Maj 2005 LF_Maj_05 1
Nr. 1138 • 117. Årgang
24/04/05, 9:20:17
Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 119. fiskeår. Nr. 1138 • Maj 2005 • 117. Årgang
Indhold Maj ............................................................... 16489 Lystfiskeriforeningens 119. generalforsamling 16490 60 års jubilæum ............................................. 16495 Køkkenskriveren har fået hjælp ..................... 16495 Muslingerne i Holte ...................................... 16496 Nekrolog ...................................................... 16497 Farvel og tak ................................................. 16497
Sælges ........................................................... Furesøkonkurrencen ..................................... Anmeldelse ................................................... »Mange dejlige år« ........................................ Fangstrapport ............................................... LF’s flåde ...................................................... Foreningsmeddelelser ...................................
16497 16498 16498 16500 16502 16503 16504
Maj ”Kom Maj, du søde, milde…” efter et vejrmæssigt usselt 2004 fortjener vi alle nu som minimum en let brise i ryggen og sol på stævnen. Med dette mestendels, fromme, ønske er det nye fiskeår på vore søer forhåbentligt godt og fangstgivende i fuld gang. Bagved selve fiskeriet kan jeg berette om at foreningens bibliotek er flyttet til Gentofte og dermed ikke længere i akut nød for genhusning. Det er let tilgængeligt med egen indgang, og en forsvarlig lås. Formanden håber stadig på at en afløser melder sig til Overbibliotekarposten – en ikke synderlig fysisk krævende; men meget givende post. Eventuelle interesserede må meget gerne henvende sig til
undertegnede. I Holte er der som bekendt gravet store huller i jorden omkring vor station og der arbejdes intenst. Grundvandssænkningen bevirker at vore bygninger giver sig mere end normalt. Vi har noteret dette til både bygherre og entrepenør med henblik på afholdelse af en post-mortem besigtigelse af eventuelle skader. Tilbage på søerne – måtte det fromme ønske opfyldes og taskerne fyldes. Knæk og bræk. Med brav hilsen, Formanden. 16489
LF_Maj_05 3
24/04/05, 9:20:49
Lystfiskeriforeningens 119. generalforsamling
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent for 2005. Indskud foreslås hævet med 50 kr til kr 300, gældende fra eventuel vedtagelse.
Alle foreningens øvrige aktiviteter udmærker sig ligeledes ved at være i en god gænge. Medlemstallet glæder med en nettofremgang på 10 medlemmer; således at vi ved årsskiftet var 625 brave. Jeg er overbevist om at foreningens værdier, historie og gode faciliteter fortsætter med at appellere til sande lystfiskere, med sans for kvalitet og gode fiskekammerater. I bestyrelsens årsberetning, trykt i martsnummeret af Tidende er nævnt 7 fiskekammerater, der er afgået ved døden. De afdøde er: Børge Munk Jensen – mindet ved sidste generalforsamling, Viggo Lassen, medlem i 2 år, Niels Erik Busk, medlem i 42 år, Tage Vartenberg, medlem i 59 år, Jørgen A.G. Mathiesen, medlem i 29 år, Anker Nielsen, medlem i 5 år og Kai Andersen, medlem i 3 år. Alle nævnt i Lystfiskeritidende, hvor også mindeord har været at finde. Nu er de alle på fisketur med den store fisker – lad os alle rejse os og mindes vore afdøde fiskekammerater.
5. Indkomne forslag.
Æret være deres minde. Tak.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Efter tur afgår Bent Frøslee Laursen, Henrik Pedersen, Ulf Hansen, Niels Boes. Alle er villige til at modtage genvalg.
Foreningens kontraktforhold Vore kontrakter på fiskeriet og andre faciliteter er generelt uændrede. Eneste foreteelse i 2004 har været en 1-årig forlængelse af den eksisterende kontrakt for Tystrup/Bavelse med Sorø Akademi, mens Akademiet afklarer sit eget forhold til Vestsjællands Amts regulativer for færdsel på søen. Normalt har vi på Tystrup/Bavelse 5 årige kontrakter. De færdigforhandlede færdselsregler for Farum Sø og Furesø er blevet endeligt godkendt og publiceret. Godt vi nu har klare og tilfredsstillende retningslinier her – forhåbentligt for mange år ud i fremtiden.
Onsdag den 9. marts kl. 20.00 afholdt Lystfiskeriforeningen ordinær generalforsamling på Lindegården, Peter Lundsvej, 2800 Lyngby med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formanden aflægger beretning om foreningens virksomhed i 2004. I forbindelse med beretningen uddeles championmærker, medaljer og pokaler, samt hæderstegn 25 års medlemsskab. 3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2004 til godkendelse. 4. Fastsættelse af indskud og kontingent for 2005 for ordinære medlemmer og ungdomsmedlemmer.
7. Valg af suppleanter. 8. Valg af revisorer. 9. Eventuelt. Ad 1. Valg af dirigent. Formanden bød velkommen til vore æresmedlemmer Jørgen Hansen, Mogens Espersen og Lars Ulrik Wandel, til foreningens gæster, vore jubilarer og champions samt til alle fremmødte medlemmer. Igen var foreningens banner og flag, der sidste år ”genopstod” trods mærkede af høj alder, i brug. De afventer fortsat deres afløsere. Efter bestyrelsens forslag blev advokat Svend-Erik Poulsen valgt som dirigent, og han konstaterede generalforsamlingens lovlighed. Ad 2. Formandens beretning. Det 118. fiskeår var fangstmæssigt bestemt over middel omend ikke helt på højde med 2003’s rekordfangster.
Stationer og både Vort bådudskiftningsprogram fortsatte i 2004 med endnu 4 nye både samt renovering af de store træbåde i Esrum Sø. Bestyrelsen forudser yderligere 4 både udskiftet i 2005, med Gyrstinge som den mest trængende station. Der er i øjeblikket 46 medlemmer på venteliste for motortilladelser på Furesø. Stationernes tilstand er beskrevet i Lystfiskeritidendes martsudgave. Særligt skal dog fremhæves at Holtestationen i årets løb har fået et nyt og solidt slæbested, tildels ved hjælp af frivillige bidrag fra private
16490
LF_Maj_05 4
24/04/05, 9:20:58
bådpladshavere i Holte. Tak for denne smukke gestus. Vi hensætter løbende til andre forudsete, større arbejder på vore stationer. Planerne omkring re-lancering af station ”Sneglehuset” er kommet lidt videre, men afventer at Søllerød Kommune finder os et passende – større – hus til grunden. Under dette punkt vil jeg gerne rette en tak til foreningens inspektører og opsynsmænd, bådudvalget og vor overinspektør – uden jer var Lystfiskeriforeningnes faciliteter ikke af den høje standard, vi alle nyder glæde af. Tak. Bådprotokol, sekretariat og bogholderi Bådprotokol og sekretariat ligger fortsat i gode hænder hos Sussie. Ligeledes varetages bogholderiet fortsat af Jørn Erik Schmidt, Jes Revision i Birkerød. Jørns indsats har bl.a. for andet år i træk sat rekord i lavt antal slettede medlemmer for manglende kontingentbetaling. Efter at PBS blev introduceret i 2003 har nu ca. 25% af alle brave tilsluttet sig denne bekvemme Ordning. Altså 5% flere end i 2003. En stor tak til Sussie og Jørn Erik for godt samarbejde. Præmiefisk Antallet af anmeldelser af præmiefisk og en seriøs behandling af samme kan fortsat give sved på panden. Per B. Larsen har svedt, men klaret denne opgave og de mange medaljer med glans. Tak Per. I det hele taget var antallet af præmiefisk særdeles respektabelt, med 62 anmeldte præmiefisk, hvoraf de 31 resulterede i championat, vandrepokaler og medaljer. Vandrepokal og årschampionat for gedde tildeles LarsBo Christensen for en gedde på 11,2 kg fra Esrum Sø. Vandrepokal og årschampionat for sandart tildeles Henrik Pedersen for en sandart på 7,3 kg fra Furesø. Storchampionat, vandrepokal og årschampional for aborre tildeles Per B. Larsen for en aborre på 2,060 kg fra Esrum Sø. Der har ikke været anmeldt præmiefisk for knude, suder, karpe, søørred og ål. Øvrige medaljer uddeles herefter. Listen over disse fremgår i Lystfiskeri-Tidendes aprilsnummer. Endvidere skal jeg overrække erindringsmedalje til vinderen af den evigt vandrende Furesøpokal. Pokalen bliver tildelt for den relativt største fisk på
tværs af de 3 kategorier aborre, gedde og sandart ved Furesøkonkurrencen. Vinderen ved konkurrencen nr. 101, hvor den mindste blev den største – var Mogens Jensen for en aborre på 1,320 kg. Gamlingepokalen – for længste fisk, fanget af en ”gamling” over 70 år –tildeles udenfor foreningens officielle præmiefisk til Steen Jensen, igen. Aktiviteter mv. i 2004 Foreningen har afholdt grejauktion, generalforsamling med forudgående spisning, Furesøkonkurrence nr. 101, andespil for medlemmer og familie, medlemsmøder på stationen i Holte, samt bestyrelsens inspektionstur til vore stationer. Seniorklubben har holdt sit høje aktivitetsniveau med fisketure, møder og jævnlige frokoster. Denne aktive klub skal fortsat fremhæves for det glimrende tilbud og netværk den udgør for medlemmer der trods en høj alder fortsat er aktive, men måske mangler en fiskekammerat eller to. Bestyrelsens sammensætning har været uændret i årets løb. Vi har for tredje år afholdt medlemsmøde for nyere medlemmer. Dette for at give en bedre introduktion til Lystfiskeriforeningen og fordi vi tror det er til glæde for nye medlemmer og måske kan tjene til at fastholde flere brave.Medlemstallet kunne tyde på at dette ganske rigtigt er tilfældet. Lystfiskeritidende er fortsat udkommet, klædeligt i farve i 10 udgaver i 2004. Dette på trods af fjernelsen af portostøtten til foreningsblade. Tak til Thomas Vedel for indsatsen frem til april 2004. En ganske særlig tak til Kaj Nielsen, der overtog som chefredacteur fra maj måned oveni mange andre gøremål for foreningen, samt til Jess Glargaard der ligeledes reddede Tidende ved at træde til som teknisk redaktør. Uden jeres særdeles brave indsats havde Tidende virkeligt standet i våde. Ligeledes retter jeg en tak til udsendte medarbejdere og annoncører. Husk vore annoncører når du skal ud og anskaffe godt grej. Det har været trist at se mange andre foreningers antal af udgivelser af blade falde dramatisk i 2004. Vi håber at vi kan bibeholde det nuværende niveau for Lystfiskeritidende. 16491
