Juni 2005 LF_Juni_05 1
Nr. 1139 • 117. Årgang
21/05/05, 21:16:07
Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 119. fiskeår. Nr. 1139 • Juni 2005 • 117. Årgang
Indhold På den igen.. ................................................. 16509 Furesøkonkurrencen ...................................... 16510 Ludere, makreller og styrtsøer ........................ 16511 Fisketegn på Nettet ....................................... 16513 Udsætninger for 100 år siden ........................ 16513
Køkkenskriveren .......................................... Fangstrapport ............................................... Anmeldelse ................................................... En fisketur i de varme lande ......................... Foreningsmeddelelser ...................................
16514 16515 16516 16517 16520
På den igen... Nu er der nyligen udsprungne træer der omkrandser alle vore søer, der - fyldt lystfiskerens eftertragtede mål for sit virke – glitrer som juveler i landskabets turban. Vist er det herligt at være ”Brav” midt i denne naturens herlighed. Efter denne poetiske indledning kan vi herefter lade tankerne glide til foreningens hverdag og de opgaver den stiller os overfor. Igen, igen..hærger en erhvervsfisker et af vore vande – som vi deler med gode venner i konsortiet omkring Tystrup sø. I lyset af tidligere lodsejertiltag som prisfordoblinger og intensiveret erhvervsfiskeri samt pt. forlængelser af gældende kontrakter med max 1 år ad gangen, kan man spørge sig selv: hvad vil lodsejerne? Lodsejerne vil selvsagt bedre en til tider trængt økonomi. Det er ikke så svært at forstå. Vanskeligere er det derimod at forstå midlerne hertil. Disse møder derfor også modstand
hos amter og andre vogtere af offentlighedens og ikke mindst naturens interesser – heriblandt ikke mindst vi lystfiskere. Fremfor et overdrevent erhvervsfiskeri er det måske en bedre ide at lodsejere og lystfiskere i fællesskab søger statslig og amtslig støtte til en bæredygtig, rekreativ anvendelse af vor natur fremfor den nuværende ”voldtægt” af samme. Konsortiet er mobiliseret i denne gode sags tjeneste. Der er trods alt forskel på brug og misbrug. Udover denne svada er der blot tilbage at konstatere at sæsonen er i fuld gang; den venter kun på at vi kommer ud på voverne. Knæk og bræk. Med brav hilsen, Formanden. 16509
LF_Juni_05 3
21/05/05, 21:16:39
Furesøkonkurrencen Lystfiskeriforeningen holder den 102. Fiskekonkurrence på Fure- og Vejlesø, lørdag den 11. juni fra kl. 04.00 til kl. 12.00. For konkurrencen gælder: Punkt 1: Foreningen udsætter 9 præmier, 3 for hhv. gedde, sandart og aborre. Gedder skal veje over 2 kilo. Aborre skal veje mindst 500 gram og sandart skal veje mindst 1,5 kilo. Samme medlem kan kun vinde én præmie for hver art. Ungdomsmedlemmer fisker på lige fod med andre medlemmer. Vinder af den samlede konkurrence og Furesøpokalen, der er evigt vandrende, er det medlem der fanger den fisk af de 3 nævnte fiskearter, som har den største procentuelle vægt i forhold til mindstevægten for kravet til sølvmedaljen, jfr. Foreningens præmieringsregler. (På førstkommende ordinære generalforsamling overrækkes en erindringsmedalje til vinderen af Furesøpokalen) Punkt 2: Deltagerne kan forlade Furesøstationerne ved solopgang (kl. 04.00) for at påbegynde fiskeriet. Afkrydsning for kontrol af fremmøde sker gennem en af bestyrelsen udpeget kontrollant på stationerne Holte, Tyvekrogen, Frederiksdal og Fiskebæk. Kontrollanten vil være til stede på stationerne fra kl. 03.45 til kl. 04.15. Punkt 3: Forsinkede både må tilmelde sig ved dommerbåden, der bærer signalflagene LF. Dommerbåden vil til kl. 7.30 være på Storsøen, fortrinsvis omkring Næsset. Efter kl. 07.30 er eftertilmelding ikke mulig. Skipper på dommerbåden er Per Ekstrøm. Punkt 4: Efter starten er omstigning fra én båd til en anden ikke tilladt. Punkt 5: Enhver får fangsten på sine egne redskaber. Ved blinkning den, der passer linerne. Af kammeratlige hensyn ventes det, at disse regler bliver overholdt. Punkt 6: Det er tilladt at medbringe agnfisk.
Punkt 7: Gæsterne må ikke medtages, hverken i foreningens eller i private både. Undtaget er medlemmer af det pågældende medlems husstand. De må dog ikke deltage i konkurrencefiskeriet. Punkt 8: Konkurrencen slutter kl. 12.00 præcis. Slutsignal gives. Indvejning på Yachtklubben Furesøens honnørbro. Punkt 9: Fisk til bedømmelse skal være aflivet. Punkt 10: Både, der kommer ind efter kl. 12.00, udgår af konkurrencen. Punkt 11: Dommer er Per Ekstrøm. Punkt 12: Anmeldelse om deltagelse i konkurrencen skal ske senest tirsdag d. 7. juni kl. 13.00 telefonisk eller ved e-mail til Bådprotokollen. Ved anmeldelse bedes opgivet, om deltagelse sker fra egen båd. Ved telefonisk anmeldelse vil deltagere, der benytter foreningsbåd, kunne få opgivet nummeret på den tildelte båd. Ved e-mail vil nummeret blive mailet tilbage til afsenderen af mailen. Det anbefales deltagere, som ønsker at fiske sammen, at træffe aftale herom inden anmeldelse, således at anmeldelse kan ske for hvert bådelaug. Anmeldelse om deltagelse i foreningens både kan naturligvis kun modtages, så længe der er ledige pladser. Til konkurrencen kan der ikke gennem Bådprotokollen tegnes båd ved stationerne i Holte Frederiksdal og Fiskebæk. Punkt 13: Kl. ca. 13.30 vil der være præmieoverrækkelse på stationen i Holte. Efterfølgende frokost med samtlige deltagere, eventuelle pårørende samt gæster. Deltagelse i frokostarrangement bedes meddelt sammen med tilmelding til fiskekonkurrencen.
16510
LF_Juni_05 4
21/05/05, 21:16:46
Ludere, makreller og styrtsøer Fortsat fra s.16501 (maj 2005) Æresmedlem af LF Jørgen Hansen ser tilbage på et langt fiskerliv og det uforklarlige, som nogen kalder ”fiskerheld”
Det hedder jo lystfiskeri; blandt andet fordi det er en slags modsætning til arbejde. Måske mere udpræget dengang der var mindre fritid og hårdere arbejde. Men for æresmedlem Jørgen Hansen lignede lystfiskeriet arbejde. I hvert fald i makrelsæsonen. Det har altid været hans princip, at man skal fiske, mens fisken er der og er på finnerne. Han har slækket lidt på det efterhånden – ”det skal også være rart”. Før han fik bil, tog Jørgen Hansen i makrelsæsonen, som han siger, ”mælketoget” fra Hovedbanegården til Helsingør og var på plads på ydermolen ved tre-tiden, netop som himlen begyndte at rødme over Sverige, et par timer før solopgang. Der var masser af makrel, men det gjaldt om at nære sig i tide, for man kunne jo ikke slæbe alt det hjem. Han kalder de stor makreller for ”luftsskibe”. Når de var renset, var der endnu en rum tids arbejde – familie, venner, naboer og genboer fik makrel. Det var før, frysere blev almindelige. Den friske makrel skulle spises hurtigt. I dag har vist de fleste en fryser, men der er ikke mange makrel at putte i den. Jørgen Hansen synes, at der er sket meget i hans tid, men at det har ikke alt sammen været til det bedre. ”Dengang kunne vi fra molen i Helsingør se tunen springe ude i Sundet. Inde ved molen kogte vandet af makreller. De var vel rædde”. Der er stadig fiskere på ydermolen i Helsingør, men det er mest børn og såkaldte ”nydanskere”. Molefiskeri dyrkes ikke meget længere; havnefiskeri slet ikke, men måske begynder det forfra, selv om der ikke er så mange fisk som engang. ”Vandet er da blevet renere igen”. Jørgen Hansen har set, hvordan der på små perlemorsblink blev fanget torsk på 5-6 kg fra Marmorbroen midt inde i byen, ”og det var ikke nogen som var stukket af fra fiskernes hyttefade ved Gammel Strand”. Torskene blev fanget helt ind til Kvæsthusbroen, mellem natbådene som sejlede til og fra Jylland. ”Men der var mest børn, som fiskede der”. Ludere og sildehabber Der blev også fanget mange makrel i 10-meter bassinet
i Københavns Frihavn. Det var mest medefiskeri i modsætning til spinnefiskeriet i Helsingør. Når makrelstimen var inde i bassinet, kunne der dog også spinnefiskes. Jørgen Hansen har tilbragt nætter ved kajen og ventet på, at en makrelstime skulle ture rundt i bassinet. ”Så kunne man se, hvordan stængerne bøjede én for én udefra og ind”. Redskabet var en smækker bambusstang på 5-6 meter. Den kunne skilles og samles med feruller. Der var ikke hjul; linen var knyttet i stangens tynde top. Agnen var sildestrimler, som helst skulle være opbevaret i ”rejevand”. Dvs. at man først kogte en portion rejer. Dem kunne man jo spise, dobbelt belagt, ligesom når Tivoli åbnede. Et af de gode steder var, hvor træslæberne fra Finland lagde til. ”Ud på natten kunne en sømand komme ombord med en luder under armen”. Det skete, at han var alene, men Jørgen Hansen husker ikke, at han nogensinde havde grund til at være bange. ”Som regel var der stille. En rotte, der pilede forbi måske”. Der var selvfølgelig ikke så mange makreller i Frihavnen 16511
LF_Juni_05 5
21/05/05, 21:16:49
som ved Helsingør, ”men der var nu en del på kiloet og derover. Luftskibe”. Jørgen fiskede med større sildestrimler end de fleste. Så fangede han også de største makrel. Han husker, hvordan et par sømænd, der vel fordrev nogen timer i havn, tiggede af hans sildestrimler. De havde kun små sildehabber og fangede kun små makreller.
Hvor vidste Jørgen det fra? Det kan han naturligvis ikke forklare, men sådan er Jørgen Hansen som fisker. Han synes at vide noget, som kun de færreste ved. Han har fanget store og ”umulige” fisk til mange timers pral. Men han går stille med det meste; hvis man kender ham godt, kan man høre, at det knitrer i det grå skæg.
Held eller forstand? Jørgen Hansen synes begavet med et uopslideligt fiskerheld. Dvs. held er det jo ikke. Ingen kan vist forklare, hvad det er. En sjette sans måske, erfaring, en særlig opmærksomhed? Intervieweren sagde en blank hedebølgedag efter forgæves fiskeri på alle de gode steder på vestsiden af Esrum Sø, at nu måtte vi prøve på den modsatte side. Halvvejs ovre råbte Jørgen: ”Hov, stop”. Hans pirk var ved bunden, før vi andre fik os snøvlet sammen – det var jo midt ude på søen, på 20 meter fladt vand og gloende varmt. ”Så er den her”. På 0,25 mm line halede han en proper gedde ud af vandet.
En våd skole Elever har han også haft. Sine egne, for længst voksne børn og måske ikke mindst nevøen, som var med på molerne og på søerne, næsten fra han kunne stavre. ”Engang ved Helsingør, på ydermolen glemte han (nevø Kaj) at dukke sig”. Jørgen Hansen griner stille ved tanken om bølgen, som ramte stenene og forvandlede sig til en kold styrtsø, netop som Kaj stak hovedet frem for at se, hvad der foregik. Kaj er nok bedre kendt som LF’s ”tamme biolog”, bestyrelsesmedlem Kaj Nielsen. Kaj har som fisker gået i en god skole, men den var våd. ME.
Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 www.fiskegrej.dk - sportdres@sportdres.dk 16512
LF_Juni_05 6
21/05/05, 21:16:54
Fisketegn på Nettet Ny fisketegnsordning betyder, at fiskerinummeret sammen med legitimation er tilstrækkeligt fisketegn Af informationsmedarbejder Morten Hansen, Fiskeridirektoratet Den 1. januar 2005 trådte en ny fisketegnsordning i kraft, hvor man kan købe fisketegn på den nye hjemmeside www.Þsketegn.dk. PBS-kunder, som plejer at forny deres fisketegn automatisk gennem betalingsservice, får ikke som tidligere tilsendt et fisketegn. I stedet er der en kort meddelelse på den lyserøde PBS-udskrift, om at det nu er fiskerinummeret, der sammen med legitimation gælder som fisketegn. Når man betaler via Internettet på www.Þsketegn.dk, bliver der sendt en fil med fiskerinummeret. Filen kan udskrives eller gemmes. Som noget nyt er oplysning om det fiskerinummer, der bliver tildelt ved betalingen, tilstrækkeligt bevis sammen med forevisning af legitimation. Gyldigt fisketegn er som hidtil også giroindbetalingskort med postvæsenets eller pengeinstituttets kvittering eller et fisketegn med udslagsstedets kvittering. Desuden kan man bruge Betalings Service-meddelelsen, hvor fiskerinummeret står på.
Det er også muligt at købe et plastkort af samme størrelse og kvalitet som et kreditkort. Det gælder som et varigt bevis for, at man har betalt for sit fisketegn. Kortet kan købes på den nye hjemmeside www.Þsketegn.dk og koster 15 kr., (log ind med fiskerinummer som BrugerID og postnummer som Kodeord – vælg ”køb højkvalitetskort”). På www.Þsketegn.dk kan man også betale direkte for lystfiskertegnet og fritidsfiskertegnet. Der har været lidt opstartsproblemer med at få udsendt plastikkortene inden for de 14 dage, det normalt tager.
Lystfisker Hvis du fisker med stang eller lignende lette håndredskaber skal du have lystfiskertegn. Det koster 125 kr. for et år, 90 kr. for en uge og 30 kr. for en dag
Fritidsfisker Hvis du fisker med fx garn eller ruser, skal du have fritidsfiskertegn. Det koster 250 kr. om året og gælder også som lystfiskertegn
Udsætninger for 100 år siden Når man sætter fiskeyngel ud, er det som om der sidder en mærkeseddel i halen på hver eneste én. På mærkesedlen står et håb om at mødes igen, når fisken har nået skelsår og alder. I begyndelsen af det 20. århundrede var LF meget aktiv med hensyn til udsætninger., men mærkesedlerne var åbenbart faldet af de fleste af fiskene. Da den fungerende formand L. P. Larsen gjorde status på generalforsamlingen for 100 år siden, kunne han berette, at der over en kort årrække var sat 144.165 regnbueørreder ud i Furesøen. Fiskene var 2 – 4 tommer lange, da de blev udsat, men ingen uden gedderne så dem siden. LF’erne fik vel i de år lært, at man ikke skal gå mod naturen. Mere held var der ved foreningens geddeudsætninger – af egen avl. 40.000 stk. var udsat i det forløbne
år (1899). Hovedparten af fiskene blev betalt af foreningens kasse. Det var før fisketegnet, men med naturen. Larsen var efterhånden godt skeptisk med ørredudsætningerne i Furesøen: ”Med Hensyn til Frugten af, hvad der er ofret af Penge og Arbejde, må vi jo foreløbig stille os afventende og leve i Haabet”. Her er et sjældent eksempel på, at håbet beskæmmer, mener Krønikeskriveren.
16513
LF_Juni_05 7
21/05/05, 21:16:57
Sørøversild Køkkenskriveren meddeler at Formandens Sørøversilder prøvesmagt og godkendt med topkarakter. 8 store ferske, udbenede sild salt 1 revet skalotteløg 40 g smør karry 1 citron Panering: 1 sammenpisket æg 4-6 spsk. rasp karry salt Lage: 2 dl eddike ½ dl vand 6 spsk sukker eller efter smag 2 laurbærblade 1 kvist timian
1 skalotteløg skåret i ringe 6 let-knuste peberkorn 1 fed hvidløg skåret i skiver karry Drys sildefileterne med salt og lad med trække 10 minutter. Rør det revede skalotteløg med smør og karry. Skyl sildene og tør dem på begge sider. Dryp citronsaft på kødsiden. Fordel fyldet på sildene og smør det ud med en kniv. Rul fileterne sammen fra hale mod hoved og fastgør med kødpind. Vend sildene i sammenpisket æg og rasp krydret med salt og karry. Steg sildene i brunet smør. Kog lagen i nogle minutter. Smag til med sukker – lagen skal ikke være sur, men have en rund smag. Smag til med karry – lagen må gerne have en stærk eftersmag af karry. Afkøl lagen og hæld den over sildene – den skal dække sildene. Stil sildene koldt til næste dag. Køkkenskriveren.
16514
LF_Juni_05 8
21/05/05, 21:16:58
Fangstrapport
I den samlede fangststatistik er der nogle unøjagtigheder, idet der har manglet nogle rapportbøger til de månedlige opgørelser, som denne statistik er lavet efter.
Lars-Bo Christensen med årets største gedde, 11,2 kg fra Esrum sø.
Det drejer sig om flg.: Præstø: alle Gentofte: juni og juli Bavelse: alle, undtagen juli Gyrstinge: november Haralsted: oktober Søndersø: maj, oktober og november Så, når du bruger statistikken, er du nødt til at tage hensyn til dette. Ellers kan du f.eks. læse: - at der samlet i 2004 har været 683 fisketure på Furesøen med en samlet landet fangst på 172,3 kg gedde, 199,3 kg aborre og 383,5 kg sandart. Dette betyder, at der på hver tur i gennemsnit er fanget 252 g gedde, 292 g aborre og 561 g sandart! Måske er der nogle fiskere, der fanger mere end andre. - at gennemsnitsvægten på de fangede aborrer i Esrum Sø er 0,651 kg. - at det er åbenlyst, at de fleste ålefiskere, undtagen de, der fisker på Gyrstinge Sø, har store problemer med at veje deres fangster. - at i forhold til den mængde ål, der er blevet sat ud gennem de sidste 10 år, er det forbavsende få, der bliver fanget. 286 KN. 16515
LF_Juni_05 9
21/05/05, 21:17:02
Anmeldelse v. Kaj Nielsen Endnu engang har geograf og landinspektør Thorkild Høy, der har tilbragt en stor del af sit liv på og omkring de danske søer, været ankermand til et imponerende værk om søer. Denne gang om søerne i Nordjyllands og Viborg Amter. Han er, ligesom i det forrige bind, omhandlende søerne i Fyns Amt, blevet fortræffeligt suppleret af fiskeribiologerne Søren Berg og Finn Sivebæk fra Institut for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg, af rådgivende fiskeribiologer Susse K. Mohr Markmann og Peter Mohr Markmann samt geograf Bent Hasholt. Hvis man interesserer sig for de danske søer, er dette 6 bind i serien endnu en guldgrube af viden for den interesserede lystfisker, eller blot for den interesserede, med et væld af oplysninger om 72 søers topografi, deres historie, biologi og fiskeri. Ganske vist er det ikke Lystfiskeriforeningens hjemmevande, der her bliver behandlet, men det er dog hørt, at medlemmerne har fisket andre steder. Selv når man læser om de i lystfiskerkredse ikke helt ukendte søer som Glenstrup Sø, Viborg Søerne , Hald og Tange Sø, må erkende at ens viden om disse har været yderst begrænset. Hvad der så er blevet rådet bod på. Som Københavner/Sjællænder med et pænt kendskab til sjællandske søer, er det helt overvældende hvor
mange småvande der findes i det Jyske. Det er ikke de søer, man får øje på fra landevejen. De ligger godt gemt i landskabet, og må være et eldorado for den eller de lystfiskere, der har hang til karper eller store gedder. Lur mig, om ikke en eller anden har et hemmeligt fiskevand et sted i det jyske. Nu er det ikke så hemmeligt mere! Hvis man vil finde en af de reneste søer i Danmark skal du besøge Nors Sø i Thy, hvor der er undervandsvegetation i 6-7 meters dybde, bestående af kransnålsalger og den i Danmark totalfredede Liden Najade. Der er over 150 forskellige bundlevende dyrearte, rentvandsalger, ja sågar et par odderfamilier holder til her. Og rovfiskene holder byttefiskene behørigt nede Dette og meget mere er at finde om Nors Sø. Ligesom om alle de andre søer i dette imponerende værk. Lad os håbe, at der kommer yderligere bind i serien om Danmarks Søer dækkende resten af de jyske amter, inden amterne bliver nedlagt. DANMARKS SØER Søerne i Nordjyllands og Viborg Amter Strandberg Forlag 336 sider,120 farvefotos og 82 søkort. Pris kr. 498,-
Tidligere udgivelser fra serien Danmarks Søer udgivet på Strandberg Forlag. 1651
LF_Juni_05 10
21/05/05, 21:17:07
En fisketur i de varme lande Jeg var denne vinter (2005) på ferie i Sydafrika for sammen med min kone samt ældste datter, der for tiden arbejder i Johannesburg, at se den nordlige del af landet. Fordi landet ligger på samme længdegrad som Europa er det nemt og feriebesparende at flyve til Sydafrika, idet man flyver ud om aftenen og næste morgen efter 12-13 timer lander i Johannesburg; man har derfor ikke noget jetlag, og kan begynde på ferien straks fra morgenstunden. Jeg er så heldig at have venner dernede, og de havde arrangeret billeje til en fornuftig pris, så dagen efter ankomst kørte vi ud på ferie. Vores første mål på ferien, og det der måske interesserer LF’er mest, var Sodwana Bay. Det er en kyststrækning, der ligger i det nordøstlige hjørne af Sydafrika op til Mozambiques grænse. Der er 700 km derud, men som en illustration af de gode veje i Sydafrika, kan jeg fortælle at vi uden besvær kørte dette stykke på 8½ time. Sodwana Bay har tropisk klima, og her om sommeren er det Indiske Ocean 28 grader, samtidig med at der løber en varm havstrøm sydpå oppe fra Mozambique. Sodwana Bay byder på gode muligheder for dels at fange de forskellige store ”Game Fish”, men navnlig for også at byde på en reel chance for at fange marlin og sailfish. Vi er vist mange LF’er, der drømmer om at få sådan en fisk på krogen, og jeg havde ved intensive studier på Internettet fundet frem til netop disse informationer, som heldigvis ikke er meget kendt endnu. Jeg havde læst at der skulle være flere fiskeoperatører derude, og hjemme fra havde jeg allerede via nettet været i kontakt med et par af dem. Søndag, vores første dag ved Sodwana Bay, var viet til badning og forsigtig soldyrkelse. Efter at have ligget lidt i solen gik jeg på opdagelse langs stranden. Der var en del badende, men vi var tydeligvis de eneste udlændinge. Jeg kom i snak med en familie, der sad og nød søndagen, og det viste hurtigt at vi havde fælles interesser, idet manden havde en af de både man fiskede fra. Han gav mig et godt tilbud på en hel dags fiskeri, og lovede mig, at jeg nok skulle få min marlin næste dag – det lød jo godt. Næste morgen kl. 6 var vi på stranden, hvor min nye ven Gary sammen med sin hjælper kort efter kom med en 21 fods båd på en trailer. Gary har kun været ved Sodwana i et halv år, men har allieret sig med Shawn Visagie, der har fisket dér i mange år, og derfor kender bugten som sin egen bukselomme. Der er ikke nogen havn i Sodwana Bay, så de store speedbåde sættes ved
hjælp af trailere i vandet direkte fra stranden. Dette sætter naturligvis en begrænsning for bådenes størrelse, og da der er en temmelig kraftig brænding, ser det både dramatisk og farligt ud, når bådene står ud fra kysten. Vi fiskede med levende agn, små bonitos på størrelse med store makreller. Dem fangede vi ved at trække blæksprutte-lignede agn med god fart efter båden. Man spejder efter ”mågesjov”; jagende rovfisk, der driver disse fisk op i overfladen, hvor de er lette at få øje på fordi vandet ”koger”. Når man sejlede gennem sådan en stime var der næsten sikkert bid på to-tre af de fire stænger, der blev brugt til dette fiskeri. Bonitos’erne blev nu kroget, lige som vi gør med skaller ved geddefiskeri; en trekrog i overkæben, og yderligere to trekroge, forsigtigt hæftet i skindet på hver side af fisken. Vi fiskede med 40 punds liner og naturligvis stålforfang. Man dørger af sted med to stænger ude, med en fart, der tillader agnfiskene at svømme lidt selv. Havbunden i Sodwana Bay er meget varieret, der er koralrev, og dybe kløfter, der skærer sig ind mod kysten, så lokalkendskab er helt klart af uvurderlig betydning. (Det er for øvrigt i en af disse kløfter sportsdykkere for få år siden opdagede en koloni af ”Blå Fisk”, I ved den der fisk, der er en overgangsform mellem fisk og krybdyr – på nettet kan man finde meget om dette, bl.a. videooptagelser af levende fisk – www.dinofish.com.) Det er uhyre vigtigt at være opmærksom på bid, idet marlin jager sit bytte på den måde, at de slår byttefisken bevidstløs med næbet – ja det hedder det – og derpå vender om og sluger fisken, når den synker ned gennem vandet.. Gary og Shawn stod hele tiden med hver sin stang i hånden for at mærke om der var noget der rørte ved agnfiskene. To gange var der bid, som de sagde, var marlin, den ene gang var agnfisken helt gennemtygget, men begge gange blev fisken spyttet ud uden at krogene fik fat. Pludselig fløj den nærmeste agnfisk i en bue gennem luften. Shawn stoppede øjeblikkelig motorerne, og Gary, der holdt stangen, gav løs line. Efter nogle sekunder fik motorerne fuld gas, samtidig med at bremsen på hjulet blev hugget i. Idet linen strammedes og krogene fik fat røg der en Black Marlin ud af vandet 100 m bag båden – det var et fantastisk syn – noget jeg havde drømt om at opleve i mange år. Jeg fik stangen, og kunne begynde kampen med fisken. Båden var ikke udstyret med en fiskestol, jeg sad blot på et grejrum bag i båden med en holder på maven, som stangens ende kunne hvile i. Fisken sprang 16517
LF_Juni_05 11
21/05/05, 21:17:28
yderligere tre gange, og efter en lille halv time kom den ind til båden. Det var ikke nogen stor marlin - 50-60 kg, men det var en MARLIN, og min første, så den blev ikke sat ud igen, og jeg har fået næbet med hjem. Den dag havde vi yderligere hug af en marlin, samt fangede en mindre haj samt to Kuta (King Mackrel), som min datter kæmpede med. Om aftenen var vi inviteret til fiskegril med friskfanget marlin og kuta, salat og kartofler samt hvidvin – det smagte godt i den varme sorte nat. Jeg måtte prøve igen, så to dage efter var jeg på havet igen, denne gang uden familie. Vi fangede ikke flere marlin, men havde dog et enkelt hug, hvor man tydeligt kunne se hvordan fisken var blevet ridset på hele den ene side, da marlinen havde slået til den med sit næb, der er meget ru på siderne. Vi fik imidlertid rigelig kompensation for de manglende marlin, idet vi ramte dagen hvor alle de store gamefish var i hugget. Vi fangede – og jeg kæmpede med – 11 forskellige fisk samt en stor haj, der startede med at trække over
100 m line af hjulet og som det tog en halv time at få ind til båden. Jeg tror jeg kæmpede med fisk i over tre timer, det var helt fantastisk. Vi fangede bl.a. flere duradoer, der ligesom marlin springer ud af vandet, når de er kroget. Når man ikke har prøvet det før er det en utrolig oplevelse at have en fisk på, der trækker så hård, at man ikke kan flytte den, men bare må lade linen blive trukket af hjulet trods det at bremsen står maksimalt hårdt, og hvor man lige så stille begynder at få krampe i armene af at holde stangen. Dagens sidste hug var fra en gulfinnet tun, der efter en meget hård kamp på 20 minutter endelig kom ind til båden. Med de sidste kræfter lykkedes det tunen at få linen viklet ind i den ene skrue, men vi fik den ombord alligevel. Tunen vejede knapt 20 kg, men gulfinnet tun regnes for en af de stærkeste fisk i forhold til vægt. De bliver op til lidt over 100 kg, men en gulfinnet tun på over 50 kg skulle give en fantasisk kamp. Invitationen til fiskegril blev gentaget, og vi havde igen en skøn aften. I 2002 blev der i øvrigt fanget en blå marlin på 504 kg! ved Sodwana Bay. Den var så stor, at den måtte
16518
LF_Juni_05 12
21/05/05, 21:17:29
bugseres tilbage til stranden, blot med næb og hovet trukket op i bagstavnen af båden. Jeg blev så gode venner med Gary og Shawn, at de har inviteret mig ned og fiske tunfisk i juli, hvor de selv fisker tun (gulfinnet tun) for at tjene penge på disse værdifulde fisk –det skulle ikke koste mig ret meget sagde de - jeg har store planer. Resten af ferien gik også godt, men det er en anden historie. PS: Hvis der er nogen af Jer, der kunne have lyst til at prøve dette fiskeri, hvis I alligevel er på ferie i Sydafrika, kan jeg hjælpe med en introduktion til Gary og Shawn.
331.3 Per Plenge 16519
LF_Juni_05 13
21/05/05, 21:17:31
Foreningsmeddelelser
16520
LF_Juni_05 14
21/05/05, 21:17:38
Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød
Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83, bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09 Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26 Kasserer: Henrik Pedersen Byleddet 18, 2820 Gentofte Telf. 39 68 05 62 E-mail: henrik.LF@dadlnet.dk Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 E-mail: kajni@get2net.dk Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13. Telf. 57 60 83 60 Helligdage 9-11, Lørdag & Søndag lukket
Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60 Bådudvalg: Niels Boes, Telf. 39 76 00 01 Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30 Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg Telf. 86 82 16 55, Telefax 86 82 11 28
Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN 0904-5414
LF_Juni_05 16
21/05/05, 21:17:43