Nr. 1129 • 116. Årgang
Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 118. fiskeår. Nr. 1129 • Juni 2004 • 116. Årgang
Indhold Gode tidender ............................................... 16333 Aborrefiskeri på Esrum sø ............................... 16334 Vejrudsigt med meget blæst ........................... 16335 Kollektivt suk i LF over Furesøens gedder ....... 16337 Foreningsmeddelelser .................................... 16339
LF på museum .............................................. 16340 Foreningsmeddelelser .................................... 16341 Årets Furesøkonkurrence den 12. juni ........... 16342 LF’s flåde ....................................................... 16344
Gode tidender Det en stor glæde og med taknemmelighed, at jeg kan meddele at vor brave Jess Glargaard har indvilget i at overtage redaktøransvaret for Lystfiskeritidende og løse opgaven sammen med en fast redaktion, samt forhåbentligt en større skare af ad hoc leverandører af indlæg. En introduktion af Jess – der udover beviste evner som redaktør og fisker – vil blive bragt i Tidende sammen med praktiske forhold ifm indlæg til bladet. Alt stof er fortsat yderts velkomment og skal sendes til Kaj Nielsen, enten som E-mail: kajni@get2net.dk eller med alm. post: Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge. Bladet er helt afhængig af medlemmernes indlæg, da Jess redigerer m.m. og ikke skriver. Én god nyhed kommer sjældent alene, ej heller for Lystfiskeriforeningen. Skovfoged Lars Stubkjær Nielsen har meddelt os at bekendtgørelserne for Farum sø og Furesø ”færdselsregler” er endeligt færdige og godkendt af ministeren. Disse træder ikraft fra offentliggørelse i Lovtidende, hvilket vil ske enten 10. Juni eller 15.
juni 2004. Skovdistriktet vil op til offentliggørelsen udsende pressemeddelelser til lokalpressen, samt direkte skrive til de lokale klubber og andre brugere af søerne, og her oplyse om arbejdsprocessen og de ændringer der er i forhold til de tidligere regler. De væsentligste ændringer har tidligere været nævnt i Tidende under processforløbet, men det kan jo være svært at huske alt sammen. Derfor, når vi har modtaget de endelige bekendtgørelser fra skovdistriktet vil disse blive indarbejdet i Lystfiskeriforeningens reglement; samt bragt i Tidende og på vor hjemmeside. Vi går nu mod sol og sommer. Fiskeåret er i fuld brug og for mange stunder ferien til. Vi skal ud at fiske, eller dase, eller rejse, eller måske lave noget helt andet. Forhåbentlig vil vi få mange gode oplevelser for krop og sjæl uanset, hvordan sommeren tilbringes. Alle brave ønskes knæk & bræk og en rigtig god sommer. Med brav hilsen, Formanden 16333
Aborrefiskeri på Esrum sø Der var her i løbet af sidste sommer været et rigtigt godt aborrefiskeri på Esrum sø. Da sæsonen ny starter op på ny, vil jeg lige genopfriske hukommelsen og skrive lidt om mit aborrefiskeri på søen i september måned 2003. På trods af den meget høje vandtemperatur på over 25 grader, var der blevet fanget rigtigt godt, og der er taget mange over det magiske kilo. Jeg havde ikke fisket ret meget efter dem på Esrum, men da der kom oplysninger om flere fisk over 1,5 kg, blev dette fiskeri ekstra interessant, og jeg måtte i gang. Den første tur gik som det plejer, når jeg forsøger mig. Masse af micro aborrer og en enkelt på 700 g. Jeg mistede dog 3 meget stærke fisk, som jeg selvfølgelig gerne ville have haft i båden. Jeg var samtidigt tilskuer til flere fisk over kiloet, der blev fanget i en nærliggende båd. Det var rigtigt sjovt! Den 17. september tog jeg en eftermiddagstur på søen, og efter at have indhentet de sidste nye oplysninger på havnen, satte jeg kursen nordpå. Da jeg var træt af småaborrer, havde jeg både angfisk og større gummidyr med. For retfærdighedens skyld skal det lige nævnes, at jeg også medbragte Frank Stau, der havde været ombord i den tidligere omtalte båd, smart hva´. Vi lagde os på en kant over 14 meter vand, og jeg firede