LF_Maj_05 5
24/04/05, 9:20:58
Fremtiden Det er glædeligt at næsten alle vore bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, revisorer og brave, der give en hånd med; fortsat tager en frivilllig tørn og lægger mange timer for vor gamle forening. Dette tager jeg som udtryk for en stærk opbakning omkring vor målsætning for de nærmeste år. Vi vil: - fastholde, gerne forøge vor fiskeret – uændret i 2004 - fastholde, gerne forøge vort medlemstal – øget med 10 brave - fastholde, gerne forbedre vore faciliteter; stationer og både – yderligere 4 både udskiftet. - fastholde, gerne udvide det gode samarbejde med venskabsforeninger og Danmarks Sportsfiskerforbund. Samarbejdet fungerer glimrende, bevist ved gensidig deltagelse i forskellige arrangementer. Hæderstegn 60 års medlemskab fejres i år af medlem 342, Helmer Rasmussen, Valby. Dette konstaterede vi efter årsberetningen i Tidende, men Helmer er med ledsager behørigt inviteret til spisning i aften som foreningens gæster. Desværre er Helmer grundet en undersøgelse på hospitalet forhindret i at være tilsted og blive fejret af os alle i aften. Jeg har talt med ham flere gange og Helmer har vist sig som en sand brav og inviteret mig hjem til sig i næste uge, hvor han vil få overrakt foreningens 60-års hæderstegn og en flaske gode sager. Helmer har bedt mig overbringe de forsamlede brave sin hilsen. Lad os alle hædre Helmer. Vi har i år intet 50 års medlemsskab at fejre. 25 års medlemsskab fejres i år af Mogens Brassow, Fredrik Brunnich, Eivind G. Danielsen, Jesper Karlsen, Robin John Christiansen, Finn Larsen, Peter H. Larsen, Ole Tommy Nielsen, Søren Kjær Nielsen, Erik Rasmussen, Bent Rosenkvist, Mogens Seirøe og Arne Seitzberg. Tilsammen repræsenterer vore jubilarer i år 385 fiskeår. Lystfiskeriforeningen ønsker alle vore jubilarer et STORT tillykke og fortsat knæk og bræk. Afsluttende bemærkninger Hele denne beretnings indhold, de resultater der er opnået, den livsstil vi alle nyder og den gode gænge i Lystfiskeriforeningen befinder sig i, skyldes alene
opbakningen fra alle medlemmer til bestyrelsens linie og arbejde – samt ikke mindst et godt samarbejde blandt bestyrelsens medlemmer, suppleanter og interne revisorer. Modtag både Lystfiskeriforeningens og min personlige tak herfor. Da ingen ønskede ordet til beretningen blev den hermed godkendt. Ad 3. Regnskabet Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, som er trykt i Lystfiskeri-Tidendes marts nummer. Kassereren fremhævede at Lystfiskeri-Tidende var steget i pris pga. den ændrede portostøtte og forøgede udgifter til PostDanmark. Der var modtaget tilskud fra Friluftsrådet til vort bådudskiftningsprogram, og frivillige havde givet tilskud til slæbestedets renovering i Holte. Dette og meget mere betyder at foreningens økonomi løber rundt. Torben Wilken, medlem nr. 409.5 var forundret over at der i regnskabet var brugt navne som Handelsbanken, unibank, mm.. Kassereren var enig med ham og navnene bliver ændret fremover. Regnskabet blev godkendt med akklamation. Ad 4. Budget for året 2005 Forslag til budgettet var trykt i Lystfiskeri-Tidendes marts nummer. Kassereren gennemgik budgettet og fremhævede bla. kontigentet for 2005 foreslås uændret, medens der er stillet forslag fra bestyrelsen på at indskuddet forhøjes med Kr.50 til 300 kr. Wilken stillede spørgsmål om, hvorfor indskuddet skulle forhøjes? Og var bange for at det måske var en blokering for nye medlemmer, han mente at LF skulle have en bred indgang og en smal udgang mht. medlemmer. Kassereren svarede, at en af grundene til at LF fortsat kan holde kontigentet uændret skyldes midlerne i kapitalkontoen, der bla. har sine indtægter fra medlemmernes indskud, og såfremt det også i fremtiden skulle kunne fortsætte på denne måde, skal kontoen have passende midler som indtægt. Budgettet for år 2005 samt forhøjelse af indskuddet blev godkendt. Ad 5. Indkomne forslag: Der var ikke indkommet nogen forslag.
16492
LF_Maj_05 6
24/04/05, 9:20:59
Ad 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer Bent F. Laursen, Henrik Pedersen, Nils Boes og Ulf Hansen afgår efter tur, og er alle villige til at modtage genvalg. Forsamlingen havde ikke andre forslag, hvorefter dirigenten kunne konstatere at de var genvalgt. Ad 7. Valg af suppleanter Per Ekstrøm, Per B. Larsen, Erik Thorsen og Søren Græsborg var på valg, alle på nær Søren Græsborg var villige til genvalg, bestyrelsen stillede forslag til endnu en suppleant Lars-Bo Christensen, Da forsamlingen ikke havde andre forslag blev de opstillede suppleanter valgt. Den nyvalgte bestyrelse bad dirigenten om at suspendere generalforsamlingen mens den konstituerede sig, hvilket dirigenten gjorde. Efter genoptagelse af generalforsamlingen kunne bestyrelsen meddele at den havde konstitueret sig som følger: Formand: Bent F. Laursen Næstformand og sekretær: Gert Bendix Christensen Kasserer: Henrik Pedersen Overinspektør. Ters Bestyrelsesmedlemmer. Nils Boes, Ulf Hansen, Kaj Nielsen, Thomas Vedel Suppleanter: Erik Thorsen, Per. B. Larsen, Per Ekstrøm, Lars-Bo Christensen Formanden kommenterede at der var en enkelt ændring af holdets sammensætning; Søren Græsborg har, af arbejdsmæssige årsager, valgt ikke at genopstille som suppleant til bestyrelsen. Dette svære valg kan vi alle komme til at stå overfor, og jeg tror heller ikke det har været et let valg for Søren. Søren har bidraget med adskillige nye initiativer til Lysfiskeriforeningens bedste. I dag hvor vi nærmest betragter hjemmeside og internetreservationer som en selvfølge, skal i vide at Søren var foregangsmand for dette og selv bidrog med teknisk kompetance ved indførelsen. Herudover har Søren været en aktiv og iderig deltager i vore bestyrelsesmøder – selvom tiden efterhånden blev lidt knap. Stor tak til Søren. En flaske skotsk landvin plus applaus. Ad 8. Valg af revisorer: Bestyrelsen foreslog Bent Breiting og Rene Letvad. Der
var ikke andre forslag, hvorefter de var valgt. Ad 9. Eventuelt Chr. Engelsen ønskede at foreningen oplyste biologerne om Furesøens rigtige størrelse, og desuden mente han at biomanupulationen var et kæmpe eksperiment, der medfører at utrolig mange rovfisk skades når de gentagne gange fanges i nettene, og med hensyn til iltningen, var det et spørgsmål om hvor længe myndighederne havde midler til at betale driften. Engelsen var meget tvivlende mht. Furesøen som egentlig badesø, og henviste til at Danmark havde 4800 km dejlige strande, og da næsten alle i dag var i besiddelse af bil, henstillede han endnu engang til at lade Furesøen være i fred, hans konklusion m.h.t.Furesøen var, at man intet ved. Kaj Nielsen svarede, at han lige havde været til møde med biologerne vedrørende Furesø, og det forholder sig således, at de spærregarn, som er udlagt i Storekalvs munding ikke fanger mere end andre ruser. Det ser ud til at fiskene finder vej ind og ud af Kalven gennem de åbninger, de er etableret for sejlads, og gjorde opmærksom på at biomanupulationen er igangsat, hvilket LF ikke kan gøre noget ved. Wilken spurgte om han kunne få en midtvejsevaluering af projektet, idet der meget hurtigt kunne komme noget lignende på tale for andre søers vedkommende, ligeledes var han interesseret i at vide, hvorledes vore interesser bliver forhandlet efter den nye kommunalreform. Kaj Nielsen svarede på det første, at der ventes en opsummering af projektet, som en rapport sidst på året. Formanden svarede på det sidste, at bestyrelsen har tænkt på hvad omlægningen kan betyde for LF, men at der kun er ganske få kommuner som vi lejet fiskeret hos, og da de ikke skal sammenlægges anses problemet ikke for stort, men at der altid er en vis fare forbundet med at der skiftes kontaktpersoner. Disse bliver naturligvis altid kontaktet, når vi har kendskab til der er sket ændringer. Da der ikke var flere der ønskede ordet, takkede formanden dirigenten for ledelse af generalforsamlingen, og bad forsamlingen udråbe et tre-foldigt leve for LF.
Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen. 16493
LF_Maj_05 7
24/04/05, 9:20:59
60 år som medlem af Lystfiskeriforeningen Efter at Helmer, in absentia, var blevet hædret på foreningens årlige generalforsamling, har formanden besøgt Helmer på privatadressen i Valby. Udover behørig fæstnelse af 60 års hæderstegnet på Helmers bryst og overrækkelse af lidt godt til ganen, blev det til et yderst behageligt og meget interessant besøg. Helmer og frue har gennem et langt lystfisker-og jæger liv færdedes ude i naturen. Helmer har skaffet føden i form af gedder, aborrer, ål, elgtyre og rådyr, medens fru Rasmussen har samlet inspiration til fantastisk livagtige porcelænsmalerier af mestendels naturens vækster og fugleliv, men der er så sandelig også et maleri af vor Gyrstinge station iblandt. Under indtagelsen af et glas vin blev der fortalt mange gode anekdoter, hvor vi kom langt omkring i verden og familien Rasmussens færden. Blandt andet lærte formanden, hvorledes man bedst tøs op efter en lang kold, blåfrossen køretur på motorcykel til Esrum stationen. Alkoholfri optøning – vel at mærke. Det var en stor glæde at besøge så levende og inspirende mennesker, til trods for den nu høje alder. Tillykke og tak til Jer begge to.
Helmer Rasmussen - 60 år Lystfiskeriforeningen, ud af 90 år.
som
medlem
af
Køkkenskriveren har fået hjælp Efter en lang vinter med meget lidt fiskeri, er der i maj måned endelig mulighed for at få sæsonens første gedde. Metoderne er mange, men det er ret spændende at forsøge sig med fluestangen, monteret med en stor overfladeflue. Man ser, når gedden hugger. Og hvad skal gedden så bruges til? Til det samme, som den gør ved sine fangster.. Den kan spises og ikke kun som fiskefrikadeller, selv om sådanne kan være ganske velsmagende. Forsøg med Bittes Geddepaté, der bestemt er anbefalelsesværdig.
Fløden tilsættes i en tynd stråle, Herefter salt, peber og dild. Pateen hældes i en godt smurt form og bages i vandbad 1 time ved 180 gr. Når du tør rejer op til madlavning kommer der altid en smule rejevand. Dette gemmes i fryseren til du skal lave geddepatéen, for selvfølgelig skal der en god sauce til.Denne består af ægte mayonnaise, f,eks. Hellmans, iblandet det tidligere nævnte rejevand, rørt sammen med tomat pasta (tube) og en smule piskefløde. Serveres sammen med groft hjemmebagt brød. Velbekommen
Til selve patéen skal der bruges: ½ kg rent geddekød 4 æg ½ l. piskefløde salt, peber, klippet dild (meget) Geddekødet køres 3 gange igennem kødhakkemaskinen. Æggene røres grundigt i det hakkede kød, et af gangen. 16495
LF_Maj_05 9
24/04/05, 9:21:09
Muslingerne i Holte Vores ihærdige inspektør på Holtestationen Poul Hansen ringede i februar til undertegnede og fortalte at dammuslingerne i Vejle Sø opførte sig underligt. De var kravlet op på det nye slæbested! Undertegnede vidste godt at dammuslinger var i stand til at bevæge sig, sågar over betragtelige afstande, men at de var på vej på land havde jeg aldrig hørt om tidligere. Jeg måtte ud selv og se fænomenet. Der var, som det ses på billedet, adskillige hundrede, der havde brugt slæbestedet som landgangsbro. Det er ikke normalt, at de sådan går på land, så der måtte være et eller andet de ikke kunne lide ved vandet. Samtidig var der en anden ting der var underligt. Et stort område omkring vores station var helt isfrit og havde været det hele vinteren. Heller ikke dette var set før. Undertegnede kontaktede miljømyndighederne, som kiggede på det. Heller ikke de havde set noget lignende før, men de undrede sig over, at der i det hele taget var levende dammuslinger tilbage i søen, da der hele
sommeren var målt totalt iltsvind fra 4m dybde og nedad. Søen er kraftigt forurenet med næringssalte, som bevirker voldsom algevækst. Når disse dør om sommeren bruger nedbryderne al ilten til deres nedbrydning af algerne, hvilket medfører iltsvindet. Da der samtidig gennem tiderne er ophobet store mængder organisk affald, sker der også en stor nedbrydning om vinteren, selv om det går langsommere, da vandet er koldt. Miljøfolkene målte et meget lavt iltindhold i vandet, da de besigtigede stedet. De store udgravninger, som er i gang omkring vores station, kan have medført, at der er blevet presset grundvand med en højere temperatur ud i søen. Dette kan forklare det isfri område, og sandsynligvis også, at omsætningen på grund af den høje temperatur har været større end normalt. Som igen kan forklare den store iltmangel i området, der har fået muslingerne til at kravle helt op til overfladen, hvor der dog kom lidt ilt fra luften. 286 KN.
16496
LF_Maj_05 10
24/04/05, 9:21:11
Den gode nabo er død Henrik Hansen var som en god nabo – altid parat, altid ordholdende, altid værd at diskutere med. Henrik Hansen, der i mange år var Københavns Sportsfisker Klub (KSK), blev 77. Han var formand og redigerede medlemsblad i næsten en menneskealder, tilsyneladende utrættelig, og hele tiden havde han også overskud til at være LFs gode nabo, ikke mindst i en periode, da nogen mente, at de kunne gå på strandhugst i LFs vande. ”Konsortiet”, som i en årrække holdt broer og stationer på Tystrup og Bavelse Søer, blev holdt i gang ikke mindst af ham, og samarbejdet var gnidningsløst. Det hører med til historien, at KSK oprindelig var en udbryderforening af LF, stiftet af ivrige kastere, som mente, at kastesporten, som det hed, havde en fremtid, hvad LFs daværende bestyrelse bestemt ikke mente. Modellen Henrik Hansen er sjælden. Henrik Hansen var lille af krop, men stor af format. LUW + ME.
Farvel og tak
Teglgårdsssøen 2004.
Fiskeåret 1905 begyndte med en afståelse. Det er sjældent i LF’s lange historie, foreningen har givet slip på fiskevande, men for 100 år siden var Hillerødsøerne så lidt benyttet af de ellers meget aktive medlemmer, at LF ikke fandt det umagen værd at fortsætte. Blandt søerne var Teglgårdsssøen, som var Lystfiskeriforeningens første fiskevand. Det er den sø, der med de tre fiskere i båden i forgrunden og den lille hytte i baggrunden, er skildret i denne lille tidendes ”hoved”. I dag er der ikke meget tilbage af de søer. Afståelsen, der altså fandt sted for 100 år siden, selv om lejemålet ikke var udløbet, skyldtes bl.a., at LF i mellemtiden havde fået andre og mere interessante fiskevande, først og fremmest Furesøen, som i menneskealdre var foreningens hovedvand. Krønikeskriveren.
Sælges
Sælges
Så er det ved at være sidste udkald! Foreningens sidste små træjoller (13 fod og med dam) sælges billigt. Henvendelse til overinspektøren på telefon: 45 88 81 26.
Kegnæsjolle 470HE Bud over kr. 25.000 Tlf. 39 56 20 29 Tage Meincke (266,7) 16497
LF_Maj_05 11
24/04/05, 9:21:16
Furesøkonkurrencen 2005 Furesøkonkurrencen afholdes i år lørdag d. 11. juni i tidsrummet 4.00 - til 12.00. Nærmere information i næste nummer. Anmeldelse om deltagelse i konkurrencen kan ske telefonisk eller ved e-mail til Bådprotokollen. Ved anmeldelse bedes opgivet, om deltagelse sker fra egen båd. Ved telefonisk anmeldelse vil deltagere, der benytter foreningsbåd, kunne få opgivet nummeret på
den tildelte båd. Ved e-mail vil nummeret blive mailet tilbage til afsenderen af mailen. Det anbefales deltagere, som ønsker at fiske sammen, at træffe aftale herom inden anmeldelse, således at anmeldelse kan ske for hvert bådelaug. Anmeldelse om deltagelse i foreningens både kan naturligvis kun modtages, så længe der er ledige pladser. Til konkurrencen kan der ikke gennem Bådprotokollen tegnes båd ved stationerne i Holte, Frederiksdal og Fiskebæk.
Anmeldelse Fluefisk uden fedtfinne. Steen Ulnitz er uddannet fiskebiolog, men lever på det nærmeste som professionel lystfisker og forfatter, hvis udfoldelser netop præges af et grundigt kendskab til næsten alle fiskearters levemåde. Hertil er han utrolig up to date orienteret om udvikling og anvendelse af fiskegrej og har en kosmopolitisk viden om adskillige slags fluefiskeri. Charmen ved hans kontante ligefremme og enkle måde at skrive om fiskeriet på er, at det generelt er underbygget af hans godt 30 år som alsidig fiskestangsbruger - med stærk hældning til fluestangen. Det fremgår så dejligt tydeligt i hans nylig udkomne, meget flot fremstillede og fotoillustrerede nye bog, ”Fluefisk uden fedtfinne” (Branner og Korch, 127 sider, 249 kr). Den gamle her har nikket genkendende til både plus og minus i skildringerne af det at fluefiske efter de ”simple” fedtfinneløse fiskearter, hvor gedde og aborre dog vel er noget kendte som fluefiskefisk. Hvorimod hornfisk og ikke mindst det modeprægede fluefiskeri efter multer, er nok så småt i interesseudvikling – og pokkers svært! Men at fluefiske efter sandart !?! Og skrubber ! Men det er der anvisning på. Ligesom f.eks. brasen, karpe og ål (!). Ja – ja. De fightstærke karper er der vel lidt skelen til entusiastiske fluefiskere imellem… Okay. En god øvelsesfisk er skalle. Let stang og line, tyndt forfang og små lyse fluer. Det kan næsten være pærelet! Kort sagt: Jævnt, ligetil og hyggeligt giver Ulnitz indsigt , som det er værd at følge op med fluefiskeriets eftertænksomme ro. Prøv! Julius Wedege. 16498
LF_Maj_05 12
24/04/05, 9:21:21
“Mange dejlige år” Jørgen Hansen, æresmedlem af LF, har haft et langt og spændende fiskerliv – men han kan blive søsyg af at stirre på et flåd Der er ingen tvivl, når man møder Jørgen Hansen, æresmedlem af LF og før det i en lille menneskealder foreningens inspektør ved den store station ved Gyrstinge Sø: Hans fiskerliv har været et godt, herligt og afvekslende fiskerliv, og det har indtil nu varet 70 år. Fisketurene med Lis, der også er medlem af LF, er blevet færre, men interessen, både for lystfiskeriet og vor gamle forening er usvækket. Jørgen Hansen er en af de stille fiskere, men det er ikke små fangster, han har båret hjem. Pralefisk for somme; mad for Hansen & Hansen, der er blevet en institution i LF. ”Det har været dejlige år, spændende”. Lystfiskeriet var ellers nær aldrig blevet til noget. Det begyndte i 1930’erne med energisk tyvfiskeri ved Damhussøen, som dengang blev bestyret af Københavns Vandforsyning. Søen lå lige om hjørnet, og Jørgen var der årle og silde, indtil lægen sagde ”stop”. Jørgen blev søsyg af at stirre på flåddet. Det har han sikkert gjort i timevis, for som fisker er Jørgen både ihærdig og opmærksom. Men han blev altså dårlig. Det gør han stadig på vand. For intervieweren var det for mange år siden uventet, at ”gamle Hansen”, som en lille flok af
Det er Jørgen Hansen i “midten”.
