Lf april (1) by Lystfiskeriforeningen

April 2009

Nr. 1177 • 121. Årgang

17171

17172

Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 123. fiskeår. Nr. 1177 • April 2009 • 121. Årgang

Indhold Invasive Arter.................................................. 17173 Årets grejauktion ............................................ 17174 Udsætninger i 2008......................................... 17176 Fangststatistik fra private både på Furesøen..... 17176 LF deltager i klimakonferencen!...................... 17177

Søndersø......................................................... 17178 Fangstrapport.................................................. 17184 Gentofte Sø..................................................... 17184 Forsiden.......................................................... 17184 Hyttefade........................................................ 17184

Invasive Arter Hertil hører ikke (længere) sandarter. Vi har nu arkæologers fund og sagkundskabens ord for, at sandarten er en oprindelig dansk etnisk fisk. Dette er overordentlig glædeligt, da Lystfiskeriforeningen forinden har indsendt ansøgninger om tilladelse til udsætning af sandart for at hjælpe bestanden i to af vore noget betrængte søer. Det bliver endog meget spændende at se udfaldet af disse ansøgninger og vor argumentation. Mere herom så snart Tidende kan bringe nyt i sagen. Andre invasive arter truer vort fiskeri, mystiske alger og gopler der æder fisk. Slemt på havet og måske kunne dræbersneglene, efter regeringsbeslutningen om krigserklæring, finde på at trække i våddragter og stå til søs i vore søer. Gad vide om ikke netop sandarterne ville vise sig som gode borgere og guffe løs? Bare det ikke går ud over smagen. Er vi lystfiskere også en invasiv art? Det mener jeg afgjort ikke er tilfældet. Vi færdes i harmoni med den

omgivende natur. Tager ikke mere med hjem end vore søer kan tåle. Giver gerne naturen en hjælpende hånd på forskellig vis. Lad os blive ved med det og der vil være bravt vand til vore efterkommere. Der findes måske enkelttilfælde, hvor lystfiskere - specielt LF’ere betragtes som en invasiv art. Jeg tænker her på, hvordan Bornholmere mon betragter Leif den Lykkelige, efter at han har berøvet øboerne en så flot fisk ? …….. Med Brav hilsen Formanden PS: Tillykke til Leif med den flotte og velfortjente bornholmer.

17173

Årets grejauktion Alle taler om den, men ingen gør noget ved den. Finanskrisen naturligvis. Hvis man tager antallet af effekter fremlagt til salg på årets LF-auktion, må vi nok sige, at der ingen krise er, for medlemmerne vil ikke af med deres grej for at skaffe likvider. Eller også er det et tegn på krisen. Nok om det. Frem til kendsgerningerne. 77 lots var på årets auktion. Et forholdsvis beskedent antal i forhold til tidligere auktioner hvor grej, effekter og andre kuriositeter skiftede ejermænd i et hæsblæsende tempo. Måske er et lavt antal lots lidt kedeligt for de fiskere, der er på jagt efter sjældenheder og billigt grej, men for

arrangørerne lidt af en velsignelse, når det ikke behøver at gå så stærkt. Man kan nå at få indsnuset atmosfæren og stemningen i stedet for at sidde med en stresstærskel, der nærmer sig sammenbrud. Antallet af lots var derfor meget passende, selvom det er erfarne kræfter, som år efter år står for afholdelsen af auktionen. Der er enighed i denne skare om, at 100 lots er et passende antal, hvorfor vi godt kunne have nappet 20 lots mere, men vi har også brug for ”en rolig dag på kontoret” af og til.