omgående en mini karrusse ned til bunden. Kort tid efter knækkede stangen sammen, og fisken tog line af hjulet. Jeg var overbevist om, at det var en gedde, men det var det heldigvis ikke. I overfladen viste der sig en aborre på 1,15 kg. Lidt senere, da vi lå stille og pirkede, viste ekkoloddet nogle fisk, der stod oppe i vandet. Jeg flyttede pirken derop og fik omgående hug af en stærk fisk. Da fisken kom til overfladen så jeg, at det kun var en lille aborre. Den sad på den øverste ophænger, men det var ligesom om, at der var noget, der styrede den. Det viste sig, at der på den nederste krog, sad en rigtig fisk, der blæste rundt som en åndssvag. Det var en aborre på 1630 g. Den var næsten en 1/2 meter lang (49 cm). Tænk hvad den kunne ha´ vejet om 3 måneder, hvor den ville være med rogn? Senere fik jeg endnu en aborre på 1080 g og mistede en der formentlig var på samme størrelse. Vi fangede i alt 10 aborrer over 400 g, samt en masse mindre. Et par smågedder blev det også til. Da klokken blev 18 var fiskene holdt op med at bide og vi sejlede derfor hjem. Efter at have været til befiskning med Lystfiskeriforeningens bestyrelse på Esrum sø, hvor min båd ikke fik en eneste stor aborre, selvom de resterende deltagere væltede dem op om ørene på os (helt op til 1810 g), 16334
måtte jeg prøve igen. Først var jeg på søen en fredag eftermiddag, hvor vinden stod på, lige der hvor jeg gerne ville ligge. Jeg måtte ankre båden op over stimen for overhoved at kunne fiske. Det gav nogle aborre med en enkelt på 1200 g, samt et par mindre gedder. Søndagen efter var jeg på banen igen, denne gang i lidt bedre vejr. Jeg havde allieret mig med en flok mindre angfisk tillige med en jigstang. Da jeg kom frem til fiskepladsen, mødte jeg flere fra før omtalte bestyrelse, der forsøgte sig med kunstagn. Jeg begyndte fiskeriet ved at trække rund med mine småfisk. Det gav en del aborrer, hvor nogle af dem var rigtig flotte, hvorimod kunstagnen ikke gav det store. Det var først efter middag, at fiskene gik så meget til angreb, at de kunne fanges sådan. Derefter gik det også rigtigt stærkt i de andre både, hvor der var 3 fiskere i hver. Den ene båd fik 11 over kiloet og den anden fik 13 stykker. Jeg selv fik følgende serie: 1100 g. – 1220 g. – 1230 g. – 1310 g. – 1530 g. 1610 g. – 1640 g. Den sidstnævnte var en personlig rekord med 10 g. Vi fiskede til klokken 16 og tog derefter i havn. Derinde mødte vi en anden LFér, der havde fanget 2 store brasen på 4,8 og 6,2 kg. Hold da kæft hvor er sådan en stor. Selvom jeg aldrig har været vild med arten, må jeg indrømme, at det var et flot syn. Fiskene blev sejlet ud på søen og genudsat igen. Per B. Larsen
Vejrudsigt med meget blæst 8 m/s eller mere var hvad en flok Pike 85 medlemmer havde i udsigt til i en forlænget Kr. Himmelfarts ferie på 4 dage ved Esrum Sø. Det er gennem de senere par år blevet en tradition for nogle af medlemmerne at dyrke lidt »forfiskeri«, før den officielle Pike 85 tur med start fredag aften. Og på trods af en vejrudsigt med en »smule« vind valgte vi 3 mand at lette anker allerede torsdag. Fiskeriet denne torsdag og de efterfølgende dage var dog mest begrænset til vest bredden af søen, langt inde under skoven. Men denne del af søen er jo heller ikke så ringe endda, fordi dagen indbragte 9 gedder til Søren Holte, Lars Dupont og undertegnede, med den største på ca. 4 kg. 2 både trodsede igen vinden fredag (en anelse mere end torsdag L ), og fiskeriet foregik igen på samme pladser. Gedderne havde i dag valgt at holde lavere profil, det blev nemlig kun til hhv. 1 og 3 gedder i de 2 både. En af disse fisk var dog en flot 7 kilos fisk til Lars Dupont, der nu har fanget 49 »målere« og er tæt på sit jubilæum for nr. 50. Fredag aften startede så den officielle Pike 85 forårs tur, hvor resten af de tilmeldte Pike 85 medlemmer (12-14 mand) støtte til selskabet. Der blev grillet dyrekølle medbragt af Jacob, kanon spise som altid, og så blev aftenen lukket af med