November 2006
Nr. 1153 • 118. Årgang
16763
16764
Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 120. fiskeår. Nr. 1153 • November 2006 • 118. Årgang
Indhold Glæde.............................................................. 16765 Sørøvere, styrmænd, gavtyve og originaler. - historien om en stations fødsel...................... 16766 Andespil.......................................................... 16770 Når alle snakker om det . – men ingen gør noget.................................... 16771 Når alle snakker om det . – men ingen gør noget ???................................ 16771
Køkkenskriverens: Aborre................................ 16772 Restaurering af De Indre Søer i København, . gik det godt eller skidt?.................................... 16773 Du har garanteret også en liggende?................. 16774 Vinterens møder.............................................. 16776 Husk torsdagsmøderne i Holte!....................... 16776 Foreningsmeddelelser...................................... 16777
Glæde Søndag den 1.oktober diskede op med en af efterårets smukkeste dage. Solen skinnede, vind var der ikke meget af, blot en let brise fra sydost. Aborrerne var rigtigt i stødet. Fiskebækbugten gav store fangster af 5-700 grams fisk; og på Esrum sø gik der hul på storaborrerne, der jagede på kanterne af stimerne med tusindbrødre, med adskillige fisk godt over kiloet. Under bestyrelsens befiskning af Esrum sø, der tjener til en førstehånds bedømmelse af fiskevandets fiskemæssige kvalitet, fik en båd således 7 præmiefisk fra 1225 gr – 1375 gr; med altså kun 150 gram imellem. En anden båd toppede med en storaborre på 1530 gram. Man kan kun sige at der var tale om en tilbundsgående undersøgelse…Ved den efterfølgende bedømmelse under Kongens Bøge, herskede der enighed om at Esrum sø er en perle vi roligt kan anbefale vore Brave at gæste. Endda så meget at et efterfølgende forsøg på at reservere båd en weekend i oktober viste, at mange allerede var vidende herom. Der var ganske enkelt ”alt udsolgt”. Hertil skal tilføjes
at bestyrelsen allerede for en tid siden har søgt om generhvervelse af 2 midlertidigt afgivne bådpladser i Sørup Havn fra sæsonstart 2007. Vi håber på en snarlig afklaring. Når dette læses er vi fremme ved november og skal om få dage til foreningens andespil for medlemmer og familie. Torsdagsmøderne er i gang i Holte, starten er gået på ”æ flowbinding”. Seniorklubben har fortsat fuld damp under sine arrangementer. Med godt fiskeri, velholdte stationer , varierede aktiviteter, fortsat medlemsfremgang og ydermere godt samvær, så pyt med mange af dag-. ligdagens problemer; vi kan – og skal – glæde os over livet i Lystfiskeriforeningen. Lad os da glæde os…og lige rigtig føle glæden en gang til. Med brav hilsen, Formanden 16765
Indgangen til Tyvekrogen. August 2006. Foto: Per Ekstrøm.
Sørøvere, styrmænd, gavtyve og originaler - historien om en stations fødsel
Vejlesø – For de fleste medlemmer en del af Furesøen og det sted, hvor foreningens ældste station har til huse. Og så er der jo lige ”Tyvekrogen”, der fra Holte stationen anes modsat i søens fjerneste afkrog. Det er ikke en station, som særlig mange medlemmer har deres gang på, da der kun ligger private både, men ikke desto mindre bærer stationen rundt på nogle ret pudseløjerlige krøniker, som jeg synes medlemmerne 16766
skal delagtiggøres i. Selve navnet, ”Tyvekrogen”, tager ikke afsæt i kriminalitet eller anden form for lyssky forehavender, men i tidligere tider hentede bønderne i Virum- og Holteområdet, pil til deres høtyve på stedet. Ordet ”tyv” henviser derfor til det 2-grenede redskab der stadig bruges til at flytte hø- og halmballer med.