Fotos: Tue Askaa

17174

Udbudsmæssigt var der meget glimrende brugsgrej under hammeren, og det er der som regel altid godt salg i, selvom priserne ikke kommer op i astronomiske højder. På den anden side er 200 kroner i pungen måske bedre end en stang til 800 kroner i kælderen. Rent statistisk er en sådan stangs muligheder for at fange fisk ikke eksisterende. På en grejauktion får den en ny ejer, som kan få fornøjelse af den. Auktionsudvalget forsøger som altid at sammensætte de enkelte lots, så de er nogenlunde salgbare, selvom enkelte nok mener, at netop det grej, de sender på auktion har en værdi, der langt overstiger, hvad andre

ønsker at give for de pågældende effekter. Til de personer er der kun at sige: ”Prøv Internettet eller andre auktioner!” Der vil I opdage værdien af jeres effekter, og en ny virkelighed vil åbenbare sig. Samlet nåede årets totale omsætning op på knap 12.000 kroner, svarende til en gennemsnitspris på en stor 150 kroneseddel. I toppen lå Arthur Feddersens bog ”Færskvandsfiskeriet” fra 1894, hvor hammeren lod sit hoved falde på 750 kroner, mens andre kunne gå hjem med en udmærket og funktionel brugsstang til en flad halvtredser. Men sådan er der jo så meget. Vi ses til næste års auktion. Tidendes udstedte med 3 stænger fra årets auktion.

17175

Udsætninger i 2008 Gedder Kl. 10.00 d. 13. maj 2008 mødte undertegnede op på Ringsted Produktionshøjskole, hvor eleverne sammen med Finn Lystrup i flere måneder havde været travlt beskæftiget med at opdrætte geddeyngel til udsætning i Gyrstinge og Haraldsted Søer. Gedderne blev talt op og pakket i plasticposer, der fik tilført rent ilt, så de kunne holde sig til de blev sat ud. Herefter gik turen til Gyrstinge Sø, hvor de 15000 stk. geddebørn Lystfiskeriforeningen havde fået udsætningstilladelse til, blev fordelt i rørskoven langs bredderne. Dagen efter udsattes ligeledes 15000 stk. geddeyngel i Haraldsted Sø. Dog i Ringsted Sportfiskerforenings regi. Ål Produktionshøjskolen sørgede også for, at der i Gyrstinge og Haraldsted Søer blev fordelt henholdsvis 8000 og 11000 stk. åleyngel. Også i Ringstedforeningens regi. De Københavnske Søer fik også hver en slat åleyngel. Søndersø havde fået tildelt 4000 stk., der blev fordelt

langs med bredderne af Hans Stammerjohan med familiesupport. På Bagsværd Sø sørgede inspektør Mogens Jensen sammen med Niels Larsen for udsætningen af yderlige 4000 af de små. Mogens og Niels lavede desuden en afstikker til Lyngby Sø, der fik tilført 2000 stk., medens undertegnede afleverede de sidste 1000 stk. i Gentofte Sø. Den samlede pris for åleyngelen var kr. 45950 og for gedderne kr. 52500 alt betalt af fisketegnsmidlerne. Helt billige er de små kræ ikke. Desværre er det sådan at ålefiskeriet generelt er gået stærkt tilbage i hele Europa (se forrige nummer). Hvert land med ålefiskeri skal udarbejde en national forvaltningsplan og dette betyder for Danmark totalt forbud mod alle former for ålefiskeri i ferskvand inden for de næste 3 -5 år. Dette må selvfølgelig have konsekvenser for vores udsætninger (læs: gratis arbejdskraft), hvilket igen må medføre en diskussion af, hvad fisketegnsmidlerne så skal gå til. KN 286

Fangststatistik fra private både på Furesøen For en del år siden indgik fangsten fra de medlemmer, som havde privat båd på Furesøen, i den samlede opgørelse af foreningens årlige fangster. Det skete ved, at man fik tilsendt et kort efter sæsonens udgang, som man så skulle udfylde med årets fangster, og derefter returnere til sekretariatet. Af ukendte årsager gled denne opgørelse lige så stille og ubemærket ud af de normale rutiner, og de senere år er denne fangst således ikke indgået i opgørelsen. Det vil bestyrelsen nu gøre noget ved, om end på en ny måde. Fra den kommende sæson vil der på stationerne, Frederiksdal, Holte, Sneglehuset og Tyvekrogen være fremlagt en rapportbog, hvor medlemmerne kan indskrive dagens fangst i. Bestyrelsen tror denne fremgangsmåde vil være den letteste for medlemmerne, da det er nemmere i ”nuet”, at notere fangsten i en bog, 17176

der ligger fremme end ved sæsonafslutningen at grave tilbage i hukommelsen for at erindre, hvad man fangede, hvor meget, og hvornår. Fremgangsmåden er følgende: En af vore almindelige rapportbøger, vil være fremlagt. Det vil klart fremgå, at den kun er for private bådejere. Der hvor bådnummeret står, skrives i stedet datoen. Ellers udfyldes som vanligt med medlemsnavn og nummer samt fangsten. Det burde være en metode, som er nem og tilgængelig for alle. Der bliver ikke tale om en månedlig udskiftning af bogen, men alene i sæsonen, med mindre fangsten bliver så overvældende, at bogen bliver skrevet helt ud. Per Ekstrøm

