Juni 2006
Nr. 1149 • 118. Årgang
9, 49 . , D 9 BU 59 TIL Spar Fremragende spinnesæt bestående af River 2 lake kulfiber stang med korkhåndtag, SiC øjer og en ideel aktion til dansk fiskeri. Zeon hjulet er okumas bud på et driftsikkert spinnehjul med et væld af fine finesser og elegante tekniske løsninger. Zeon er forsynet med hele 5 rustfri stålkuglelejer, “one-way bearing” såvel som “RES” og “EOS” systemerne. Sættet fås i længderne 7’ - 10’
Vejl pris kr. 1098,-
9, 99 . , D 8 BU 87 TIL par
5, 99 .
D 2, BU 80 TIL Spar
S
Deluxe sæt med den nye Carbostick spinnestang der kan bryste sig af et væld af features. Letvægts SiC øjer, “low profile” hjulholder, korkhåndtag og en helt speciel klinge, der på bedste vis forener rå-styrke, kasteegenskaber og sensitivitet. Carbostick stangen leveres i transportrør. Epix Pro hjulet er sidste års absolute top sælger, fornem bremse, jævn og behagelig gang og suverænt lineoplæg. Desuden leveres hjulet med 2 ex. spoler såvel som med et ekstra dobbelt håndtag og hjuletui. Sættet fås i længderne 7’ - 10’
Vejl pris kr. 1877,-
Kom godt igang med det spændende flyderigns fiskeri med dette komplette sæt bestående af enten U-boat eller V-boat + finner og pumpe.
Vejl pris kr. 1797,-
9, 44
D 0,. BU 35 TIL Spar Blinkmarked
Aquasafe vadejakke Nyeste vadejakke fra Ron Thompson pakket med gode detaljer. 100% vind,- vandtæt og åndbar.
Vejl pris kr. 799,-
Få fyldt grejæsken til særdeles rimelige priser
10 stk. kr. 100,-
LV HA
IS PR 9, 44 .
D 0, BU 35 TIL Spar Super fluesæt til dig som ønsker at komme godt igang med fluefiskeriet. Det utroligt populære Okuma Airframe fluehjul er 100% saltvandsbestandigt og leveres med ialt 3 spoler. Den 3-delte Carbostick fluestang er forsynet med en moderat progresiv aktion der er perfekt til både kyst og P&T vandet. Den er monteret med “stand out” ringe, SiC skydeøjer, hjulholder med elegant træindlæg og full welch korkhåndtag. med til sættet følger 3 af de velkastende Energy flueliner såvel som transportrør til stangen. Sættet fås i klasserne: #5/6 - 6/7 og 7/8
Crosswater neopren waders Varm nyhed fremstillet i 4,5 mm superisolerende neopren.
Vejl pris kr. 799,-
,99 D 0,. U 0 B 1 TIL Spar
Vejl pris kr. 2893,-
9, 79 ,. D 4 BU 209 TIL ar Sp
Luksus vadebælte GRATIS FLUEKASTEKURSUS 1-2 Maj & 15-16 Maj.
Vadebælte der giver en perfekt rygstøtte under lange kystture.