fiskekammerater og venner kalder ham, kunne blive søsyg en nogenlunde rolig dag i en åben LF-jolle. Når man minder ham om hans gode og bemærkelsesværdige fangster, griner han bare: Ansigtet krøller sammen, og han gnægger, klør sig måske lidt i det grå skæg og begynder at snakke om noget andet. Jørgen Hansen maser sig ikke frem, men som inspektør på stationen i og omkring ”Kildehuset” ved Gyrstinge Sø har han gjort et kæmpearbejde for foreningen. I indtil for få år siden blev hvert eneste bundtøj i foreningens glasfiberjoller lavet af ham. Det var ham en kilde til stadig undren, at der ikke var to joller, som var ens, så arbejdet blev stort og besværligt, selv for en pensioneret snedker. De store gedder På væggen i selvbyggerhuset i Herlev hænger to præparerede geddehoveder - det største sad på en godt 14 kilos fra Hjulby Sø på Østfyn, det lidt mindre på en 10-kilos fra Søndersø, hvor gedder i den kaliber er sjældne. ”Kan du se, at jeg har fået vendt ”dråben” i øjnene forkert? Nå, det er der nok ikke så mange, der lægger mærke til”. Næh, intervieweren gjorde såmænd ikke, måske fordi han var optaget af at hale ud af Jørgen om den fisk blev præmieret, dvs. anmeldt som præmiefisk. Efter megen halen kom tilståelsen: ”Den gav vist en sølvmedalje det år”, siger Jørgen og giver sig til at snakke om noget andet. Intervieweren behøver ikke at spørge. Størrelsen på fangsten er ikke vigtig for andre end Jørgen og fisken. Det er ikke meget forkert gættet, at den store Søndersø-gedde er en af de få præmiefisk, Jørgen Hansen har anmeldt i de snart 45 år har været LF’er. Gedden fangede han, da han havde været LF’er i ganske få år. Præmiefisk er lidt mere almindelige i Hansens husholdning end i de fleste LF’eres fangtstatistikker. ”Jeg har ikke siden fanget flere så store i Søndersø”. Fiskeri med ”drivbåd” Damhussøen, hvor Jørgen Hansens søfiskeri begyndte, var mange senere LF’eres ”læreplads” – f.eks. Erik Skaaning, der siden blev foreningens formand og æresmedlem, Holger Gjerløff, der for mange år siden i Furesøen fangede den rekord-gedde, som først blev overgået i Tissø i fjor. Jørgen Hansen fortæller, at man kunne forny sit fisketegn til Damhussøen år for år, og tegn der af en eller anden grund var blevet ledige, blev solgt første
16500
LF_Maj_05 14
24/04/05, 9:22:15
hverdag efter nytår. Først når man opnåede sådan et, kunne man forny fra år til år. Jørgen Hansen stod flere gange i kø fra klokken to nat for kun at opleve, at manden foran ham i rækken fik det sidste kort det år. Der var få både i søen, men det almindelige var bredfiskeri. De agnede kroge blev sejlet ud med ”drivbåd”, en modelbåd med sejl, og når der var bid skulle hele herligheden hales ind igen. Jørgen lavede en drivbåd, hvor han med øskner og øjer kunne stille lidt på sejlet. Så kunne den sejle skråt mod vinden, ikke bare plat læns, med vinden ret agterind. Den søsyge blev skibskonstruktør i det små. Vendte vinden, løb ”bådfiskerne” rundt om søen. Damhussøen var ikke noget ringe fiskevand. Jørgen Hansen har hørt om gedder på 8-10 kg. Aborrer og den bomstærke suder var der også. Det mest almindelige var medefiskeri med levende agn f.eks. Grejerne – bambusstang, line, flåd og krog kunne købes for ganske lidt. Senere fik Jørgen Hansen et Boca-hjul og endnu senere et Record 1600-multiplikatorhjul. Nu var han blevet både mede- og spindefisker.
Fulderikker Med det eftertragtede fiskekort til Damhussøen i brystlommen fiskede Jørgen Hansen ”altid”, for eksempel tidligt om morgenen, ”når fulderikkerne var på vej hjem”. ”De stod og gloede, mens man fiskede, forstod ikke at man gad sidde der i timevis og bare vente … de havde selv stået og gloet en halv times tid uden at foretage sig spor”. Siden fik Jørgen Hansen fiskekort til fæstningskanalen, systemet af grave, volde og efterhånden nedlagte forter i en halvcirkel om København, groft taget fra Charlottenlund i nord til Avedøre i syd. ”Der var gedder og mange ål, mudderål”. I 1962 blev han medlem af LF. Dengang skulle nye medlemmer proponeres, dvs. anbefales af to medlemmer, som forpligtede sig til at tage sig lidt af den nye. ”Det var ikke så nemt at finde to; jeg kendte jo ingen”. Det første par år dyrkede Jørgen Hansen Søndersø, som var inden for bekvem rækkevidde. ”Fiskeriet har forandret sig meget. Dengang kunne man om efteråret træffe gedderne jævnt fordelt over søen. Nu er det, som om gedderne om efteråret klumper sig sammen i hullet. Måske fordi der er kommet smelt i søen”. Da Jørgen Hansen fik bil midt i 1960’erne, blev ”Kildehuset” og Gyrstinge Sø ”vores andet hjem”. Straks blev Jørgen belejret som inspektør-emne, men han strittede imod, indtil den tidligere overinspektør Ejnar Jensen, som han havde for vane, nærmest gav Jørgen en ordre. ”Det blev en dejlig tid. Dengang var vi de unge”. Jørgen Hansen fortæller, hvordan familien satte påsken af til at gøre stationens træbåde i stand til geddepremieren 1. maj. Jørgen Hansens specialitet blev ål, både medeål og ål på langline i Søndersø og Gyrstinge Sø. Måske synes han, at han betaler lidt tilbage, når han lægger håndkraft til foreningens årlige åleudsætninger. Intervieweren spurgte ikke. Da han spurgte, hvor mange ål Jørgen egentlig har fanget, kom svaret prompte: ”Man kan ikke tælle ål”. Man ser dem for sig, myrende rundt i dammen. Dét ville intervieweren blive søsyg af.
(Fortsættes). ME 16501
LF_Maj_05 15
24/04/05, 9:22:18
Fangstrapport
16502
LF_Maj_05 16
24/04/05, 9:22:23
LF’s flåde Fiskevand (station)
Båd nr.
Bemærkninger
Arresø
35
Robåd
Bagsværd Sø
36, 37e
Robåde
Bavelse
89e
Robåd
Buresø
23, 24f
Robåde
Esrum
40b, 41b, 42b, 43efb, 44, 45c, 46em, 47e
Til påhængsmotor
Farum
55, 56f
Robåde
Furesø (Holte)
1b, 2e, 3, 5em, 7c, 8, 9efb
Til påhængsmotor
Furesø (Fiskebæk)
25, 26f
Til påhængsmotor
Furesø (Frederiksdal)
16efb, 17e, 18em, 20c, 21c
Til påhængsmotor
Gentofte
49dfb, 80d, 81d, 82e
Robåde
Gyrstinge
51, 52, 53a, 54, 96, 97, 98a, 99a
Robåde
Haraldsted
75e, 76, 77
Robåde
Lyngby
30, 31, 32, 33fb, 34
Til påhængsmotor
Præstø
88c
Til påhængsmotor
Sjælsø
6f, 11f, 38f
Robåde
Søllerød Sø
65d
Robåd
Søndersø
14ffb, 15e, 57, 58, 59, 60, 61e
Robåde
Tissø
68e, 69, 70
Til påhængsmotor
Tystrup
62, 63e,
Robåde
a = lille træbåd, b = stor træbåd, c = stor plastbåd, d = lille Rudkøbingjolle, e = bred Ejvindjolle, f = Frederiksdaljolle, m = foreningspåhængsmotor, fb = fribåd. Hvor intet bogstav er anført, er båden en smal glasfiberjolle. I skrivende stund skal det nævnes, at følgende både på Gyrstinge er på værft: 51, 53, 98, 99.
16503
LF_Maj_05 17
24/04/05, 9:22:24
Foreningsmeddelelser
16504
LF_Maj_05 18
24/04/05, 9:22:25
Maddiker, regnorm, tigerorm og børsteorm! udlejning af benzin & el-motor til LF medlemmer!
På gensyn! Frederiksdalsvej 136 2830 Virum Tlf: 4585 5970
annonce_Henrys 1 LF_Maj_05 19
Max Møller, Jacob Devantier, Andreas Holm og Tobias Park.
Jernbanegade 16, 2 3480 Fredensborg Tlf: 4826 1442
01/07/04 12:12:31 24/04/05, 9:22:27
Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød
Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83, bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09 Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26 Kasserer: Henrik Pedersen Byleddet 18, 2820 Gentofte Telf. 39 68 05 62 E-mail: henrik.LF@dadlnet.dk Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 E-mail: kajni@get2net.dk Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13. Telf. 57 60 83 60 Helligdage 9-11, Lørdag & Søndag lukket
Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60 Bådudvalg: Niels Boes, Telf. 39 76 00 01 Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30 Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg Telf. 86 82 16 55, Telefax 86 82 11 28
Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN 0904-5414
LF_Maj_05 20
24/04/05, 9:22:30