Oktober 2005
Nr. 1142 • 117. Årgang
Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 119. fiskeår. Nr. 1142 • Oktober 2005 • 117. Årgang
Indhold Et par postgange og meget fællesskab ............ 16573 Skyderi i Holte .............................................. 16574 Arresøstationen ............................................. 16575 Fangstrapport ................................................ 16575 Status på opfiskning i Furesøen ..................... 16576 Vidste du at... ............................................... 16577 Geddefrikadeller m. m. ................................ 16578
LF’s flåde........................................................ 16579 Andespil ......................................................... 16580 Vinterens møder............................................. 16581 Præmiefisk pr. 25. august ............................... 16581 Lake Macquarie ............................................. 16582 Hvad der stod skrevet .................................... 16584 Foreningsmeddelelser .................................... 16585
Et par postgange og meget fællesskab Der kommer omtrent dagligt en LF-hilsen ind ad døren. Det er jo dejligt. Især da rigtigt mange er fra mennesker - jeg endnu ikke har mødt, men som kan være en fremtidig fiskeven - der ønsker at blive medlemmer af Lystfiskeriforeningen og en del af vort fællesskab. Mange deltager hurtigt ikke blot i fiskeriet, men glider efter introduktionsmødet for nyere medlemmer og mødet med andre Brave, ind i det LF fællesskab; der betyder så meget mere end blot at have købt sig til en aftalt serviceydelse. Sådan skal det også bare være – og netop derfor oplever vi for tiden en pæn medlemsfremgang. Man kan ud fra frekvensen måske ane at mange hilsener kommer via elektronisk post. Det er et stort gode at alle, via vor hjemmeside, kan indmelde sig direkte hos sekretariatet, der oven i købet modtager alle nødvendige personinformationer ved samme lejlighed. (Tak LarsBo) Elektronisk post kan dog iblandt også være en
pestilens. Enten på grund af den konstante hastekarakter al besvarelse underlægges; eller selvfølgeligt fordi, der kommer noget træls bøvl. Bøvlede sager der, normalt kan klares ved en simpel snak, spredes ud til en bred vifte af personer der ofte intet har med sagen at gøre. Elektronisk post er fint til korte meddelelser, der SKAL spredes hurtigt og bredt. Telefon og fodpost er mere til en begrænset kreds eller formelle andragender/svar. Hver ting til sin tid. Én ting er sikkert, vil du nå alle Brave – så er Lystfiskeritidende den rette fremgangsmåde. Vil vi lade noget ”blive stående” eller række udover foreningens fællesskab, så er hjemmesiden i dag et naturligt supplement. ….og lad os så komme væk fra skærmen eller op af lænestolen, og ud til efterårsfiskeriet på søerne. Med brav hilsen Formanden. 16573
Skyderi i Holte Kære medlemmer af Lystfiskeriforeningen og nærmeste naboer i Holte, Vore medlemmer i Lystfiskeriforeningen, der færdes i vort anlæg ved Vejlesø, har igennem det sidste år, ved gentagne lejligheder observeret skydning med salonriffel, eller et meget kraftigt luftgevær. Skuddene kommer fra et blandt de nærmest beliggende huse. Da der færdes medlemmer på vor station og på Vejlesø fra tidlig morgen og til sen aften, er det ganske enkelt helt uacceptabelt, og ydermere strengt forbudt, at der skydes udover søen fra landsiden. Vore medlemmer har ved enkelte lejligheder været få meter fra en – forhåbentlig – vildfaren kugle. Er der tale om salonriffel, ville det medføre katastrofale følger såfremt man blev ramt af en sådan kugle. Vi kan ikke acceptere at det skal være farligt at færdes på vor grund, i nabolaget og på Vejlesø.