LF deltager i klimakonferencen! v. redaktøren

På baggrund af det nu afsluttede store EU projekt med oprensning af Furesø er Lystfiskeriforeningen indgået i et tæt samarbejde omkring projektet ”Ren Furesø – trin 2”. I forbindelse med den kommende Internationale klimakonference, som afholdes i Danmark i 2009, har EU afsat midler til forskellige eksperimenterende nationale energibesparende projekter. Kravet fra EU kommissionen er, at der skal satses udelukkende på CO2 neutral grøn energi. Projektbeskrivelsen er udarbejdet af Risø & Vestas, der netop i disse år har fokus på Clean Tech, herunder begrænsning af CO2 belastningen i de forskellige regioner. Ligeledes har Vestas tilbudt et projektsamarbejde indenfor områder der specifikt målretter sig mod lokale brugertilpassede vindenergianlæg. Det samlede projekt ”Ren Furesø – trin 2” har været forelagt kommissionen, der efterfølgende har godkendt, at dette projekt kan påbegyndes medio 2009. Regionalfondsmidler er afsat og der er givet en rammebevilling på kr. 2,4 mill. til gennemførelse af projektet. Lystfiskeri-Tidende kan med glæde og stolthed offentliggøre projektet, her i en kort version. Selve projektbeskrivelsen kan i sin fulde længde læses på ministeriets hjemmeside, under fanen: ”Klimakonferencen 2009” Der er overordnet tale om et forsøg på at udfase brugen af benzin motorer på bl.a. Furesøen og projektet løber til 1/4 2012. I den forbindelse foretages der montering og opsætning af prøveanlæg på følgende stationer: Holte Stationen og Tyvekrogen/Sneglehuset. Alle private bådejere har modtaget skriftlig information om projektet og skal, om bådtegnet ønskes bibeholdt, deltage i forsøgsperioden. Private bådejere holdes skadesløse mht. omkostninger jævnfør udsendt information medio december 2008. Alle har på baggrund af ovenstående tilsluttet sig projektet. Projektet omfatter: Der skal installeres elmotorer i alle benzindrevne privatbåde, og et større antal foreningsbåde udstyres med elmotorer. Til opladning af disse bådes batterier opsættes i tæt samarbejde med Energi Nord små vinddrevne ladestationer, der konstant skal leverer strøm til gen-

Foto: KN opladning af elmoterernes batteripark. LF har på nuværende tidspunkt modtaget et enkelt prøveeksemplar og der er udført de første spæde forsøg og målinger. LF’s overinspektør er ansvarshavende for implementeringen af de endelige anlæg, og er løbende i tæt samarbejde med ingeniører og de tekniske afdelinger, der forestår den endelig placering samt designudformning. Planen er, at forsøget skal køre i 3 år og at der herefter træffes beslutning om en egentlig gennemførelse af projektet, der så fremover skal være gældende for ikke alene Furesøen, men også Esrum Sø og Tissø vil blive inddraget i ordningen. På billedet ses LF’s overinspektør med den første prototype, der blev testet i februar på en regnfuld dag med let vind. 17177

Søndersø v. Kaj Nielsen

Søndersøs dannelse Søndersø er sammen med Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Farum Sø og Furesø beliggende i Søndersødalen, som er en dal i undergrunden, der under sidste istid har været styrende for indlandsisens bevægelser og aflejringer. Dalen strækker sig i en bredde på 5-6 km fra Øresund til Roskilde Fjord. Sandsynligvis er søernes oprindelige placering bestemt af nogle isklumper, der blev tilbage, da indlandsisen smeltede. Værebro Å, der har sit udspring i Smør/Fedtmosen i Gladsaxe Kommune, fører kun lidt vand til søen, medens det meste kommer fra oppumpning af vand fra Lillesø, der via en dykket ledning afvander moseterrænet syd for vandværket samt også ved pumpning fra et betydeligt moseområde omkring Præstesø på Søndersøes nordside.