Vejl pris kr. 199,-
Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 120. fiskeår. Nr. 1149 • Juni 2006 • 118. Årgang
Indhold Trækplaster . ................................................... 16681 Så skete det igen ............................................. 16682 Furesøkonkurrencen........................................ 16683 Køkkenskriverens Fjæsing............................... 16684 Furesøen.......................................................... 16686 Boganmeldelse................................................ 16689
Nap og Nyt..................................................... 16690 Laks................................................................ 16691 Foreningsmeddelelser...................................... 16692 Efterlysning..................................................... 16693 2 på stribe!....................................................... 16693
Trækplastre I skrivende stund har vi for alvor taget hul på fiskesæsonen, da det i dag er 1.maj. Ifølge almanakken skulle vi have ”Maj du søde, milde”. I morges på vej ud til bilen måtte jeg dog konstatere en strid vind fra sydost og en skuttede sig lidt. 1. maj er det nu ligegodt; med optogene på vej til Fælledparken – og så lige gedderne. Så kan man selv vælge, hvad der trækker mest – heldigvis. På årets generalforsamling - der havde ca. 75 fremmødte Brave og lidt færre, omkring 60-65, til de klassiske gule ærter og pandekager samt ”Er snapsen skænket?” - blev der (igen) velmenende foreslået at søge et større medlemsfremmøde gennem et og andet relevant ”trækplaster”, inviteret til en debat eller lignende på generalforsamlingen. Bestyrelsen har nu indgående drøftet denne mulighed, som vi egentlig har megen sympati for. Det er os ikke fremmed at diskutere med eksempelvis politikere eller myndigheder for ejendomsog fiskeret. Ejheller med ledere af initiativer som feks sørestaurering eller naturparker. Dette gør udpegede bestyrelsesmedlemmer, på medlemmernes vegne, så at sige næsten dagligt. Selvfølgeligt kan en større sag bringe os i den situation at den skal indbringes for gen-
eralforsamlingen; som ifølge vore love er ”Lystfiskeriforeningens øverste myndighed”. Når vi alligevel afstår fra denne form for trækplaster skyldes det, at vi dels har et trækplaster i det sociale (og særdeles hørlige) samvær ved indtagelsen af den klassiske menu; dels at generalforsamlingen som øverste myndighed skal behandle de sager lovene foreskriver – samt se til, at den fornødne tid hertil forefindes. Det sidstnævnte under skyldig respekt for fiskende brødres fritid og fisketid. Læs: sluttidspunkt for generalforsamlinger. Såvidt generalforsamlingen. En fornøden bred debat og orientering i Lystfiskeriforeningen om aktuelle og relevante forhold vil, afhængt af situationen, fortsat foregå i Lystfiskeritidende eller, hvor påkrævet, på et til lejligheden indkaldt ”stormøde” i foreningen. Hver ting til sin tid. Med brav hilsen, Formanden PS: Det er bestyrelsens klare hensigt at gøre deltagelse i vore generalforsamlinger mere attraktivt – ved at gøre beretningerne så ”levende” som muligt. 16681
Så skete det igen!!! Igen har projekt ren Furesø set stor på fredning og gydebanker!! Vi så det for 2 år siden og nu sker det igen. Der trækkes vod over sandartens gydebanker, på trods af at sandarten er fredet i maj måned.
Torsdag d. 4. maj blev der trukket vod på Storekalv, Birkerød siden, og senere på modsatte side og længere nede i Storekalv . I det første træk var resultatet som billederne viser: 3040 rognfyldte sandart, ca.15 gedder, der var udleget og derudover 2 brasen og ca. 20 kg skaller!!!
Sandarten opretter i gydetiden territorier, som bliver smadret når et stort vod trækkes hen over gydeområdet. Vil de overhovedet være i stand til at genetablere gydepladser efter genudsætning? Vil de smide deres rogn i utide og derved ikke reproducere sig?
Målet er brasen og skidtfisk, men når der trækker vod over sandartens velkendte gydebanker, kan det ikke undre, at nettet fyldes af gydemodne sandart. Og sandarten er altså fredet i maj måned! Skov og Naturstyrelsen kommenterede det med, at det ikke var i Storekalv, men på Storsøens banker at sandarten gik på leg. Man kan så undre sig over, at der blev fanget så mange i vodtrækket i Kalven! At sandarten befinder sig i Storekalv i maj måned, er noget, alle, der færdes på søen, ved. At sandarten gyder her er ligeledes velkendt for de fleste!
Eller er holdningen, at sandarten er en fisk, man er fuldstændig ligeglad med og som alligevel vil decimeres voldsomt, hvis Furesøprojektet viser sig succesfuldt, og at man derfor kan gøre med den, som man har lyst til.
Åbenbart er der forskel på holdningen til fredningstider, alt efter hvilke arter det drejer sig om. I april, hvor gedderne er på leg og derfor fredet, blev der ikke trukket vod i Storekalv. Derfor kan det undre at fredningstiden for sandart i maj måned ikke bliver overholdt. Man må gå ud fra, at ledelsen af restaureringsprojektet må udvise passende lokalkendskab til Furesøens fiskebestande og til fredningslovgivningen i al almindelighed. Ved dette upassende fiskeri vil fisk og især sandart med deres udstående øjne ikke komme uskadte fra møder med voddet, hvor de bliver mast sammen. 16682
Skal der trækkes vod skal det ske med størst mulig hensyn til fisk og sø. Fredningsperioderne skal respekteres og overholdes…. også selv om man derved skulle ”misse” en pose brasen el. to. Kære projektledelse. Fisk jeres skidfisk i søen. Men udvis omtanke, respekterer fredninger, læs på lektien inden i kaster nettet ud og lær så af jeres fejl !!! Det samme problem havde vi for 2 år siden. Men… Det er ikke godt nok, det der er sket. Henrik Tørnquist LF.Nr.: 397,85
Foto: KN
Furesøkonkurrencen Lystfiskeriforeningen holder den 103. Fiskekonkurrence på Fure- og Vejlesø, lørdag den 10. juni fra kl. 04.00 til kl. 12.00. For konkurrencen gælder: Punkt 1: Foreningen udsætter 9 præmier, 3 for hhv. gedde, sandart og aborre. Gedder skal veje over 2 kilo. Aborre skal veje mindst 500 gram og sandart skal veje mindst 1,5 kilo. Samme medlem kan kun vinde én præmie for hver art. Ungdomsmedlemmer fisker på lige fod med andre medlemmer. Vinder af den samlede konkurrence og Furesøpokalen, der er evigt vandrende, er det medlem der fanger den fisk af de 3 nævnte fiskearter, som har den største procentuelle vægt i forhold til mindstevægten for kravet til sølvmedaljen, jfr. Foreningens præmieringsregler. (På førstkommende ordinære generalforsamling overrækkes en erindringsmedalje til vinderen af Furesøpokalen) Punkt 2: Deltagerne kan forlade Furesøstationerne ved solopgang (kl. 04.00) for at påbegynde fiskeriet. Afkrydsning for kontrol af fremmøde sker gennem en af bestyrelsen udpeget kontrollant på stationerne Holte, Tyvekrogen, Frederiksdal og Fiskebæk. Kontrollanten vil være tilstede på stationerne fra kl. 03.45 til kl. 04.15. Punkt 3: Forsinkede både må tilmelde sig ved dommerbåden, der bærer signalflagene LF. Dommerbåden vil til kl. 7.30 være på Storsøen, fortrinsvis omkring Næsset. Efter kl. 07.30 er eftertilmelding ikke mulig. Skipper på dommerbåden er Per Ekstrøm. Punkt 4: Efter starten er omstigning fra én båd til en anden ikke tilladt. Punkt 5: Enhver får fangsten på sine egne redskaber. Ved blinkning den, der passer linerne. Af kammeratlige hensyn ventes det, at disse regler bliver overholdt.
Punkt 6: Det er tilladt at medbringe agnfisk. Punkt 7: Gæsterne må ikke medtages, hverken i foreningens eller i private både. Undtaget er medlemmer af det pågældende medlems husstand. De må dog ikke deltage i konkurrencefiskeriet. Punkt 8: Konkurrencen slutter kl. 12.00 præcis. Slutsignal gives. Indvejning på Yachtklubben Furesøens honnørbro. Punkt 9: Fisk til bedømmelse skal være aflivet. Punkt 10: Både, der kommer ind efter kl. 12.00, udgår af konkurrencen. Punkt 11: Dommerkomitéen består af Ulf Hansen og Per Ekstrøm Punkt 12: Anmeldelse om deltagelse i konkurrencen skal ske senest tirsdag d. 6. juni kl. 19.00 telefonisk eller ved e-mail til Sekretariatet. Ved anmeldelse bedes opgivet, om deltagelse sker fra egen båd. Ved telefonisk anmeldelse vil deltagere, der benytter foreningsbåd, kunne få opgivet nummeret på den tildelte båd. Ved e-mail vil nummeret blive mailet tilbage til afsenderen af mailen. Det anbefales deltagere, som ønsker at fiske sammen, at træffe aftale herom inden anmeldelse, således at anmeldelse kan ske for hvert bådelaug. Anmeldelse om deltagelse i foreningens både kan naturligvis kun modtages, så længe der er ledige pladser. Til konkurrencen kan der ikke gennem Bådprotokollen tegnes båd ved stationerne i Holte Frederiksdal og Fiskebæk. Punkt 13: Kl. ca. 13.30 vil der være præmieoverrækkelse på stationen i Frederiksdal. Efterfølgende frokost med samtlige deltagere, eventuelle pårørende samt gæster. Deltagelse i frokostarrangement bedes meddelt sammen med tilmelding til fiskekonkurrencen. 16683
Køkkenskriverens:
Den skal tages med tang. Med to tænger. En ålesaks og en spidstang. Det har jeg altid med, hvis der er fjæsing i farvandet. Det er der mange steder når vandtemperaturen stiger. Den er meget almindelig. Grunden til tængerne er selvfølgelig at den er udstyret med en giftpig forrest på rygfinnen samt en på hvert gællelåg. Ålesaksen holder kræet lige bag rygfinnen, medens spidstangen bruges til at tage krogen ud med. Medmindre altså, at man skærer hovedet af med det samme. Så bliver den lidt mere stille. Men brug stadig tængerne. Giftpiggene virker, selv om der ikke er hovedforbindelse mere. Hvis man uheldigvis bliver stukket, er meget varmt vand en stor hjælp. Giften bliver nedbrudt ved høje temperaturer. Så stikstedet skal ned i en pøs med så varmt vand så muligt. Og så er det en god ide at finde en skadestue. Derfor er flg. sikkerhedsudstyr vigtigt: ålesaks spidstang termokande med meget varmt vand. Jeg fisker den målrettet med små enkeltkroge agnet med tynde sildestrimler. Man kan blive overrasket over hvor mange, der kan fanges på ganske kort tid. Men det gør intet. De er ikke særligt store. 25 – 30 cm er alt, og der skal altså bruges en del til et måltid til 4 personer. Selvfølgelig er en termokasse med is til nedkøling af fangsten også nødvendig. Normalt steger jeg fileterne i lidt olie. Det smager herligt i sig selv, men jeg kan også gøre lidt mere ud af det. F.eks: 16684
Fjæsing
Ristet fjæsing med glaseret selleri samt sauce af brunet smør og æbleeddike Til 4 personer. (forret) 400 g fjæsing filet 1 knoldselleri 1 citron 200 g smør 1 æble 1 skalotteløg 1 bundt timian 30 g kapers 1 dl god æbleeddike 1 bundt persille Fjæsingfileterne krydres med salt og steges gyldne i olie. Knoldselleri skæres i tern (1x1cm) og blancheres i letsaltet vand. Resterne køres gennem en saftpresser. Saften sigtes, tilsættes lidt smør og koges ind til glace. I denne glace glaceres ternene og krydres med salt. Resten af smørret brunes i en gryde, sigtes og tilsættes fine tern af løg æble samt timianblade og kapers. Saucen smages til med æbleeddike, citron og salt. Persillen plukkes i blade og bruges som pynt. Ved servering placeres selleritern i den ene side af tallerkenen og den stegte fisk i den anden. Saucen hældes over fisker, og sellerierne pyntes med persille. (Opskriften er oprindelig stjålet fra køkkenchef René Redzepi fra restaurant Noma. Og den er ret go!)
Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 www.fiskegrej.dk - sportdres@sportdres.dk 16685
Furesøen
Følgende er et udsnit af fiskebestanden 2005 hentet på www.furesoeprojekt.dk Fiskebestanden i Furesøen 2005
5 VURDERING AF FISKEBESTANDEN Antal arter
Med 15 registrerede fiskearter i 2005 er artsantallet i Furesø meget højt efter danske forhold. Furesø rummer således alle de mest almindelige danske fiskearter, og derudover blandt andet de mere sparsomt udbredte arter; smelt, knude, suder, karusse og spejlkarpe. Der mangler således kun repræsentanter for laksefiskene samt grundling og flire. I forbindelse med de tidligere fiskeundersøgelser er enkelte eksemplarer af grundling, hundestejle og flire registreret /4,10,11,12/, men disse arter blev ikke genfundet ved årets fiskeundersøgelse.
50
antal søer
40 30 20 10 0 0
Figur 5.1
1
2
3
4
5
6
7
8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 antal arter
Frekvensfordeling af antal fiskearter i 153 danske søer.
5.1 Skønnet biomasse Biomasse
Fiskebestandens biomasse kan groft skønnes ud fra omregningsfaktorer for de respektive arter mellem volumenvægtede CPUE-værdier og biomassetætheder. Disse omregningsfaktorer er erfaringstal og stammer fra sammenhænge mellem CPUE-værdier og biomasse fra en lang række danske søer. Fangsten i de såkaldte ”brasengarn” indgår ikke i biomasseberegningerne, idet der ikke findes omregningsfaktorer for disse garntyper samt at der kun er fisket med ”brasengarn” siden 2002. Endvidere er gedder større end 35 cm ikke medtaget i biomasseberegningen, på grund af Lundgren-garnenes lave fangsteffektivitet over for så store fisk samt den uforholdsmæssig store betydning enkelte store fisk vil få i det endelige skøn over bestandens biomasse. Biomasseberegningerne bygger dog stadig på et usikkert grundlag, og værdierne skal derfor betragtes som skøn snarere end eksakte værdier. Dette gælder i særdeleshed for dybe søer som Furesøen, der har et betydeligt vandvolumen med en meget lav fisketæthed. Det skal præciseres at der til beregning af fiskebiomassen, ved alle syv fiskeundersøgelser, er anvendt samme beregningsmetode og samme omregningsfaktorer. Dog er fiskenes ”tilgængelige” vandvolumen øget betydeligt siden 2003, som følge af iltning af bundvandet.
16686
Fiskebestanden i Furesøen 2005
Skønnet biomasse, 1991
300
Store Kalv
200
Hovedbassinet
Øvrige
Suder
Ål
Sandart
Knude
Gedde
Løje
Brasen
Smelt
Hork
Aborre
Skalle
0
Rudskalle
100
Skønnet biomasse, 1996
300
Store Kalv
200
Hovedbassinet
Øvrige
Suder
Ål
Sandart
Knude
Gedde
Løje
Brasen
Smelt
Hork
Aborre
Skalle
0
Rudskalle
100
Skønnet biomasse, 1999
300
Store Kalv
200
Hovedbassinet
Øvrige
Suder
Ål
Sandart
Knude
Gedde
Løje
Brasen
Smelt
Hork
Aborre
Skalle
0
Rudskalle
100
Skønnet biomasse, 2002
300
Store Kalv
200
Hovedbassinet
Øvrige
Suder
Ål
Sandart
Knude
Gedde
Løje
Brasen
Smelt
Hork
Aborre
Skalle
0
Rudskalle
100
Skønnet biomasse, 2003
300
Store Kalv Hovedbassinet
200
Øvrige
Suder
Ål
Sandart
Knude
Gedde
Løje
Brasen
Smelt
Hork
Aborre
Skalle
0
Rudskalle
100
Skønnet biomasse, 2004
300
Store Kalv Hovedbassinet
200
Skønnet biomasse, 2005
300
Øvrige
Suder
Ål
Sandart
Knude
Gedde
Løje
Brasen
Smelt
Hork
Aborre
Skalle
0
Rudskalle
100
Store Kalv Hovedbassinet
200
Øvrige
Suder
Ål
Sandart
Knude
Gedde
Løje
Brasen
Smelt
Hork
Aborre
Skalle
0
Rudskalle
100
Figur 5.2 De enkelte fiskearters skønnede biomasser i Furesøen, opdelt på Hovedbassinet og Store Kalv i 1991, 1996, 1999, 2002, 2003, 2004 og 2005.
77
16687
Fiskebestanden i Furesøen 2005
I Hovedbassinet er fiskebestandens samlede tæthed i 2005 skønsvist anslået til 530 kg/ha, hvoraf ca. 43 kg/ha er småfisk. I Store Kalv er tætheden 270 kg/ha, heraf 70 kg/ha småfisk. Dette svarer til en samlet fiskebiomasse på 446 t fordelt på 392 t i Hovedbassinet og 55 t i Store Kalv. De enkelte arters skønnede biomasse i 2005 er vist i figur 5.2-5.5, sammen med de tilsvarende beregnede biomasser for fiskebestanden i 1991, 1996, 1999, 2002, 2003 og 2004. Der er sket betydelige fluktuationer i søens fiskebestand gennem perioden. I 1991 var bestanden præget af mange smelt og skaller og meget få aborrer, men i årene efter er smeltbestanden reduceret og aborrebestanden øget. Skaller og brasener har alle år udgjort en betydelig del af fiskebestanden, men var ved denne undersøgelse reduceret væsentligt i forhold til niveauet i starten af halvfemserne, se figur 5.2. Skønnet biomasse, Hovedbassinet
300
1991 1996
250
1999
biomasse (ton)
2002
200
2003
150
2005
2004
100 50 0
Figur 5.3
Skalle
Aborre
Brasen
Hork
Smelt
Løje
Rudskalle
Biomassen af de dominerende fiskearter i Hovedbassinet fra 1991 til 2005.
Aborrebestanden i Hovedbassinet har været støt stigende siden 1999 og toppede i 2003 med skønsmæssigt 300 tons og er i 2005 beregnet til 268 tons (figur 5.3). Fluktuationen i aborrebiomassen i Hovedbassinet fra 2003 til 2005, udstiller problemerne omkring biomasseberegningen i Hovedbassinet. På grund af det væsentligt større ”fisketilgængelige” vandvolumen siden 2003, stiger sårbarheden overfor fangst af stimedannende fisk som aborre, især i områder med relativt få garnsætninger i forhold til det vandvolumen garnene repræsenterer (pelagiatet i Hovedbassinet). Skønnet biomasse, Store Kalv
60
1991 1996
50
1999
biomasse (ton)
2002 2003
40
2004 2005
30 20 10 0
Figur 5.4
Skalle
Aborre
Brasen
Hork
Smelt
Løje
Rudskalle
Biomassen af de dominerende fiskearter i Store Kalv fra 1991 til 2005.
I Store Kalv er den gode udvikling fortsat i 2005, hvor den samlede fiskebiomasse er reduceret yderligere til kun 55 ton. Udviklingen er gået fra et konstant niveau i 2002 & 2003 på omkring 77 ton, til 60 ton i 2004 og nu 55 t i 2005.
16688
78
Fiskebestanden i Furesøen 2005
Den mindre fiskebiomasse siden 2003 fremkommer ved en halvering af skalle- og brasenbestanden. Samtidig er der registreret en fordobling af aborrebestandens biomasse. Biomassen af mindre brasen (< 30 cm) er halveret i 2005 i forhold til niveauet i 2002 og 2003, hvor brasenbestanden lå omkring 17 ton. Den markante reduktion af skalle og brasen fra 2002 til 2005, skyldes den intensive opfiskning der er foregået i Store Kalv. Skønnet biomasse, Furesøen
350
1991 1996
300
1999 2002
biomasse (ton)
250
2003 2004
200
2005
150 100 50 0
Figur 5.5
Skalle
Aborre
Brasen
Hork
Smelt
Løje
Rudskalle
Biomassen af de dominerende fiskearter i hele Furesøen, fra 1991 til 2005.
Fiskebiomassen for hele Furesøen er stærkt styret af Hovedbassinets fiskebestand der udgør over 80 % af den samlede fiskebestand, som følge af at 95 % af Furesøens vandmængde findes i Hovedbassinet. Derfor udviser Furesøens fiskebestand samme tendens som Hovedbassinet, med faldende biomasse af skaller, rudskaller og brasen, stigende mængder aborre, smelt og hork samt en betydelig reduktion af brasenbestanden (figur 5.5).
Fortsættes i næste nr.
I forhold til 2004
I Hovedbassinet er fiskebiomassen skønnet til 392 ton i 2005, mod 304 ton i 2004. Dette svarer til en forøgelse på 25 % primært som følge af en øget mængde aborre.
Boganmeldelse
Lindenborg Å - kultur, natur og lystfiskeri
Der angives om dem, hvorvidt de skal fiskes lige under vandoverfladen eller dybt. Nogle er bedst i den er en ganske smart designet og fyldig bog skrevet af gyldne time – andre i nattens mørke eller ved daggry. 36-årige forfatterdebutant Anders Toft Jensen, der Fisk giver de alle til de, der kender åens faste standhar erhvervsmæssig baggrund som skovarbejder og pladser, de rette tidspunkter og præsentationer. naturligvis er naturelsker Beretningerne giver indtryk af en tæt havørredopog ikke mindst lystfisker. gang, som går mere villigt til fluerne end i mange andre Han giver interessante havørredåer. Hvilket kan have været medvirkende til, oplysninger om landat dansk fluefiskeri efter havørreder har sit udspring skaber m.m. med relanetop fra Lindenborg Å tion til åen. Men langt Den gæstende fluefisker gør dog klogt i at bruge de fl este af de 251 tæt tid på grundige landskabsog vandstudieri inden grejet Figur 5.6 Isopletdiagram over temperaturforholdene i Furesøen (Hovedbassinet) 2003, 2004 og 2005 (Kilde: Københavns trykte sider omhandler riggesAmt). til. Læsere af bogen hjælpes lidt på gled med det fiskestrækninger, lokale ved kortskitser bag i den. Som så kan suppleres på inDe forbedredeog iltforhold på grund af den igangværende storfangere mangei bundvandet, ternettet: www.lindenborgaa.dk og www.nl1917.dk sørestaurering, vanskeliggør som tidligere beskrevet biomasseberegningen, idet lokalt kreerede fluer, Bogen er udgiver fra eget forlag – Toft´s forlag – og der efter 2002 regnes på et betydeligt større vandvolumen end tidligere. Dette som udvandvolumen; over bindebekan bestilles hos boghandleren. Prisen er 299,oo kr. enorme de frie vandmasser mellem overfladen og bunden, skrivelser vises 403,4 repræsenteres blandt med andet af 12JW garn sat midt i springlaget. gode fotografier. 79
16689
Nap og Nyt udkommer ikke mere – og dog! Dette skulle egentlig have været nogle mindeord for Nap & Nyt nedfældet i efteråret 2005, men så skete der efterfølgende en genopstandelse. Læs alligevel. De der annonceres døde uden at være det lever længe, så vi har alle noget at se frem til i årene der kommer. I memoriam En fast årlig begivenhed indenfor lystfiskeriet er aflivet. 2005 udgaven af Nap & Nyt var den sidste. Gennem mere end 50 år har det lille hæfte med grej og store fisk været en fast bestanddel af lystfiskeriet, men tiderne har ændret sig. Alting går stærkere, reklamens magt kræver hastigheder i megabits, og det kan det trykte medie ikke hamle op med. Derfor aflives en tradition, som jeg er vokset op med. Jeg husker tydeligt det første eksemplar, jeg som 10-11 årig fik mellem fingrene. Butikken jeg fik det i, var i det nu for længst lukkede Piscator, der lå på H.C. Ørsteds Vej ikke langt fra det nuværende Hunters House. 1967-udgaven med den glade mand i den røde regnfrakke og den lille gedde (den var stor i mine øjne), prydede forsiden og signalerede kærlighed til fiskeriet og masser af fiskegrej. Hvor mange gange jeg tæskede Nap og Nyt igennem, ved jeg ikke. Men jeg drømte drømme om de næsten uopnåelige Atlantic-stænger, Cardinalhjul og ikke mindst Ambassadeurhjul. Desværre var de udstyret med priser, som kunne tage pusten fra enhver knægt, som havde et lommepengebudget, der på årsbasis svarede til prisen på et halvt Ambassadeurhjul. Så det var om at spare, hvis drømme skulle opfyldes. Det blev de, da jeg til min 12 års fødselsdag fik en 9 fods Atlantic 405, men det er en helt anden historie. I de kommende år blev Nap & Nyt en højt elsket og med stor forventning imødeset forårsbebuder. Det var ”fiskebibelen” Foruden fiskegrej solgte det også drømme. De mange billeder af lystfiskere, der på et eller andet stykke Abu-grej havde fanget en kæmpefisk, rekordnålene og drømmerejser til fjerne steder, lappede jeg i mig, som en tørstig kat, der lige havde fået stillet en skål med fløde foran sig. Jeg befandt mig i en anden verden. 16690
Gennem tiderne skiftede Nap og Nyt udseende og størrelse. Fra det oprindelige lille firkantede, til det lidt større i 1973, over de nærmest lommebogsagtige eksemplarer i begyndelsen af 80érene, til de store formater i 1990érne og til årgang 2005, der nærmest af ydre fremtræder som en form for et nostalgisk tilbageblik gennem alle årene. Men det er som min barndoms jul, det første kys og den første fiskestang. Man husker dem tydeligt, og de var noget særligt. Udviklingen kan man som nævnt ikke løbe fra, og jeg har forståelse for beslutningen om at vinke farvel til en tradition, når det nu ikke kan være anderledes. Fra min side skal der dog til ABU lyde en stor tak for mange herlige stunder med Nap & Nyt mellem hænderne. Det der er gået godt, kommer som bekendt sjældent skidt tilbage. Tidendes Udsendte havde en lille tåre i øjenkrogen. Den er nu tørret ud.
Laks!
Foto: KN
Redaktøren opdagede under en spadseretur med familien på havnen i Tejn, at nogle af bestyrelsesmedlemmerne i Lystfiskeriforeningen i al dølgsmål var taget til trollingstævne på/ved Bornholm. Resultatet kan ses på forsiden (Per Ekstrøm med laks på 14,260 kg) og her (Gert Bendix med ditto på 9.565 kg). Tillykke med fangsten. KN
16691
Foreningsmeddelelser Nye og genindmeldte medlemmer 99,05 Steen Frederiksen 128,05 Niels Chr. Saxe Hansen 242,55 Bo Larsen 295,5 Stig Rosendahl Nilsson 320,05 Allan Petersen 353,6 Allan Riboe
Bjergvej 25 Skovvej 7 Eliasgade 5 st. th Granbakken 8 Ringstedgade 50 1 tv Hvidovrevej 158
Adresseændringer 127 Per Hansen Lærkevej 1, lej 503 217,36 Jørgen Kjærulff Pilekæret 1
16692
3450 Allerød 3230 Græsted 2300 København S 3330 Gørløse 4700 Næstved 2650 Hvidovre
48 17 55 86 48 79 66 02 61 68 14 49 40 59 24 02 20 78 58 79 36 75 13 15
2400 København NV 2840 Holte
26 20 19 57 45 85 91 40
Efterlysning
Tre på stribe!
I LF-biblioteket findes et sæt af Lystfiskeri-Tidende, som er flot indbundet i lyse halvlæderbind (læder på ryg og hjørner) Sættes starter med nr. 1 i 1889 og går helt frem til 1975. Det burde være i 13 bind, men desværre mangler det bind der indeholder 1937 til 1941 (hvilket i øvrigt står på bindets ryg)?
I allersidste øjeblik og med sans for dramatisk timing faldt også brikkerne på plads for pasning af vores station ved Tystrup Sø. Takket være et effektivt forarbejde af gode venner af foreningen og et ligeså velkomment engagement fra velvillige medlemmer lykkedes det så alligevel at få stationen og dens to både i drift til sæsonstarten. Tak til de involverede.
Nogen har engang lånt dette bind, og desværre glemt at aflevere det. Skulle Du være bekendt med hvor dette bind, indeholdende disse 5 årgange befinder sig, vil jeg meget gerne høre om det. Ingen bliver skældt ud – eller rykket i ørerne, vi vil blot forfærdelig gerne have at dette sæt igen kan blive komplet og igen indgå i vort 100 år gamle bibliotek!
Som stationsforstandere er tiltrådt pr 1 maj : Inspektør :
Lars Schmidt Diget 90,2. th. 26oo Glostrup Tlf . 43 43 68 68
Opsynsmand:
Christian Møller Nordre Ringgade 67 , 3. tv. 4200 Slagelse Tlf . 30 13 52 64
På forhånd tak! Heinz Gerhard 48 47 66 16 ell. 40 75 66 16
Sæt pris på stationen og ikke mindst stationsforstanderne. De gør deres bedste for din skyld! Overinspektøren
1/1 s.ann. Fisk&Fri
31/08/05 14:44
Side 1
Seniorgruppen: Magasinet for lystfiskere – Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne DDER lystMAJGENS TAGN PÅ KU fiskere. Forsiden
21/04/05
16:10
Side 1
Nr. 4. Maj
2005. Nok.
kr. 54.00.
Helge Kartman, Birkevej 21, 4140 Borup Telf.: 57527590 E-mail: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk
DK kr. 49.50
RUNDT DANMARK
:
HER
FOCUS PÅ:
S MARKEDET BEDSTE VADEJAKKER
FANGES DE STORE KYSTØRREDER
SPECIMENTIP:
REKORDSTORE ER KARUSS PÅ LET GREJ TROLLING:
LAKSE- PÅ SUCCESOLM BORNH STORT TEMA:
BK 05/05-05
VARDE Å: OPAS ET AF EUR SEVANDE BEDSTE LAK
9 770108
- 02/06-05
04
200008
På www.fiskogfri.com kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf. 33 11 14 88.
Læs om seniorerne på www.lystfiskeriforeningen.dk 16693
Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød
Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83 bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09 Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26 Kasserer: Henrik Pedersen Byledet 18, 2820 Gentofte Telf. 39 68 05 62 E-mail: henrik.lf@dadlnet.dk Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 E-mail: kajni@get2net.dk Sekretariat: Sussie Jørgensen Tirsdag og torsdag mellem 18 og 19 Helligdage lukket, Telf. 57 60 83 60 Bådprotokol: Hvidovre Sport Mandag til fredag 9 og 17 (kun hverdage) Lørdag 9 og 14 (kun hverdage) Telf. 36 75 13 15
Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60 Bådudvalg: Niels Boes, Telf. 39 76 00 01 Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30 Forsidefoto: Poul Stadler Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Telf. 48 14 66 04 Trykkeri: Rosendahls Bogtrykkeri. Telf. 76 10 11 12 Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen • ISSN 0904-5414