Lf januar februar11 by Lystfiskeriforeningen

Januar / Februar 2010

Nr. 1185 • 122. Årgang

17315

HVIDOVRE SPORT WWW.HVIDOVRESPORT.DK

17316

Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 124. fiskeår. Nr. 1185 • Januar / Februar 2010 • 122. Årgang

Indhold Noget nyt eller måske gammelt....................... 17317 Bagsværd Sø.................................................... 17318 Køkkenskriverens Havtaske............................. 17323 Den fiskeædende and...................................... 17324

Bestyrelsen, hvem er det?................................. 17326 Vinterbåde fra december 2009 til april 2010... 17329 LF præmiefisk pr. 2. december 2009............... 17329

Noget nyt eller måske gammelt 2010 – dejlige, runde tal og et helt nyt år at tage hul på. Tænk; hele 365 dage at rutte med. Nogle dage er jo nok allerede afsatte eller øremærkede på forhånd. Mærkedage, familietræf, fødselsdage og andet man ikke kan eller vil vælge fra. Resten er, bortset fra arbejde, til rådighed for vor passion for lystfiskeri. Hvert år ved denne tid sidder vi mange med kalenderen og skal plotte (fiske) ferie, weekender på denne eller hin sø, å, fjord eller hav. Tankerne vandrer til tidligere ture og forventningens glæde begynder at stige og øges i takt med at detaljer huskes. Nu kan det ikke hurtigt nok blive sådan rigtigt fiskesæson igen. Ganske vist findes der endog ganske udmærket vinterfiskeri på mange søer – om isen det vil. Ja, også ved kyst og på havet eller under andre himmelstrøg. Herhjemme er det fulde bord dog først dækket lidt længere ind i året. Indtil da laver vi grej, pusler om stationer og både, laver aftaler med gode fiskekammerater; og når måske at ordne et par dårlige samvittigheder på huset eller i haven, som kom i anden række sidste (fiske) år. I Lystfiskeriforeningens 124. fiskeår – altså 2010 – kan vi se frem til alle vore faste, traditionelle arrangementer. Husk at få dem i kalenderen. Desuden bliver det spændende at se hvilke søer der fiskerimæssigt fører

sig frem. De samme som i 2009 eller måske nogle helt andre? De fleste af os er nok tilbøjelige til at bruge de samme søer igen og igen. Det var måske på tide at få prøvet én eller to ”nye” søer eller Præstø Fjord af. Det kan som regel lade sig gøre at tale med nogle af disse lokaliteters faste brugere for at få lidt tips om fiskeriet. Uanset fiskenes bidelyst garanteres der alligevel herfra for fangst. Fangst i form af nye indtryk, ny natur, måske nye Brave venner ved vandet. En fisk eller to oveni er selvfølgeligt ikke heller så værst. Mest betyder det, at vi er modtagelige for forandring. Det er det der udvikler os, og ved at være lidt selektive – også forbedrer os. Både som lystfiskere men så sandelig også som forening. Lystfiskeriforeningen stiller fremdeles godt fiskevand, Brave venner, gode faciliteter og både til rådighed. Rammerne er der – det er alene op til dig at yde og nyde. Knæk og bræk i det 124. fiskeår. Med brav hilsen, Formanden 17317

Bagsværd Sø v. Kaj Nielsen

11.06.07. Foto: KN. Bagsværd Sø er den mest trafikerede af de søer Lystfiskeriforeningen fisker på. Ud over de øvrige fiskeklubber har de organiserede roklubber samt kano- og kajakfolket deres daglige træning med følgebåde på søen, og der afholdes desuden en række stævner, hvor udenlandske roere er til stede i stort tal. Samtidig har bådudlejningerne mange kanoer og robåde ude, for ikke at nævne de private, der også benytter søen. Mellem alt dette sejler turbådene i sæsonen mange gange dagligt gennem søen, så man skal være opmærksom som lystfisker og sætte sig ind i reglementet for søen, inden man tager ud. Dannelse Søen ligger sammen med Lyngby Sø, Farum Sø, Furesø og Bastrup Sø i den tunneldal, Søndersødalen, der begynder ved Klampenborg og løber i et ca. 6 km bredt bælte tværs over Sjælland til Roskilde Fjord, som blev dannet af vandets tryk under isen, da den i slutningen af sidste istid smeltede. Sandsynligvis lå der et par isblokke tilbage som dannede de dybeste søer. LF historie Ikke i istiden, men dog allerede i 1889 havde LF´s medlemmer fået mulighed for at fiske i Bagsværd 17318

Fra ”Lommebog for Lystfiskeriforeningens medlemmer 1889”

Sø, da der blev lagt en båd i Lyngby Sø, der som bekendt har direkte forbindelse til Bagsværd, men først i 1894 fik man en egentlig forpagtningskontrakt, som man dog fra 1907 måtte dele med Lyngby Grundejerforening. Gladsaxe Kommune købte i 1963 søen af slægten Schulin, som havde haft fuld rådighed over fiskeriet på Bagsværd Sø siden 1744. De to foreninger måtte affinde sig med, at kommunen ikke umiddelbart ville videreføre de hidtidige forpagtningsforhold. Først i 1973 kunne der indgås en fast overenskomst med kommunen om fiskeriet, som nu måtte deles med Søborg Sportsfiskerklub, der er medlem af SU, og herefter med alle foreninger der vil fiske på søen.

Øen der for tiden hedder Gåseholm har gennem tiderne skiftet navn. I 1857 hedder øen Hytteholmen et navn der endnu i 1901 bruges af Otto Wolf. Navnet skulle komme af at Frederiksdal Gods har haft en hytte liggende her. Andre navne som C. Haugbøll nævner i Aldershviles Historie og Ejere (1951) skulle være Kalvøen og Katteholmen. Foto: KN 3.12.09.

17319

Udsætninger og fiskeri LF har helt fra begyndelsen energisk udøvet aktiv fiskepleje. Der er gennem årerne trukket vod efter uønskede fiskearter, specielt efter de store mængder skaller og brasen, der dominerer i søen. Posselt skriver i 1891:” I Bagsværdsø, hvor karpeagtige fisk befinder sig saa særdeles vel, men hvor jeg i øvrigt ikke tvivler på at ørreder nok kunne leve, er uden Resultat sat 20 000 Ørred….” I 1898-99 forsøgte man igen at udsætte regnbueørreder med samme negative resultat. Men selv om Lystfiskeriforeningen hurtigt opgav at skabe et ørredvand her, fortsattes den utrættelige udsætningsvirksomhed, og der er gennem årerne udsat store mængder åle- og geddeyngel. Dette betyder, at ålefiskeriet er ganske glimrende og der kan ind imellem fanges rigtig pæne ål. Det er desværre ved at være sidste udkald for ålefiskeriet, som bliver forbudt inden for få år, da den europæiske ålebestand er så lille, at den er i fare for at uddø. Geddefiskeriet er ganske glimrende. Det er dog nogle år siden der er taget fisk over de 10 kg, men hvorfor skulle de ikke være her også. Der bliver ikke fisket intenst på søen, så de har fred og ro til at blive store. Og af egen erfaring må det samtidig understreges, at der er rigtig pæne aborrer også. Men det kræver jo man leder efter dem. Sandart Fra overinspektørens beretning over året 1951 i Tidende lyder det, at det endelig i december lykkedes at fremskaffe sandart til Lyngby-Bagsværd søerne. Der udsattes i første omgang ca 300 stk., de fleste i ½ kg størrelsen, nogle mindre og en del over 1,5 kg. De var foreløbig totalfredede og måtte ikke ilandbringes. Denne udsætning har, på trods af fagkundskabens tvivl om søens egenskaber som sandartsø, været så vellykket, at Bagsværd Sø gennem mange år har været at betragte som en af landets bedste sandartsøer. Sandarten fik i 1999 et voldsomt knæk, da der efter en lang periode med strålende højtryksvejr pludselig kom et dybt lavtryk ind over landet, der forårsagede en voldsom bundvending, som medførte at hundredevis af sandarter i søen døde på en gang. En stor del skyllede i land, hvor de i løbet af ganske kort tid rådnede og/eller endte som maddikefoder. 17320

Døde sandart. Juli 1999. Foto: KN.

Christian Hansen med sandart på 5,5 kg. Bagsværd Sø den 7.

Det må pointeres at der nu er ved at være en del sandart i søen igen (det var åbenbart ikke alle der døde i 1999), og de er vist også i passende størrelse. Pas på dem. Vi ved ikke hvor mange der er på nuværende tidspunkt. Karperne i Lyngby Sø svømmer tilsyneladende under Nybro og kommer ind i mellem også over i Bagsværd Sø. Den største registrerede karpe i foreningens historie er faktisk fanget af Søren Græsborg d. 28. maj 2005 i søen, og der kan ved ihærdig indsats sikkert lokkes et par stykker mere af samme kaliber på krogen. Det er blot at komme i gang. Naturen går sin gang. Juli 1999. Foto: KN.

Karpe 16,2 kg med Søren Græsborg. Foto: Henrik Damgaard

december 2008. Foto: Bo Valeur

Miljøtilstand Om Lyngby - Bagsværd Søerne stod der i april-nummeret af Lystfiskeri-Tidende 1952 s. 6101 bl.a. flg.: ”Forureningen af disse søer er en skandale, ved damernes roklub sejler man rundt i kloakvand, så man dårligt kan holde det ud for stanken...”. Bagsværd Sø var ligesom så mange andre bynære søer udsat for en stigende forurening fra mere eller mindre uautoriserede kloakudløb fra bebyggelserne, der efterhånden skød op, og specielt i de første årtier efter krigen blev søen ødelagt, da Gladsaxe Kommune, fra store industrikvarterer og bebyggelser, havde store kloakudløb i søen. I 1956 hedder det igen ” Lyngby og 17321

Bagsværd Søer bliver sløjere og sløjere på grund af kloakudløbene- ” Der er faktisk blevet målt pH-værdier på mellem 9,6 og 10,1, hvilket kan sammenlignes med lettere fortyndet kaustisk soda. Disse værdier er typiske for stærkt kulturpåvirkede og hypereutrofierede søer, og er tæt på en for de fleste fisks dødelige grænse. Der har da også gennem årerne ved flere lejligheder været omfattende fiskedød. Det var først i 1960 at der blev etableret et fungerende kloaksystem, der ledte spildevandet væk fra søen. Kun i perioder med stærk nedbør kunne der komme begrænsede mængder spildevand fra overløbsbygningsværket, der fungerer som trykventil. Det meste af året er fiskeriet vanskelig på grund af den ringe sigtdybde, men som på andre uklare søer er fiskeri med levende temmelig givende. Først når kulden har fået algerne til at synke til bunds, og det har været stille vejr et stykke tid så bundmateriale ikke hvirvles op, er vandet så klart at woblerne nu bliver et yderst effektivt fangstredskab. Når vandet ikke er påvirket af vind overhovedet (ved islæg), kan man gennem isen se forbløffende store fisk åbenbare sig. Og det er ganske mange. Roernes fremtidsvision Siden 1930 har der været internationale regattaer på Bagsværd Sø, og dette har gennem tiderne ændret en hel del på søens omgivelser. Der er etableret startområde, tilskuerpladser, store broanlæg, som der naturligvis skal være ved sådanne arrangementer, og der er gravet

Forsidebillede Bådene ligger ved bådebroerne på Aldershvilepynten. Her fotograferet i tåge d. 7. dec. 2009. KN

17322

i bredderne for at få plads til de 6 robaner, der permanent er markeret i søen. Faciliteterne for rosporten er nu ved at være forældede, søen er ved at vokse til i målområdet, og der er ikke ens forhold på banerne når det blæser. Derfor har rosportens organisationer og Team Danmark udarbejdet en ”Vision for rosporten på Bagsværd Sø” som udkom i maj 2008. Kort fortalt vil man lave et helt moderne roanlæg, så der igen kan komme store internationale stævner til Danmark. Dette skal ske ved at vandkvaliteten forbedres, banernes beliggenhed justeres, vanddybden skal øges visse steder og der skal ske en løbende opgradering af landanlæggene – tilskuerpladser/målområde/ startområde og bådplads. Visionsplanen blev vedtaget af Gladsaxe Byråd 11. juni 2008. Herefter må man gå ud fra at et så stort indgreb i naturen, som der er lagt op til, bør medføre en grundig uvildig undersøgelse vedr. alle aspekter ved projektet. Dansk Naturfredningsforening rejste d. 26. juni 2008 fredningssag for Bagsværd Sø og Lyngby Sø. ”Det er DN ønske at de eksisterende rosportfaciliteter i og omkring søerne fortsat kan udnyttes og forbedres, men at det må ske uden at forringe områdets landskabelige, naturmæssige, kulturelle og rekreative værdier”. Sagsrejserne finder det naturligt samtidig at få fredet Lyngby Sø og Lyngby Åmose med omgivelser samt Aldershvile Skov og Bøndernes Hegn, så hele det fredningsværdige landskab mellem Lyngby og Furesøen fremover er fredet. Hvordan dette sagskompleks vil influere på den planlagte restaurering af Mølleåsystemet bliver spændende at følge.

Kilder Thorkild Høy: Danmarks søer. BIND 3 C. Haugbøll: Aldershviles Historie og ejere Vision for rosporten på Bagsværd Sø DN´s naturfredningsforslag Diverse numre af Lystfiskeri-Tidende

Køkkenskriverens Havtaske

Zoologia Danica

Her, når ”vinteren” er godt i gang, vil de fleste af foreningens både være på land og vejret kan på vintersøerne være endog særdeles drilagtigt. Dog skal medlemmerne ikke snydes for en lille opskrift, der overhovedet ikke er afhængig af bådbestilling, vejrlig og heldragt. Råvarerne kan ganske tørskoet hentes hos en velassorteret fiskehandler samt en grønthandler. Opskriften er fra en furesøfisker, der ikke rigtigt har fanget noget i år og som selv har kreeret den. Køkkenskriveren har gennemprøvet den i flere kombinationer og har vurderet den som stærkt afhængighedsskabende.

Til en portionsanretning skal der bruges: Et par havtaskekæber Lidt kammuslinger Frisk finthakket rød chili Forårsløg samt porrer fint udskåret Friskhakket tomat Evt. kantareller (afhængig af årstiden) 5 store kinarejer Salt og peber efter egen smag Ingredienserne pakkes ind i et smurt stykke alufolie og kommer i en 200 graders varm ovn i 20 min. Serveres med en god ris. Drikkevarer efter eget forgodtbefindende. Velbekommen

17323

Den fiskeædende and Foto: Leif Holmskov • Tekst: Kaj Nielsen

Når vinteren er over os, er vejret ikke altid til fiskeri fra foreningens både. Hvis man alligevel ikke kan undvære at komme ud ved søerne, kan det anbefales at tage en kikkert om halsen, godt med tøj på og trave en tur langs med bredderne. Kysterne kan også bruges. En af de fugle man ikke kan undgå at lægge mærke til, når den er hjemme, er den meget smukke store skallesluger, som i stort tal kan indtage vore søer og kyster. Dens udbredelsesområde er egentlig hele den nordlige del af Europa, Sibirien og Nordamerika. I Skandi-

17324

navien yngler alene ca. 60 000 par. Den er dog ikke særligt almindeligt ynglende i Danmark, men efter at der i 70´erne kun havde været konstateret en lille snes par, har opsætning af redekasser gjort, at der i midten af 90´erne er konstateret ca. 50 par ynglefugle, og i dag lidt flere. Når vi ser den, og jævnligt ganske talrig, er det fordi den kommer som vintergæst til de mildere egne, hvor der er mulighed for fiskeri i åbent vand. Hvis der skulle komme islæg, skal man finde våger, hvor fuglene

samler sig. Her kan de være ganske talrige mellem blishøns, gråænder og måger. De er konstateret fiskende på adskillige af de store søer, og undertegnede har bl.a. observeret dem fiskende i fællesskab efter en sammendrevet skallestime. Hannen er let at kende på sin smukke dragt med det grønsorte hoved, og skinnende hvide krop med laksefarvet skær. Det midterste af ryggen og den yderste del af vingerne er sorte. Hunnen er grålig med brunt hoved med strittende nakkefjer. 1/1 s.ann. Fisk&Fri 31/08/05 14:44 Side 1

Den er en dygtig fisker med lang hals, et langt og smalt næb der har en krog i spidsen. Samtidig er næbkantens hornlameller udformet som sylespidse bagudrettede tænder, så en fisk der kommer i klemme her må lade liver som skalleslugermad. Den lever hovedsageligt af fisk, der er uinteressante for såvel erhvervs- som lystfiskere. Så glæd dig over den smukke fugl når du ser den.

Seniorgruppen: Magasinet for lystfiskere – Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne DDER lystMAJGENS TAGN KU PÅ fiskere. Forsiden

21/04/05

16:10

Side 1

Nr. 4. Maj

2005. Nok.

kr. 54.00.

DK kr. 49.50

DANMARK

FOCUS PÅ:

S MARKEDET BEDSTE VADEJAKKER

Helge Kartman, Birkevej 21, 4140 Borup Telf.: 57527590 E-mail: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk

RUNDT :

HER

FANGES DE STORE KYSTØRREDER

SPECIMENTIP:

REKORDSTORE ER KARUSS PÅ LET GREJ TROLLING:

LAKSE- PÅ SUCCESOLM BORNH STORT TEMA:

BK 05/05-05

VARDE Å: OPAS ET AF EUR SEVANDE BEDSTE LAK

9 770108

- 02/06-05

200008

På www.fiskogfri.com kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf. 33 11 14 88.

Læs om seniorerne på www.lystfiskeriforeningen.dk

17325

Bestyrelsen, hvem er det?

Som et nyt tiltag i Tidende vil redaktionen i dette og de kommende numre skrive lidt om de siddende medlemmer af LF’s bestyrelse. Når man er medlem af en så stor forening som Lystfiskeriforeningen, er der sikkert en del, som ikke ved hvem de enkelte bestyrelsesmedlemmer er.

fisker mest, for som Ters udtrykker det: ”Furesøen bliver man jo aldrig rigtigt udlært i”. Ters er ”madfisker” og den hjemlige køkkenchef Bitte (Ters’ søde hustru), modtager med glæde aborrer, sandart, gedder, ål og hvad der ellers måtte komme op fra dybet. Bitte tilbereder fisken med stor ekspertise - så også på den led er fiskeriet morsomt.

Vi starter med overinspektør Ters.

Ifølge Ters selv må han være blandt de sidste der stadig dyrker løsline-fiskeri med de gamle Furesøvinder. ”Det er en stærkt undervurderet fiskemetode der kan kaste vægtige fisk af sig - en 20 punds gedde for enden af løslinen på et spinkelt vindsel sætte skub i adrenalinen og bringer pulsen i vejret”. Han sætter pris på fiskeri med levende agn, dels fordi det er effektivt (”altså hvis man kan opdrive agnfisk, de har det jo med at forsvinde når sandartpremieren nærmer sig, som han siger”!), men også fordi det giver tid til eftertænksomhed og ro til at nyde naturen. Som regel foretrækker han at fiske alene. Hverdagen er fyldt med snak, snak og atter snak, ”så det er velgørende blot at være alene og lytte til stilheden”.

Lystfiskeriforeningens overinspektør hedder Pál Tersztyánszky. Han lyder dog også navnet ”Ters”, heldigvis, kan man måske fristes til at sige. Ters blev medlem af Lystfiskeriforeningen i juni 1982, og har sin daglige og primære gang på stationen i Frederiksdal. Lige siden han blev medlem, har han haft båd på Furesøen. Først en 13 fods træ-jolle (en af LF’s udtjente, naturligvis!), og da denne havde udtjent sin værnepligt fik han sig en større træbåd med indenbords motor, jo jo, det var skam luksus. Den nuværende ”flåde” er en dejlig Nysted-jolle med navnet ”Daskelas” (-navnet er tyvstjålet anden steds fra, ifølge Ters!). Daskelas tilbringer han rigtig megen tid i. Derfor er det også på Furesøen han 17326

Engang i tidernes morgen, dengang ruder konge var knægt, og medens der stadig blev drevet erhvervsfiskeri

på Furesøen, fangede han en rigtig stor aborre på 1,65 kg. ”Jeg ærgrer mig stadig! Det var en af mine første LF fisk - jeg havde selvfølgelig ikke læst reglementet, så den blev slået for panden og røg så hjem på ditto - jeg var slet ikke klar over at den havde medaljestørrelse, øv”. Hvornår kom bestyrelsen så ind i billedet? Ters blev nyvalgt som suppleant i LF bestyrelse ved Generalforsamlingen i marts 1991. Her blev han så set an indtil hans forgænger på overinspektørposten Jason Träff trak sig fra bestyrelsen ved Generalforsamlingen den 16. marts 1994. Ters trådte herefter til på ”øretævernes holdeplads”. Som Ters udtrykker det: ”Så slemt var det nu heller ikke, selvom rigtig mange problemer skyller ind på den post. Med lidt knofedt, tro på sagen og støtte fra resten af bestyrelsen er det da gået meget godt. Lidt empati, lidt brutalitet og et par brede ufølsomme skuldre er nu heller ikke af vejen... For mig var det den

helt rigtige opgave med alle de mange forskelligartede gøremål, som i øvrigt var helt nye sammenlignet med min tidligere militære tilværelse, - uddybning af havne og kanaler, etablering af bolværk, vedligeholdelse af både, kontakt med bådebyggere og bådværfter samt foreningens mange inspektører og opsynsmænd, indkøb af materiel til driften af LF og sikkert en hel del mere. Så jeg har moret mig, lært meget og forhåbentlig også gavnet vor kære forening - det er jo det det handler om! Jeg må give LF’s formænd ret i, at det at være LF’er meget vel kan gå hen og blive en livsstil - LF er blevet en integreret del af min tilværelse - og jeg trives godt med det!” Det var så historien om overinspektør Ters, en mand som har rigtig meget at se til, og som yder et fantastisk stykke arbejde. Red.

Det største udvalg... I den største butik... Til den bedste pris...

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 www.fiskegrej.dk - sportdres@sportdres.dk

17327

Grejauktion Her kan du finde det grej, du slet ikke vidste du manglede. Du kan finde historiske perler og brugbart grej. Og så koster det næsten ingenting! Det foregår på Lindegaarden, Peter Lundsvej, 2800 Lyngby tirsdag d. 26. januar 2010, hvor du kan komme og bese sortimentet fra kl.19.00. Selve auktionen starter kl. 19.30 Overinspektøren

Husk at Lystfiskeriforeninngens generalforsamling finder sted d. 16. marts 2010 på Lindegaarden i Lyngby. Generalforsamlingsindkaldelse i næste nummer af Tidende. Nytårshilsen Redaktørerne ønsker et rigtigt godt nytår til Lystfiskeriforeningens medlemmer og takker for indlæg, billeder, ideer og kommentarer i årets løb. Det skal dog bemærkes, at vi gerne vil se bidragsyderskaren grundigt udvidet med indlæg om fiskeri, fisk, fiskemetoder og turer med naturoplevelser på vores fiskevande, gerne krydret med fotos. Husk lige, at fotos, for at komme i bladet, skal have høj opløselighed. Ellers vil Falk og musen ikke kunne bruge dem. Det er det der med LFstandard, som også her skal være i top. Signe og Kaj 17328

Deadlines for flg. numre af Lystfiskeri-Tidende Marts-nummeret

1. februar

April-nummeret

1. marts

Maj-nummeret

31. marts

Vinterbåde fra december 2009 til april 2010

December

Januar

Februar

Marts

April

Bagsværd Sø Motor forbudt (også el )

2 både

både

2 både

Lukket.

Esrum Sø Motor er tilladt. LF 46 er uden foreningsmotoren.

43,45, 46,47

Lukket

Frederiksdal Motor er tilladt.

17,20

Holte Motor er tillladt. LF 9 er fribåd.

2,9

Lyngby Sø Motor er tilladt. LF 33 er fribåd.

5 både

Lukket

Præstø Fjord Motor er tilladt.

1 båd

Sjælsø Benzinmotor er forbudt. Elmotor er tilladt.

1 båd

Lukket

Søndersø Benzinmotor er forbudt. Elmotor er tilladt. LF 14 er fribåd.

8 både

Lukket

De resterende stationer er lukket for resten af vinteren og åbner først 1. maj 2010. Tallene refererer til LFs bådnumre. Overinspektøren

LF præmiefisk pr. 2. december 2009 Dato:

Fiskeart: Fanger:

Vægt:

Fiskevand: Redskab: Vidne:

02.05.09 Gedde

Jan Horne Hansen 125,96

12,500

Lyngby sø

Spinner

Kim Kuno Hansen

06.07.09 Sandart

Søren Græsborg 238,3

7,920

Furesøen

Lev. agn

Nicolai Ulrik Hansen

13.10.09 Aborre

Jesper Karlsen 209,63

1,950

Furesøen

Wobler

Marlene B. Mikkelsen

Ingen nye præmiefisk i november. 17329

Id nr.: 47726

Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83 bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand og redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 E-mail: LF-tidende@Lystfiskeriforeningen.dk Sekretær: Per Ekstrøm Højgårdstoften 328, 2630 Tåstrup Telf. 43 99 96 60 E-mail: fredagsklubben@post.tele.dk Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 20 30 35 54

Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Møllebakken 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60

Bådudvalg: Ulf Hansen, Telf. 45 85 37 30 Kasserer: Henrik Bahrenscheer Hammersholt Byvej 39, 3400 Hillerød Redaktion: Signe Boes, Telf. 36 17 44 36 Telf. 48 14 28 60, E-mail: henrik.bahrenscheer@tiscali.dk Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30 Sekretariat: Sussie Jørgensen Grafisk tilrettelæggelse: Mandag og torsdag Falk og musen mellem 18 og 19 Telf. 48 14 66 04 Helligdage lukket, Telf. 28 20 83 60 Trykkeri: Rosendahls Bådprotokol: Telf. 76 10 11 12 Hvidovre Sport Mandag til fredag 9 - 17 Lystfiskeri-Tidende udgives af (kun hverdage) Lystfiskeriforeningen. Lørdag 9 14 (kun hverdage) 17330 Telf. 36 75 13 15 Redaktion: Bestyrelsen • ISSN 0904-5414

Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød