Lf maj 2014 web1 by Lystfiskeriforeningen

Maj 2014

Nr. 1228 • 126. Årgang 18067

Super Samson Quantum Vandtæt Fiskevægt Taske 5,10 el. 25kg Medium el. Vejl: 249,Large Frit Valg Vejl: 269,-/299,Frit Valg

150,-

Mike the Pike Med denne nyhed 2 stk. får gedderne det svært i år 350,Vejl: 199,-

Wobler Kup! RAPALA,ABU,DLT, STORM,WARBIRD, WESTIN Før op til 129,-

d n la

lv e s

Sufix Matrix Pro Fletline 1500m 0.10, 0.12 el. 0.14 Vejl: 1500,-

5 stk.

200,-

Nu kun

599,-

v/Poul Riboe Hvidovrevej 158 - 2650 Hvidovre - Tlf: 36751315

www.hvidovresport.dk

Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 128. fiskeår. Nr. 1228 • Maj 2014 • 126. Årgang

Indhold Findes i dette nummer på side 18097.

Nak eller Ud Lystfiskere er i bund og grund naturelskere, der krydrer friheden i naturen med spændingen og glæden ved at fange fisk – gerne store trofæfisk der i mange tilfælde fotogaferes og genudsættes; samt fisk i passende størrelse, der hjemtages til den beundrende famile og nydes på bordet. Dette er næppe nogen nyhed for læseren af disse ord. Der kan sikkert tilføjes både dette og hint, men meningen ændres der ikke væsentligt ved. Det er denne livsindstilling og afkobling fra arbejdsdagen, med dens mange regler og forskrifter, der karakteriserer flertallet af Lystfiskeriforeningens Brave. Selvsagt efterlever vi de mindstemål, fredningstider og fiskemetoder som lovgivningen foreskriver. Angående hjemtagelse eller genudsætning af fisk indenfor lovens rammer, det kan den enkelte lystfisker bedst selv vurdere – langt bedre end yderligere pålæg udefra, som ingen alligevel kan efterkontrollere. Behøver vi da flere begrænsninger som for eksempel maximum hjemtagelse af 2 gedder eller sandarter kun i en nærmere bestemt mellemstørrelse? (sandarten, som vi gentagne gange har fået afslag på at bestandsstyrke med yngeludsætninger). Eller maximum 10 aborrer mellem 10 og 30 centimeter? Under overskriften ”Bæredygtigt Fiskeri” forsøger en gruppering, med meget få deltagere på Sjælland, nu at få Lystfiskeriforeningen og andre lystfiskere til ”frivilligt” at indføre yderligere håndfaste begrænsninger, som de ovenfor anførte – også selvom man selv vedrørende hjemtagelse siger, hjemmesidecitat: ”Use your own judgement”. Samtidigt med at man overfor politikere forsøger at fremstå som værende talsmænd for

langt flere end man rettelig repræsenterer, krydret med erklæringer fra ”eksperter” og kilder – der i hovedsagen har hentet erfaringerne fra vandløb og i langt mindre grad fra søer. Søfiskeriet har Lystfiskeriforeningen 128 års erfaring med svarende til ca 90.000 medlemsfiskeår. Derfor er Lystfiskeriforeningens bestyrelse helt klar i mælet og modsiger ikke sig selv med vort udsagn bragt i Lystfiskeri-Tidende november 2013, side 17992. Lystfiskeriforeningens medlemmer skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning, samt foreningens love og reglement, for udøvelse af lystfiskeri i foreningens vande. Under ansvarlig iagttagelse af foranstående er det op til det enkelte medlems personlige holdning og frihed, at vælge sine foretrukne fiskemetoder og fiskevande. Brave lystfiskere behøver ikke yderligere formynderi og regelsæt der begrænser glæden ved naturen og ansvarligt fiskeri. Vi opfordrer jævnligt i Lystfiskeri-Tidende til at genudsætte de største fisk. Vi yder bestandspleje med udsætninger. Vi kunne selvfølgeligt helt holde op med at fiske. Fisk er jo ikke genbrugslegetøj... Lystfiskeriforeningen er rummelig og har plads til både ”Nak eller Ud” holdninger. Vi er selv voksne nok til at skønne hvilke fisk der skal genudsættes og hvilke der skal nydes. Vi vil derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i personlig brug af sund fornuft. Med brav hilsen Formanden 18069

Referat af Lystfiskeriforeningens 128. ordinære generalforsamling torsdag d. 20. marts 2014 Formanden gik, efter at have budt alle tilstedeværende velkommen, over til generalforsamlingens dagsorden. Ad. 1. Valg af dirigent Her blev Gert Bendix Christensen, som foreslået af bestyrelsen, valgt med akklamation. Dirigenten takkede for valget og startede sit hverv med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt varslet og beslutningsdygtig. Formanden fik herefter ordet. Ad. 2. Formandens beretning Det 127. fiskeår blev fangstmæssigt over middel og med god størrelse på fangsterne. Som det fremgår af seneste nummer af Tidende, ud fra bestyrelsens og overinspektørens årsberetninger, samt det berigtigede regnskab omdelt her og offentliggjort på hjemmesiden, er foreningens aktiviteter, økonomi og faciliteter i en god gænge. Der skal dog fremhæves visse højdepunkter fra året der gik, samt berettes om hvad fremtiden vil bringe af større aktiviteter og begivenheder. Inden da vil vi tænke over livet og døden. I bestyrelsens årsberetning i Lystfiskeri-Tidende meddeles, at otte fiskekammerater er afgået ved døden i årets løb. Siden er yderligere en kommet til i 2014. De ni afdøde er: Kurt Søderholm, Ib Lasse Jacobsen, Paul Knudsen, Kaj Bentsen, Klaus Jensen, Louis Niels Jensen, Ole Tommy Nielsen, Hans Skaaning og Gert Jensen. Lystfiskeriforeningen kondolerer til de efterladte. Nu er alle afdøde hos den store fisker i selskab med tidligere tiders brave fiskere. Efter stående at have æret deres minde med et øjebliks tavshed, fortsatte formanden med at kommentere på foreningens medlemstal, som i 2013 er gået frem med netto 40 medlemmer til nu i alt 723. Siden 2001 - 14 år i træk - er foreningen gået frem med 140 nye medlemmer. Der skal således ikke herske tvivl om, at Lystfiskeriforeningen fortsat appellerer til lystfiskere med sans for kvalitet, levende traditioner og godt kammeratskab - godt hjulpet af mund til øre referencer (Og fremgangen fortsætter, for i 2014 er vi gået yderligere frem med netto 18 brave, så vi d.d. er 741 medlemmer). Vi har med dygtighed, flid og godt resultat gennemført mange opgaver i årets løb: Vi har afsluttet byggesagen ved Holtestationen. 18070

Vores flåde og vore stationer er holdt i tip-top stand og er igen klar til at byde velkommen til det nyt fiskeår. Vi har åbnet en meget benyttet station i Stege, med gode fangster og appel til en ny regions lystfiskere. Vi har opgraderet flåden med nye både samt fået flere både på nogle af vore søer. Vi har bevaret alle vore aftaler om fiskevande trods ejerskifte et par steder. Vores seniorklub er ”still going strong” og giver et glimrende tilbud om engagement til vore ældre medlemmer. Vi har haft fortsat god pr. ved gennemførelse af skallefiskekonkurrencen for børn ved Gentofte Sø under Gentofte Kommunes kulturdage. Tak herfor til Torben Wilken. Vi har fortsat en løbende successionsplan for bestyrelsen, der uden de store synlige ændringer for øjeblikket har sikret kontinuitet i vor ledelse i mange år frem. Præmiefisk Vores strenge dommer Per B. Larsen har igen i år sikret fuldstændig retfærdighed i rækken af anmeldte præmiefisk. En stor tak til Per for, på bedste vis, at røgte dette store og for foreningen meget promoverende hverv. Vi har for det 127. fiskeår fået anmeldt 69 præmiefisk, hvoraf de 44 har resulteret i championater, vandrepokaler og medaljer.

Klaus Aaes modtager hæderstegn for 25 års medlemskab. Foto: Tue Askaa.

Hæderstegn 50 års medlemsskab fejres i år af Jens Lunn. 60 års medlemsskab fejres i år af Kjell Stau Jensen. 70 års medlemsskab fejres i år af Christian A. Engelsen. De to første fik med applaus overrakt hæderstegn samt en god flaske landvin fra det skotske og Christian Engelsen vil få det overrakt hjemme. Bentøjet har det ikke så godt. 25 års medlemskab fejres i år af Palle Dujardin, Peter O. Kirkby, Bent Madsen, Ole Burchard Nielsen, Thomas Søbirk Poulsen og Klaus Aaes. Klaus fik som den eneste overrakt medaljen. Tilsammen repræsenterer årets brave jubilarer 330 fiskeår. Lystfiskeriforeningen ønsker alle vore jubilarer et stort tillykke og fortsat knæk og bræk fremover.

LF’s helt egen ”Khrusjtjov”. Foto: Tue Askaa. Vandrepokal og årschampionat: Peter Bo Hansen for en gedde på 12,000 kg fra Tissø. Gert Bendix Christensen for en sandart på 7,900 kg fra Furesø. Tue Askaa for en aborre på 1,750 kg fra Furesø. Der var ingen anmeldte præmiefisk for ål, søørred, karpe og suder. De øvrige medaljer uddeltes til de tilstedeværende præmietagere (resten får dem tilsendt) efter listen der er offentliggjort i Lystfiskeri-Tidende, martsnummeret side 18048. Endnu en gang var der desværre kun et fåtal af præmietagerne tilstede! Erindringsmedaljen for den evigt vandrende Furesøpokal, der vindes for den relativt største fisk på tværs af aborre, gedde og sandart indvejet ved Furesøkonkurrence nr. 110, gik til Niels Buch Jørgensen for gedden på 11,800 kg. Gamlingepokalen – for længste fisk, fanget af en gamling på over 70 år – tildeles udenfor foreningens officielle præmiefisk til Erik Heilstrup for en gedde på 90 cm.