det klassiske fredags kortspil. Lørdag kunne vi endnu engang stå op til blæst, men fiskes skulle der jo. Ved frokost tid var det få fisk der var blevet landet af de 5 både, og ingen var over 5 kilo. Frokosten blev indtaget på Kongens Bøge hvor der blev grillet store pølser medbragt af Søren Holte. Mens frokosten stod på lagde vinden sig meget, hvilket gjorde det muligt for os for første gang i flere dage at affiske et par andre pladser på søen. Vi var et par både som sejlede op i nærheden af Ejerhoved, hvor det var muligt at fiske i de nuværende 5-6 m/s. I båden med Torben, Søren og Lars-Bo, havde vi lige få sat vores grejer i vandet, da vi kunne konstatere at himlen sydpå varslede regnvejr, inden for kort tid L ... Men dette blev hurtigt glemt, da vi fik dagens først hug, som tilfaldt Lars-Bo. Lynhurtigt spottede Formanden at der i overfladen var en grum fisk på vej ind til båden. Fighten og landing af fisken, blev på få minutter vanskeliggjort pga. det ankomne blæse- og regnvejr, men vi fik dog landet fisken uden den store dramatik alligevel. Efter 9 års venten kunne Lars-Bo inden fisken var blevet vejet konstatere at endnu en 10 plus gedde var en realitet. Gedden blev skånsomt afkroget og lagt en i vejesæk, og bismervægten balancerede på 11,2 kg. (11,6 i vejesæk) Der var stor glæde i båden over Pike
85 største gedde på Esrum Sø gennem tiderne. Vejret tillod desværre ikke mere fiskeri på »Marys Place«, så vi skyndte os i havn for at få fotograferet fisken. Senere på aftenen var der den årlige Pike 85 generalforsamling, som foregik efter forskrifterne med diverse sjove kommentarer undervejs, som det hører sig til i Pike 85. Afslutningsvis var der pokal overrækkelse af de 3 pokaler, som gik til Birger (Gedde 17,8), Kim (Laks 12,3) og Lars-Bo (Søørred 7,6) Andreas servede en udsøgt middag efter endt generalforsamling, og aftenen sluttede af i godt selskab med »Slush Ice« maskinen J . Søndag morgen var blæsten værre en nogen af de andre dage og kom fra nordvest direkte ned gennem søen, så det blev kun til nogle få timers fiskeri uden, de store fangster. Mvh Lars-Bo Christensen. Medlems nr. 74.60
16335
Kollektivt suk i LF over Furesøens gedder Det kollektive suk. Man kan høre det for sig, om Krønikeskriveren så må skrive. Han fik næsten ondt af LF’erne, da han læste referat af et møde i LF om Furesøens geddebestand for 100 år siden. Ved den lejlighed steg der flere kollektive suk fra forsamlingen, skrev ”Lystfiskeri-Tidende”. Det kunne have været i dag; sukkenes årsag: For få gydepladser. Det var vel at mærke LF’erne, ikke gedderne, der sukkede. Måske har Furesøen aldrig været geddevand, sagde en af datidens eksperter stilfærdigt. Og modigt – Furesøen var nemlig LFs hovedfiskevand, og frem til begyndelsen af 1960’erne var LF enefiskende på søen og forestod al røgt og pleje af den dybe sø. Modigt også, fordi LF var – og er – en ”geddefiskerforening”. Furesøens geddebestand var efter fangsterne at dømme i så stærk tilbagegang, at LF var bekymret. Gedderne var tilsyneladende meget tyndt sået. Det forekommer Krønikeskriveren bekendt, men bekymringen var i altså i 1904, og den skyldtes ikke, at medlemmerne dengang ikke kunne hitte ud af Furesø-fiskeriet. Det kunne de sagtens, også dengang. Geddernes trivsel optog dem så meget, at emnet blev grundigt belyst på et medlemsmøde i Lystfiskeriforeningen for 100 år siden. Dengang holdt foreningen medlemsmøder én gang om måneden uden for fiskesæsonen. Som regel blev møderne indledt af et foredrag om fisk og fiskeri ved et ivrigt medlem. En del af foredragene er med sirlig håndskrift gengivet i en bog, som ligger i biblioteket. Gydepladserne Indleder på medlemsmødet om gedderne i 1904 var L. P. Larsen, der senere på året efter formand P. G. Lydiches død måtte tage over som fungerende formand. Larsen fortalte dels ud fra egne erfaringer, dels med belæg i engelske lystfiskerlitteratur om den magre geddebestand, der efter hans og mange andres mening skyldtes, at der var få gydepladser i forhold til søens størrelse. Krønikeskriveren synes, at det lyder bekendt. De fleste på mødet jamrede i følge LF’s lille tidendes referent; det var Otto Wolff, som LF skylder så meget. Der var 34 tilhørere, som sukkede, skrev referenten. En af datidens ”eksperter” Arthur Feddersen mente, at Furesøen kun var et mådeligt geddevand, og som årsag fremhævede han de alt for få gydepladser. Krønikeskriveren tænker med forundring på de ”eksperter”, som i disse år huserer på Furesøen. De