Historie Søndersø har gennem tiden, som de fleste søer i Danmark, været udsat for diverse indgreb. F.eks. har der i perioden 1865-1875 været forsøg på at tørlægge Søndersø forårsaget af den daværende ejer, botanikeren P. A. Heiberg. Vandstanden blev sænket 2,2 m, således at ca. 50 tdr. land blev tørlagt. Der er i området et kæmpe grundvandsreservoir, så det viste sig at det ikke var muligt at tørlægge yderligere. Der kom blot nyt vand til. Københavns Kommune overtog Søndersø i 1869 og har i spidsbelastninger brugt overfladevand. Først i 1951 blev det nuværende eldrevne vandværk indviet. En ganske varm maj måned i 1954 førte til at vandværket toldede så meget at vandstanden nåede ned under 1,5 m af normalen, således at store områder i øst og

Foto: KN 6. juli 2007 17178

syddelen af søen blev tørlagt. Dette førte til fundet af en stammebåd, en ege. Efter opmåling og fotografering blev den dækket til igen. Hvis du en dag skulle fange en stor udhulet træstamme, så sæt den ud igen. Lystfiskeriforeningen I Lystfiskeri-Tidende nr. 79 fra d. 1. april 1901 s. 626 meddeltes det, at: ”Foreningen har i fjor forøget sine Fiskevande med Søndersø, der sorterer under Københavns Vandværk, af hvilket den er bortforpagtet til Hr. Proprietær Boeck til Maalevgaard. Imod en årlig Afgift af 100 kr. har Foreningen faaet Adgang til at fiske i Søen og anskaffede i den Anledning en ny Baad. Søndersø der ligger (forkortet af redaktionen), er bekendt for sit Jernholdige Vand og for sin store Rigdom på Ål, men Fiskeriet synes at

være noget lunefuldt. Den er ret besværlig at komme til, da der er lang Vej fra Stationen til Søen. Og der må bestilles Vogn i Forvejen, hvad der fordyrer Udflugter til den med 6-7 Kroner”. Hr. Boeck opsagde kort efter lejemålet og båden blev flyttet til Søllerød Sø. Først d. 10. april 1905 fik vi igen fiskeret til Søndersø for en tiårig periode for 700 kr. årligt. Båden blev lagt på vandværkets grund under overopsyn af Vandværksmester Grønsund. Stadig kunne man med Char-á-banc formedelst 3 kr. pr. tur blive transporteret til søen. Man så frem til at Farumbanen med Værløse Station blev færdig næstfølgende år. De første 14 dage af maj 1906 startede fiskeriet ganske pompøst opgives der i Tidende (LF-Tidende s. 854, 15. juli 1906). I denne periode fangedes der på 17179

Samtidig med at vi i 1979 fik flyttet bådene fik vi råderet til hytten der lå ved søbredden. Den har været flittigt brugt og vore nuværende inspektører på stationen Hans Stammerjohan og Werner Larsen havde brugt langt tid på at istandsætte den gamle hytte. Desværre nedbrændte den for et par år siden. Efter at foreningen havde fået tilladelse til en ny hytte gik inspektørerne straks i gang. Denne er netop ved at blive færdiggjort til sæsonstart her i 2009. Fiskeriet Da undertegnede startede med at fiske på Søndersø sidst i tresseren var søen en typisk eutrofieret sø. Dvs; en sø med et højt næringssaltniveau som medførte at

Den gamle bro. Foto: Tidende juli 1979 10 dage 175 gedder med en samlet vægt på 514 Pd. Omregnet til nuværende vægtenheder svarer det til en gennemsnitsvægt på knap 1,5 kg. Lystfiskeriforeningen har siden da haft fiskeret på søen, kun afbrudt af en periode under besættelsen, hvor det var nødvendigt at stoppe fiskeriet (tyskerne brugte og udbyggede Værløse Flyveplads som militær lufthavn). D. 5. juli 1947 blev Søndersø igen åbnet for fiskeri. Der blev kørt 3 både fra Lyngby derud til den oprindelige bro, men bådene skulle flyttes til en ikke speciel attråværdig plads på nordsiden af søen. Alligevel blev det dog nordsiden af søen der dannede udgangspunkt for foreningens fiskeri indtil foråret 1979, hvor stationen blev flyttet til den østlige ende af søen med en pontonbro. Denne konstruktion var ikke speciel god med den i Danmark overvejende vindretning, så året efter fik foreningen tilladelse til at grave en kanal ind til bassinet, og vore både har siden ligget herinde. I 1987 fik Fiskeringen via Værløse Fiskeklub i strid med Sportsfiskerforbundets regler desuden fiskeret på søen (med 2 både!). For at undgå eksklusion af forbundet, meldte Værløse Fiskeklub sig selv ud. I 2008 blev Fiskeringens både placeret i det samme bassin som Lystfiskeriforeningens. Nu er antallet vokset til 4. 17180

Den gamle hytte. 25. januar 2007. Foto: KN

vandet i store dele af sæsonen var grønt i forskellige nuancer (alt afhængig af hvilke alger der dominerede). En enkelt gang har jeg set søen helt rød af daphnier. Søen gik dengang typisk for at være en vinterssø, hvor gedderne først kunne findes, når kulden havde fået algerne til at synke til bunds. Gennem en del år har det vist sig at søen langsomt har ændret sig til det bedre. Den er i stadig længere perioder klarvandet, hvilket betyder, at der nu fiskes i store dele af sæsonen. Og efter alle vore attråværdige fisk. Gedderne er der naturligvis mange af, og de har også pæne størrelser. Det er dog noget siden der er hørt om gedder på +10 kg fra søen. Gedderne tages i starten af sæsonen langs med sivene, senere spredt over det

hele, medens det nogle gange, når det er blevet koldt, ikke er ualmindeligt at fange gode fisk i ”Hullet” midt i søen. Aborrer er der en pæn bestand af. Her er de dog lige så knibske som alle andre steder. De små aborrer er inden de bliver rovlevende udsat for en skrap fødekonkurrence her, ligesom i de fleste andre søer, fra hork, brasen, skalle og ål, idet de alle lever af bundlevende smådyr. Undertegnede har dog fanget gode spiseaborrer.

Brandtomten 8. september 2007. Foto: Overinspektøren

Der bliver bygget nyt. Foto: Werner Larsen, januar 2009 17181

Æreshansens efterårsgedde 10 kg 1968. Foto KN

God sandart der stadig er derude. Foto Gert Jacobsen forår 2008

Sandartbestanden i Søndersø stammer fra udsætninger i 1987-89, som med to vellykkede gydninger i 1989 og 1990 resulterede i en nu forholdsvis stabil sandartbestand, som til tider giver ganske smukke fisk. Bestanden er sandsynligvis blevet stabil, da smelten, som tidligere er blevet introduceret i søen har det ganske glimrende. Ålefiskeriet har altid været af en sådan kvalitet, at Søndersøfiskerne har gået meget stille med dørerne. LF har i perioden fra 1994 til 2008 udsat i alt 237.700 stk. åleyngel, betalt af fisketegnsmidlerne. Før den tid sørgede foreningen for indkøb af glasål til udsætning her, idet man allerede tidligt havde erkendt at forudsætningen for et godt ålefiskeri i Søndersø var, at der hele tiden blev udsat åleyngel. Værebro Å har i mange år ikke kunnet sørge for opgang af ålelarver. Vi har udsat karper i flere omgange i Søndersø. I 1984 fik søen tilført 200 stk. og i 1987 230 kg, i størrelsen 0,2 -2,0 kg. I 1995 fik Søndersø 107 kg karper fra Bregentved Gods i størrelsen 1-3 kg. Der eksisterer ikke mange beretninger om fangst af karper fra Lystfi-

skeriforeningens medlemmer. Det skyldes måske falsk beskedenhed. Fiskeringen har dog i snart en årrække arrangeret karpefiskekonkurrencer fra søbredden, hvor de har afmærkede områder til fiskeri fra bredden. Jeg må indrømme, at jeg, efter at have lært søen at kende, har fået et vist afhængighedsforhold til den. Den ligger tæt på bopælen, der er altid en båd ledig, og der kan altid findes gode fiskepladser. Og så er den ikke større end at man kan komme rundt ved hjælp af den til alle tider forhåndenværende rugbrødsmotor, selv om det er tilladt at sejle med elmotor. Det er ikke ualmindeligt at stille roning med et par woblere efter båden giver højest overraskende resultater. Rigtig god tur. Og husk lige fuglenes fredningszone i den vestlige del af søen.

17182

Kilder: Rapport af Fiskeøkologisk Laboratorium Div. Lystfiskeri-Tidende Danmarks Søer (bind 3) Strandbergs Forlag

Indvielse Vores nye hytte på stationen ved Søndersø er færdig. For både at fejre dette og den nye sæsonstart inviterer vi

d. 1. maj Lystfiskeriforeningens medlemmer til indvielse og fiskekonkurrence på Søndersø Kl. 7.00 vil stationen være vært for et lille traktement, og fra kl. 8.00 til indvejningen kl. 13.00 fiskes der efter gedder, aborrer og brasen. Der vil være præmier til de 3 største i hver kategori. Hvis du vil deltage i arrangementet kan du enten tilmelde dig på Tlf.: 40 98 14 61 eller på e-mail: juha@vip.cybercity.dk Med kammeratlig hilsen Werner og Hans

17183

Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt

3,5

14,5

Fangstrapport

Fangsten i november 2008 Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt

Både Tegn. Kvitt. stk. 0 0 4 0

Gedder kg uds. 0 0 0 1

Aborrer stk. kg 0 0 0 0

stk. 0 0

Ål kg 0 0

stk. 0 0

Sandart kg uds. 0 0 0 0

stk. 0 0

Karpe kg. uds. 0 0 0 0

stk. 0 0

Suder kg. uds. 0 0 0 0

stk. 0 0

Knude kg. uds. 0 0 0 0

3 15

0 16

1 46

0 16

0 13,5

0 0

11 16

0 4

10 56

0 3

0 1

0 0

8 8 26 5 1 26 11 4

3 30 2 0 0 4 0 0

8,4 13,2 0 0 14,9 0 0

9 10 28 24 0 20 12 4

0 0 0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 0 0 26 0

138

36,5

221

14,5

Karpe kg. uds. 0 0 0 0

stk. 0 0

Suder kg. uds. 0 0 0 0

stk. 0 0

Natophold

Fangsten i december 2008 Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt

Både Tegn. Kvitt. stk. 0 0 18 4

Gedder kg uds. 0 0 11

Aborrer stk. kg 0 0 0 0

stk. 0 0

Ål kg 0 0

stk. 0 1

Knude kg. uds. 0 0 0 0

14 4

0 8

10 2

0 0

1 1

3,7

0 0

19 1

8 0

12 15

0 0

2 0

6,5 0

0 0

3,5

14,5

5 1 26 11 4

0 0 4 0 0

0 0 14,9 0 0

24 0 20 12 4

0 0 0 0 0

138

36,5

221

14,5

Forsiden

Natophold

Hyttefade

Fangsten i november 2008

Både Gedder Ål En velkommen forårsbebuder dukkede op enAborrer tidlig martsStation Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg Arresø 0 0 0 et medlem 0 0 0 reage0 0 morgen i form af en opringning fra der Bagsværd Sø 4 0 0 1 0 0 0 0 Bavelse rede påSømartsnummeret af Lystfiskeri-Tidende, hvori der Buresø 3 0 0 1 0 0 0 0 var et Sø Opråb til Gentoftefiskerne med en til Esrum 15 16 46 opfordring 16 13,5 0 at 0 Farum Sø påtage hvervet som ny inspektør. Der skal derfor lyde Furesøensig Fiskebæk Furesøen Holte 11 0 0 10 0 0 0 0 en stor tak til Henrik Jacobsen, som fra Furesøen Frederiksdal 16 4 LF 171,30, 56 3 1 sæson0 0 Gentofte Sø starten hvervet som inspektør Gyrstinge varetager Sø 8 3 8,4 9på Gentofte. 0 0 0 0 Haraldsted Sø 8 30 10 0 0 0 0 Overinspektøren Lyngby Sø 26 2 13,2 28 0 0 0 0

