April 2006
Nr. 1147 • 118. Årgang
Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 www.fiskegrej.dk - sportdres@sportdres.dk 16648
Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 120. fiskeår. Nr. 1146 • Marts 2006 • 118. Årgang
Indhold Fremsyn ......................................................... 16649 LF bliver 120 år ............................................. 16650 Mogens Espersen er død.................................. 16652 ME Funnel Emerger - et fluebindeforløb....... 16653 Udsætninger i 2005......................................... 16654 Kontrol af lyst- og fritidsfiskeri........................ 16655 Hvad LF-biblioteket gemte !............................ 16656
I Aladdins hule................................................ 16658 Nekrolog......................................................... 16660 Foreningsmeddelelser...................................... 16660 Fangstrapport.................................................. 16661 Lystfiskeriforeningens Seniorer fejrer 7 års fødselsdag................................................ 16661
Fremsyn Når man fylder 120 år er det let at lade tankerne gå henover den forgangne tid og Lystfiskeriforeningens historie og begivenheder. Det stiller sig straks lidt anderledes når vi prøver at se 120 år fremad. Den i alle LF-både standardmonterede indenbords elmotor sender mig ved hjælp af sit thoriumbatteri, på få øjeblikke til søens fjerneste fiskeplads. Her sænkes scanneren ned og få sekunder senere viser HD skærmen både vandplanter og mindre fisk. Scanneren, som er sat til mindst 10 kg søger. Pludselig: Data på skærmen viser gedde 11kg plus/minus et par gram, længde, vanddybde, seneste tidspunkt for fødeindtag, samt 83 % chance for hug, ved brug af dybtfisket skalle. Klask – et gevaldigt tandsæt klapper sammen. Chip’en i automathjulet klarer fighten, mens stangen forbliver i sin holder; mod slutningen drejes den ind til bådsiden. Nu bliver man virkeligt sat på prøve – fisken skal indenbords, fotograferes og data skal transmitteres realtime, via satellit til Lystfiskeritidende, der ikke længere udkommer månedsvis, men i 730 fortløbende opdateringer, 2 gange dagligt. Er det ikke bare herligt nu – sammenlignet med hvor primitivt foreningens
brave fiskede fra starten og frem til 2006. Ganske vist blev dyppestang, åretag og lodsnor afløst af stænger med hjul, benzinmotorer og ekkolod/GPS – men var stadigt manuelt og simpelt. Den gang i 1886 og 2006 – synes foreningens lystfiskere nok selv at de var foregangsmænd indenfor udviklingen indenfor søfiskeri, hvilket de også var. Både med hensyn til at sikre godt fiskevand og udvikle fiskeri og grej og udbrede dette til ligesindede. Underliggende fiskeriet kan man også spore en række andre motivationer. Der herskede, og hersker stadig, en stærk LF-ånd af kammeratskab og respekt for hinanden og foreningens faciliteter og materiel.De brave er som brave altid har været. Højst forskellige. Hver generation har sine originaler, som har sat kulør på Lystfiskeriforeningens dagligdag og ikke mindst dens anekdoter. Uanset personlig smag og udviklingen i fiskegrej så håber og tror jeg at foreningens ånd altid vil bestå – og parret med fremsyn på alle områder – vil sikre at Lystfiskeriforeningen vil bestå også efter de næste 120 år. Med brav hilsen, Formanden. 16649
LF bliver 120 år I begyndelsen af december modtog redaktøren følgende fra Mogens Espersen til aprilsnummeret. Det går vor gamle forening meget stille med – men helt slipper dem ikke Hvis der ikke allerede var noget, som hed Lystfiskeriforeningen, havde vi været nødt til at opfinde den, og det havde næppe været muligt i dagens lavine af såkaldt gode tilbud, som – synes Krønikeskriveren – er alt for vitaminfattige. I løbet af denne måned bliver LF l20 år, og den er dermed Danmarks ældste fiskeriforening. Papirerne og dermed dokumentationen fra de første år er brændt. LF har dog den store tilfredshed, at det er os og vore systemer, som andre fiskeforeninger har efterlignet. I l886 var det nyt, at fiskeinteresserede overhovedet slog sig sammen, købte eller lejede fiskevand og lagde både i det. Lystfiskeri blev nærmest sammenlignet med dagdriveri. Det er det også, men på et højt plan – det er i et præstationssamfund herligt, at der stadig er noget, som ikke skal – og ikke kan – give resultat hele tiden. Vi skal hindre, at præstationssamfundet bliver sluppet løs på søerne. Det vil være åndelig fattigdom. Det er det enkle princip – mange sammen om søer og både - mange andre har efterlignet. Krønikeskriveren,
der er naiv, forstår så ikke, hvorfor de andre ikke bare blev LF’ere. I dag er det endda nemt, kun en telefonopringning.. Førhen skulle kandidater promoveres, dvs. at der var to garvede medlemmer, der sagde god for dem. I vore dage kan enhver altså blive medlem, og Krønikeskriveren – det gnavne bæst - synes, at det har ført til ligegyldighed over for både og huse, som er foreningens eneste – og meget store - værdier. Fester Men i år bliver der fest. Krønikeskriveren glæder sig til, at de stationer, der har stang og flag at gøre det med, er festklædte på dagen, som – hvis nogen skulle være i tvivl - ligger få dage før Izaak Waltons fødselsdag. Den gamle englænder kaldes undertiden for lystfiskeriets fader. Walton, nævnes, fordi han første færd har været LF’s forbillede og skytspatron. Det skal være ham, der har makket l20 år med en stangsnøre i foreningens rentegnede bomærke. Den første oversættelse til dansk af den gamle englænder, der var samtidig med William Shakespeare, stod LF for ved Arthur Feddersen, zoologen der vel kan kaldes Danmarks første ferskvandsbiolog. I hvert fald vidste Feddersen mere om søer og åer end mange såkaldte fagmænd i dag. Hemmeligheden?
Foto: KN 16650
Ydmygheden, det gjorde ham til LFs første og i mange år eneste æresmedlem. For tiden har LF tre i den korte og ærefrygtindgydende række af æresmedlemmer. Bådtegningen De gamle tænkte sig godt om. En af de ting, som mange har misundt LF er bådtegningssystemet – ”bådprotokollen”. Hvem, der arbejdede med det, ligger måske i en askehob et sted. Hemmeligheden er enkelthed ud fra det grundprincip, at flest mulige kan komme på fisketur hele sæsonen.. Derfor har ingen klub eller foreninger i foreningen – der er mange - nogensinde fået særrettigheder. Det ville slå foreningen i stykker, og det er LF for god til. Der er gennem 120 år naturligvis gjort mange anslag, men skiftende bestyrelser har heldigvis stået fast – ingen særrettigheder til nogen. Det er godt tænkt. Der er, såvidt Krønikeskriveren har fundet, kun to ting, som har ført til eksklusion af LF, nemlig værnemageri og gentagne anslag mod bådtegningssystemet, der naturligvis er moderniseret, men grundlæggende det samme som for 120 år siden. Det er ikke lykkedes at finde noget bedre. Uden velfungerende bådprotokol intet LF. Måske var det i virkeligheden bådtegningssystemets desværre anonyme ophavsmænd, det tænkte sig så godt om, vi skulle fejre dem i LFs i 120 år – men der
er vel ikke noget i vejen for et fejre både dem og deres forening, som vi har arvet. Hvem vaskede? Der kunne fortælles mange skæve, muntre, sørgelige, utrolige og fantastiske beretninger fra 120 år på de sjællandske søer, men det tillader den tilmålte plads i den lille tidende (stiftet 1889, verdens ældste eksisterende fiskeblad) desværre ikke. Krønikeskriveren ville dog så gerne vide to ting, nemlig hvem vaskede det hvide sommertøj, som damerne sværmede i på snart sagt hvert eneste billede fra 1890’erne? Det er ren Skagen. Godt, at Otto Wolff m.m.m. blev Danmarks første fiskefotograf – han havde lige så megen sans for det veldrejede som for fisk. Han var LF. Med fare for at blive beskyldt for sexchikane har det også under snart 30 års medlemskab undret, at der ikke er aftryk af en eneste beskidt lystfiskerhånd på de mange damebagdele, der stilles til skue på billederne. Invitationerne har ikke manglet. Eneste forklaring er, at 1890’erne var mindre frimodige end vore dage – den forklaring er tynd, for børn fik de jo. På det helt personlige plan – de gange Krønikeskriveren har været tynget af personlige problemer har LF ganske uopfordret vist sig at være et enestående socialt netværk. Tak for det – og tak i det hele taget for mange dejlige år i verdens bedste lystfiskeriforening. 16651
Mogens Espersen er død Lystfiskeriforeningens Krønikeskriver gennem mange år, æresmedlem i LF, Mogens Espersen afgik ved døden d.18.januar, 63 år gammel. Mogens var lystfisker, fluebinder og livskunstner. Han var journalist af profession, og så var han myreflittig. En kombination der skulle vise sig at være yderst bæredygtig. Mogens påtog sig hvervet som LF´s bibliotekar i 1984, og i den forbindelse blev foreningens omfattende bibliotek anbragt i hans hjem på Nellikevej. Det var en lykkelig disposition, for herved fik han en umiddelbar adgang til LF´s guldgrube af bøger om lystfiskeri og ikke mindst til foreningens komplette samling af Lystfiskeri-Tidende, verdens tykkeste fiskebog, som han kaldte den. Som redaktør af LF-Tidende gennem næsten 13 år, 1988 til 2000, brugte han ofte dette kildemateriale til at lade Krønikeskriveren berette om LF´s historie og traditioner. Mogens så det som sin naturlige opgave at formidle denne viden til de næste generationer af lystfiskere. Mogens stod for udgivelsen af LF´s festskrift i anledning af foreningens 100-års jubilæum i 1986, og senere fulgte han op med festskriftet ”LystfiskeriTidende 1889-1989”, hvormed bladets 100-årsdag blev narkeret.