har ikke talt meget om hverken geddegydepladser eller geddeudsætninger, som var hovedemnet i Feddersens indlæg. Søen er vel ikke så forandret, eller er den? ”Vandet er for klart, og ynglepladserne for få”, sagde Feddersen. Han havde for vane at udtrykke sig kort og fyndigt. I stedet for at frede og gøre ved foreslog Feddersen et massivt udklækningsarbejde og forbedring af geddens gydemuligheder. Udsætningerne Det er heldigvis typisk for vor gamle forening, at LF tog Feddersen på ordet. Der blev samme år gravet en yngledam på foreningens grund med stationen i Holte. Dammen lå, hvor der nu er vej. Der blev også indrettet ”kunstige legepladser”, som det hed, ved Kaningården og ved Nybro mellem Lyngby og Bagsværd søer. Det er ikke helt klart i dag, men hensigten har vel været at flytte resultatet af en vellykket gydning ved Nybro over – eller op – til Furesøen. I 1904 kunne LF udsætte 40.000 spæde gedder, som de kaldes, i Furesøen. Det fremgår ikke, om de alle var ”hjemmelavede”, men LF’ernes ildhu de år var stor. 40.000, eller bare det halve, passet og plejet ved håndkraft – det kunne næppe foregå i nogen anden forening. LF kunne med andre ord til fulde leve op til andendelen af foreningens dobbelte formålsparagraf, der er uforandret, siden foreningen blev stiftet i 1886, nemlig at LF skal virke til fremme af ferskvandsfiskeriet på Sjælland. Udsætningsarbejde, dog ikke af gedder, var begyndt meget forsigtigt og beskedent i Furesøen i 1890’erne. Mest bemærkelsesværdigt er vel ørreder af flere slags. Det var vist kun gedderne, der har været få, men aktive, som så dem siden. I 1902 udsatte LF den første portion sætte-sandart i søen; de og deres efterkommere klarede sig – naturligvis - mangefold bedre end ørrederne. Først i 1920’erne begyndte LF’erne at kunne fange sandart på Furesøen. Den første var så stor en sensation, at den blev båret i triumf til den daværende formands middagsbord. I dag tror nogen biologer uden for foreningen, at sandarten er udansk og har derfor forbudt flere udsætninger. De første Furesø-sandarter blev hentet i Rendsborg; deres forfædre og –mødre var altså danskere frem til 1864! Der er mange slesvigere, som ville blive bedrøvede over at blive beskyldt for at være udanske. Største anmeldte Furesø-gedde i 1903 var på 16,25 pund, og den indbragte på generalforsamlingen sin fanger sølvmedalje. Den blev fanget i slutningen af 16337
april – de kollektive suk førte til, at LF fremtidig fredede gedden i april, længe inden ministerier og myndigheder blev lige så fornuftige og indførte generel fredning i yngletiden. Det er værd at minde om, at alle udsætninger blev betalt af foreningens kasse eller ved indsamlinger blandt medlemmerne. Fisketegn hører vores tid til. Hovedpersonerne P.G. Lydiche var med til at stifte LF. Han opfandt ”Lystfiskeri-Tidende”, som er udkommet siden 1889, da LF var tre år. ”Lystfiskeri-Tidende” er verdens ældste eksisterende fiskeblad. Lydiche, der var bogtrykker, redigerede og trykte for egen regning LF’ernes lille tidende. Arthur Feddersen var LFs første æresmedlem. Det blev han, fordi han lærte LF’erne at opdrætte og udsætte fisk. Feddersen skrev den første bog på dansk om lystfiskeri ”Færskvands-Fiskeriet”, der kom i et par udgaver i 1870’erne og 1880’erne. Han var delvist selvlært fiskeribiolog, og han begyndte som naturhistorie-adjunkt ved Viborg Katedralskole sammen med den legendariske ”Fugle-Mordensen”, der opfandt ringmærkningen.