16574
Lystfiskeriforeningen har derfor nu indgivet en politianmeldelse til Politiet i Sorgenfri, som ser med endog meget stor alvor på sagen. Vi beder derfor vore medlemmer, vore naboer og eventuelt grundejerforeningen om, sammen med os, at hjælpe til med at få stoppet dette, før det koster et øje eller det, der er værre. Konstaterer man skyderi, skal man omgående melde dette til Politiet i Sorgenfri – Tlf. 45 85 14 48 / Vagthavende - der herefter straks vil være på stedet og forsøge at finde frem til synderen. For vore medlemmers og naboers skyld - vær agtpågivende og ansvarsbevidst. Anmeld straks såfremt denne helt uansvarlige omgang med skydevåben igen konstateres. Med venlig hilsen Lystfiskeriforeningens Bestyrelse.
Arresøstationen Stangkassen er blevet flyttet, således at den nu befinder sig ved den østre mole sammen med de øvrige foreningers stangkasser. Afstanden til båden er nu kun 50 m, så det eneste der kræves for en god tur på søen, er at vejret er godt (ingen skum på bølgerne), plus en
god madpakke som brændstof til rugbrødsmotoren. Der er rygter om at sandarten i søen er nået op på 4 kg i gennemsnit og at de bliver taget på levende i midten af søen. Inspektøren.
Fangstrapporter
16575
Status pü opfiskning i Furesøen
16576
Vidste Du at... Da Svend Fleurons bog Grum udkom i 1919 – drog redaktør på Berlingske Tidende Asm. Diemer – Fleurons sandruelighed i tvivl. Fleuron tog til genmæle, og fik hjælp af Konsul og vinhandler Erik Andersen, som kunne bekræfte ældre geddemadammers størrelse og spisevaner. Bogens handling er henlagt til Furesøen, og både fiskebanker og fiskepersonligheder kan genkendes af de historieinteresserede LF’ere. Samme bog er i øvrigt udkommet på flere sprog, bla. i England, under titlen Grim – the Story of a Pike. Forfatteren nød i årenes løb faktisk mere popularitet i udlandet end herhjemme - med sine fine beskrivelser om livet set med dyrenes øjne.
det er vel den gamle historie om at det er fjolset i familien, der bliver sendt til søs” sagde admiralen. ”Nej Sir, det må vist være ændret siden De var ung !” svarede knægten. Danmarks ældste bog om fiskeri menes at være fra 1533, men desværre ved vi ikke mere end hvad der står i fortegnelserne på Det Kongelige Bibliotek, da originalen desværre er forsvundet. Derimod er den Foto: Jess Glargaard ældste kendte bog En liden Artig oc Konstrig Fiskebog af Jørgen Jørgensen Holst fra 1649 kendt i flere eksemplarer. Heinz Gerhard.
Selvom det givet ikke er noget man bør bruge i sine faste indledende ”score-replikker” så er ordet komtemplativ – som kendes fra undertitlen af Den Fuldkomne Fisker (The comtemplative Man’s recreation) – faktisk også et dansk ord, om end det hører hjemme i fremmedordbogen (komtemplativ = indadvendt, grublende – eller lidt mere positivt anvendt – eftertænksom) og det var jo netop det Mester Walton ønskede at lære os; brug tiden derude under Vorherres himmel til lidt eftertænksomhed ” Thomas Tod Stoddart (1810-1880) den skotske forfatter til bl.a. The Anglers Companion (1847) registrerede på sine 50 aktive fiskeår, som bød på 4150 fiskedage (83 dage/år) – at have fanget 928 laks, 1540 havørreder, 378 gedder, 61.573 bækørreder – altså et gennemsnit på 15½ fisk pr. fiskedag, se det kan man kalde en fiskeaktiv herre ! I 1873 skrev den senere LF’er Arthur Feddersen i sin bog Færskvandsfiskeriet, (som kan beses i LF’s bibliotek) ”Som enhver Fisker vèd, har man tre Slags Hjul: det simple Hjul, Fjederhjulet og Hjulet med Multiplikator, det største tal af Mangler med de færreste Anbefalinger, eftersom det er dyrt, let kommer i Uorden og er ubrugeligt baade til at lande en stor Fisk, og til at give en Fisk Line” Allerede da dette blev skrevet vandt multi-hjulene flere og flere tilhængere ikke mindst i USA, og i 1894, da Feddersen udsender sin 2. udgave af bogen – er han da også noget mere moderat i sine udtalelser. En engelsk admiral der var inviteret på fiskeri ved river Test af Sir William, og blev introduceret til dennes yngste søn, der var matros i marinen. ”Nåh min dreng, 16577
Geddefrikadeller m.m. Køkkenskriveren har opfordret de af LF’s medlemmer, som stadig spiser fisk, til at bidrage med deres opskrifter. Krønikeskriveren, der nu og da optræder som mesterkokken Mogens Mados, er desårsag lokket til pande og gryde og bagefter til tasterne. Han er ikke god til mål og vægt – det bærer ”opskrifterne” på geddefrikadeller med gudhjemmedyppa præg af. Altså – hug hovedet af en gedde i passende størrelse. Fileter de rensede rester og fjern skindet. (Skindsiden på fileten nedad, skarp kniv fra agter til for). Del fileterne i klumper. Brug en gammeldags kødmaskine til næste trin. Den fanger gaffelbenene – en blender smadrer dem kun. Benene sidder stadig i kødet. Del løg i ottdendedele og mal skiftevis en geddehab og et stykke løg gennem maskinen. Den renses undervejs ved at komme et stykke sammenfoldet pergament i maskineriet. Kødmaskinen skal dog skilles for at få pergamenten ud igen. Rør hele æg – minus skal naturligvis – i det hakkede geddekød, indtil det bliver gult, kom salt i og nyreven muskat, rør op med piskefløde, indtil farsen er lind og lys.
16578
– Formes til frikadeller med en ske, steges brune på en rygende varm pande. – Nej, det er ikke en fejl, at der ikke er ét ord om mel. Det er ikke rundstykker, vi laver. Der står jo heller ikke noget om birkes, vel? – Frikadellerne bliver lidt flade, og der falder – til glæde for kokken – lidt guf af kanterne. – Gudhjemmedyppa, der hører til, ligesom kartofler og agurkesalat, fremstilles nogenlunde originalt således: – Bacon skæres i små terninger og kastes i en tykbundet gryde med god varme. Når terningerne er ristet og har svedt godt, kommes et finthakket løg eller to i. Sveder, til løgene er klare. Oksebullion, gerne terning og vand, kommes i. Koges godt igennem, smages til med eddike og sukker efter behag (sovsen skal være på den søde side). Herefter jævnes med maizena og farves maghonybrun med kulør. – Det hedder sovs, når der er nok, og den hænger ved; sauce når der er for lidt. Krønikeskriveren.
LF’s flåde Fiskevand (station)
Båd nr.
Bemærkninger
El motortilladelse
Arresø
35
Robåd
Nej
Bagsværd Sø
36, 37e
Robåde
Nej
Bavelse
89e
Robåd
Nej
Buresø
23, 24f
Robåde
Ja
Esrum
40b, 41b, 42b, 43*, 44, 45r, 46em, 47e
Til påhængsmotor
Ja
Farum
55e, 56f
Robåde
Nej
Furesø (Holte)
1b, 2, 3c, 5em, 7c, 8, 9*e
Til påhængsmotor
Ja
Furesø (Fiskebæk)
25, 26f
Til påhængsmotor
Ja
Furesø (Frederiksdal)
16e*, 17e, 18em, 20c, 21c
Til påhængsmotor
Ja
Gentofte
49d*, 80d, 81d, 82e
Robåde
Nej
Gyrstinge
51, 52, 53, 54, 96, 97, 98, 99
Robåde
Ja
Haraldsted
75e, 76, 77
Robåde
Ja
Lyngby
30, 31, 32, 33*, 34
Til påhængsmotor
Ja
Præstø
88e
Til påhængsmotor
Ja
Sjælsø
6f, 11f, 38f
Robåde
Ja
Søllerød Sø
65d
Robåd
Nej
Søndersø
14*f, 15e, 57, 58, 59, 60, 61e
Robåde
Ja
Tissø
68e, 69, 70
Til påhængsmotor
Ja
Tystrup
62, 63e,
Robåde
Nej
a = lille træbåd, b = stor træbåd, c = stor plastbåd, d = lille Rudkøbingjolle, e = bred Ejvindjolle, f = Frederiksdaljolle, m =motor, * = fribåd. Hvor intet bogstav er anført, er båden en lille LF plastbåd.
Dødsfald Helmer Rasmussen, der netop i år er blevet hædret med Lystfiskeriforeningens 60 års jubilæumsmedalje (Maj 2005/ s.16495), er for nylig afgået ved døden i en alder af 90 år. Ære være hans minde. Bestyrelsen. 16579
Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 www.fiskegrej.dk - sportdres@sportdres.dk
Andespil Tirsdag d. 1. november 2005 kl. 19.00 afholder LF det traditionsrige andespil på Lindegården, Peter Lundsvej, 2800 Lyngby, Alle er velkomne. 16580
Vinterens møder Allerede nu er det vigtigt at sætte kryds i kalenderen da vinterens møder er fastlagt. Alle møder afholdes på Lindegården, Peter Lundsvej, 2800 Lyngby.
22 marts.2006: Generalforsamling. Herom senere. Herudover afholdes torsdagsmøderne hver uge på stationen i Holte. Alle er velkomne til lidt lystfiskerhygge m.m.
1 november 2005 kl.19.00: Andespil. Se side: 16580 25 januar 2006 kl.19.00 : Grejauktion. Herom senere
Bestyrelsen.
Præmiefisk pr. 25. august Indkomne LF-Fangstrapporter 2005 pr. 25. august 2005. Dato: 21.05.05 21.05.05 21.05.05 11.05.05 21.05.05
Fiskeart: Aborre Aborre Aborre Aborre Aborre
Fanger: Per B. Larsen 237,3 Per B. Larsen 237,3 Per B. Larsen 237,3 Børge Jørgensen 202,75 Per B. Larsen 237,3
Vægt kg/ 1,480 1,330 1,310 1,280 1,210
Vand. Esrum Sø Esrum Sø Esrum Sø Esrum Sø Esrum Sø
Redskab Lev.agn Lev.agn Lev.agn Wobler Lev agn
Vidne Per Ekstrøm Per Ekstrøm Per Ekstrøm J.Thusholt Per Ekstrøm
Dato: 11.06.05 17.08.05 13.05.05 01.05.05 14.05.05 12.05.05 21.05.05 06.05.05 13.05.05 25.02.05 12.06.05 15.05.05
Fiskeart: Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde Gedde
Fanger: Vægt kg/ Bjørn Sterup-Hansen 381 12,80 Jesper Skaaning 377,5 8,90 Morten J. Svendsen 385,2 8,64 Paul Leth Pedersen 316,8 8,60 Jesper Skaaning 377,5 8,50 Jesper Skaaning 377,5 7,70 Per B. Larsen 237,3 7,70 Per B. Larsen 237,3 7,50 Jesper Skaaning 377,5 7,50 Morten J. Svendsen 385,2 7,35 Jens Berentsen 36,3 7,20 Morten J. Svendsen 385,2 7,10
Vand. Furesøen Esrum Sø Esrum Sø Gentof.Sø Esrum Sø Esrum Sø Esrum Sø Esrum Sø Esrum Sø Esrum Sø Esrum Sø Esrum Sø
Redskab Lev.agn Lev.agn Lev.agn Spin Lev. agn Lev. agn Lev. agn Lev. agn Lev. agn Lev. agn Død agn Lev. agn
Vidne Per B. Larsen
Dato: 28.05.05
Fiskeart: Karpe
Fanger: Søren Græsborg 238,3
Vægt kg/ 16,2
Vand. Redskab Vidne Bagsværd Sø Tigernød Henrik Damgaard
Dato: 03.06.05 19.06.05 03.07.05 02.07.05 26.06.05 15.06.05
Fiskeart: Sandart Sandart Sandart Sandart Sandart Sandart
Fanger: Josef Hochmuth 148,5 Signe Boes 47,8 Martin Lenzberg 244 Martin Lenzberg 244 Henrik Pedersen 314,6 Klaus Aaes 430
Vægt kg/ 6,90 6,70 6,20 6,05 5,80 5,40
Vand. Furesøen Furesøen Furesøen Furesøen Furesøen Furesøen
Redskab Lev. agn Lev. agn Lev. agn Lev. agn Lev. agn Lev. agn
Teddy T. Voss M. W. Jacobsen Ters 392,7 Per Ekstrøm
Jesper Svendsen Poul Tofte
Vidne Otto Brunn André Weirup Henrik Pedersen Henrik Pedersen Klaus Aaes Simon Andersen
16581
Lake Macquarie Lake Macquarie, New South Wales, Australia. En sommerdag februar 1953. v. Helge Kartman. Det var en af de dage, hvor intet går som forudset. Det begyndte straks fra morgenstunden, da jeg lukkede hunden ud. Udenfor føltes det som i en finsk sauna. Australierne kalder sådanne dage, hvor der blæser en svag brise fra Nordvest med lufttemperaturen oppe på 100F og en luftfugtighed på 100%, ”a Century Day”. Normalt ville jeg have lukket døren hurtigst muligt og erklæret: Jeg bliver hjemme i dag. Men netop på denne dag, hvor jeg var hjemkommet dagen i forvejen efter en længere rejse, måtte jeg køre ind til møde i Newcastle. Det kunne der ikke laves om på, selv om jeg helst ville blive inden døre med kontorarbejde og så senere på eftermiddagen sætte mig ud på den overdækkede veranda med udsigt over Lake Macquarie, som vort hus lå på bredden af. Lake Macquarie er en stor saltvandssø, med mange bugter og vige, derfor er der ikke på noget sted ret langt fra bred til bred. Udsigten fra vor terrasse gav ofte hjemve, da vi blev mindet om Furesøen. Men det var et godt sted at sidde med en Sun-downer, mens vi ventede på den kølige aftenbrise fra Sydøst. Saltindholdet i søen ligger næsten konstant på 4,5%. Selv om mange åer løber ud i søen, så holder tidevandet, som løber ind og ud af søen fra Stillehavet saltindholdet ved lige. Hvor vi boede var der ca. 5 km til den store, brede ca. 3 km lange indløbskanal, men der var alligevel et 25cm højt dagligt tidevand foran vort hus. Netop tidevandets frie adgang til søen er medvirkende til at mange fiskearter også vandrer ind og ud af søen i takt med årstiderne. Små hajer optræder i søen, derfor er der mange steder ved nedramning af træpæle dannet hajsikre svømmebassiner. Et sådant havde vi også lige uden for huset. Derfra hentede jeg masser af gode østers. Ikke som de store flade Limfjordsøsters, men nærmest som de belgiske eller nordvestfranske aflange og tykke østers. De smagte godt og blev flittigt anvendt i husholdningen. Ud over østers, så var der et godt fiskeri i Lake Macquarie. Det gjaldt bare om at lære de forskellige fiskearter at kende, deres spisevaner og især hvornår de kom ind i søen. Der var en sildelignede fisk, der kaldes Tailor, fordi den i stedet for tænder havde knivskarpe gummer, der klippede som en saks. Det var en fisk, der i store stimer jagede i overfladen. Den blev fanget ved spinding med blink, små kroge med rejestykker, eller flue. Det var en god spisefisk, der kunne graves, saltes, 16582
koges og steges ligesom sild. Så var der Flatheads, navnet kommer af dens fladtrykte hovedform. Inde i søen blev den sjældent fanget større end 1-3 kg. Kroppens form og kødets struktur var nærmest som torskens. Blev taget ved bundrig med store rejer eller fiskestykker som madding. Bream, beslægtet med Havrude eller Brasen, var god både stegt og kogt alt efter størrelsen, den blev 0,5-1,5 kg. Bream blev fisket halvvejs til bunden med store rejer som agn. Af andre lokale fiskearter og gode spisefisk kan jeg nævne Leatherjacket, nærmest en fladfisk på højkant forsynet med et med meget tykt ru skind, blev sjældent fanget over 0,5 kg. Fiskens havde et spidst hoved med en meget lille mund. Fisken gik højt på lavt vand og blev fanget på små kroge agnet med meget små rejestykker. Endelig vil jeg nævne den Røde Snapper, den var ret sjælden og inde i søen, blev der sjældent fanget snapper over 2 kg. Den gik ved bunden i huller på ca.10m vand. Snapperen bed på bundrig agnet med stykker af fisk på størrelse som en kvart sild. Men ude på havet kunne man fange Snapper i størrelsen 10-15 kg. På havet brugte vi store kroge med fiskestykker på størrelse med en sild. Det var en fiskerig sø med mange gode spisefisk, hvorfor der var fisk på menuen mindst 2 gange om ugen. Om foråret kom den store King Crab på besøg en 3-4 uger i søen. Den blev fanget på løse liner agnet med et stykke råt kød og lagt ud fra enden af vor bådebro. Den største King Crab jeg fangede var på over 3 kg, Den havde kløer tykkere end mine håndled. Den gav middagsmad i 3 dage. Men tilbage til The Century Day. Heldigvis blev mit møde hurtigt overstået, der var ingen af mødedeltagerne, der var interesseret i større anstrengelser i den varme. Jeg fortsatte derefter hurtigt til banken for at overføre månedspenge til min konto i