I 1993, der var 400 året for Izak Waltons fødsel, sendte han med et særnummer af LFTidende foreningens hyldest til ”Manden med stangsnøren”, LF´s skytspatron, som vi kender ham fra Lystfiskeriforeningens runde bomærke. I årene 1991 – 2001 var Mogens foreningens effektive og hårdtarbejdende næstformand. Mogens efterlader sig et omfattende forfatterskab om især lystfiskeri og fluebinding. Mange af bøgerne er illustreret med hans tegninger og vignetter fra skitseblokken, der var hans tro følgesvend, når han var ude med eller uden sin fluestang. Her skal blot nævnes én bog, bogen ”Så stor! Lystfiskerliv i Danmark” fra 1996, der i Berlingske Tidendes anmeldelse blev betegnet som intet mindre end Lystfiskeriets Danmarkshistorie. Kort før jul afleverede Mogens manuskriptet til det, der skulle blive hans sidste bog. Bogen udkommer i foråret. Hver vinter mødes en lille kreds af LF´ere jævnligt og binder fluer, og i sommerhalvåret tager de til et par jyske åer og bader de små kræ. Sådan har det været næsten lige så længe, jeg kan huske. Men forleden aften stod Mogens´ stol tom. Vi vil mindes Mogens og sige ham tak for et langt og godt venskab. Æret være hans minde. LUW
Foto: Henrik Tørnquist
16652
ME Funnel Emerger - et fluebindeforløb Et brev fra Mogens Espersen, skrevet d.2.december 1992, har siden den gang ligget i mit fluebindegrej. I brevets øverste hjørne sidder en meget lille uanseelig flue – ME Emerger. Motiveret med: ” da vi måske kunne få den sære og hyggelige ide at udveksle en flue i ny og næ”. Endvidere er bindemønsteret angivet med bl.a. tilføjelsen: ”Bindeteknisk lidt speciel, nemlig omvendt i fluestikken men vendes, når hacklefjeren hæftes til et hackle i ”funnel-style”. Det lille kræ, der er inspireret af Espersens engelske fluebindepenneven Neil Patterson, er nydeligt designet og samlet af ME. Som i brevet oplyser:” Som stallingerne kunne lide i september, da jeg afprøvede herlighederne”. Vist så! Men at gøre den efter…….! Derfor er brevet med fluen blevet, hvor fluebinderredskaber og – materialer skulle gøre det muligt. Men efter 13 år måtte jeg i oktober 2005 i et brev til Mogens erkende, at jeg gennem de mange år adskillige gange har måtte tørre sved af panden og smide mig opgivende bagover i stolen: Om jeg kunne få nogen som helst lighed med forbilledet ! Foreholdt ham bl.a. fra brevet dengang ” som vingen kan læne sig opad” og ”hacklefjeren, når den tørnes, hvælver sig over thorax”. Hvad menes der med det ? – Hertil svarer Mogens d. 17 oktober:
”Du har nok glemt to ting – for det første at tørne hacklefjeren fremad, og at du skal lægge et par bindetrådstørn op over hacklestrålerne for at være sikker på, at hacklet smyger sig op over dubbingkuglen. Du skriver om vinge – jamen der er ingen, kun nogle få tørn hackle”. Så nu ser det ud til at være ligetil at danne hacklet funnel–stylet. Altså tragt eller skorstensformet. Og til det har jeg set, at imitationer af klækkende døgnfluer gerne må være lidt pjuskede når de bruges. For ørrederne går fortrinsvis efter invaliderede individer. ... Mestensdels – for at bruge et Espersen - udtryk – er hans flueomtaler præget af pudsigt sprogbrug, der ofte lader ane det spidsfindige ved fluebindingens håndtering. Således og med forklaring her i brevet fra oktober om hale til en døgnflueefterligning (læg mærke til ME´s efterligning - ikke imitation!); ”2 x 2 spinnertails microfibetter. Det lyder så fint, men er såmænd bare nylonpenselhår”, forklarer han. Læs eventuelt mere om sådanne funnelduns i den gode Espersens bog ”Fluer med historie”. Og lad os glæde os over, vi som fluebindere, fluefiskere, søfiskere og kystfiskere stadig kan hente viden, ideer og inspiration i hans omfattende skrifter. Med tak for at vi stadig har han ved hånden. Julius Wedege
16653
Udsætninger i 2005 Flere leverandører af udsætningsål kunne ikke godkendes af de veterinære myndigheder Der nåede aldrig at blive udsat ål for de 2,8 millioner kroner som ellers var bevilget ekstra af Fiskeridirektoratet til Handlingsplanen for Fiskeplejen i 2005. På seneste møde i §-7-udvalget blev det besluttet at udsætte ål for op til 2,8 mill. kroner til trods for den meget høje pris på udsætningsål ( op til 3.10 kr. pr. stk.) Det viste sig senere, at der slet ikke blev behov for de mange penge, og udsætninger af ål i 2005 er kun blevet på ca.300.000 stk., mens man i §-7-iudvalget havde givet ”grønt lys” for 600.500 udsætningsål til opfyldelse af Fiskeplejen. Når det kun er blevet til under halvdelen af de bevilgede udsætninger , skyldes det ganske enkelt, at det ikke har været muligt at købe de mange udsætningsål.
16654
Fiskeridirektoratet har nemlig meddelt medlemmer af §-7-udvalget, at der kun er bestilt ål for ca. 1 mill. kroner , hvilket svarer til ca. 300.000 stk. Det har ikke været muligt at købe flere ål, da nogle leverandører ikke blev godkendt af de veterinære myndigheder på grund af svømmeblæreorm hos ålene i de pågældende opdrætningsbrug. I Handlingsplanen for Fiskepleje 2005 er det besluttet, at ”Såfremt der ikke udsættes ål i henhold til planen for 2005, skal der i løbet af 2005 eller i 2006 tages stilling til anvendelse af eventuelle uforbrugte midler. Der vil ved denne beslutning blive lagt vægt på ønsker, der kan fremme fiskerimuligheder i saltvand”. Saltvandsudvalget, der består af medlemmer af §7-udvalget fra organisationer, der udelukkende beskæftiger sig med marine problemer, er gået i gang med at overveje mulighederne for anvendelse af de ekstraordinære midler.
Foto: Arne Jensen
De 300.000 ål, der er udsat i år, er alle udsat i marine områder og søer - og ikke i vandløb. Og så sker udsætning i søer kun i den del af søerne, hvor brugerne finansiere halvdelen selv, typisk for søer med erhvervsfisker. Ålebestanden fik kun et mindre ”løft” gennem udsætninger i 2005 Henry Nielsen, Ferskvandsfiskeribladet
Udsætninger i 2005. Der blev udsat 15000 stk. geddeyngel i både Gyrstinge og Haraldsted Sø. Beskrevet i juli/august nummeret ss.16528-16529.
Foto: Arne Jensen
Kontrol af lyst- og fritidsfiskeri Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget 500 indberetninger om ulovligt fiskeri i forbindelse med sin kampagne mod ulovligt udsatte redskaber. Forbundet har afleveret sin rapport til fødevareministeren og Folketingets Fødevareudvalg med et ønske om skærpet kontrol og strengere straffe til overtræderne. Fiskeridirektoratet er som ansvarlig kontrolmyndighed glad for den hjælp vi får fra befolkningen til at fange synderne, men direktoratet må prioritere sin indsats ligesom politiet og andre myndigheder må. Med væsentlige kontrolopgaver inden for erhvervsfiskeriet og redningsberedskabet til søs er det klart, at direktoratet ikke kan være til stede ved hvert eneste åløb og kyststrækning. I de seneste år har der været anvendt 12 – 15 % af kontrolressourcerne til det kystnære fiskeri og ferskvandsfiskeriet. Det er efter min bedste vurdering en betydelig og rimelig indsats. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke kan få en endnu bedre kontrol for pengene.
For at sikre en så effektiv kontrol som muligt, gennemfører vi i år et analysearbejde som skal medvirke til at vi i endnu højre grad kontrollerer der, hvor der er størst risiko for overtrædelser. Hvis kontrollen skal have mest mulig effekt skal den målrettes optimalt. Et godt eksempel på målrettet kontrol og godt samarbejde med borgerne havde vi her i efteråret ved Kolding Å, hvor der blev afsløret et betydeligt ulovligt fiskeri. Det har en stor præventiv effekt at afsløre den slags grove overtrædelser. Den slags skal vi dyrke endnu mere og Fiskeridirektoratet har inviteret Danmarks Sportsfiskerforbund til at deltage i arbejdet omkring en risikobaseret kontrolstrategi. Jeg er meget glad for den positive og konstruktive tilbagemelding, vi har fået fra forbundet om at gå ind i dette arbejde. Det er et godt udgangspunkt for et bæredygtigt sports- og fritidsfiskeri, også i fremtiden. Af Esben Egede Rasmussen, direktør i Fiskeridirektoratet 16655
Hvad LF-biblioteket gemte ! Nogle få ældre medlemmer, og måske et par yngre med hang til det historiske har et sæt af Lystfiskeriforeningens gamle Bankekort. For de uindviede - har disse kort intet med kortspil at skaffe, men er der imod mere end 80 år gamle kort i lommeformat med landpejlinger og dybdeinformationer over Furesøens bedste fiskepladser. Det var LF’s dynamiske sekretær gennem 37 år, Otto Wolff og bestyrelsesmedlem snedkermester Rudolf Rasmussen, der fra 1919 og frem til 1924 gennemsejlede Furesøen på kryds og tværs, og med kompas, skitseblok og lodsnor lavede pejlinger til den omgivende topografi, aftegnede vanddybder for at kortlægge denne Danmarks dybeste sø og dens banker. Wolff havde igennem årene lavet forskellige kort til mange af foreningens søer, som man kunne hente på
hans kontor i Brolæggerstrædet. Men at lave et detaljeret kort over Furesøens banker og grunde, krævede utallige timer i båden, hvor man pejlede, tegnede, noterede lodskud og kurs. Wolff har utvivlsomt været organisatoren og Rud. Rasmussen, som var virkelig kendtmand på den store sø - stillede sin store erfaring til rådighed. Desuden var snedkermesteren ferm med pen og blok, og han er manden bag de små kunstværker, som pejlingerne udgør. En anden LF’er - arkitekt Georg Ponsaing, tegnede de to endelige oversigtskort. I efteråret 1920 meddeler Wolff, at de første 16 kort (af 47 planlagte) nu kan bestilles sammen med et midlertidigt oversigtskort og det transparente cellouid foderal. Han forventer, at der de kommende år vil følge yderligere 25 kort. Herlighederne kan bestilles for kr. 10, en ikke ubetydelig sum i 1920! I efteråret 1921 er endnu 20 kort klar (nybestillinger koster nu 15.- kr.) og i december 1922 meddeles endnu 9 kort klar, og endelig i december 1924 meldes de to nye oversigtskort udsendt. Det først udsendte oversigtskort viste i alt 47 lokaliteter, men da man ikke kunne lokalisere den banke oppe i Fiskebækbugten, der var planlagt til kort F-6 - udgik dette. Ligeledes blev et planlagt kort (S-6) i den nordlige ende af søen undladt af samme årsag. Så et komplet sæt består af 45 bankekort – nemlig flg.: N = Næssevandet S = Stavnsholtvandet F = Fiskebækbugten K = Kollekollebugten V = Virumbugten M = Midten af Søen
1 - 10, 1 - 5, 1 - 8, (minus kort nr. 6), 1 - 9, 1 - 8, 1- 6
Desuden af 2 oversigtskort (3 hvis man havde gemt det oprindelige oversigtskort) Medlemmerne fik dermed de oplysninger, som mange brugte et halvt liv på at tilegne sig ved lystfiskeri på den store sø. Alle banker, grunde og fiskepladser blev opmålt med navne og dybder – så en uerfaren ny fisker på søen i realiteten kunne begynde at fiske de rigtige steder med det samme. Kortene var en succes, men de blev naturligt forældede, når træerne voksende eller blev fældet, huse og bygninger opført eller revet ned. Så på trods af man 16656
havde beskrevet og vist hele tre pejlinger pr. lokalitet, hvor to jo faktisk er nok, forandrede omgivelserne sig naturligvis, så den pejling som d’herrer noterede i 1919 – 1924 langsomt, men sikkert gjorde det minutiøse arbejde uanvendeligt med årene. Men kuriøse er kortene, og når man tænker på, hvordan vi i dag for relativt få penge kan købe og anvende et ekkolod og en GPS, som trods de naturligvis er mere præcise – såmænd stadig finder de samme banker og pladser, som sekretæren og snedkermesteren fandt på deres måde for over 80 år siden. Dybt nede i en kasse, lå en gammel brun kuvert med de originale tegninger til de nævnte bankekort. En del større, nemlig 15x23 cm - end de færdige korts ca. 10x15 cm. Rene og friske er de, som var de tegnet i går, og man kan endnu ane rettelser og små korrektioner.
Det er nu lidt sjovt at sidde med Rud. Rasmussens egenhændige tegninger, især når man nu ved hvor meget arbejde de repræsenterer. De gamle bankekort er eftertragtede af samlere af den danske lystfiskerlitteratur og så naturligvis af folk der hygger sig med vore forfædres måde at gøre tingene på i almindelighed, og LF’ernes i særdeleshed. Originalkortene er nu registreret og vil blive opbevaret og værnet om, som et af de mange små klenodierne, der findes i vor gamle forenings arkiv. Heinz Gerhard
16657
I Aladdins hule Sådan følte Tidendes Udsendte sig her i efteråret, da han under en rundrejse i USA kom forbi en grejbutik i megastørrelse, med alt muligt indenfor hvad en lystfisker behøver og absolut ikke behøver. Butikken, Bass pro Shops, er herhjemme nok mest kendt for sin verdensomspændende postordreaktivitet, men findes også i ganske almindelige udgaver rundt omkring i USA. Stedet var Las Vegas. Nok et lidt besynderligt sted at anbringe en grejbutik. Midt i Nevadas ørken, men der kommer masser af tilrejsende til byen, som absolut er et besøg værd, uanset om man er inkarneret spiller, eller man blot skal indsnuse duften af mulighederne for at blive stinkende rig. I Las Vegas er der opstillet spillemaskiner overalt, så det var ikke helt unaturligt, at man ved indgangen til ”hulen” kunne gå til venstre, hvis man ville spille, eller til højre, hvis man ville handle. Jeg valgte det sidste. Når man går ind, så er der tale om en butik med fiskegrej, jagt, camping og både i Bilka-størrelse. De har alt. Godt iscenesat med plastikafstøbninger af tunfisk og store hajer hængende ned fra loftet. Akvarier i 4-5 meters højde med masser af fisk, og i afdelingen med jagtudstyr stod simpelthen en udstoppet giraf. Jeg var havnet i en butik med et udvalg, som du ikke kunne overskue. Hvor skulle jeg ende?, og hvor skulle jeg begynde?
16658
Nu har man jo ikke hele dagen, så der blev bevilget en time til at udøve det helt store grejflip. Det er svært, men hvis man går en smule systematisk til værks, så er det let at få brugt en del kontanter eller få magnetlinien i kreditkortet til at blive overophedet. Det sidste lykkedes til dels, for regningen lød på lidt over 250 dollars for en masse småting, som jeg absolut måtte eje, eller som jeg lige stod og manglede. Når det nu er sagt, så ved jeg ikke om Aladdin efter opholdet i ”hulen” med alle kostbarhederne, fik en fornemmelse af, at der manglede et eller andet. Jeg vidste det godt, da jeg forlod forretningen. Nærheden og den personlige betjening var der ikke. Betjeningen var af samme kaliber, som den man får i Bilka eller en anden dagligvareforretning, hvor man selv flår ned fra hylderne. For de ansatte er du blot en ud af mange. Den betjening du får i vores egne lokale grejbutikker, med fiduser, sidste nye rygter fra sø eller kyst eller bare almindelig sladder kan de ikke hamle op med. Det kan godt være, at det er spændende at være i Aladdins hule, men man kommer hurtigt til at føle sig ensom. Bortset fra det, så kan jeg dog anbefale at slå et smut indenom, hvis man skulle være på de kanter, for det er trods alt imponerende med så meget grej samlet på et sted. Tidendens Udsendte uden en jeton på lommen.