Otto Wolff, der senere blev æresmedlem, overtog redaktionen af ”Lystfiskeri-Tidende”, og fik som foreningens mangeårige sekretær overskud til at gøre meget andet for LF. Han tegnede kort over flere fiskevande (mange kender sikkert hans Buresøkort), som han opmålte med håndlod, forestod bygningen og indretningen af hus og station i Holte og i Frederiksdal. Foran LFs hus i Holte, der er et af de ældste lystfiskerhuse i verden, står hans mindeeg. Ældst er vel det stenhus, som Charles Cotton lod bygge til Izaak Walton og sig selv. Det står stadig. Blandt meget andet var Wolff Danmarks første fiskefotograf. L.P. Larsen var inspektør ved Søllerød Sø, han blev foreningens formand efter Lydiche, som døde i 1904, og grundlagde – med sine egne fiskebøger – LFs bibliotek i 1906. Krønikeskriveren fatter ikke, hvordan de gamle nåede alt det – at passe familie og arbejde, at fiske, at opdrætte og udsætte fisk, at passe LF, ”LystfiskeriTidende” osv. Dengang var lørdag arbejdsdag, ferier var ikke opfundet. Vi, der i dag har så megen tid, har aldrig tid. Krønikeskriveren.
LF’ere igang med at tømme yngeldammen i på stationen i Holte. Året er 1898, da LF opbevarede ørreder i dammen. De blev sat ud i Furesøen. i 1904 blev dammen udvidet og brugt til geddeopdræt efter Feddersens anvisninger. Foto. Otto Wolff. 16338
Foreningsmeddelelser Hærværk i Furesøen! Desværre er genopretningsprojektets bundgarn i Furesøen adskillige gange i løbet af foråret blevet åbnet så de fangne fisk har kunnet slippe fri. Senest er flere garn blevet skåret i stykker. Hærværket er nu blevet meldt til Politiet og til Fiskerikontrollen. Skulle nogen i vor medlemsskare have kendskab til det skete, bedes I henvende jer til projektleder Ida Dahl-Nielsen, Frederiksborg Amt (tlf. 48205619) eller til Lystfiskeriforeningens formand. Der skal ikke herske tvivl om at Lystfiskeriforeningen er stærkt imod hærværket og helhjertet vil bistå til opklaringen af sagen. Bestyrelsen.
Svineri i Furesøen Søllerød Kommune blev for 50 år siden meget passende hængt ud i de landsdækkende aviser, fordi kommunens udløb med urenset spildevand (nær LFs Holte-station) var godt igang med at slå Furesøen ihjel. Via Vejle Sø og Dronninggårds-kanalen nåede uhumskhederne ud i Furesøen. Det var ved den lejlighed LF, der stadig i 1954 var alenefiskende på søen, foreslog, at der blev indrettet en afskærende spildevandsledning, som ledte de omkringliggende kommuners kloakvand uden om Furesøen. Farum kommmune vilde dog ikke være med, og i dag har kommunen nok ikke råd, men Furesøen fik det bedre, fordi det gik op for de fleste, at hverken hav, vandløb eller søer kunne holde til at fungere som kloak. Krønikeskriveren, der kan være noget ruhåret, har altid ment, at det begyndte at gå galt for Furesøen, da der kom træk-og-slip med sø-udløb i villaerne ved søen. Krønikeskriveren.
Ny LF jolle Som man kan se i aprilnummeret af Tidende er der nu lavet en ny form af samme type som de gamle træbåde. Produktypen er nu klar, og den vil blive lagt på Holtestationen fra d. 1. juli. Det er bådudvalgets håb, at så mange medlemmer så muligt vil lægge deres vej forbi, bruge en halv time på en prøvetur og bagefter skrive deres kommentar i de papirer som vil ligge ved rapportbogen. I løbet af efteråret vil der ske en evaluering af kommentarer og ideer, alt dette med håb om at vi får en god og brugbar båd, når produktionen går i gang. Bådudvalget.
