Juli / August 2006
Nr. 1150 • 118. Årgang
9, 49 . , D 9 BU 59 TIL Spar Fremragende spinnesæt bestående af River 2 lake kulfiber stang med korkhåndtag, SiC øjer og en ideel aktion til dansk fiskeri. Zeon hjulet er okumas bud på et driftsikkert spinnehjul med et væld af fine finesser og elegante tekniske løsninger. Zeon er forsynet med hele 5 rustfri stålkuglelejer, “one-way bearing” såvel som “RES” og “EOS” systemerne. Sættet fås i længderne 7’ - 10’
Vejl pris kr. 1098,-
9, 99 . , D 8 BU 87 TIL par
5, 99 .
D 2, BU 80 TIL Spar
S
Deluxe sæt med den nye Carbostick spinnestang der kan bryste sig af et væld af features. Letvægts SiC øjer, “low profile” hjulholder, korkhåndtag og en helt speciel klinge, der på bedste vis forener rå-styrke, kasteegenskaber og sensitivitet. Carbostick stangen leveres i transportrør. Epix Pro hjulet er sidste års absolute top sælger, fornem bremse, jævn og behagelig gang og suverænt lineoplæg. Desuden leveres hjulet med 2 ex. spoler såvel som med et ekstra dobbelt håndtag og hjuletui. Sættet fås i længderne 7’ - 10’
Vejl pris kr. 1877,-
Kom godt igang med det spændende flyderigns fiskeri med dette komplette sæt bestående af enten U-boat eller V-boat + finner og pumpe.
Vejl pris kr. 1797,-
9, 44
D 0,. BU 35 TIL Spar Blinkmarked
Aquasafe vadejakke Nyeste vadejakke fra Ron Thompson pakket med gode detaljer. 100% vind,- vandtæt og åndbar.
Vejl pris kr. 799,-
Få fyldt grejæsken til særdeles rimelige priser
10 stk. kr. 100,-
LV HA
IS PR 9, 44 .
D 0, BU 35 TIL Spar Super fluesæt til dig som ønsker at komme godt igang med fluefiskeriet. Det utroligt populære Okuma Airframe fluehjul er 100% saltvandsbestandigt og leveres med ialt 3 spoler. Den 3-delte Carbostick fluestang er forsynet med en moderat progresiv aktion der er perfekt til både kyst og P&T vandet. Den er monteret med “stand out” ringe, SiC skydeøjer, hjulholder med elegant træindlæg og full welch korkhåndtag. med til sættet følger 3 af de velkastende Energy flueliner såvel som transportrør til stangen. Sættet fås i klasserne: #5/6 - 6/7 og 7/8
Crosswater neopren waders Varm nyhed fremstillet i 4,5 mm superisolerende neopren.
Vejl pris kr. 799,-
,99 D 0,. U 0 B 1 TIL Spar
Vejl pris kr. 2893,-
9, 79 ,. D 4 BU 209 TIL ar Sp
Luksus vadebælte GRATIS FLUEKASTEKURSUS 1-2 Maj & 15-16 Maj.
Vadebælte der giver en perfekt rygstøtte under lange kystture.
Vejl pris kr. 199,-
Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 120. fiskeår. Nr. 1150 • Juli / August 2006 • 118. Årgang
Indhold Mange gode kræfter......................................... 16697 Kære Henrik Tørnquist................................... 16698 Tissø: Fiskehuset er tabt – fiskehuset lever....... 16699 Køkkenskriverens: Aborre................................ 16700 Furesøen.......................................................... 16701
Den nye bådprotokol...................................... 16708 Majfiskeri........................................................ 16709 Hvad LF-biblioteket gemte ! (2)...................... 16710 Foreningsmeddelelser...................................... 16712 Niels Harboe................................................... 16713
Mange gode kræfter Nu er alle både i vandet – oven i købet lidt flere. Gyrstinge har modtaget de nyeste leverancer fra bådudvalgets udskiftningsprogram og er nu oppe på normal kvota igen. Bemærk her lige Ulf Hansens smukke træbeslag – flot arbejde. Der er absolut grund til at fejre det med en tur ud på én af vore smukkeste søer. Furesø derimod trækkes med lidt besværligheder, men også lys forude. Som vi så i sidste nummer af Tidende har projektet med sine sidste krampetrækninger igen trukket vod i sandartens fredningstid og på dens ”reder”. Ganske vist er sandarterne blevet genudsat; men – kunne det ikke have ventet til legen var overstået! Nu skal opfiskningen ophøre, pæle og garn fjernes og rovfiskene igen levnes lidt fred på nær det noget mere skånsomme og rekreative fiskeri med stang og snøre – udenfor fredningstiderne, vel at mærke. Det kan være svært at skrive om årets Furesøkonkurrence, inden den er blevet afholdt! Det er dog sikkert
at vi fik et godt arrangement med dyst til stregen og en efterfølgende afslutning i bedste stil i Frederiksdal, der lægger station til frokosten. Vejret skal ikke omtales i skrivende stund. Bådprotokollen er som bekendt overgået til Hvidovre Sport. Indkøringen er gået fint uden nævneværdige problemer og er nu i en god gænge. En stor tak til alle gode kræfter i Lystfiskeriforeningen og til Hvidovre sport for villighed, ideer og ikke mindst en hjælpsom ”vi kan” indstilling til opgaven – så lykkes det! Det er omsider sommer i Dannevang og for foreningens brave og familier. Herfra skal blot lyde: God sommerferie & fisketure. Med brav hilsen, Formanden 16697
Kære Henrik Tørnquist Jeg forstår din vrede. Jeg er selv lystfisker og kunne aldrig drømme om at fange sandart i maj. Og ja, det er rigtigt, at vi har trukket vod over sandartens foretrukne gydeområde i Storekalv i gydetiden, ligesom vi gjorde det sidste år og forrige år. Sådan var det ikke planlagt fra starten. Oprindeligt var vodfiskeriet planlagt i efteråret, og vodfiskeriet startede da også i efteråret 2003, men med meget skuffende resultat. Der blev forsøgt med natfiskeri, og med fiskeri med forskellige vod, men lige lidt hjalp det. Akustiske undersøgelser med avanceret grej brugt ifm. etablering af havvindmølleparker afslørede, at det åbne vand i Storekalv var stort set uden fisk på dette tidspunkt. Derimod blev der konstateret meget store forekomster af brasener i april-maj på åbent vand i Storekalv. Brasenerne samlede sig tydeligvis forud for gydningen, som typisk finder sted i sidste halvdel af maj måned eller først i juni.. Som en konsekvens heraf blev fiskeriet målrettet disse store stimer. Som det fremgår af grafikken ville fangsten af brasener være omtrent halveret, såfremt fiskeriet ikke blev gennemført i maj. Modsat hvad du skriver, blev der således også fisket med maksimal indsats i april. Fangsterne ved vodfiskeri er meget variable, fra ingen fisk til rekordtrækket på 4,7 tons brasener, og du har uheldigvis set et af førstnævnte. Du skriver endvidere, at vi har overtrådt gældende lovgivning omkring fredningstider, men forud for projektets opstart blev der søgt og opnået en række dispensationer fra ferskvandsfiskerilovgivningen, herunder omkring fiskeri i fredningstiden. Til din orientering strider et fiskeri som dette i vid udstrækning mod gældende lovgivning, bl.a. omkring fangst af undermålsfisk, brug af store vod, fiskeri med finmaskede garn osv.