17184

stk. 0 0

Gentofte Sø

Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt

Sandart kg uds. 0 0 4,3 3

Karpe Suder NatI Sandart Frederiksdal er detuds.i perioden 1.uds.majstk.til Knude 30. septemkg uds. stk. kg. stk. kg. kg. uds. ophold 0 0tilladt 0 at 0have 0 hyttefade 0 0 liggende 0 0 ved ber00ikke00 længere 0 0 0 0 0 0 0 0 0 gæstebroen (dvs. broen, hvor LF 18 m er beliggende 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Bådfarten, her, er in0 på indersiden). 0 0 0 0 0 0 der0 vender 0 0 0 ikke 0 teresseret i at få evt. liner i skruen. Hyttefade, der fore0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ved gæstebroen op 0 findes 0 0 0 0 0 i denne 0 0periode, 0 0bliver 0 taget 0 og lagt på land. Knæk og bræk alligevel. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Inspektør Dan Ekman 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

stk. 0 0

0 0 0 0 0

Isen bryder. Foråret er på vej. 0 Også 0 selv 0 om 0 det0 regner 0 0 Arresøen. 0 0 på Foto: KN

0 0 0 0 0

0 0 0 26 0

Det største udvalg... I den største butik... Til den bedste pris...

1/1 s.ann. Fisk&Fri

31/08/05 14:44

Side 1

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 www.fiskegrej.dk - sportdres@sportdres.dk

Seniorgruppen:

Helge Kartman, Birkevej 21, 4140 Borup Telf.: 57527590 E-mail: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk

Magasinet for lystfiskere – Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne DDER lystMAJGENS TAGN PÅ KU fiskere. Forsiden

21/04/05

16:10

Side 1

Nr. 4. Maj

2005. Nok.

kr. 54.00.

DK kr. 49.50

RUNDT DANMARK

FOCUS PÅ:

S MARKEDET BEDSTE VADEJAKKER

HER FANGES DE STORE KYSTØRREDER

SPECIMENTIP:

REKORDSTORE ER KARUSS PÅ LET GREJ TROLLING:

LAKSE- PÅ SUCCESOLM BORNH STORT TEMA:

BK 05/05-05

VARDE Å: OPAS ET AF EUR SEVANDE BEDSTE LAK

9 770108

- 02/06-05

200008

På www.fiskogfri.com kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf. 33 11 14 88.

Læs om seniorerne på www.lystfiskeriforeningen.dk

Deadlines for flg. numre af Lystfiskeri-Tidende Maj-nummeret Juni-nummeret Juli/august-nummeret

2. april 4. maj 2. juni

17185

Id nr.: 47726

Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83 bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand og redaktør: Kaj Nielsen Keilstruplund 4 3460 Birkerød Telf. 48 76 33 30 E-mail: LF-tidende@Lystﬁskeriforeningen.dk Sekretær: Per Ekstrøm Højgårdstoften 328, 2630 Tåstrup Telf. 43 99 96 60 E-mail: fredagsklubben@post.tele.dk Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26 Kasserer: Henrik Pedersen Gurrevej 351, 3000 Helsingør Telf. 40 98 42 09 E-mail: henrik.lf@dadlnet.dk Sekretariat: Sussie Jørgensen Tirsdag og torsdag mellem 18 og 19 Helligdage lukket, Telf. 57 60 83 60 Bådprotokol: Hvidovre Sport Mandag til fredag 9 og 17 (kun hverdage) Lørdag 9 og 14 (kun hverdage) 17186 Telf. 36 75 13 15

Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Møllebakken 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60 Bådudvalg: Niels Boes, telf. 39 76 00 01 Ulf Hansen, telf. 45 8537 30 Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30 Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Telf. 48 14 66 04 Trykkeri: Rosendahls Bogtrykkeri. Telf. 76 10 11 12 Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen • ISSN 0904-5414

Returadresse: Lystﬁskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød