonkurrencen er nødvendig.

Punkt 9: Både, der kommer ind efter kl. 12.00, udgår af konkurrencen. Punkt 10: Dommer er Per Ekstrøm. Punkt 11: Anmeldelse om deltagelse i konkurrencen skal ske senest onsdag d. 8. juni kl. 17.00 telefonisk til bådprotokollen, Hvidovre Sport på telefon 36 75 13 15. Ved anmeldelse bedes opgivet, om deltagelse sker fra egen båd. Ved telefonisk anmeldelse vil deltagere, der benytter foreningsbåd, kunne få opgivet nummeret på den tildelte båd. Det anbefales deltagere, som ønsker at fiske sammen, at træffe aftale herom inden anmeldelse, således at anmeldelse kan ske for hvert bådelaug. Anmeldelse om deltagelse i foreningens både kan naturligvis kun modtages, så længe der er ledige pladser. Til konkurrencen kan der ikke gennem Bådprotokollen tegnes båd ved stationerne i Holte og Frederiksdal. Bemærk at egne motorer der påsættes foreningsbåde skal være enten elmotorer eller benzindrevne 4- taktsmotorer. Punkt 12: Kl. ca. 13.30 vil der være præmieoverrækkelse på stationen i Holte. Efterfølgende frokost med egen medbragt mad for samtlige deltagere, eventuelle pårørende samt gæster. Deltagelse i frokostarrangement bedes meddelt sammen med tilmelding til fiskekonkurrencen.

Punkt 7: Konkurrencen slutter kl. 12.00 præcis. Slutsignal gives. Indvejning på Yachtklubben Furesøens honnørbro. Punkt 8: Fisk til bedømmelse skal være aflivet.

17543


Solen skinnede på vor gamle forening Fotos: Tue Askaa, Kaj Nielsen og Henrik Holst Endelig kom så dagen som mange LF’ere havde set frem til med spænding. Fejringen af vor gamle forenings 125 års jubilæum. 3 års planlægning af dagens forløb skulle stå sin prøve. Kl. 7.00 mødtes bestyrelsen på Lindegaarden, der blev dækket op, pyntet op, brygget kaffe (tak til Børge) og al indkøbt morgenbrød blev anrettet. Var der mon nok til alle? Var der al for meget? Alle var meget nervøse og spændte. Hen ad kl. 8 begyndte medlemmerne så at dukke op, og inden længe var 92 brave samlet til morgenmad. Stemningen var fantastisk, alle blev mætte og 2 dygtige ”quizzere”, Bjørn Sterup-Hansen og Ulf Hansen, blev de dygtige vindere af henholdsvis Jubilæums Ambassadeur nr. 1 og nr. 2. En jubilæumssang og en lille en til halsen blev det også til. Så var der opbrud, bestyrelsen og hjælpere skulle rydde af efter morgenmad og gøre klar til dagens 2. akt, receptionen for medlemmer, familie, venner og ikke mindst indbudte gæster. Og 3 timer går frygtelig hurtigt! Inden vi fik set os om var klokken blevet 13.00 og Lindegaarden blev fyldt med glade mennesker på rekordtid. 180 mennesker kunne sidde ned og resten

17544

måtte ”nøjes” med at cirkulere rundt og opsnuse den dejlige stemning og LF ånd. Bestyrelsen bød på kold jubilæumsfadøl fra Amager Bryghus, vin i flere farver, og til de sultne ganer var der en fantastisk fiskebuffet, leveret af Karlebo Kro, lige til at gå ombord i. Humøret var højt, pyh ha, alt gik efter planen. 400 flasker jubilæumsøl med egen etiket, kreeret af Henrik Tørnquist, blev solgt på dagen, ligesom der blev solgt lodder til jubilæumslotteriet. Forskellige sponsorer havde doneret flotte præmier (se andetsteds i Tidende) og den mest fornøjede LF’er den eftermiddag var nok Julius Wedege der blev den heldige vinder af et ABU guldhjul. Tillykke til Julius! Kl. 16.00 sluttede receptionen officielt og omkring kl. 17 havde de fleste gæster forladt Lindegaarden. Bestyrelsen blev tilbage og fik fjernet det sidste pynt og stillet alt på plads, og da lyset blev slukket omkring kl. 19 kunne man ikke se, at der i løbet af dagen havde været over 300 mennesker til fejringen af Lystfiskeriforeningens 125 års jubilæum. Stemningsbilleder fra dagen for lov at tale for sig selv. Signe Boes


Formandens tale ”Det er ikke alle forundt at blive 125 år – og stadig være i live… og stadig være næsten evig ung”, var indledningen fra formanden, efter at han på vegne af verdens ældste lystfiskeriforenings 125 års fødselsdag havde budt velkommen til de fremmødte medlemmer og gæster. ”Historisk blev foreningen stiftet i 1886 og har således virket igennem 3 århundrede. Foreningen blev stiftet af en lille gruppe ligesindede med lyst til lystfiskeri – deraf navnet. Det var kun ordentlige mennesker, der kunne blive optaget og derfor skulle man proponeres og siges god for af mindst 2 eksisterende medlemmer. Kvinder kunne derfor heller ikke optages! Når vi reflekterer lidt over foreningens virke, må vi sige at den var foregangs”mand” på flere områder i tråd med formålsparagraffen: • Den bredte sig med infrastrukturen via hestevogne, cykler, tog, busser og privatbiler fra et par bynære søer, til nu at tilbyde fiskeri for medlemmer på næsten alle sjællandske søer, plus en fjord. • Den startede de første forsøg med opdræt af yngel og udsætning af fisk. • Den introducerede kastesporten i dansk lystfiskeri. • Den var fødselshjælper ved stiftelsen af Danmarks Sportsfiskerforbund. • Den udgiver fortsat, i bedste velgående, verdens ældste eksisterende medlemsblad ”Lystfiskeri-Tidende” på 123. år og er nu på side 17.537. • Vi holder årlig furesøkonkurrence. Nu på 108. år.

Kort sagt, så er Lystfiskeriforeningen det, den giver sig ud for og har som formål. I dag er vi en åben forening, alle kan melde sig ind i, også kvinder… ja, vi har naturligvis som enhver moderne virksomhed en dygtig kvinde i bestyrelsen. Vi kalder os selv ”Alle Brave”. Det betyder, at vi stadig har de samme værdier og er ordentlige mennesker, der giver hinanden hånden, når vi mødes og i foreningsarbejdet. I dag bruger vi moderne medier som hjemmeside og internet reservation af både til fiskeriet. Vor kvalitet er i dag bedre end nogensinde med topvedligeholdte bygninger, havneanlæg, materiel og bestemt Sjællands lystfiskerflåde nr. 1. Vore bådtyper er taget til sig af mange andre foreninger på hele Sjælland. Vi byder, gennem godt samarbejde med ejere af fiskeret og bygninger, på det ypperste fiskeri på øen. Vi er til stede i alt fra kulturdage til miljøpolitiske arbejdsgrupper. Vi oplever en stadig voksende medlemsskare, der sætter kvalitet i lystfiskeriet og ordentlig samvær i højsædet. Lystfiskeriforeningen er et valg og en livsstil med hjerne, hjerte og lyst, som, hvis den ikke allerede var opfundet, nødvendigvis måtte blive det”. Efter at have takket for opmærksomheden fra alle fremmødte, sponsorer, hjælpere, festudvalg og for de mange gaver, kunne formanden med glæde og stolthed hilse fra dagens jubilar, som er meget glad for at blive fejret i så god stand og især af så udsøgt et selskab. Forsamlingen udbragte herefter et leve for foreningens fortid og fremtid. Et leve, der kunne høres til de fjerneste af vore fiskevande. 17545


17546


LF’s jubilæumssang Mel: Katinka, Katinka Tekst: A. Borre. Tillykke med dagen hver ”brave”, hver ven. I dag er det LF, vi hylder. For nu er vi samlet og lykønsker den, vi alle en tak den jo skylder. Så meget at mindes, historien er lang, Så lang, at vi fejrer LF med en sang. Vi gi’r et par strofer, hold ikke igen. Vi alle nu lungerne fylder. En lystfisker fisker i sø eller fjord og tænker, hvad kan jeg mon fange? Når fangsten med møje er halet ombord, så bliver problemerne mange. For fisken, krabaten den er jo så stor, at størrelsen ikk’ ka’ beskrives med ord. Men pyt med det hele, det gør ikke spor, når armene bare er lange. Kast snøren i søen ryst ikk’ på din hånd. Hold tungen så lige i munden, og be’ så en bøn til den venlige ånd, at fisken, der slumrer på bunden, hvis det er krabaten, som så bider på, så opfyldes drømmen, og så kan du få, en årets medalje med fint silkebånd. Måske en pokal du har vunden? Ved Esrum er stedet, det er Kobækvig. Her bølgerne ofte vil skumme, når fiskeren kæmper sin kamp og sin krig, mod kæmpen i dybet, den grumme. Og ”August” i Buresø, hvad skal man tro? Måske er det løgn, men historien er go’. Og myter er gode, så dem ka’ vi li’. Men gedder er ikke så dumme.

Se Poul og Dan Ekman har hver sin station. Det har vi nu helt på det rene. De vogter med nidkærhed deres bastion, for det er jo deres domæne. Foreningens både dem passer de på, og det gør de ikke på må og så få. Vi ved det, og skulle du spørge fra no’en: Til jobbet er de suveræne. Da P.G. var formand så havde man sjov, med damerne tog man på ture. Så ændred’ man pluds’lig foreningens lov, da nogen var blevet lidt sure. For kvinder som medlem er ingen fidus, for kvinder skal hjælpes og kan ikk’ en snus. I dag så kan kvinder med fiskebehov bli’ medlem og komme på ture. Ved Gyrstinge Sø der er udsigten smuk. Ja, det vil vel ingen bestride. Og mangen har draget et lettelsens suk på dasset, når de skulle skide. I huset dernede har mangen en mand, i årenes løb ”trukket torsken i land”. Måske var det træthed, måske var det druk? Ja, det får vi aldrig at vide. I juni så samles vi alle til kamp på Furesøs dejlige vande. Vi jager, hvem fanger den tungeste tamp? Og får os lidt kaffe fra kande. Ja, kampen den gælder vor vandrepokal, nu venter vi på, at vi får et signal. Kanonen, den lyder, vi står der i damp. Vi alle nu fangsten skal lande. Ja nu vil vi lukke det lille arkiv. Vor stemmer i skyen skal klinge. For tiden hos LF er kvalitativ, og det er jo ikke så ringe. For venner og ”brave” er samlet i kor, vi gi’r den med brummer og bas og tenor. Nu hæver vi glasset, en skål så massiv. Et HURRA for LF vi bringe.

17547


17548


Jubilæumsøletiketten. Design: Henrik Tørnquist

Tak til LF´s lotterisponsorer! I forbindelse med Lystfiskeriforeningens jubilæum blev der ophold til et lotteri. Uden stor velvilje fra en række sponsorer havde dette ikke været muligt. I den anledning vil Lystfiskeriforeningen rette en meget stor tak til nedennævnte firmaer som støttede lotteriet med sponsorpræmier. Ballerup Fiskemagasin FairPoint Fisk & Fri Hvidovre Sport Innovative Lures Jagt & Fiskerimagasinet Jans Sportsfiskershop PureFishing Svendsen Sport Sports Dres Østerbro Apotek Husk at støtte vores sponsorer. De støtter os. 17549


Kildehuset ved Gyrstinge Sø Igen i år vil det være muligt at bestille et længere ophold (miniferie) i Kildehuset ved Gyrstinge Sø i ugerne 27, 28, 29 og 30. Huset kan i de nævnte uger bestilles fra søndag eftermiddag til fredag eftermiddag hos vores inspektør Bent Nygård Madsen på tlf.: 57 84 50 25. Sammen med huset vil der selvfølgelig være en båd, der er taget ud af den normale bådprotokol. Der skal gøres opmærksom på, at andre fiskende medlemmer af foreningen vil have adgang til køkken og stue, hvis det måtte blive nødvendigt. Bestyrelsen.