Fremtiden Der ligger mange små og adskillige større opgaver foran os. Opgaver som vi har taget de første skridt til i 2013. Jeg vil her nævne nogle af de største. Vi har påklaget bio-manipulationen af Sjælsø til Natur og Miljøklagenævnet for manglende videns grundlag og mangelfulde vurderinger i deres projekt. Vor påstand er stop for bio-manipulationen – og en koncentreret indsats ved kilderne til tilførslen af næringssalte. Vi fik i første omgang afslag på vor klage, men har just fået sagen genåbnet grundet nye oplysninger fra fiskeundersøgelsen i 2013, der viser at der nu kun er 5 ton brasen mod de 20 ton, der lå til grund for manipulationen. Vi skal deltage i udarbejdelse af plejeplaner for Bagsværd Sø og Søndersø. Vi skal indgå længerevarende aftaler for de søer som har eller vil skifte ejere – Søndersø og Gyrstinge Sø. For Søndersø vil aftaleforhandlinger gå i gang i maj eller juni, efter at vi har deltaget i udarbejdelsen af nye færdselsregler for brug af søen. Vi påtænker at udvide vor nye station i Stege Havn med yderligere 1 båd til brakvandsfiskeri, hvor vore brave i sin tid startede dette. Vi skal hjælpe overinspektøren med at successivt at finde inspektører og opsynsmænd, eller selv melde os til opgaven. Velkommen og tak til de nye der er trådt til. For årschampionater overgår vi fra det 128. fiskeår (2014) fra pokaler med indgraveringer til indgraverede 18071

plaketter, der placeres på et ”brædt of fame” ophængt på en af vore stationer. Mere herom i Tidende og på hjemmesiden. Afsluttende bemærkninger Alt dette kan ikke lade sig gøre uden ildsjæle til store og små opgaver for foreningen og vore medlemmer. Aldrig går vi forgæves om hjælp og det er gennem denne indstilling, godt samarbejde og hårdtarbejdende inspektører, opsynsmænd og bestyrelse, at vi opretholder fortsat høj standard og fremgang for Lystfiskeriforeningen. Modtag foreningens og min personlige tak herfor. Dirigenten efterlyste kommentarer til beretningen og Ole Chr. Petersen (327.00) efterlyste engagement og støtte til grundejerforeningen v. Søllerød Sø i deres kamp for at undgå triatlonbanen som Rudersdal Kommune er i gang med at etablere her. Formanden svarede at det ville være omsonst at engagere os yderligere, da vi allerede var ophængt med både Sjælsø (Rudersdal) og Søndersø, men at vi stadig følger sagen. Herefter blev formandens beretning vedtaget. Ad. 3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2013 til godkendelse Kassereren gennemgik det trykte regnskab, jf. martsnummeret af Lystfiskeri-Tidende 2014 side 1804518047. Side 18047 er på grund af trykfejl erstattet i de omdelte regnskaber af det fulde og korrekte og underskrevne regnskab, der også er offentliggjort på hjemmesiden. Siden uden trykfejl findes på side 18074. Da generalforsamlingen ingen kommentarer havde, kunne dirigenten konstatere at regnskabet blev godkendt. Ad. 4. Fastsættelse af indskud og kontingent for 2015 Bestyrelsen foreslog uændret indskud og kontingent. Forslaget blev vedtaget med applaus. Ad. 5. Indkomne forslag Bestyrelsen har fremsat ændringsforslag (se LystfiskeriTidende side 18039) til lovenes § 4 ”Medlemskontingent”, stk. 2. Formanden motiverede dette og efter at dirigenten havde forespurgt forsamlingen om tilslutning til forslaget, og fået den, vil § 4 stk. 2 fremover have flg. ordlyd: 2. Kontingentet er forfaldent til betaling hver 1. januar og skal senest være indbetalt 1. februar. Såfremt kontingentbetalingen er tilmeldt betalings18072

service (PBS), opkræves kontingent 2 gange årligt i ens rater pr. 1. februar og pr. 1. juli. Herefter overgik generalforsamlingen til behandling af indkommet forslag fra Just Linvald som refereret i Lystfiskeri-Tidende side 18039, hvor bestyrelsen opfordres til uopsætteligt at etablere 20 GSM alarmer med dag og natkamera, sirener og trådløse sensorer og simkort på hver af foreningens stationer. Just Linvald motiverede forslaget med, at det triste i den stigende kriminalitet i samfundet var ved at ødelægge vore værdier til frustration for mange medlemmer. Formanden replicerede: Vi har ordret fremlagt Just Linvalds forslag til generalforsamlingen – og hørt hans motivation for forslaget. Foreningens love tilsikrer så udmærket, at vi på denne måde kan høre foreningens højeste myndighed - den tilstedeværende generalforsamling - om dens syn på forslaget efter fremlæggelsen og efter at have hørt bestyrelsens syn på samme forslag. ”Lad det være sagt med det samme: Bestyrelsen er ikke enig i det fremsatte forslag. Havde vi været det, var forslaget næppe nået til generalforsamlingens beslutning - som vi alle i sidste ende må bøje os for.” 1. Der motiveres i forslaget om hjælp til bestyrelse, inspektører og opsynsmænd, så disse kan efterleve foreningens love og reglement - hvilket man efter forslagsstillerens mening ikke kan i dag. A. Dette er efter bestyrelsens opfattelse ikke korrekt. B. Lovene og reglementet siger klart ”føre tilsyn med foreningens huse, pavilloner og både”, men ikke noget om måden… C. Tilsyn foretages normalt ved øjesyn - ergo kan tilsynet efterleves. D. Lad mig yderligere tilføje at ingen af førnævnte i forbindelse med tilsyn er pålagt nogen form for erstatningsansvar eller andre sanktioner. 2. Bestyrelsen er derimod enig i foranstaltninger som til dels kunne forebygge tyveri og hærværk. A. Vi har tidligere svaret positivt på det forebyggende element i denne henvendelse fra Just Linvald, og anbefalet opsætning af attrapkameraer. Foranstaltninger der på stationer med udtalt behov kan finansieres for yderst rimelig pris indenfor stationens rådighedsbeløb. Alternativt kan sensor/signalhorn, som er monteret i

flere privatbåde, købes for egen regning. Igen for en yderst rimelig pris. 3. Bestyrelsen er uenig i værdien af forslaget om at kunne forbedre effekten af tilsynet væsentligt, gennem den foreslåede skønnede investering på kr. 30.000 samt årlig drift. A. Forslagets etablering af gsm/sms overvågning og sirener vil kræve politiets tilladelse til overvågning af enhver form for optagelse der antydningsvis strejfer det offentlige rum - som for eksempel porte og låger og opstillede stangkasser på fælles lejet grund. B. Vi finder at forslagets investering på skønnet 30.000 kroner vil give meget lidt øget sikkerhed oveni hvad attrapkameraer m.m. kan forebygge. Selvom systemet blev implementeret vil alarmer tilkoblet sms alene tjene hurtigere alarmering og vækning på de underligste tidspunkter af døgnet - medens tyve/hærværksmænd vil være fløjet, når den alarmerede person eller myndighed når frem - ofte i nattens mulm og mørke. Bestyrelsen anbefaler derfor at generalforsamlingen forkaster det fremsatte forslag. Dirigenten spurgte generalforsamlingen om der var flere synspunkter, hvilket der ikke var. Dirigenten spurgte herefter generalforsamlingen om den kunne tilslutte sig det stillede forslag eller forkaste det i lighed med bestyrelsens syn. Forslaget blev forkastet. Ad. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer Efter tur afgår Anders Vernersen, Per Ekstrøm, Kaj Nielsen og Per B. Larsen. Alle er villige til at modtage

genvalg. Bestyrelsen foreslår genvalg. Dirigenten konstaterede herefter at Anders Vernersen, Per Ekstrøm, Kaj Nielsen og Per B. Larsen var genvalgt som bestyrelsesmedlemmer. Ad. 7. Valg af suppleanter Efter tur afgår - idet suppleanter vælges for 1 år ad gangen: Martin Lenzberg, Nicolai Holving og Jan Bjerge Jørgensen. Nicolai Holving og Jan Bjerge Jørgensen er villige til at modtage genvalg. Endvidere opstiller bestyrelsen yderligere 2 suppleanter: Per Mikkelsen og Roel de Bruin. De blev alle valgt. Efter en kort pause takkede formanden for valget og meddelte herefter at bestyrelsen havde konstitueret sig som følger: Formand Bent Laursen Næstformand og kasserer Anders Vernersen Sekretær og nyhedswebmaster Per Ekstrøm Redaktør af Tidende Kaj Nielsen Overinspektør Henrik Bahrenscheer Medredaktør og meget andet Signe Boes Bådudvalg og Miljø Steen Lyngsø Præmiefisk Per B. Larsen Suppleanter: Hjemmesideteknik og PR Reglement samt ungdomsudvalg og PR Projekter samt ad hoc-opgaver Bådudvalg samt ad hoc- opgaver