16339
LF på museum Lystfiskeriforeningen er kommet på museum. Ikke på grund af svamp eller råd eller fordi vor gamle forening er aflægs. Tværtimod spræller den i bedste velgående. Men det er nok umuligt at vise f.eks. søfiskeriets kulturhistorie, uden at LF spiller en meget stor rolle. Med titlen ”Tosset med fisk” viser Odder Museum frem til udgangen af februar næste år en udstilling om fisk og fiskere i Danmark gennem tiderne. Lige fra dengang lystfiskeren var landsbyens tosse, der flakkede om med stang, snøre og prop, til i dag da lystfiskeri for nogen er sportsfiskeri og en meget alvorlig sag. Som Piet Hein skrev, så har den, der tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, faktisk fattet begge dele dårligt. Krønikeskriveren véd af erfaring i LF, at tosser tolereres, også fra landsbyer, selv om LF ikke er så god til at hæge om originaler, som foreningen var. Attraktionen i søafsnittet på udstillingen er en af LFs gamle træbåde. Bådene, der er slidt op og på vej ud af foreningen, er de første danske lystfiskerbåde, bygget specielt til LF med en bornholmsk ege, åben sildebåd, som forbillede. Foreningen ville have en gedigen og sødygtig båd. Hvornår de første dukkede op med LF-numre og malet i den kendte LF-grå, som marinen kalder kampgrå, vides ikke. Fotografier fra omkring 1930 viser i hvert fald de kendte joller. Et forsigtigt gæt er først eller midt i 1920’erne. De sidste
16340
træbåde blev bygget i 1960’erne, samtidig med at LF begyndte at prøve, om ”plastic” duede. Bådebyggeriet i Frederiksdal leverede hovedparten af jollerne; foran, indvendig i stævntræet er der hugget FRD plus et romertal. LF har foræret båden til museet, der således har et eksemplar af den første jolle med dam, som blev bygget til lystfiskeri; modellen sejlede i LF helt frem til vor tid, og et tidligere bestyrelsesmedlem og meget andet har kaldt træbådene en herlighed ved foreningen. Han bidrog økonomisk til at forlænge jollernes levetid. Men der er meget andet at se i Odder, bl.a. tunfiskeriet på Øresund og laksefiskeriet i de vestjyske åer med Skjern Å som en af de mest kendte. Da Krønikeskriveren var knægt i det midt-vestjyske traf han to vigtige beslutninger – han ville fange laks i Skjern Å i påsken og tun på Øresund i august. Da han nåede skelsår og alder, blev Skjern Å rettet ud, og tunen nåede aldrig Øresund, men blev fanget undervejs af franske garnfiskere. Dansk Grejsamlerklub, Danmarks Sportsfiskerforbund og LF har bidraget til udstillingen i Odder. Det danske lystfiskermuseum, som mange har drømt om længe, er ved at komme i gang. Krønikeskriveren.
Foreningsmeddelelser 26 127.87 141 183.5 225.75 295.05
Nyindmeldte Dennis Astrup Lars Hansen Mikkel Helms Gert Jensen Brian Kudsk Thomas Kjær Nielsen
Lyngbyvej 381 Magnoliavej 5 Postholdervej 6 4 tv Virumvej 12 c Dronninggårds Alle 45 Hegnsgården 15 3 tv
2820 2670 2400 2830 2840 2670
Gentofte Greve Strand København NV Virum Holte Greve Strand
39 63 37 33 43 69 00 65 40 41 91 72 45 85 37 37 21 44 29 64 51 29 26 70
130 209.65 220.25 220.4 236.06 282.93 336
Adresseændringer Leo Hansen K.K. Karlsen Frederik Kock John Sam Kocher Lasse Larsen Alf Nielsen Jan Raarup
Nyvej 34 Lundedalsvej 34, 1 - 1 Mariendalsvej 61, 4 tv Vejlesøparken 2, 5 tv Cedervænget 11 3 th Frederik VI’s Alle 1, 2.th Lyngvej 24, 7.tv
4600 Køge 2900 Hellerup 2000 Frederiksberg C 2840 Holte 2830 Virum 2000 Frederiksberg C 2800 Lyngby
40 96 93 16 38 28 82 62 33 32 15 80 45 66 15 15 72 10 14 85 38 87 66 09 45 88 03 70
54.55 237.1
Udmeldte Thomas Busch Palle Larsen
Ravnsborggade 17 C , 2 Emilsgave 91
2200 København N 4130 Viby Sjælland
35 39 09 03 46 19 35 31
Adresseændringer m.v. Som det er fremgået af redaktørens bemærkninger »Lystfiskeri-tidende april«, er der sket ændringer i postens bahandling af bladforsendelser. Dette medfører bl.a. at vi ikke længere automatisk modtager adresseændringer fra postvæsenet, ligesom blade ikke eftersendes af postvæsenet - men returneres til returadressen som er: Postboks 87, 3460 Birkerød. Af ovennævnte grunde må vi bede om, at adresseændringer fremover tilsendes sekretariatet på det aktuelle tidspunkt, da det ellers er umuligt for os at tilsende blade opkrævninger m.v. til den rigtige adresse. Bogholderiet & Sekretariat.