1/1 s.ann. Fisk&Fri
21/04/05
16:10
Side 1
Nr. 4. Maj
Bådprotokollens åbningstider frem til 1. april 2006 er tirsdage og torsdage mellem kl.18.00 og kl.19.00.
Side 1
Magasinet for lystfiskere – Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne ER DD lystMAJGENS TAGN PÅ KU fiskere. Forsiden
Bådprotokollen
31/08/05 14:44
2005. Nok.
kr. 54.00.
DK kr. 49.50
RUNDT DANMARK
FOCUS PÅ:
S MARKEDET BEDSTE VADEJAKKER
:
HER FANGES DE STORE KYSTØRREDER
SPECIMENTIP:
REKORDSTORE ER KARUSS PÅ LET GREJ TROLLING:
LAKSE- PÅ SUCCESOLM BORNH STORT TEMA:
Venlig hilsen Sekretariatet.
BK 05/05-05
OPAS ET AF EUR SEVANDE BEDSTE LAK
- 02/06-05
04
VARDE Å:
9 770108
200008
På www.fiskogfri.com kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf. 33 11 14 88.
16659
Nekrolog Den produktive lystfiskerskribent/forfatter Willy Sylvester Thomsen døde i februar – 92 år gammel. Signaturen WT gav i mange år sportsfiskerforbundets medlemsblad ”Sportsfiskeren” et alsidigt indhold. Det er dog mest hans bøger med egne tekniske illustrationer, der er mest kendt. Den første om fluebinding kom i 1962 og den sidste om, hvad der er sagt og skrevet om fisk og fiskere i 1998. Som den sidste af 18 titler. Mange er skrevet til ”gør det selv folket” og andre om, hvordan man fisker. Som hovedværk står dog hans redaktion af ”Fiskebogen” (om fisk, lystfiskeri og lystfiskerens Jura). Den udkom i 1970 og genudkom i en reduceret, men stadig meget oplysende opslagsbog i 1986. Sylvester Thomsen var også medredaktør ved ”Dansk Sportfisker Leksikon”, der udkom i 1976 -78 i 5 bind.
Grundlaget for hans karriere blev egentlig nok aftenskoleundervisningen i fluebinding på Charlottegades Skole, Nørrebro, i halvtredserne. Fluebindeundervisningen (hvori bl.a. jeg deltog), førte til stiftelse af Fluebinderlauget, der næste år har bestået i 50 år og stadig bærer præg af WT´s mange år som dets overfisker (oldermand). Dertil har WT i mere end 50 år været medlem af Izak Walton klubben – siden 1988 som æresmedlem. Willy Sylvester Thomsens viden og venlige væsen med en veludviklet humoristisk sans gav bekendtskabet både inspiration og megen fornøjelse. Ikke mindst ude ved vandene med fiskestængerne i brug! JW 403,4
Foreningsmeddelelser Adresseændringer m.v. 21 Ulrik Andersen 26 Dennis Astrup 50,65 Peter Brandt 95,1 Thomas Espersen 141 Mikkel Helms 234,99 Kim Vejen Larsen 372,4 Jens Sigh
Krogårdsvej 114 Rugvænget 9 Hollandskevej 16 Gebauaersgade 2, 4.0011 Slagelsevej 107 Skodsborggade 13, 2. th Sagasvej 2 st th
2670 Greve 4700 Næstved 3000 Helsingør 8000 Århus C 4400 Kalundborg 2200 København N 1861 Frederiksberg C
Udmeldte 20,7 289,6 316,32 326,5 333,7 340,55 370
Steen Ryan Andersen Mogens B. Nielsen Leif Pedersen Ole Clemens Petersen Svend Poulsen Jacob Rasmussen Mie Jacquelina Spenner
Holmevej 26 Ravnholmvej 20 Gl. Lyngevej 112 Bakkevej 3 Tanggårdsvej 12 Nybrovej 304, 1. S-16 Tårnbypark Alle 31, st th.
2830 Virum 2800 Lyngby 3450 Allerød 2830 Virum 2680 Solrød Strand 2800 Lyngby 2770 Kastrup
Døde 95 127,3 234,8 279,75
Mogens Espersen John Hansen Ib Larsen Philip Mørck
Nellikevej 14 Solvangsvej 1 Virumvej 125, st. th Stakkeledet 55
3500 Værløse 4700 Næstved 2830 Virum 2970 Hørsholm
16660
33 25 74 84 20 78 75 55 49 20 20 02 39 56 27 88 40 41 91 72 31 39 61 81 25 30 92 88
Fangstrapport Fangsten i November 2005 Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt
Både Tegn. Kvitt. stk. 0 0 17 1
Gedder kg uds. 0 0 4 31
Aborrer stk. kg 0 0 0 0
stk. 0 0
Ål kg 0 0
stk. 0 0
Sandart kg uds. 0 0 0 0
stk. 0 0
Karpe kg. uds. 0 0 0 0
stk. 0 0
Suder kg. uds. 0 0 0 0
stk. 0 0
Knude kg. uds. 0 0 0 0
2 43 3 0 16 12 5
0 12 0 0 4 6 0
0 36,9 0 0 18 19,5 0
0 107 0 0 0 7 0
0 47 0 0 14 0 0
0 42,59 0 0 5,2 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
8 29 11 3 11 11 9
4 6 1 0 0 1 1
13,2 25,5 2,5 0 0 4 2,4
17 3 2 0 14 5 1
0 0 0 0 0 0 0,4
0 0 0 0 0 0 0
0 2 0 0 0 0 0
0 2,2 0 0 0 0 0
0 1 0 0 0 0 0
0 4 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0
180
36
126
187
61,4 47,79
2
2,2
1
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Karpe kg. uds. 0 0 0 0
stk. 0 0
Suder kg. uds. 0 0 0 0
stk. 0 0
Natophold
Fangsten i December 2005 Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt
Både Tegn. Kvitt. stk. 1 0 7 8
Gedder kg uds. 0 0 20 21
Aborrer stk. kg 0 0 0 0
stk. 0 0
Ål kg 0 0
stk. 0 0
Sandart kg uds. 0 0 0 1
stk. 0 0
Knude kg. uds. 0 0 0 0
14
8
35,8
54
7
9,16
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1 6
0 0
0 0
1 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
0 0
2
0
0
8
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
31
16
55,8
84
7
9,16
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Natophold
Lystfiskeriforeningens Seniorer fejrer 7 års fødselsdag Den 7. april 1999 samledes 15 brave ældre medlemmer af Lystfiskeriforeningen med det formål at finde nye kammerater til at fiske sammen med. Ideen slog som bekendt straks an. I den mellemliggende tid er der kommet stadig flere medlemmer til. Der udsendes nu 42 nyhedsbreve til interesserede medlemmer. Halvdelen modtager brevene via E-mail og halvdelen per Sneglepost. Fremmødet til seniorernes arrangementer ligger på mellem 10 og 22 Seniorer alt efter stationernes kapacitet. Den store interesse har bevirket at antallet af aktiviteter i den kommende 8 fiskesæson er øget til
hele 17 arrangementer fra 3. maj (sæsonstart) til den afsluttende julefrokost i Frederiksdal d.4 december 2006 for at kunne efterkomme ønskerne fra alle medlemmernes side. Foruden de arrangerede ture til LF´s Søer arrangerer Seniorerne parvis eller flere ture til andre fiskevande i ind og udlandet. Trods den store tilslutning er der, som det siges: altid plads til én til. Lystfiskeriforeningens Seniorer er ikke en forening, men en åben gruppe. Nyhedsbrevene sendes til alle interesserede. Kontakt Helge Kartman for nærmere oplysninger: Telefon 57 52 75 90 eller mail to: hkart@vip.cybercity.dk 16661
Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød
Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83 bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09 Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26 Kasserer: Henrik Pedersen Byledet 18, 2820 Gentofte Telf. 39 68 05 62 E-mail: henrik.lf@dadlnet.dk Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 E-mail: kajni@get2net.dk Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13 Telf. 57 60 83 60 Helligdage 9-11, Lørdag og Søndag lukket
Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60 Bådudvalg: Niels Boes, Telf. 39 76 00 01 Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30 Forsidefoto: Forår? Kaj Nielsen Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Telf. 48 14 66 04 Trykkeri: Rosendahls Bogtrykkeri. Telf. 76 10 11 12
Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen • ISSN 0904-5414