København. Selv om jeg nu havde gjort det i 3 år, så afsluttede bankkassereren altid med sit sædvanlige høflighedsspørgsmål? Går det stadig godt Holland? Jeg havde for længst opgivet at belære ham om geografi, han kunne alligevel ikke huske, at København hverken lå i Holland eller i Stockholm, selv om han overførte penge hver måned. På vej til parkeringspladsen kom jeg forbi en slagter, som havde et lille grisehoved i vinduet. Det var ikke hver dag, eller hver uge han fik gris hjem. På trods af varmen og måske fordi klokken nærmede sig 12, så jeg fik straks julelys i øjnene og gik ind og købte grisehovedet til sylte, samt leveren til leverpostej. Derefter ændrede
jeg kurs mod en delikatesseshop efter ansjoser og andre ingredienser til sylten. Han havde også en overmoden dansk Port Salut ost på tilbud. Således lastet satte jeg kurs mod hjemmet, idet jeg bad til, at jeg ikke med den stinkende Port Salut på bagsædet mødte en nabokone, som gerne ville have et lift hjem. Hvis jeg havde troet, at mine indkøb ville blive modtaget med kyshånd, så måtte jeg hurtig finde en grimasse, der kunne passe til min elskede vivs voldsomme følelsesudbrud: Er du bindegal – Smid det i skraldebøtten - Lav det selv – Spis det selv. Jo, der var røg i køkkenet, som først blev lidt gennemsigtig, da vi efter mine gastronomiske udfoldelser sad på verandaen og nød vor daglige Sun-downer. Det lettede også lidt mere da naboen kom for at få en drink med. Selv da han inviterede mig til fisketur ude på oceanet efter store Snapper, der på denne tid af året lå i 12-15 kg klassen, kom det sødt fra husets frue: ”Jeg smører en madpakke inden vi går i seng.” Kl. 5 ankom en gammel skotte i sin 18 fods halvdæks motorbåd til min badebro. Det var stadig mørkt, medens vi sejlede mod åbningen til havet i den anden ende af søen. Vi nød den flotte solopgang, medens vi sejlede gennem passagen til havet og videre ud mod øst. Selv om der i længere tid havde blæst stille fralands vinde, så var der som normalt høje lange dønninger i forhold til vor lille båd. Efter godt 3 timers sejlads stoppede vi motoren ca.3 km fra land på 100 m vand, hvor der skulle være gode chancer for bid af den store røde Snapper, der smager godt. Vi fik også hurtigt bid både på kæmperejer og på store lunser af fisk. Desværre var der også en anden fisker på stedet, nemlig en haj, der mente at have
førsteret til Snapperne, for vi fik kun halet hovederne af fiskene indenbords. Resten havde hajen ædt. Efter et par timers forløb uden at have fået bare én eneste hel fisk ombord. Blev vi enige om at holde en pause og spise de medbragte madpakker. Min pakke viste sig at indeholde 6 halve stykker med dejlig tyk grisesylte. Da min ven så sylten, skreg han, det kan du da ikke spise; da jeg jo ikke havde andet, gik jeg støt og roligt i lag med sylten, hvorefter min ven hurtigt lænede sig ud over bådsiden og afleverede hvad han allerede havde fået spist. Medens vi spiste lød, der pludselig en voldsom blæsende lyd. En hval større end vor båd lå og blæste i overfladen ikke 25 meter fra os. Vi nød synet af den store hval inden den atter dykkede ned. Desværre kunne hvalen åbenbart også lide synet af os, for lidt efter kom den op og blæste ud på den anden side af båden. Denne gang meget nærmere. Da hvalen for anden gang dykkede, fik vi hurtigt startet motoren og fjernede os med top speed. Vi skulle ikke risikere, at hvalen fik lyst til at knubbe ryggen mod bådens køl. Al lyst til yderligere fiskeri var forsvundet som dug for solen. Ved hjemkomsten spurgte min kone venligt som altid, hvordan gik det? Fik I noget? Næh, men tak for den dejlige madpakke, det var lige hvad jeg trængte til ude på havet! Der stod så husets frue med røde ører, DET TÆNKTE JEG SLET IKKE PÅ, JEG VAR BARE SÅ OPTAGET AF, AT DU SELV SKULLE SPISE DEN F--------- SYLTE. Er du sulten? Sådan endte krigen om grisesylten.
16583
Hvad der stod skrevet Små meddelelser og andre løjerlige historier ”sakset” og kommenteret af Tidendes Udsendte fra ældre årgange af Lystfiskeri-Tiddende.
”dyret” må have haft et besynderligt udseende. Udstyret med klove, horn i panden og masser af spidse tænder. Lystfiskeri-Tidende 1920:
Lystfiskeri-Tidende 1912: Konservering af Agnfisk. Bestyrelsen henleder Medlemmernes Opmærksomhed paa, at Artist Ibsen er afskediget som Leverandør af Agnfisk. I Stedet for er Lygtetænder Chr. Petersen, Kronborggade Nr. 1, 3. antaget. Telefonnummeret står på Medlemskortene. Han leverer Agnfisk til Foreningens Medlemmer til den sædvanlige Pris: 5 øre pr. Stk. Tja! – Måske har artisten lavet for mange tryllenumre. Begge har sikkert haft masser af tid i dagtimerne til fange agnfisk – og prisen 20 for 1 krone findes næppe billigere, selvom vi i dag, nok må betale et hundrede gange mere. Hvis vi i det hele taget kan få nogen til at levere. Lystfiskeri-Tidende 1914: Medlemmerne opfordres indtrængende til at indføre al Fangst i de ved de respektive Søer ophængte Fangstbøger.
Vanskeligheden ved at skaffe Agnfisk har i Sommer været større end nogensinde og opfindsomme Medlemmer har derfor prøvet at konservere Skaller, når de en enkelt gang har haft for mange af dem. Hr. Justesen salter simpelthen Skallerne; naar der kun drysses saa lidt Salt paa, at Fiskene ikke kommer til at flyde i lage, skal de blive helt gode. Hr. Lind derimod anvender en 2 % Formalinopløsning, og da den Formalin man køber indeholder 40 %, spædes den altsaa med ca. 20 Gange saa meget Vand. Behandlet paa disse Maader kan Skallerne bruges til Blink og Spinning, og udvandes de et Døgn, kan de endog bruges til Dyb! Hr. Justesen siger, at Gedderne gærne spiser letsaltede Fisk, ikke en eneste Gang har de spyttet dem ud, og da Hr. Lind indestaar for, at de også sluger Formalinskaller, kan Geddernes Smagssans næppe være synderlig udviklet eftersom Formalin har en nederdrægtig Smag! Sign. O.W. (Otto Wolff )
Utroligt! Lystfiskere er i nogle henseender meget langsomt opfattende. Selv om der er gået over 90 år efter at denne notits har været i Tidende, så kniber det til stadighed med at få dem til at gøre det. Lystfiskeri-Tidende 1915: Fra et Gods i Sydjylland foretoges en Dag en Fiskeudflugt over Grænsen, hvor Ejeren havde et godt fiskevand. Resultatet blev bl.a. En Gedde paa 18 Pund, som selskabet blev enig om at nyde til Middagen Hjemme efter endt Fisketur; men gedden naaede ikke at se en dansk gryde. Ved Toldstationen blev den standset af en tjenesteivrig Embedsmand, som ikke var til at overtale. Han henviste til et Cirkulære, udstedt på grund af Mund- og Klovsyge på egnen, hvorefter Indførsel af Hornkvæg, faar samt Geder var forbudt. Man taler i dag om at børn ikke lærer noget i skolen. Her er beviset på, at det gjorde de heller ikke i gamle dage. Den pågældende embedsmand kunne åbenbart ikke læse, og biologi havde han heller ikke haft, men 16584
Problemerne med at skaffe agnfisk er ikke blevet mindre med årene. Køle- fryseskabe var ukendte installationer i den daglige husholdning, og transportable luftpumper kunne ikke købes i enhver velassorteret grejforretning. Man anvendte derfor gammelkendte konserveringsmetoder, og selvom Otto Wolff var en mand, der ikke overlod noget til tilfældighederne, tvivler jeg på, at han har smagt på formalin.
Foreningsmeddelelser Nye og genindmeldte medlemmer 54,3
Kåre Buje
Jyllingevej 4 2 tv
2720 Vanløse
2005
38 88 58 08
76,57
Henrik Damgaard
Vagtelvænget 28
2600 Glostrup
2005
27 14 82 03
100
Erik Friis
Kyringevej 37
4100 Ringsted
2005
57 80 32 70
125,96
Jan Horne Hansen
Virum Stations Vej 128
2830 Virum
2005
22 23 00 47
238,15
Werner Larsen
Grantofteparken 714
2750 Ballerup
2005
44 65 49 40
251,65
Frank Lund
Chr. Hauchs Alle 18 D
3500 Værløse
2005
51 28 34 79
424
Lars Ørlund
Lillevangsvej 20
4180 Sorø
2005
Adresseændringer m.v. 78,05
Thomas Eiermann
Lyngby Torv 12, St. th
2800 Kgs Lyngby
2005
26 83 30 44
171,42
Martin B. Jacobsen
Strandvejen 89A 2 th
2100 København
2004
61 30 19 78
174,08
Anders J. Jensen
Astershaven 77
2765 Smørum
1981
44 65 58 94
183,17
Bjarke Nielsen
Bækkeskov Stræde 17
4733 Tappernøje
2005
55 96 53 70
189,75
Michael Jensen
Skovduestien 13, 1.tv.
2400 København
1981
38 19 72 81
372,4
Jens Sigh
Jægerborgvej 1, 2 tv
2800 Kgs Lyngby
2005
25 30 92 88
380,1
Jonas Stenvinkel
Nybrovej 304, st.
2800 Kgs Lyngby
2003
46 97 45 15
28,75
Mads Bak
Højbovej 8
3460 Birkerød
2001
25 34 88 37
28,8
Sven Bagger
Opnæsgård 55, 2 mf
2970 Hørsholm
2002
45 86 84 24
40,1
Merete Binderup
Ingvar Hjorts Vej 10
2830 Virum
2002
45 85 95 00
115
Helge Haagensen
Smallegade 37, 4.th.
2000 Frederiksberg
1987
38 19 63 05
286,1
Kenn Lykke Nielsen
Røntoftevej 16
2870 Dyssegård
2002
22 30 09 80
378,2
Bjarne Sondt
Jernbanepladsen 10
2800 Kgs.Lyngby
1995
45 88 91 08
Udmeldte
16585
Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød
Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83 bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09 Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26 Kasserer: Henrik Pedersen Byleddet 18, 2820 Gentofte Telf. 39 68 05 62 E-mail: henrik.lf@dadlnet.dk Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 E-mail kajni@get2net.dk Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13 Telf. 57 60 83 60 Helligdage 9-11, Lørdag og Søndag lukket
Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60 Bådudvalg: Niels Boes, Telf. 39 76 00 01 Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30 Trykkeri: Rosendahls Bogtrykkeri. Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N. Telf. 76 10 11 12
Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN 0904-5414