Faktisk har der været en 3. station ved Vejlesø`s bredder - Østre anlæg. Det blev imidlertid sløjfet i midten af 1950´erne, da velfærdssamfundet gjorde sit indtog og forlangte større og mere brede veje i fremskridtets hellige navn. Vejlesøvej blev udvidet, og Østre anlæg faldt. Godt for nogen, men for de medlemmer, som havde deres både liggende, opstod et problem. For hvor kunne man nu have sin båd liggende? Historier er altid bedst, når de fortælles direkte fra munden, så hvad var mere naturligt for Tidendes Udsendte end at kontakte en mand med masser af ”fiskeår” i tasken, og som kender historien bedst, da den er oplevet på egen krop. ”Tyvekrogens” nuværende inspektør, Ole Christian Petersen, der har været medlem siden 1956, og har fisket på Furesøen endnu længere, har været bosat i området hele livet, er manden med krønikerne. Nu havde jeg jo godt hørt dem fortalt af Ole tidligere, og da jeg synes, de blev bedre gang for gang, aftalte vi en dag, hvor jeg tog pen og papir med, så jeg kunne gøre de nødvendige notater. Her er nemlig tale om virkelige excentrikere, som kun fandtes i vores barndom, og som efterhånden er en uddøende race i den evige jagt på det normale og stilrene. De fleste kan som regel huske den første fisketur med tydelighed. De færreste kan dog huske tidspunktet, men Ole husker den ganske tydeligt. Det var den dag japanerne kapitulerede i august 1945, efter at
Gedde med OCP (1950´erne)
amerikanerne havde smidt deres anden atombombe over Nagasaki. Den tur blev begyndelsen til det stadigt aktive lystfiskerliv på Furesøen, som rummer utallige oplevelser, og som nu har mere end 60 år på bagen, men hvad var ”Tyvekrogen” før LF? Hvem siger det? Da Østre anlæg skulle nedlægges, stod Ole uden en bådplads til den båd, som han havde arvet efter sin far. Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde. Så da han havde hørt forlydender om, at der ovre i ”Tyvekrogen” sikkert var ledige bådpladser hos en lidt aparte personage ved navn Bendtsen, tog han mod til sig og sejlede derover. Nu skal man jo ikke som udgangspunkt tro på alt hvad der siges, men Bendtsen, var en noget særpræget fremtoning, der på mystisk vis tiltrak sig underlige personager, som bohemer, kunstnere og andet godtfolk. Det er en kendt sag, at bl.a. forfatterne Tom Kristensen og H.C. Banner havde deres jævnlige gang hos Bendtsen. I deres beskrivelser gik han under øgenavnet ”Sørøveren”. Her i ”Tyvekrogen” mødte Ole et syn, han beskriver som lidt af et ragnarok. Broer flikket sammen af træ fra gamle ”Ford-kasser”, nogle mærkelige skure og et ishus, som han godt kendte, da det vendte ud mod Vejlesøstien. Her havde han mange gange om sommeren købt is af Bendtsen. Ved siden af ishuset stod et imponerende gammelt træ. Ikke imponerende på grund af størrelsen, men på grund af udsmykningen. Det var nemlig overbroderet med geddehoveder. Ikke
Det gamle ”geddetræ” I forgrunden tidligere formand Erik Skaaning og tidligere overinspektør Ejnar Jensen. (beg. af 1970´erne) 16767
konserverede, men rå hoveder, som bare var klasket op med søm så store som kirkespir. Skaderne var glade for arrangementet, så længe, der var kød på hovederne. I midten af i dette ”rige” herskede Bendtsen, omgivet af særlinge, bohemer og hujende kvinder. Som enhver anden kaptajn, sørøver eller ej, havde han selvfølgelig en ”styrmand”. ”Styrmandens” rolle var ganske klart defineret. Om sommeren bestod opgaven i at holde bajerne kolde, og om vinteren at holde dem tilstrækkelig varme. Det er jo ikke behageligt at drikke mange bajere en frostkold vinterdag. Specielt ikke hvis de er isnende kolde. Om sommeren kunne man jo holde dem kolde ved den tøris, der blev anvendt i ishuset, men om vinteren, skulle de gerne