Nicolai Holving Roel de Bruin Jan Bjerge Jørgensen Per Mikkelsen

Ad. 8. Valg af revisorer Efter tur afgår - interne revisorer vælges for 1 år ad gangen: Bent Lauge Breiting og Rene Letvad. Begge er villige til at modtage genvalg. Bestyrelsen foreslog genvalg og da ingen andre blev bragt i forslag, konstaterede dirigenten at begge var valgt. Ad. 9. Eventuelt Intet. Efter det sædvanlige afslutningsritual fik dirigenten lov til at afslutte generalforsamlingen. Referat KN

Æres-Hansen med scepter. Foto: Tue Askaa. 18073

Balance pr. 31. december 2013 2012 i alt Balance pr. Passiver 31. december 2013 hele kr. 2012 i alt Passiver Passiver hele kr. 2012 i alt hele ikr. 2012 alt 320.254 2012 alt hele ikr. hele kr. 320.254

2013 i alt hele ikr. 2013 alt

Regnskab: Balance pr. 31. december 2013hele kr. 2013 i alt Kortfristet gæld Passiver hele ikr. 2013 alt

Kreditorer Kortfristet gæld Kreditorer Kortfristet gæld Hensættelser Kreditorer 320.254 Kortfristet gæld Hensat til hjemmeside 15.000 Kortfristet gæld Hensættelser Kreditorer 320.254 Hensat til stationer 161.236 Kreditorer 320.254 Hensat til hjemmeside 15.000 Hensat til andet 0 Hensættelser Hensat til stationer 161.236 496.490 Hensat til til andet hjemmeside 15.000 0 Hensat Hensættelser Hensat til stationer 161.236 Hensættelser 496.490 Hensat til hjemmeside 15.000 Hensat 0 hjemmeside 15.000 Hensat til til andet stationer 161.236 Egenkapital 496.490 stationer 161.236 Hensat til andet 0 0 EgenkapitalHensat til andet 496.490 Kapitalkonto I: 496.490 Lystfiskeriforeningen Egenkapital I: Kapitalkonto Saldo primo 3.123.970 Lystfiskeriforeningen Egenkapital Modtaget erstatning vedr. ejendom 1.103.904 Kapitalkonto I: primo EgenkapitalSaldo 3.123.970 Modtaget legat og gaver 33.000 Lystfiskeriforeningen Modtaget erstatning vedr. ejendom 1.103.904 Kapitalkonto I: Modtaget arv 0 Saldo 3.123.970 Kapitalkonto I: primo Modtaget legat og gaver 33.000 Lystfiskeriforeningen Nedskrivning af ejendomme -1.370.000 Modtaget erstatning vedr. ejendom 1.103.904 Lystfiskeriforeningen arv 0 Modtaget Saldo primo 3.123.970 2.890.874 Modtaget legat og gaver 33.000 Saldo primo 3.123.970 Nedskrivning af ejendomme -1.370.000 Modtaget erstatning vedr. ejendom 1.103.904 Modtaget 0 erstatning vedr. ejendom 1.103.904 2.890.874 Modtaget arv legat og gaver 33.000 Kapitalkonto II: Nedskrivning af ejendomme -1.370.000 legat og gaver 33.000 Modtaget arv 0 Gotthold Krag, og O. Wolf 2.890.874 Modtaget arv af ejendomme 0 Kapitalkonto II: R. Rasmussen Nedskrivning -1.370.000 Saldo 1.171.533 Nedskrivning af ejendomme -1.370.000 Gotthold Krag, R. primo Rasmussen og O. Wolf 2.890.874 Indskud fra nye medlemmer 20.775 Kapitalkonto II: primo 2.890.874 Saldo 1.171.533 Udtrukne obligationer -454.858 Gotthold Krag, og O. Wolf Indskud fra nye medlemmer 20.775 Kapitalkonto II: R. Rasmussen Hensat til obligationer reinvest 454.858 Saldo primo 1.171.533 Kapitalkonto II: Udtrukne -454.858 Gotthold Krag, R. Rasmussen og O. Wolf Renter af værdipapirer 43.347 Indskud nye medlemmer 20.775 Gotthold Krag, R. primo Rasmussen og O. Wolf Hensat tilfra reinvest 454.858 Saldo 1.171.533 Kursreguleringer 6.364 Udtrukne obligationer -454.858 Saldo primo 1.171.533 Renter værdipapirer 43.347 Indskudaffra nye medlemmer 20.775 Tilskud tilfra driften -43.347 Hensat til reinvest 454.858 Indskud nye medlemmer 20.775 Kursreguleringer 6.364 Udtrukne obligationer -454.858 1.198.672 Renter af værdipapirer 43.347 Udtrukne -454.858 Tilskud driften -43.347 Hensat til obligationer reinvest 454.858 Kursreguleringer 6.364 Hensat af til værdipapirer reinvest 454.858 1.198.672 Renter 43.347 Tilskud til driften -43.347 Renter af værdipapirer 43.347 Kursreguleringer 6.364 Afrunding 0 1.198.672 Kursreguleringer 6.364 Tilskud til driften -43.347 Passiver i alt 4.586.036 Tilskud til driften -43.347 Afrunding 0 1.198.672 1.198.672 Passiver i alt 4.586.036 Afrunding 0 Passiver i alt 4.586.036 Holte d. 28. januar 2014 Afrunding 0 Afrunding 0 4.586.036 AndersPassiver Vernersen i alt Kaj Nielsen Passiver i alt 4.586.036 Steen Lyngsø Bent Frøslee Laursen Per Ekstrøm

I bestyrelsen

10.250 2013 alt hele ikr. hele kr. 10.250 10.250 15.000 10.250 139.066 10.250 15.000 0 139.066 164.316 15.000 0 139.066 164.316 15.000 0 15.000 139.066 164.316 139.066 0 0 164.316 164.316

2.890.874 0 2.890.874 0 0 0 2.890.874 0 -622.556 0 0 2.890.874 2.268.318 0 2.890.874 -622.556 0 0 2.268.318 0 -622.556 0 2.268.318 0 -622.556 1.198.672 -622.556 2.268.318 26.600 2.268.318 1.198.672 -260.307 26.600 260.307 1.198.672 -260.307 37.147 26.600 260.307 1.198.672 -14.676 -260.307 1.198.672 37.147 26.600 -37.147 260.307 26.600 -14.676 -260.307 1.210.596 37.147 -260.307 -37.147 260.307 -14.676 260.307 1.210.596 37.147 -37.147 37.147 -14.676 0 1.210.596 -14.676 -37.147 3.643.230 -37.147 0 1.210.596 1.210.596 3.643.230 0 3.643.230 0 Per 3.643.230 B. Larsen 0 3.643.230 Signe Boes Henrik Bahrenscheer

Foranstående resultat- og statusopgørelse er revideret i overensstemmelse med foreningens vedtægter § 9: Bent Lauge Breiting Anders Vernersen

18074

Renè Letvad

18075

Lystfiskeri-Tidende 125 ar At skrive om udviklingen i et fiskeblad over en periode på 125 år og få alt med er ikke muligt. Men dette særnummer i anledning af 125 året for udgivelsen af første nummer af vores foreningsblad – ”Tidende”, som det kaldes blandt mange indviede i Lystfiskeriforeningen, er derfor kun et forsøg på at løfte bare en lille flig af det kæmpemæssige arbejde, der gennem 3 århundreder er udført i Lystfiskeriforeningens ånd. Desværre er det kun de få, som er nævnt, men det betyder ikke, at de resterende er glemt. Deres bidrag, stort eller småt, vil for evigt stå i Tidende og minde vores mange medlemmer om, hvilket kæmpestort frivilligt arbejde, der over årene er udført for at få bladet ud. Langt over 1000 numre af Tidende er det blevet til, og det er en bedrift. For hvor kan man over en årrække, alene på frivillighed, få et blad til at fungere. Næppe mange steder. Kun 12 redaktører har Tidende

18076

”tæret på” gennem tiden. Det siger noget om indstillingen. Tidende er noget man vil, fordi man besidder en meget stor passion. Nogle vil måske kalde det kærlighed overfor Lystfiskeriforeningen og lystfiskeriet i almindelighed. Når man, som jeg, har gennemgået, læst, set overfladisk, eller hvad man kan kalde det at bladre samtlige numre af Lystfiskeri-Tidende igennem, kan man kun få respekt for de personer, som har holdt ”Tidende” i live og udviklet dette i takt med udviklingen i både Lystfiskeriforeningen og fiskeriet generelt. Det er et flot stykke arbejde, som skal fortsættes. Fiskehatten af for ”Tidende” og et stort tillykke. Knæk og stor brav hilsen På vegne af: ”Tidendes udsendte”, ”LF arkæologen” og Per Ekstrøm.

Per Ekstrøm. Foto: KN 04.04.2014.

Et medlemsblad til 42 medlemmer

Den spæde start!

Ambitionerne var store, da Lystfiskeriforeningen d. 9. maj 1889 udgav første nummer af Lystfiskeri-Tidende. Bestyrelsen mente, at det efter foreningen havde vist sig levedygtig og var gået frem i medlemstal, var formålstjenligt at udgive et blad for foreningen, som foreløbig skulle udkomme en gang om måneden. Hensigten var, at oplysninger om foreningens tilgængelige fiskevande, regler for benyttelse af både og materiel, tid og sted for møde, fangster m.v. på den måde skulle tilgå medlemmerne og være bindeled mellem medlemmerne og foreningen. Desuden kunne beretninger, oplevelser og spørgsmål om lystfiskeri være interessante emner at tage op. Sidst, men ikke mindst, tillige være et organ for den smukke og interessante sport, som det er foreningens opgave ikke alene at dyrke, men også at fremme og udvikle. Smukke velmenende ord der blev starten på næsten al kommunikation med medlemmerne i over 100 år. Indtil internet, hjemmeside og anden form for elektronisk forbindelse så dagens lys, og som indenfor den seneste snes år har ændret måden, hvorpå man i dag kommer i kontakt med hinanden. Efter datidens forhold var det imponerende, at en så lille medlemsskare kunne udgive et blad, men det skyldes helt og holdent bestyrelsesmedlem Peter Gotfred Lydicke, som senere blev formand

Hovedet på det allerførste Lystfiskeri-Tidende og som vi kender det i dag. for Lystfiskeriforeningen. Han var medejer af et at landets største trykkerier, Lydicke & Nielsen. At han tillige trykkede bladet uden omkostninger for foreningen de næste 15 år frem til sin død i 1904,

forklarer vel nok bedst, hvorfor det kunne lade sig gøre. For Lydicke var det næstbedste ikke godt nok. ”Tidende” skulle have format, og allerede i første nummer var der et bladhoved, der

18077

signalerede, at her var tale om et blad specielt tilegnet lystfiskere. Bladhovedet er det samme, som vi kender det i dag. 3 fiskere i en båd. Og vel at mærke ikke et motiv, der var ”lånt” andetsteds. Nej! Det 3 mænd i båden var medlemmer af foreningen, og det siges, at der er portrætlighed med de pågældende. Fiskeren med stangen i midten er Lystfiskeriforeningens første formand og initiativtager til foreningen, Rasmus Ingwersen. De 2 andre er Læderhandler Jens Meyer til venstre og Rodemester Adolf Ferdinand Nielsen til højre. Selve motivet er fra Teglgårdssøen i Hillerød, som var et af LF¨s første fiskevande. Dog kan man se inspirationen fra datidens største fiskeblad det engelske ”The Fishing Gazette”, men mange blade havde dengang meget store detaljerede bladhoveder. Motivet er udført af Xylograf Georg Pauli. En xylograf var en person, som skabte motiver til trykning i blade og bøger. Selve teknikken blev opfundet i midten af 1700 tallet og fungerer efter de samme principper, der anvendes ved træsnit. Dog skal der anvendes hårde træsorter, da motivet udsættes for et stort tryk under trykningen, og samtidig skal kunne holde til mange eksemplarer. Selve motivet blev skåret spejlvendt, så det krævede lidt af en kunstner, hvilket xylograferne var. Kunstneren var som nævnt Georg Pauli. Han og Lydicke kendte hinanden på professionelt plan, da Pauli var ansat på bladet Illustreret Tidende som Lydicke og Nielsen

18078

Det eneste billede vi har af G. Pauli stammer fra en trykt lejlighedssang fra fest i Lystfiskeriforeningen d. 14. februar 1891. Alene ud fra sangteksten kan man konkludere, at det er G. Pauli der er på fotoet.

trykkede, så det var formodentlig på den måde, at det lykkedes Lydicke at få Pauli til at skære hovedet til Lystfiskeri-Tidende. Kort efter blev Pauli også medlem af Lystfiskeriforeningen, hvilket han var de næste 17 år. At vi ved, at det er Pauli, som er kunstneren skyldes, at han har sat sin signatur i nederste venstre hjørne på de 3 førte numre af Lystfiskeri-Tidende. G. Pauli K.A. står der. K.A. står for ”Kunst Anstalt” eller ”Kunst Atelier”. Ved udgivelsen af nr. 4 forsvandt signaturen samtidig med, at motivet blev meget mere detaljeret, og man gik over til at anvende kobbertryk, som er langt mere holdbart. Vi kender ikke så meget til Georg Pauli´s evner ud i Lystfiskeriet, da han ikke optræder i Lystfiskeriforeningens fangstjournaler, men hans evner som ”billedskærer” var imponerende. Specielt portrætter var en af hans store forcer. Det siges, at når folk kom ind i hans værksted og spurgte efter ham, så var svaret meget ofte: ”Han sidder ude bagved og skærer ansigter”.

Det er ikke svært at se hvor inspirationen kom fra. Hovedet på The Fishing Gazette med portrættet Izaak Walton i midten.

De sma finurligheder!

- Det der gør ”Tidende” til noget særligt

Noget af det første man falder over, første gang man står med et eksemplar af Lystfiskeri-Tidende i hånden, er sidenummereringen. Den såkaldte paginering. I jubilæumsåret har vi rundet side 18.000. Men hvorfor? Svaret er enkelt, men rummer alligevel nogle ubesvarede spørgsmål. Tidligere var det almindeligt, at man nummererede sider for hele årgange af blade for så, når året var omme, at starte forfra med side 1 på en ny årgang. Bladet Sportsfiskeren, der udgives af Danmarks Sportsfiskerforbund, brugte den form for sidenummerering for hver årgang helt frem til og med 1972, hvorefter man begyndte at nummerere hvert nummer fra side 1. Lystfiskeri-Tidende udkom første gang i maj måned 1889, men af ukendte årsager fortsatte pagineringen bare derud af. Både efter nytår 1890 og maj 1890. Måske med vilje, eller fordi det blev glemt og bare fortsatte. Hvorom er, ingen redaktører har senere har haft mod og mandshjerte til at ændre på dette forhold. Det synes heller ikke at have noget formål, for så ved man, hvor mange sider der er skrevet i Tidende gennem 125 år. Og dog. På et tidspunkt sker der nemlig noget underligt. Sideantallet springer med 801 sider. Fra side 6199 til side 7000. Der er helt klart tale om en typografisk fejl, da den sker i november 1952 på næstsidste side. Sandsynligvis har man ikke opda-

Nødudgave af Lystfiskeri-Tidende fra 1947. get fejlen før senere, hvor det har været for sent, og så har man bare kørt videre. Men husk at trække 801 sider fra. Så får man det nøjagtige antal sider, som er skrevet i Tidende. Bladenes numre er fortløbende siden 1889. Dette jubilæumsnummer er den 1228. udgave af Lystfiskeri-Tidende, og så er der sikkert nogen, som kan regne ud, at der ikke er udkommet 10 numre hvert år. I en del år, i begyndelsen af 1900-tallet, udkom LystfiskeriTidende ikke hver måned, da der manglede stof. Først da frihavnsdirektør Oskar Thielsen og Cand. pharm. Ove Blumenhagen overtog redaktørstolen, begyndte Lystfiskeri-Tidende at udkomme hver måned. Det blev først ændret i 2003, da man skar bladet ned til 10 numre pr. år og udgav 2 dobbeltnumre. Men der er i gennemsnit udkommet næsten 10 numre per år i 125

år. Ganske godt klaret af et blad, der altid har været baseret på frivilligheden og interessens høje alter. Slutteligt vil den opmærksomme læser have bidt mærke i en lille sætning, som står under de 3 fiskende mænd i båden: ” Det 128. fiskeår”, som der står i år. Den sætning har ikke stået der altid, men blev indført i 1943 på forslag fra Poul Hauton, der ”ville skabe en vis Nimbus om vor gamle forening”. I 1947 var der en 4½ måned lang typografkonflikt. ”Tidende” udkom dog alligevel. Det blev ikke trykt, men i stedet duplikeret med de mest basale nyheder og informationer til medlemmerne. Selvfølgelig med både eksemplar nr. og årgang, men uden sideantal. Det drejer sig dog kun om 6 sider, men viser, at der skal mere end en typografkonflikt til at bremse udgivelsen Lystfiskeri-Tidende.

18079

Fotografiet Den 14. august 1890 udkom Lystfiskeri-Tidende for første gang med noget så sjældent som en gengivelse af et fotografi. Fotoet var fra foreningens ”sommerudflugt med damer” samme år til Frederiksborg søerne. Det var på det tidspunkt noget helt unikt at gengive fotografier i blade og aviser. Teknikken, der blev anvendt til trykning af fotografier, var den såkaldte ”raster-teknik”. Rasterteknik består i, at billedet gengives i form af små punkter. Det er disse punkters størrelse og tæthed, som bestemmer, hvor meget tryksværte, der afsættes på papiret, og dermed aftrykkets gengivelse af gråskalaen. Teknikken

- Måske verdens første i et fiskeblad? blev opfundet i USA i 1880, men kom først til Europa i 1883. Første gang et foto blev gengivet i en dansk avis var i 1889, og det allerførste fotografi dagbladet Politiken trykkede var først i 1908, så det var den allernyeste teknik, man anvendte. Fotografiet er optaget af en lokal fotograf Th. Bloch. Motivet er fra Carlssøen, der var en af de 3 søer som foreningen havde lejet, og viser fiskeriet, der ifølge LystfiskeriTidende kun gav en enkelt ål samt nogle almindelige små fisk. I stedet var man begyndt at lave kapsejlads og plukke åkander, så der var gået mere skovtur i arrangementet end fisketur, Bearbejdningen med

Måske verden første foto i et fiskeblad. Det er i hvert fald Danmarks første.

18080

rasterteknikken blev udført af G. Pauli, da hans signatur står i nederste venstre hjørne. Det var muligt for medlemmerne at købe en kopi af billedet for at kunne genkalde mindet om en fornøjelig tilbragt dag. Prisen var hele 2 kroner. Et ikke helt lille beløb set i relation til datidens købekraft. Lystfiskeri-Tidende var de første år ikke fyldt med illustrationer eller fotos, men fotoet har måske fra Bogtrykker Lydiches side i lige så høj grad været et spørgsmål om at vise, hvad firmaet kunne udføre af moderne teknikker indenfor trykkerikunsten. I 1890 var det et kæmpe fremskridt, mens vi nu til dags tager det som en selvfølgelighed. For hvad er et fiskeblad uden billeder? Næppe meget. Hvor det tidligere var det skrevne ord, som skulle sætte gang i fantasien, hører det nu til dags med til en god fiskehistorie, at der er nogle gode fotos, som kan visualisere historien.

Skribenterne

- de som har givet ”sjæl” og indhold til Tidende

Uden skribenter intet blad. Men Lystfiskeri-Tidende har altid været privilegeret af at have en masse skribenter, som havde noget på hjertet, og som var i stand til at få det nedfældet på papir. Og var de ikke det, så stod den hårdtarbejdende redaktør altid klar med en hjælpende hånd og rettepen. Rigtig mange har altid på en eller anden måde villet bidrage eller fremkomme med meninger eller en god historie. Desværre findes der mange artikler eller indlæg, hvor signaturen har været vedkommendes forbogstaver eller medlemsnummer. De mest fantasiløse har blot været underskrevet ”et medlem”, men det var nok primært fordi, vedkommende ikke rigtig ville stå ved sine holdninger, så kun redaktøren har kendt til identiteten. Gudskelov har der altid været skribenter, som har beriget andre medlemmer med både viden og gode historier, og det er dem vi husker. Allerede i nr. 2 er der en skribent, der under pseudonymet ”Janus”, skriver meget muntert om en udflugt eller ekspedition til Maren Jensens mose. Hvem Janus var, er ikke helt sikkert, men der var højst sandsynlig tale om Julius Schøitt, der i en årrække var redaktør af ugebladet Nordstjernen, der var en form for oplysende folkeligt blad. Han skrev også artikler under sit rigtige navn, og fortællemåden og det muntre islæt tyder med stor sandsynlighed på, at Julius Schøitt

Julius Schiøtt i Paulis streg. Tegningen er fra 1904. Tidligere havde Pauli også fotograferet ham, da han drev et fotografisk atelier ude på Nørrebro i slutningen af 1800-årene. var identisk med ”Janus”. Andre medlemmer omtaler i deres indlæg i bladet også pseudonymet ”Janus” og ikke Julius Schøitt. Hvorfor så Janus? Med kendskabet til Julius Schøitt findes der nok en bagtanke. ”Janus” var nemlig den romerske gud for al begyndelse. ”Janus” var karakteriseret ved sit dobbelte hoved, der gav ham overblik, og gjor-

de ham i stand til at kunne se både frem og tilbage på samme tid. Han kunne se en sag fra to sider – han var objektiv og uvildig. Egenskaber som Julius Schøitt besad. Hvis man læser referater fra den tids generalforsamlinger, hvor bølgerne af og til kunne gå højt, fremgår det meget ofte, at Julius Schøitt har været på talerstolen for at få parterne til at

18081

forliges. I den brede offentlighed er Julius Schøitt mest kendt for sin periode som direktør for Københavns Zoologiske have fra 1900 og frem til sin død i 1910. Det er blandt andet i den periode, at det berømte vartegn ”tårnet” bliver opført. Et med nutidens syn, noget bizart tiltag var hans udstilling af fremmede folkeslag i Zoologisk Have, hvor han blandt andet fik en flok kirgisere til at slå lejr, men også anskaffelse af havens første giraf skete under ham. Julius Schøitt var en af sin tids store folkeoplysere. Medstifter af både studentersamfundet og børnehjælpsdagen. Nogle beskrev ham som Københavns populæreste mand. En skribent, som er aldeles umulig at komme uden om, er Otto Wolff. Foreningens utrættelige sekretær og altmuligmand gennem næsten 4 årtier. Redaktør blev han aldrig, men han skrev og leverede utrolige mængder af artikler til ”Tidende”. Altid enten med initialerne O.W., Sekretæren eller med Otto Wolff. Hvad Otto Wolff kunne berette om i både stort og småt, kan synes ubegribeligt. Men han havde forudsætningerne. En ubetalelig arbejdsiver og interesse for Lystfiskeriforeningen, der bevirkede, at han berørte alle områder indenfor fiskeriet. Kortlægning af søerne, udsætning af fisk og anlæg af stationer. Broanlægget i Holte samt havnen i Frederiksdal er begge udtænkt af ham. Et fast indslag i Lystfiskeri-Tidende i hans tid er ”Fra søerne”. Her samlede han ofte meget sparsomme oplysnin-

18082

ger sammen, hvorefter han skabte et billede over hvad der skete hvor. De var altid underskrevet ”Sekretæren”. I hans sidste tid, hvor helbredet skrantede, forsatte ”Fra søerne” ufortrødent som en slags leder i Tidende, men blev i respekt for Otto Wolff underskrevet med ”Vikar”. Et klart signal på, at det ikke ”var den ægte vare”, men blot en midlertidig foranstaltning, så længe Otto Wolff ikke havde det godt. En optælling ved hans død viste, at han havde skrevet 21 årsberetninger og leveret 318 artikler, der fyldte 564 sider. Da Tidende var nået op på

nr. 342 ved hans død, svarer det til, at han gennem de 37 år, han fungerede som sekretær, havde skrevet mere end en artikel pr. nummer. Til beredning af fangsten var allerede tidligt et jævnligt forekommende indlæg, og C.S.J. som han altid underskrev sig med, var særdeles flittig. C.S.J. er identisk med Chr. S. Jacobsen og S står for Søren. Hans artikler var anderledes. I mange år boede C.S.J. i sommerperioden i Møllehuset ved Frederiksdal. Her havde han en gedde gående i et bassin, som han inden han tog ud på søen, fodrede med

Georg Ponsaing stod for tegningen af oversigtskortet over Furesøens banker og var samtidig arkitekt på det første skabshus på stationen i Holte. Karikaturtegninger var også en af hans forcer. Her fra 1924, hvor Otto Wolff er ”offeret”. Genkendelig med bowler og eneste faste medarbejder på Lystfiskeri-Tidende. Hvis man se på papirkurven optræder initialerne C.S.J. på det ene stykke papir, mens der på det andet vist nok skal stå B.T. Hvem det dækker over, vides ikke.

regnorm. Tog gedden regnormen, var hans tese, at så var gedderne også i hugget ude på søen. Gik regnormen blot til bunds, uden gedden interesserede sig for den, var der ingen grund til at tage på søen. C.S.J. samlede meget tidligt og flittigt oplysninger om fangsternes anvendelse i køkkenet. Det blev til rigtigt mange opskrifter gennem årene. Så mange, at det i 1929 resulterede i udgivelsen af ”Kogebog for ferskvandsfisk”. Her findes kuriøse opskrifter på, hvordan man tilbereder både karusser og løjer, men en fiskeart som gedde forekommer næsten eksotisk, når man hører om en opskrift på ”Stegt gedde á la Flyv fugl” eller ”Kogt gedde á la Jydehul”. Tilknytningen til Furesøen skinner igennem. Selv en opskrift på tilberedning af gedderogn findes. Uhyggen mestrede han også. Sælsomme historier om hændelser på Furesøen. For hvad rummede de store dybder, og hvilke uforklarlige hændelser var der sket ude over dybet? Mystiske drukneulykker, overtro og spøgelseshistorier var hans speciale. Historierne blev aldrig skrevet en solbeskinnet sommerdag, men fremkom, ifølge ham selv, en mørk aften, hvor han sad i sin sommerbolig ved Frederiksdal, mens uglen tudede i træet udenfor. Så var stemningen lagt. Selv når man, efter næsten 90 år læser hans beskrivelser, bliver man grebet af hans fortællekunst og ser det hele for sig. I 1940’erne dukkede en skribent op under navnet ”Shark”.

Børge Hamann i sin båd i Frederiksdal. Bemærk navnet ”Shark” på stævnen. Hvem der skjulte sig bag dette pseudonym vides ikke med bestemthed, men højst sandsynligt var det den senere redaktør af Tidende Børge Hamann, der gemte sig bag denne signatur. Han ejede nemlig en båd med navnet ”Shark”, som lå i Frederiksdal. Var emnet alvorligt, og drejede det sig eksempelvis om forurening, så var ”Shark” skribenten. Selv under Børge Ha-

manns egen periode som redaktør optrådte ”Shark” jævnligt. I næsten 3 årtier optrådte jævnligt en skribent ved pseudonymet ”Lucky Longshancks”. Bag dette navn skjulte sig H.T. Lange, der fra 1944 og frem til sin død i 1999, 92 år gammel, var medlem af Lystfiskeriforeningen. Lange havde fisket mange steder rundt omkring i verden, men mente, at det bedste

18083

nu var en sø med en dansk bøgeskov omkring. Hans kendetegn var skæve indfaldsvinkler om fiskeriets mærkværdigheder og ikke mindst dets udøvere. I 1985 havde den daværende redaktør af LystfiskeriTidende Lange under forhør. Han ville vide, hvorfra navnet ”Lucky Longshancks” stammede fra. Som i mange af livets tildragelser var dette opstået ved en tilfældighed. Ved et besøg hos en engelsk ven, var han en aften ved et selskab blevet bedt om at fortælle om sine mange oplevelser med fiskestangen. De fleste af gæsterne havde åbenbart ikke været langt ude i verden, og de fandt det ganske pudsigt at høre om eksotiske egne. En af de tilstedeværende herrer sagde: ”You are a lucky man” og en anden (af meget beskeden legemsstørrelse) tilføjede: ”with long shanks”. Derved opstod pseudonymet ”Lucky Longshancks”. Lange fiskede helt frem til sin død. På et tidspunkt blev Lange gjort opmærksom på, at han havde været medlem af Lystfiskeriforeningen i så mange år, at han kunne blive kontingentfri. Lange rystede bare på hovedet og sagde: ”at det ville han ikke være, for timerne i LF var hver en krone værd”. Det er ikke muligt at komme rundt om alle de skribenter, som gennem 125 år har bidraget med både stort og småt, men en forfatter som Ludvig Svendsen har i meget stort omfang bidraget med både billeder og tekst, ligesom Poul Hauton, der var hovedmanden bag foreningens udgivelse af ”Den Fuldkomne fisker”, var en

18084

flittig bidragyder. Sidst men ikke mindst har der floreret en skribent, der har underskrevet sig ”Sankt Peter”. Hvem han var vides ikke, men næppe ”den” Sankt Peter. Meget tyder på, at det var Bent Lind Jacobsen, som stod bag den signatur. Videnskabelige indslag med udgangspunkt i vand, vandmiljø og forskellige fiskearter har også været en del af indholdet i Tidende. Først var det ferskvandsbiologen Arthur Feddersen, som leverede artikler,

men efterfølgende har prominente navne som C.V. Otterstrøm, der i en del år var vores nabo i Frederiksdal og holdt til i vores nuværende hus, leveret mange artikler. Hans elev, den senere stadsbiolog Knud Larsen, har også bidraget. Indenfor de senere år har vores egen biolog, Kaj Nielsen, der af Mogens Espersen altid blev omtalt som ”den tamme biolog”, leveret artikler om biologi og miljø.

H.T. Lange svinger fluestangen i Mørrum. Formodentlig i slutningen af 1940’erne. De ”lange skanker” har bragt ham ud på dybt vand.

Saksen! Informationsmængden om lystfiskeri var ikke overvældende de første mange år i ”Tidendes” liv. Stofmængden var beskeden, men det rådede man til dels bod på ved at låne og sakse fra andre blade. Blandt andet udenlandske fiskeblade. Den gang så man ikke så hårdt på copyright, selvom der allerede for 125 år siden fandtes interna-

- den blev brugt flittigt! tionale regler, så det var ikke noget større problem, da Lystfiskeri-Tidende næppe kom udenfor Danmarks grænser. Engelsk var ikke et sprog, som alle beherskede, så de der kunne fremmede sprog, oversatte gerne artikler fra udenlandske fiskeblade. En større artikel om sportsfiskeri i Florida kom allerede i Tidende i

Tegningen af denne kæmpe tarpon var noget der kunne få medlemmerne til at spærre øjnene op.

1891. Selvom artiklen, der var sakset fra ”Nordstjernen”, var der ingen problemer, da Julius Schiøtt var redaktør på bladet. Det har nok været en eksotisk oplevelse at læse om det fiskeri. USA var så langt væk, at det kun var et fåtal, der måske have været der. Og så var artiklen ”krydret” med tegninger, der viste enorme tarpon fra Punta Rassa. Stedet ligger i Florida, ikke langt fra Ft. Myers, og cirka 50 kilometer sydligere end nutidens største tarpon ”hot spot” ”Boca Grande”. På det tidspunkt var området ikke let fremkommeligt, da der ikke var etableret jernbaneforbindelse, og det store sumpområde ”Everglades”, i det sydlige Florida, var en næsten usynlig mur. Historien om hvordan Hr. Grant fanger en tarpon på 132 pund efter 3 timers kamp, har sikkert været en oplevelse at læse, når man var vant til gedder og aborrer som noget af det vildeste. Da Sportsfiskeren så dagens lys i 1926, blev der flittigt udvekslet artikler mellem Lystfiskeri-Tidende og Sportsfiskeren. Et godt eksempel er fra 1928, da Kaj Møller som den første lystfisker fanger en tunfisk på stang og hjul i Danmark. Kaj Møller var medlem af Lystfiskeriforeningen, og hele historien blev bragt i september nummeret af ”Tidende”. I oktober-nummeret er billedet på forsiden af Sportsfiskeren med den samme artikel, som der måneden før var bragt i Lystfiskeri-

18085

Kaj Møllers 239 kg tunge tun kom både i Lystfiskeri-Tidende og i Sportsfiskeren, da det var en af tidens største sensationer. Billedet er senere anvendt som motiv på et lokalt postkort fra Odden.

Tidende.. Man hjalp den gang hinanden i langt højere grad, for det var begrænset, hvad der slap ud af nyheder. Helt modsat i dag hvor de fleste nyheder står på internettet næsten før, fisken er kommet op i båden. Langt op i fyrrerne og halvtresserne blev oplysninger i stor udstrækning anvendt bladene imellem, men det med at sakse artikler fra hinanden er efterhånden langsomt gledet ud.

Datidens gode samarbejde mellem Sportsfiskeren og LystfiskeriTidende illustreres vel bedst med denne hilsen fra Sportsfiskerens redaktør Axel Holm i forbindelse med ”Tidendes” første 50 år.

18086

Redaktorerne Kan man drive et blad i over 125 år alene med frivillig arbejdskraft? Umiddelbart ville svaret være nej!, men som alt andet i Lystfiskeriforeningen, er det umuliges kunst mulig. Lystfiskeri-Tidende har altid været drevet af viljen til at gøre det muligt, og ser man på antallet af redaktører gennem tiderne, hvor vi

- de som gør og har gjort det muligt!

nu ”slider” på den 12. redaktør, så har mange været langtidsholdbare. En del har holdt til langt ud over pensionsalderen, nogle blev stoppet af sygdom, nogle af dødsfald, men altid har andre stået parat til at tage over, således at Lystfiskeri-Tidende kom ud til medlemmerne.

Peter Gottfred Lydiche & Henrik Henning Ring: 1889-1904

Lydiche er en person, som er beskrevet meget indgående. Han var både medstifter af Lystfiskeriforeningen og i en periode tillige formand. Som bogtrykker var det en æressag for ham, at bladet fremstod perfekt. H.H. Ring er et forholdsvis ubeskrevet blad i Lystfiskeriforeningen, selvom han var med til at stifte den og sad i den første bestyrelse. Sammen med Lydiche redigerede han Tidende de første 15 år, men han er ikke beskrevet indgående, så vi har ikke meget kendskab til ham. Han døde året efter Lydicke, og blev i sin nekrolog beskrevet som en mand ”der altid var en trofast og elskværdig kammerat”. Lars Peter Larsen: 1904-1908

L.P. Larsen overtog hvervet som for mand og redaktør efter P. G. Lydi-

Peter Gotfred Lydiche var Lystfiskeri-Tidendes første redaktør og generøse udgiver. De første 15 år trykkede han bladet uden omkostninger for foreningen. Her står han ved den lille hytte, som også ses på bladhovedet med ”de 3 fiskere”. Fotoet er fra 1898.

L.P. Larsen var redaktør fra 1904 til 1908.

18087

ches død. Desværre blev hans periode ikke særlig lang, da han måtte trække sig på grund af sygdom. En sygdom han dog overkom, da han først døde i 1930. Posten som formand blev i 1908 overtaget af landskabsmaleren Soya-Jensen. En ting som L.P. Larsen særligt huskes for er oprettelse af Lystfiskeriforeningens bibliotek.

allerede i 1901, hvor hans første tillidshverv var som inspektør ved stationen i Holte. I 1906 indtrådte han i bestyrelsen og blev i 1931 udnævnt til æresmedlem. Han sad i bestyrelsen frem til sin død i 1940.

Kay Kiellerup: 1908-1927

I forbindelse med L.P. Larsens sygdom overtog Kai Kiellerup posten som redaktør af Tidende. Som så mange, både før og efter ham, led han under manglen på stof. Det medførte at Tidende i hans tid ikke udkom så regelmæssigt. Nogle år blev det kun til 2 udgivelser. Kai Kiellerup kom ind i foreningen

Ove Blumenhagen: 1932-1941

Ove Blumenhagen fortsatte linjen med et nummer pr. måned. Han var en skattet redaktør og stod blandt andet for 50 års jubilæumsudgaven og mindeudgaven over Otto Wolff. Desværre skete der nogle hændelser omkring nogle indlæg i Tidende, hvor bestyrelsen og Blumenhagen ikke var enige om, hvorvidt disse skulle være bragt eller i hvilken form. Resultatet blev at Ove Blumenhagen valgte at fratræde og sandsynligvis i frustration udmeldte sig af Lystfiskeriforeningen i 1942.

Oskar Thielsen fik Lystfiskeri-Tidende op på 12 årlige udgivelser, da han overtog tjansen som redaktør. Oskar Thielsen: 1927-1932

En redaktør og hans flittige skribent. Kai Kiellerup til højre og Otto Wolff til venstre. Det er som om der i deres blik er en eller anden indforståethed.

18088

I maj 1927 blev frihavnsdirektør Oskar Thielsen redaktør. Han tog fat med friske kræfter, og det lykkedes ham at puste nyt liv i ”Tidende”. Snart nåede man op til 12 udgivelser årligt, og i næsten 2 år var han helt alene om arbejdet. Han måtte søge efter en medhjælper, og ”loddet faldt på” Ove Blumenhagen, som han selv udtrykte det ved 50 års jubilæet i 1939. Oskar Thielsens stilling som direktør for Frihavnen var imidlertid så stort og arbejdskrævende, at han helt måtte sige fra i marts 1932, hvor Ove Blumenhagen overtog redaktørposten.

Over Blumenhagen var en højt skattet redaktør. Desværre gik et eller andet galt. Han slog sig senere ned i Lemvig, hvor han i en årrække drev byens apotek.

så beskriver han faktisk den pågældende 1. maj premiere meget indgående. Børge Hamann trak sig efter eget ønske fra redaktørstolen i 1953. Børge Hamann døde i 1977. Lind Jacobsen, der var redaktør på det tidspunkt, udtrykte i sin nekrolog Børge Hamanns kvaliteter som redaktør med ordene: ”han havde en hyggelig, men altid positiv måde at sige tingene på!” Victor Christensen: 1953-1967

Victor Christensen er den redaktør, der har siddet næstlængst i stolen. I daglig tale blev han altid omtalt som ”trykkeren” qua sit erhverv som typograf. Hans lange periode

Redaktør Børge Hamann i en afslappet stund i Frederiksdal. Børge Hamann: 1942-1953

Indtil der blev fundet en afløser for Ove Blumenhagen, overtog et midlertidigt redaktionsudvalg bestående af Carl Larsen og Glindemann-Nielsen erhvervet som redaktører af Tidende. I september 1942 tiltrådte Børge Hamann som redaktør. Han var blevet indmeldt i 1937, men havde allerede fungeret som inspektør på stationerne ved Fiskebæk og Farum. Han var en ihærdig Furesøfisker. På ældre billeder fra Furesøen optræder han som regel altid med en meget let gen-

kendelig sort strikket/hæklet kalot. Den positive konstruktive stil blev videreført den næste halve snes år. En sjov ting, som jeg er faldet over fra hans tid som redaktør, er en artikel om geddepremieren den 1. maj 1945. Her er en større artikel om dagen med billeder af en del flotte gedder. Børge Munk Jensen (Cim) var også med på et af billederne med en gedde på omkring 10 pund. Senere viser det sig, at han var ude med Børge Hamann. For hvis man læser Cim`s bog ”Med spinner ved Aa og Sø” fra 1946,

”Trykkeren”, Victor Christensen, var i en årrække Tidendes stabile redaktør.

18089

er kendetegnet ved et meget velskrevet og velredigeret blad. Ved sin tiltræden i 1953, udtalte han, at han ville gøre sit bedste for at videreføre de stolte traditioner, ”der har hersket i dette gamle hæderkronede organ”. Samtidig anmodede han om, at de medlemmer, som kunne håndtere en pen på samme elegante måde som deres fiskestang, indsendte lidt om deres oplevelser, når de fik en time eller to ledig. Fotos ville naturligvis være kærkomne. Han stoppede i 1967, hvor han på grund af alder mente, at det var på tide, at yngre kræfter kom til. I hans redaktørperiode var der dog et halvt års tid (1960), hvor posten var besat til anden side, da han allerede der havde bedt om at fratræde. Desværre magtede vedkommende imidlertid ikke opgaven, hvorfor bestyrelsen atter hentede den stabile Victor Christensen tilbage. Da han trak sig tilbage fra posten, takkede den daMogens Espersen en sommerdag på Furesøen. Hans kærlighed til LF´s historie var uomtvistelig. Foto: Henrik Tørnquist. værende bestyrelsen for ”et sjældent harmonisk samarbejde”. Bent Lind Jacobsen: 1967-1988

Bent Lind Jacobsen, alias ”Peter Pirk”. En fremragende skribent, forfatter og ikke mindst lystfisker.

18090

Gennem 21 år skrev og redigerede Lind Jacobsen Tidende. Inden da havde han i 15 år redigeret Lystfiskerstoffet i dagbladet Politiken, under pseudonymet, ”Peter Pirk”, været medforfatter på Politikens ”Jeg er lystfisker”, hvor flere afsnit i førsteudgaven fra 1957 er skrevet af ham. Afsnittet om gedde, aborre

og sandartfiskeri er fra hans hånd. Som lystfisker var han nok noget af det ypperste. Både herhjemme og i udlandet satte de pris på ham. Han mestrede det hele. Både Øresunds store tun, Namsens laks og søernes gedder. Big game i Afrika stod også på programmet. I anledning af 100 års jubilæet udgav Lystfiskeriforeningen hans bog ”Mit liv med Fiskestangen”. En flot bog krydret med tegninger af Svend Saaby trækker værket op på et unikt plan.

Utallige artikler gennem hans tid som redaktør bærer initialerne P.P. (Peter Pirk). Mogens Espersen: 1988-2000

Valget af Mogens Espersen som redaktør efter Lind Jacobsen faldt naturligt. Som uddannet journalist, udstyret med et fantastisk tegne-gen, var han som skabt til posten. Mogens Espersens streg var stilren og let genkendelig. Sproget blev med et finurligt, ligesom ordet ”kræ” vandt stort indpas i de artikler som Mogens Espersen skrev – og han skrev mange. Specielt Lystfiskeriforeningens fortid havde et stort hjerte hos ham. Inspirationen havde han nok fået i forbindelse med redaktionen af 100 års jubilæumsskriftet, hvor han skrev videre på det jubilæumshæfte, som udkom i anledning af 75 års jubilæet i 1961. Her skrev han videre på de seneste 25 år set med ”Mogens Espersens briller”. Naturligvis krydret med hans fine streg. Mogens Espersen omtalte altid Lystfiskeri-Tidende som ”verdens tykkeste fiskebog”, qua de mange sider som den samlede bladproduktion havde. Mange artikler om Lystfiskeriforeningens fortid blev behørigt signeret med ”Krønikeskriveren”. I 1999 indtræder Henrik Tørnquist som medredaktør og senere tiltræder endvidere Thomas Vedel som medredaktør. I oktober 2000 må Mogens Espersen desværre sige stop af helbredsmæssige årsager, og posten som ansvarshavende redaktør overtages af Thomas Vedel.

Thomas Vedel: 2000-2004

Tidende nr. 1093, januar 2001, varsler ikke blot indgang til nyt årtusinde, men også nye tider for Tidende. Der kom farver på. Som der blev skrevet: ”Målet er ikke at efterligne andre fiskeblade, for det er ikke vores opgave. LF-Tidende er først og fremmest medlemmernes blad”. Redaktører på Tidende har alle dage været ulønnede og arbejdet frivilligt. Nogle gange kan arbejde og fritid ikke forenes, og det måtte Thomas Vedel erkende.

I 2004 måtte han kapitulere for et stort privat arbejdspres, og han måtte desværre sige fra som redaktør. I 2. halvår af 2004, frem til Kaj Nielsen overtog posten, stod Jess Klargaard som administrativ redaktør af Tidende. Kaj Nielsen: fra 2004

Fra december 2004 overtog Kaj Nielsen tjansen som redaktør. Her i jubilæumsåret er Kaj Nielsen stadig redaktør. Dog ikke helt alene. Signe Boes indtrådte i 2009 som medre-

Thomas Vedel med en karpe fra en hemmelig sø.Foto: TV okt. 2013.

18091

daktør. Tidendes fremtid skulle på den måde være sikret, da der er to personer, som ved hvordan et blad skal ”skrues sammen”.

De to nuværende redaktører, Signe og Kaj. Foto: Per Ekstrøm 04.04.2014.

Tidende i fremtiden Der vil altid være behov for ”Tidende”. Om det sker i nuværende form, eller det afløses af et elektronisk, som medlemmerne selv kan printe ud eller læse direkte på foreningens hjemmeside, vil tiden vise. Der er, og har altid været et behov for at læse om andres oplevelser, så derfor vil ”Tidende” bestå. Hvor skulle vi ellers få vores inspiration fra? De input der gør, at vi får idéer og lyst til at tage på fisketur. Det

18092

handler nemlig også om drømme. Uden drømme ingen trang til at fiske, for det er hvad fiskeri i virkeligheden handler om. Forventningen om opfyldelsen af en drøm. Det er den måde alle lystfiskere er kommet i gang på. Tænk bare på, hvordan man som barn havde store drømme og fantasier om store oplevelser med fiskestangen. De var ikke fabrikeret ud af ingenting. De var opstået på baggrund af andres fortællinger.

Fra vores egne fiskevande vil der altid være noget at berette. Det være sig både stort og småt. Det er derfor vigtigt, at vi får givet disse beretninger videre til andre. Det er derfor, vi har Lystfiskeri-Tidende. Husk det næste gang du har en oplevelse. Er det noget, jeg bør give videre? – og dybt i dit indre vil det rungende svar være Ja!

Julius Wedege er her ikke mere Fredag d. 28. marts døde vores medlem gennem næsten 40 år, Julius Wedege, 93 år gammel. Julius Wedege var i lystfiskerkredse et kendt ansigt. Som instruktør og kursusleder ved Danmarks Sportsfiskerforbunds juniorkurser, som han stod for i 1960’erne, var han om nogen den, der satte præg på fremtidens lystfiskere. Som skribent var han alsidig og var forfatter til flere bøger, ligesom han skrev masser af artikler til både Sportsfiskeren, Fisk & Fri samt adskillige foreningers medlemsblade. I Lystfiskeriforeningen gik vi heller aldrig forgæves til Julius, når noget skulle skrives, eller bøger anmeldes. Alt blev beskrevet i en positiv ånd. Mange indlæg i Lystfiskeri-Tidende bærer hans initialer JW efterfulgt af medlemsnummeret 403.4. Julius var æresmedlem i flere foreninger. Både i Danmark og Sverige ligesom han naturligvis var indehaver af Forbundets guldnål. I de senere år blev fiskestangen ikke luftet så meget

Julius og fluerne.

mere. I stedet bandt han masser af fluer, ligesom han ivrigt fulgte med i, hvad der foregik i Lystfiskeriforeningen. Da Holtestationen i efteråret 2013 efterlyste gamle geddehoveder, var Julius straks på pletten. ”Jeg har et, de gerne må få”. Sådan var han bare. Tænkte på andre. Jeg hentede selv geddehovedet ude hos ham en efterårsdag. Humøret fejlede som sædvanligt ikke noget, men jeg kunne godt mærke, at den gamle kæmpe var træt, og helbredet ikke var i top. Nu er Julius her ikke mere. Efter et langt og begivenhedsrigt lystfiskerliv sidder han nu oppe hos den store fisker sammen med alle de andre store koryfæer. Hvad de taler om, ved jeg ikke, men det er med garanti ikke kedeligt. Det var det aldrig, når Julius var til stede. Æret være hans minde. På bestyrelsen vegne, Per Ekstrøm

Foto: Per Ekstrøm d. 07.08.2012. 18093

Restaurering af Søndersø I april måned er der sat en ruse i kanalen mellem vores station og selve søen for at fange småfiskene der trækker frem og tilbage her. Fredag d. 4. april blev der fanget 300 kg i kanalen. Redaktionen

Ifølge Naturstyrelsens vandplaner er Furesø Kommune forpligtet til at sørge for, at vandkvaliteten i søer og vandløb lever op til loven. Derfor er Furesø Kommune, der for nylig overtog Søndersø, nu gået i gang med at restaurere Søndersø ved hjælp af opfiskning af skidtfisk (biomanipulation). Det drejer sig her om at fjerne 85 % af den samlede bestand af brasen og skaller på ca. 43 ton, dvs. 36 ton for at få tilstrækkeligt med dafnier og andre krebsdyr, der æder alger, tilbage i søen. Herved vil søen, der de sidste år er blevet stadig mere grøn, igen blive mere klar. Som gevinst vil ål og aborrer få bedre vækstvilkår, når de ikke skal konkurrere med skaller og brasen om føden. Det er aftalt, at fangne ål og rovfisk, sammen med karper over 5 kg, vil blive genudsat.

Kanalen er spærret i hele sin bredde. Foto: Kaj Nielsen 07.04.2014.

Fangststatistik Januar 2014 Station

Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Præstø Fjord Stege Nor I alt

Både Kvitt.

stk.

Gedder kg uds.

Aborrer stk. kg

1 1

0 0

1 2

0 0

0 5

0 1

0 5,3

16 6 4 7 6 0 0 54

Ål

stk.

Karpe kg.

uds.

stk.

Suder kg.

uds.

stk.

0 0

1 0

3 0

1 0

0 0

0 0 0 0 0 0

0 0 5

0 0 8,7

0 0 13

0 0 0

13,7

stk.

0 0

0 1

0 2

47 4

0 0

5 1

11,8 2,5

22 32

0 0

0 0 0 0 0 7

0 0 0 0 0 19,6

5 37 23 0 0 189

0 0 0 0 0 0

På trods af årstiden er der en del Brave, der har været ude og lufte stængerne. Og det har da kastet nogle pæne fisk af sig Gyrstinge Sø: Her er den største på 7,5 kg. Lyngby Sø: Ikke overraskende har 16 medlemmer benyttet sig af denne typiske vintersø. Det har resulteret i et par pæne gedder samt en sandart til panden. 18094

Sandart kg uds.

stk.

Knude kg. uds.

Søndersø: Her er der taget et par stykker på 6 – 6,75 kg. Tissø: Her fik Steen Lyngsø kort tid efter nytår en pæn madamme på 8,400 kg. Tystrup Sø: Har givet 18 sandart, hvoraf 5 er slået for og til panden.

Februar 2014 Station

Både Kvitt.

stk.

1 5

0 0

4 0

0 0

4 9

0 0

17 3 1 13 3 0 0 63

Gedder kg uds.

Aborrer stk. kg

Ål

Sandart kg uds.

stk.

Karpe kg.

uds.

stk.

Suder kg.

uds.

stk.

0 0

0 0 0 0 0 0

0 0 0

0 0 3

0 0 0

stk.

0 0

4,5

14 22

0 0

1 0

2 0

21 21

0 0

0 0 0 0 0 1

0 0 0 0 0 2

1 44 18 0 0 146

0 0 0 0 0 16

0 0 0 0 0 4,5

Lidt flere end i januar har benyttet sig af det milde vintervejr. Esrum Sø: Her er der ud over de 16 fine aborrer, der er taget hjem til ganens vederkvægelse, desuden registreret en pind, en pose og en flaske! Lyngby Sø: Er stadig den mest besøgte. Her er registreret en aborre på hele 1,625 kg. Rygterne går på at der er virkelig store aborrer her. De er bare svære at 1/1 s.ann. Fisk&Fri 31/08/05 14:44 Side 1 finde.

Knude kg. uds.

Søndersø: Har ikke været meget brugt. Dog er der registreret ubudne gæster i bådene, som samtidig har haft et lystigt bål på vores grund. Det er ganske skræmmende i betragtning af tidligere tiders hændelser her! Samlet er der fanget 343 gedder i årets 2 første måneder, der er kvitteret for 117 både. Dette giver et gennemsnit på 3 gedder pr. fisketur.

Seniorgruppen: Magasinet for lystfiskere – Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne ER DD GE lystMAJ NSTAGN PÅ KU fiskere. Forsiden

21/04/05

16:10

Side 1

Nr. 4. Maj

2005. Nok.

kr. 54.00.

DK kr. 49.50

DANMARK

FOCUS PÅ:

S MARKEDET BEDSTE VADEJAKKER

Ole Hjardemaal, Farum Hovedgade 43 B, 3520 Farum. Telf.: 4495 3101 E-mail: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk

RUNDT :

HER

FANGES DE STORE KYSTØRREDER

SPECIMENTIP:

REKORDSTORE ER KARUSS PÅ LET GREJ TROLLING:

LAKSE- PÅ SUCCESOLM BORNH STORT TEMA:

BK 05/05-05

VARDE Å: OPAS ET AF EUR SEVANDE BEDSTE LAK

9 770108

- 02/06-05

200008

På www.fiskogfri.com kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf. 33 11 14 88.

Læs om seniorerne på www.lystfiskeriforeningen.dk

18095

LF præmiefisk pr. 2. april 2014 Dato:

Fiskeart: Fanger:

Vægt:

Fiskevand:

02.03.14 31.03.14 05.03.14 01.03.14 05.01.14 01.03.14 31.03.14 03.01.14 22.02.14

Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde

Cato Jürgensen 201.51 11,200 Niels Buch Jørgensen 205.8 10,300 Verner Jensen 192.7 10,100 Cato Jürgensen 201.51 9,400 Steen Lyngsø 255.5 8,400 Cato Jürgensen 201.51 8,400 Mark Buch Jørgensen 205.76 8,400 Cato Jürgensen 201.51 8,000 Cato Jürgensen 201.51 7,000

Furesøen Furesøen Lyngby Sø Furesøen Tissø Furesøen Furesøen Furesøen Furesøen

Redskab: Vidne: Jerk Wobler Wobler Jerk Agn Jerk Wobler Jerk Jerk

Henning Søder Mark Buch Jørgensen Bent Christensen Henning Søder Søren Græsborg Henning Søder Niels Buch Jørgensen Poul Hansen Henning Søder

Som det tydeligt fremgår af præmiefiskelisten har Furesø fisket eminent godt her i begyndelsen af 2014. Lad os håbe tendensen fortsætter. Et enkelt medlem har fanget flere gode fisk men ”far og søn” har også gjort det rigtig godt. Redaktionen takker for de tilsendte billeder. Cato med 1. marts gedde på 9,40 kg. Foto: Henning Søder.

- og med foreløbig årsstørste gedde på 11,20 kg. Foto: Henning Søder 02.03.2014.

Buch senior med gedde på 10,30 kg. Foto: Mark Buch Jørgensen 31.03.2014. 18096

Buch junior med gedde på 8,40 kg. Foto: Niels Buch Jørgensen 31.03.2014.

Det største udvalg... I den største butik... Til den bedste pris...

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 info@fiskegrej.dk • www.fiskegrej.dk Følg os på facebook.dk/sportdres

Deadlines for flg. numre af Lystfiskeri-Tidende Juni-nummeret 2. maj Juli/August-nummeret 2. juni September-nummeret 1. august

Indhold

Nak eller Ud.................................................... 18069 Referat af generalforsamling 2014................... 18070 Regnskab rettelsesblad..................................... 18074 Lystfiskeri-Tidende 125 år............................... 18075 Julius Wedege er her ikke mere........................ 18093 Restaurering af Søndersø................................. 18094 Fangststatistik.................................................. 18094 LF præmiefisk pr. 2. april 2014....................... 18096

18097

Id nr.: 47726

Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83 bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand og kasserer: Anders Vernersen Kighusvænget 4, 3400 Hillerød Telf. 40 73 01 57 E-mail: ahv@lf.dk Sekretær og nyhedswebmaster: Per Ekstrøm Højgårdstoften 328, 2630 Tåstrup Telf. 30 60 41 48 E-mail: fredagsklubben@post.tele.dk

Bådudvalg og miljø: Steen Lyngsø Telf. 22 54 81 85 Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Møllebakken 2, 3230 Græsted Telf. 21 93 17 84 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Webmaster: Nicolai Holving Telf. 60 70 42 39 webmaster@lystfiskeriforeningen.dk

Redaktion mm.: Signe Boes Åsen 10 Overinspektør: 2880 Bagsværd Henrik Bahrenscheer Hammersholt Byvej 39, 3400 Hillerød Telf. 21 82 33 44 Telf. 50 10 12 28 Reglement og ungdomsudvalg: Redaktør: Roel de Bruin Kaj Nielsen Telf. 22 30 54 79 Keilstruplund 4 Bogholderiet 3460 Birkerød Lystfiskeriforeningen Telf. 50 72 71 19 Postbox 87, 3460 Birkerød E-mail: LF-tidende@Lystfiskeriforeningen.dk Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Bådprotokol: Telf. 24 45 37 27 Hvidovre Sport Mandag til fredag 9 - 17 Trykkeri: (kun hverdage) PE offset Lørdag 9 - 14 (kun hverdage) Telf. 36 75 13 15 Bibliotek: Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt

Midlertidigt lukket.

Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen • ISSN 0904-5414

Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød