Lf januar februar2

Page 1

Januar / Februar 2005 LF_Januar_februar_05 1

Nr. 1135 • 117. Årgang

24/01/05, 20:27:09


Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 119. fiskeår. Nr. 1135 • Januar / Februar 2005 • 117. Årgang

Indhold Tørre Tal og Gode Ideer ................................ 16441 Tid til lænestolsfiskeri .................................... 16442 Foreningsmeddelelser .................................... 16446 Indbydelse ..................................................... 16447 Nyt fra Lyngbystationen ................................ 16447

Til minde om Jørgen Mathisen ..................... 16448 Køb fisketegn på nettet .................................. 16450 Fangstrapporter ............................................. 16450 Vinterbådene ................................................. 16451 En lille beretning om en stor aborre .............. 16453

Tørre Tal og Gode Ideer Vi skriver nu det 119. fiskeår for lystfiskeriforeningen – eller som nogle måske ville skrive, år 2005. Det er ved den tid at vi skal til at se på årsregnskab, beretninger, udarbejde budget og afholde generalforsamling. Alle disse nødvendigheder der ikke i sig selv har meget med bedrivelsen af lystfiskeri at gøre – og dog. De er dels resultatet af de midler og det sammenhold, vi i fællesskab investerer i vor fritidsbeskæftigelse, dels danner de rammen for hvad gerne vil udbedre eller anskaffe af nyt ; alt til bedste for foreningens medlemmer. Vi har i 2004 opfyldt de fleste af de mål vi satte os. Vore stationer holder en fin standard og byder gamle som nye Brave velkommen. Vi har fået lavet en prototype for vore efterhånden udlevede små træjoller; forbedret denne og kan lade udskiftningen ske i den planlagte takt, som vor økonomi og tilskud fra Friluftsrådet indtil videre har sikret for progammets gennemførelse. For det 119. fiskeår ønsker vi primært den gode gænge fortsat. Betyder det at vor forening står i stampe og ikke levner plads til nye ideer? Svart er et klart og tydeligt NEJ ! Ganske vist har Lystfiskeriforeningen gennem 119 år afprøvet mange ideer; lige fra udsætninger af ørreder i Furesø, til i nyere tid at etablere ”elektrisk bådprotokol”, PBS betaling af kontingent og en flot

og opdateret hjemmeside. Nogle ideer og tiltag bliver spist.... andre består. Sådan er det nu engang med afprøvning af ideer. Plads til nye skal der til stadighed være. ”Den gode gænge” betyder nemlig i Lystfiskeriforeningen en kontinuerlig vedligeholdelse og forbedring af en allerede meget høj standard af faciliteter. Nye ideer og impulser er en naturlig del af forbedringerne og indgår altid seriøst i Lystfiskeriforeningens overvejelser. Herudover indeholder ønskesedlen fra tid til anden ønsket om et konkret nyt fiskevand, en fiskehytte eller en større udskiftning på en bestående station. Vi skal altid vide at slå til når muligheden og behovet er tilstede. Lad mig her sammenfatte at ”den gode gænge” ikke er så værst, når den rummer plads og pligt til et åbent sind og nytænkning. Samtidigt vil jeg rette en tak til alle Brave for at værne om ”den gode gænge” i Lystfiskeriforeningen og bidrage med gode ideer at bygge på. Velkommen på vore søer til det 119. fiskeår. Med brav hilsen, Formanden. 16441

LF_Januar_februar_05 3

24/01/05, 20:27:29


Tid til lænestolsfiskeri Klimaet, Voldborg og de andre nordiske vejrguder er ikke nær altid indstillet på, at vejr og vind på vore breddegrader skal være af en sådan beskaffenhed – at vi lystfiskere bare lige kan tage på fisketur efter forgodtbefindende. Dette sammen med fredningstider giver mange uger, ja flere måneder, hvor vi vandrer hvileløst rundt og venter på fisketidens komme. Nogle kaster sig over at bygge fiskestænger, binde fluer, vedligeholde grej og 117 andre ting til faget hørende. En voksende skare begiver sig dog til den suverænt bedste fritidssyssel for indelukkede lystfiskere, nemlig lænestolsfiskeri – kender du det? Se det er en disciplin, der bedst nydes i de måneder, hvor regn og slud slår mod vinduerne, og holder forstandige lystfiskere inden døre. Har frosten sat ind – og søerne har fået ’låg’ skal jeg i hvert fald ikke ud og fumle rundt på isen, som en anden Disneybambi med risiko for brækkede lemmer. Næh, så er lænestolsfiskeriet langt mere sikkert. Det kan drives på utallige måder, også meget personlige - opelsket gennem flere generationer. En højst anbefalelsesværdig måde for begyndere er følgende: Trefingersjus Du udser dig husets suverænt bedste stol eller sofa, når freden er faldet over hjemmet. Konen og børnene er sendt i byen, i seng eller lignende, hunden er luftet og fjernsynet slukket. Du ifører dig nu en af din ynglingsforfatteres bedste bøger – om lystfiskeri forstås, et skoldhedt krus kaffe, måske en lille èn – f.eks. en tolvårs trefingers sjus, en ældre cognac eller et glas portvin af de bedre. Hvis du ikke er helt grøn i disciplinen, kan dit favorithjul med tilhørende stang haves inden for rækkevidde (kun bunddelen af hensyn til lamper, vaser og andet inventar). Sving nu benene op og sæt dig mageligt tilrette, måske med en pude eller to. Har du hjemligt ildsted, bør der være tændt op, og hører du til den jagede del af befolkningen der har hang til røgtobak, så få ild på piben eller cigaren. Læn dig så tilbage og slå op i bogen, og begiv dig ind i lænestolsfiskeriet verden. Tag nu med Svend Saabye til Valdemars Å, med Svend Methling på en sjællandsk sø – eller med Johani Aho eller Hans Lidman til Nordskandinaviens strømme. Måske med Negley Farson til en fjern verdensdel – eller hvor du nu har lyst til at tage hen i dag. Det kræver ingen

færge- eller flyreservation, pas eller valutaveksling og anden galskab, der gør fæle indhug i familiens pensionsopsparing. Nej, bare lidt frodig fantasi er en forudsætning. Lærkens triller Du er nu taget på fiskeri i litteraturen, og inden længe hører du ikke længere regnen på ruden og blæstens rusk i tagskægget. Du er nu ved den jyske å, på myren deroppe i nord eller i båden på søen, og kan efter en tid både se og dufte hvor fantasien og bogen har bragt dig hen. En svag duft af den jyske muld, lærkens triller, brisen i de svenske grantræer deroppe – de hyggelige kluk fra bådens bord. På forunderlig måde trænger naturen og sceneriet ind i din stue. Lad du roligt fantasien løbe, fat måske stangen og kast til ørreden deroppe i svinget, laksen ved den store sten – eller gammelgedden dernede i dybet. Netop det kast som du har så svært ved i virkeligheden, bliver perfekt og fluen eller blinket rammer præcist hvor du havde planlagt det. I dagens anledning er det naturligvis din drømmefisk der kroges og fightes, og til sidst landes som du har drømt om. Mærk fiskens ryk og hør lige knarrens liflige melodi – næsten som var du der selv. Ganske ufarligt Man kan også lade sig forføre helt i forfatterens vold, iføre sig den skrevne handling og blot være i hans sted. Men ikke sjældent bliver man ført bort ad fantasiens vildveje, og tankerne går på helt egne eventyr langt uden for bogens sider. Uanset hvad er det ganske ufarligt, du falder hverken i åen eller udenbords – og fiskeretten koster ikke noget. Og du behøver hverken den tykke trøje eller redningsvesten, som henholdsvis fruen og loven ellers påbyder. Se det er lænestolsfiskeri når det er bedst, og det kan bedrives af alle, uanset køn, alder og politisk observans. Der skal ikke købes fiskekort, nye fiskestænger og smarte hjul i fleretusindkronersklassen, faconsyede neoprenwaders eller modefarvede fiskeveste med 40 lommer. Bare du har lidt af barndommens frodige fantasi i behold, så er du godt på vej. Lænestolsfiskeri burde kunne ordineres af læger, psykologer og andre hjernevridere. De ville komme en god del længere med denne ugiftige om end vanedannende medicin, i stedet for alskens giftig psykofarmaca, der langsomt men sikkert nedbryder

16442

LF_Januar_februar_05 4

24/01/05, 20:27:35


prisen for en af de mange nye bøger, som forlagene ukritisk spytter ud i disse år. Tag f.eks. dansk lystfiskeris nestor Svend Saabyes vidunderlige Lystfiskerliv som i 1. udgave er rendt slemt i pris, men som fås i senere udgaver til en brøkdel af prisen. Læseværdien er helt den samme, og lænestolsfiskerens fantasi er ligeglad med oplag, udgave og indbinding. Næsten 500 år siden De svært angrebne bibliofile vil dog meget gerne have 1. udgaver og de rigtigt svære og sjældne udgaver. Og der er da også nok at tage fat på, hvis man vil udvikle sig i denne hobby. Vi regner nemlig den danske litteratur på området for at starte i 1533, hvor en nu desværre bortkommet lille oversat bog udgivet af Hans Viingaard i København, omtaler 27 måder at fange fugle og fisk på. Mange af Viingaards andre bøger er dog bevarede, da han blev hentet til Viborg fra Tyskland for at trykke polemiske skrifter i reformationens tjeneste, og siden slog sig ned som bogtrykker i København. folks i forvejen hårdt prøvede korpus. Eneste kendte bivirkning ved lænestolsfiskeriet – er en stadig stigende og dragende trang til at begive sig mod kyst, å eller sø med stage i hånd. Brændstoffet til disciplinen er naturligvis en god bog. Den kan lånes gennem det fine danske biblioteksvæsen eller af en fiskekammerat. Men nydelsen bliver altså både nemmere, og en ganske anden, hvis bøgerne kommer fra egen hylde og ejerskabet er dit. Så en række egne lødige fiskebøger, der kan nedtages når lyst og behov melder sig er absolut at foretrække. Det har mange lystfiskere indset, og er begyndt at anskaffe nogle håndfulde gode læseværdige bøger til hylden i fiskeværelset. Risikoen for med tiden at nogle langsomt bliver angrebet af bibliofilien, kan på sigt danne grundlag for at de pågældende udvikler sig til rigtige bogsamlere. Rigelige mængder De bibliofile med lystfiskeri som speciale har udviklet sig voldsomt den sidste snes år, hvilket udbud og efterspørgsel klart viser. Men det er heldigvis sådan, at nogle af de mest læseværdige bøger findes i rigelige mængder, og med lidt lystfiskertålmod kan de findes uden problemer. Langt de fleste skønlitterære lystfiskerbøger, som er de mest egnede til lænestolsfiskeriet – kan skaffes gennem landets mange antikvariater. Og det er til priser, der ofte ligger under

Der imod kender vi en håndfuld eksemplarer af Jørgen Jørgensen Holst bog fra 1649 En Liden Artic oc Konstrig Fiskebog – som er èn af en halv snes praktiske bøger (kogebog, husholdningsbog m.v.) som udkom samlet som Oeconomia Nova i årene omkring Chr. d. 4’s død (og i øvrigt 4 år før The Compleat Angler af Izaak Walton). Bogens herlige undertitel giver lyst til nærmere bekendtskab; Om adskillige Fiskefang / Hvorledis Mand med Største Lyst / Fordel / Konst oc Behendighed kann Fange alle Slags Fiske! Mangen en fornøjelig time Næste skud på stammen er godt 150 år senere, nemlig fra 1801, hvor Johan Werfel oversætter en tysk bog til dansk. Det er fiskemester ved Frankfurt a.d. Oder, Johan Benjamin Meissners Fiskebog – som har mindst en ligeså hyggelig undertitel; eller Anviisninger til at fiske til huusbrug og for sin Fornöjelse med Garn, Kroge, Ruser eller Henderne – og så slutter den med det herlige; ved hvis anvendelse man ikke alene kan fange Fisk i mængde, men ogsaa forskaffe sig mangen en fornøielig time! Lyder det ikke som rendyrket lystfiskeri skrevet for mere end 200 år siden? Både bogen fra 1649 og 1801 er yderst sjældne, men vil du mærke historiens sus, og holde begge disse klenodier i hånden, så er der håb. De ligger nemlig begge i LF’s unike bibliotek, og kan mod aftale 16443

LF_Januar_februar_05 5

24/01/05, 20:27:36


Holst 1649

Meissner 1801

forsigtigt beses. Skulle du selv have lyst til at studere 1600-tals dansk fra de år hvor Izaak Walton lagde sidste hånd på sin berømte bog The Compleat Angler (1653) i Shakespears England kan et eksemplar af Holst’s bog fra 1649 – erhverves i senere facimileoptryk. Et fra 1963 og et senere fra 1980, som med lidt held kan erhverves antikvarisk for meget rimelige penge. LF’s første æresmedlem I sidste halvdel af 1800-årene sker der lidt mere med fiskelitteraturen, her kommer en meget aktiv LF’er, vestre- og skolemand Arthur Feddersen på banen med Færskvandsfiskeriet i 1873 (ny udgave i 1894) Langt fra alt er forfattet af Feddersen selv, da man næsten ordret kan finde kapitler kopieret fra samtidige engelske bøger. Men ingen tvivl om at Feddersen er en kompetent og vidende lystfisker, han har blot som mange før ham brugt foreliggende godt materiale. Han skrev en del i dette Tidende, og bl.a. oversatte han uddrag af Izaak Waltons bog i anledning af dennes 300 årsdag i 1893, og fødte måske derved noget af tanken om den senere komplette oversættelse som LF forestod 50 år senere? Victor Hansen var højtstående dansk flådeofficer, overlods, redaktør og interesseret i biller, som han skrev bøger om. Han oversætter i 1893 svenske Victor Balcks samling af bøger – Illustrerede Idrætsbøger I-II, 2 store bind, hvor af det ene indeholder bogen Lystfiskeri – der som de andre også blev solgt som separate bøger. Fiskeriet var originalt forfattet af den svenske biolog Rudolf Lundberg, der som mange flittigt havde lånt fra andre.

V. Hansen 1894

Wegener 1926

Karen Blixens far Vilhelm Dinesen (Karen Blixens far) udgav sine uforlignelige bøger Jagtbreve 1889 og Nye Jagtbreve i 1892 under det det navn han fik af de amerikanske indianere, hvem iblandt han levede som pelsjæger i nogle år – Boganis. Mange af disse skønne noveller omhandler lystfiskeri, som Dinesen tilstod var det næstbedste i livet efter jagten. Hans eget jagt- og fiskeliv blev dog forkortet, da han ved egen hånd sluttede det i sin bylejlighed i København. I 1926 indkalder Æ Sko’mar – legenden fra Skjernå, skomagermester Hans Bache – til stiftende møde af den forening der senere skal udvikle sig til Danmark Sportsfisker Forbund. Foreningens første formand blev Oberstløjtnant Carl Theodor Wegener, der ud over at være maler og billedhugger, en tid tjente som Christian d. X’s adjudant. Han var ivrig lystfisker og en af pionererne i dansk fluefiskeri. Han laksefiskede nemlig i både Danmark, Norge og på Island før århundredskiftet. Samme år som han indtog formandsposten, udgav han bogen Håndbog i Sportsfiskeri, som vel nok er den første rent dansk forfattede bog om vores hobby. Den er absolut læseværdig, og i dag 80 år senere kan man fint finde et par nyttige tips. Wegeners bog bliver starten på en lang række aktive danske lystfiskeres udgivelser, og blandt andet LF’eren Ludvig Svendsen, indehaver at den stilfulde forretning – Jagt & Fiskerimagasinet – udsender gennem den følgende snes år en række instruktive bøger, der samtidig smart sørger for at omtale det nyeste grej

16444

LF_Januar_februar_05 6

24/01/05, 20:27:50


på markedet, som man meget dynamisk netop kunne købe i hans forretning i Studiestrædet. Paul A. Wellendorf – ligeledes erhvervsaktiv i branchen - skrev nogle gode bøger i de følgende år, som lærte mangen en knægt om den herlige hobby. Wellendorf – eller PAW, som han ofte underskrev sine artikler, blev desværre ikke helt værdsat i sin samtid. Men årenes løb har vist, at ikke mindst hans Lystfiskerens Håndbog (1967) stadig er noget af det bedste instruktive der nogensinde er lavet om dansk lystfiskeri. Desværre oplevede PAW ikke oprejsningen, da en færdselsulykke brutalt tog ham af dage i 1969.

til at stifte bekendtskab med den såkaldte lystfiskernes bibel, er den til at finde i landets antikvariater for meget rimelige penge. Det er ikke en fiskebog i almindelig forstand, men giv den en chance – og fanges du ikke første gang du forsøger, så læg den væk og prøv om nogle år igen. Noget af det bedre i den mere fortællende genre ser vi fra kongelig skuespiller, teaterinstruktør og LF’er – Svend Methlings hånd i efterkrigsårene, hvor ikke mindst hans Der er en Verden udenfor Verona – en samling noveller - er herlig læsning. Også Svend Saabye skriver flittigt i fagbladene – artikler som senere danner grundstammen i en af hans bøger. Men i en klasse for sig hører Lystfiskerliv fra 1957 hvor Saabye sublimt kombinerer sine ypperlige tegninger med både sit instruktive talent og sin blændende fortællekunst. Det kan vist ikke gøres bedre, og bogen har da også ved flere senere udgaver cementeret sin position i dansk lystfiskerlitteratur. Vi regner med at den danske lystfiskerlitteratur tæller noget nær 200 titler fra de første 350 år – og fra 1980 og til i dag mindst lige så mange. Klassikerne ligger ikke overraskende i den første gruppe. Der er nemlig bedrøveligt langt mellem gode nyudgivelser i dag. Mange af dem må betragtes som ”gammel vin på nye flasker” altså ikke noget, der ikke er skrevet før. Bevares, der er da heldigvis undtagelser, men bøger egnet for lænestolsfiskeri skal ofte findes i de meget produktive år 1940 – 50 eller 60’erne. En positiv undtagelse er dette tidendes mangeårige redaktør Mogens Espersen, der dejligt bestrider at formidle en stemning og en god historie, og flere af hans hyggelige bøger er fortrinlige netop til lænestolsfiskeri.

Den fuldkomne fisker Vi kan ikke snakke om bøger i LF uden at komme ind på Lystfiskeriforenings flotte satsning i de mørke besættelsesår, nemlig oversættelsen og udgivelsen af Izaak Waltons The Compleat Angler. Den udkom på Waltons 350 års fødselsdag den 9. august 1943. Bogen er kommet i talrige oplag siden, og skulle du få lyst

Findyrk dit udvalg Heldigvis er de fleste af disse gode læseværdige bøger ikke hverken dyre eller sjældne, da de er kommet i enten store- eller flere oplag. Kig efter forfattere som Saabye, Fleuron, Boganis, Lidman, Farson, Fenger, Aho, Høft, Kaarsberg, Espersen – der alle har skrevet bøger der er velegnede til at bringe dig ind i lænestolsfiskeriets forunderlige verden. Når du har fundet din helt personlige smag, kan du findyrke dit udvalg i reolen, så det passer præcist til dig. Så du må hen på biblioteket eller i antikvariatet for at finde perlerne til de hellige stunder som 16445

LF_Januar_februar_05 7

24/01/05, 20:28:04


lænestolsfiskeriet kan give, når vi nu ikke kan komme på rigtig fisketur. Vi er dog mange, der som optakt til en dags fiskeri også lige snupper et par kapitler eller noveller, som opladning til en fiskedag - på sengekanten eller i lænestolen – sådan bare lige for at få tanket sind og sjæl op med lyst og optimisme, hvis du vèd hvad jeg mener? Glem ikke at vores gamle forening råder over et unikt bibliotek, som folk med visioner startede for 100 år siden. Der ligger uerstattelige klenodier, som du mod aftale kan få lov at bese og nyde, men der findes faktisk også i hundredvis af bøger, som kan lånes af foreningens medlemmer. Forbavsende få bruger det, og det er egentlig synd, da initiativtagerne, senere donatorer og de personer der møjsommeligt har bestyret og vogtet det i flere menneskealdre – jo har gjort det netop for at medlemmerne kunne få glæden ved bøgerne. Måske kan du her finde de bøger, som netop vil fører dig ind i lænestolsfiskernes rækker – hvor jeg glæder mig til at byde dig velkommen! Heinz Gerhard.

Illustration fra: Den fuldkomne fisker.

PS: LF udgav et sæt jubilæumsbøger i 1986; en fangstjournal med Svend Saabyes uforlignelige tegninger fra LF’s mange stationer, og desuden en dejlig fortællende bog Et liv med fiskestangen, hvor mangeårige LF-redaktør Bent Lind Jacobsen øser af spændende oplevelser fra et langt lystfiskerliv. Sidstnævnte bog er også illustreret af Svend Saabye. Begge kan i øvrigt stadig billigt erhverves fra LF’s sekretariat.

Foreningsmeddelelser Nye medlemmer 28 Henrik Bahrenscheer 219,9 Henrik Marvin Knudsen

Hammersholt Byvej 39 Vidars Plads 31

3400 Hillerød 3650 Ølstykke

48 14 28 60 27 26 71 55

Adresseændringer m.v. 129,55 Svend Hoff Hansen 237 Niels Larsen 237,47 Henrik Telling Larsen 337 Peter Rancke-Madsen 343,05 Martin Krøyer Rasmussen 415,7 Jørgen Wolner

Vestergade 34 Skulderlev Lyacvej 8, st.tv Græsvang 7 Slangerupvej 50 Ryparken 208, 1 th Skolebakken 10 Aasdale

4050 2800 2740 3540 2100 3740

44 95 95 43 44 44 06 80 44 53 41 18 22 60 51 46 26 25 49 46 45 57 27 23

Udmeldte 291,5 Peer Lindy Nielsen 293,1 Sune Nielsen 323 Kirsten Pedersen 394,05 Kim Thurmann

Emilsgave 104 H. C. Lundbyesgade 24 Baunevolden 7 Kumlehøjvej 2 Rutsker

4130 Viby Sjælland 2100 København Ø 2760 Måløv 3790 Hasle

Døde 266,3 Jørgen A.G. Matthissen 282,95 Anker Nielsen 402,5 Tage Vartenberg

Lindevangs Allé 1, 3.th. Jershøj 20 Maglekildevej 8, 2.tv.

2000 Frederiksberg C 2770 Kastrup 1853 Frederiksberg C

Skibby Lyngby Skovlunde Lynge København Ø Svaneke

16446

LF_Januar_februar_05 8

24/01/05, 20:28:21


Indbydelse Alle ørreder taget i Esrum å og sø kan deltage i konkurrencen for 2005, der løber fra 16. januar til og med 15. november 2005, med det sigte at få nogle tilbagemeldinger om alle de fisk som Esrum Ålaug gennem årene har udsat i åen og søen. Derfor indbydes Du/I til at deltage i Esrum å - & Søørred Cup 2005 Konkurrencereglerne: • Kun sportslig (på fiskestang) fangede ørreder fra Esrum Sø og Å kan deltage i konkurrencen, de må godt genudsættes. • Kun bæk- sø- regnbue og havørreder over 40 cm taget i perioden 16. januar 2005 til 15. november 2005 i Esrum sø og å kan deltage. • Der skal indsendes en detaljeret fangstberetning med vægt, længdemål og fangstted/-metode, underskrevet af et vidne og medsendes et billede, der viser fisk og fanger. • Samt billeder af fisk m/målebånd og en genstand der viser relativ størrelse (f.eks. alm. æske tændstikker). • Tilmeldinger skal være Fiskeringens strømvandschef i hænde senest den 17. november 2005, på adressen: Benny Østergård, Muskathaven 26, 3.th, 2730 Herlev, eller per mail på benny@fiskeringen.dk.

• Ved mistanke om snyd kan tilmeldinger afvises uden videre begrundelse. • Konkurrencen er åben, så også ikke-Fiskerings medlemmer kan deltage. Præmierne vil blive fordelt med: 1.: 500 kr. kontant for største ørred fra henholdsvis søen og åen, sponseret af Esrum Ålaug. 2.: Lodtrækning blandt alle deltagende fisk (undtagen førstepladsernes) om 500 kr. kontant, sponseret af Esrum Ålaug. Endelig bliver der trukket lod om 3 Fiskerings T-shirts, sponsoreret af Fiskeringen. Præmieuddelingen sker på Store Strygedag på Esrum Møllegård på 2. sidste søndag i november 2005 – dagen, hvor de nye ørredgenerationer til søen og åerne i Nordsjælland grundlægges. Med venlig hilsen. Kim Holm Boesen Fiskeringens Formand & Redaktør Jernbanegade 4A, 3 rv. 1608 København V. Tlf:: 3871 9119 / 4093 9966

Nyt fra Lyngbystationen Der er både dårligt og godt nyt. Gennem de senere år har der ca. en gang om året været indbrud på vores station ved Lyngby Sø. Største udbytte var for et par år siden grej og motor for ca. kr. 13 000. Gennemsnittet er blevet opretholdt ved, at der i december 2004 igen blev begået indbrud og hærværk på vores station ved Lyngby Sø. På yderdørerne var der intet at se, men alle skabe der var låste, var brækket op, tilsyneladende uden at gerningsmanden har fået noget udbytte. En af

bådene blev herefter fundet i den anden ende af søen. Desværre må vi hermed konstatere at gerningsmanden må have haft nøgle, ellers ville han ikke kunne komme ind. Det er en ikke speciel rar situation for os alle. Og så til det gode. Der er her sidst på sæsonen fanget sandart på 4 kg, og der går yderst vedholdende rygter om en gedde på 10,5 kg, der desværre ikke er blevet noteret i rapportbogen. Inspektør Schultz.

16447

LF_Januar_februar_05 9

24/01/05, 20:28:53


Til minde om medlem nr. 266,3 Jørgen Matthissen Det var med stor sorg, at vi modtog meddelelse om, at vort mangeårige medlem Jørgen Matthissen (Mathis)var afgået ved døden den 24. november 2004. Jørgen har været medlem i LF siden 1976, men navnlig i de senere år lærte vi Mathis at kende blandt Lystfiskeriforeningens Seniorer som en hyggespreder og en flittig deltager i alle vore arrangementer. Han var en habil lystfisker med særdeles godt kendskab til, hvor der skulle fiskes i vore søer. Vi vil huske Mathis for mange ting som f. eks.: Som hyggespreder og hans altid gode humør og humor. Han var altid gavmild. Kom tit med kager og eller ”en lille en” til vore møder. På et tidspunkt havde han altid en flaske rødvin på lager i overkøjen i Holte. Hans specielle kikkert, som i virkeligheden var en lommelærke. Det var også Mathis der indførte en lidt længere pause mellem ” Er snapsen skænket. Så lad os drikke den” til man siger ”Alle brave” Der skulle være tid til at nyde snapsen! Vi husker også alle, da Mathis købte overinspektørens skæg ved grejauktionen. Mathis ”belærte” også alle nye medlemmer i Seniorklubben om kutyme for optagelse, hvilket var en flaske snaps eller lignende. Mathis gjorde det på en måde, som kun Mathis kunne gøre, og det blev altid godt modtaget. Mathis var også en god kunstmaler. Jeg er personlig så heldig at have fået et af hans malerier fra Søndersø. Frem for alt vil vi huske Mathis som en god kammerat. Vi vil komme til at savne ham i vor midte. Æret være hans minde. Jens Thusholt.

16448

LF_Januar_februar_05 10

24/01/05, 20:29:12


Køb Fisketegn på nettet Nu kan lystfiskere og fritidsfiskere købe eller forny deres fisketegn på Internettet på www.Þsketegn.dk Det er nemt og hurtigt, og kan gøres på alle tider af døgnet. Uanset om man er lystfisker, der fisker med stang, eller fritidsfisker, der fisker med garn og ruser, skal man have et fisketegn. Fisketegn kan selvfølgelig stadigvæk købes på posthuse, turistkontorer og visse campingpladser. For lystfiskere koster det 125 kroner om året, 90 kroner for en uge og 30 kroner for en dag. Et fritidsfiskertegn for de, der fisker med garn eller ruser, koster 250 kroner for et år, og gælder også som lystfiskertegn.

Ved køb på www.Þsketegn.dk skal der ikke betales ekstra til porto eller andre gebyrer. Danske lyst- og fritidsfiskere betaler hvert år ca. 30 millioner kroner for at fiske i Danmark. De penge vender tilbage til naturen i form af udsætninger af fisk og projekter, der forbedrer betingelserne for fiskene. Læs også mere på www.Þsketegn.dk

Kontaktperson: Overfiskerikontrollør Stig Prüssing, Fiskeridirektoratet, 33 96 30 00, spr@fd.dk.

Fangstrapporter

16450

LF_Januar_februar_05 12

24/01/05, 20:29:21


Vinterbådene Vinterbådene december 2004 til april 2005 December

Januar

Februar

Marts

April

Arresø Motor forbudt (også el )

1 båd

1 båd

1 båd

1 båd

1 båd

Bagsværd Sø Motor forbudt (også el)

2 både

2 både

2 både

2 både

2 både

Esrum Sø LF 46+47 Motor er tilladt. LF 46 er uden foreningsmotoren.

LF 46+47

LF 46+47

LF 46+47

Lukket

Frederiksdal Motor er tilladt. LF 16 er fribåd.

LF 16+17

LF 16+17

LF 16+17

LF 16+17

LF 16+17

Holte Motor er tilladt. LF 9 er fribåd.

LF 2+9

LF 2+9

LF 2+9

LF 2+9

LF 2+9

Lyngby Sø Motor er tilladt. LF 33 er fribåd.

5 både

5 både

5 både

5 både

Lukket

Præstø Fjord Motor er tilladt

1 båd

1 båd

1båd

1 båd

1 båd

Søndersø Benzinmotor forbudt. Elmotor tilladt. LF 14 er fribåd

7 både

7 både

LF 14+57

LF 14+57

Lukket

De resterende stationer er lukket for resten af vinteren og åbner først 1. maj (Gentofte dog 15 april).

16451

LF_Januar_februar_05 13

24/01/05, 20:29:22


En lille beretning om en stor aborre Jeg har fisket nogle gange på Esrum sø i efteråret,og som tidligere omtalt fanget nogle store aborrer. Jeg startede dog på Furesøen med en personlig rekordaborrer på 1650 g, og jeg har siden fået yderligere 2 forbedringer fra Esrum (1680 g og 1720 g).

nede i Sørup af Torben fra Pike 85, og den vejede stadig det samme. Jeg har den hel hjemme i fryseren. Per B.

Søndag den 14. november var jeg på Esrum sø igen. Vejret var fint, dog med noget irriterende nordlig vind. Jeg skal ikke komme og fortælle, at der var gang i den. Der skete faktisk ikke ret meget. Jeg fik kun én aborre på hele dagen, men hvilken en. Jeg fik hug på en mindre skalle af en stærk fisk, der tog adskillige udløb. Jeg blev i tvivl om det skulle være en gedde på grund af styrken, men udløbene og de hurtige ryk tydede stadig væk på en aborre. Det tog en rum tid før, at jeg så den dybt nede i Esrums klare vand, men så blev jeg også overbevist. Den mørkegrønne farve og plumbe kropsform var ikke til at tage fejl af. Til sidst lå den ca. en meter fra bådsiden og plaskede rundt, kun med en lille trekrog i munden. Jeg fik dog hurtigt nettet den, og jeg blev forundret over dens tyngde. Hvilken fisk. Jeg var sikker på, at jeg for fjerde gang i år havde forbedret min personlige rekord, og ganske rigtigt. Den vejede hele 2,060 kg, og jeg skulle nok have set mig selv i hovedet, da vægten passerede 2-tallet. Den var 53 cm lang og 37 cm rundt om livet. Den opfyldte alt, hvad jeg turde drømme om fra Esrum sø, og jeg kan ikke huske nogen sinde, at have hørt om en større aborre herfra, men det kan måske hurtigt komme. Jeg tilkaldte straks Per Ekstrøm, der kom farende og tog en stak billeder. Fisken blev kontrolvejet 5 timer senere 16453

LF_Januar_februar_05 15

24/01/05, 20:29:35


Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød

Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83, bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09 Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26 Kasserer: Henrik Pedersen Byleddet 18, 2820 Gentofte Telf. 39 68 05 62 E-mail: henrik.LF@dadlnet.dk Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 E-mail: kajni@get2net.dk Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13. Telf. 57 60 83 60 Helligdage 9-11, Lørdag & Søndag lukket

Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60 Bådudvalg: Niels Boes, Telf. 39 76 00 01 Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30 Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg Telf. 86 82 16 55, Telefax 86 82 11 28

Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN 0904-5414

LF_Januar_februar_05 16

24/01/05, 20:29:43


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.