Du mener desuden, at vodfiskeriet skader sandarten. Det er muligt, men voddet kører modsat trawl meget langsomt, og fiskene bliver ikke trykket sammen. Posen bliver ikke løftet over vandet, men fiskene løftes op og udsættes direkte fra posen nede i vandet. Vi har ikke set synlige skader på sandarterne, og vi har ikke set sandarter som har smidt rognen under fiskeriet. Det betyder selvfølgelig ikke, at sandarterne ikke kan være skadede på grund af f.eks. stress. Vi har dog uden tvivl forstyrret sandarternes gydning, der hvor vi har trukket vod. Men af forskellige grunde har vi ikke trukket vod i hele kalven, og erfaringerne fra andre søer er, at det ikke er antallet af æg, som bestemmer årgangenes størrelse, men derimod opvækstvilkårene for ynglen gennem det første leveår. Der er populært sagt æg nok, hvilket i øvrigt gælder for de fleste fiskearter. Men altså, jeg forstår stadig din vrede og beklager, at det har været nødvendigt. Men jeg håber, at du med dette indlæg har fået lidt større forståelse for denne lidet glorværdige handling. Venlig hilsen Jens Peter Müller Fiskeøkologisk Laboratorium
16698
Foto: KN
Tissø: Fiskehuset er tabt – fiskehuset lever Under denne titel vil jeg herefter orientere lidt om de nuværende og kommende forhold omkring vor station ved Tissø, specielt lejemålet for fiskerhuset. I forbindelse med et ejerskifte af ”Røde Kro”, Søvejen fra Edith Olsen til Anett og Kurt Plith, er Lystfiskeriforeningens overenskomst om udlejning af fiskerhuset og i tilfælde af en udstykning; forkøbsret til samme, blevet behørigt opsagt til fraflytning 1.januar 2008. Da en udstykning ikke er på tale, er opsigelsen foregået i henhold til overenskomsten under skyldig hensyntagen til alle varsler mv. Nu kunne man tro at overnatnings- mulighederne er helt fortabt fra 2008. I mellemtiden har de nye ejere og Lystfiskeriforeningen afholdt et møde for at drøfte nutidige og fremtidige forhold. Fra Lystfiskeriforeningen deltog Jesper H. Nielsen (284,25) og formanden. Mødet foregik i bedste forståelse og fordragelighed, tilsat store mængder kaffe. Uden at referere den ganske samtale kan jeg fortælle at Anett og Kurt er naturelskere, som vi, og blot ønsker at stå friere end den gamle aftale med Lystfiskeriforeningen gav mulighed for. Ganske kort gengivet nåede vi i fællesskab frem til følgende gensidige aftaler og informationer af betydning for fremtiden – og vor færden på stationen: • Lystfiskeriforeningens medlemmer opfører sig (som altid) som gode ”naboer” i forhold til ejerne af de faciliteter vi har lejet os ind på. • Stangkassen påtænkes på et tidspunkt flyttet til andet sted på grunden. Dette vil inddrage vor Overinspektør og Inspektør. Herefter vil parkering bla. kunne ske på stangkassens nuværende plads.
• I selve fiskerhuset kan der forekomme ændringer (forbedringer) foretaget af ejeren. Ligeledes kan der henstå materialer. • VIGTIGT: Undlad allerede nu at parkere i selve til og frakørselsvejen for ejendommen fra og ved fiskerhuset. Parker i stedet tæt op ad stangkassen eller til højre for denne vej. Respekter dette ønske, da der er behov for fri adgang for håndværkere og leverandører af byggematerialer til ejendommen. • Vi fik løfte fra Anett og Kurt om at de i tide vil fremsende et nyt aftalegrundlag til Lystfiskeriforeningen for en fremtidig leje af fiskerhuset efter 1.Januar 2008, såfremt vi kan nå til enighed om den nye aftale. Lystfiskeriforeningen ser frem til et godt naboskab og lever i håbet og troen på at vi kan opnå samme gode forhold til de nye ejere som til de forrige – og naturligvis at vi kan indgå en fornuftig aftale for tiden efter 1.januar 2008. Med brav hilsen, Formanden Reglementsudvalget vil snarest opdatere reglementet i overenstemmelse med ovenstående.
Foto: Thomas Vedel 16699
Køkkenskriverens:
Aborre
Zoologia Danica
Fra en gammel skovfoged har køkkenskriveren modtaget flg. opskrift. Stegt aborre i vermouthsovs Der skal bruges ca. 1,5 kg aborrefileter. Fileterne deles i mindre, passende stykker og vendes i mel, dernæst i mælk – og til sidst i raps blandet med salt og peber. Fileterne steges i smør med en sjat olie i, til de er lyst gyldne. Olien gør at de ikke brænder fast på panden. I bunden af et ildfast fad lægges et lag af 100g hakkede skalotteløg og tynde skiver af en stor porre, som er ristet sammen på panden uden at tage farve.
De stegte fileter lægges oven på grøntsagerne. Panden koges af med et par deciliter tør vermouth og et bæger crème fraîche 18%. Herefter smages til med salt og peber. Denne sovs legeres med en æggeblomme og noget koldt smør piskes i. Det er vigtigt at sovsen ikke kommer i kog. Hæld sovsen over fisken i det ildfaste fad og dæk fisken med alufolie. Stil fadet i en varm ovn på 175 gradet i ca. en halv times tid og server det sammen med lune nybagte flûtes. Det anbefales at en god tør hvidvin, f.eks. Alsacevinen Gewürztraminer serveres til.
Køkkenskriveren er i tvivl om der i Lystfiskeriforeningen er mere end en håndfuld fiskespisere. Hvis der er flere, vil han være taknemmelig over at modtage bidrag til denne rubrik. 16700
Fortsat fra forrige nr. I forhold til 2004
95 % af Furesøens vandmængde findes i Hovedbassinet. Derfor udviser Furesøens fiskebestand samme tendens som Hovedbassinet, med faldende biomasse af skaller, rudskaller og brasen, stigende mængder aborre, smelt og hork samt en betydelig reduktion af brasenbestanden (figur 5.5).
Furesøen
I Hovedbassinet er fiskebiomassen skønnet til 392 ton i 2005, mod 304 ton i 2004. Dette svarer til en forøgelse på 25 % primært som følge af en øget mængde aborre.
Figur 5.6 Isopletdiagram over temperaturforholdene i Furesøen (Hovedbassinet) i 2003, 2004 og 2005 (Kilde: Københavns Amt).
De forbedrede iltforhold i bundvandet, på grund af den igangværende sørestaurering, vanskeliggør som tidligere beskrevet biomasseberegningen, idet der efter 2002 regnes på et betydeligt større vandvolumen end tidligere. Dette enorme vandvolumen; de frie vandmasser mellem overfladen og bunden, Fiskebestanden i Furesøen 2005 repræsenteres blandt andet af 12 garn sat midt i springlaget. I 2005 var temperaturgradienten i selve springlaget ”normal”, i forhold til springlaget i 2004 der havde en betydelig større vertikal ”udstrækning” 79 (figur 5.6). En større ”udstrækning” af springlaget vil alt andet lige reducere fangsten af fisk der normalt fouragerer i eller omkring springlaget, hvilket i 2004 kan have reduceret fangsten af især aborrer i disse midtvandsgarn og dermed underestimeret aborrebestandens biomasse i 2004.
Biomasse, Hovedbassin (i %)
100
80
80
60
60
40
40
20
20
0 1991
1996 Skalle
1999 Aborre
2002 Hork
Løje
Sandart
Ål
2003 Smelt Øvrige
2004 2005 Brasen
Biomasse, Store Kalv (i %)
100
0 1991 1996 1999 Skalle Rudskalle Løje
Sandart
2002 Aborre Ål
2003 Hork Suder
2004 2005 Brasen Øvrige
Figur 5.7 Udviklingen i den skønnede biomasse fordelt på registrerede arter, ved de forskellige fiskeundersøgelser i Furesøen.
De registrerede arters biomasse i % af den samlede biomasse, udligner til dels år til år fluktuationer i den samlede biomasse og viser arternes indbyrdes fordeling (figur 5.7). 16701 70
Skønnet biomasse, Hovedbassinet (%) 1991
De registrerede arters biomasse i % af den samlede biomasse, udligner til dels år til år fluktuationer i den samlede biomasse og viser arternes indbyrdes fordeling (figur 5.7).
Skønnet biomasse, Hovedbassinet (%)
70
1991 1996
% af samlet biomasse
60
1999 2002
50
2003 2004
40
2005
30 20 10 0
Skalle
Aborre
Brasen
Hork
Smelt
Løje
Rudskalle
Figur 5.8 Udviklingen i Hovedbassinet fra 1991 til 2005 i fiskearternes skønnede biomasse, angivet som procent af den samlede fiskebiomasse.
Fiskebestandens sammensætning i søens to bassiner har generelt været meget forskellig. I Hovedbassinet er aborrernes andel øget markant på bekostning af især brasener og skaller (figur 5.7 og figur 5.8). Derudover er horkbestanden øget betydeligt siden iltningen af bundvandet begyndte i 2003. Endvidere er aborrebestandens andel af den samlede fiskebiomasse i 2005 øget til hele 70 %.
Fiskebestanden i Furesøen 2005
80 Skønnet biomasse, Store Kalv (%)
60
1991 1996
% af samlet biomasse
50
1999 2002
40
2003
30
2005
2004
20 10 0
Skalle
Aborre
Brasen
Hork
Smelt
Løje
Rudskalle
Figur 5.9 Udviklingen i Store Kalv fra 1991 til 2005 i fiskearternes skønnede biomasse, angivet som procent af den samlede fiskebiomasse.
Fiskesammensætningen i Store Kalv har i forhold til Hovedbassinet været bemærkelsesværdigt konstant, med en vedvarende dominans af skaller og brasener samt en lav aborreandel (figur 5.9). I 2005 er der dog sket en forbedring af fiskesammensætningen med en øget andel af aborrer (27 %) og færre brasen og skaller.
70
16702
samlet biomasse
60 50 40 30
Skønnet biomasse, Furesøen (%) 1991 1996 1999 2002 2003 2004 2005
forbedring af fiskesammensætningen med en øget andel af aborrer (27 %) og færre brasen og skaller.
Skønnet biomasse, Furesøen (%)
70
1991 1996
% af samlet biomasse
60
1999 2002
50
2003 2004
40
2005
30 20 10 0
Skalle
Aborre
Brasen
Hork
Smelt
Løje
Rudskalle
Figur 5.10 Udviklingen i hele Furesøen fra 1991 til 2005 i fiskearternes skønnede biomasse, angivet som procent af den samlede fiskebiomasse.
Fiskesammensætningen for hele Furesøen er ligeledes stærkt styret af Hovedbassinets fiskebestand. I 2005 brydes det generelle billede med en ret konstant andel af skaller, løjer og aborre. I 2005 ses for første gang et markant fald i skalle- og brasenbestanden samtidig med en stigning i aborre-, smelt- og Fiskebestanden i Furesøen 2005 horkbestanden (figur 5.10).
5.2 Rovfiskebestanden Rovfiskebestanden
I takt med et stigende næringsstofindhold og dermed fiskebiomasse vil andelen af rovfisk som regel mindskes. Rovfiskebestanden skifter samtidigt karakter fra en dominans af aborrer i de næringsfattige søer til en dominans af gedder eller sandart i de mere næringsrige søer. 100
Rovfiskebiomassen, Hovedbassin (%)
100
81
80
80
60
60
40
40
20
20
0 1991
1996
1999
Rovfisk
2002
2003
Skidtfisk
Rovfiskebiomassen, Store Kalv (%)
2004
2005
0 1991
1996
1999
2002
Rovfisk
2003
2004
2005
Skidtfisk
Figur 5.11 Udviklingen i rovfiskebestanden fra 1991 til 2005, angivet som procent af den samlede fiskebiomasse.
I 1991 var rovfiskenes andel af den totale garnfangst yderst beskeden med 13 % i Hovedbassinet og 8 % i Store Kalv, med sandart som den dominerende rovfisk. Søvandets indhold af fosfor er siden reduceret betydeligt og rovfiskenes andel er samtidigt øget væsentligt. Stigningen i rovfiskebestanden skyldes først og fremmest en kraftig forøgelse af søens aborrebestand, som efter 1991 har været den dominerende rovfisk. Dette er især udtalt i Hovedbassinet, hvor aborrebestanden i 2005 udgjorde hele 70 % af den samlede fiskebiomasse (figur 5.8 og figur 5.11). I Store Kalv er rovfiskenes andel af den totale garnfangst øget fra 10 % i 2003 til knap 30 % i 2005.
16703
og fremmest en kraftig forøgelse af søens aborrebestand, som efter 1991 har været den dominerende rovfisk. Dette er især udtalt i Hovedbassinet, hvor aborrebestanden i 2005 udgjorde hele 70 % af den samlede fiskebiomasse (figur 5.8 og figur 5.11). I Store Kalv er rovfiskenes andel af den totale garnfangst øget fra 10 % i 2003 til knap 30 % i 2005. Rovfiskebestandens karakter er primært bestemt af søens morfometri og næringsstofniveau. Dybe og middeldybe næringsfattige søer er oftest domineret af aborrer, mens sandart dominerer i dybe og middeldybe næringsrige søer. Gedder dominerer derimod i lavvandede, moderat næringsrige til meget næringsrige søer. De mest næringsrige søer er ofte søer uden funktionelle rovfisk. Udfra Furesøens næringsstofniveau og dybdeforhold kan det således forventes af rovfiskene domineres af aborrer i perioder med et lavt næringsstofniveau og af sandart i næringsrige perioder, hvilket også afspejles i resultaterne fra fiskeundersøgelserne 1991 – 2005. Fiskebestanden i Furesøen 2005
Fiskebestanden i Furesøen 2005
antal
70 70 60 60 50 50 40 40 70 30 30 60 20 20 50 10 10 400 0 30 20
Fangst i brasengarn, 2003 2004 Hovedbassin (17 garn) 2004 2005
70 Fangst i brasengarn,
Hovedbassin (17 garn)
60 50 antal
antal antal
Furesøens hovedbassin rummer i dag en særdeles veludviklet aborrebestand, som i sensommeren 2005 overvejende fandtes på skrænterne og på åbent vand, hvor også søens smelt befinder sig. Aborrernes vækstforhold er blevet 5.3 Fangst i stormaskede garnlænker væsentligt forbedret i forhold til perioden før 1996, og bestanden har i dag en Fiskebestanden i Furesøen 2005i stormaskede garnlænker 5.3 Fangst virkelig god størrelsesstruktur med mange potentielt rovlevende aborrer i Fiskebestanden i Furesøen 2005 størrelser over bestanden 15 cm. af større fisk, herunder brasen, sandart og gedde blev Brasengarn For at vurdere Brasengarn For at vurdere bestanden af større herunder brasen, og gedde blev garnsætningen i 2002, 2003, 2004fisk, og 2005 suppleret medsandart en række stormaskede garnsætningen i 2002,Fangst 2003, 2004 ogafsnit 2005 3.1). suppleret med en for række stormaskede 5.3 i stormaskede garnlænker garnlænker, såkaldte brasengarn (se Baggrunden anvendelsen af garnlænker, såkaldte brasengarn (se sandarter afsnit 3.1). Baggrunden for anvendelsen af brasengarn er, at større brasener og ikke fanges effektivt i biologiske 5.3 Fangst i stormaskede garnlænker brasengarn er, at større brasener og sandarter ikke fanges effektivt biologiske 82 oversigtsgarn, som er standardredskab ved fiskeundersøgelser. Fori at belyse Brasengarn For at vurdere bestanden af større fisk, herunder brasen, sandart og gedde blev oversigtsgarn, som er standardredskab ved fiskeundersøgelser. For at belyse især brasenbestandens størrelse i intervallet over 30 cm, blev fiskeriet garnsætningen i 2002, 2003, 2004 og 2005 suppleret med en med række stormaskede især størrelse i intervallet over 30 cm, blev fiskeriet med biologiske oversigtsgarn suppleret medherunder garnsætninger med stormaskerede Brasengarn For atbrasenbestandens vurdere bestanden af større fisk, brasen, sandart og gedde blev garnlænker, såkaldte brasengarn (se afsnit 3.1). Baggrunden for anvendelsen af biologiske suppleret med garnsætninger med garnlænkeroversigtsgarn (brasengarn). garnsætningen i 2002, 2003, 2004 og 2005 suppleret med enstormaskerede række stormaskede brasengarn er, at større brasener og sandarter ikke fanges effektivt i biologiske garnlænker garnlænker,(brasengarn). såkaldte brasengarn (sestandardredskab afsnit 3.1). Baggrunden for anvendelsen oversigtsgarn, som er ved fiskeundersøgelser. For atafbelyse især brasenbestandens størrelse i intervallet over 30 cm, blev fiskeriet med brasengarn er, at større brasener og sandarter ikke fanges effektivt i biologiske biologiske oversigtsgarn suppleret med garnsætninger med oversigtsgarn, som er standardredskab ved fiskeundersøgelser. For at stormaskerede belyse Fangst i brasengarn, garnlænker (brasengarn). især brasenbestandens størrelse i intervallet over 30 cm, blev fiskeriet med Fangst i brasengarn, Hovedbassin (17 garn) biologiske oversigtsgarn suppleret med garnsætninger med 2002stormaskerede Hovedbassin (17 garn) garnlænker (brasengarn). 2002 2003
40
2005 2002 2003 2004 2005
2002 2003 2004 2005
30 20 10 0
brasen brasen
Figur 5.12 Totalfangst i Hovedbassinetbrasen med stormaskede garnlænker i hhv. 2002, 2003,10 2004 og 2005 Figur 5.12 Totalfangst i Hovedbassinet med stormaskede garnlænker i hhv. 2002, 2003, 2004 og 2005 Figur 5.12 Totalfangst i Hovedbassinet med stormaskede garnlænker i hhv. 2002, 0
Udvikling siden 2002 Udvikling siden 2002
2003, 2004 og 2005 brasen
I 2004 og 2005 blev der fanget markant færre ”store” brasener i Hovedbassinet, Ii 2004 ogtil 2005 blev der fanget markantårfærre Hovedbassinet, forhold fangsten de to foregående (figur”store” 5.12). brasener Fangsteniaf store sandart Udvikling ivar siden 2002tilbeskeden I 2004og og lå 2005 blev derover fanget markant færre ”store” brasener i Hovedbassinet, forhold fangsten de to foregående år (figur 5.12). Fangsten af store2002, sandart yderst en anelse sandartfangsten i 2002. Figur 5.12 Totalfangst i Hovedbassinet med stormaskede garnlænker i hhv. i forhold til fangsten de to foregående år (figur 5.12). Fangsten af store sandart var yderst 2003, 2004 beskeden og 2005 og lå en anelse over sandartfangsten i 2002. var yderst beskeden og lå en anelse over sandartfangsten i 2002.
16704
Udvikling siden 2002
I 2004 og 2005 blev der fanget markant færre ”store” brasener i Hovedbassinet,
Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 www.fiskegrej.dk - sportdres@sportdres.dk 16705
Fiskebestanden i Furesøen 2005
Fangst i brasengarn, Store Kalv (4 garn) 70 60
2002 2003 2004 2005
antal
50 40 30 20 10 0
brasen
Figur 5.13 Totalfangst i Store Kalv med stormaskede garnlænker i 2002 - 2005.
Udvikling siden 2002
I 2005 er fangsten af brasener (over 30 cm) i de stormaskede garnlænker reduceret markant i forhold til fangsten de foregående år (figur 5.13). Fangsten af brasen i 2005 er således reduceret med 87 % i forhold til fangsten i 2002. Der blev kun fanget 1 sandart i de stormaskede garnlænker i 2003-2005. Den betydelige fluktuation i brasenbestanden i Store Kalv og Hovedbassinet tyder på en væsentlig migration af brasen til/fra Hovedbassinet. Spærregarnet mellem Store Kalv og Hovedbassinet har derfor ikke virket efter hensigten og blev permanent sløjfet i efteråret 2004. Fangst i brasengarn, Hele søen (21 garn)
2002 2003 2004 2005
120 100
antal
80 60 40 20 0
brasen
Figur 5.14 Totalfangst i hele søen med stormaskede garnlænker i 2002 - 2005.
Hele søen
16706
I Furesøen er fangsten af store brasen reduceret med over 85 % fra 2002 til 2005. Ved opfiskning af skidtfisk, som er en del af restaureringsprojektet, er der frem til august 2005 fjernet 99 ton brasen, hvilket kan forklare den markente reduktion i brasenfangsten i de stormaskede garnlænker.
84
Fiskebestanden i Furesøen 2005
5.4 Restaureringsprojektet Erfaringer 2005
Data i nærværende rapport peger på visse udviklingstendenser i Furesøen, som følge af det igangværende restaureringsprojekt. Først og fremmest er Store Kalv inde i en positiv udvikling med færre skaller og brasen samtidig med at aborrebestanden er på vej frem. I Hovedbassinet er der ligeledes blevet fære skaller og brasen til fordel for aborrebestanden, der i 2005 udgør hele 70 % af den samlede fiskebiomasse. Derudover har opfiskningen af skaller og brasen haft en betydelig effekt på Furesøens fiskebestand. Således er fangsten af store brasen i de såkaldte ”brasengarn” reduceret med over 85 % fra 2002 til 2005, hvilket falder sammen med en intensiv opfiskning af brasen i samme periode.
Iltning
Der er ikke længere dårlige iltforhold i Hovedbassinet, som følge af iltning af bundvandet i sommerperioden. Derfor er fiskenes tilgængelige vandvolumen i sommerperioden øget markant og der findes fisk på selv de dybeste partier i Hovedbassinet. Disse forbedrede iltforhold ved bunden har givet specielt horkog knudebestanden betydelig bedre levevilkår, i form af et større fourageringsområde, hvilket afspejles i en markant fremgang af især horkbestandens biomasse. Iltningen har tidligere været mistænkt for at ”gnave” i springlaget og på den måde øge temperaturen i bundvandet. På baggrund af temperaturprofilerne fra 2005 er der intet der tyder på, at iltningen har indvirkning på springlagets vertikale udstrækning (figur 5.6). Fangst i brasengarn (hele søen) og opfisket m ængde (kum uleret) 120
antal & ton
100 80 60 40 20 0
2002
2003
fangst (antal)
2004
2005
opfiskning (ton)
Figur 5.15: Brasenfangst (> 30 cm) med stormaskede garnlænker samt den akkumulerede opfiskede mængde brasen i årene 2002 til 2005 /2/.
Opfiskning
I hele søen er fangsten af store brasen reduceret med over 85 % fra 2002 til 2005. Ved opfiskning af skidtfisk, som er et led i restaureringsprojektet af Furesøen, er der frem til august 2005 fjernet 99 tons brasen (figur 5.15). Hvis fangsten i stormaskede garnlænker repræsenterer udviklingen i brasenbestanden har den intensive opfiskning resulteret i en reduktion på 85 % fra 2002 til 2005. I Store Kalv er skalle- og brasenbestanden halveret samtidig med en kraftig forøgelse af antallet af småaborrer, hvoraf en stor del bliver rovfisk (> 15 cm) i 2006. Endelig ser det ud til at skallebestandens rekruttering i Store Kalv (og Hovedbassinet) er slået fejl i 2005. Ovenstående peger således på, at fiskebestanden i Store Kalv er inde i en særdeles positiv udvikling, samtidig med at aborren konsolideredes som den totalt dominerende fiskeart i Hovedbassinet.
85
16707
Den nye bådprotokol Som det vil være de medlemmer, som ikke benytter Web-booking, bekendt, så har Hvidovre Sport fra fiskesæsonens start overtaget administrationen af vores bådprotokol. Det har blandt andet bevirket, at åbningstiden for de manuelle bookinger er blevet længere. Så selvom vi har måttet sige farvel til bookinger på helligdage, kan man nu glæde sig over mulighed for bookning om lørdagen. Tidendes Udsendte lagde i begyndelsen af juni turen forbi Hvidovre Sport for at høre, hvordan indkøringen er forløbet, og der var kun rosende ord til medlemmerne. Da det altid er rart at vide, hvem der sidder i den modsatte ende af røret, fik Tidendes Udsendte den faste stab til at rykke sammen til en fotosession i et splitsekund i åbningstiden, mens kunder på jagt efter
16708
hjul, stænger, liner og hvad enhver lystfisker altid lige står og mangler, holdt sig pænt tilbage.
Foto: Per Ekstrøm
Fra venstre er det: Ove, Poul og Allan.
Majfiskeri
Foto: Per B.
Jeg vil skrive lidt om mit majfiskeri i år. Det er blandt andet foregået på Esrum Sø, hvor jeg var til præmierefiskeri d.1.maj. Jeg afsøgte først nogle af de lave områder, men havde kun kontakt med 2 fisk. Jeg trak pga. af tiltagende vind helt op i nordenden af søen på noget dybere vand. Her fik jeg på 10 meters dybde en gedde på 5,6 kg. Der havde den villet stå i stedet for at gå ind og lege på lavt vand (dumme tøs). Senere afsøgte jeg en kant over 14 meter og fik ligeledes en gedde på 7,0 kg med samme store vom.
måske bare lidt dybere, da vandtemperaturen var steget 3½ grad. Der skete ikke en noget i starten, men da jeg trak ind på lavere vand, fandt jeg lidt liv over bunden. Jeg fik hurtigt fisk på og efter en ordentlig gang ballade, kom der en gedde på 9,3 kg ombord. Den blev efterfulgt af flere andre, men væsentligt mindre fisk. Jeg havde ligget og fisket i næsten søblik, men snart begyndte det for en gangs skyld at blæse, og fiskeriet blev dårligere (er det noget man kan regne med?) Jeg fortrak til dybere vand og afsøgte en banke i nærheden.
Den 7. maj var jeg på søen igen, hvor jeg ville afsøge skovsiden, og jeg forsøgte mig over 7 til 9 meter vand. Jeg fandt et område, der så meget interessant ud på ekkoloddet, og gedderne havde også opdaget aktiviteten og var i hugget. Der var god samling på fiskene og i løbet af formiddagen fangede jeg 10 gedder og mistede en også en stak. De største var på 5,8 kg – 6,0 kg – 7,6 kg og 7,8 kg. Jeg havde tilskuere i form at 2 brave. Det er da rart med lidt selskab. Da den værste hugperiode var overstået tog vinden til igen, og jeg tog hjem. Jeg hørte ved hjemkomsten til havnen at Henrik Nielsen også havde været på søen med sin søn og sin ulydige bror Bjarne (Jeg har sagt til ham, at han skal holde sig væk fra den sø, men nej). De havde fanget en flok gedder på den anden side af søen med 3 over 9 kg! Jeg måtte af sted igen.