16341
Årets Furesøkonkurrence den 12. juni Den mindste, blev den største! Vejret var nogenlunde, fiskeriet var fint og humøret højt. Ingredienserne til en fornøjelig dag var derfor til stede, da den 101. Furesøkonkurrence blev ”skudt” i gang kl. 4.00. På stationen i Holte herskede den sædvanlige forventningsfulde atmosfære, mens der blev gjort klart. Nidkært vogtede en vis Hr. Tørnquist over sin båd. Ihukommet sidste års onde handlinger, vogtede han over sit skib, så ingen kunne forøve slige ting for at stække en konkurrent. Afgangen fra havnen skete derfor i ro og fordragelighed, selvom det sædvanlige kapløb om at komme først til fiskepladserne stadigvæk er en del af ”gamet”. Vel ude på søen kunne dommerbåden med Tidende`s Udsendte, så iagttage de første fangster. Formandens kendte gule ”sandart-flag”, var måske lidt vel lang tid om at finde vej til masten, og forklaringerne sædvanen tro lidet passable. Det er jo altid de største fisk man mister, men omsider blafrede det lille gule flag med den sorte silhuet af en sandart i vinden, selvom størrelsen på fangsten mest af alt stod mål med silhouetten. Så var der mere beslutsomhed bag Per B. Han lagde ud med at fange en sandart på 4,0 kilo for lidt efter at lande en gedde på 6,20 kilo. Så var tonen ligesom lagt. Meteorologerne, de skarn, diskede op med et vejr, som
16342
lige så godt kunne henlægges til en tidlig efterårsdag. Vind fra vest, og skyer, der konstant truede med at åbne sig. Det blev dog kun ved truslerne. Langsomt, men sikkert lagde roen, efter de første par timer, sig over feltet, og for fleres vedkommende blev det til en velfortjent lur i båden ovenpå morgenens og nattens strabadser. Midt på formiddagen tog dommerbåden med skipper Poul Hansen en rundtur på søen for at sondere fangsterne. Vel vidende, at selvom man nok har kontakt til de fleste både, så er der altid en nogen der glipper, og andre der holder ”kortene tæt til kroppen”, men konkurrencen slutter som bekendt først, når overinspektøren har fyret kanonen af. Det slog da heller ikke fejl, for da indvejningen fandt sted, kom der pæne ting til indvejning. I Geddeklassen vandt Per B. for 2. år i træk. Denne gang med en ”madamme” på 6,2 kilo. Han kan et eller andet, ham Larsen. På en smuk hæderfuld andenplads masede Henrik Tørnquist sig ind med et smukt eksemplar på 5,5 kilo, mens Bent Danielsen tog 3. pladsen med en på 4,1 kilo. Dog kun fordi Henrik Tørnquist også havde den 3. største gedde på 4,2 kilo og derfor ikke kunne få 2 præmier.. Det tætteste løb var dog i sandartklassen. Her kom 12 sandarter til indvejning, heraf var de 6 over 5
kilo, hvilket kun kan beskrives som rigtigt flot. Vores kasserer Henrik havde halvdelen af de fisk, der lå mellem 5,3 og 5,2 kilo, men ikke nok til at slå Signe Boes, der i 11. time kl. 11.00 fangede en på 5,6 kilo, og dermed løb med 1. præmien. Aborreklassen er efterhånden ved at udvikle sig til en konkurrence, hvor søens ellers ukronede aborrekonger Tor og Ole Christian har fået alvorlig konkurrence, af Mogens Jensen udi kunsten af at fange store aborrer på Furesøen. For andet år i træk kunne Mogens Jensen præsentere vinderfisken i aborreklassen, og atter en over kiloet. I år en på hele 1.320 kilo. Så selvom både Ole Christian og Tor mødte op med vægtige aborrer, måtte de se sig slået af en værdig vinder i skikkelse af Mogens. Denne flotte fangst blev tillige vinder af Furesøpokalen, idet den udgjorde ikke mindre end 94,3% af kravet til sølvmedaljen for aborrer. Den mindste fisk blev derfor den største i årets konkurrence. Præmieuddelingen og efterfølgende socialt samvær fandt i år sted i Frederiksdal, hvor inspektøren havde sørget for masser at stole, mulighed for at købe øl og vand, samt tændt op for grillen. Præmieoverrækkelsen fandt stedt til duften af grillede pølser og møre bøffer. Selvom en sommerbyge midt under præmieoverrækkelsen ville bidrage til festlighederne, kunne
det dog ikke ødelægge indtrykket af en herlig dag. Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til dommerbåden med skipper Poul Hansen der, efter konkurrenceafslutningen på vej til Frederiksdal, pludselig måtte agere redningsbåd, da en kano var kæntret ude på søen. Sidst, men ikke mindst tak til Taiga Outdoors A/S, der medvirkede til at skabe et godt præmiebord. Vi håber at kunne fortsætte samarbejdet, selvom de pr. 1. juli fusionerer med FairPoint A/S under navnet FairPoint Outdoors A/S. Det er altid rart, når der er nogen, der er villige til at gøre en indsats for LF. Trods alt dette manglede der i år noget ved konkurrencen. Tidende´s Udsendte fornemmede det allerede fra starten, men kom først senere på dagen i tanke om, hvad det var. Sofus!. Hvert år siden sin fødsel, har han ligesom været en fast del af konkurrencen, men i år var han fraværende, fordi han blev passet af mormor. Som en trøst vandt mor 1. præmie i sandartrækken. Artiklens rette overskrift burde egentlig have været: ”Sofus manglede, da mor triumferede på Furesøen!” Tidende’s udsendte i regn og sol på stationen i Frederiksdal.
16343
LF’s flåde Fiskevand (station)
Båd nr.
Bemærkninger
Arresø
35
Robåd
Bagsværd Sø
36, 37e
Robåde
Bavelse
89e
Robåd
Buresø
23, 24f
Robåde
Esrum
40b, 41b, 42b, 43efb,
Til påhængsmotor
Farum
55, 56f
Robåde
Furesø (Holte)
1b, 2e, 3, 5em, 7c, 8, 9efb
Til påhængsmotor
Furesø (Fiskebæk)
25, 26f
Til påhængsmotor
Furesø (Frederiksdal)
16efb, 17e, 18em, 20c, 21c
Til påhængsmotor
Gentofte
49dfb, 80d, 81d, 82e
Robåde
Gyrstinge
51, 52, 53a, 54, 96,
Robåde
Haraldsted
75e, 76, 77
Robåde
Lyngby
30, 31, 32, 33fb, 34
Til påhængsmotor
Præstø
88c
Til påhængsmotor
Sjælsø
6f, 11f, 38f
Robåde
Søllerød Sø
65d
Robåd
Søndersø
14ffb, 15e, 57, 58,
Robåde
Tissø
68e, 69, 70
Til påhængsmotor
Tystrup
62, 63e, 44, 45c, 46em, 47e 97, 98a, 99a, 59, 60, 61e
Robåde
a = lille træbåd, b = stor træbåd, c = stor plastbåd, d = lille Rudkøbingjolle, e = bred Ejvindjolle, f = Frederiksdaljolle, m = foreningspåhængsmotor, fb = fribåd. Hvor intet bogstav er anført, er båden en smal glasfiberjolle.
16344
Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød
Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83, bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09 Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26 Kasserer: Henrik Pedersen Byleddet 18, 2820 Gentofte Telf. 39 68 05 62 Postgirokonto 640 1805 Redaktør: Jess Glargaard Stengårdvænge 99, 2800 Lyngby Telf. 26 30 01 03 Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13. Tlf. 57 60 83 60 Helligdage 9-11, lørdag & Søndag lukket
Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Tlf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Formanden Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, telf. 43 99 96 60 Bådudvalg: Niels Boes, telf. 39 76 00 01 Miljøudvalg: Kaj Nielsen, telf. 48 76 33 30 Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg Telf. 86 82 16 55, Telefax 86 82 11 28
Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN 0904-5414