Kære LF´ere! Redaktionen vil gerne sige tak for indlæg og billeder til Lystfiskeri-Tidende gennem de seneste 123 år. Samtidig er det håbet, at der fremover vil komme rigtig mange historier og billeder om oplevelserne på vore fiskevande. Med eller uden fisk. Redaktionens holdning er, som den altid har været, at det er medlemmernes blad, og at den derfor kun er sat i verden til at blande billeder og tekst, så det bliver læsværdigt. Husk: • At teksten kan være en notits, en kort beretning

m.m., som redaktionen kan bearbejde til en historie. En færdig historie, et indlæg eller en beretning er bestemt heller ikke af vejen. • At billederne af hensyn til den grafiske kvalitet skal være på mindst 1MB, og at de skal være på højkant, hvis de skal kunne komme i betragtning til forsiden af Tidende. Det er altid lettere at skære en smule af billedet væk, end det er at lægge noget, der ikke eksisterer, til. Knæk og bræk Red

Deadlines for flg. numre af Lystfiskeri-Tidende Juli/august-nummeret 30. maj September-nummeret 1. august Oktober-nummeret 2. september

17550


Sådan fandt jeg ”The missing link”! Når man går i gang med et projekt, som det er at skrive et jubilæumsskrift, sætter man sig gerne nogle mål. Et at mine mål var at finde den annonce som adskillige, både tidligere og nuværende, LF´ere forgæves har ledt efter. Nemlig annoncen, der samlede de senere LF´ere til det første møde, hvor man tog initiativet til stiftelsen af Lystfiskeriforeningen. Hvorfor netop jeg skulle have bedre forudsætninger ved jeg ikke, men lidt held i sprøjten, udelukkelsesmetoder, en vis systematik i arbejdet og nogen stædighed, gjorde måske udslaget. Første gang annoncen nævnes, er i 1906, da daværende medlem Jens Meyer, som var medstifter af LF, fortæller hvad han kunne huske omkring stiftelsen. Det var 20 år efter stiftelsen, så det har nok ikke stået lysende klart, hvordan man fandt sammen. På daværende tidspunkt var der kun 5 – 6 medlemmer, der havde været med fra starten. Så der var ganske få til at genopfriske hukommelsen. Jens Meyer nævner, at der var noget med en annonce i begyndelsen af marts, vistnok i Berlingske Tidende. Det var derfor den ledetråd som de fleste gennem årene havde benyttet. Desværre uden synderligt held, så hvorfor starte af samme vej? Jeg fandt i mit arbejde ud af, at Det Kongelige Bibliotek (DKB) rummer næsten samtlige aviser meget langt tilbage. Det var derfor stedet, hvis missionen skulle lykkes. Via internettet kan man stille spørgsmål til DKB, og de er både meget hjælpsomme og hurtige til at svare. Jeg stillede derfor spørgsmålet om, hvilken avis, det eventuel kunne tænkes at være, når det nu ikke var Berlingske Tidende. Ud fra medlemmernes sammensætning på den tid, var jeg godt klar over, at det var en avis med klare borgerlige anskuelser, jeg skulle finde annoncen i. Flemming Gorm Andersen fra DKB foreslog ud fra de kriterier, at jeg nok skulle lede i Dagbladet, Dagens Nyheder eller Nationaltidende, som sammen med Berlingske Tidende udgjorde datidens konservative blok i den københavnske avisverden. Men som han udtrykte det ”Jeg ville begynde med Nationaltidende”

En blæsende småkold lørdag i april, hvor fiskeri ville være en hurtigt overset fornøjelse, drog jeg så ind til ”Den Sorte Diamant”. Der er åbent i tidsrummet 10 til 17, så jeg mødte tidligt op, da jeg regnede med at bruge flere timer på forehavendet. Med hjælp fra en medarbejder fandt vi rullen med mikrofilm af Nationaltidende fra januar 1886 og flere måneder frem; satte filmen i maskinen, og så var det egentlig bare at begynde at lede. Jens Meyer havde nævnt, at annoncen vistnok var fra marts, så jeg begyndte med 1. marts, da jeg jo vidste, at allerførste møde var d. 15. marts. Nu var aviserne ikke så tykke dengang. Side 9 piger fandtes heller ikke, men annoncer var der en del af. Alt fra celluloid kraver til kåber, cigarer og visitkort og ikke mindst brændsel. Det var i den kolde årstid. Da jeg havde studeret tidens tilbud en halv times tid, og var nået frem til 16. marts, var jeg klar over, at det ikke kunne have været i marts. Så måtte det jo være i februar. Filmen blev rullet tilbage til 15. februar, og så gik jeg fremad. Da jeg nåede d. 16. februar ramte mit øje en overskrift, hvor der med gotiske bogstaver stod ”Lystfiskeri”. Jeg læste omhyggeligt teksten igennem. ”For at drive Fiskerisport i Moser og Søer i Kjøbenhavns Nærhed agtes oprettet en selskabelig Forening, bestaaende af et begrænset Antal Herrer, som nærer virkelig Interesse for denne Sport. Reflektanter behage at indlægge Billet mrkt. Lystfiskeri 38” paa Adams Kontor, indeholdende ” Navn, Alder, Adresse og Stilling. Et Møde vil nærmere blive berammet”. Der var den! Jeg læste den flere gange. Der var ingen tvivl. Det var den annonce, som flere LF´ere i over 100 år havde ledt efter uden at finde den. Nu have jeg på cirka 3 kvarter fundet den. Det var lige før, jeg blev høj. Det var næsten som at fange en stor fisk. Missionen var lykkedes! Efterfølgende kneb jeg mig selv i armen. Det havde næsten været for nemt, men på den anden side, så havde jeg gjort nogle forberedelser og ledt systematisk, og det havde givet pote. Et af mine mål med jubilæumsskriftet var nået. LF- arkæologen 17551


1/1 s.ann. Fisk&Fri

31/08/05 14:44

Side 1

Seniorgruppen: Magasinet for lystfiskere – Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne DDER lystMAJGENS TAGN PÅ KU fiskere. Forsiden

21/04/05

16:10

Side 1

Nr. 4. Maj

2005. Nok.

kr. 54.00.

Ole Hjardemaal, Farum Hovedgade 43 B, 3520 Farum. Telf.: 4495 3101 E-mail: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk

DK kr. 49.50

DANMARK

RUNDT :

HER

FANGES DE STORE KYSTØRREDER

FOCUS PÅ:

S MARKEDET BEDSTE VADEJAKKER SPECIMENTIP:

REKORDSTORE ER KARUSS PÅ LET GREJ TROLLING:

LAKSE- PÅ SUCCESOLM BORNH STORT TEMA:

BK 05/05-05

VARDE Å: OPAS ET AF EUR SEVANDE BEDSTE LAK

9 770108

- 02/06-05

04

200008

På www.fiskogfri.com kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf. 33 11 14 88.

Læs om seniorerne på www.lystfiskeriforeningen.dk

Det største udvalg... I den største butik... Til den bedste pris...

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 www.fiskegrej.dk - sportdres@sportdres.dk

17552


Foreningsmeddelelser NYE OG GENINDMELDTE 49,4 Ole Sørbø Borup 71,93 Thomas Christensen 84,8 Morten Egede 133,5 Peter Hegestand 202,85 Helge E. Jørgensen 253,5 Valentin Lupo 283,27 Christian J. Nielsen 285,08 J. Brandt-Nielsen 310,5 Anders Palle

Skovbrynet 4 Porsevej 1 Kirkeværløsevej 35, 3. TV Malmbergsvej 14, 3 tv Tolvkarlevej 40 Lundebjerg 28 st. b Gammelmosev. 107f, st. th Søllerødvej 51 Ejboparken 71 st. mf

2800 Kgs. Lyngby 3450 Allerød 3500 Værløse 2850 Nærum 3400 Hillerød 2740 Skovlunde 2800 Kgs. Lyngby 2840 Holte 4000 Roskilde

2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011

61 37 75 61 48 14 15 35 24 47 51 66 20 76 11 13 53 65 46 17 24 41 74 38 28 51 17 43

ADRESSEÆNDRINGER 36,1 Niels Bendtsen 171,6 Ove Jacobsen 189,77 M. Wind-Jensen 209,6 Poul P. Kamph

Brødeskovparken 17 Stolpehøj 148 st 0012 Ludvig Jensens Vej 7 G c/o Henrik J. Petersen

3400 Hillerød 2820 Gentofte 3460 Birkerød 1459 København K

2006 1973 2009 1960

20 84 08 40 49 71 79 55 22 18 27 91 36 75 82 13

UDMELDTE 1,8 Lars Ole Aabye 10,06 Erik Andersen 155 Bjarne Holmgaard 186,15 Jonas Jensen 282 Ole G. Nieben 378,3 Erik Solodziuk

Hjortevej 31 Grünersvej 17 Thyhyttevej 2 Jensløvstværvej 8 1 tv Peb. Dosseringen 18, 3.tv. Lyngby Hovedg. 9 A st. th

4690 Haslev 2840 Holte 3500 Værløse 2920 Charlottenlund 2200 København N 2800 Lyngby

2009 2010 1983 2009 1984 1996

SLETTET 21,2 Willy Andreasen

Nattegalevej 22-3

2400 København NV 2007

DØDE 325,1 Villi Pedersen

Nansensgade 41, 4 tv

1366 København K

2008

Forsiden Der er medlemmer, der ikke har lært at 1. maj er geddepremiere. Ikke blot har Torben Egidiussen på Sjælsø fanget en aborre på 1,35 kg på en levende skalle, oprindelig forudbestemt til gedderne, medens Benjamin Møller på boilies, der var tiltænkt Søndersø´s karper, kl. 3.42 om morgenen samme dag fangede en meget smuk suder på 3,15 kg.

Det skal dog, på trods af dette fejlslagne fiskeri, alligevel understreges, at suderen aspirerer til titlen ”Store Champion”, hvis der altså ikke bliver fanget en større i løbet af sæsonen. Den nuværende titelindehaver, Erik Thorsen, fangede sin suder på 2,660 kg i 1982. Red.

17553


Id nr.: 47726

Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83 bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand og kasserer: Anders Vernersen Kighusvænget 4, 3400 Hillerød Tlf. 48 24 55 01 E-mail: ahv@lf.dk Sekretær: Per Ekstrøm Højgårdstoften 328, 2630 Tåstrup Telf. 30 60 41 48 E-mail: fredagsklubben@post.tele.dk

Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Møllebakken 2, 3230 Græsted Telf. 21 93 17 84 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk

Reglement og ungdomsudvalg: Overinspektør: Martin Lenzberg, Telf. 39 63 52 54 Henrik Bahrenscheer Hammersholt Byvej 39, 3400 Hillerød Bådudvalg mm.: Tlf. 48 14 28 60 • Mobil: 50 10 12 28 Steen Lyngsøe, Telf. 22 54 81 85 E-mail: henrik.bahrenscheer@tiscali.dk Redaktion mm.: Signe Boes, Telf. 36 17 44 36 Redaktør og miljøudvalg: Kaj Nielsen Webmaster: Arresøgårds Sidealle 17 Nicolai Holving, Telf. 60 70 42 39 3200 Helsinge webmaster@lystfiskeriforeningen.dk Telf. 48 76 33 30 E-mail: Grafisk tilrettelæggelse: LF-tidende@Lystfiskeriforeningen.dk Falk og musen Sekretariat: Sussie Jørgensen Mandag og torsdag mellem 18 og 19 Helligdage lukket, Telf. 28 20 83 60 Bådprotokol: Hvidovre Sport Mandag til fredag 9 - 17 (kun hverdage) Lørdag 9 - 14 (kun hverdage) 17554 Telf. 36 75 13 15

Telf. 48 14 66 04 Trykkeri: Rosendahls Telf. 76 10 11 12

Bibliotek: Midlertidigt lukket. Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen • ISSN 0904-5414

Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.