være lidt varmere, og det blev klaret ved, at man fyrede op i en gammel kakkelovn i opholdshuset. Man antændte en sjat gammel benzin, som blev kylet ind i en gammel kakkelovn med tørt optændingsbrænde. Det gik hurtigt, var effektivt og gav et ordentligt knald, men ild i kakkelovnen kom der. Ovenpå anbragte man en zinkspand med vand i. Heri blev så lagt et tilpas antal pilsnere, som det så var ”styrmandens” opgave at holde tilstrækkelig varme. De måtte naturligvis ikke blive kogt, men skulle holdes på en acceptabel temperatur. Resultatet var, at samtlige vinduer blev udsmykket med isblomster, mens hele hytten dampede og ”styrmanden”, der var gammel stenhugger, fortalte masser af røverhistorier. I dette rige skulle Ole gerne have en bådplads og beskeden, som en ung mand var dengang, spurgte Ole, om det ikke var Hr. Bendtsen og om der var mulighed for en bådplads, for det havde han hørt. ”Det kan godt være!”, var svaret og ”Hvem siger det?”, var de korte replikker fra Bendtsen, ”Og så er det i orden – og vil du ikke have en bajer?” ”Jo – tak!” Nu var det jo ikke fordi Ole i den alder drak særlig mange bajere, men for at være imødekommende overfor sin nye vært, måtte han hellere drikke den. Det var kattens! På trods af sin aparte facon, så havde Bendtsen mange ”tilhængere” blandt beboerne på Vejlesøvej, der anså stedet, der i realiteten var en smugkro, for at være et slags fristed, og en stor dyreven var han også. Han passede nemlig på ænderne. Han fordrede dagligt ænderne, og kom jævnligt til at låse nogle af dem inde i sit skur, hvor de gik og rappede højlydt for derefter at forsvinde. Det faldt en af beboerne længere henne af 16768
Vejlesøstien for brystet. En ældre frøken påtalte det. ”Hr. Bendtsen – Jeg vil ikke finde mig i det der, at De spærrer ænderne inde!”. ” Det kunne jeg aldrig finde på, Jeg passer bare på dem for ræven!” ” Jamen Hr. Bendtsen Jeg melder Dem til politiet.” Næste dag var den ældre frøkens kat forsvundet. ”Hr. Bendtsen – Har De set min kat?” ”Det har jeg ikke, men kan De ikke spørge politiet, hvor den er? ”Hr. Bendtsen. Det kunne være, at jeg skulle lade det med ænderne være!” Det synes Bendtsen også var en god idé, og et par timer senere kom katten hjem. Furesø-gedder Engang kom Bendtsen dog ud for en situation, hvor han for alvor kom i knibe. En skøn sommerdag, hvor det var gået lidt festligt for sig, måtte han, som så mange ældre mænd forrette sin nødtørft med meget korte intervaller. Mens han stod med sine genitalier diskret placeret i hækken, kom en flok diakonisser spadserende hen af Vejlesøstien. De stopper op, da de får øje på ”geddetræet” med alle de afpillede hoveder. Med en vis forfærdelse i stemmen spørger de henvendt til Bendtsen, som de kun kunne se hovedet af, men ikke kunne se hvad han lavede, til hvad det dog er for nogen fisk, der hang på stammen. Nu da han havde iværksat udtømningen af blæren, var det noget besværligt at stoppe, så han måtte se at få afsluttet samtalen hurtigst muligt, men det hele plaskede. ”Det er Furesø-torsk!”, meddelte Bendtsen, der havde en tendens til at snøvle lidt. ”Furesø-torsk!” udbrød en noget forundret diakonisse, ”Har I andre hørt om sådan en fisk?”. Det havde de ikke, alt mens Bendtsens sko og bukser blev noget våde, da han ikke på en diskret måde kunne gennemføre en ærefuld tilbagetrækning. Om de gode diakonisser opdagede, hvad der foregik, er nok tvivlsomt. Året efter at Ole for første gang ”lagde til kaj” hos Bendtsen, overtog Lystfiskeriforeningen anlægget som lejer hos kommunen. Bendtsen blev ansat som opsynsmand, men det gik desværre som forventet. Han havde svært ved omstillingen, og da hele hans
Det gamle Iskagehus, der nu står på Holtestationen. Foto: Per Ekstrøm.
slæng stadig holdt til på stationen, og forsatte det muntre liv, måtte samarbejdet ophøre. Selvom der i begyndelsen var røster fremme om, at det var Lystfiskeriforeningen, der havde hele skylden og havde fyret Bendtsen, gik det, som så mange andre ting, i glemmebogen. Der findes i dag ingen spor efter den farverige og særprægede Bendtsen i Tyvekrogen, men på Holte station findes der stadig et eftermæle. Da man i 1993 byggede et nyt skabshus i ”Tyvekrogen”, blev det tidligere ishus, som i næsten 40 år havde fungeret
som værksted i ”Tyvekrogen”, sejlet tværs over Vejlesø af den daværende overinspektør Jason Träff, der fyldte det op med flamingoplader, som en anden Karl Krøyer. Det fungerer nu som værksted for stationens inspektør og opsynsmand. Det er måske ikke lige til at se, men kig på bagsiden af huset og se vinduespartiet. Tænk så på, at her har Ole stået, måske i korte bukser eller plusfour, og handlet is med Bendtsen – svært at forestille sig, men prøv alligevel. Tidendes Udsendte i muntret lag. 16769
21
9
17 42
35
Andespil
Mandag d. 6. november 2006 kl. 19.00 afholder LF det traditionsrige andespil på Lindegården, Peter Lundsvej, 2800 Lyngby. Alle er velkomne
88 67
5
Shimano Twinpower 2500FB, topmodel 2006 Før 3499,nu
1699,-
Rapala Montauk, 4mm neoprenwaders. Støvlen har kombisål med filt på forfoden og gummi på hælen. Før 999,-
Spar
1800,-
nu
Fireline, Smoke, 1000 m, 0,12 – 0,15 – 0,17 og 0,20 mm Spar Før 1599,nu
699,-
299,Spar
700,-
900,-
Tilbuddene er kun gældende fra 30/10 – 15/11 2006 Man kan max. købe 3 stk. af hvert tilbud. Alle tilbud er i begrænset mængde. Se mange flere tilbud på www.fiskegrej.dk eller i butikken
Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 www.fiskegrej.dk - sportdres@sportdres.dk
16770
Når alle snakker om det – men ingen gør noget Vi er en lille flok LF’ere der har fisket sammen gennem flere år, og her på det sidste har flere af os anskaffet os elmotorer. Principielt har vi ikke noget mod at ro, men når nu muligheden for en lydløs miljøvenlig motor byder sig til rimelige penge kan det jo være svært at sige nej. Det var derfor med stor interesse, at vi læste Erik Heilstrup’s indlæg (En tur på Arresø) i september nummeret af LF-Tidende. Det viser sig at vi åbenbart er flere der sidder og tænker ”Gad vide hvorfor vi ikke må sejle med elmotor her?”. Uden at vide det antager jeg at reglerne er en overlevering fra gammel tid. Sandsynligvis har man, da man vedtog et i øvrigt berettiget forbud mod benzin og dieselmotor, taget elmotorer med – bare for at være sikker. I dag er der vel bred enighed om at, elmotorer er endog meget miljøvenlige og heller ikke støjer i et omfang nogen kan føle sig generet af. På baggrund af dette burde reglerne på området jo nok revideres. I de 10 år jeg har været medlem af LF er vores regler og lover stort set ikke ændret – og den bog jeg fik udleveret i sin tid
ligner til forveksling den man får i dag. Man kan altså ikke tale om en progressivudvikling eller tilpasning af regler til nye tider. Et godt eksempel er at der i vores love og reglementer står, at man ikke må bade i Sjælsø. Hvis man spørger Birkerød kommune eller slår op på deres hjemmeside står der, at man gerne må bade i søen. Skal reglerne så tolkes på den måde at alle må bade i Sjælsø, undtagen medlemmer af LF? Jeg tror der findes mange medlemmer som Heilstrup og undertegnede der sidder i vores små både en stille morgen og snakker om hvorfor reglerne for elmotorsejlads ikke lempes, og hvor fjollet det i grunden er. Desværre er problemstillingen klassisk - alle snakker om det men ingen gør noget. Derfor er mit forslag, at bestyrelsen undersøger, om der i medlemsskaren er et udtalt ønske om en revidering af reglerne på området og i så fald går videre med det til de rette instanser. Alternativt kunne de måske uddybe et afslag? Søren Andersen 20,5
Når alle snakker om det – men ingen gør noget ??? Det var med en stille undren at bestyrelsen læste ovenstående indlæg. Indlægget indeholder 2 forhold: 1. Elmotorer på flere søer. Med hensyn til dette vil medlemmerne på side 16728 i septembernummeret kunne se oversigten over de elmotortilladelser vi har. Det er faktisk på 12 ud af 17 mulige fiskevande. Af de sidste 5 fiskevande uden elmotortilladelse er der kun to, der har en størrelse, hvor det er interessant med en sådan: Tystrup Sø og Arresø. Vedr. Tystrup Sø har vi været igennem alle instanser til naturfredningsnævnet, hvor vi har modtaget afslag begrundet i ornitologiske hensyn, og med hensyn til Arresø har brugen af elmotorer været på dagsordenen i Arresøbrugerrådet d. 6. okt. Her var der en overvejende positiv holdning til brugen af elmotorer. Der skal nu hos DMU laves nogle konsekvensvurderinger, som skal
tages med i overvejelserne. Næste møde i brugerrådet vil finde sted i løbet af vinteren. Vi holder selvfølgelig medlemmerne orienteret. Man kan også holde sig orienteret på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside: http://skovognatur.dk/Lokalt/Hovedstaden/ Frederiksborg/Drift/ 2. Løbende revision af reglement. Med hensyn til dette gøres det 1-2 gange efter behov, netop med baggrund i faktiske forandringer. Ændringsforslag sendes til bestyrelsen, og ændringer offentliggøres i bladet og på hjemmesiden. Badningen i Sjælsø tager vi med et lystfiskerplask. Det kommer med i næste revision. Vi mener faktisk vi gør noget! Bestyrelsen 16771
Køkkenskriverens:
Aborre
Zoologia Danica
Werner Larsen elsker en god gang aborrefiskeri, da der altid?? kan ses frem til den kulinariske efterbearbejdning af fiskeriet. Køkkenskriveren har fået lov til at kikke i Werners private kogebøger og har foreløbig valgt Aborrer med østershatte, da det i november og december er højsæson for østershatte på gamle løvtræer. Alternativt kan de købes i forretningerne. Ingredienser (4 prs): 4-6 store aborrer. 150 gr. østershatte. 1 stort løg. 4 bøftomater. Hel spinat (evt. frossen). Persille. Kilde: Fisk & Fri Fremgangsmåde: Aborren har nogle grove skæl, som under rensningen fjernes med et rivejern. Du kan nøjes med at fjerne de værste, da du alligevel spiser fisken uden skind. 16772
Efter rensningen lægger du dem til afdrypning. Løg og østershatte skæres i mindre stykker, og de svitses hver for sig på panden. (Fiskene skal steges hele på grund af benene.) Herefter gnider du fiskene godt med groft køkkensalt og bruner dem i 2 min. på hver side i margarine Når aborrerne har fået en smuk gylden farve, lægges de i et ildfast fad og dækkes med de svitsede løg og svampe. Fordel et par margarineklatter i fadet og steg fiskene 20-25 minutter i ovn ved 200 C. Som ekstra tilbehør kan du tilberede bagte kartofler sammen med fiskene. Mens fiskene steger, udhuler du 4 tomater og fylder stegte svampe i. Spinaten tilberedes, så den er klar til servering, når aborrerne er færdigstegte. Spinaten dampes mør i smør, og hvis den er frossen, tager det ca. 10 minutter. Husk! Overskydende spinat kasseres.
Restaurering af De Indre Søer i København, gik det godt eller skidt? I Lystfiskeritidende nr. 1151, september 2006 er der på side 16718 et indlæg om biomanipulationsprojektet i Furesøen, skrevet af et af foreningens medlemmer, Henrik Pedersen (HP). Da vi ikke er involveret i dette projekt, vil vi ikke kommentere HPs holdninger til det. Derimod er vi nødt til at korrigere den bemærkning om restaureringsprojektet i De Indre Søer i København, som fremføres, citat: ”Man har indrømmet, at biomanipulationsprojektet i Søerne i København ikke har virket, og at millioner af kroner er spildt”. Intet kunne være mere forkert! Og det er der da heller ingen med tilknytning til projektet, som på noget tidspunkt har ”indrømmet”. Projektet til restaurering af De Indre Søer i København har virket fuldstændig efter hensigten. Søernes miljøtilstand er ændret fra meget uklart vand med massive algeforekomster, til klart vand og udbredt undervandsvegetation, fuldstændig som ønsket. Fiskebestanden er også forandret fra en meget høj fisketæthed/biomasse, domineret af skalle og brasen, til en betydelig mindre tæthed, hvor aborre og gedder er i overtal. Projektets formål er dermed opfyldt i henhold til det planlagte. At dét er til glæde for rigtig mange mennesker har vi utallige eksempler på. Under feltarbejde i søerne i forbindelse med projektet, bruger vi dagligt – og gerne – tid på at svare på spørgsmål eller modtage kommentarer om projektet, søernes udseende før og nu osv. Og det er ikke en overdrivelse at sige, at det er meget svært at finde nogen som har en negativ holdning til de forandringer, der er sket. Det er derfor hævet over enhver tvivl, at restaureringsprojektet i De Indre Søer har været ”pengene værd”. I De Indre Søer blev der både udsat geddeyngel og fjernet skidtfisk, og det var det sidste tiltag som var effektivt. Vi arbejder nu på at sikre, at der også i fremtiden vil være en stærk bestand af rovfisk i søerne, som kan medvirke til at den gode miljøtilstand fastholdes. Den kritik af sørestaurering, som i juli 2006 var fremme i dagblade Politiken og hvor bemærkningen ”millioner af kroner er spildt” er hentet, gik specifikt på en bestemt metode, nemlig sørestaurering ved udsætning af geddeyngel. Den metode har Danmarks Fiskeriundersøgelser nu fundet ud af ikke virker så effektivt som tidligere resultater pegede på. Desværre var Politikens dækning og kritik præget af misforståelser og hurtige konklusioner på et tyndt grundlag. En grundig tilbagevisning af kritikken kan læses på
Foto: KN. www.fiskepleje.dk og skal derfor ikke kommenteres yderligere her. Afslutningsvis bør det nævnes, at lige netop udsætning af geddeyngel ikke er anvendt i det igangværende restaureringsprojekt i Furesøen. Søren Berg, Seniorforsker Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Silkeborg Kim Michelsen Projektleder for restaureringen af De Indre Søer Miljøkontrollen i Københavns Kommune 16773
Du har garanteret også en liggende? I efterkrigsårene var klassificeringen af flueliner noget nær kaos, da der ud over et par mere formelle klasser – begyndte at komme sære klasser lavet af forskellige fabrikanter. Med til kaos hørte at udviklingen af liner gik så stærkt med nye materialer – sammen med udviklingen af stænger, at noget måtte gøres. I slutningen af halvtredserne havde et par forslag nydt stor interesse, men det blev American Fishing Tackle Manufacturers Association’s klassificering, der i 1961 blev vedtaget at skulle gælde dels for grej produceret af medlemmerne, men også ved konkurrencer og mesterskaber. Efterhånden blev A.F.T.M. klassificeringen – som vi alle kender den i dag, den officielle på verdensplan, hvorefter liner og stænger bliver mærket. Det er jo først og fremmest linerne, der er direkte sammenlignelige – og der er egentlig ikke den store mystik i, hvor den enkelte line hører hjemme. Det er simpelthen vægten af de yderste 30 fod (à 30,5 cm = 9,15 meter) af linen, og så kan jo selv en rimelig begavet skoledreng være med. Nu er det kun dig og mig der konsekvent mærker vore liner, så snart de pakkes ud og sættes på hjulene. Og det er kun de andre der kvajer sig, og efter en tid ikke kan hitte ud af hvad det var for en line der sidder på
hjulet vi sidst brugte, eller der ligger sammenrullet inde skuffen, og som bare skal bruges i morgen. Hjælpsom som vi er – råder vi dem blot til følgende: Man ifører sig en rimelig nøjagtig brevvægt (måske kan fruens lille elektroniske bagevægt (endelig ikke badevægt) bruges). Så måler du de yderste 9,15 meter op, og sørger for at resten af linen ikke tynger på vægtskålen (kræver lidt snilde) og så kigger du på nedenstående skala: Allerede nu har et par skeptiske hoveder bemærket; hvon fan ska’ man så forholde sig, når linens 9,15 m vejer f.eks. 8,4 gram? Ja, så skal man netop være praktisk, og konstatere, at man har en klasse 4 - 5 line, da det til praktisk fiskeri er forrygende ligegyldigt om den er 4 eller 5. Man skal ikke være slave af sådanne klasser, og hovedløst bare fare ud og købe en ny line til flere hundrede kroner. Sæt nu din vejede line på den stang du påtænker at anvende den på, og se hvordan tingene fungerer i praksis. Ofte går det helt fint, og med de linelængder den gennemsnitlige danske å-fiskere bruger, er en klasse op eller ned ofte end ikke målelig. Mange nyere stænger fisker fint med flere AFTM-klasser (og er mærket f.eks. # 7 - 9), og det er så op til den enkelte om tingene kører
AFTM #
1
3,9
3,51 – 4,29
2
5,2
4,81 – 5,59
3
6,5
5,90 – 7,15
4
7,8
7,41 – 8,19
5
9,1
8,71 – 9,50
6
10,4
9,88 – 10,92
7
12,0
11,50 – 12,54
8
13,6
13,13 – 14,17
9
15,5
14,95 – 16,25
10
18,2
17,55 – 18,85
11
21,4
20,80 – 22,25
12
24,6
23,80 – 25,45
16774
Vægt (gram):
tilladte afvigelser:
Foto: KN.
for ham. Også ved ældre splitcanestænger har brugeren for længst fundet den rette line, og bruger måske èn til den lille å, hvor korte linelængder bruges, og i frisk vejr ved en anden og større å – bruges en line der afviger en klasse eller to – altså ren praktik. Laksefiskere er et folkefærd helt for sig selv, de vejer og deler, korter og forlænger, og monterer skydehoveder, skydeliner og hvad ved jeg, så hverken AFTM eller nogen andre tabeller virker. De har nemlig for længst fundet ud af, at det er i praksis det gælder, og de klipper gerne en 800 kroners line i stykker, bare man kan kaster over til stenen i det dybe høl deroppe ved elvens modsatte bred.
med kvinder; nogen kan lide dem langsomme – andre de lidt kvikkere, og ofte er vægtklassen kun et problem i starten ! Så har du som de fleste en ”sær” line liggende, måske fra et hjul du erhvervede på sidste grejauktion, hvor den tidligere ejer, som de fleste – lige havde glemt at mærke AFTM-klassen. Så giv den en chance efter ovenstående opskrift, det kunne være lige den der passede på din eller fiskekammeratens stang, og så kan pengene jo bruges til noget andet sjovt. God fornøjelse ! Heinz Gerhard
Det er således i høj grad et spørgsmål om at bruge hovedet før tegnebogen. I øvrigt er det hele lidt som 16775
Vinterens møder Sæt allerede nu X i kalenderen Møderne afholdes alle på Lindegården, Peter Lundsvej, 2800 Lyngby. Grejauktion: Generalforsamling:
Onsdag d. 24 januar 2007, kl.19.00 Onsdag d. 21 marts 2007: Herom senere. Bestyrelsen
Husk torsdagsmøderne i Holte! Torsdagsmøderne på Holtestationen er startet og de fortsætter hele vinteren indtil den nye fiskesæson starter. Møderne har ingen dagsorden, men har megen hyggesnak om stort og småt, løst og fast om lystfiskeriet i næsten alle dets facetter. Møderne starter kl. 19.00 og alle medlemmer er velkomne Vi ses i Holte hver torsdag Inspektør Poul Hansen
16776
Foreningsmeddelelser Nye medlemmer 372,5 Martin Kortnum Silkjær Engbakken 43
2830 Virum
Adresseændringer 167,45 Lars Langgaard Iversen Frederiksdalsvej 12 E, 1 th 2830 Virum 191 Per R. Jensen Grønne Tofte 11 3400 Hillerød 378,15 Morten Skytte H P Ørumsgade 30 1 2100 København Ø Udmeldte 275,35 Michael Müller
1/1 s.ann. Fisk&Fri
Hindegade 6, 4 tv
31/08/05 14:44
1303 København K
2006
28 92 39 76
2003 1995 2005
45 85 84 22 26 84 69 67 20 98 98 28
2000
39 90 30 32
Side 1
Seniorgruppen:
Magasinet for lystfiskere – Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne DDER lystMAJGENS TAGN KU PÅ fiskere. Forsiden
21/04/05
16:10
Side 1
Nr. 4. Maj
2005. Nok.
kr. 54.00.
Helge Kartman, Birkevej 21, 4140 Borup. Telf.: 57527590 E-mail: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk
DK kr. 49.50
RUNDT DANMARK
:
HER
FOCUS PÅ:
S MARKEDET BEDSTE VADEJAKKER
FANGES DE STORE KYSTØRREDER
SPECIMENTIP:
REKORDSTORE ER KARUSS PÅ LET GREJ TROLLING:
LAKSE- PÅ SUCCESOLM BORNH STORT TEMA:
BK 05/05-05
VARDE Å: OPAS ET AF EUR SEVANDE BEDSTE LAK
9 770108
- 02/06-05
04
200008
På www.fiskogfri.com kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf. 33 11 14 88.
Læs om seniorerne på www.lystfiskeriforeningen.dk 16777
Returadresse:.Lystfi.skeriforeningen,.Postbox.87,.3460.Birkerød
Stiftet i 1886 Formand: . Bent.Frøslee.Laursen . Mellemvang.6,.2970.Hørsholm . Telf..45.86.50.83. . bedst.hverdage..kl..18-20 Næstformand & Sekretær: . Gert.Bendix.Christensen . Bagsværdvej.189,.2880.Bagsværd . Telf..44.98.50.09 Overinspektør: . Pál.Tersztyánszky . Hestegangen.4,.2800.Lyngby . Telf..45.88.81.26 Kasserer: . Henrik.Pedersen . Byledet.18,.2820.Gentofte . Telf..39.68.05.62 . E-mail:.henrik.lf@dadlnet.dk Redaktør: . Kaj.Nielsen . Arresøgårds.Sidealle.17,.3200.Helsinge . Telf..48.76.33.30 . E-mail:.kajni@get2net.dk Sekretariat: . Sussie.Jørgensen . Tirsdag.og.torsdag.mellem.18.og.19. . Helligdage.lukket,. . Telf..57.60.83.60 Bådprotokol: . Hvidovre.Sport . Mandag.til.fredag.9.og.17.(kun.hverdage). . Lørdag.9.og.14.(kun.hverdage). . Telf..36.75.13.15 16778
Indmeldelse: . Sekretariatet.(se.1..spalte) . Telf..57.60.83.60 Hjemmeside og web-booking: . www.lystfi.skeriforeningen.dk . Åben.døgnet.rundt Bogholderiet . Lystfi.skeriforeningen . Postbox.87,.3460.Birkerød . Anmeldelse af præmiefisk . Per.B..Larsen . Valbyvej.2,.3230.Græsted . Telf..48.39.13.83 . E-mail:.medaljefi.sk@lystfi.skeriforeningen.dk Bibliotek: . Midlertidigt.lukket. Ungdomsudvalg: . Per.Ekstrøm,.Telf..43.99.96.60 Bådudvalg: . Niels.Boes,.Telf..39.76.00.01 Miljøudvalg: . Kaj.Nielsen,.Telf..48.76.33.30. Forsidefoto:.A.Weirup..Mågesjov.i.Vejle.Sø Grafisk tilrettelæggelse: . Falk.og.musen . Telf..48.14.66.04 Trykkeri: . Rosendahls.Bogtrykkeri. . Telf..76.10.11.12 Lystfi.skeri-Tidende.udgives.af.Lystfi.skeriforeningen.. Redaktion:.Bestyrelsen..•..ISSN.0904-5414