Da jeg befandt mig over 16 meters dybde, bemærkede jeg, at agnfisken på den ene stang var utilfreds med situationen. Jeg løftede stangen op og straks efter gav det et ordentlig ryk i kæppen og før jeg fik givet modhug, blev der revet femten meter line af hjulet. Det var en tung fisk der hele tiden blev ved bunden. Efter en stund kom den dog op til overfladen 20 meter fra båden. Her holdt den sig på ret køl, mens den med krogen siddende i mundvigen, lavede en halvcirkel omkring båden. Det virkede som om, at det var et spørgsmål om kort tid, før den ville eksplodere igen. Jeg fik dog narret den ind til bådsiden, hvor jeg nettede den. Jeg var først sikker på at den var klart over ti kilo, da den virkede enorm, men vægten stoppede til min store overraskelse allerede på 9,1 kg. Det var alligevel en rigtig fin fisk, som efter en forevigelse fik friheden igen. Fiskelykken var nu brugt op for denne dag.
Det blev så den 12. maj. Af forsigtighedsårsager startede jeg der, hvor jeg mente, at de havde fanget deres fisk,
Per B. Larsen 16709
Hvad LF-biblioteket gemte ! (2) Også før LF blev en realitet i 1886, hyggede fiskere sig rundt i landet med medetøj og ikke sjældent kombineret med lidt godt selskabeligt samvær. I Odense havde en samling af byens bedre borgerskab fundet sammen i Odenses Broderlige Fiskeselskab, stiftet i starten af 1800’årene. Det var et selskab med regler og forordninger – og med fiskeret til at hjemsøge gedder og andet godt i Næsbyhoved Sø. Herude opførtes i 1818 på holmen Thorslund en kaffehytte, hvor selskabets ikke sjældent meget vigtige kulinariske aktiviteter tog sin begyndelse. Selskabets initiativtager var en af byens driftige sønner, kancelliråd og bogtrykker Søren Hempel, der bl.a. var udgiver af Fyens Stiftidende indtil sin død i 1844. Man havde en fiskemester og en udblæser, sidstnævnte drog rundt i byen og blæste i et horn til selskabets fiskedage, som startede kl. 1 om natten! En fane og ikke mindst et drikkehorn af anseelig størrelse, og så i det pureste sølv - bidrog til respekt for traditionerne. Kl. 2 mødtes man så omklædt til fiskedragt (?) og drog til søen, hvor løg og snapse blev indtaget i rigelige mængder, for at ”værne mod giftige dunster, som opsteg af søen” (måske burde vor ærede formand tage lidt ved lære af fortidens Brave !)
Ud over traditioner, reglement, fane og drikkehorn – havde selskabet en sangbog – med den malende titel og undertitel; Fiskesange – alene at synges af Odense broderlige Fiskeselskabs indviede medlemmer – fra aaret 1818 indtil verdens ende – thi indtil Verdens sidste Aar vort muntre Selskab vist bestaar. Desuden er på titelbladet trykt følgende motto; En fisker Vand ei drikke maa – det er vor regel- fast den staae! Ikke meget er bevaret fra det gamle selskab der ophørte omkring Hempels død, og i 1841 menes den sidste fiskedag at være afholdt. Men drikkehornet og enkelte effekter står i dag på museet i Odense. Sangbogen, som kun er kendt i et par eksemplarer og dermed er en uhyre stor sjældenhed, ligger såmænd i LF biblioteket i den flotteste indbinding. Og har man en ledig stund er det fornøjelig læsning at kigge dette klenodie igennem. 16710
I LF-Tidende fra 1890, har J. Lauritsen skrevet en fyldig historie om Odenses Fiskeselskaber, der var nemlig endnu et; Næsbyer Fiskeselskab - vistnok konkurrerende med førstnævnte. Og man skulle naturligvis også have sin egen sangbog, en tilsvarende sjældenhed – og den findes ligeså i vort gamle bibliotek. I nævnte artikel, som er ganske omfattende hen over nr. 17 og 18 i 1890, beretter JL om en snak han havde med P. G. Lydiche (som var både LFT’s redaktør, bladets bogtrykker og bestyrelsesmedlem) om at bevare oplysningerne - om fiskeselskaber før LF - for eftertiden, hvorfor artiklen blev ganske omfattende og blev delt hen over 2 numre. Skulle Du ikke lige have Lystfiskeri Tidende liggende fra 1890’erne, så kan Du naturligvis også se dem i foreningens bibliotek, måske samtidig med Du kigger og nynner et par strofer fra de nævnte sangbøger? Heinz Gerhard
16711
Foreningsmeddelelser Nye og genindmeldte Medlemmer 31,25 Jan Barfod 31,55 Henrik Ballegaard 217,42 Jan Riis Klausen 236,08 Mads Skyth Larsen 322,9 Kim Myling-Petersen 378,05 Lars Skovgaard
1661 3230 4100 2800 3000 1661
København V Græsted Ringsted Kgs. Lyngby Helsingør København V
2006 2006 1997 2006 2006 2006
20 96 63 93 48 48 82 18 57 64 00 37 27 28 70 16 49 21 08 81 33 22 20 22
Adresseændringer 127 Per Hansen Lærkevej 1, lej 503 236 Kirsten Riber Larsen Birkelunden 18 266,6 Lars Meincke Petersen, Højdevej 4 284,25 Jesper H. Nielsen Figenvej 154 377,5 Jesper Skaaning Vadgårdsvej 208
2400 5700 3500 4700 2860
København NV Svendborg Værløse Næstved Søborg
1995 1995 2002 1999 1992
26 20 19 57 49 14 56 95 47 52 61 17 55 34 10 30 45 93 96 71
Udmeldte 26 Dennis Astrup Rugvænget 9 107,8 Jerzy Glinski Pileås 29 164 Lars Gudmand-Høyer Dronningsg.Alle 8 st. tv 184,2 Henrik Jensen Duevej 18
4700 Næstved 2670 Greve 2840 Holte 3550 Slangerup
Døde 125,9 Henning Hansen 131 Niels Harboe 280,8 Frank Ivan Nebel
2630 Tåstrup 2690 Karlslunde 2720 Vanløse
1/1 s.ann. Fisk&Fri
Kaalundsgade 5, 1 Gillelejevej 1 A Giesegårdvej 32 Emil Pipersvej 18 2 tv Gl.Hellebæksvej 79 Westend 5. 2
Tåstrupgårdsvej 201, Åbuen 12 Skibelundvej 17, 2.th.
31/08/05 14:44
Side 1
Seniorgruppen: Magasinet for lystfiskere – Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne DDER lystMAJGENS TAGN KU PÅ fiskere. Forsiden
21/04/05
16:10
Side 1
Nr. 4. Maj
2005. Nok.
kr. 54.00.
Helge Kartman, Birkevej 21, 4140 Borup Telf.: 57527590 E-mail: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk
DK kr. 49.50
RUNDT DANMARK
:
HER
FOCUS PÅ:
S MARKEDET BEDSTE VADEJAKKER
FANGES DE STORE KYSTØRREDER
SPECIMENTIP:
REKORDSTORE ER KARUSS PÅ LET GREJ TROLLING:
LAKSE- PÅ SUCCESOLM BORNH STORT TEMA:
BK 05/05-05
VARDE Å: OPAS ET AF EUR SEVANDE BEDSTE LAK
9 770108
- 02/06-05
04
200008
På www.fiskogfri.com kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf. 33 11 14 88.
16712
Læs om seniorerne på www.lystfiskeriforeningen.dk
Niels Harboe Læge, dr.med.h.c. Niels Harboe er død, 88 år gammel. Mange medlemmer vil huske Harboe, når han med opsmøgede skjorteærmer og med cerut i munden nød at trække i årerne på en af de gode gamle træbåde i Gyrstinge eller Tystrup Sø. I 1980 blev hans flid særligt belønnet med en gedde på 12,050 kg. Harboes beretning om fisketuren kan læses i Lystfiskeri-Tidende side 11.371. Niels Harboe blev medlem af LF i 1970 og var et meget påskønnet medlem af bestyrelsen fra 1983 til 1988, hvor han i en alder af 70 år af tidsmæssige grunde nedlagde sit bestyrelsesmandat for at hellige sig nye arbejdsopgaver i forbindelse med sin forskning. I formandens takkeord til Niels Harboe lød det bl.a., at Harboes særkende som bestyrelsesmedlem var stilfærdig tænksomhed og velovervejede gode råd og forslag. Et eksempel herpå var Niels Harboes idé, som han fik gennemført, om at Harboe-Bryggeriet i anledning af LF´s 100 års jubilæum i 1986 fik fremstillet en jubilæumspilsner med særlig LF-etiket med LF´s navn, bomærke og påskriften ”Alle Brave”. Øllet blev naturligvis serveret ved LF´s festmiddag på Lindegaarden, og restlageret blev solgt i kasser fra Harboes garage i Hellerup til foreningens medlemmer. Niels Harboes betænksomhed over for Lystfiskeriforeningen viste sig i øvrigt også i en helt kontant forstand derved, at foreningen ved 100 års jubilæet modtog en gave på 100.000 kr fra Harboefonden. Der var ikke knyttet nogle betingelser til denne gave, der kunne indgå i foreningens formue, men blot et ønske om at de gamle træbåde kunne bevares for foreniingens medlemmer, så længe det var muligt. Niels Harboe betegnede træbådene som en herlighed i foreningen. I 1996, da LF fylde 110 år, modtog foreningen på ny en stor gave fra Harboefonden, denne gang på 110.000 kr. Gaven var øremærket til en udbedring af havnen
i Gyrstinge og til endnu en forlængelse af de gamle træbådes levetid. Efter at Niels Harboe havde trukket sig tilbage fra bestyrelsesarbejdet i LF, tog han ofte ordet på den årlige generalforsamling under punktet Eventuelt for at rette en tak til bestyrelsen for dens arbejde for foreningen. Et år indledte han sin tak med ordene: ”En kvinde uden mand er som en fisk uden cykel”, idet han straks bemærkede, at det futuristiske citat næppe var formuleret med henblik på Lystfiskeriforeningen. Da formanden efterfølgende svarede på indlæggene fra salen, lod han takken gå tilbage til Harboe med et ” Og hvad var Lystfiskeriforeningen og dens bestyrelse uden Harboe!” Med Niels Harboes død har LF mistet en af sine trofaste gamle Brave. Æret være hans minde. LUW
Deadline for næste nummer (septembernummeret) er 1.august Her glæder redaktøren sig til at modtage billeder og historier fra medlemmernes fisketure, enten herhjemme eller i udlandet. Billeder der evt. skal kunne bruges til Lystfiskeri-Tidendes forside skal enten være skarpe papirbilleder eller digitale billeder med en høj opløsning, og de skal have en forholdsvis lys øverste del (hvor logoet skal være). Inspiration kan findes på forsiden af de sidste numre af Tidende. Red 16713
Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød
Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83 bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09 Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26 Kasserer: Henrik Pedersen Byledet 18, 2820 Gentofte Telf. 39 68 05 62 E-mail: henrik.lf@dadlnet.dk Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 E-mail: kajni@get2net.dk Sekretariat: Sussie Jørgensen Tirsdag og torsdag mellem 18 og 19 Helligdage lukket, Telf. 57 60 83 60 Bådprotokol: Hvidovre Sport Mandag til fredag 9 og 17 (kun hverdage) Lørdag 9 og 14 (kun hverdage) Telf. 36 75 13 15
Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60 Bådudvalg: Niels Boes, Telf. 39 76 00 01 Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30 Forsidefoto: H. Tørnquist: Furesøoplevelser Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Telf. 48 14 66 04 Trykkeri: Rosendahls Bogtrykkeri. Telf. 76 10 11 12 Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen • ISSN 0904-5414